Lad drømmen blive til virkelighed ARGENTINA Argentina er uden sammenligning det mest interessante jagtland i Sydamerika, idet man i dette store og smukke land, kan få et væld af skønne jagtoplevelser. For riffeljægeren er der mange interessante vildtarter at jage såsom puma, axishjort, blackbuck, bøffel, kapivar, kronhjort med meget mere. For haglbøsseentusiasterne er Argentina ganske enkelt et paradis, idet man her finder vel nok verdens bedste fuglejagt. Der er ganske enkelt millionvis af de små hurtige duer (doves), og ud over duejagten er der også formidable muligheder for kombinationsjagter på ænder, duer og agerhøns. Argentina er verdens 8. største land på hele 2.767.000 km2 og med en befolkning på ca. 40 mill.. Landet er opdelt i 23 provinser, og strækker sig over hele 33 breddegrader, og klimatisk kan man opleve alle klimazoner fra polart klima i det sydlige Patagonien og til tropisk klima i nord omkring Iguazu. Vi er meget glade for at kunne samarbejde med South American Adventure Safaris, som drives af Marcelo Sodiro. Firmaet havde i 2008 20 års jubilæum, og er i dag en af Argentinas mest respekterede jagtorganisatorer. South American Adventure Safaris vil af mange skandinaviske jægere være velkendt for fremragende vildtbestand, både hvad angår storvildt og fugle, kapitale trofæer, god organisation, indkvartering af høj klasse, og en meget venlig og imødekommende atmosfære, så her er alle betingelser til stede for en uforglemmelig jagtferie. Storvildtjagterne finder sted i det nordlige Argentina, i henholdsvis Santa Fe og Chaco provinserne, hvor Marcelo Sodiro ejer to kæmpestore ranches og endvidere har adgang til ca. 1 mill. hektar jagtarealer. Det primære jagtområde er beliggende i nærheden af San Christobal i Santa Fe provinsen. Jagtområdet er beliggende to timers kørsel fra indenrigslufthavnen i Santa Fe og 1½ times kørsel fra den lokale lufthavn i Rafaela. Der er to daglige fly fra Buenos Aires (undtagen om lørdagen). Vore jægere flyver til Buenos Limpopo Travel A/S Sankt Nicolai Gade 11 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 20 25 40 fax: +45 62 20 25 42 e-mail: info@limpopo-travel.dk w w w. l i m p o p o t r a v e l. c o m
Aires, hvor man i den internationale lufthavn bliver modtaget af en repræsentant for South American Adventure Safaris. Denne hjælper med toldbehandling, indklarering af våben samt transport til indenrigslufthavnen. De to lufthavne ligger på hver sin side af Buenos Aires. Ved ankomst til Santa Fe/Rafaela bliver man naturligvis afhentet og kørt til lodgen. I dette område kan der jages ikke mindre end 15 forskellige arter af storvildt, og det er også her at alle fugle jagterne finder sted. Terrænet er ganske fladt, men alligevel varieret, idet det veksler mellem sumpområder, laguner, floder, ganske tæt bush og landbrugsarealer. Det udgør dermed en ideel biotop for en varieret vildtbestand. Visse vildtarter jages under hegn, mens andre jages på fri vildtbane. Når man jager under hegn, er det stadig en udfordrende jagt, da bushen er tæt og svær at jage i. Jagtformen er primært pürsch, men der er også en række hochsitze på strategisk velplacerede steder. Transport rundt i reviret foregår enten i bil eller 4-hjuls trukken motorcykel. Indkvarteringen er bygget som en typisk argentinsk estancia, og af rigtig høj standard. Der er 10 velindrettede dobbeltværelser alle med privat bad og toilet. Derudover stor og komfortabel lounge med pejs og bar, samt hyggelig spisestue, hvor de veltillavede måltider serveres morgen og aften. Der bliver både serveret typiske argentinske retter samt retter af mere international karakter, og hvis man har specielle ønsker til maden, bliver disse naturligvis imødekommet i størst mulig udstrækning. Og så er der selvfølgelig også rige muligheder for at nyde de skønne argentinske vine og det gode øl. Frokost vil ofte blive indtages i bushen, oftest i form at en lækker barbecue, og normalt medbringer man hængekøjer, så man efter frokost kan få en lille lur inden jagten fortsætter. Ikke jagende ledsagere er også meget velkomne, og lodgen er absolut velegnet. Der er opvarmet swimmingpool med jacuzzi og solarium. Dertil er der mulighed for massage og anden forkælelse, og der er også gode ridemuligheder. Der er også wi-fi internet og satellit TV. Jagtområdet i Chacoprovinsen ligger ved Castelli, er på over 20.000 ha og fri vildtbane. De primære vildtarter i dette område er black buck, brown brocket deer, peccary og axis hjort.
Det tager ca. 6 timer at køre fra jagtområdet i Santa Fe til Chaco, alternativt kan man flyve med charter. Transport mellem de to jagtområder er ikke inkluderet i prisen. Terrænet i Chaco er mere eller mindre af samme beskaffenhed som i Santa Fe, fladt med tæt bush afvekslende med åbne græsarealer. Også her er jagtformen pürsch og transport i reviret foregår i 4-hjuls trækkere. Indkvartering er på et mindre men hyggeligt farmhouse med gode faciliteter i delt dobbeltværelse med privat bad og toilet. Der er ikke elektricitet, men en generator sørger for 220 Volt. Med hensyn til våben til storvildtjagten anbefales 7mmRM eller 300 WM kaliber med et godt kikkertsigte. Til bøffel anbefales min. kaliber 375 HH. Til fuglejagten haglbøsser i kaliber, 12, 20 eller 28. South American Adventure Safaris sørger for ammunition til haglbøsserne. Det anbefales at man medbringer egne våben, men man kan også leje våben. Pris USD 30,- pr. dag. Den primære jagtsæson er fra 1. marts til 31. august. En del vildtarter samt duer og doves kan dog jages hele året rundt.vejret i marts, april og maj er meget behageligt med temperaturer fra 16-29 grader. Juni, juli og august, som jo er den argentinske vinter er noget køligere med temperaturer fra 7 til 21 grader. Fra september stiger temperaturen igen 16-30 grader, og december, januar, februar er den varme periode, hvor det kan blive op til 40 grader. Det anbefales at medbringe regntøj i alle perioder. PRISER: 5 dages jagt/6 dages ophold Pris pr. jæger 1:1 kr. 29.990,- Pris pr. jæger 2:2 kr. 27.990,- Pris pr. ledsager kr. 18.200,- Tillæg pr. ekstra jagtdag Jæger 1:1 kr. 2.665,- Jæger 2:2 kr. 2.440,- Ledsager kr. 975,- Priserne inkluderer: Flyrejse København-Buenos Aires t/r Lufthavnsskatter og afgifter (kr. 2.000) Modtagelse i Buenos Aires og transfer til indenrigslufthavn Bil-transfer fra indenrigslufthavn (Santa Fe el.
Rafaela)- jagtområdet t/r Al transport under jagten 5 dages jagt med prof. jæger 6 dages ophold med helpension og alle drikkevarer Jagtlicens Skinning og saltning af trofæer Argentinsk ansvarsforsikring Vaskeservice Prisen inkluderer ikke: Trofæafgifter Indenrigsfly Buenos Aires-Santa Fe/Rafaela t/r ca US$ 200,- t/r Evt. charterfly/transfer fra/til Chaco Pakning, dipping og export dokumenter for trofæer EUR 450 500 afhængig af antal nedlagte trofæer Våbentilladelse US$ 75,- (betales ved indrejse) Evt. konservatorarbejde Hjemsendelse af trofæer Drikkepenge Evt. ekstra overnatninger før/efter jagten Rejse- og afbestillingsforsikring Alt som ikke er nævnt under Priserne inkluderer Trofæafgifter i EUR: Puma**(1)* 2.000,- Brown Brocket Deer (1) 1.160,- Collared peccary* (1) 775,- White lipped peccary*(1) 775,- Kapivar (1) 710,- Kronhjort: op til 200 CIC point 2.260,- 201 210 CIC point 3.200,- 211 220 CIC point 4.600,- 221 225 CIC point 5.325,- 226 230 CIC point 7.100,- 231 235 CIC point 10.645,- Blackbuck 1.160,- Axishjort 1.160,- Dåhjort 1.160,- Vandbøffel 1.950,- Muflon op til sølvmedalje 1.950,- Muflon, sølvmedalje 2.485,- Muflon, guldmedalje 3.200,-
Vildsvin op til 18 cm 610,- Vildsvin, 18,1 23 cm 710,- Vildsvin, over 23 cm 925,- Vildged 490,- Four horn ram 710,- Vildfår 490,- Feral hog 450,- *Kræver CITES tilladelse ** Kræver min. 7 jagtdage. P.t. er det ikke muligt at eksportere puma fra Argentina. De kan jages legalt, men de argentinske myndigheder vil ikke udstede eksporttilladelse. (1)På disse vildarter opkræves også conservation fee som følger i EUR: Puma 260,- Collared peccary 260,- Whitelipped peccary 260,- Brown brocket deer 130,- Kapivar 130,- Anskudt vildt = nedlagt vildt På storvildtjagterne kan der hvis ønsket også jages fugle, og man kan frit kombinere indholdet af de enkelte dage, således at man f.eks. kan pürsche kronhjort om morgenen og jage duer om eftermiddagen, eller tage et aftenandetræk efter en spændende jagt på bøffel. FUGLEJAGT: South American Adventure Safaris tilbyder som nævnt også en fantastisk fuglejagt og hvad duejagt angår nok den bedste i hele verden. For fuglene er der følgende jagttider: Ænder og agerhøns: 1. maj 31. august Duer (doves og pigeons): Hele året Vi kan tilbyde jagt på duer, både de små meget hurtigtflyvende doves, som er lidt mindre end vore tyrkerduer, og pigeons som er lidt mindre end vore skovduer. Der er millionvis af duer i området, så de udgør en stor plage for de lokale farmere. De flyver normalt hele dagen til og fra fourageringspladserne, og der er ikke nogen begrænsning i de antal duer man må skyde. Det der oftest sætter en begrænsning er ømhed i skulderen. Det er absolut ikke usædvanligt at have et dagligt ammunition forbrug på 3-5 kasser af 250 stk, eller sågar mere, hvis man skyder hele dagen. Der jages som nævnt på træk og til de større duer benyttes også lokkeduer, som de slår flittigt på.
Duejagten begynder normalt tidligt om morgenen med et godt, solidt morgenmåltid i lodgen. Jagtguiderne har inden orienteret sig om duernes flyvelinier, for at kunne sikre at jægerne bliver placeret i de optimale jagtområder, som man efter morgenmad kører ud til. De fleste områder ligger 15-45 minutters kørsel fra lodgen. Normalt er man ude i jagtområdet hele dagen, men holder en god siesta pause midt på dagen med en lækker argentinsk barbecue og et hvil i hængekøjen. Jager man tæt på lodgen spises frokost også her. Omkring mørkets frembrud køres tilbage til lodgen til et velfortjent bad og en lækker middag. PRISER: 4 dages duejagt, 5 dages ophold med helpension Pris pr. jæger kr. 26.990,- Pris pr. ledsager kr. 16.900,- Pris ekstra jagtdag kr. 2.675,- Pris ekstra dag ledsager kr. 975,- Limpopo Specialtilbud i perioden 1. august 30. april 4 dages duejagt, 5 dages ophold med helpension Pris pr. jæger kr. 22.990,- Pris ledsager kr. 16.990,- Pris ekstra jagtdag kr. 1.990,- Pris ekstra dag ledsager kr. 790,- Biotopen hos South American Adventure Safaris, med store laguner og vådområder, gør at man her finder en rig bestand af forskellige andefugle. Ænder jages på træk morgen og aften, og oftest kan man skyde 5-7 forskellige arter. Agerhøns eller perdriz, som de kaldes, jages på klassisk vis med stående hunde. Hvis man vælger en blandet fuglejagt, vil man få nogle meget varierede jagtdage. Blandet fuglejagt på ænder, agerhøns og duer 4 dages jagt, 5 dages ophold med helpension Pris pr. jæger kr. 29.490,- Pris pr. ledsager kr. 17.990,- Pris ekstra jagtdag kr. 2.450,- Pris ekstra dag ledsager kr. 790,-
Priserne inkluderer: Flyrejse København-Buenos Aires t/r Lufthavnsskatter og afgifter Modtagelse i Buenos Aires og transfer til indenrigslufthavn Bil-transfer fra indenrigslufthavn (Santa Fe el. Rafaela)- jagtområdet t/r Al transport under jagten 4 dages fuglejagt 5 dages ophold med helpension og alle drikkevarer Jagtlicens Argentinsk ansvarsforsikring Vaskeservice Prisen inkluderer ikke: Indenrigsfly Buenos Aires-Santa Fe/Rafaela t/r ca US$ 200,- t/r Patroner, EUR 10 pr. 25 stk Våbentilladelse US$ 75,- (betales ved indrejse) Pick-up boys EUR 20,- pr. dag inkl. drikkepenge Drikkepenge Evt. ekstra overnatninger før/efter jagten Rejse- og afbestillingsforsikring Alt som ikke er nævnt under Priserne inkluderer Udover de fine jagtmuligheder, byder Argentina også på et væld af spændende attraktioner, så vi vil varmt anbefale, at man enten før eller efter jagten oplever noget mere af Argentina. Buenos Aires et både en smuk og spændende storby med dejlig hoteller, mange seværdigheder, fantastiske shoppingmuligheder og gode restauranter, så her vil det være oplagt at tilbringe et par dage. Besøg også de fantastiske Iguazu vandfald, som virkelig er et af verdens vidundere. Vi kan også varmt anbefale et besøg i Argentinas vinland, hvor man både kan opleve smukke landskaber, vingårde, Andesbjergene og hyggelige byer. Endelig er Patagonien i det sydlige Argentina med det specielle dyreliv, vulkaner, pingviner m.m. også værd at opleve. Vi er meget gerne behjælpelige med at arrangere et turistarrangement. Priserne er baseret på EUR kurs pr. 1.11.2008. Priserne er endvidere baseret på billigste flyklasse på flyene. Vi tager forbehold for ændringer i flyprisen, hvis billigste flyklasse er udsolgt samt for ændringer i flyskatter og afgifter. LIMPOPO TRAVEL A/S