Tekniske bestemmelser

Relaterede dokumenter
Tekniske bestemmelser for. FJERNVARME, damp

Tekniske bestemmelser for. FJERNVARME, varmt vand

Tekniske bestemmelser for varmetilslutning Brønderslev Varme A/S

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME, VARMT VAND

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME, VARMT VAND

Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Gældende fra 1/ Hjørring Varmeforsyning

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

E.ON VARME DANMARK A/S 13. februar 2002 Lendemarke fjernvarme

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Aabybro fjernvarmeværk.

Vejle Fjernvarme a.m.b.a.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

Tekniske bestemmelser for Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.A

Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER Lolland Varme A/S. Lolland Forsyning A/S Lolland Varme A/S Stavangervej Nakskov Side 1/10

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Fasanvej Løsning

1.1 Disse tekniske bestemmelser gælder for levering af fjernvarme fra Hovedgård Fjernvarmeværk Amba, i det følgende kaldet FV.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

FARSØ FJERNVARMEVÆRK A.m.b.A. Tekniske bestemmelser for Fjernvarmelevering

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

HARALD D LVEJ 11B 6330 PADBORG TLF FAX TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Kontortid

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts Tekniske bestemmelser Side 1

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

Rønne Vand- og Varmeforsyning s. Bestemmelser. for fjernvarmelevering

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME, DAMP BILAG

1.2 Ejeren/lejeren af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarme forsyningen, er i det følgende benævnt "Forbrugeren".

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING

Indholdsfortegnelse: Tilslutningsbestemmelser. Installationsbestemmelser. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

TEKNISKE BESTEMMELSER

Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012.

FERRITSLEV FJERNVARME A.M.B.A Krystalvænget Ferritslev Fyn Tlf Tekniske Bestemmelser For Fjernvarmelevering

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk

TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Fjernvarme. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Skårup Fjernvarme a.m.b.a.

Tekniske bestemmelser

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer

Gladsaxe Kommune. FORSLAG til Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser. for. fjernvarmelevering

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF VARMEINSTALLATIONER I GENTOFTE KOMMUNE

BOGENSE FORSYNINGSSELSKAB A.m.b.a.

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a.

VORDINGBORG FJERNVARME A/S

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme.

Tekniske leveringsbestemmelser. for. Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a.

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

TEKNISKE BESTEMMELSER for FJERNVARME LEVERING. fra

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER for FJERNVARME LEVERING. fra

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015

LEVERINGSBESTEMMELSER FOR GLADSAXE FJERNVARME. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer

Tekniske Bestemmelser. for. Fjernvarmelevering. REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S

Hovedstadens Forsyningsselskab. VVS møde om nye bestemmelser for fjernvarme 15. marts 2016

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

Indholdsfortegnelse. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v Etablering af fjernvarmetilslutning 1.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME, DAMP BILAG

TEKNISKE BESTEMMELSER

Tekniske Bestemmelser. for. Fjernvarmelevering. for. REFA Stubbekøbing Fjernvarme A/S

Vedtægter. Tekniske bestemmelser

Mølholm Varmeværk a.m.b.a. Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarme pr

Vejledende retningslinjer. for. fjernvarmebrugerinstallationer

Almindelige og tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. Østervrå Varmeværk FJERNVARME

SKULDELEV ENERGISELSKAB A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER

Transkript:

Tekniske bestemmelser for FJERNVARME, damp 1

FORORD Levering af fjernvarme fra HOFOR sker efter regler som er beskrevet i Bestemmelser for levering af fjernvarme fra HOFOR og den skriftlige aftale, der indgås mellem HOFOR og kunden. Tekniske bestemmelser for fjernvarme, damp med tilhørende bilag er det tekniske grundlag for fjernvarme til anlæg, der forsynes med fjernvarme som damp fra HOFOR. HOFOR er organiseret i en række selskaber. HOFOR Fjernvarme P/S (CVR. nr. 2608 9263) ejer varmeforsyningen, mens drift, vedligehold, kundeservice m.v. varetages af HOFOR A/S (CVR. Nr. 1007 3022) på HOFORs adresse Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, tlf. 3395 3395. Henvendelse om kundeforhold og driftsforhold kan rettes hertil. Se også www.hofor.dk. For anlæg forsynet med fjernvarme som varmt vand henvises til særskilte tekniske bestemmelser herfor, der udleveres af HOFOR. HOFOR skal fremhæve følgende forhold, som kunden og VVS-installatøren skal være særligt opmærksom på: Arbejdstilsynet har udstedt bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 for indretning af trykbærende udstyr. Endvidere er bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 udsendt bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr, samt bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Som følge af bekendtgørelserne vil der være ændringer/ophævelse af forskellige forskrifter, der er gældende for trykbærende udstyr. Da nye er under udarbejdelse skal VVS-installatøren være opmærksom på gældende lovgivning indenfor dette område. Der tages i Tekniske bestemmelser for fjernvarme, damp højde for, at dampanlæggene senere skal kunne konverteres til vandbåret fjernvarme. Desuden specificeres reglerne omkring måling af fjernvarmeforbrug, trykprøvning af fjernvarmeinstallationen og HOFORs forretningsgang i andre henseender. Der er desuden vejledende principdiagrammer for kundernes tilslutningsanlæg. Diagrammerne udleveres af HOFOR. Det skal bemærkes, at HOFORs dampsystem muligvis nedlægges over en årrække og konverteres til et varmtvandssystem jf. Afsnit 2.1. Det anbefales at gennemlæse nærværende Tekniske bestemmelser for fjernvarme, damp meget grundigt inden projektering, dimensionering eller udførelse af et dampforsynet fjernvarmeanlæg, da fejl først og fremmest kan medføre risiko for personer, der omgås installationen og desuden kan medføre uforudsete udgifter til ændring. 2

1. Gyldighedsområde og definitioner 1.1 Aftaleforholdet mellem HOFOR og kunden er fastlagt gennem Bestemmelser for levering af fjernvarme fra HOFOR og den skriftlige aftale, der indgås mellem HOFOR og kunden. endvidere er Tekniske bestemmelser for fjernvarme, damp gældende for leveringsforholdet mellem kunden og HOFOR. Der findes emnebilag som supplement til Tekniske bestemmelser for fjernvarme, damp. Bilagene udleveres af HOFOR. For fjernvarmeanlæg med varmt vand henvises til særskilte tekniske bestemmelser herfor, der udleveres af HOFOR. 1.2 Tekniske bestemmelser for fjernvarme, damp gælder for: projektering udførelse ændring drift og vedligeholdelse af kundens anlæg ved tilslutning til HOFORs ledningsnet for damp og gælder kun for anlæg til opvarmning af varmt brugsvand og opvarmningsanlæg. Der gælder særlige regler for fjernvarmeanlæg til procesvarme, befugtning og lignende. For anlæg forsynet med fjernvarmevand henvises til særskilte tekniske bestemmelser herfor, der udleveres af HOFOR. 1.3 VVS-installatøren er den person, der projekterer, etablerer eller vedligeholder anlægget Kundens anlæg omfatter tilslutningsanlæg, opvarmningsanlæg og varmtvandsinstallation og er inddelt i en primær- og en sekundærside. Tilslutningsanlægget regnes fra hovedafspærringerne for damp og kondensat til og med varmeveksleren og evt. varmeflade til efterkøling af kondensat. Primærsiden er den del af anlægget, der er i berøring med enten damp eller kondensat. Sekundærsiden er den del af anlægget, hvor centralvarmevandet cirkulerer, og hvor det varme brugsvand befinder sig. opvarmningsanlægget er den del af anlægget, hvor centralvarmevandet cirkulerer. Varmtvandsinstallationen er den del af anlægget, hvor brugsvandet opvarmes. Tryk er i det efterfølgende angivet i overtryk. 3

2. HOFOR leverancer 2.1 Generelt 2.1.1 inden ombygning eller projektering af et nyt dampforsynet fjernvarmeanlæg påbegyndes, bør HOFOR kontaktes, idet HOFORs ledningsnet med damp muligvis nedlægges over en årrække og konverteres til et varmtvandssystem. 2.1.2 HOFOR leverer fjernvarmestikledninger (damp- og kondensatledning) med tilhørende hovedafspærringer og damptørrer med tilhørende armaturer samt det nødvendige måleudstyr for afregning af fjernvarme. 2.1.3 måleudstyret monteres af VVS-installatøren og HOFOR i henhold til afsnit 4.3. Alle øvrige komponenter og anlægsdele leveres og monteres af VVS-installatøren. 2.2 Tilslutningseffekt 2.2.1 HOFOR beregner tilslutningseffekten som ejendommens opvarmede areal gange en faktor, der er afhængig af bygningsisolering og ejendommens anvendelse. Der kan gives fradrag i eller tillæg til den beregnede tilslutningseffekt på grundlag af supplerende oplysninger om den enkelte ejendoms effektbehov. Grundlaget for fastsættelse af tilslutningseffekt kan udleveres ved henvendelse til HOFOR. 2.3 Stikledninger 2.3.1 HOFOR beregner stikledningens dimension på grundlag af den tilslutningseffekt, der fremgår af Aftale om fjernvarmelevering. 2.3.2 Der træffes aftale med kunden om, hvor hovedafspærringerne, stikledning og damptørrer skal placeres. 4

3. Projektering af kundens anlæg 3.1 Dimensionerings grundlag 3.1.1 Ved projekteringen skal der tages hensyn til, at dampanlægget senere skal kunne konverteres til et vandanlæg. Radiatoranlæg og varmtvandstilberedning dimensioneres som beskrevet i Tekniske bestemmelser for fjernvarme, varmt vand med bilag. 3.1.2 Varmeenergien bliver leveret som damp. Den leverede damp er fremstillet af behandlet vand, hvis kvalitet løbende kontrolleres på produktionsstederne. Vejledende oplysninger om dampkvaliteten kan fås hos HOFOR. 3.1.3 Den del af anlæggets primærside, såvel damp- som kondensatanlægget, der udsættes for det ureducerede damptryk, skal styrkemæssigt udføres for 1.600 kpa (16 bar) og 300 C, svarende til DS/ISO PN 25. 3.1.4 Den del af anlæggets primærside, såvel damp- som kondensatanlægget, der udsættes for reduceret damptryk, skal udføres og sikres i overensstemmelse med det reducerede tryk, dog mindst 1.000 kpa (10 bar) og temperatur op til 300 C, svarende til DS/ISO PN 16. 3.1.5 Den del af kondensatsystemet, der enten er trykløst eller kun udsættes for det maksimale tryk i HOF- ORs kondensatsystem, skal udføres for 1.000 kpa (10 bar) og 100 C, svarende til DS/ISO PN 10. 3.1.6 Ved etablering af nye tilslutningsanlæg eller væsentlige ændringer af eksisterende anlæg, skal der effektmæssigt dimensioneres for et maksimalt damptryk på 4 bar både i og uden for opvarmningssæsonen. Kondensatet bør nedkøles til 40-75 C, før det føres til kondensatkassen. Kondensatet skal afkøles mest muligt for at afkøle drænkondensatet fra anlæggets damptørrer. 3.1.7 Ved nyetablering eller væsentlige ændringer af opvarmningsanlæg, skal der effektmæssigt dimensioneres for en sekundær fremløbstemperatur på 70 C og en sekundær returtemperatur på 40 C ved udetemperaturen minus 12 C. Vved senere omlægning til fjernvarmevand skal dette afkøles mest muligt, se herom i HOFORs Tekniske bestemmelser for fjernvarme, varmt vand. Det frarådes derfor at etablere et-strengede radiatoranlæg. Ved placering af omløb og lignende bør der tages hensyn til, at anlægget senere skal kunne omlægges fra damp- til varmtvandsforsyning. 3.1.8 Den del af anlægget, herunder varmtvandsinstallationen, der er i drift uden for opvarmningssæsonen (15. maj til 15. september), skal effektmæssigt dimensioneres for en sekundær fremløbstemperatur på 65 C, samt nedkøling til en sekundær returtemperatur på maksimalt 35 C. 3.1.9 Installationer for brugsvandsopvarmning tilsluttes anlæggets sekundærside. 3.1.10 Opvarmning af brugsvand kan ske med varmeveksler i forbindelse med forrådsbeholder (ladekreds) eller i varmtvandsbeholder med indbygget varmeflade (varme-spiral). 3.1.11 Brug af gennemstrømningsvandvarmere accepteres ikke. Der kan dog dispenseres i tilfælde, hvor det er teknisk forsvarligt, og hvor særlige forhold taler for at anvende gennemstrømningsvandvarmere. Vejledning om dispensationsmuligheder kan fås hos HOFOR. 5

3.1.12 Varmtvands- eller forrådsbeholderens volumen bør dimensioneres i henhold til gældende normer. Derved sikres tilstrækkelig forsyning med varmt brugsvand, og der tages samtidig hensyn til vandkvalitet og mulighed for korrosionsforebyggende vandbehandling. Beholderen skal desuden have et mindstevolumen, der svarer til det, der er anført i et emnebilag, der kan fås hos HOFOR. 3.1.13 Varmtvandsbeholderens varmeflade skal, af hensyn til senere direkte tilslutning til fjernvarmevand, styrkemæssigt dimensioneres til et maksimalt driftstryk på 1.000 kpa (10 bar) og en maksimal temperatur på 110 C, svarende til DS/ISO PN 10. 3.1.14 Anlæggets kondensatkasse skal have et nyttigt rumfang på mindst 0,3 gange den maksimale kondensatmængde pr. time eller som anført i et emnebilag, der udleveres af HOFOR, dog mindst 500 liter. 3.1.15 kondensatpumpen skal kunne yde ca. 3 gange den maksimale kondensatmængde pr. time ved et modtryk på 300 kpa (3 bar), og den må ikke kunne yde et tryk, der overstiger 375 kpa (3,75 bar). Kondensatpumpen skal forsynes med en separat afbryder, der placeres nær pumpen. 3.1.16 HOFOR er ikke forpligtet til at ændre driftstilstande fra de normale driftsbestemmelser for at tilgodese installerede komponenter, hvis korrekte funktion kræver særlige tryk- eller temperaturforhold. 3.2 Opbygning af anlæg 3.2.1 Vejledende Principdiagrammer, dampanlæg udleveres af HOFOR. Principdiagrammerne indeholder HOF- ORs mindstekrav til anlæggets opbygning, krav til komponentplacering samt vejledende anlægsprincipper. 3.2.2 Tilslutningsanlægget med tilhørende målerarrangement skal udrustes med de komponenter og anlægsdele, der er anført som krav i Principdiagrammer, dampanlæg. 3.2.3 Opvarmningsanlægget skal udrustes med de nødvendige reguleringsventiler samt instrumenter, der måler de aktuelle tryk og temperaturer. 3.2.4 enhver nyinstallation eller ændring af eksisterende installation skal overholde kravene i de til enhver tid gældende normer og bekendtgørelser. 3.2.5 HOFOR tillader ikke etablering af direkte anlæg, det vil sige anlæg uden varmeveksler. Anlægget skal derfor udføres som indirekte anlæg, hvor fjernvarmedamp føres til primærsiden af en eller flere dampvarmevekslere, hvis sekundærside er forbundet til ejendommens opvarmnings- og varmtvandssystem. 3.2.6 HOFOR tillader ikke brug af automatiske natsænkningsanlæg. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra dette. 3.2.7 Aftapningsmuligheder og udtag for forbrug af damp eller kondensat på anlæggets primærside må kun etableres efter aftale med HOFOR. 3.2.8 spædevandsarrangement til på- og efterfyldning af opvarmningsanlæg med behandlet kondensat kan etableres efter aftale med HOFOR. Der gives normalt kun tilladelser til ejendomme med en tilslutningseffekt større end eller lig med 250 kw. Spædevandsarrangement skal udføres som vist på Principdiagram, spædevandsarrangement, dampanlæg. Det kan ikke garanteres, at der altid er kondensat i kondensatledningen til påfyldning. Kondensat, der aftappes fra kondensatkassen eller kondensatledningen, er mere iltet end fx. fjernvarmevand. Selve påfyldningen fra et spædevandsarrangement skal ske som beskrevet i et emnebilag, der udleveres af HOFOR. 6

3.2.9 Tilslutningsanlægget skal, uanset anlæggets størrelse, installeres i et særskilt aflåseligt rum (varmecentralen), der ikke må anvendes til andet formål. Ved indretning af tilslutningsanlægget skal der sikres gode betjenings- og adgangsforhold til alle anlægsdele. Døren skal have tærskel i gulvhøjde. Der skal være installeret elektrisk lys, der skal være gulvafløb (eller som minimum en pumpesump, der kan anvendes til en dykpumpe, når HOFORs kondensatledninger er afspærrede), og rummet skal være passende ventileret. ved indretning af varmerum over 2.000 kw gælder særlige regler fra Arbejdstilsynet. Potentialudligning af anlægget skal udføres som anført i et emnebilag, der kan fås hos HOFOR. 3.2.10 Hvis tilslutningsanlægget installeres i et ikke-frostsikret lokale, skal kunden frostsikre anlægget med termostatstyret omløb eller lignende. Etablering af frostsikringsanlægget skal aftales med HOFOR. 3.2.11 Damp- og kondensatledninger må ikke føres uden for varmecentralen. 3.2.12 Anlæggets damptørrer med tilhørende armaturer leveres og monteres af HOFOR. 3.2.13 kondensatkøler kan etableres inden hovedmålerenmåleren, hvor en yderligere udnyttelse af kondensatet ønskes. 3.2.14 kondensatkassen skal forsynes med mandedæksel og mindst 6 meter køleslange af kobber for nedkøling af damptørrerens kondensat. 3.2.15 kondensatkassen skal forsynes med et overløbsrør, der føres til gulvafløb eller pumpesump. Kondensatkassen skal være fritstående og bør kun isoleres efter nærmere aftale med HOFOR. 3.2.16 kondensatpumpen indstilles, så den starter umiddelbart før vandstanden i kondensatkassen når overløbet, og stopper når vandstanden er ca. halvt nede i kondensatkassen. Dette skal ske af hensyn til køleslangens mulighed for at afgive varme. 3.2.17 Ved større anlæg kan det være formålstjenstligt af have flere kondensatpumper. 3.3 Projektgodkendelse 3.3.1 Der indsendes projekt i to eksemplarer til godkendelse hos HOFOR. Det anbefales at kontakte HOFOR, hvis der er tvivl om anlægsopbygningen eller gældende krav hertil. 3.3.2 Projektet skal indeholde et principdiagram, der viser alle dele, som kommer i berøring med damp og kondensat, det vil sige anlæggets primærside. Projektet skal desuden vise ekspansions- og afblæsningsprincipper på sekundærsiden. Der skal angives fornødne komponenter og forbindende rørledninger, armaturer inkl. automatik, instrumenter, pumper og målerarrangement. Projektet skal endvidere omfatte en planskitse af varmecentralen, der viser målerarrangement, varmeveksler og varmtvandsbeholder samt den ønskede placering af stikledning, hovedafspærringer og damptørrer. 3.3.3 Den ønskede placering af damptørrerens studse skal fremgå af projektet. 3.3.4 Projektgodkendelsen omfatter ikke placering af hovedafspærringer og stikledning. 7

4. Udførelse af installationsarbejde på kundens anlæg 4.1 Demontering af tidligere anlæg 4.1.1 inden demontering af eventuelt eksisterende opvarmningsanlæg, f.eks. oliefyr, bør VVS-installatøren kontakte HOFOR og sikre sig, at stikledning og hovedafspærringer er etableret, og at der er tryk på disse. 4.2 Anlæggets konstruktion 4.2.1 komponenter, rør m.m. på tilslutningsanlægget skal styrkemæssigt være beregnet som beskrevet under afsnit 3.1 og skal være af en kvalitet, der kan accepteres af HOFOR. 4.2.2 materialer, trykbeholdere, rørsystemer og samlingsmetoder skal opfylde Arbejdstilsynets bestemmelser og gældende normer, som beskrevet i et emnebilag, der kan udleveres af HOFOR. 4.2.3 Der accepteres ikke skjulte installationer på tilslutningsanlægget. 4.2.4 Samtlige rør og ventiler skal isoleres efter gældende norm. Anlæggets vandudladere må ikke isoleres. 4.3 Måleudstyr 4.3.1 Til etablering af målerarrangement udleverer HOFOR de komponenter, som er beskrevet i Principdiagrammer, dampanlæg. Forinden skal der foreligge en underskrevet Aftale om fjernvarmelevering, og projektet skal være indsendt og godkendt, jf. afsnit 3.3. 4.3.2 Komponenterne indbygges som vist på Principdiagrammer, dampanlæg. 4.3.3 HOFOR klargør hovedmåleren, når kundens anlæg sættes i drift. 4.3.4 Ønskes hovedmåleren leveret med udtag for kommunikation med CTS-anlæg, skal udtaget rekvireres særskilt hos HOFOR. CTS-udtaget betales af kunden efter fastsatte priser, der kan oplyses hos HOFOR. HOFOR forbeholder sig ret til at undlade at etablere CTS-udtag til ældre kondensattromlemålere i det omfang, det ikke er muligt at købe standardvarer hos leverandører. Kunden vil blive orienteret om mulighederne for etablering af CTS-udtag ved henvendelse til HOFOR. 4.4 Trykprøvning 4.4.1 Ved enhver nytilslutning, ændring eller udvidelse af et tilslutningsanlæg, skal primærsiden inden tilslutningen synes af HOFOR og trykprøves med koldt vand af installatøren i overværelse af HOFOR. 4.4.2 Den del af primærsiden, der udsættes for det fulde damptryk, trykprøves til 2.500 kpa (25 bar). Anlæg med reduceret damptryk skal trykprøves efter Arbejdstilsynets bestemmelser, dog mindst 1.300 kpa (13 bar). Den øvrige del af primærsiden trykprøves til 1.300 kpa (13 bar). reguleringsventiler og sikkerhedsudstyr skal være åbent under trykprøvning. 4.4.3 inden trykprøvning skal der, af sikkerhedsmæssige grunde, indskydes en stålplade mellem tilslutningsanlægget og dampstikkets hovedafspærring. stålpladen skal have en godstykkelse på mindst to gange stikledningens godstykkelse. 4.4.4 Rørledninger må ikke isoleres eller tildækkes før trykprøve er foretaget. 4.4.5 efter trykprøvning og inden et nyt tilslutningsanlæg sættes i drift, skal dette gennemskylles af VVSinstallatøren i samarbejde med HOFOR. 8

5. Idriftsættelse og aflevering af kundens anlæg 5.1 idriftsættelse 5.1.1 Syn og idriftsættelse rekvireres hos HOFOR med mindst 1 uges varsel. 5.1.2 idriftsættelse af anlægget må under ingen omstændigheder ske, før HOFOR har synet anlægget og monteret måleren. Anlæggets hovedafspærring vil inden idriftsættelse være låst og må kun åbnes af HOFORs personale. Anlæggets idriftsættelse og afprøvning af sikkerhedsautomatikken er endvidere betinget af, at sekundærsidens sikkerhedsarrangement er etableret, og at opvarmningsanlægget er idriftsat. Idriftsættelse og afprøvning af anlæggets sikkerhedsautomatik sker i overværelse af HOFOR. 5.1.3 HOFOR har pligt til at påtale eventuelle fejl og mangler ved kundens anlæg. 5.1.4 med HOFORs syn og overværelse af trykprøve påtager HOFOR sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen, ud over det ansvar, man kan ifalde efter dansk rets almindelige erstatningsregler. 5.1.5 er installationen ikke udført i overensstemmelse med de gældende krav, jf. afsnit 3.2.4, kan HOFOR kræve installationen ændret. Sker dette ikke, er HOFOR berettiget til at nægte anlægget tilsluttet. Idriftsættelse af kundens anlæg er yderligere betinget af, at påtalte fejl og mangler er udbedret. 5.1.6 Hvis en VVS-installatør udfører anlæg med mangler, (så anlægget ikke kan godkendes), kan HOFOR kræve betaling for den tid, der er medgået til ekstra syn og trykprøvning. Betalingen sker efter gældende timelønssats. 5.2 Aflevering 5.2.1 i henhold til gældende norm og forskrifter har VVS-installatøren pligt til: at instruere kunden i anlæggets drift at levere en skriftlig dansksproget drifts- og vedligeholdelsesvejledning, der indeholder relevante tegninger og anvisning om betjening, samt vejledning om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse af anlægget at sørge for omhyggelig indregulering af de nyinstallerede anlægsdele, således at et optimalt energiforbrug opnås. Ved fjernvarmetilslutning af eksisterende opvarmningsanlæg bør pumper, radiatorer og fordelingsledninger vurderes og evt. indreguleres. 9

6. Drift og vedligeholdelse af kundens anlæg 6.1 Afkøling 6.1.1 Da dampforsyningen senere skal konverteres til forsyning med fjernvarmevand, bør der ved vedligeholdelse af kundens anlæg tages hensyn til, at centralvarmevandet og vandet til opvarmningen af brugsvand afkøles mest muligt. F.eks. bør man ved udskiftning af gamle radiatorer og varmtvandsbeholdere vælge anlægsdele med større varmeflade og bedre afkøling. HhOFOR har for fjernvarmevandforsynede anlæg indført en afkølingstarif. HOFOR beregner her en gang årligt kravet til afkøling ud fra den gennemsnitlige afkøling hos disse kunder. Spørgsmål om afkølingstariffen kan rettes til HOFOR. 6.2 Ejerforhold og vedligeholdelse 6.2.1 Tilslutningsanlægget ejes og vedligeholdes af kunden. Dog ejer og vedligeholder HOFOR anlæggets stikledning, hovedafspærringer, damptørrer med tilhørende komponenter (se Principdiagrammer, dampanlæg ). 6.2.2 Anlæggets hurtiglukker og øvrige sikkerhedsudstyr skal afprøves mindst hver 6. måned. 6.2.3 kunden bør regelmæssigt lade VVS-installatøren efterse anlægget og bla. afprøve afspærringer, reguleringsautomatik samt evt. rense varmtvandsbeholderen. 6.2.4 Varmecentralen skal holdes ren og ryddelig. 6.3 Drift 6.3.1 Hvis hoveddampafspærringen er placeret før damptørreren må denne, pga. risiko for vandslag, kun lukkes i nødstilfælde. Ved genåbning kontaktes HOFOR. 6.3.2 Damp- og kondensatafspærringer skal enten være helt åbne eller helt lukkede. Kondensatafspærringen på damptørreren skal altid være åben. 6.3.3 Ved reparationer på HOFORs kondensatledning lukkes hovedafspærringen, så kondensatet kan bortledes gennem kondensatkassens overløbsrør. 6.3.4 Trykket i dampledningen vil være mellem 400 og 1.600 kpa (4 og 16 bar) afhængigt af belastningen for det samlede dampsystem. Trykket vil normalt ikke overstige ca. 1.000-1.200 kpa (10-12 bar), men kan dog stige til 1.600 kpa (16 bar). 6.3.5 Damptemperaturen kan stige til 300 ºC, men vil normalt svare til temperaturen for mættet damp ved det pågældende tryk. 6.3.6 Ved manglende varme og varmt vand kontrolleres damptrykket. Er trykket lavere end normalt, bør kunden kontakte HOFOR for at få oplyst, om der er driftsforstyrrelser i fjernvarmenettet, før VVSinstallatøren evt. kontaktes. 6.3.7 kunden er ansvarlig for at afhjælpe driftsforstyrrelser, der skyldes ejendommens anlæg. 6.3.8 Ved brand, ledningsbrud eller lignende skal begge hovedafspærringer lukkes. 10 6.3.9 Hvis fejl i anlægget forårsager indtrængning af råvand i kondensatledningen eller tab af kondensat, kan HOFOR afspærre den defekte del, indtil fejlen er udbedret.

7. Måling af fjernvarmeforbrug 7.1 målerarrangementet består normalt af en udligningsbeholder i forbindelse med en kondensattromlemåler og en kondensatkasse, som beskrevet i HOFORs Principdiagrammer, dampanlæg. I anlæg, hvor der efter aftale aftages små mængder damp eller kondensat direkte til proces eller andre formål, jf. 3.2.7, fastsættes forbruget normalt uden måler som et fast forbrug, og eventuelt i forbindelse med en tilknyttet timetæller. I anlæg, hvor der efter aftale aftages store mængder damp eller kondensat direkte til proces eller andre formål, jf. 3.2.7, kan forbruget fastsættes efter en kombineret damp- og kondensatmåling. 7.2 Grundlaget for måling af fjernvarmeforbrug findes i leveringsbestemmelserne for fjernvarme. 7.3 HOFOR har etableret et kontrolsystem, der overvåger nøjagtigheden af alle afregningsmålere, der er i drift. Kontrolsystemet er opbygget, så der opnås sikkerhed for, at idriftværende måleres fejl ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl for nye målere. Kontrolsystemet er baseret på statistisk stikprøvekontrol ( enkeltstikprøve ) af givne partier af målere. I stikprøvekontrollen er der fastsat regler for, hvornår et parti målere kan godkendes eller skal kasseres. Dette sikrer, at kunderne får målt forbruget med egnede målere. Kontrolsystemet foreligger fuldt dokumenteret i en kontrolmanual. HOFOR er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for fjernvarmekunderne. Fjernvarmekunderne skal også orienteres, såfremt der foretages ændringer af kontrolsystemet. 7.4 kontrolafprøvning af kondensatmålere (kondensattromlemålere) lader HOFOR udføre på HOFORs målerlaboratorium, og bedømmelsen sker efter følgende specifikationer: Q test.min = 0,10 0,11 * Qmax Q test.max = 0,90 1,00 * Qmax Ved nye/renoverede kondensattromlemålere må Q test.min og Q test.max maksimalt have en afvigelse på +-3%. Ved kontrolafprøvning af kondensattromlemålere, der har været i drift må afvigelsen maksimalt være det dobbelte (6%) af specifikationerne for nye/renoverede målere. Elektroniske kondensatmålere, som er installeret i henhold til Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til afregningsformål, der anvendes til afregning af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg (BEK 1036 af 17.10.2006), og bliver testet i henhold til specifikationerne i MDIR 07.01.01 udgave 3 og de heri angivne tolerancer. 7.5 Ved sager angående regulering af fjernvarmeforbrug følger HOFOR de anvisninger, som Dansk Fjernvarme har fastsat. Anvisningerne findes i den til enhver tid gældende Vejledning i beregning af fjernvarmeforbrug. Denne vejledning er registreret i Energitilsynets sekretariat. Hvis et forbrug skal reguleres på grund af målerfejl, sker det normalt på grundlag af installeret effekt, graddage, tidligere års forbrug og ifølge gældende praksis. 7.6 Hvis der foretages uretmæssigt indgreb i hovedmåler, plomber eller målerarrangement annulleres målingen. HOFOR fastsætter så forbruget efter gældende regler for beregnet forbrug. Sådanne indgreb kan medføre politianmeldelse. regulering af forkert eller uregistreret forbrug kan foretages på basis af erfaringstal og sammenlignes med tilsvarende kunder, som forsynes med damp eller varmt vand. 7.7 Hvis en hovedmåler bortkommer eller beskadiges, og dette ikke skyldes hændeligt uheld, slid eller ælde, er kunden erstatningspligtig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. 11

8. Tvivlsspørgsmål og klagemuligheder 8.1 Tvivlsspørgsmål vedrørende Tekniske bestemmelser for fjernvame, damp kan rettes til HOFOR. Ankenævnet på Energiområdet er energibranchens forbrugerklagenævn. Nævnet behandler spørgsmål om aftaleret, køberet og spørgsmål om tilbagebetaling mv. Kunden kan klage til nævnet, hvis der opstår uenighed om kundeforholdet. energitilsynet tager stilling til, om HOFORs priser og betingelser for levring af fjernvarme er rimelige. kunden kan indbringe spørgsmål om priser og leveringsvilkår for tilsynet. 9. Ikrafttræden og ændring 9.1 De tekniske bestemmelser træder i kraft den 1. september 2007. 12