[deadline mandag kl. 8.30] TAK! Hvor var det dejligt, at så mange forældre havde fundet vej til skolen for at forberede klassernes basaropgaver. Dagen startede, traditionen tro, i eurytmisalen. Der blev sunget og givet informationer og som en herlig, helt uventet, morgenbonus, fortalte Anette Jahn en Blixen-historie. Herefter blev dørene til kemilokalet slået op, så alle, der havde tid og lyst, kunne danne sig et indtryk af, hvad basarindtægterne er gået til de sidste tre år og vil gå til også i år; nemlig et ret så tjekket kemilokale. Resten af dagen herskede der travlhed i arbejdsgrupperne og i de forskellige værksteder. 8. klasse, som var mødt ind allerede kl. 7, solgte smoothies, boller, pølsehorn, pizza, sandwich, kage, kaffe og æblemost fra to boder. På den måde tjente klassen en god sjat penge til den forestående skitur til Soleggen, mens vi andre følte, at pauserne blev optimeret af muligheden for at få lidt lækker, frisklavet mad og drikke. En win-win situation! Flere grupper producerede pynt til boder, spisesteder, gang- og udendørsarealer, så skolen kan komme til at fremstå julesmuk. Kræmmerhuse, engle, smykker, pebernødder, fyrfadsstager, julekrybber med tilhørende dyr, pandekagevendere, æsker til konfekt, juleneg, hæklede grydelapper til børn, bivokslys og adventskranse var blandt de ting, der blev nørklet og nørdet med. Alle andre end 2 vg. og deres forældre var forment adgang til salen. Redaktionen gætter på, at årets julerevy kom sin endelige form et skridt nærmere! Tusind tak til alle, børn som voksne, der bidrog til at gøre dagen til en succes. De venligste hilsner Basarudvalget Anna-Marie Christensen- Dorte Watt - Inge Vedersø Terp Med venlig hilsen Basarudvalget Se Julebasar folderen her: julebasar_folder_2013.pdf
Juleforedrag Vær velkommen Herrens år Advent betyder ankomst, men hvad er det, der ankommer i den stille adventstid? Er advent kun en forberedelse til julen, eller er der noget mere? Foredragsholder: Troels Lindow. Troels Lindow er præst i Kristensamfundet, København. Dato og tid: Onsdag den 4. december 2013, kl. 20.00. Sted: Entré: Arrangør: Pavillon 2- Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Lindvedvej 64, 5260 Odense S. 70,-/50,- kr. Antroposofisk Selskab, Odensegruppen. BASAROPTRÆDEN Programmet for klassernes optræden ved årets julebasar er nu fastlagt. Vi håber, den tidlige udmelding vil gøre det lettere for forældrene at planlægge dagen. Hver af de 3 forestillinger varer ca. 30 minutter. 10.30-1. klasse, 2. klasse & 8. klasse. 12.00-3. klasse, 5. klasse & 1.vg. 13.30-4. klasse, 7. klasse & 9. klasse. Om aftenen underholder 2. vg. og deres forældre med et brag af en revy! Med venlig hilsen Basarudvalget (Anna-Marie, Dorte & Inge)
Velkommen med dine kreative kræfter i Blomsterboden! Vi søger nye friske tovholdere og blomsterbindere til Blomsterboden i år, da vi gamle skal stå for aftenunder- underholdningen. Opgaven i ugen op til basaren består i At sikre at der kommer skønne dekorationer til boden At sætte boden op og tage den ned At sikre bemanding af boden på dagen Kontakt Elsebeth på tlf. 61 12 63 75, Lone (40 71 73 75) eller Kirsten (22 61 64 39) for nærmere information. LAD DIN KREATIVITET BLOMSTRE! Kære forældre og venner af skolen Vi glæder os til at modtage" nørklerier" fra alle jer flittige forældre! Forslag til, hvad i kan hjælpe os med at producere, de mørke efterårsaftener, er fine sager som f.eks. Pulsvarmere, Dukker, Dukketøj, Huer, Filtting, Vanter, Halsedisser, Sokker, Uldengle, Vimpler, Nisser/Dværge og Trælegetøj, samt alle de gode ideer i selv måtte have Vi bygger salgsboden op om temaet: "Den smukke norske vinter på fjeldet". Produkterne til at sælge må meget gerne være i naturmaterialer. Der bliver også plads til juletræet i år, så Julepynt til salg modtages med tak! Produkterne kan indleveres på skolens kontor indtil fredag 29/11-13 Med venlig hilsen Rikke Wegner Fyrst & Signe Black
Kære forældre Vi er glade for at intranettet allerede benyttes af mange af jer. Vi vil dog gerne minde de sidste om at huske at logge sig på og igen opfordrer til, at alle slår e-mail-adviseringen til, så I får besked pr. e-mail de dage, hvor der er nyt på intra. På lærerkollegiets vegne med venlig hilsen IT-gruppen Genbrugs(g)uld! I julebasarens salgsbod i Lindeblomst vil vi i år gerne lave en afdeling med brugt uldtøj. Vi modtager med stor tak effekter i genbrugelig stand i form af: Sokker, huer, bodystockings, uldundertøj kort som langt, striktrøjer mm. Tøjet kan afleveres enten i den opstillede kasse ved kontoret eller i vuggestuen i Lindeblomst Venlig hilsen Stine Hald Mårtensson
Så sneg mørket sig atter ind på os, og dermed også tiden, hvor vi let kan overses i trafikken. Kære forældre HUSK at se jeres børns, og selvfølgelig også egne, cykler efter: - fungerer LYGTERNE som de skal? - Er REFLEKSERNE i orden? - Og hvad med REFLEKSER på tøjet? Flere klasser har modtaget dem, lige til at hæfte på. HUSK- hellere "safe" than "sorry"! MVH Kollegiet - at tilmelde dig Basarunderholdning med spisning efter basaren lørdag d. 30/11. Spisning starter kl. 18, og underholdningen kl. 19. Menu: Chili sin Carne m. creme fraiche og brød I pausen: Ris a la Mande m. kirsebærsovs, kaffe Pris pr. barn 50 kr., pr. voksen 100 kr. Børnene får tilmeldingskuverter med hjem i denne uge, og sidste frist for tilmelding er fredag d. 22/11. Venlig hilsen 1. og 2. VG. Information Der har været enkelte tilfælde af lussingesyge.