En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B5: Energimærkning af bygninger samt eftersyn December 2008

Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal 1 1220 København K, Danmark www.eaea.dk December 2008

Teknisk bilag Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene 2008-2011. I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar 2009. Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april 2008. Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

Teknisk bilag Indhold 1 Indledning... 5 2 Virkemiddeltype og kritiske forhold for denne type aktivitet... 5 3 Regler og krav til energimærkning af bygninger... 6 4 Ressourcer og organisering... 9 5 Indrapportering- / monitoreringsmekaniske... 11 6 Historisk udvikling af bygningsreglementet inkl. seneste ændringer... 12 7 Seneste evalueringer... 14 Evaluering af Energiledelsesordningen, COWI, 2001 /4/... 14 Evaluering af Energimærkningsordningen, COWI, 2001 /5/... 15 Evaluation of Energy Labelling on Residential Housing Treatment effect, AKF, 2008 /1/ 15 8 Opsummering/ konklusion... 16 Bilag 1 Eksempler på energimærkningsrapporter. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag 1 Indledning Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af Energimærkningsordningen for bygninger, baseret på eksisterende viden og erfaringer om ordningens udformning og egentlige virkemåde, og dermed også tidligere evalueringer af ordningen. Der er hovedsageligt tale om desktop-research suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant. Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter. Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens. Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri. De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion senere i evalueringen. 2 Virkemiddeltype og kritiske forhold for denne type aktivitet Formålet med energimærkningsordningen er for eksisterende bygninger at give et samlet overblik over bygningers energiforbrug samt at synliggøre de muligheder, der er for at spare på energien i den enkelte bygning, herunder også omkostningerne ved at gennemføre energimæssige forbedringer. For nybyggeri er formålet udelukkende at kontrollere at byggeriet overholder kravene i bygningsreglementet. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer. Dermed er energiforbrugende apparater ikke omfattet af ordningen. Den nuværende ordning for energimærkning af bygninger, der trådte i kraft 1. januar 2006, er baseret på lov om fremme af energibesparelser i bygninger /18/. Energimærkningen dokumenteres i en energimærkningsrapport, der beskriver bygningen energimæssige tilstand. Bygningerne får et mærke fra A til G, hvor A er bedst. Skalaen kendes fra mærkningen af hårde hvidevarer. Derudover indeholder energimærkningen en liste over forslag til energibesparende foranstaltninger, hvor der for hvert forslag er opgjort besparelsespotentialet i kwh samt beregnede investeringsomkostninger. Det vurderes, at det særligt kritiske i forbindelse med Energimærkningen er kvaliteten af information i mærket, synlighed/markedsføring af mærket samt efterlevelse af krav om udarbejdelse af energimærkning og krav om implementering af forbedringer især for offentlige bygninger. Markedsføringen af energimærkningsordningen har været kritiseret for ikke at nå En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

Teknisk bilag ud til brugerne, og således have indflydelse på den lave udbredelse af energimærker. Samtidig har ejendomsmæglerne, der i og med deres tætte kontakt til boligsælgere har været tillagt stort ansvar for formidling af kravet om energimærkning, været bebrejdet for ikke at prioritere dette krav højt i forbindelse med bolighandlen. 3 Regler og krav til energimærkning af bygninger Fra 1. januar 2006 har der været krav om at alt nybyggeri over 60 m 2 energimærkes før ibrugtagning, og at eksisterende bygninger energimærkes, senest når de skal sælges (med undtagelse af industri, landbrug, håndværk osv.). Derudover findes der særlige regler for energimærkning af offentlige bygninger og store ejendomme på mere end 1.500 m 2 som skal energimærkes mindst hvert femte år. Fra juli 2009 sænkes arealgrænsen, så reglerne også gælder for bygninger med areal ned til 1.000 m 2. For statslige ejendomme er der endvidere krav om, at forslag til energispareaktiviteter med tilbagebetalingstider på under fem år skal gennemføres, samt at energiledelse skal indføres. Sidstnævnte krav specifikt til offentlige bygninger fremgår af Cirkulære nr. 27 om energieffektivisering i statens institutioner, og vedrører således ikke direkte energimærkningsordningen. De specielle krav til statslige institutioner, som ikke er en del af energimærkningsordningen behandles specifikt i WP1.6 (energibesparelser i det offentlige). I nedenstående tabel er givet et samlet overblik over kravene til energimærkning for forskellige typer af bygninger. Figur 1: Krav til energimærkning af bygninger efter bygningstype /18/, /7/, /8/ Kategori Lovgrundlag Energimærkningskrav / regler Enfamiliehuse Flerfamiliehuse og ejerlejligheder - Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24/06/2005) - Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24/06/2005) Krav til energimærkning af alle boliger på 60 m 2 og derover ved salg af boligen. Det pålægges sælger at være ansvarlig for at en energimærkning af boligen er gennemført under salg og samtidig er omkostningerne til energimærkning pålagt sælger. En energimærkning er gyldigt i fem år. Hvis huset sælges flere gange inden for en femårig periode, kan den samme energimærkning benyttes igen. Lovpligtigt krav om at kunne fremvise en energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Til forskel fra tidligere hvor hver lejlighed skulle energimærkes enkeltvis, er kravet nu at bygningens samlede energimærkning 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Række-, kæde- og dobbelthuse Andelsboliger samt udleje Store ejendomme Offentlige bygninger - Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24/06/2005) - Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24/06/2005) - Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24/06/2005) - Bekendtgørelse 1209 af 13. december 2005, om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger1 - Forlængelse af frister for regelmæssig energimærkning, forlænget gyldighed for visse energimærkninger m.m. - Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24/06/2005) - Bekendtgørelse 1209 af 13. december 2005, om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger1 - Forlængelse af frister for re- anvendes ved salg. En ejer af en ejerlejlighed kan derfor til enhver tid kræve, at ejerforeningen stiller en gyldig energimærkning for ejendommen til rådighed uden beregning. Energimærket er gyldigt i fem år og kan bruges igen, hvis andre lejligheder i bygningen sælges inden gyldigheds ophør. Række-, kæde- og dobbelthuse kan afhængig af ejerforhold energimærkes enkeltvis eller efter reglerne for energimærkning af flerfamiliehuse. Fælles energimærkning er betinget af, at bygningerne har samme ejer og er beliggende på samme ejendom, eller på flere ejendomme ved siden af hinanden. Ved udleje eller overdragelse af en andel skal der foreligge en energimærkning af hele bygningen. Kravet træder i kraft den 1. juli 2009. Der gælder samme regler for gyldighed som til flerfamiliehuse og ejerlejligheder Flerfamiliehuse over 1.500 m 2 (beboelse samt erhverv) skal energimærkes regelmæssigt hvert 5. år uanset, om der finder et salg sted eller ej. Fra juli 2009 sænkes arealgrænsen til 1.000 m 2, for krav om regelmæssig mærkning. Ved udleje af lejlighed eller overdragelse af en andel skal der foreligge en energimærkning af hele bygningen. Træder i kraft den 1. juli 2009. Energimærkning af alle offentlige bygninger skal finde sted efter reglerne om energimærkning af flerfamiliehuse, uanset størrelse. Jf. BEK 1209 af 13. december 2005, er fristerne for energimærkning af offentlige bygninger blevet forlænget, og samtidig er ændret på kravene til statslige bygningseje- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

Teknisk bilag gelmæssig energimærkning, forlænget gyldighed for visse energimærkninger m.m. - Supplerende krav: Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige statslige institutioner). Cirkulære. nr. 27 re, regioner og kommuner således at de først og fremmest (senest den 31. marts 2008) skal sende oplysninger til FEMsekretariatet om: hvor mange bygninger der skal energimærkes, hvornår der forventes indgået aftale med en energimærkningskonsulent/certificeret virksomhed samt hvornår energimærkningen er gennemført. Derudover skal statslige bygninger ifølge Cirkulære 27 gennemføre besparelsesprojekter, som er anbefalet ved energimærkning af bygningen og har en tilbagebetalingstid på under 5 år a. Samtidig skal hvert ministerium udpege en koordinerende energiansvarlig kontaktperson (MEK). I enhver statslig institution skal der udnævnes en energiansvarlig person, som har ansvar for og den koordinerende funktion mellem den enkelte institution og den energiansvarlige i ministeriet. Statslige ejendomme skal også indberette energi- og vandforbrug på EIS databasen samt synliggøre energiforbrug og energimærker på institutionens hjemmeside. Nye bygninger - Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24/06/2005) - Tillæg til bygningsreglementet 95/ 98 Det er lovpligtigt, at nye bygninger på 60 m 2 og derover energimærkes, og at energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning. Energimærkningen danner grundlag for kommunens udstedelse af ibrugtagningstilladelse. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere. a Regeringen planlægger i øjeblikket et udspil til skærpet energispareindsats i staten, som forventes offentliggjort inden udgangen af 2008. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag I energimærkningsordningen indgår visse straffe sanktioner i form af bøder ved manglende overholdelse af krav til regelmæssig energimærkning af bygninger /3/. Disse straffesanktioner har endnu ikke været anvendt. Derudover kan Energistyrelsen ifølge BEK 228 af 7. april 2008 uddele advarsler, påtaler og endeligt inddrage energikonsulenters beskikkelse hvis der foregår gentagne fejl eller misligholdelse af beskikkelse /3/. 4 Ressourcer og organisering Organiseringen af Eftersyns- og Mærkningsordningerne består af følgende aktører: FEM-sekretariatet (Fællessekretariat for Eftersyns- og Mærkningsordningerne): Sekretariatet består af et konsortium dannet af Teknologisk Institut og Byggecentrum, der varetager sekretariatsfunktionen på vegne af Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Sekretariatet har siden januar 2006 haft ansvaret for den daglige drift af fem mærknings- og eftersynsordninger. Ordningerne og deres formål er skitseret i tabellen nedenfor. Tabel 2: Mærknings- og eftersynsordninger administreret af FEM-sekretariatet /13/ Ordninger administreret af FEM-sekretariatet Formål Energimærkning af bygninger (gældende fra 1997) At synliggøre bygningers energiforbrug samt at fremme energibesparelser gennem anbefalinger til energimæssige forbedringer. Se endvidere tabel 1 for detaljerede krav Huseftersynsordningen (gældende fra 1996) Eftersyn af kedler og varmeanlæg (gældende fra 2006) At sikre at sælger af en ejendom fritages for det 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler. Dette sker gennem udarbejdelse af tilstandsrapporter der udarbejdes i forbindelse med hussalget. Ordningen indeholder 4 typer af eftersyn: 1. Regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselskedelanlæg med lovpligtigt regelmæssigt eftersyn hvert 5. år 2. Regelmæssige eftersyn af gasfyrede kedelanlæg med lovpligtigt eftersyn hvert 4. år for gaskedelanlæg over 100 kw 3. Engangseftersyn af oliefyrede og fastbrændselsfyrede varmeanlæg med krav om et engangseftersyn når anlægget fylder 15 år 4. Engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg med krav om et engangseftersyn når anlægget fylder 15 år En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

Teknisk bilag Eftersynsordningen for ventilationsanlæg (gældende fra 2008) Pr. 1. januar 2008 er det lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilationsanlæg og klimaanlæg. Eftersyn gælder for 1. ventilationsanlæg hvis summen af mærkepladeeffekterne for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kw eller derover 2. klimaanlæg hvis mærkepladeeffekten for kompressormotoren er 5 kw eller derover Ventilations- og klimaanlæg skal efterses mindst hvert femte år. Ordningen indfases over fem år, efter principper om bygningers areal startende med de største bygninger. Indberetningsordning for statslige ejendomme (EiS) At begrænse statens energi- og vandforbrug ved at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv adfærd i statslige institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer. Statslige ejendomme skal indberette energiforbrug gennem indberetningssystemet, Energi i Staten (EiS). Indberetningen skal indeholde informationer om: - Varme-, el- og vandforbrug - Investeringer i energiprojekter mv. - Bygningsdata - Institutionsdata Der er visse overlap mellem ordningerne, som skal overvejes ved evaluering af effekten af især energimærkningsordningen. Således indgår fx eftersyn af kedler og varmeanlæg også i energimærkningen b og med hensyn til huseftersynsordningen kan der, selvom formålet med de to ordninger er forskelligt, være overlap i de anbefalede forbedringstiltag i Energimærket. b Det er antaget i kontrakten med Energistyrelsen i forbindelse med gennemførelse af evalueringen af den samlede spareindsats, at evaluering af eftersyn af kedel- og varmeanlæg kun medtages i det omfang, at de indgår i Energimærkningsordningen. 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Energistyrelsen har det overordnede ansvar for energimærkning af bygninger og kontrol og eftersyn af olie- og fastbrændselskedler, store naturgaskedler og 15 års eftersyn af varmeanlæg samt for de særlige indberetninger for statens ejendomme. Energimærkningskonsulenter/ Certificerede virksomheder der er specielt certificerede til at udføre energimærkning (herunder også kedeleftersyn) af bygninger. Indtil april 2008 kunne enkelt personer ansøge om beskikkelse som energimærkningskonsulenter. En beskikkelse er gyldig i tre år, hvorefter energikonsulenten kan ansøge om genbeskikkelse /3/. Fra april 2008 er der åbnet lovgivningsmæssigt for en certificeringsordning af virksomheder, for at opnå bedre kvalitet/omkostningseffektivitet af mærkningen. Certificeringen indføres parallelt med den nuværende beskikkelsesordning, således at personligt beskikkede energikonsulenter kan fortsætte med at udføre energimærkninger indtil 1. maj 2011 /13/. Teknisk Revisor, gennemfører løbende kvalitetskontrol med et udvalgt antal energimærker. Kontrollen er varetaget af Dansk Energi Management, der er kontraheret af Energistyrelsen og arbejder tæt sammen med FEM-sekretariatet for at sikre kvaliteten af energimærkningen. Ressourcer: FEM-sekretariatet og den tekniske revisor finansieres gennem gebyrer betalt af energimærkningskonsulenterne for beskikkelse som energikonsulent, efterfølgende årlig genbeskikkelse samt for indberetning af energimærker osv. /2/. Energikonsulenter honoreres gennem udførelse af energimærker. Energistyrelsen fastsætter en øvre grænse for honorarstørrelsen for boligbyggeri på under 300 m 2 /13/. For øvrige bygninger er der fri prisdannelse på markedet, og dermed er der ikke en fastsat øvre prisgrænse for energimærkning. Dette skal aftales mellem energikonsulenten og kunden /13/. Der har tidligere været kritik af at honorarstørrelsen ikke afspejlede de reelle omkostninger til energimærkningen, og derfor gennemførte Energistyrelsen i løbet af 2006 en undersøgelse, der førte til ændrede honorargrænser. 5 Indrapportering- / monitoreringsmekaniske Indrapportering af energimærkning af bygninger sker via den pågældende energimærkningskonsulent, der gennemfører energimærkningen. Energimærkningen indberettes til Energistyrelsens database gennem FEM-sekretariatet. Indberetningen sker via hjemmesiden: http://indberetning.femsek.dk. I forbindelse med indberetningen gennemfører FEM sekretariatet en kontrol af data, der blandt andet omfatter følgende: at konsulenten er beskikket/virksomheden certificeret til at foretage energimærkningen af den givne bygning, at firmaet er registreret og at konsulenten er tilknyttet det givne firma og at bygningens BBR-nummer eksisterer i BBR og i øvrigt stemmer overens med adressen. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

Teknisk bilag Derudover indføres andre kontroller af mærkningerne, herunder at der indberettes arealer, at feltværdier på særlige felter befinder sig inden for bestemte intervaller mv. Derudover indføres kontroller på kombinationer af feltværdier. Hvis mærkningen ikke lever op til disse krav, afvises indberetningen. Mærkningsrapporten udskrives og sendes til kunden. Der er krav om, at indberetning af energimærkning skal ske inden to måneder efter datoen for bygningsgennemgangen. Dog kan fristen for indberetning for store ejendomme over 10.000 m 2, forlænges med en måned for hver ekstra 10.000 m 2 der indgår i mærkningen. For statslige bygninger skal der foretages en separat indberetning via indberetningssystemet Energi i Staten (EiS) af bygningernes energiforbrug. EiS administreres af FEM-sekretariatet. 6 Historisk udvikling af bygningsreglementet inkl. seneste ændringer Baggrunden for den nuværende energimærkningsordning af bygninger samt eftersyn af kedler og varmepumper stammer fra den tidligere Varmekonsulentordning (VKO) samt Energikonsulentordningen (EK). Ordningerne havde til formål at begrænse energiforbruget i bygninger, men fokuserede i begyndelsen alene på energiforbruget til opvarmning og fremstilling af varmt brugsvand. I 1997 blev ordningerne erstattet af henholdsvis Energimærkningsordningen (EM) for små bygninger og Energiledelsesordningen (ELO) for store ejendomme. På baggrund af en kritisk gennemgang af EM og ELO ordningerne i 2001 /4/ og /5/ har ordningen siden gennemgået væsentlige ændringer med det formål at forbedre rammebetingelserne og stramme op på kravene til energimærkning. Senest er der foretaget en del ændringer af ordningen i 2006 blandt andet på baggrund af implementeringen af EU direktivet om bygningers ydeevne og lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Blandt andre ting blev FEM-sekretariatet etableret bl.a. for at varetage energimærkningsordningen, der blev foretaget revision af håndbøger, samt introduceret nye indberetningssystemer og generel opstramning af regler og procedurer. I tabellen nedenfor er vist de ændringer og udviklingen i ordningen, der har fundet sted siden 1997, i forsøget på at forbedre og forenkle ordningen. I bilag 1 er der vedlagt eksempler energimærkningsrapporter under den nuværende ordning. 12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Tabel 3: Tabeloversigt over historiske udvikling og ændringer i Energimærkningsordningen /1, /4/, /5/, /13/. Årstal Ændringer Tidligere evalueringer 1997 Indførelse af Energimærkningsordningen (EM) for små bygninger og Energiledelsesordningen (ELO) for store ejendomme. Til forskel fra de tidligere frivillige ordninger blev EM og ELO introduceret som obligatoriske energimærkningsordninger 2006 Vedtagelse af Energimærkningsordningen til erstatning for EM og ELO. Formålet var at forenkle og stramme kravene til energimærkning. Indførelse af beregningsprincip også for store bygninger (ELO) baseret på bygningsreglementets beregningskoncept. COWI, 2001 Kjærbye, H. V, 2007 Ændret organisering af Energimærkningsordningen. Etablering af FEM-sekretariatet til varetagelse af ordningen. Udarbejdelse af ny Håndbog for Energikonsulenter på baggrund af den nye energimærkningsordning herunder ændring af beregnings- og indberetningsprogram. 2007 Ændring af procedure for indberetning af energirammeberegning for nybyggeri. Tidligere indberetning til FEMsekretariatet, ændres til direkte indberetning til Kommunen 2008 Opdatering af Energimærkningsordningen. Ændret grænse for bygningsmærkningsordningen. Ændring af beskikkelse af energimærkningskonsulenter til certificering af virksomheder til udførelse af energimærkning. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13

Teknisk bilag 7 Seneste evalueringer De tidligere evalueringer, der vil blive gennemgået i de efterfølgende afsnit er alle evalueringer gennemført under den tidligere mærkningsordning inden 2006. Der er ikke foretaget nogen evalueringer af den nye ordning siden den trådte i kraft i 2006. Således vil evalueringen af de tidligere EM og ELO ordninger gennemført af COWI fra 2001 blive gennemgået. Derudover vil den nyeste evaluering fra 2007 gennemført af AKF baseret på data fra 1999-2002 blive gennemgået. Evalueringerne kan danne et grundlag for forståelsen af historikken bag den nye ordning fra 2006 samt de problemer der har været under den gamle ordning, men vil ikke være dækkende for beskrivelse af den nye ordning, da den nye ordning netop er blevet etableret på baggrund af den kritik som de tidligere ordninger har fået. Evaluering af Energiledelsesordningen, COWI, 2001 /4/ Mål med evalueringen Evaluering af energibesparelseseffekten af Energiledelsesordningen og evaluering af ordningens administrative set-up og virkemåde. Metodevalg og afgrænsninger Gennemgang af eksisterende undersøgelser. Undersøgelse af ordningens udbredelse, effekt og målopfyldelse, bl.a. via telefoninterview med boligejere. Data/kritiske punkter Evalueringen er todelt, men det er primært evalueringen af besparelseseffekten der er af interesse. Pga. manglende data er det imidlertid begrænset, hvor meget effekten bliver målt i form af reale besparelser på energiforbruget, men er derimod en evaluering af indberettede besparelsesforslag i forhold til indrapporterede investeringer til besparelser, via telefoninterview. Undersøgelsen evaluerer for så vidt de indberettede besparelsesforslag i forhold til målsætningerne for varme- og elbesparelser (2-3%), men evalueringen fremhæver, at der ikke med sikkerhed kan påpeges en effekt, da man ikke kender det faktiske gennemførte antal besparelser. Evalueringen påpeger, at en lang række af de registrerede besparelsesforslag der fremkommer gennem energimærkningen, ikke er rentable (tilbagebetalingstider på mere end 10 år), og derfor ikke nødvendigvis bliver realiseret. Den gennemføres desuden en samfundsøkonomisk analyse af hele ordningen, som bl.a. belyser omkostningen ved et ton CO 2 -reduktion, som følge af at udføre de foreslåede besparelser. Konklusioner Evalueringen konkluderer, at der, på tidspunktet for evalueringens gennemførelse, ikke foreligger mulighed for at gennemføre en reel effektvurdering. 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag Evaluering af Energimærkningsordningen, COWI, 2001 /5/ Mål med evalueringen Evaluering af energibesparelseseffekten af Energimærkningsordningen og evaluering af ordningens administrative set-up og virkemåde. Metodevalg og afgrænsninger Undersøgelsen tager udgangspunkt i den udførte energimærkning, sammenholdt med indberettede investeringer i energibesparelser, fra 600 (telefon-) interviewpersoner, udtrukket fra ejere af hhv. energimærkede og ikke-energimærkede boliger. Data/kritiske punkter Det anføres, at man ikke er tilfreds med resultatet af de gennemførte interviews, idet det viste sig, at respondenterne havde vanskeligt ved at huske præcise tal. Hertil kommer, at de indberettede data fra mærkningsordningens konsulenter var temmelig mangelfulde og inkonsistente. De data, der er indsamlet, bruges herefter til at afdække ordningens udbredelse, samt udvikle et estimat på besparelsespotentialet, baseret på hhv. Energimærkningssekretariatets database, samt de tilgængelige indberetninger fra konsulenter, der havde tilstrækkelig kvalitet til at kunne anvendes som statistisk grundlag. Den gennemføres desuden en samfundsøkonomisk analyse af hele ordningen, som bl.a. belyser omkostningen ved et ton CO 2 -reduktion, som følge af at udføre de foreslåede besparelser. Konklusioner De data telefoninterviewene indbragte synes at vise at ordningen har en svag, men ikke entydig, effekt, og usikkerheden omkring dette resultat er forbundet med størst mulig usikkerhed. Det vides ikke på tidspunktet for evalueringen, hvorvidt ordningen har en effekt. Udbredelsen af ordningen er på tidspunktet for evalueringen for omsatte huse på boligmarkedet, ca. 59% over de tre observerede år. Evaluation of Energy Labelling on Residential Housing Treatment effect, AKF, 2008 /1/ Mål med evalueringen Evaluering af energimærkningsordningens effekt på husholdningernes energiforbrug. Metodevalg og afgrænsninger Der anvendes en Propensity score matching -metode c, samt gennemgang af tidligere evalueringer. c Metode til vurdering af sammenlignelige grupper (deltager- og kontrolgruppe), hvor effekten af deltagelse i en given aktivitet vurderes at være den samme for både deltager- og kontrolgruppen. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15

Teknisk bilag Data/kritiske punkter Evalueringen anvender en statistisk test af forskellen i energiforbrug mellem mærkede og ikke-mærkede boliger. Energiforbruget måles via salget af naturgas. Men eftersom 80% af husholdningernes energiforbrug anvendes til opvarmning, og naturgas ligeledes hovedsageligt anvendes til opvarmning, må naturgasdata forventes at være den rigtige tilgang til at vurdere effekten af ordningen, og dermed vurdere forskellen mellem mærkede og ikke-mærkede boliger. Der testes over forskellige tidsrækker, op til 6 år. Med tilstrækkeligt stort datagrundlag bør der kunne registreres signifikant forskel også inden for denne tidshorisont. Der testes ikke alene mellem mærkede og ikke-mærkede boliger, men også mellem boliger med forskellig mærkning (A-, B- og C-mærkning), idet det må forventes, at C-mærkede boliger (boliger med højt energiforbrug) har et større fald i energiforbruget end boliger med A- mærkning, der allerede er energieffektive. Det er muligt at anvende ganske præcise data, der kombinerer specifikke boligers energiforbrug fordelt på mærkede og ikke-mærkede boliger. Konklusioner På trods af det stærke design og datagrundlag, påvises ingen signifikant effekt af energimærkningsordningen, målt på forbruget af naturgas, i den betragtede periode. 8 Opsummering/ konklusion De gennemgåede evalueringer viser at den tidligere energimærkningsordning fra før 2006 ikke har haft den reelle effekt på reduktionen af energiforbruget, som der har været tiltænkt med ordningen. Den seneste evaluering fra 2008 af småhuse vurderer med et omfattende datagrundlag baseret på gennemgang af det reelle energiforbrug i energimærkede samt ikke energimærkede boliger (fra 1999-2002), at der ikke findes en signifikant effekt for energimærkningen i småhuse. Derudover har konklusionen for de tidligere gennemførte evalueringer i 2001 af COWI været, at organiseringen af ordningen ikke har været optimal for at promovere og følge op på kravet om energimærkning. Derfor bør der også i en videre evaluering af ordningen lægges særlig vægt på at vurdere, om organiseringen af ordningen er forbedret. Med udgangspunkt i de nyeste ændringer i Energimærkningsordningen, vil det videre arbejde i nærværende evaluering fokusere på forholdene i ordningen efter 2006, som ikke til dato har været evalueret. Som nævnt først i bilagsrapporten er formålet med denne bilagsrapport at give en fyldestgørende beskrivelse af Energimærkningsordningen for bygninger, herunder udformning og egentlige virkemåde, og dermed også energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt 16 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag samspil med de øvrige danske energispareaktiviteter. De problematikker, der her er blevet belyst, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion senere i evalueringen. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17

Teknisk bilag Kilder /1/ AKF (2008): Energy Labelling on Residential Housing Treatment effect, by Vibeke Hansen Kjærbye, AKF, December 2008 /2/ BEK nr 452 af 10/06/2008: Bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger, juni 2008 /3/ BEK nr. 228 af 07/04/08: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, april 2008 /4/ COWI (2001a): Evaluering af Energiledelsesordningen, COWI 2001 /5/ COWI (2001b): Evaluering af Energimærkningsordningen, COWI 2001 /6/ EBST (2008): Oplysninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, www.ebst.dk, 2008 /7/ EBST (2006a): Tillæg 9 og 10 til Bygningsreglement 1998 (Småhuse), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006 /8/ EBST (2006b): Tillæg 12 og 13 til Bygningsreglement 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006 /9/ EBST (2005): Sekretariatet for Huseftersyn, Årsberetning 2005, Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005 /10/ ENS (2008a): Oplysninger fra Energistyrelsen, www.ens.dk, 2008 /11/ ENS (2008b): Håndbog for Energikonsulenter 2008, Energistyrelsen, 2008 /12/ FEM-Sekretariatet (2008a): Telefonisk korrespondance med Tanja Weis, FEMsekretariatet, juli 2008 /13/ FEM-Sekretariatet (2008b): Oplysninger fra FEM-sekretariatet, www.femsek.dk, 2008 /14/ FEM-Sekretariatet (2008c): Årsregnskab 2007 for Energimærkningsordningen, FEMsekretariatet, marts 2008 /15/ FEM-Sekretariatet (2007a): Årsberetning 2007 /16/ FEM-Sekretariatet (2007b): Årsregnskab 2006 for Energimærkningsordningen, FEMsekretariatet, oktober 2007 /17/ FEM-Sekretariatet (2006): Årberetning 2006 /18/ Lov nr. 585 af 24/06/2005: Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (lov nr. 585 af 24/06/2005) /19/ SBI (2008): Oplysninger fra Statens Byggeforskningsinstitut www.sbi.dk, 2008 /20/ BEK nr. 1209 af 13/12/05: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger - Forlængelse af frister for regelmæssig energimærkning, forlænget gyldighed for visse energimærkninger m.m., december 2005 18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 22 Postnr./by: 9990 Storstaden BBR nr.: 123-123456 Erstatter energimærkning nr.: 111111 EKSEMPEL på energimærkning af enfamiliehus Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for enfamiliehuse og er lovpligtig. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 70.500 kr./år 5.400 liter olie/år 13.800 kwh/år Energimærke Energikonsulent og gyldighed Lavt forbrug A B C D Det varierer, hvor meget varme den enkelte husejer bruger. Det afhænger bl.a. af vejret, husstandsstørrelse, forbrugsvaner, og ønsket temperatur i boligen. Derfor har energikonsulenten beregnet hvor stort normalforbruget er i denne bolig. Beregningen baserer sig på en række faste forudsætninger, se afsnittet på næstsidste side. E F G G Højt forbrug A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen er så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering på loft af hanebånd 300 liter olie og skunkrum 1.200 kwh 4.600 kr. 33.000 kr. 7 år 2 Hulmursisolering af ydervægge 840 liter olie og efterisolering af radiatornicher 3.200 kwh 12.700 kr. 26.800 kr. 2 år 3 Nye forsatsrammer på alle vinduer med lavenergiglas + tætning af 600 liter olie vinduer 2.400 kwh 9.300 kr. 91.000 kr 10 år 4 Efterisolering af etageadskillelse 250 liter olie mod kælder med indblæst granulat 1.000 kwh 3.900 kr 20.000 kr. 5 år 5 Udskiftning af kedel og etablering 1.270 liter olie af natsænkning. 920 kwh el 12.400 kr. 60.000 kr. 5 år

SIDE 2 AF 10 Besparelsesforslag Besparelsesforslag med god retabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 6 Udskiftning af varmtvandsbeholder 150 liter olie - 300 kwh 800 kr. 7.000 kr. 9 år 7 Udskifte elradiatorer på 1. sal med radiatorer til centralvarme 9.400 kr 30.000 kr 3 år 8 Termostatventiler på alle radiatorer 270 liter olie i stueetagen 1.200 kwh 1.400 kr 6.000 kr 1 år Øvrige besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra en standardiseret anvendelse af bygningen. Der er således ikke taget hensyn til evt. individuelle afvigelser i anvendelse af bygningen. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i en energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. ved at dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Det gøres nedenfor, hvor der er en vurdering af typiske udgifter ved at lånefinansiere besparelsesforslagene med god rentabilitet, der vises først i oversigten Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag.