Arrangør: PI-Assens. Danske politimesterskaber i. Orienteringsløb. Tirsdag den 6. september 2011 i Svanninge Bjerge

Transkript

1 Arrangør: PI-Assens Danske politimesterskaber i Orienteringsløb Tirsdag den 6. september 2011 i Svanninge Bjerge Dansk Politiidrætsforbund

2 Danske Politimesterskaber i Orienteringsløb d. 6. september 2011 Velkommen til Danske Politimesterskaber i orienteringsløb, der afholdes tirsdag d. 6. september Arrangementet er en naturlig kulmination på den række af orienteringsløb og feltsportsarrangementer, der har været afholdt rundt om i hele landet i løbet af året. Stævnecenteret er Svanningehallen i Millinge og banerne er lagt i det smukke landskab omkring Svanninge Bjerge på Sydfyn. Der er ingen tvivl om, at der nok skal blive udfordring i alle klasserne, for Kurt og Søren har lagt banerne på en del af et område på omkring 280 ha, der dækker bakker, skov, vandhuller, lyngarealer m.m. Skulle der blive tid til at kigge op fra kortet undervejs, er der helt sikkert mulighed for at se et rigt dyreliv og fantastiske scenerier i det kuperede terræn. Mesterskabet er arrangeret af Assens PI med hjælp fra Faaborg Orienteringsklub. Vi glæder os til at byde jer alle velkomne i De Fynske Alper. Ann Kate Pedersen Lokalpolitileder Støt vore annoncører - de støtter os... 3

3 Velkommen Dansk Politimeterskab i orienteringsløb er i år givet til Assens PI. Anledningen er, at Assens PI i 2011 fylder 60 år. Helt præcist fyldte vi 60 den 17. januar Det har vi indtil nu fejret med en velbesøgt reception på selve dagen, hvor vi oven i købet kunne byde gæsterne velkommen til Assens politi nye politistation. En politistation der er indrettet i den hæderkronede nu nedlagte Assens sukkerfabrik. Vi afholdt i juni en jubilæumsweekend for medlemmer med familie på Helnæs Mølle, hvor vi hyggede os med masser af socialt samvær, naturligvis krydret med sportslige event. Sportslig har vi afviklet Politimesterskaberne i MTB den 27. marts i Vissenbjerg. Et arrangement der blev afviklet i et strålende forårsvejr med de rette sportslige vindere på podiet. Jubilæumsåret slutter vi sportsligt af med dette mesterskab. Vi vil efter bedste evne forsøge at leve op til det helt unikke stævne, som blev afviklet sidste år på Bornholm. Skov og terræn ved Svanninge Bjerge er noget af det ypperste, vi har på Fyn. Måske findes der ikke bedre. De, der mener noget andet, skal i hvert fald grave dybt i kortbunken for at finde noget, der bare tilnærmeligt nærmer sig. Kort sagt, Svanninge Bjerge er det bedste O-løbsterræn, vi har på Fyn. Søren Klingenberg har fået opgave med at lægge banerne. Det er ikke nogen tilfældighed. Søren er den bedste, vi har, og det siger ikke så lidt. For at Assens PI kan afvikle et sådant mesterskab, har vi fået hjælp fra vores venner i Fåborg OK og vores pensionister fra Odense OK. Tak. På vegne af Assens PI vil jeg byde deltagere og officials velkommen i Svanninge med håb om, at vi får et godt mesterskab med de rette vindere på skamlen. Kurt Petersen formand

4 Danske Politimesterskaber i Orienteringsløb d. 6. september 2011 Stævnecenter: Svanningehallen, Kirkegyden 29, 5642 Millinge. Første start: kl Konkurrence: Orienteringsløb Tidskontrol: Emit. Egen brik kan anvendes v. opgivelse af nr. v. tilmelding. Baner: Jf. DPIF s reglement M mesterskabsklassen, ca. 11 km svær orientering A ca. 7 km svær orientering B ca. 6,5 km mellemsvær orientering C35 ca. 8 km svær orientering C43 ca. 5,5 km svær orientering C55 ca. 3,5 km svær orientering C50/D35 ca. 4,5 km svær orientering D mesterskabsklassen ca. 6,5 km svær orientering. Klasserne M og A er åben for alle. Klasse B, begyndere der ikke er fyldt 35 år.

5 Kort: Svanninge Bjerge, 1:10.000, ækv. 2,5. m, nytegnet 2010 Transport: Egentransport fra Svanningehallen til stævneplads. Afstand fra hallen til stævneplads 3 6 km. Ruten afmærkes. Præmier: Dansk Politiidrætsforbunds mesterskabsmedaljer samt ejendomspræmier. Afslutning: Svanningehallen. 60,- kr. kaffe / brød / kage. Der er mulighed for køb af alm. kioskvarer. Banelægger: Søren Klingenberg, Assens PI Banekontrol: Hans Larsen, Faaborg OK Stævnekontrol: Peder Stephansen, Esbjerg PI / DPIF Dommer: Svend Aage Andersen, Odense PI Stævneleder: Kurt Petersen, Assens PI Vel mødt Kurt Petersen stævneleder 7

6 Historien I Svanninge Bjerge er der mange spor af områdets spændende kulturhistorie. Mange mennesker har gennem tiden arbejdet, levet og været afhængig af naturens ressourcer. Svanninge Bjerge to halvdele to historier? En gammel sognegrænse går tværs gennem Svanninge Bjerge. Grænsen kan stadig følges i landskabet, da den var markeret af et flot stendige. Når skoven på hver sin side af stendiget i dag fremstår så forskellig, er det fordi, at ejerne på hver sin side af diget især i løbet af 1900-tallet valgte at drive

7 deres skov meget forskelligt. Før denne tid var dyrkningsformerne dog ikke så forskellige. Til gengæld skabte variationen i jordens næringsværdi forskellige muligheder for bønder og skovfolk. To godser og to sogne På den vestlige del af stendiget, det der i dag kaldes Stensgård Skov, brugte og dyrkede bønderne i Svanninge og herskabet på grevskabet Brahesminde jorden på forskellig vis, som agerland, som overdrev og siden som nåletræsplantage. Disse dyrkningsformer sås også på den østlige del, Knagelbjerg Skov, hvor jorden hørte under baroniet Brahetrolleborg, indtil den blev solgt til mindre privat skovejer i starten af 1900-tallet. I den sydøstlige del af Svanninge Bjerge fandtes dog et mindre område, der menes altid at have været skovklædt, også da resten af Svanninge Bjerge stod bart. Området kaldtes Knagelbjerg Enemærke Et vendepunkt i Svanninge Bjerge Et vigtigt skel for Svanninge Bjerges historie er årene lige omkring Her blev de første initiativer til skovdrift taget, både på Brahetrolleborg og på Brahesminde. Tidligere havde der stort set kun været marker og græssende kreaturer i de ufrugtbare områder, men hverken skov eller træer. Skoven er Svanninge bjerge er dermed hovedsagelig af nyere oprindelse. Plantet og sået i starten af 1800-tallet med det på det tidspunkt så moderne nåletræ. - Men også et skel mellem adelsgods og kirke- og krongods Brahetrolleborg var krongods, før det blev et baroni og kirkegods tilbage før reformationen, nemlig som det store Holme Kloster. Den vestlige del af Svanninge Bjerge derimod, har altid været adelsgods. Skovens udstrækning i Svanninge Bjerge, ca. 1800

8 Fra oldtid til middelalder Svanninge Bjerge var ikke et sted man bosatte sig. Fra stenalderen og helt frem til 1700-tallet var det i stedet et område man tog op til, fra bebyggelser der lå neden for "bjergene". Ikke et sted for mennesker Fra stenalderen og frem til 1700-tallet var Svanninge Bjerge et område men bevægede sig op til fra bebyggelser, der lå neden for "bjergene". Området blev anvendt mere eller mindre ekstensivt, men det var tilsyneladende ikke et sted, mennesker bosatte sig. Denne grundstruktur er ikke overraskende, når man betragter topografien, jordbundsforholdene og afstanden til vandveje og vandressourcer. Mange bosættelser i området omkring "bjergene" Allerede for år siden kunne man finde mennesker bosat i området umiddelbart op ad Svanninge Bjerge. Ved Arreskov Sø lige nord for Svanninge Bjerge er der fundet pilespidser fra Maglemosekulturen. Maglemosemenneskene var jægere og bosatte sig nær vandløb og søer, der fungerede som transportvej og fødekilde. herfra gik de på jagt ind i skoven, f.eks. efter urokse.

9 Landbruget udvikles For 6000 år siden begyndte landbrug at blive en vigtig del af fødegrundlaget. Bopladserne blev mere stabile bygder, der lå det samme sted i flere årtier. I dag finder man spor efter deres langhuse, hvor både dyr og mennesker boede, og deres markante gravmæler, f.eks. i form af stendysser. I de kystnære bakker omkring Faaborg kan man endnu i dag se en række dysser fra bondestenalderens landbrugssamfund. Oldtidens landbrug var svedjebrug. Denne metode går ud på at man først afbrænder et stykke skov, dyrker jorden i en periode og når den så er er blevet udpint flytter man videre til et nyt sted og starter forfra. Bronzealderen Landskabet var blevet et kulturlandskab ved bronzealderens begyndelse for år siden. Om der i bronzealderen bosatte sig folk i Svanninge Bjerge er dog usikkert. Men igen ved Arreskov Sø er der fundet spor af ofringer i tørvemoser fra denne periode. Stendysse i Pipstorn Skov. Foto: Nicolai Garhøj Larsen ren. I området finder man både landsbyen Svanninge og den nu forsvundne landsby Fleninge må nordøst. Ved gården Høbbet lige syd for Svanninge Bjerge har man desuden fundet spor af bebyggelse fra førromersk jernalder (500-0 f.kr.) og måske har gården haft marker i den sydlige del af bjergene. Jernproduktion Fremstilling af jern udfra myremalm krævede trækul i betydelige mængder. Derfor var skoven vigtig. Ved bredden af Arreskov Sø er der fundet myremalm. Det er derfor sandsynligt, at der er blevet produceret trækul i Svanninge Bjerge. Jernalderen Landsbynavne der ender på -inge- menes at stamme helt tilbage fra jernalde- 11

10 Ager og overdrev - fra middelalder til slutningen af 1700-tallet Forskellige landsbyer havde brugsret til jorden i Svanninge Bjerge, men da jorden var ufrugtbar, blev den ikke altid dyrket. I stedet blev den brugt til kreaturgræsning og fungerede som ovedrev. Den sydlige del af Svanninge landsby Svanninge, Gærup og Fleninge Frem til ca var den vestlige del af Svanninge Bjerge en del af landsbyen Svanninges agerjord. I den nordøstlige del af bjergene havde den nu forsvundne landsby Fleninge sammen med landsbyen Gærup et fælles vænge. Jorden krævede lange hvileperioder mellem hver dyrkning. Her græssede i stedet landsbyens kvæg, heste og får. I perioder droppede man helt dyrkningen og området fungerede som overdrev. Dyrkningsfællesskabet og landsbyfællesskab Dyrkningen af landsbyens jord foregik i fællesskab. Ikke forstået som at man var fælles om jorden og afgrøderne, men at jorden var fordelt mellem bønderne i et sindrigt og indviklet system. Systemet gjorde at alle beslutninger angående markernes dyrkning måtte tages i fællesskab af landsbyens gårdmænd. Fæstebonde Bønderne i Svanninge var fæstebønder under grevskabet Brahesminde. Gærup og Fleninge hørte under baroniet Brahetrolleborg. Som fæstebonde havde man mange forpligtigelser. Man skulle dyrke jorden og vedligeholde gårdens bygninger og redskaber. Man skulle betale sine skatter og afgifter og man skulle yde sit hoveri eller pligtarbejde på hovedgårdens store marker. Til gengæld for disse ydelser havde man brugsret, men ikke ejendomsret, til gården og markerne. Man kunne også forvente hjælp, hvis høsten slog fejl eller man blev syg. Banelægger Søren Klingenberg 13

11 Nåletræsplantage Nåletræernes historie i Svanninge Bjerge startede i slutningen af 1700-tallet på Brahetrolleborg. Tilplantningen startede i Knagelbjerg Skov. På Brahesminde blev man inspireret og forsøgte at gøre det samme. Det var et vanskeligt projekt og man manglede viden og erfaring. Alligevel lykkedes det dog til sidst. Reventlow og Knagelbjerg Skov J.L. Reventlow, på Brahetrolleborg besluttede i slutningen af 1700-tallet begyndte at drive baroniets skove efter det ordnede skovbrugs principper. Reventlow ville også udvide skovarealet og fik i 1806 ansat en skovrider, der startede tilplantning med gran i det område, der siden skulle blive til Knagelbjerg Skov. Store visioner, men manglende ekspertise På Brahesminde havde man gået i samme tanker og allerede i 1801 fået udstykket det første skovlod i Svanninge Bjerge. Der skulle dog gå lang tid, inden arealet rent faktisk blev skovklædt. Den ufrugtbare jord, de mange bakker og den udsatte position for vinden gjorde det meget svært at få bevoksninger til

12 Nutidens nåleskov i Svanninge Bjerge vidner om næsten 200 års skovdrift. at klare sig. Greven kunne heller ikke få den rette ekspertise til at stå for arbejdet. På landsplan var det nemlig ret nyt at indtage landbrugsarealer til skov. Man manglede derfor erfaring. En skovrider bringer erfaringerne fra Brahetrolleborg til Brahesminde I 1829 kom skovrider Bøving til distriktet. Han havde kundskab og erfaring. Han havde nemlig stået i lære hos den erfarne skovrider Oppermann på Brahetrolleborg og hjulpet med tilplantningen af Knagelbjerg Skov. Kort derefter kom nåletræerne, gran og fyr, endelig i vækst også i Svanninge Bjerges vestlige del. Reserveret til nåletræ - endelig fortjeneste Plantagedriften blev en succes og man udvidede skovarealet i slutningen af 1800-tallet. Ambitionerne var høje og man ville tjene penge på den nye skov. Derfor besluttede man simpelthen at grevskabets plantage, den vestlige del af Svanninge Bjerge, udelukkende skulle bruges til nåletræ. Her var fortjenesten størst. Køberne var dog stadig lokale, fordi transport af træ var dyrt. Fåborg blev først tilkoblet jernbanenettet i Skovaktion Træet blev solgt på skovaktion sidst på vinteren, når skovningsarbejdet var færdigt. Køberne bød på de råt opskovede stammer i fastlagde dimensioner, der lå samlet i skoven. Derefter fik de anvist vej og tidspunkt for afhentning af træet. Det var nye tider! Tidligere købte man et træ på roden. Og efter udvisningen skulle man selv ud og fælde. Stammer stablet i skoven 15

13 1900-tallet Ved starten af det nye århundrede var plantagerne i Svanninge Bjerge veletablerede og veldrevne. Overalt stod rødgranerne fint i lange lige rækker. Men i løbet af århundredet kom udviklingen i den vestlige og den østlige del til at bevæge sig i hver sin retning Målet det samme, men hver sin metode! Der er få kilder til at dække historien om den vestlige del af Svanninge Bjerge i starten af 1900-tallet. Der blev nemlig ikke lagt nogen nye driftsplaner mellem 1881 og Godsejer og skovrider har været helt enige om, at skoven skulle drives med henblik på at give størst muligt økonomisk overskud. Det behøvede man ikke at skrive ned! Den økonomiske prioritering ændrede sig ikke i løbet af 1900-tallet. Metoden var plante få træsorter med kort omdrift på store arealer. I den østlige del, Knagelbjerg skov, der i 1931 blev købt af Kai Brorson, skulle skoven selvfølgelig også give overskud. Men her valgte man i stedet at sprede sig på mange arter og plante i mindre områder med større variation. Kai Brorson flyttede ind i bestyrerboligen i det gamle teglværk i skoven. Bygningen havde side teglværkets nedlæggelse

14 Postkort med udsigt til Lerbjerg Svanninge Folkemindesamling. været brugt til skovfogedbolig. I starten af 1940'erne blev boligen fuldstændig ombygget. Skoven bliver forskellig i øst og vest De to forskellige driftsstrategier i den østlige og den vestlige del kunne hurtigt ses i landskabet. I vest stod rødgranerne i lige rækker i ens beplantninger. I øst varierede skoven mellem løv og nål, mellem stort og småt. De store begivenheder spreder ringe I løbet af århundredet kom de store historiske begivenheder også til Svanninge Bjerge. Først var det lensafløsningen, som førte til opløsningen af grevskabet Brahesminde og baroniet Brahetrolleborg. Den vestlige del af Svanninge Bjerge kom under Steensgård Gods og blev derefter kaldt Stensgård Skov. Den østlige del, Knagelbjerg Skov, blev som nævnt solgt og købt af Kai Brorson.Dernæst kunne de to verdenskrige med påbud om pligthugster af brænde også ses i skovene. Efterfølgende førte statslige opfordringer til merhugst af gavntræ i 1950 erne til store afdrifter i Stensgård Skov. Til slut blev Svanninge Bjerge ved århundredets udgang i 1999 ramt så hårdt af en orkan, at skoven mange stedet egentlig kunne starte forfra. Nutidens udsigt til Lerbjerg 17

15 Kulturhistorien i landskabet De sandede og bakkede jorder i Svanninge Bjerge har gennem tiden sat dagsordenen for det samspil mellem natur og mennesker, der har formet områdets kulturhistorie. Stendiger og højryggede agre er tydelige spor efter fortidens mennesker, men selve skovens sammensætning fortæller også en historie. Livets opretholdelse Går man tur i skoven i dag, finder man mange spor af i landskabet, der vidner om fortidens menneskers ofte drøje kamp med at få naturen til at give til livets opretholdelse. Meget mere end dette stræbte man ikke efter. Spor efter agerdyrkning Spor efter den tidligere periodes agerdyrkning ses bl.a. i systemer af højryggede agre, som kan observeres i skovens sydlige del. Diger I landskabet ses også et stor mængde stendiger og jordvolde. Disse har forskellige tilblivelseshistorie. Nogle er sogneskel, andre er mark- eller matrikelskel. Veje Gennem skoven løber også spor af gamle færdelsveje. Størst var den gamle landevej, der førte fra Nyborg til Bøjden, og som gik ret gennem Svanninge Bjerge.

16 Bebyggelse Lige så spændende er sporene efter de mennesker, der boede i området. I den østlige del af Svanninge Bjerge findes mange spor af bebyggelse, både husmandssteder, skovfogedhuse og et større teglværk med tilknyttet beboelse for bestyreren. Succes, overskud og nåletræer Svanninge Bjerge bestod ikke af god agerjord. Først da man begyndte at plante nåleskov i løbet af 1800-tallet blev området til en succeshistorie. Målt med datidens øjne handlede succes om at skabe overskud ved at producere så meget træ som muligt. Målt med nutidens øjne vil man måske sige at nåletræsplantagen var monoton, kedelig og reducerede artsrigdommen for dyr og planter. - Men sådan tænkte man ikke, da træ var det vigtigste bygningsmateriale, der kunne sælges til et stadig større marked. Den nåleskov som orkanen i 1999 efterlod, står derfor som vidne om en driftsform, der har været dominerende i Svanninge Bjerge i næsten 200 år. 19

17 Fra politimesterskabet på Bornholm i 2010 kan nævnes følgende resultater: Mesterskabsklasse Herre Per Jessen Roskilde 0:57:35 Dansk Politi Mester Erik Olsen Helsingør 1:05:41 2 Jesper Holst Ginnerup Århus 1: Mesterklasse Dame Rita Breaum Rpch Anne Fonnesbech Rpch Klasse A Brian Falk Esbjerg Karsten Nielsen Århus Klasse B Jacob Raft Slagelse Peter Wihan Slagelse Klasse 35, Dame Susan Stub København C-35 Peter Sørensen København Allan Grundsøe Odense C-43 Torben Olesen Randers C-50 Henning Madsen Grenå C-55 Arne Pedersen Randers

18 21

19 Udgiver: Dansk Politiidrætsforbund Puggårdsgade 2, 5. th 1573 Kbh V Grafisk produktion og tryk: FL Tryk Annonceekspedition: Politiidræt Agerbakken Hørning Tlf Mail: info@politiinfo.dk Støt vore annoncører - de støtter os... 22