HVAD ER JERES UDGIFTER TIL BPA-ORDNINGEN?

Transkript

1 50 05 / Voksne handicappede HVAD ER JERES UDGIFTER TIL BPA-ORDNINGEN? Mange kommuner oplever et økonomisk pres som følge af BPA-ordningerne. Det skyldes blandt andet, at reglerne for borgerstyret personlig assistance (BPA) kun giver kommunerne begrænsede styringsmuligheder. Kommunerne kan eksempelvis ikke kombinere en BPA-ordning med hjælp efter andre bestemmelser, medmindre borgeren giver tilladelse hertil. Nøgletallet viser dog betydelig variation i udgifterne til BPA-ordningen i 2015 mellem kommunerne. Udgifterne varierer således fra ca. 117 kr. pr årig til kr. pr årig. En del af forskellen mellem kommunerne skyldes socioøkonomi, men også betydelige forskelle i visitationspraksis. Nøgletallet giver derfor anledning til at forholde sig til visitationspraksis i den enkelte kommune. Reglerne for BPA giver kun begrænsede styringsmuligheder for kommunerne. Der er dog stadig nogle styringshåndtag. Det kan derfor være relevant at drøfte: Er der et politisk vedtaget serviceniveau ift. BPA? Vurderes der godt nok på borgerens behov, og visiteres der dermed til det rette antal timer? Indgår det som en del af dialogen med borgeren at undersøge muligheden for at tilbyde hjælp efter andre paragraffer? Fx tilbyde nattehjælp gennem hjemmeplejen, hvor det er relevant? UDVIKLING I UDGIFTER TIL BPA På landsplan er udgifterne til BPA-ordningerne steget med 6,5 pct. fra 2014 til To tredjedele af kommunerne har oplevet stigende udgifter til BPA i denne periode, og én tredjedel af kommunerne har oplevet faldende udgifter. Figuren nedenfor viser, at de kommuner, der har haft kraftigt stigende udgifter til BPA (over 30 pct.), især er kommuner, der har et lavt udgiftsniveau. Der er dog også en del kommuner med forholdsvist højt udgiftsniveau til området, som har oplevet ikke ubetydelige udgiftsstigninger. Nettodriftsudgifter til BPA-ordninger, pr årig, 2015, kr. Fanø 117 Frederikshavn 258 Slagelse 271 Aabenraa 276 Ringkøbing-Skjern 286 Vesthimmerlands 294 Varde 305 Thisted 312 København 322 Hørsholm 323 Vordingborg 340 Esbjerg 354 Ringsted 390 Randers 404 Ikast-Brande 404 Nyborg 405 Næstved 410 Herning 410 Assens 410 Vejle 412 Helsingør 421 Hillerød 421 Ærø 428 Dragør 435 Allerød 438 Guldborgsund 440 Struer 446 Odense 447 Morsø 453 Bornholm 456 Kolding 459 Lyngby-Taarbæk 463 Odder 464 Sorø 466 Vejen 485 Albertslund 488 Frederiksberg 502 Holstebro 503 Langeland 508 Stevns 509 Faxe 512 Hjørring 515 Middelfart 523 Gladsaxe 529 Greve 531 Roskilde 547 Solrød 547 Frederikssund 575 Billund 588 Haderslev 592 Ballerup 594 Hedensted 595 Holbæk 596 Silkeborg 597 Hvidovre 622 Herlev 626 Svendborg 627 Rødovre 638 Høje-Taastrup 641 Favrskov 642 Horsens 643 Fredericia 654 Rudersdal 664 Køge 664 Nordfyns 665 Brøndby 685 Viborg 695 Kerteminde 716 Kalundborg 720 Lemvig 722 Aarhus 764 Gentofte 768 Mariagerfjord 776 Lolland 780 Ishøj 787 Norddjurs 809 Glostrup 824 Skanderborg 831 Lejre 840 Sønderborg 850 Rebild 861 Tønder 862 Vallensbæk 870 Gribskov 913 Aalborg 931 Syddjurs 938 Skive 949 Egedal 952 Faaborg-Midtfyn 1047 Jammerbugt 1047 Tårnby 1048 Furesø 1069 Halsnæs 1072 Læsø 1116 Fredensborg 1190 Brønderslev 1237 Odsherred 1384 Samsø 1531 placering i forhold til året før.

2 05 / Voksne handicappede 51 Kort. Nettodriftsudgifter til BPA pr årig DATA Nøgletallet kommer fra FLIS Udg. BPA ordninger pr årig. Nøgletallet angiver de gennemsnitlige BPA-udgifter pr. borger i alderen år. Udgifter til BPA-ordningerne er opgjort som NDU for funktion , grp. 002 og 003 i 2015.

3 52 06 / Ældre HVAD ER GENNEMSNITSALDEREN FOR NYVISITEREDE TIL HJEMMEHJÆLP? Med alderen stiger risikoen for, at man pga. fx sygdom ikke kan udføre de dagligdagsting, som man ellers tidligere har taget for givet. Derfor stiger behovet for pleje og omsorg med alderen. I fremtiden forventes det, at en forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, sammen med øget forebyggelse og rehabilitering, vil gøre en større andel ældre selvhjulpne. Dette understøttes af den udvikling, som vi allerede ser i dag. Men der vil stadig være en række ældre med komplekse og omfattende plejebehov som følge af, at der bliver flere med kroniske lidelser og demens. Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem er en indikator for sundhedstilstanden blandt de ældre, men nøgletallet siger også noget om det valgte serviceniveau i den enkelte kommune. Det understreges af de store forskelle kommunerne i mellem. Der er således op til 5 års forskel på kommunen med hhv. den laveste og højeste gennemsnitsalder for nyvisiterede. Der er derfor potentiale i at undersøge, hvad der driver de kommunale forskelle. Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: Hvor mange timers hjemmehjælp får nyvisiterede typisk i din kommune? Bør viden om gennemsnitsalderen og antallet af hjemmehjælpstimer for nyvisiterede have betydning for kommunens forebyggende indsats? Afspejler udviklingen i gennemsnitsalderen for nyvisiterede kommunens arbejde med forebyggende indsatser? Tages der i budgetlægningen højde for, at gennemsnitsalderen for nyvisiterede bliver højere? KOMMUNALE FORSKELLE I UDVIKLINGEN I GENNEMSNITS- ALDEREN FOR NYVISITEREDE TIL HJEMMEHJÆLP I EGET HJEM På landsplan er tendensen, at de ældre får visiteret hjemmehjælp i en stadigt senere alder. I figuren ses udviklingen på kommuneniveau fra 2012 til Heraf fremgår det, at de fleste kommuner har en stigende gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp, mens en femtedel af kommunerne oplever et fald. Der kan være mange lokale forhold, som har betydning for dette, fx udviklingen i borgernes sundhedstilstand og kommunens serviceniveau. Der er derfor et styringsmæssigt potentiale i at kortlægge, hvorfor udviklingen i kommunen ser ud, som den gør, og hvordan denne kan påvirkes. Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem for 65+ årige, 2015 Ærø 81,6 Glostrup 81,3 Brønderslev 81,1 Lyngby-Taarbæk 81,1 Hørsholm 81,0 Billund 80,8 Gentofte 80,8 Rudersdal 80,8 Samsø 80,8 Rødovre 80,6 Svendborg 80,5 Odder 80,4 Sønderborg 80,4 Varde 80,4 Favrskov 80,3 Langeland 80,3 Herning 80,1 Hillerød 80,1 Kerteminde 80,1 Tønder 80,1 Tårnby 80,1 Allerød 80,0 Faaborg-Midtfyn 80,0 Guldborgsund 80,0 Herlev 80,0 Hedensted 79,9 Vejen 79,9 Vejle 79,9 Nyborg 79,8 Skive 79,8 Dragør 79,7 Faxe 79,7 Haderslev 79,7 Helsingør 79,7 Silkeborg 79,7 Sorø 79,7 Bornholm 79,6 Middelfart 79,6 Norddjurs 79,6 Thisted 79,6 Assens 79,5 Gladsaxe 79,5 Holstebro 79,5 Morsø 79,5 Næstved 79,5 Aabenraa 79,5 Frederikssund 79,4 Furesø 79,4 Hvidovre 79,4 Kolding 79,4 Viborg 79,4 Nordfyn 79,3 Ringkøbing-Skjern 79,3 Brøndby 79,2 Horsens 79,2 Ikast-Brande 79,2 Lolland 79,2 Slagelse 79,2 Aarhus 79,2 Hjørring 79,1 Lejre 79,1 Vordingborg 79,1 Læsø 79,0 Randers 78,9 Ringsted 78,9 Syddjurs 78,9 Vesthimmerland 78,9 Esbjerg 78,8 Fredericia 78,8 Frederikshavn 78,8 Køge 78,8 Roskilde 78,8 Skanderborg 78,8 Albertslund 78,7 Halsnæs 78,7 Mariagerfjord 78,7 Struer 78,7 Ballerup 78,6 Kalundborg 78,6 Lemvig 78,6 Rebild 78,6 Odense 78,5 Odsherred 78,5 Fredensborg 78,3 Stevns 78,3 Aalborg 78,3 Vallensbæk 78,1 Jammerbugt 78,0 Egedal 77,9 Frederiksberg 77,8 Holbæk 77,7 Greve 77,4 København 77,4 Fanø 77,3 Høje-Taastrup 77,3 Solrød 76,9 Ishøj 76,6 Gribskov - placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst et af årene. -: Data ikke indlæst eller ufuldstændigt.

4 06 / Ældre 53 Kort. Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem DATA Kilde: FLIS nøgletallet: Gns.alder nyvisiterede hjemmehjælp. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice. Kun personer på 65 år eller derover indgår i nøgletallet. Alderen opgøres på det tidspunkt, personen visiteres til hjemmehjælp.

5 54 06 / Ældre HVOR STOR EN ANDEL AF JERES ÅRIGE MODTAGER HJEMMEHJÆLP? Den demografiske udvikling betyder, at antallet af borgere på 65 år eller derover stiger. Det har betydning for udgiftspresset på kommunerne. I de senere år er det primært de årige, der er vokset i antal. I aldersgruppen årige er det de færreste borgere, der har brug for hjælp. Til gengæld har de borgere, der så modtager hjælp, et større behov, hvilket kan være socialt betinget. Blandt andet på grund af sund aldring vil skellet formentlig vokse mellem borgere, der er selvhjulpne, og borgere som har brug for hjælp. Modtagere af hjemmehjælp i eget hjem i aldersgruppen årige vil derfor i stigende grad være en udsat gruppe. Der er store kommunale forskelle i andelen af årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem, som formentlig ikke alene kan forklares ud fra sundhedstilstanden blandt borgerne i den enkelte kommune. Der er derfor et potentiale i at kigge nærmere på nøgletallet. Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: Hvad kendetegner plejebehovet blandt hjemmehjælpsmodtagere mellem 65 og 79 år? Er der fx en større andel kronikere? Hvilket forebyggelsespotentiale er der blandt de årige? Er det muligt at identificere særligt udsatte tidligt? Hvilket rehabiliteringspotentiale er der blandt de yngre hjemmehjælpsmodtagere og adskiller det sig fra de ældste hjemmehjælpsmodtagere? Arbejder kommunen med at tænke hjemmehjælpen sammen med øvrige indsatser, som den yngre hjemmehjælpsmodtager evt. får? ER PLEJEBEHOVET STIGENDE MED ALDEREN? Det er almindeligt kendt, at plejebehovet stiger med alderen. Selvom flere og flere får et plejebehov med alderen, så er borgere, der i en tidlig alder har brug for pleje og omsorg, til gengæld mere plejekrævende. Denne tendens er gældende for alle aldersgrupper under 85 år. Der kan derfor være et potentiale i at målrette den forebyggende indsats. Således kan man med fordel tilrettelægge indsatsen for de yngre ældre ud fra en risikobaseret tilgang. Mens det for de ældste ældre kan være en fordel at nå ud til en større andel af aldersgruppen, da langt flere potentielt vil få et plejebehov. Andel årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct., 2015 Struer 2,2 Favrskov 3,2 Billund 3,4 Skive 3,4 Ærø 3,4 Herning 3,8 Middelfart 3,8 Frederikssund 3,9 Egedal 4,1 Vejle 4,1 Solrød 4,2 Stevns 4,2 Læsø 4,4 Skanderborg 4,4 Varde 4,4 Viborg 4,4 Hørsholm 4,5 Odder 4,5 Dragør 4,6 Gentofte 4,6 Langeland 4,6 Sønderborg 4,6 Furesø 4,7 Hedensted 4,7 Hillerød 4,7 Næstved 4,7 Randers 4,7 Tårnby 4,7 Aabenraa 4,7 Syddjurs 4,8 Thisted 4,8 Albertslund 4,9 Bornholm 4,9 Faxe 4,9 Fredensborg 4,9 Helsingør 4,9 Faaborg-Midtfyn 5,0 Ikast-Brande 5,0 Norddjurs 5,0 Silkeborg 5,0 Vallensbæk 5,0 Greve 5,1 Herlev 5,2 Køge 5,2 Lemvig 5,2 Rudersdal 5,2 Kolding 5,3 Tønder 5,3 Vejen 5,3 Odsherred 5,4 Sorø 5,4 Assens 5,5 Fanø 5,5 Holstebro 5,5 Jammerbugt 5,5 Kerteminde 5,5 Lolland 5,5 Nyborg 5,5 Ringkøbing-Skjern 5,5 Svendborg 5,5 Nordfyn 5,6 Vordingborg 5,6 Roskilde 5,7 Hjørring 5,8 Vesthimmerland 5,8 Slagelse 5,9 Lyngby-Taarbæk 6,0 Morsø 6,0 Rebild 6,0 Aarhus 6,0 Esbjerg 6,1 Horsens 6,2 Kalundborg 6,2 Odense 6,2 Gladsaxe 6,3 Ringsted 6,3 Rødovre 6,3 Mariagerfjord 6,4 Glostrup 6,5 Hvidovre 6,6 Fredericia 6,7 Ballerup 6,8 Brøndby 7,0 Høje-Taastrup 7,2 Frederikshavn 7,3 Holbæk 7,3 Halsnæs 7,5 København 7,6 Aalborg 7,8 Frederiksberg 8,0 Ishøj 8,9 Allerød - Brønderslev - Gribskov - Guldborgsund - Haderslev - Lejre - Samsø - placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst et af årene. -: Data ikke indlæst eller ufuldstændigt.

6 06 / Ældre 55 Kort. Andel årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem DATA Kilde: FLIS. Nøgletallet er konstrueret ud fra nøgletallene: Andel modt årige, pct., Andel modt år, pct. og Andel modt år, pct.. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice.

7 56 06 / Ældre HVOR STOR EN ANDEL AF JERES 80+ ÅRIGE MODTAGER HJEMMEHJÆLP? Antallet af ældre på 80 år eller derover stiger markant i de kommende år. Udgiftspresset på ældreområdet må derfor forventes at tage til fremadrettet, da borgernes plejebehov generelt er stigende med alderen. Spredningen mellem kommunerne i andelen af 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem, er stor. Andelen af hjemmehjælpsmodtagere i den enkelte kommune kan være påvirket af mange faktorer. Det kan fx være et udtryk for et givent serviceniveau, sundhedstilstanden blandt borgerne og/eller samspillet med andre kommunale tilbud såsom visitation til plejeboliger og plejehjem. Det afgørende er, at kommunen er bevidste om, hvorfor tallet ser ud, som det gør. Det åbner op for styrings- og effektiviseringsmæssige potentialer. Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: Hvordan udvikler antallet af hjemmehjælpsmodtagere i aldersgruppen 80+ årige sig i kommunen? Og hvordan spiller dette sammen med udviklingen i antal 80+ årige borgere? Hvilket rehabiliteringspotentiale er der blandt de ældste hjemmehjælpsmodtagere? Og arbejder kommunen strategisk med dette? Arbejder kommunen med at tænke hjemmehjælpen sammen med eventuelle andre indsatser, som den ældre modtager? Er det muligt at involvere modtageren i dele af opgaveløsningen? DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING VIL SKABE ET TUNGT UDGIFTSPRES Selvom andelen af ældre, der har et plejebehov, er faldende, og gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem er stigende, vil de demografiske forandringer skabe et udgiftspres. Fremadrettet vil det primært være de ældste ældre, der stiger i antal. De ældste ældre er mere plejekrævende end de yngre. Derfor vil det være nødvendigt for kommunerne at tænke i nye løsninger, da de økonomiske rammer fremadrettet ikke nødvendigvis kan danne grundlag for, at udgiftsniveauet pr. ældre kan opretholdes. Andel 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem i pct., 2015 Struer 13,1 Skive 21,0 Billund 21,8 Ærø 22,7 Favrskov 22,9 Herning 23,3 Randers 23,7 Herlev 23,9 Albertslund 25,9 Furesø 26,1 Helsingør 26,1 Vejle 26,3 Hillerød 26,4 Middelfart 26,4 Solrød 26,6 Frederikssund 26,8 Varde 26,9 Egedal 27,1 Odder 27,1 Sønderborg 27,2 Næstved 27,3 Greve 27,6 Silkeborg 27,6 Langeland 27,8 Hørsholm 27,9 Viborg 27,9 Bornholm 28,4 Køge 28,6 Stevns 28,8 Aabenraa 29,0 Ikast-Brande 29,2 Kolding 29,2 Glostrup 29,3 Thisted 29,4 Gladsaxe 29,5 Rødovre 29,7 Vejen 29,7 Holstebro 29,9 Ringkøbing-Skjern 30,0 Faaborg-Midtfyn 30,1 Roskilde 30,2 Skanderborg 30,2 Sorø 30,2 Gentofte 30,3 Kerteminde 30,3 Vallensbæk 30,3 Brøndby 30,4 Ballerup 30,5 Fanø 30,5 Lolland 30,6 Norddjurs 30,7 Nyborg 30,7 Morsø 30,8 Tårnby 31,1 Rebild 31,3 Rudersdal 31,3 Odsherred 31,4 Hedensted 31,8 Faxe 32,1 Vesthimmerland 32,2 Jammerbugt 32,4 Svendborg 32,4 Mariagerfjord 32,5 Odense 32,7 Slagelse 32,7 Assens 33,1 Lemvig 33,1 Esbjerg 33,2 Fredensborg 33,2 Tønder 33,2 Ishøj 33,4 København 33,7 Nordfyn 33,7 Syddjurs 33,7 Aarhus 33,8 Hvidovre 33,9 Fredericia 34,1 Vordingborg 34,1 Halsnæs 34,5 Dragør 34,7 Hjørring 34,7 Kalundborg 35,2 Høje-Taastrup 35,7 Horsens 36,3 Lyngby-Taarbæk 36,4 Frederiksberg 37,2 Ringsted 37,5 Frederikshavn 37,9 Læsø 38,9 Holbæk 40,5 Aalborg 41,3 Allerød - Brønderslev - Gribskov - Guldborgsund - Haderslev - Lejre - Samsø - placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst et af årene. -: Data ikke indlæst eller ufuldstændigt.

8 06 / Ældre 57 Kort. Andel 80+ årige, der modtager hjemmehjælp i eget hjem DATA Kilde: FLIS. Nøgletallet er konstrueret ud fra nøgletallene: Andel modt år, pct., Andel modt år, pct. og Andel modt. 90+ årige, pct.. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice.

9 58 06 / Ældre HVOR MANGE TIMERS HJEMMEHJÆLP FÅR JERES ÅRIGE? Kommunerne har ændret indsatsen på ældreområdet fra et kompenserende til et rehabiliterende sigte. De ældre skal hjælpes til at blive selvhjulpne. Samtidigt bliver de ældre generelt sundere, og kommunerne prioriterer derfor i stigende grad de svageste borgere. Færre modtager hjemmehjælp men får til gengæld visiteret lidt flere timer pr. uge. Denne udvikling har været og er nødvendig, da kommunerne skal håndtere flere ældre for færre midler i fremtiden. De store kommunale forskelle i det gennemsnitlige antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem viser, at der fortsat er et udviklingspotentiale. Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: Hvad kendetegner plejebehovet blandt hjemmehjælpsmodtagere mellem 65 og 79 år? Er der fx en større andel kronikere? Hvilket forebyggelsespotentiale er der blandt de årige? Er det muligt at identificere særligt udsatte tidligt? I hvilken grad tænkes den rehabiliterende indsats ind over for de yngste hjemmehjælpsmodtagere? Hvordan er sundhedstilstanden blandt de yngre ældre, der får hjemmehjælp i eget hjem? UDGIFTEN FOR EN GENNEMSNITLIG HJEMMEHJÆLPSTIME VARIERER Forudsætningerne for at løse kommunernes opgave med at levere hjemmehjælp i eget hjem varierer. Således er der eksempelvis kommunale forskelle på, hvor tæt modtagerne bor på hinanden, og hvor komplekse borgernes behov er. Det kan have betydning for, hvor meget det koster at levere en gennemsnitlig hjemmehjælpstime i eget hjem. På landsplan kostede en gennemsnitlig hjemmehjælpstime 423 kr. i Som det fremgår af figuren nedenfor, ligger mange kommuner en del over dette gennemsnit. Det er derfor relevant, at man i hver enkelt kommune forholder sig til, om organiseringen og arbejdsmetoderne kan nytænkes, så den gennemsnitlige udgift pr. hjemmehjælpstime i eget hjem kan sænkes. Note: Data er hentet fra FLIS. 11 kommuner indgår ikke, da deres data ikke er indlæst eller ufuldstændigt. Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for årige, 2015 Glostrup 2,3 Morsø 2,5 Odense 2,5 Varde 2,5 Furesø 2,7 Langeland 2,7 Aalborg 2,7 Kalundborg 2,8 Skive 2,8 Solrød 2,8 Struer 2,8 Frederikshavn 2,9 Hørsholm 2,9 Kolding 2,9 Ringsted 2,9 Vejle 2,9 Viborg 2,9 Vordingborg 2,9 Assens 3,0 Faaborg-Midtfyn 3,0 Ishøj 3,0 Lemvig 3,0 Nyborg 3,0 Randers 3,1 Tønder 3,2 Vejen 3,2 Dragør 3,3 Halsnæs 3,3 Herlev 3,3 Lyngby-Taarbæk 3,3 Ærø 3,3 Frederiksberg 3,4 Greve 3,4 Hillerød 3,4 København 3,4 Lolland 3,4 Middelfart 3,4 Tårnby 3,4 Hjørring 3,5 Holstebro 3,5 Høje-Taastrup 3,5 Sønderborg 3,5 Billund 3,6 Hvidovre 3,6 Ikast-Brande 3,6 Nordfyn 3,6 Næstved 3,6 Aabenraa 3,6 Herning 3,7 Roskilde 3,7 Syddjurs 3,7 Albertslund 3,8 Esbjerg 3,8 Fanø 3,8 Gentofte 3,8 Køge 3,8 Læsø 3,8 Mariagerfjord 3,8 Vesthimmerland 3,8 Fredensborg 3,9 Horsens 3,9 Kerteminde 3,9 Norddjurs 3,9 Ringkøbing-Skjern 3,9 Silkeborg 3,9 Bornholm 4,0 Fredericia 4,0 Jammerbugt 4,0 Stevns 4,1 Aarhus 4,1 Faxe 4,2 Frederikssund 4,3 Thisted 4,3 Vallensbæk 4,3 Gladsaxe 4,4 Sorø 4,4 Svendborg 4,4 Brøndby 4,5 Egedal 4,5 Odder 4,5 Rødovre 4,5 Skanderborg 4,5 Ballerup 4,6 Favrskov 4,6 Holbæk 4,6 Slagelse 4,6 Helsingør 4,7 Odsherred 4,7 Rudersdal 4,7 Hedensted 5,0 Rebild 5,0 Allerød - Brønderslev - Gribskov - Guldborgsund - Haderslev - Lejre - Samsø - placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst et af årene. -: Data ikke indlæst eller ufuldstændigt.

10 06 / Ældre 59 Kort. Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp pr årig i eget hjem DATA Kilde: FLIS. Nøgletallet er konstrueret ud fra nøgletallene: Gns. vis. timer hjemmehjælp, årige, Gns. vis. timer hjemmehjælp, årige og Gns. vis. timer hjemmehjælp, årige. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice.

11 60 06 / Ældre HVOR MANGE TIMERS HJEMMEHJÆLP FÅR JERES 80+ ÅRIGE? Antallet af ældre på 80 år eller derover stiger markant i de kommende år. Tidligere har det primært været de yngre ældre, der er steget i antal, men i de kommende år vil den største stigning ske blandt de ældste ældre. De 80+ årige er mere plejekrævende. Det gælder både i forhold til andelen med et behov og omfanget af behovet. Udgiftspresset på ældreområdet må derfor forventes at tage til i de kommende år i takt med, at der kommer flere ældre over 80 år. Der er derfor behov for at have fokus på, hvordan den enkeltes behov kan dækkes mere effektivt fremadrettet. Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: Hvordan har den visiterede tid pr. hjemmehjælpsmodtager udviklet sig i kommunen over de sidste fire år? Hvordan prioriteres der mellem hjemmehjælp i egen bolig og i plejebolig? I hvilket omfang har rehabiliteringsindsatsen påvirket behovet for hjælp hos de ældre på 80 år eller derover? I hvilket omfang arbejdes der med velfærdsteknologi i hjemmeplejen? PLEJEBEHOVET BLANDT DE ÆLDRE ER FALDET Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har i de senere år været faldende. Siden 2011 er antallet af hjemmehjælpsmodtagere på 80 år eller derover faldet med over 10 pct. Da antallet af ældre samtidigt er steget, betyder det, at andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp i eget hjem, er reduceret yderligere. Det er en af forklaringerne på, at de kommunale udgifter ikke er fulgt med udviklingen i antallet af ældre. Udviklingen i andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, er bl.a. et produkt af kommunernes forebyggende, rehabiliterende indsats og sund aldring. En anden faktor er dog også, at kommunernes økonomi generelt er blevet strammet. Derfor har mange kommuner valgt at prioritere indsatsen, så fokus i højere grad er på de svageste ældre. I fremtiden bliver det fortsat nødvendigt for kommunerne at foretage økonomisk ansvarlige prioriteringer. Det er dog vigtigt, at prioriteringerne ikke spænder ben for initiativer, der på lidt længere sigt indeholder et effektiviseringspotentiale. Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp i eget hjem pr. uge for 80+ årige, 2015 Skive 2,0 Glostrup 2,1 Morsø 2,3 Hillerød 2,6 Varde 2,7 Aalborg 2,7 Langeland 2,8 Odense 2,8 Struer 2,8 Tårnby 2,8 Furesø 2,9 Vejle 2,9 Herlev 3,0 Kerteminde 3,0 Viborg 3,0 Ærø 3,1 Assens 3,2 Frederikshavn 3,2 Kolding 3,2 Norddjurs 3,2 Ringsted 3,2 Thisted 3,2 Tønder 3,2 Vordingborg 3,2 Hørsholm 3,3 Kalundborg 3,3 Holstebro 3,4 Køge 3,4 Sorø 3,4 Billund 3,5 Hjørring 3,5 Høje-Taastrup 3,5 Randers 3,5 Fanø 3,6 Frederiksberg 3,6 Frederikssund 3,6 Faaborg-Midtfyn 3,6 Jammerbugt 3,6 Lemvig 3,6 Lolland 3,6 Lyngby-Taarbæk 3,6 Vejen 3,6 Vesthimmerland 3,6 Ikast-Brande 3,7 København 3,7 Nordfyn 3,7 Silkeborg 3,7 Dragør 3,8 Favrskov 3,8 Fredericia 3,8 Halsnæs 3,8 Herning 3,8 Hvidovre 3,8 Mariagerfjord 3,8 Middelfart 3,8 Næstved 3,8 Rebild 3,8 Roskilde 3,8 Bornholm 3,9 Ishøj 3,9 Stevns 3,9 Aabenraa 3,9 Albertslund 4,0 Odsherred 4,0 Ringkøbing-Skjern 4,0 Skanderborg 4,0 Sønderborg 4,0 Brøndby 4,1 Greve 4,1 Nyborg 4,1 Odder 4,1 Ballerup 4,2 Egedal 4,2 Esbjerg 4,2 Solrød 4,2 Syddjurs 4,2 Gentofte 4,3 Rødovre 4,3 Faxe 4,4 Horsens 4,4 Vallensbæk 4,4 Hedensted 4,6 Fredensborg 4,7 Læsø 4,8 Helsingør 4,9 Slagelse 4,9 Svendborg 4,9 Gladsaxe 5,0 Aarhus 5,0 Holbæk 5,5 Rudersdal 5,7 Allerød - Brønderslev - Gribskov - Guldborgsund - Haderslev - Lejre - Samsø - placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst et af årene. -: Data ikke indlæst eller ufuldstændigt.

12 06 / Ældre 61 Kort. Gennemsnitligt antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. 80+ årig i eget hjem DATA Kilde: FLIS nøgletallet: Gns. vis. timer hjemmehjælp, 80+ årige. Nøgletallet er opgjort eksklusiv visitation under 2 min., da det antages at være madservice.

13 62 06 / Ældre HVAD ER JERES UDGIFTER TIL PLEJE OG OMSORG? Antallet af ældre har været stigende de sidste mange år. Til trods for dette har kommunerne formået at holde udgifterne til området nogenlunde i ro. Det skyldes blandt andet, at kommunerne har omstillet indsatsen på ældreområdet så rehabilitering, velfærdsteknologi, sund aldring og borgerens egne ressourcer er i fokus. En anden vigtig forklaring er imidlertid også, at det i den foregående periode primært har været de ældre under 80 år, der er vokset i antal. I de kommende år vil stigningen i antal ældre på 80 år eller derover dog tage til. Det vil forstærke udgiftspresset på ældreområdet i en tid med stramme økonomiske rammer. Med udgangspunkt i nøgletallet vil det være relevant at diskutere: Hvordan har udgifterne til pleje og omsorg udviklet sig i kommunen? Hvilke forventninger er der til udgiftsudviklingen på ældreområdet i de kommende år i kommunen? Indgår det aktuelle forbrug i udarbejdelsen af kommunens budget? Anvendes der i budgetlægningen demografiregulering? Og tages der i så fald højde for fx øget middellevetid og forbedret sundhedstilstand? Tages der i budgetlægningen højde for realiserede og/eller fremadrettede effektiviseringsgevinster? KOMPLEKSITETEN VED BUDGETLÆGNINGEN PÅ ÆLDREOMRÅDET ER STIGENDE Forudsætningerne for kommunernes opgaver på ældreområdet er i forandring. Det skyldes både den demografiske udvikling og sund aldring samt de effektiviseringsgevinster, kommunerne henter på området. Fordi området i højere grad end tidligere ændrer karakter fra år til år, stilles der større krav til budgetlægningsprocessen. Man kan således ikke længere gå ud fra, at en ren demografisk regulering af sidste års budget er tilstrækkelig. En måde, hvorpå man kan tage højde for eksempelvis udviklingen i behov og forbrug, er ved at kigge på udviklingen i det forventede regnskab for det år, der lægges budgetter i, sammenholdt med den tilsvarende udgift i de forrige år. På samme måde kan man inddrage udviklingen i aktivitet. Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig i 2015, (2017-pl og B17-opgaveniveau), kr. Egedal Solrød Allerød Greve Fanø Stevns Gribskov Syddjurs Vallensbæk Nyborg Næstved Køge Dragør Kalundborg Guldborgsund Fredensborg Faxe Furesø Hørsholm Faaborg-Midtfyn Vejle Lejre Halsnæs Herning Middelfart Favrskov Høje-Taastrup Odsherred Albertslund Vordingborg Jammerbugt Tønder Frederikssund Horsens Haderslev Aabenraa Viborg Nordfyns Skanderborg Lemvig Ishøj Ringsted Holbæk Helsingør Ikast-Brande Hedensted Silkeborg Sorø Frederikshavn Svendborg Assens Slagelse Roskilde Mariagerfjord Kerteminde Sønderborg Brønderslev Vejen Hjørring Rebild Holstebro Varde Struer Randers Skive Hillerød Norddjurs Lolland Glostrup Kolding Ærø Bornholm Fredericia Herlev Odder Odense Tårnby Ballerup Billund Thisted Gentofte Aalborg Samsø Esbjerg Ringkøbing-Skjern Læsø Langeland Rudersdal Hvidovre Morsø Aarhus Gladsaxe Frederiksberg Brøndby Vesthimmerland Rødovre Lyngby-Taarbæk København placering i forhold til året før.