Sognenyt. 7. årg. forår / sommer 2018 Nr. 1

Transkript

1 Sognenyt Sandager Kirke Barløse Altertavle Holevad Altertavle Turup Kirke 7. årg. forår / sommer 2018 Nr. 1

2 Adresseliste Sognepræst for alle 4 sogne: Adam Torp Sandager Kirkevej 26, Sandager 5610 Assens - tlf Barløse, Sandager & Holevad Sogne Organist for de 3 sogne: Per Ballegaard Dreslettevej 3, Dreslette 5683 Hårby - tlf Kirkesanger for alle 4 kirker: Bo G. Jørgensen Lærkevænget 5631 Ebberup - Mobil: Graver Barløse Kirke: Elly Søgaard Barløsevej 42, Barløse 5610 Assens - tlf Graver Sandager Kirke: Robert Foss Fuglebakken Vissenbjerg - tlf Graver Holevad Kirke: Elly Søgaard Barløsevej 42, Barløse 5610 Assens - tlf Menighedsrådsformand: Jørgen Jacobsen Barløsevej 26, Barløse 5610 Assens - tlf gladmal@outlook.dk Kontaktperson: Otto Sørensen Sandager Kirkevej 19, Sandager 5610 Assens - Tlf Regnskabsfører: Britt Larsen Aborgvej 5, Aborg 5610 Assens britt.larsen@mail.dk Kirkeværge Barløse Kirke: Hans Frederik Larsen Skovvangsvej 9, Barløse 5610 Assens - tlf Kirkeværge Sandager Kirke: Jørgen Bang Baunevej 30, Sandager 5610 Assens - tlf Kirkeværge Holevad Kirke: Ib Hansen Mygindvej 5, Holevad 5610 Assens Turup Sogn Organist: Uffe Kofod Blidegnsvej 5, Hågerup 5600 Faaborg - tlf Graver Turup Kirke: Helle Jensen Gamtoftevej 92, Turup 5610 Assens - tlf hellejensen1203@outlook.com Menighedsrådsformand: Per Erwin Detlefsen Kærvangen 13, Turup 5610 Assens - Tlf / detlefsen@privat.dk Regnskabsfører: Jan B. Thygesen Egevænget 6 Håstrup 5600 Faaborg Kirkeværge Turup Kirke: Gerda Elise Pedersen Gamtoftevej 78, Syrehusene 5610 Assens - tlf gerda@projektcare.dk Kontaktperson: Milly Marie Svane Turupvej 69, Turup 5610 Assens Udgiver af Sognebladet: Barløse, Sandager & Holevad Menighedsråd og Turup Menighedsråd Redaktør: Adam Torp, Præstegården, Sandager Kirkevej 26, Tlf Indlæg til næste blad sendes til: at@km.dk senest d. 18. maj

3 Velkommen til Sognenyt! Kære sognebørn I skrivende stund er sneen ved at smelte efter en temmelig kold omgang Visse dage har kuldeindekset været på minus 13 grader. Det er længe siden at vi har haft det så koldt, og endda i marts måned, som jo ellers er forårsmåneden. I Salmen Her vil ties, som har salme nummer 557 i salmebogen, kan man netop læse om årstiden. Trange tider langsomt skrider, som andet vers indledes med, fortæller at i kulden og mørket, føles tiden længere, snegler sig afsted og på mange måder er tiden trist. At blomsterne dækkes af sneen, at vinteren strenges, Men dog er forårets tidlige blomster kommet frem, og dækkes af sneen, så det går den rigtige vej. Hertil sender jeg-fortælleren en due ud, for at finde tegn på foråret er på vej. Det er netop en henvisning til Noah, som efter syndfloden, sender en due ud, for at finde ud af, om der er land. I salmen sendes en due ud, for at finde forår. Salmen er også bygget over et jødiskdigt, som kaldes Shir ha-shirim eller sangenes sang, eller den ypperstesang. Vi kender den som Højsangen. Digtet er en lang kærlighederklæring til en særlig, og en lovsang om kærligheden. Netop i foråret blomstrer kærligheden, og naturen fortæller os om denne skiften. De kolde tider skal vige bort for varmen. Hadet skal vige for kærligheden. Højsangen er et sanseligt og erotisk digt om kærlighed til sin elskede. Men også et digt om kærlighedens væsen. Digtet er ikke direkte en lovsang om Gud, men derimod mere optaget af netop det sanselige. Men digtet har dog alligevel fundet vej ind i Bibelen. Dette kan dog undre, men det handler om mennesket, og kan også tolkes som den kærlighed Gud, har skænket mennesket. De nydelser, som er i livet, og som altså også kommer fra Gud. Det kan også tolkes som en kærlighedserklæring fra Gud til mennesket, eller fra mennesket til Gud. Højsangen, som blandt andet har været forlæg for salmen Her vil ties, her vil bies handler i sin grund form blot om kærligheden og ikke så meget andet. Men det kan man sige jo også er rigeligt. Med venlig hilsen Sognepræsten 3

4 KONFIRMANDER 2018 ÅRETS KONFIRMANDER Holevad Kirke 27/4 Daniel Kristian Lauridsen, Smejrupgyden Christian Kjellerup, Mygindvej Sandager Kirke 27/4 Freya Tofthøj Lassen, Torupvej Mathilde Greve Knudsen, Torupvej Barløse Kirke 29/4 Mathilde Brink Rasmussen, Barløsevej Siw Wackerhagen Lyhr, Midtergyden Christian Ledet Hansen, Grindsmosevej Turup Kirke 29/4 Niklas Kristian Nielsen, Vedtoftevej Nicolai Jeppesen, Vedtoftevej Nicklas Augustinus Knudsen, Middelfartvej Frederik Faurbye R. Jørgensen, Gamtoftevej KONFIRMANDindskrivning Søndag d. 23/ kl i Sandager er konfirmandindskrivning. Undervisningen starter 25/9 kl Undervisningen er tirsdage fra 8.00 til 9.30, hvorefter konfirmanderne transporteres til Assens betalt af menighedrådet. Konfirmationerne er i Holevad og Sandager 17/5 og i Barløse og Turup 19/ Klokkeslættet for konfirmationerne kan ændres alt efter, hvor mange konfirmander, der er. Konfirmandernes egen gudstjeneste er 31/1 kl , hvor efter deres gudstjeneste traditionen tro, er spisning for alle i præstegårdssalen. 4

5 MARKEDSDAG 7/7 Sandager Brugsen Som traditionen er, vil der i år være markedsdag fra kl ved Sandager Brugs. Barløse, Sandager og Holevad kirker vil stå for morgenmad til de morgenfriske. Her vil i år være veteranbiler og andre ting i løbet af dagen. FOREDRAGSFORENINGEN 25/4 Sandager Præstegårdssal kl Sandager Kirkevej 26 Grundlovsmøde 5/6 Baunet i Sandager Der vil i år være grundlovsmøde på Baunet. Mere om det i lokale medier. Sankt Hans Baunet 23/6 I år vil talen blive holdt af sognepræst Birgitte Lerche, som også er fra lokalområdet og bosat på Baunæsgaard. Foredrag med Bjørn Birkely 6. september Sandager præstegårdssal Kom med på vandring, der strækker sig over 700 km i gennem det nordlige Spanien. Bjørn fortæller om de uger han var afsted på den store og kendte El Camino. Foredraget starter kl Torsdag d.6. september kl.19:00 i Præstegårdssalen ved Sandager kirke, vil Bjørn Birkely, i ord og billeder, fortælle om sin 700 km lange vandretur i Nordspanien. Gratis entre. Der serveres kaffe og kage. 5

6 Nordisk forår forårssange fra Norden 25/4 kl i Præstegårdssalen i Sandager Foredragsforeningen og Sandagerkoret inviterer igen til en forårsaften fuld af sang! Koret vil, med en håndfuld sange af danske og nordiske forfattere, synge os fra foråret og lige ind i sommeren. Korets dirigent, Eva Kobel, fortæller om sangene og sammen med pianist, Tove Hovmann, synger Eva sange af bl.a. Ketil Bjørnstrand og Jakob Freud Magnus. Glæd dig til en hyggelig aften sammen med andre sangglade mennesker, hvor der veksles mellem musik, solosang og fællessang fra højskolesangbogen. Entré inkl. kaffe: kr. 25,- 6

7 Aktiviteter i Turup lokalområde Formanden for Menighedsrådet i Turup skriver: Her i februar, marts måneder er vi i gang med at styne egetræerne på kirkegården mod Øst og Syd, samt mod Gamtofte vej. Omkring parkeringspladsen, har vi fået fjernet det nedslidte asfalt (en del af den gamle vej før omlægningen). Efter dette er parkeringspladsen blevet stabiliseret, renoveret og planeret omkring graverhuset og foran Kirken. Med håb om, at foråret vil arte sig positiv for alle. med de bedste hilsner fra Formand Per Erwin Detlefsen Turup Sogns Menighedsråd FORÅRSFEST Lørdag 14. april kl Forårsfest m. Hitfingers Turup Forsamlingshus og Turup TORSDAGS Banko Hver torsdag kl Turup Forsamlingshus TUSA IF Støtteforening HERREFODBOLD - seniorer Tirs- og torsdag i sæson kl Turup Stadion BK Vestfyn ÅBENT HUS Lokalhistorisk Arkiv 1. mandag hver md (minus juli) kl , Hesbjergvej 7, Turup, Gamtofte FODBOLDTRÆNING - børn Tirs- og torsdag i sæson kl Turup Stadion BK Vestfyn Planlægning - old boys Old Boys foldboldtræning, Turup Stadion BK Vestfyn BORGERMØDE Fredag 6. april kl Offentligt Borgermøde om Turup nu og i fremtiden Turup Bylaug og Turup 7

8 Aktiviteteskalender Dato Aktivitet Tid Kirke 25/4 Forårssange fra Norden kl Sandager præstegårdssal 26/5 Turup sogneudflugt kl afgang fra Turup kirke 1/6 Salbrovad dagen kl Salbrovad skolen 5/6 Grundlovsdag tidspunkt følger Baunet 23/6 Sankt Hans (tale ved Birgitte Lerche) Aften Baunet 30/6 Brugsens markedsdag med veteranbiler kl /8 Sogneudflugt med Barløse, Sandager Holevad til Ærø. (Nærmere info senere) 1/9 Høstgudstjeneste kl Turup kirke (efterfølgende forfriskning) 6/9 Foredrag med Bjørn Birkely (om El Camino) kl Sandager præstegårdssal 16/9 Høstgudstjeneste (spisning) kl Barløse 8

9 Gudstjenesteliste Gudstjenesteliste FORÅR / SOMMER 2018 DATO AKTIVITET BARLØSE SANDAGER HOLEVAD TURUP 1/4 Påskedag kl kl /4 2. påskedag pilgrimsvandring kl /4 1.s.e. påske kl (Dåb) kl /4 2 s.e. påske kl kl /4 3. s.e. påske kl (Dåb) kl /4 St Bededag (konfirmation) kl kl /4 4. s.e. påske (konfirmation) kl kl /5 5. s.e. påske kl kl /5 Kr. Himmelfart kl /5 6. s.e. påske kl /5 Pinsedag kl (Dåb) kl /5 Anden pinsedag kl /5 Trinitatis søndag kl kl /6 1.s.e. trin kl kl /6 2. s.e. trin kl (vikar) 17/6 3. s.e. trin kl kl /6 4. s.e. trin kl kl /7 5. s.e. trin kl kl /7 6. s.e. trin kl kl /7 7. s.e. trin kl (vikar) 22/7 8. s.e. trin kl (vikar) 29/7 s.e. trin kl (vikar) 5/8 10 s.e.trin kl kl

10 Tranekær SLOT Sogneudflugt 26/5 Afgang fra Turup kirke kl Vi kører af landevejen på Sydfyn til Landet kirke, hvor vi vil indtage formiddagskaffen. Herefter kører vi til Tranekær Gods, hvor vi vil se Tickon Parken, som byder på naturkunst af internationalekunstnere, samt en medicinhave. Frokosten indtages på Restaurant Generalen, som ligger i den gamle herskabsstald neden for slottet. Kl er der rundvisning på Tranekær Slot. Herefter drager vi til Valdemar slot, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd. Pris er 300 kroner, drikkevare til frokosten betaler man selv. Vi påregner at være hjemme igen omkring kl Der skal tages forbehold for ændring af program. Alle er velkomne på tværs af sognene. Tilmelding til Milly Svane fra den 30. april - 4. maj på tlf:

11 Skagen Købstaden Skagen består af Højen eller Gl. Skagen ved Skagerak og bydelene Vesterby, Kappelborg og Østerby ved Kattegat Hvornår og hvordan begyndte Skagens historie? Sagnet fortæller, at en fordums Konge engang gæstede bonden Thorkild Skarpæ på gården Orn, formentlig Vogn i Vendsyssel. Som tak for gæstfrihed og efter ønske fra bonden overlod kongen landet mod nord til ham. Her var rige græsningsmuligheder, og Thorkild Skarpæ sendte sin hyrde Thronder herop. Thronder passede dyrene og begyndte at fiske. Han byggede en hytte, og efterhånden kom flere til og byggede på samme Thorkilds vegne. I 1355 omtales byen skriftligt. På et retterting i Aalborg bevidner 10 meget gamle selvejerbønder, at de har fået historien om Thorkild Skarpæ og om, hvor den første bebyggelse fandt sted, fortalt af deres forfædre. På baggrund af dette tingsvidne antager lokalhistorikere C. Klitgaard, at Højen/Gl. Skagen er ældst, fra 1100 tallet. Skagen, bebyggelsen ved Kattegat, opstod derimod først omkring år Herefter overtager Skagen positionen som hovedby. I slutningen af 1300 tallet blev Sct. Laurentii Kirke bygget. Den var opført i munkesten og tækket med bly. Det var en stor kirke, den længste i Vendsyssel. Den lå omtrent midt imellem Højen og Vesterby. Tæt ved kirken lå 11

12 Skagen Hofsøgaard, der i hvertfald i 1500 tallet ejedes af kronen, så måske var det kongen, der lod kirken opføre. I 1413 gav Erik af Pommern byen købstadsrettigheder, og igennem og begyndelsen af 1500-tallet havde byen en storhedstid. Fiskeri, landbrug, handel, undertiden også strandinger og forlis må have givet basis for gode indtægter og en stor befolkning. Omkring 1540 var byen Vendsyssels største, hvis man skal regne ud fra byens skatteevne og mønstring til krigstjeneste. Men i slutningen af 1500 indtræffer katastrofer, som kommer til at vare i næsten 200 år. Orkanagtige storme hærger. Mange drukner. Både og redskaber går tabt. Fiskeriet svigter. Højvande bevirker, at huse bliver revet med. Sandflugten tiltager, dækker landbrugsjord. Gårde flyttes for til sidst at blive forladt. Livsgrundlaget blev år for år forringet. Indbyggerne flyttede væk. Dødeligheden var stor. I perioden døde henved 50% af børnene før konfirmationen, blandt andet på grund af kopper. I 1795 opgav Skagboerne deres kirke. 20 år forinden havde flyvesandet nået kirken. Vejen derud sandede til, og kirkegården blev fyldt med sand, så man måtte flytte kisterne ind over muren. Kirkegårdsfreden var spærrede. Det skete, at man måtte grave døren fri, før man kunne komme ind i kirken. I 1795 opgav man. Det samfund, der i Middelalderen havde været stort og blomstrende, var gennem til årene blevet stadig mere forarmet. Omkring 1500 regner man med, at der har været mellem 1500 og 2000 indbyggere i Skagen. I 1781 var der ialt 650, og så var alle gamle og unge, børn, syge og affældige, talt med. Med lukningen af kirken havde sandflugten sat et markant punktum på flere hundrede års stadige tilbagegang. Bunden var nået. Først da ruinerne af Sct. Laurentii Kirke i 1810 blev revet ned og solgt på auktion, blev der nem adgang til mursten. De følgende år blev mange af kirkens mursten genbrugt, blandt andet til skorstene i fiskerhusene. Den kirke, der nu er i brug, er ikke særlig gammel, og den er i sin nuværende skikkelse på sin vis udtryk for den renæssance, Skagen fik, da den først blev opdaget af kunstnerne. Skagen Kirke, der ligger i et lille anlæg midt i byen, det gamle Østerby Kapels Plads, er opført i , som erstatning for Den tilsandede Kirke, indviet 21 august 1841, for midler indkommet ved en landsomfattende kollekt samt for 4000 rigsdaler, indvundet ved nedlæggelse af et dansk luthersk kapel i London. Den treskibede langhusbygning af mursten var tegnet af C.F. Hansen. I blev bygningen ombygget og udvidet af arkitekt Ulrik Plesner, som bl.a. gav den det nuværende tårn og den gule farve, der er karakteristisk for Skagen. I den kirke var jeg søndag d. 18 til gudstjeneste. Beretning fra Danmarks Top. Næstformand Ulla Hvidkjær Sandager Menighedsråd 12

13 Spisning 29/3 skærtorsdag Sandager kl (tilmelding til spisning) Igen i år er der skærtorsdag, hvor vi mødes til en kort gudstjeneste i kirken, hvorefter der er spisning af lam i præstegårdssalen. Det er en gammel jødisk tradition at spise lam i påsken og netop skærtorsdag indbød man til spisning af lam. Denne tradition er med Jesus blevet en kristen tradition, som har fundet sted i snart 2000 år. Det er en gammel tradition, som praktiseres i alle kristne menigheder i verden. En tradition, som vi også har her. Pga. spisning er det nødvendigt med tilmelding til: Jørgen Jacobsen på tlf tilmeldingsfrist:23/3 kl. 20:18 Kirke- og naturvandring 2/4 (2. påskedag) kl i Barløse kirke til ca. kl i Gamtofte kirke. Dagen indledes med morgensang i Barløse kirke, ved Adam Torp som præst, herefter et oplæg om Barløse kirke ved Kirkeværge Hans Frederik Larsen Barløsegård. Herefter begiver vi os ud på ruten mod Gamtofte. Undervejs vil vi møde mennesker, der vil fortælle lokale beretninger fra egnen. Efter en kort afslutning (andagt) vil der være frokost i Gamtofte konfirmandstue. Vi bliver kørt tilbage til Barløse med bus. Tilmelding er til Assens kirkekontor op tlf Frokost er 60kr. HUSK - HJERTESTARTERNE ER PLACERET HER HOLEVAD kirke Barløse kirke SANDAGER kirke

14 Kirkens Sprog Wartburg Det har igennem tiderne været forbundet med stor fare at bekende sig som kristen. Men også internt i kirken, har der været stridigheder. Selvom der var mange retninger indenfor kristendommen som f.eks. Kaldæere, koptikere Arianare for blot at nævne nogle at de oldkirkelige retninger. På trods af disse retninger, var den romersk katolske på mange måder den største og mest dominerende. Dette skyldes formentlig den tilknytning til den romerske udbredelsen, og at det med lande områderne, som romerne havde var sikkert at rejse rundt, og derved udbrede kristendommen. Derved blev kristendommens sprog også latin, efter at have været græsk førhen. Det græske var netop på grund af Alexander den stores sejre rundt omkring i Mellemøsten at sproget man talte altså var græsk. Det var netop det handelssprog, som man brugte til at kommunikere med mennesker i andre områder. Nu var det altså blevet latin, som var handelssproget og det sprog, man talte udover de lokalesprog man selvfølgelig talte i de romerske provinser. Det har som mange tror ikke være for at styre eller dominere at man talte latin. Det var simpelthen et fællessprog, som man talte rundt i hele det romerske imperium. Men efterhånden døde Romerriget ud, men latin fortsatte som sproget man talte, indenfor de lærte kredse hvilket vil sige universiteterne og kirkerne. Selv Ludvig Holberg ( ) i Danmark skriver tekster på latin. Senere omkring 529 e.kr opstod de allerførste klostre og dermed ordenvæsenet, som netop var steder hvor man bedrev alle former for videnskab. Jordbrug, astrologi osv. Alt mellem himmel og jord blev studeret og særligt medicinen blev noget munkene på klostrene bedrev. De opfandt blandt andet vandmøllen, en type plov, briller til at kunne se med, og champagnen og mange mange andre 14

15 Kirkens Sprog ting, som munkene udbredte til den almindelige borger, så de kunne få glæde af det. Lægevidenskaben var også til at begynde med noget munke bedrev, og mange klostre har en såkaldt medicinhave, hvor man forskede i læge urter og deres helbredende effekt. Men klostrene var underlagt paven, som var den vigtigste person indenfor kirken. Han var nemlig Vicarius Christi. Paven blev anset som vikar for Kristus på jorden. Disse to nemlig den kæmpe viden, som munkene og klostrene lå inde med og dertil paven som vor Herre på jorden gav ekstrem stor magt. Og denne magt blev til tider udnyttet. Der blev kamp om pladserne som f.eks. biskopembedet og andre embeder indenfor kirken. Kirken havde en reel indflydelse i samfundet. På godt og ondt. Men Så kom munken Martin Luther og gjorde op med nogle ting indenfor kirken. Men han endte med at blive smidt og måtte flygte. Han gjorde op med den magt kirken havde men i høj grad pave magten. Afladshandlen var en af kernepunkterne. En handel, som finansierede Peterskirken i Rom. Eftersom han gjorde op med Pavemagten, som magt, som altid havde været allieret med Kejseren, som også var ekstremt magtfuld i det Italienske/Tyske- rige, var der mange fyrster, som så et snit til at svække kejsermagten og derved holde med Martin Luther. Martin Luther søgte tilflugt på en stor borg i Tyskland ved navn Wartburg. Her oversatte han Det Nye Testamente fra Latin til Tysk, for nu skulle alle have mulighed for at læse teksten selv. Dette arbejde foregik fra maj 1521 til marts 1522 i dette værelse på borgen Wartburg: 15 Luthers kontor

16 Hvad gør du ved: Fødsel Jordemoderen anmelder et barns fødsel. Hvis I forældre ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I aflevere eller sende en omsorgs- og ansvarserklæring til præstegården senest 14 dage efter barnets fødsel. Inden for denne frist er erklæringen afgivet rettidigt. Navngivning og dåb Indenfor barnets første 6 måneder skal det navngives. Det kan ske ved dåb og/ eller ved navngivning. Navngivning kan foretages på nettet. Er man som barn navngivet, kan man selvfølgelig efterfølgende blive døbt. Vielse Ønsker I kirkelig vielse eller en velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab, så kontakt sognepræsten. I forbindelse med en vielse skal man hos kommunen indhente en prøvelsesattest, som på vielsesdagen højst må være 4 mdr. gammel. Det er en god idé så tidligt som muligt at aftale vielsesdato og tidspunkt. nes. Men ofte er det bedst at få hjælp til det praktiske, da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Oftest er det bedemanden som kontakter den afdødes sognepræst, og her kan aftales en samtale mellem præsten og pårørende. Under samtalen taler man om afdødes liv samt hvilke salmer, man ønsker skal synges og evt. hvordan handlingen i kirken foregår. Hvis det ønskes er det muligt for pårørende at få en samtale efter begravelsen eller bisættelsen. Samtale Det er altid muligt af få en samtale med en præst enten i hjemmet, på sygehuset eller i præstegården. Det er bedst at ringe og aftale en tid med præsten. Dødsfald Kirkebil De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg. Man skal ikke bruge en bedemand, man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der ord- Ønskes kirkebil til kirken skal man ringe til taxa på dagen i forvejen. Man skal oplyse hvilken kirke, regningen skal sendes til. Taxaselskabet sender herefter regningen til regnskabsføreren for den pågældende kirke.