Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 26 Adresse: Ørbækvej 100 Postnr./by: 5220 Odense SØ BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: kwh Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid Amtsrådssal + blok 1: 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 461 kwh el kwh kr kr. 0,8 år 2 Udskiftning af pumper til varmefordeling kwh el kr kr. 3,1 år Forbindelsesgang 1: 16 Indvendig isolering af kælderydervæg over jord med 200 mm. 17 Et fag, gående, 1 plade - 0,6x01,2-1 lag kwh kwh kr kr. 12,7 år 600 kr kr. 18,8 år

2 SIDE 2 AF 26 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 21 Isolering af varmefordelingsrør 620 kwh 300 kr. 200 kr. 0,7 år 22 Montering af ny cirkulationspumper på brugsvandsanlæg 981 kwh el kwh kr kr. 1,2 år 23 Fordelingspumper udskiftes kwh el kr kr. 1,9 år Forbindelsesgang 2: 34 Indvendig isolering af kælderydervæg over jord med 100 mm kwh kr kr. 10,4 år Blok 3: 39 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 524 kwh el kwh kr kr. 1,1 år 40 Isolering af varmefordelingsrør -1 kwh el kwh 500 kr. 800 kr. 1,8 år 41 Fordelingspumper udskiftes kwh el kr kr. 2,0 år 42 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 43 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder -3 kwh el kwh 1 kwh el kwh kr kr. 3,6 år kr kr. 39,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger

3 SIDE 3 AF 26 De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Amtsrådssal + blok 1:

4 SIDE 4 AF 26 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 3 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. -3 kwh el kwh 4 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm -15 kwh el kwh 5 Efterisolering af varmerør 1 kwh el 750 kwh 6 Udskiftning af termoruder -13 kwh el kwh 7 Udvendig efterisolering af flade tag med 250 mm. -50 kwh el kwh kr kr. 400 kr kr kr. 8 Indvendig efterisolering af kælderydervæg over jord med 200 mm. -10 kwh el kwh kr. 9 Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder -2 kwh el kwh 10 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 8 kwh el kwh 11 Udførelse af nyt terrændæk -52 kwh el kwh 12 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 1 kwh el 100 kwh 13 Lette ydervægge efterisoleres -23 kwh el kwh 14 Montering af ny prefabrikeret loftslem 100 kwh kr kr kr. 45 kr kr. 43 kr.

5 SIDE 5 AF 26 Forslag til forbedringer 15 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 Årlig besparelse i energienheder -1 kwh el kwh Årlig besparelse i kr.inkl.moms 700 kr. Forbindelsesgang 1: 18 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm kwh 19 Udskiftning af termoruder til energiruder kwh 20 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm kwh kr. 800 kr. 800 kr. 24 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm kwh 25 Montering af forsatsrude ved ovenlys kwh 26 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm kwh 27 Udskiftning af termoruder til energiruder kwh 800 kr kr kr kr. 28 Indvendig efterisolering af kælderydervæg over jord med 200 mm kwh kr. 29 Udvendig efterisolering af flade tag med 150 mm kwh 30 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning kwh 31 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 170 kwh 32 Udførelse af nyt terrændæk kwh 33 Efterisolering af lette ydervægge kwh kr. 800 kr. 73 kr kr kr. Forbindelsesgang 2:

6 SIDE 6 AF 26 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 35 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm kwh 36 Udvendig efterisolering af flade tag med 150 mm kwh 37 Udskiftning af termoruder til energiruder kwh 38 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm kwh kr kr kr. 700 kr. Blok 3: 44 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 1 kwh el 910 kwh 45 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 3 kwh el kwh 46 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 3 kwh el kwh 47 Udvendig efterisolering af flade tag med 200 mm. 3 kwh el kwh 48 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -1 kwh el kwh 400 kr kr kr kr. 500 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket omfatter 6000 Amtsgården (Projektnr ), der består af bygning 1: Amtsrådssal, indgangsbygning og blok 1, bygning2: forbindelsesgang, bygning3: blok 2, bygning 4: forbindelsesgang og bygning 5: blok 3. Ejendommen er opført i og i betragtning af dette i nogenlunde normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres en del energiøkonomisk rentable forbedringer i ejendommen. Energiforbrug faktisk / beregnet: Varme: / kwh El: / kwh Vand: m3

7 SIDE 7 AF 26 Opvarmet areal: m2 El-/vandareal: m2. Det anbefales, at der foretages en samlet, overordnet vurdering af ventilationsanlæg, inden der sker yderligere renovering. Ejendommen rummer 3 ventilationsanlæg, der er omfattet af reglerne for lovpligtigt ventilationseftersyn. Anlæggene er placeret i bygning 1, 3 og 5. Der er CTS-anlæg. Bygning 1,2 og 5 er renoveret, men klimaskærmen har kun undergået mindre ændringer. Der foreligger intet revideret tegningsmateriale, hvorfor en del konstruktioner f.eks. tagkonstruktioner dog er skønnede. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Amtsrådssal + blok 1: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 250 mm mineraluld. Loftslem til uopvarmet tagrum er uisoleret og ikke tætsluttende. Skunklem til uopvarmet tagrum er isoleret med ca. 20 mm og tætsluttende. Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 7: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 250 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Forslag 14: Montering af ny prefabrikeret loftslem, der er tætsluttende og isoleret med minimum 50 mm. Forbindelsesgang 1: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 250 mm mineraluld.

8 SIDE 8 AF 26 Bygningsdele Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100 mm mineraluld. Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 250 mm mineraluld. Forslag 29: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 150 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Forbindelsesgang 2: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 36: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 150 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Blok 3: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 200 mm mineraluld. Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 250 mm mineraluld.

9 SIDE 9 AF 26 Bygningsdele Forslag 47: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 200 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Ydervægge Amtsrådssal + blok 1: Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge i kælder (over jord) består af 30 cm massiv betonvæg med indvendig forsatsvæg med 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge består af 19 cm letbetonvæg. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret.

10 SIDE 10 AF 26 Bygningsdele Forslag 3: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 4: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 8: Fjernelse af pladebeklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på kælderydervæg over jord med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret under terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 13: Lette ydervægge efterisoleres

11 SIDE 11 AF 26 Bygningsdele Forslag 15: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Forbindelsesgang 1: Ydervægge i kælder (over jord) består af 30 cm massiv betonvæg. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Forslag 16: Montering af indvendig isoleringsvæg på kælderydervæg over jord med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret under terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 18: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 20: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg.

12 SIDE 12 AF 26 Bygningsdele Ydervægge i kælder (over jord) består af 30 cm massiv betonvæg med indvendig forsatsvæg med 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge består af 19 cm letbetonvæg. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 200 mm mineraluld. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Forslag 24: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 26: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen.

13 SIDE 13 AF 26 Bygningsdele Forslag 28: Fjernelse af pladebeklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på kælderydervæg over jord med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret under terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 33: Efterisolering af lette ydervægge Forbindelsesgang 2: Ydervægge i kælder (over jord) består af 30 cm massiv betonvæg. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Forslag 34: Montering af indvendig isoleringsvæg på kælderydervæg over jord med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret under terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 35: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 38: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Blok 3:

14 SIDE 14 AF 26 Bygningsdele Ydervægge i kælder (over jord) består af 30 cm massiv betonvæg med indvendig forsatsvæg med 100 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Indvendig er udført forsatsvægge med 100 mm mineraluld og let beklædning. Forslag 45 og 46: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Amtsrådssal + blok 1: Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Facadeparti med oplukkelige vinduer og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags energirude. Facadeparti med glasdør og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags energirude. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Tagkupler. Forslag 6: Udskiftning af termoruder Forbindelsesgang 1: Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 1 lag plade. Facadeparti med oplukkelige vinduer og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags energirude. Forslag 17: Oplukkelige vinduer med 1 ramme og plade. Vinduer efterisoleres. Forslag 19: Udskiftning af termoruder til energiruder

15 SIDE 15 AF 26 Bygningsdele Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Yderdør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Facadeparti med oplukkelige vinduer og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Fast ovenlys er. Ovenlys er monteret med 2 lags termorude/acryl. Forslag 25: Montering af forsatsrude ved ovenlys Forslag 27: Udskiftning af termoruder til energiruder Forbindelsesgang 2: Facadeparti med oplukkelige vinduer og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags termorude. Facadeparti med oplukkelige vinduer og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 37: Udskiftning af termoruder til energiruder Blok 3: Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Terrassedør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Facadeparti med oplukkelige vinduer og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags energirude. Forslag 44: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Amtsrådssal + blok 1:

16 SIDE 16 AF 26 Bygningsdele Etageadskillelse mod krybekælder består af letbeton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 100 mm mineraluld. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 50 mm mineraluld under betonen. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 150 mm Sundolitt under betonen. Forslag 9: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af letbeton med 150 mm opklæbet mineraluld på underside af letbetondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Forslag 11: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forbindelsesgang 1: Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 50 mm mineraluld under betonen. Forslag 32: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.

17 SIDE 17 AF 26 Bygningsdele Forbindelsesgang 2: Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Blok 3: Etageadskillelse mod uopvarmet krybekælder består af letbeton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Forslag 43: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af letbeton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Kælder Amtsrådssal + blok 1: Der er opvarmet kælder under blok 1. Krybekælder under amtsrådssal regnes uopvarmet. Forbindelsesgang 1: Der er opvarmet kælder under forbindelsesgang 1. Der er opvarmet kælder under blok 2. Forbindelsesgang 2: Der er opvarmet kælder under forbindelsesgang 2. Ventilation Ventilation Amtsrådssal + blok 1:

18 SIDE 18 AF 26 Ventilation Der er monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer hele bygningen. Der er indblæsningsventiler og udsugning. Aggregat med krydsvarmeveksler er placeret i (amtsrådssalen). Bygningen anses for at være normal tæt. Der er monteret et nyere mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer stue og 1. sal. Der er indblæsningsventiler og udsugning. Anlægget er monteret på taget og omfattet af reglerne for lovpligtige eftersyn. Der er monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer kælderen. Der er indblæsningsventiler og udsugning. Hybrid ventilation, med både naturlig ventilation og mekanisk udsugning og indblæsning. Forbindelsesgang 1: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer kontorer. Der er indblæsningsventiler og udsugning samt varmeveksler og varmeflade. Der er monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer køkken, kantine mv.. Der er indblæsningsventiler, udsugning, varmeflade og veksler. Der er monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer mindre dele af bygningen med opvarmet indblæsningsluft. Der er monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer dele af bygningen vha. udsugning. Der er naturlig ventilation i hele kontorpavillonen i form af oplukkelige vinduer. Forbindelsesgang 2: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Blok 3: Der er naturlig ventilation i kælderen. Der er hybrid ventilation i omkring halvdelen af bygningen. Foruden naturlig ventilation findes der et antal mindre udsugningsventilatorer. Der er monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer hele bygningen. Der er indblæsningsventiler og udsugning samt varmeflade og roterendeveksler. Anlægget vurderes til at have en motoreffekt på ca. 6 kw, hvorfor det vil være omfattet af reglerne for lovpligtigt ventilatoreftersyn. Varme Varmeanlæg

19 SIDE 19 AF 26 Varme Amtsrådssal + blok 1: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Forbindelsesgang 1: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Forbindelsesgang 2: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Blok 3: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Amtsrådssal + blok 1: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Up Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Forslag 10: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 12: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

20 SIDE 20 AF 26 Varme Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret ældre pumper med en effekt på ca. 80 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 22: Montering af nye automatisk modulerende cirkulationspumper på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumper kan udskiftes til pumper med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Forslag 30: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 31: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Blok 3: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 100 W. Pumpen er af fabrikat UPS Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 39: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Forslag 42: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 48: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Amtsrådssal + blok 1:

21 SIDE 21 AF 26 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 60 W. Pumpen er af fabrikat UPE På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 70 W. Pumpen er af fabrikat UPS På varmefordelingsanlægget er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 25 W. Pumpen er af fabrikat Smedegaard På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 60 W. Pumpen er af fabrikat UPS På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 180 W. Pumpen er af fabrikat Magna På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat UPE På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 100 W. Pumpen er af fabrikat UPE Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 2: Udskiftning af pumper til varmefordeling Forslag 5: Efterisolering af varmerør Forbindelsesgang 1: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i??

22 SIDE 22 AF 26 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 70 W. Pumpen er af fabrikat UPS. På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 70 W. Pumpen er af fabrikat UMS. På varmefordelingsanlægget er monteret 2 nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat UPE På varmefordelingsanlægget er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Penecta. Varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Varmefordelingsrør er udført som 4" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 21: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 23: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Forbindelsesgang 2: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i?? Blok 3: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat UPE På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 245 W. Pumpen er af fabrikat UPS På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat UPE Varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er uisoleret. Varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Forslag 40: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 41: Fordelingspumper udskiftes

23 SIDE 23 AF 26 Varme Automatik Amtsrådssal + blok 1: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Forbindelsesgang 1: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Forbindelsesgang 2: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Blok 3: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. El Belysning Amtsrådssal + blok 1:

24 SIDE 24 AF 26 El Belysningsanlæggene i kontorlokalerne består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i kontorlokalerne består af 1-rørs armaturer med højfrekvente forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af 1-rørs armaturer med højfrekvente forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere og efter dagslyset i rummene. Belysningen i gangarealer består af armaturer med kompaktlysrør. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Forbindelsesgang 1: Belysningen i gangarealer består af 1-rørs armaturer med højfrekvente forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i kontorlokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i kontorlokalerne består af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Forbindelsesgang 2: Belysningen i gangarealer består af 1-rørs armaturer med højfrekvente forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Blok 3: Belysningsanlæggene i kontorlokalerne består af 1-rørs armaturer med højfrekvente forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af 1-rørs armaturer med højfrekvente forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere og efter dagslyset i rummene. Belysningen i gangarealer består af armaturer med kompaktlysrør. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Andre elinstallationer

25 SIDE 25 AF 26 El I kælderrum uden for køkkenet er der et antal kølekompressorer, der afgiver en del spildvarme. Køleforholdene er ikke optimale. Blok 3: Der er et split-køleanlæg på 3,3 kw el samt køletårne med 2 x 2 kw ventilatorer. Disse anlæg indgår ikke bygningsdriften. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1972, 1976 og 1981 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Kontor/handel Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,43 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,20 kr. pr. år

26 SIDE 26 AF 26 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Thrigesvej 23, 7430 Ikast Telefon: hbj@pp-ikast.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.