Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 40 Adresse: Postnr./by: Dommervænget 4A 4000 Roskilde BBR-nr.: Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,20 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Bygning 1: 1 Montering af termostatventiler 27 kwh el 25,30 MWh kr kr. 4,1 år 2 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 1,02 MWh 600 kr kr. 3,0 år 3 Udskiftning af Tagventilatore kwh el kr kr. 9,1 år 4 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 806 kwh el kr kr. 6,2 år 5 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -3 kwh el 9,02 MWh kr kr. 7,9 år Bygning 2:

2 SIDE 2 AF 40 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 16 Udskiftning af Tagventilatore kwh el kr kr. 5,3 år 17 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 1,04 MWh 700 kr kr. 2,9 år 18 Montering af termostatventiler 22 kwh el 16,02 MWh kr kr. 6,4 år 19 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh el kr kr. 3,3 år 20 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -1 kwh el 5,13 MWh kr kr. 7,6 år Bygning 3: 32 Udskiftning af Tagventilatore kwh el kr kr. 5,3 år 33 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 1,04 MWh 700 kr kr. 2,9 år 34 Montering af termostatventiler 22 kwh el 16,02 MWh kr kr. 6,4 år 35 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -2 kwh el 5,13 MWh kr kr. 7,6 år Bygning 4: 46 Udskiftning af Tagventilatore kwh el kr kr. 5,3 år 47 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 1,04 MWh 700 kr kr. 2,9 år 48 Montering af Termostatventiler 22 kwh el 16,02 MWh kr kr. 6,4 år 49 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh el kr kr. 3,3 år

3 SIDE 3 AF 40 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 50 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -1 kwh el 5,13 MWh kr kr. 7,6 år Bygning 5: 61 Udskiftning af Tagventilatore kwh el kr kr. 5,3 år 62 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 1,04 MWh 700 kr kr. 2,9 år 63 Montering af termostatventiler 22 kwh el 16,02 MWh kr kr. 6,4 år 64 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -1 kwh el 5,13 MWh kr kr. 7,6 år Bygning 6: 75 Udskiftning af Tagventilatore kwh el kr kr. 5,3 år 76 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 1,04 MWh 700 kr kr. 2,9 år 77 Montering af termostatventiler 22 kwh el 16,02 MWh kr kr. 6,4 år 78 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -1 kwh el 5,13 MWh kr kr. 7,6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres.

4 SIDE 4 AF 40 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

5 SIDE 5 AF 40 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Bygning 1: 6 Udskiftning af yderdøre 10 kwh el 18,07 MWh 7 Udførelse af nyt terrændæk 3 kwh el 5,66 MWh 8 Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas 4 kwh el 8,50 MWh 9 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 11 kwh el 19,77 MWh 10 Efterisolering af varmefordelingsrør 5,17 MWh 11 Udvendig efterisolering af fladt tag med 300 mm. 21 kwh el 36,51 MWh 12 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 2 kwh el 4,30 MWh 13 Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas 2,48 MWh 14 Udvendige efterisolering 31 kwh el 52,79 MWh kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 15 Udskiftning til varmeveksler 0 kr. Bygning 2: 21 Udførelse af nyt terrændæk 4 kwh el 4,07 MWh 22 Udskiftning af uisoleret yderdør 5 kwh el 5,53 MWh kr kr.

6 SIDE 6 AF 40 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 23 Udskiftning af Indgangsparti med 1 lag glas 2 kwh el 2,82 MWh 24 Udskiftning af Indgangsparti med 1 lag glas 5 kwh el 5,80 MWh 25 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 9 kwh el 9,96 MWh 26 Efterisolering af varmefordelingsrør 2,40 MWh 27 Udvendig efterisolering af fladt tag med 300 mm. 13 kwh el 15,24 MWh 28 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 3 kwh el 3,23 MWh 29 Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas 1 kwh el 2,44 MWh 30 Efterisolering af ydervægge med 200 mm 28 kwh el 32,91 MWh kr kr kr kr kr kr kr kr. 31 Udskiftning til varmeveksler 0 kr. Bygning 3: 36 Udførelse af nyt terrændæk 3 kwh el 4,07 MWh 37 Udskiftning af uisoleret yderdør 4 kwh el 5,53 MWh 38 Indgangsdøre 6 kwh el 8,60 MWh kr kr kr.

7 SIDE 7 AF 40 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 39 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 8 kwh el 9,96 MWh 40 Efterisolering af varmefordelingsrør 2,40 MWh 41 Udvendig efterisolering af fladt tag med 300 mm. 12 kwh el 15,24 MWh 42 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 2 kwh el 3,23 MWh 43 Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas 1 kwh el 2,44 MWh 44 Efterisolering af ydervægge med 200 mm 27 kwh el 32,91 MWh kr kr kr kr kr kr. 45 Udskiftning til varmeveksler 0 kr. Bygning 4: 51 Udførelse af nyt terrændæk 4 kwh el 4,07 MWh 52 Udskiftning af uisoleret yderdør 5 kwh el 5,53 MWh 53 Udskiftning af indgangsparti 7 kwh el 8,60 MWh 54 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 9 kwh el 9,96 MWh 55 Efterisolering af varmefordelingsrør 2,40 MWh kr kr kr kr kr.

8 SIDE 8 AF 40 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 56 Udvendig efterisolering af fladt tag med 300 mm. 13 kwh el 15,24 MWh 57 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 3 kwh el 3,23 MWh 58 Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas 1 kwh el 2,44 MWh 59 Montering af ny 200 mm udvendige efterisolering 28 kwh el 32,91 MWh kr kr kr kr. 60 Udskiftning til varmeveksler 0 kr. Bygning 5: 65 Udførelse af nyt terrændæk 3 kwh el 4,07 MWh 66 Udskiftning af uisoleret yderdør 5 kwh el 5,53 MWh 67 Udskiftning af indgangsparti 6 kwh el 8,60 MWh 68 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 8 kwh el 9,96 MWh 69 Efterisolering af varmefordelingsrør 2,40 MWh 70 Udvendig efterisolering af fladt tag med 300 mm. 13 kwh el 15,24 MWh 71 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 3 kwh el 3,23 MWh kr kr kr kr kr kr kr.

9 SIDE 9 AF 40 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 72 Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas 1 kwh el 2,44 MWh 73 Udvendige efterisolering 27 kwh el 32,91 MWh kr kr. 74 Udskiftning til varmeveksler 0 kr. Bygning 6: 79 Udførelse af nyt terrændæk 3 kwh el 4,07 MWh 80 Udskiftning af uisoleret yderdør 5 kwh el 5,53 MWh 81 Udskiftning af Indgangsparti med 1 lag glas 2 kwh el 2,82 MWh 82 Udskiftning af Indgangsparti med 1 lag glas 4 kwh el 5,80 MWh 83 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 8 kwh el 9,96 MWh 84 Efterisolering af varmefordelingsrør 2,40 MWh 85 Udvendig efterisolering af fladt tag med 300 mm. 13 kwh el 15,24 MWh 86 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 3 kwh el 3,23 MWh 87 Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas 1 kwh el 2,44 MWh kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

10 SIDE 10 AF 40 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 88 Udvendige efterisolering 27 kwh el 32,91 MWh kr. 89 Udskiftning til varmeveksler 0 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Det beregnede energiforbrug ligger i rimelig overensstemmelse med det faktiske energiforbrug. Der er ikke fortaget destrutive indgreb ved gennemgang af ejendommen. Tegningsmateriale har ikke været fyldestgørende. Boligen er opført i 1968 og i betragtning af dette i nogenlunde normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte energiøkonomiske rentable forbedringer i boligen. Ejendommen består af 6 bygninger. Elforbrug i de enkelte lejligheder er ikke omfattet. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Bygning 1: Forslag 11: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100 mm mineraluld. Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 300 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Bygning 2: Forslag 27: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100 mm mineraluld. Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 300 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige

11 SIDE 11 AF 40 merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Bygning 3: Forslag 41: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100 mm mineraluld. Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 300 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Bygning 4: Forslag 56: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100 mm mineraluld. Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 300 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Bygning 5: Forslag 70: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100mm mineraluld. Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 300 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Bygning 6: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 100 mm mineraluld.

12 SIDE 12 AF 40 Forslag 85: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 300 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng.

13 SIDE 13 AF 40 Ydervægge Bygning 1: Forslag 12: Ydervægge består af 15,5 cm betonvæg med Hulmur og 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervæg bestyr af ca. 100 mm stolpeskelet med ca. 75 mm isolering. 35 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 14: Montering af ny 200 mm udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 2: Forslag 28: Ydervægge består af 15,5 cm betonvæg med Hulmur og 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervæg med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering. 35 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 30: Montering af ny 200 mm udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk

14 SIDE 14 AF 40 bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 3: Forslag 42: Ydervægge består af 19 cm betonvæg med Hulmur og 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervæg med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering. 35 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 44: Montering af ny 200 mm udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 4: Ydervægge består af 19 cm betonvæg med Hulmur og 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervæg med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering. 35 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede.

15 SIDE 15 AF 40 Forslag 57: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 59: Montering af ny 200 mm udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 5: Forslag 71: Ydervægge består af 15,5 cm betonvæg med Hulmur og 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervæg med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering. 35 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 73: Montering af ny 200 mm udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er

16 SIDE 16 AF 40 indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 6: Forslag 86: Ydervægge består af 15,5 cm betonvæg med Hulmur og 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervæg med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering. 35 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 88: Montering af ny 200 mm udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde

17 SIDE 17 AF 40 Vinduer, døre og ovenlys Bygning 1: Forslag 6: Forslag 8: Forslag 13: Vinduer er primært nyere Velfac lavenergi.indgangsdøre er med 1 lag glas. Altandøre er blandet. Der ses nyere lavenergidøre samt originale pladedøre. Udskiftning af yderdøre til ny døre med isolerede fyldninger. Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas til ny facadeparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas til nye tagvinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Bygning 2: Forslag 22: Forslag 23 og 24: Forslag 29: Vinduer opsat i 2003 med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Der er indgangspartier i 1 lag glas.terrasse døre er primært med 2 lags energirude. Der ses enkelte oprindelige pladedøre som terrassedøre. Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas til ny facadeparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas til nye tagvinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Bygning 3: Forslag 37: Forslag 38: Forslag 43: Vinduer opsat i 2003 med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Der er indgangspartier i 1 lag glas.terrasse døre er primært med 2 lags energirude. Der ses enkelte oprindelige pladedøre som terrassedøre. Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas til ny facadeparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas til nye tagvinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Bygning 4: Vinduer opsat i 2003 med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Der er indgangspartier i 1 lag glas.terrasse døre er primært med 2 lags energirude. Der ses enkelte oprindelige pladedøre som terrassedøre.

18 SIDE 18 AF 40 Forslag 52: Forslag 53: Forslag 58: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas til ny facadeparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas til nye tagvinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Bygning 5: Forslag 66: Forslag 67: Forslag 72: Vinduer opsat i 2003 med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Der er indgangspartier i 1 lag glas.terrasse døre er primært med 2 lags energirude. Der ses enkelte oprindelige pladedøre som terrassedøre. Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas til ny facadeparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas til nye tagvinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Bygning 6: Forslag 80: Forslag 81 og 82: Forslag 87: Vinduer opsat i 2003 med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Der er indgangspartier i 1 lag glas.terrasse døre er primært med 2 lags energirude. Der ses enkelte oprindelige pladedøre som terrassedøre. Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas til ny facadeparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af tagvinduer med 1 lag glas til nye tagvinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant.

19 SIDE 19 AF 40 Gulve og terrændæk Bygning 1: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 70 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret u-værdi er skønnet. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af baumadæk med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 70 mm mineraluld u-værdi skønnet. Forslag 7: Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forslag 9: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af baumadæk med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Bygning 2: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 70 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret u-værdi er skønnet. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af baumadæk med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 70 mm mineraluld u-værdi skønnet. Forslag 21: Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forslag 25: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af baumadæk med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Bygning 3:

20 SIDE 20 AF 40 Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 70 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret u-værdi er skønnet. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af baumadæk med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 70 mm mineraluld u-værdi skønnet. Forslag 36: Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forslag 39: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af baumadæk med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Bygning 4: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 70 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret u-værdi er skønnet. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af baumadæk med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 70 mm mineraluld u-værdi skønnet. Forslag 51: Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forslag 54: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af baumadæk med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Bygning 5: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 70 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret u-værdi er skønnet. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af baumadæk med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 70 mm mineraluld u-værdi skønnet.

21 SIDE 21 AF 40 Forslag 65: Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forslag 68: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af baumadæk med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Bygning 6: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 70 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret u-værdi er skønnet. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af baumadæk med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 70 mm mineraluld u-værdi skønnet. Forslag 79: Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Forslag 83: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af baumadæk med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer.

22 SIDE 22 AF 40 Ventilation Ventilation Bygning 1: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 3: Udskifte gamle ventilatore type DT Til nye DTV FC med trinløs EFC 1P. Besparelse ca.50% i elforbrug.prisen samt energibesparelse på udskiftning er skønnet af Exhausto. Bygning 2: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 16: Udskifte gamle ventilatore type DT Til nye DTV FC med trinløs EFC 1P. Besparelse ca.50% i elforbrug.prisen samt energibesparelse på udskiftning er skønnet af Exhausto. Bygning 3: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 32: Udskifte gamle ventilatore type DT Til nye DTV FC med trinløs EFC 1P. Besparelse ca.50% i elforbrug.prisen samt energibesparelse på udskiftning er skønnet af Exhausto. Bygning 4: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 46: Udskifte gamle ventilatore type DT Til nye DTV FC med trinløs EFC 1P. Besparelse ca.50% i elforbrug.prisen samt energibesparelse på udskiftning er skønnet af Exhausto. Bygning 5:

23 SIDE 23 AF 40 Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 61: Udskifte gamle ventilatore type DT Til nye DTV FC med trinløs EFC 1P. Besparelse ca.50% i elforbrug.prisen samt energibesparelse på udskiftning er skønnet af Exhausto. Bygning 6: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 75: Udskifte gamle ventilatore type DT Til nye DTV FC med trinløs EFC 1P. Besparelse ca.50% i elforbrug.prisen samt energibesparelse på udskiftning er skønnet af Exhausto.

24 SIDE 24 AF 40 Varme Varmeanlæg Bygning 1: Forslag 15: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Ombyg varme installation således at der indsættes en varme veksler, med tilhørende teknik i hver blok. Dette gøres for at undgå store udstømmende vandmængder ved rørbrud. Pris er skønnet. Bygning 2: Forslag 31: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Ombyg varme installation således at der indsættes en varme veksler, med tilhørende teknik i hver blok. Dette gøres for at undgå store udstømmende vandmængder ved rørbrud. Pris er skønnet. Bygning 3: Forslag 45: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Ombyg varme installation således at der indsættes en varme veksler, med tilhørende teknik i hver blok. Dette gøres for at undgå store udstømmende vandmængder ved rørbrud. Pris er skønnet. Bygning 4: Forslag 60: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Ombyg varme installation således at der indsættes en varme veksler, med tilhørende teknik i hver blok. Dette gøres for at undgå store udstømmende vandmængder ved rørbrud. Pris er skønnet. Bygning 5: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet.

25 SIDE 25 AF 40 Forslag 74: Ombyg varme installation således at der indsættes en varme veksler, med tilhørende teknik i hver blok. Dette gøres for at undgå store udstømmende vandmængder ved rørbrud. Pris er skønnet. Bygning 6: Forslag 89: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Ombyg varme installation således at der indsættes en varme veksler, med tilhørende teknik i hver blok. Dette gøres for at undgå store udstømmende vandmængder ved rørbrud. Pris er skønnet. Varmt vand Bygning 1: Forslag 2: Forslag 4: Forslag 5: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer med en skønnet effekt på 175kW Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med ca. 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 160 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som GrundfosMAGNA F med rustfri pumpehus. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 2: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer med en skønnet effekt på 150kW Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering.

26 SIDE 26 AF 40 På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 240 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Forslag 17: Forslag 19: Forslag 20: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som GrundfosMAGNA F med rustfri pumpehus. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 3: Forslag 33: Forslag 35: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer med en skønnet effekt på 150kW Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 25 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos alpha Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 4: Forslag 47: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer med en skønnet effekt på 150kW Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 240 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

27 SIDE 27 AF 40 Forslag 49: Forslag 50: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som GrundfosMAGNA F med rustfri pumpehus. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 5: Forslag 62: Forslag 64: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer med en skønnet effekt på 150kW Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 180 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magna Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 6: Forslag 76: Forslag 78: Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer med en skønnet effekt på 150kW Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på180 W. Pumpen er af fabrikatgrundfos Magna Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

28 SIDE 28 AF 40 Fordelingssystem Bygning 1: Forslag 10: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret med ca. 20 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en Grundfos UPE automatisk modulerende pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 2: Forslag 26: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en Grundfos UPE automatisk modulerende pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 3: Forslag 40: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en Grundfos UPE automatisk modulerende pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 4: Forslag 55: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en Grundfos UPE automatisk modulerende pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 5:

29 SIDE 29 AF 40 Forslag 69: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en Grundfos UPE automatisk modulerende pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Bygning 6: Forslag 84: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en Grundfos UPE automatisk modulerende pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

30 SIDE 30 AF 40 Automatik Bygning 1: Forslag 1: Der er monteret manuelle ventiler på alle radiatorer. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. På alle radiatorer hvor der er monteret manuelle ventiler monteres termostatiske fremløbsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur antal er skønnet. Bygning 2: Forslag 18: Der er monteret manuelle ventiler på alle radiatorer. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. På alle radiatorer hvor der er monteret manuelle ventiler monteres termostatiske fremløbsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur antal er skønnet. Bygning 3: Forslag 34: Der er monteret manuelle ventiler på alle radiatorer. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. På alle radiatorer hvor der er monteret manuelle ventiler monteres termostatiske fremløbsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur antal er skønnet. Bygning 4: Forslag 48: Der er monteret manuelle ventiler på alle radiatorer. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. På alle radiatorer hvor der er monteret manuelle ventiler monteres termostatiske fremløbsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur antal er skønnet. Bygning 5: