Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 83 i Aabybro Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 83 i Aabybro Jammerbugt Kommune

2 Ældrerådet Punkter på åbent møde: 24. Bemærkninger til dagsorden Godkendelse af referat fra forrige møde Årsrapport 2010 fra Revas tilsyn på plejecentrene Embedslægerapporter 2011fra Biersted og Saltum Plejecentre Evaluering af dialogmøde med Teknik- og Miljøudvalget Orientering fra formanden Orientering fra forvaltningen Forbrugsoversigt for Ældrerådets økonomi Orientering fra medlemmerne Orientering fra bruger-pårørenderåd Kommende punkter til Ældrerådets dagsorden Eventuelt Næste møde 16 Medlemmer: Karlo Jensen, Jørn Kjær, Karlo Kjær, Mary Mattiasen, Edmund Jensen, Walther Lundis, Aase Billeskov Nielsen, Jens Dige, Herdis Gregersen, Jørgen Hellum, Bodil Mejlholm, Lilly Nielsen, Svenning Sørensen. Afbud: Jens Dige, Karlo Kjær.

3 Ældrerådet Bemærkninger til dagsorden / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Bemærkninger til dagsorden. Ældrerådet, den Godkendt. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

4 Ældrerådet Godkendelse af referat fra forrige møde / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Godkendelse af referat fra ældrerådsmøde d. 17. marts Ældrerådet, den Godkendt. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

5 Ældrerådet Årsrapport 2010 fra Revas tilsyn på plejecentrene / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Årsrapport 2010 fra Revas tilsyn på plejecentrene til høring i Ældrerådet. Sagsbeskrivelse Det lovpligtige årlige uanmeldte tilsyn er blevet gennemført af Revas, på hvert af de 12 plejecentre, beliggende i Jammerbugt Kommune. På baggrund heraf er udarbejdet en samlet årsrapport 2010 fra Revas, som er sendt til høring i Ældrerådet. Indstilling Formanden indstiller, at indholdet i årsrapporten drøftes og høringssvar udarbejdes. Bilag: Bilag : Årsrapport - tilsyn ældreområdet Ældrerådet, den Ældrerådet drøftede indholdet i årsrapporten fra Revas, hvilket mundede ud i følgende høringssvar: Høringssvar: Ældrerådet konstaterer ved gennemlæsningen af årsrapporten, at Revas har mange positive bemærkninger omkring forholdene på kommunens plejecentre. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

6 Ældrerådet Embedslægerapporter 2011fra Biersted og Saltum Plejecentre / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Embedslægerapporter 2011, vedrørende tilsyn på Biersted og Saltum plejecentre. Sagsbeskrivelse Sundhedsstyrelsen har tidligere, ved embedslægerne, gennemført mindst et uanmeldt tilsynsbesøg om året på alle plejehjem. I år 2009 blev der lavet en ændring i sundhedsloven således, at alle ville få besøg i 2009, men efterfølgende kan sundhedsstyrelsen undlade et tilsyn det følgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer med beboernes sikkerhed. I Jammerbugt Kommune skal plejecentrene i Pandrup, Vester Hjermitslev og Klim ikke have besøg i Plejecentret Solbakken, i Brovst, havde ikke embedslægetilsyn i 2010, og skal derfor naturligt have embedslægetilsyn i Temaet for 2011 handler om fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræning. Temaet sætter fokus på vurdering af beboernes træningsbehov og skal belyse, hvordan træningsbehovet vurderes. I forbindelse med tilsynet vil ledelsen og personalet blive bedt om at udfylde et spørgeskema vedrørende træning. Besvarelserne af spørgsmålene fremgår af bilaget til tilsynsrapporten. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Herudover er der ikke sket ændringer siden tilsynet i Retsgrundlag Sundhedsstyrelsens lovgrundlag for plejehjemstilsyn Indstilling Formanden indstiller, at gennemgangen af rapporterne vedrørende embedslægetilsyn på plejecentrene uddelegeres således, at de respektive ældrerådsmedlemmer, der ligeledes er repræsenteret i de enkelte brugerpårørenderåd, gennemgår rapporten samt tilhørende skema, giver deres mening til kende samt udarbejder et udkast til høringssvar. På baggrund heraf udarbejdes et samlet høringssvar for de to plejecentre.

7 Ældrerådet Bilag: R Biersted Plejecenter S Biersted Plejecenter S Tilsynsskemaer Saltum Plejecenter R Tilsynsrapport Saltum Plejecenter Ældrerådet, den Ældrerådet drøftede indholdet i rapporterne fra Embedslægen, fra Biersted og Saltum plejecentre, hvilket mundede ud i følgende høringssvar: Høringssvar: Ældrerådet finder de to rapporter tilfredsstillende, men Ældrerådet forventer, at de nævnte anmærkninger vil blive forbedret. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

8 Ældrerådet Evaluering af dialogmøde med Teknik- og Miljøudvalget / Helle Vallentin Møller Beslutningstema Evaluering af afholdt dialogmøde med Teknik- og Miljøudvalget. Sagsbeskrivelse Torsdag d. 7. april 2011, kl , blev der afholdt dialogmøde mellem Ældrerådet og Teknik- og Miljøudvalget, på administrationsbygningen i Pandrup. Indstilling Formanden indstiller, at Ældrerådet evaluerer det afholdte dialogmøde. Bilag: Referat dialogmøde den 7. april med Teknik- og Miljøudvalget Ældrerådet, den Ældrerådet fandt mødet godt og udbytterigt, men Ældrerådet var ikke tilfredse med, at Walther Lundis redegørelse omkring behovet for etablering af fodgængerfelt, ved indkøbscentret i Pandrup, ikke er beskrevet i referatet. Som opfølgning på mødet sender Ældrerådet et brev til Teknik- og Miljøudvalget, vedr. den manglende bemærkning. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

9 Ældrerådet Orientering fra formanden / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Der orienteres om følgende: 1. Det var planlagt, at der tirsdag d. 10. maj 2011, kl , skulle være afholdt dialogmøde mellem Ældrerådet og SSU, på administrationsbygningen i Brovst, men dette møde er blevet udsat til tirsdag d. 9. august Ældrerådets forslag til dagsordensemner vil blive behandlet på ældrerådsmødet torsdag d. 23. juni, Ældrerådet, den Taget til efterretning, men Ældrerådet er skuffede over, at mødet er blevet udsat til august måned. Ældrerådet besluttede derfor, at Svend Åge Fog tager kontakt til Socialudvalgsformanden, Steen Andersen, idet ældrerådet ønsker en kontakt med ham inden da, vedrørende den nye madordning. 2. Formanden orienterede om, at Post Danmark fra 1. januar 2012, kræver flytning af private postkasser. Ældrerådet opfordrer Forvaltningen til, at Kommunen sørger for at få annonceret omkring disse ændringer i de fire lokalaviser. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

10 Ældrerådet Orientering fra forvaltningen / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Der orienteres om følgende: Ældrerådet, den Svend Åge Fog orienterede om, at omorganisering af Ældreområdet er blevet udsat, idet omorganiseringen vil blive behandlet i Social- og Sundhedsudvalget. Orienteringen blev taget til efterretning. 2. Svend Åge Fog orienterede om, at der er vedtaget en rammebesparelse på Ældreområdet, på 2 millioner, på budget På baggrund heraf vil der blive afholdt ekstraordinært ældrerådsmøde onsdag d. 27. april, kl. 9.00, mødelokale 77, på Rådhuset i Aabybro. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

11 Ældrerådet Forbrugsoversigt for Ældrerådets økonomi / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Gennemgang af forbrugsoversigt for Ældrerådets økonomi for marts Bilag: Forbrugsoversigt for Ældrerådets økonomi marts 2011 Ældrerådet, den Taget til efterretning. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

12 Ældrerådet Orientering fra medlemmerne / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Der orienteres om følgende: Regionsældrerådet Karlo Jensen Trafiksikkerhedsrådet Karlo Jensen Danske Ældreråd Evaluering af temadag d. 22. marts 2011, i Aabybro, med emnet Ældrerådets synlighed og medier. Hvordan præsenterer ældrerådet sine budskaber?. Ældrerådet, den Intet nyt. 2. Ældrerådets formand orienterede om, at Vejdirektoratet har bevilget kr. til afholdelse af glatførerkurser for pensionister, hvor Kommunen har lovet at bevilge samme beløb, som Vejdirektoratet. Ældrerådet bakkede op om ideen, og formanden arbejder videre med sagen. 3. Ældrerådet syntes, at udbyttet af kurset var meget begrænset. 4. Ældrerådets formand har deltaget i et møde på Islands Brygge, arrangeret af Ældresagen, vedrørende frivilligt arbejde i fremtiden. Taget til efterretning. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

13 Ældrerådet Orientering fra bruger-pårørenderåd / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Der orienteres fra: Møllegården Karlo Kjær Solgården Bodil Mejlholm Klim Ældrecenter Lilly Nielsen Birkelse Plejecenter Herdis Gregersen Biersted Plejecenter Jens Dige Aabybro Plejehjem Karlo Jensen Kaas Plejecenter Edmund Jensen Hune Plejecenter Walther Lundis Saltum og Vester Hjermitslev Plejecenter Aase B. Nielsen Pandrup Plejecenter Walther Lundis Solbakken Mary Mathiasen Ældrerådet, den Orientering fra afholdt møde.taget til efterretning. 7. Orientering fra afholdt møde, godt og udbytterigt.taget til efterretning. 8. Orientering fra afholdt møde. Savner pynt på den kolde mad. Taget til efterretning. 10. Orientering fra afholdt møde.taget til efterretning. 11. Orientering fra afholdt møde. Bruger-pårørenderådet var utilfredse med den oprindeligt planlagte omorganisering på ældreområdet.taget til efterretning. Et af Ældrerådets medlemmer er blevet kontaktet af en ansat fra et af

14 Ældrerådet Kommunens plejecentre, for frivilligt at afhente urinprøve for en beboer, og køre den til aflevering på det lokale lægehus. (Efter mødet har Svend Åge Fog undersøgt, om udgiften påhviler den pågældende beboer, i så fald det ikke er muligt at få opgaven udført frivilligt, og uden beregning. Svaret er, at hvis alle andre muligheder er udtømte, sender plejecentret bud efter en Taxa, for at transportere prøven, på borgerens regning). Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

15 Ældrerådet Kommende punkter til Ældrerådets dagsorden / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Emner til kommende møder: 1. Forslag til dagsordenspunkter til dialogmødet med Social- og Sundhedsudvalget (SSU), tirsdag d. 9. august Dette punkt vil blive sat på dagsordenen på ældrerådsmødet torsdag d. 23. juni, På Ældrerådets møder er foreløbig indkommet følgende punkter: - Etablering af flere demenspladser - Generel drøftelse vedrørende tilsynsrapporter - Forebyggelse af selvmord blandt ældre. - Temadag med Socialudvalget, angående rådighedsbeløb for ældre på plejecentrene. (Preben Gram, fra Handicapafdelingen, og Henrik Kjeldgaard, fra Borgerservice, kommer og fortæller om dette emne på ældrerådsmødet torsdag d. 23. juni, Ældrerådet ønsker, at Social- og Sundhedsudvalget også kommer med punkter til dagsordenen. Endvidere er følgende punkter indkommet: - - Ældrerådsmedlem Jørgen Hellum, ønsker afholdt et selvstændigt temamøde med Social- og Sundhedsudvalget, omkring ældreområdet generelt, med deltagelse af fagligt personale. Ældrerådets formand, Karlo Jensen, ønsker svar på, hvor den forventede besparelse på ældremaden er blevet af Direkte hjemsendelse af patienter efter narkose vil blive konsekvensen af de planlagte besparelser på Regionssygehusene. Ældrerådet ønsker at få en person til at komme og fortælle om dette emne, idet Ældrerådet forventer, at disse besparelser vil føre til øgede udgifter for Kommunen, samt er bekymret for genindlæggelser. Dette punkt udskydes foreløbig, da konsekvenserne endnu ikke er klarlagt. Leder af Handicapafdelingen, Preben Gram, og leder af Borgerservice, Henrik Kjeldgaard, kommer og fortæller om rådighedsbeløb for beboere på plejecentre, på ældrerådsmødet d. 23. juni Ældrerådet, den

16 Ældrerådet Tilføjelser til punkt 1: - Hvem betaler omkostningerne for det frivillige arbejde? - Hvem må benytte aktivitetscentret i Fjerritslev? Punkter til dagsordenen til næste ordinære ældrerådsmøde, fra Ældrerådets medlemmer, kan indgives til formand Karlo Jensen, på tlf , eller Helle Vallentin Møller, på mail hvm@jammerbugt.dk eller på tlf , senest mandag d. 9. maj, Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

17 Ældrerådet Eventuelt / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Eventuelt. Ældrerådet, den På aktivitetscentret i Brovst har det tidligere været muligt at købe en kop kaffe, for ikke-visiterede borgere, men det er ikke længere muligt. Hvorfor er det ikke det? Svend Åge Fog opfordrer de pågældende til at tage en snak med distriktschefen. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

18 Ældrerådet Næste møde / Helle Vallentin Møller Sagsbeskrivelse Næste ældrerådsmøde afholdes torsdag d. 19. maj 2011, kl , på Vester Hjermitslev Plejecenter, Ingstrupvej 7, i Vester Hjermitslev. Ældrerådet, den Foruden det planlagte ældrerådsmøde d. 19. maj, vil der blive afholdt ekstraordinært ældrerådsmøde onsdag d. 27. april 2011, kl. 9.00, i mødelokale 77, på Aabybro Rådhus, hvor udmøntningen af den vedtagne rammebesparelse på Ældreområdet bliver eneste punkt på dagsordenen. Fraværende: Jens Dige, Karlo Kjær. Tilbage til toppen

19 Ældrerådet Underskrifter

20 Jammerbugt Kommune Tilsyn på de kommunale og selvejende tilbud på Ældreområdet 2010 Indledning Jammerbugt Kommune har overdraget os opgaven at udføre de lovpligtige tilsyn på Kommunens plejecentre og de selvejende institutioner. Konkret har det i 2010 drejet det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til, at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Jammerbugt Kommune har ønsket, at vi har sat særlig fokus på den indsats og omsorg, der ydes når livet nærmer sig sin afslutning, herunder også den støtte, der ydes til de pårørende. Desuden har vi sat fokus på tiltag til forebyggelse af magtanvendelse. Endvidere har vi koncentreret os om stemning og atmosfære i al almindelighed samt fulgt op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Herudover har vi generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer. Det generelle indtryk Det er vores overordnede indtryk, at Kommunens godkendte kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer samt lovgivningens krav for områderne efterleves. Der arbejdes bevidst efter Kommunens overordnede værdier og lokalt udarbejdede værdigrundlag. Det er vores overordnede vurdering, at beboere hører til målgruppen, dvs. beboere, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Flere tilbud har enheder specielt målrettet beboere med behov, der udspringer af demens. Det er vores indtryk, at her er opmærksomhed på, at imødekomme også disse beboeres særlige behov blandt andet gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. De fysiske rammer fremstår generelt velegnede og pæne, og det er vores vurdering, at de tilgodeser beboernes behov. Her gøres tydeligvis en indsats for at skabe en hjemlig atmosfære, hvilket blandt andet betyder, at også fællesrummene benyttes meget. Det er vores indtryk, at rengøringsstandarden er i orden. Det er vores generelle vurdering, at beboerne modtager en kvalificeret hjælp, som tager hensyn til den enkelte beboers ønsker og behov og i god forståelse for de forhold, som ligger til grund for behovene for hjælp. Samtidig er det vores vurdering, at hjælpen ydes på en omsorgsfuld måde. Beboerne ind- 1

21 drages på en måde, der understøtter deres generelle trivsel. Hjælpen ydes i god forståelse for det handicap eller den sygdom, som ligger til grund for behovet for hjælp, og det sker på en ordentlig måde, også når livet nærmer sig sin afslutning. Den vurdering deles af beboerne og deres pårørende og svarer til deres oplevelse af den støtte, der modtages og måden, de modtager den på. Det er vores vurdering, at medarbejderne er fagligt kompetente, og at der er fokus på at øge de samlede kompetencer. Det er ligeledes vores vurdering, at personaleressourcerne fordeles hensigtsmæssigt over døgnet. Vi har stort set overalt mødt engagerede ledere og medarbejdere med relevante forudsætninger for at løse deres opgaver og med fokus på at højne kvaliteten af indsatsen. Medarbejderne er bekendte med gældende regler for magtanvendelse og indberetningspligt. Her er en god forståelse for at arbejde forebyggende med fokus på løbende at udvikle tilgangen, særligt til beboere med demens. Det er i øvrigt er det vores indtryk, at behovet for magtanvendelse forekommer yderst sjældent. Kvaliteten af den skriftlige dokumentation er generelt god. Generelt er omgangstonen præget af respekt, og atmosfæren er god. Processen Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant generelt materiale, der ligger til grund for driften, herunder Kommunes kvalitetsstandarder politikker, værdigrundlag med mere. Vi har afviklet 12 uanmeldte tilsyn. Tidspunkterne er planlagt med udgangspunkt i at få det bedst mulige vurderingsgrundlag. Vi har gennemført tilsyn i tidsrummet mellem kl og kl Flere af tilsynene er afviklet i eftermiddagstimerne. Formålet har været at få et så bredt grundlag for vurderingen af beboernes hverdag som muligt. På uanmeldte tilsyn kan vi af gode grunde ikke tilrettelægge og aftale samtaler med pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældig mødt beboernes pårørende.. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner har vi således inddraget beboerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør som udgangspunkt selv, hvem vi inddrager og hvilke beboeres dokumentation, vi gennemgår. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet, fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med omkring 45 beboere. Vi har talt med flere beboere i stort set alle enhederne. Særligt i enhederne for demente beboere har vi overværet samværet mellem beboerne og medarbejderne. Vi har på mange måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med beboerne. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder pleje og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser for omkring 60 beboere. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har været inddraget enkeltvis eller samlet. Vi har sikret os, at vi har talt med repræsentanter fra forskellige enheder, og at de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Alt i alt har vi inddraget omkring 40 medarbejdere. Hvor ledelsen ikke har været tilstedet under vores besøg har vi efterfølgende talt med ledelsen telefonisk. 2

22 Herudover har vi vurderet, den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, beboer behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. I det følgende kommer vi med anbefalinger og beskriver i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Anbefalinger Der er en megen god praksis på de enkelte plejecentre. Erfaringerne herfra kan man med fordel opsamle mere systematisk med henblik på vidensdeling og udvikling. Det vil også kunne bidrage yderligere til en ensartet service og optimere kvaliteten medarbejderne giver udtryk for, at de er rustede til at løse de særlige opgaver omkring beboerens sidste levetid, både i forhold til beboerne og de pårørende. En vejledning kan efter vores opfattelse være et nyttigt redskab som introduktion til nye medarbejdere og generelt sikre en individuel, omsorgsfuld indsats, præget af tryghed og ro over for afdøde og dennes pårørende her er generelt fokus på forebyggelse af magtanvendelse. Man kan med fordel indarbejde en fælles praksis for efterbehandling med henblik på læring og udvikling. Resultater fra tilsyn Målgruppen Det er vores vurdering, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper. Blandt de beboere, der ikke bor i demensenhederne er der flere, som har behov, der udspringer af demens og psykiske lidelser. Her er flere steder således beboere med forskellige behov og dermed også en adfærd, der kræver en særlig indsats. Det kan til tider være en udfordring for de beboere, hvis mentale færdigheder er intakte. Der er enkelte yngre beboere. Det er vores indtryk, at her er opmærksomhed på også at imødekomme disse beboeres særlige behov blandt andet gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Det er vores indtryk, at man her er opmærksom på at tilbyde udarbejdelse af handleplan jf. SEL Fysiske rammer Rammerne fremstår lyse og egnede til formålet. Det er vores vurdering, at rammerne udnyttes så optimalt som muligt. Der er generelt en god rengøringsstandard. En del af møblerne er flere steder af ældre dato. De kan vække minder og er med til at skabe gode stunder for beboerne, der ad den vej får stimuleret såvel intellektet og får muligheder for socialt samspil. Her gøres en stor indsats for at indretningen af fællesarealerne skal modsvarer beboernes behov for fællesskab, og også hensynet til at beboerne kan have behov for at trække sig tilbage i mere rolige omgivelser. Fællesarealerne fremstår generelt hyggelige og indbyder til socialt samvær beboerne imellem. Beboernes lejligheder er rummelige og indrettet efter den enkelte beboers individuelle smag. Udendørs er der også muligheder for aktiviteter og socialt samvær. 3

23 De omsorgsmæssige forhold Beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt. Det gælder støtten til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og måden, hvorunder måltiderne afvikles. Der er generelt megen tilfredshed med omfanget og kvaliteten af maden. Der er megen opmærksomhed på også at tilpasse maden til de svageste beboere, der har behov for specialkost fx på grund af sparsom appetit. Beboerne har været meget optaget af de kommunale drøftelser omkring madleverandør i fremtiden. Her arbejdes målrettet på at skabe en meningsfyldt hverdag med tilbud om aktiviteter. Dette særligt for at vedligeholde beboernes fysiske og mentale færdigheder, som ad den vej fortsat kan opleve mest mulig selvbestemmelse. Der afholdes forskellige former for aktiviteter. Frivillige forstår også aktiviteter. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med omfanget af aktiviteter og mulighederne for det sociale samvær i den forbindelse. Vi får eksempler på alternative aktiviteter. Det har været aktiviteter i form af fællesspisning i haven, boldspil og meget mere. Et plejecenter har taget en helt ny handicapbus i brug. Hver beboer er tildelt kontaktpersoner, hvis opgaver blandt andet er at være bindeled mellem beboeren og dennes pårørende samt hjælpe og støtte beboeren i det daglige. Beboerne og de pårørende oplyser, at kontaktpersonsystemet bidrager til, at de oplever sig velinformerede. Det bidrager til at skabe tryghed og trivsel. Vi kan også konstatere, at informationen til beboere og deres pårørende foregår løbende både mundtlig og skriftligt. Det er også vores vurdering, at man er opmærksom på at tilbyde vedligeholdelsestræning ud fra den enkeltes behov og ud fra, hvad der motiverer og glæder den enkelte beboer. Det er vores vurdering, at der lægges vægt på, at medarbejderne er hos beboerne i den sidste tid af livet og især bliver der lagt vægt på at støtte de pårørende på den bedste måde. Der er stor opmærksomhed blandt medarbejderne på, at der i familier kan være forskellige normer og værdier, og at disse respekteres. Vi kan konstatere, at udarbejdelse af et plejetestamente i forhold til ønsker i den sidste tid i livet ikke er et anvendt redskab, men flere beboere har ytret ønsker om forhold, der er nedskrevet i kommunikationssystemet. De pårørende har mulighed for at overnatte i det enkelte plejecenter, så de er tæt på den døende. Medarbejderne er meget opmærksomme på den støtte, de pårørende og den døende kan have brug for, fx gennem samtaler under og efter forløbet. De pårørende ses således som samarbejdspartnere og en stor ressource for beboerne. Det er samlet set vores vurdering, at det omsorgen udmøntes på en nærværende måde. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne giver generelt udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen. Her er generelt et godt samarbejde, og medarbejderne er gode til at tage hånd om hinanden. Samarbejdet med ledelsen i de enkelte plejecentre opleves ligeledes positivt. Det er vores indtryk, at den daglige tilrettelæggelse af opgaveløsningen er velorganiseret. Det understøttes af forskellige retningslinjer, vejledninger og beskrivelser af den individuelle hjælp. Det er vores indtryk, at beboerne modtager den aftalte hjælp og støtte under eller tilbydes erstatningshjælp. Det kan blandt andet være begrundet i sygdom blandt medarbejderne. De nedskreven procedurer er med at sikre en ensartet opgaveløsning og bidrager til, at medarbejderne er kvalificerede. Det er vores vurdering, at medarbejderne kender og anvender procedurerne. 4

24 Her er faglig sparring med det palliative team, når der er brug for det. Det medvirker efter vores vurdering til at sikre et løbende højt fagligt niveau i opgaveløsningen. Generelt er det vores vurdering, at medarbejderne har en positiv, engageret og empatisk tilgang til samarbejdet med beboerne. Medarbejderne giver udtryk for glæde ved at arbejde med de valgte målgrupper og det er vores indtryk, at de har en høj grad af ansvarsfølelse i bestræbelserne på at gøre det så godt for beboerne som muligt. Her er fokus på udvikling såvel på det faglige som på det personlige plan. Her har været kursus omkring demens og til efteråret vil der på en temadag komme fokus på aktiviteter. Der afholdes løbende kurser fx i samarbejde og kommunikation. Ledelsen på de enkelte plejecentre afholder medarbejderudviklingssamtaler. Det varierer i de enkelte plejecentre om det foregår enkeltvis med medarbejderne eller i grupper. Det er vores vurdering, at medarbejderne har megen opmærksomhed på, at sikre, at den sidste tid foregår på beboernes og evt. de pårørendes præmisser. Medarbejderne giver udtryk for, at de er rustede til at løse opgaven omkring beboerens sidste levetid, både i forhold til beboerne og til dennes pårørende. En vejledning kan efter vores opfattelse være et nyttigt redskab som introduktion til nye medarbejdere og generelt sikre en individuel, omsorgsfuld indsats, præget af tryghed og ro over for afdøde og dennes pårørende. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Vi har gennemgået handleplaner, døgnrytmeplaner, livshistorie samt daglige notater. De er generelt opdaterede og fyldestgørende samt giver et retvisende billede af indsatsen. Vi har i enkelte plejecentre anbefalet, at der i beskrivelserne tilføjes yderligere omkring beboernes inddragelse i aktiviteter og ADL. Man kan i de somatiske enheder med fordel drage læring af og sparre med medarbejderne i demensenhederne. Der leves op til såvel lovgivningens som Kommunens krav for området, når det drejer sig om beboernes ret til og krav på indsigt i såvel aftaler om hjælp som udmøntningen af denne. Det er vores indtryk, at IT-systemet er implementeret i de enkelte plejecentre og at medarbejderne bruger hinanden til faglig sparring efter behov. Magtanvendelse Det er uundgåeligt, at der vil opstå situationer, hvor anvendelse af magt er nødvendig. Medarbejderne er generelt bekendte med reglerne om og Kommunens procedure for indberetningspligt ved magtanvendelser. Det er vores indtryk, at man arbejder bevidst på, at udvikle metoder og værktøjer til at forebygge konflikter med og mellem beboerne med henblik på at undgå, at behov for magtanvendelse opstår. Her er generelt fokus på magtanvendelse som et tema, der drøftes løbende. Man kan med fordel indarbejde en fælles praksis for efterbehandling med henblik på læring og udvikling. Aalborg, den 21. februar 2011 Aase Møller og Marianne Christiansen 5

25 6

26 Tilsynsrapport marts 2011 J.nr /7/SIF Biersted Plejecenter Embedslægerne Nordjylland Nytorv 7, Aalborg Tlf Fax E-post Dir. tlf. E-post Adresse: Teglværksvej 17, 9440 Aabybro Kommune: Jammerbugt Leder: Stedfortræder/ Social- og sundhedshjælper Jane Sørensen Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 14. februar 2011 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Oversygeplejerske Karen Marie Dencker

27 Plejehjemstilsynet i 2011 Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen Med ændring af sundhedsloven i 2008 blev det vedtaget, at Sundhedsstyrelsen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed. I forbindelse med tilsynene i 2011 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2012, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2012, vil få tilsyn i Temaet for 2011 handler om fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræning. Temaet sætter fokus på vurdering af beboernes træningsbehov og skal belyse, hvordan træningsbehovet vurderes. I forbindelse med tilsynet vil ledelsen og personalet blive bedt om at udfylde et spørgeskema vedrørende træning. Besvarelserne af spørgsmålene fremgår af bilaget til tilsynsrapporten. Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten. Herudover er der ikke sket ændringer siden tilsynet i Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler som indebærer patientsikkerhedsmæssige risici, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der blev fundet en del afvigelser fra de gældende regler indenfor medicinhåndteringen, men få afvigelser vedrørende øvrige forhold: Sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder, ernæring samt fysisk aktivitet og mobilisering. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejecentret efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold særligt indenfor medicinhåndteringen. Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt Kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejecentret følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Med baggrund i afvigelser fra gældende regler indenfor medicinhåndteringen fra dette års tilsyn vil Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne foretage uanmeldt tilsyn i 2012.

28 Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2011 Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav: Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling. At den ordinerende læges navn/sygehusafdeling, præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform er korrekt anført på medicinskema. At medicinordinationer er anført systematisk og entydigt i antal tabletter til indgift (og ikke enten antal g/mg eller antal tabletter samt omregnet fra antal tabletter til antal g/mg). At der er datering af perioder, hvor der pauseres med et præparat, og at angivelse af ophør med et præparat er korrekt. At angivelse af tidspunkter for indgift af samtlige præparater er i overensstemmelse med den anførte ordination. At ophældt p.n. medicin konsekvent er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis og udløbsdato. At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin. At den ordinerede medicin er tilgængelig i beboernes medicinbeholdning. At doseringsæsker hos alle beboere er mærket med navn og personnummer. At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har revideret medicinskemaet. At personalet administrerer medicin i overensstemmelse med instruks vedrørende indtagelse af medicinen. At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. At kostplaner systematisk er evalueret. At der foreligger dokumentation for træning hos beboere, som modtager dette.

29 At vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår konsekvent bliver dokumenteret. Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor. Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen Tilsynet Biersted Plejecenter havde 17 beboere i et afsnit. Der var fire boliger til midlertidigt ophold. Alle boliger var i stueplan. I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med stedfortræder og de to social- og sundhedsassistenter, eftersom gruppelederen ikke var til stede grundet orlov. Der blev orienteret om personalets sammensætning og kompetence, om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejecentret besigtiget, og personale samt beboere blev interviewet. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. Der var social- og sundhedsassistenter i dagvagt, men ikke i aften- og nattevagt. Der var ikke ansat sygeplejersker, men hjemmesygeplejen kunne kontaktes ved behov i konkrete situationer. Hjemmesygeplejerskerne var i tillæg hertil tilknyttet enkelte beboere for varetagelse af komplekse opgaver ved pleje og behandling samt ved behandling med blodfortyndende medicin. Opfølgning på tidligere tilsyn Kravene ved tilsynet i 2010 var fulgt. Der var udarbejdet en handleplan, som var blevet implementeret. Instrukserne var tilrettet, og personalet havde læst/drøftet dem. Der var arbejdet med dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser efter ibrugtagning af den elektroniske omsorgsjournal. Medicinhåndteringen var blevet gennemgået, og der blev foretaget stikprøver. Reglerne for dokumentation vedrørende patientrettigheder var blevet drøftet og implementeret. Ernæring hos beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev dokumenteret. Sundhedsadministrative forhold Instrukser Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt nedenfor. Det fremgår af afsnittet Sundhedsfaglige instrukser i det vedlagte afrapporteringsskema. De fem områder er:

30 1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Plejepersonalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en bestemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge. En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe instruksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen. Det blev oplyst, at plejecentret havde skriftlige instrukser for samtlige fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i et ringbind. Nye instrukser og ændringer blev introduceret på personalemøder. Instrukserne blev forevist nyansatte. Det blev oplyst, at ledelsen sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision en gang årligt. De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne blev delvist fulgt i det daglige arbejde. Personalet oplyste, at i tilfælde med usikkerhed og tvivl blev der foretaget opslag i instrukserne. Det blev oplyst, at ledelsen foretog kontrol af det daglige arbejde for at sikre, at instrukserne blev fulgt. De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de indeholdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for. Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk omsorgsjournal. Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Alle optegnelserne indeholdt en aktuel helhedsvurdering af beboerens sundhedstilstand, der omfattede alle de 11 sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling.

31 I alle tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme. Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt relevante beskrivelser af pleje- og behandling i relation til næsten alle beboernes sygdomme og sundhedsfaglige problemområder. Pleje- og behandlingsplanerne var enten beskrevet i døgnrytmeplan, specifikke handleplaner eller i de daglige notater. Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev ikke rutinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Eksempelvis fremgik der ikke en opfølgning vedrørende smerter og hævelse af knæ, hudproblemer eller effekt af ændringer i dosering af afføringsmiddel. Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver. Afvigelsen fra gældende regler medfører følgende krav: At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Medicinhåndtering Plejecentret anvendte ikke dosispakket medicin fra apoteket, men alene medicin doseret i doseringsæsker af personalet. Dokumentationen af medicinordinationerne var ikke korrekt i de tre stikprøver. Følgende var i flere tilfælde ikke dokumenteret: - den ordinerende læges navn/ sygehusafdeling fremgik ikke på medicinskema, men alene af den elektroniske omsorgsjournal, - det aktuelle handelsnavn var ikke konsekvent anført, - dispenseringsform var ikke anført korrekt for alle præparater, - enkeltdosis og døgndosis var for nogle præparater anført i antal tabletter og for andre i antal mg, (der blev foretaget omregning fra antal tabl. til antal g/mg),

32 - på medicinskema var der ikke overensstemmelse mellem angivelse af ordination og angivelse af enkeltdosis under tidspunkter for indgift, - et præparat var fejlagtigt anført som pause, (håndskrift på medicinskema). Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen Eksempler på uoverensstemmelser mellem anført ordination og angivet dosis til indgift på tidspunkter var følgende: En ordination var anført som ½ tablet tre gange dagligt og samtidigt anført til indgift som 1 tablet om morgenen og en ½ tablet om aftenen. Der var ligeledes en ordination, som var anført som 4 tabletter dagligt men angivet til indgift som 1 tablet en gang dagligt. Endelig var en ordination anført som 1 tablet en gang dagligt blevet anført til indgift som ½ tablet morgen og 1 tablet aften. Det stod ét i én kolonne og noget andet i efterfølgende kolonner for samme præparat på medicinskema. I stikprøverne var der ikke overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin for samtlige præparater. Antallet af tabletter angivet i medicinskemaet var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i alle tre stikprøver. I en enkelt stikprøve blev fundet medicin, som fejlagtigt ikke var blevet indtaget i forbindelse med hjælp fra personale hertil. Medicinen blev opbevaret forsvarligt. Den ordinerede medicin fandtes i beboerens medicinbeholdning i en stikprøve. I de to øvrige stikprøver manglede et enkelt præparat. Det var ikke aktuelt at kontrollere om aktuel medicin blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin. Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i to af tre stikprøver. Det var ikke aktuelt at kontrollere anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsdato. I to af tre stikprøver fremgik det, hvornår medicinordinationerne sidst var gennemgået i samarbejde med den praktiserende læge. Plejecentret havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At den ordinerende læges navn/sygehusafdeling, præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform er korrekt anført på medicinskema. At medicinordinationer er anført systematisk og entydigt i antal tabletter til indgift (og ikke enten antal g/mg eller antal tabletter eller omregnet fra antal tabletter til antal g/mg).

33 At der er datering af perioder, hvor der pauseres med et præparat, og at angivelse af ophør med et præparat er korrekt. At angivelse af tidspunkter for indgift af samtlige præparater er i overensstemmelse med den anførte ordination. Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen At ophældt p.n. medicin konsekvent er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis og udløbsdato. At personalet administrerer medicin i overensstemmelse med instruks vedrørende indtagelse af medicinen. At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin. At den ordinerede medicin er tilgængelig i beboernes medicinbeholdning. At doseringsæsker hos alle beboere er mærket med navn og personnummer. At det fremgår af journalen, hvornår egen læge har revideret medicinskemaet. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Adgang til sundhedsfaglige ydelser Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede som regel tilfredsstillende, men der blev refereret eksempler på oplevede problemer i forbindelse med sufficient smertebehandling. Der var sædvanligvis ikke problemer vedrørende kontakt til lægen, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisten. Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskrivning af beboerne fra sygehuset fik plejecentret relevante oplysninger om undersøgelse, behandling og pleje. Det blev dog af og til oplevet, at beskrivelser af beboernes tilstand ikke var helt korrekte. Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud.

34 Patientrettigheder Plejecentret havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling. Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk. Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb. Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev ikke rutinemæssigt noteret i de sygeplejefaglige optegnelser. Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At informeret samtykke bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboerens/ de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information. Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshåndklæder og engangshandsker. Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: Programmet kan bruges til at lære, hvordan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smittespredning.

35 Ernæring Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyttede ind på plejecentret og efterfølgende med jævne mellemrum, såfremt beboeren kunne stå på en almindelig personvægt. For beboere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kostplan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren evt. fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på beboernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregnskab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke. Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen I stikprøverne havde to beboere særlige ernæringsmæssige behov, og der forelå en kostplan, men ingen vægt eller evaluering af kostplanen. Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne. Der var ingen beboere med ernæringssonde. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At kostplaner systematisk er evalueret. Aktivering og mobilisering Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventuelle behov for træning blev vurderet af plejepersonalet ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning i daglige aktiviteter og evt. med terapeut i egen bolig eller på aktivitetscenter. Resultatet af evt. træning blev ikke rutinemæssigt vurderet og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser. I stikprøverne forelå ikke dokumentation for træningstilbud hos en beboer som modtog træning. Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registreret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejecentret systematisk fald med henblik på forebyggelse. Personalet oplyste, at plejecentret ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Det blev dog oplyst, at der kunne være problemer med at få leveret trykaflastende hjælpemidler ved akut opstået behov. Vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår fremgik ikke rutinemæssigt af de sygeplejefaglige optegnelser. Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav: At der foreligger dokumentation for træning hos beboere, som modtager dette.

36 At vurdering og behandling af beboere med risiko for udvikling af tryksår konsekvent bliver dokumenteret Side marts 2011 Sundhedsstyrelsen Bygningsforhold og indeklima Det blev oplyst, at der på plejecentret havde været problemer med træk fra vinduer, men ellers ikke indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring og egenkontrol Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfatte den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Det kunne ikke oplyses, om plejecentret havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser vedrørende medicin og fald blev indberettet internt i kommunen. Der foregik på plejecentret en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering, fald og ulykker med henblik på forebyggelse. Tema 2011: Fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræning Det blev oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau, behov for vedligeholdelsestræning og for genoptræning blev vurderet inden for en måned efter indflytningen på plejecentret. Vurderingen blev i de fleste tilfælde foretaget af plejepersonalet. Plejecentret havde ikke ansat fysioterapeuter/ergoterapeuter. Plejecentret havde ved behov fast samarbejde med fysioterapeuter/ergoterapeuter med henblik på vurdering og træning af beboerne og vejledning af plejepersonalet. Der var træningsredskaber til rådighed på plejecentret. Plejecentret havde ikke undervisningsmateriale eller/og undervisningsprogrammer vedrørende fysisk træning. Nyt personale fik ikke undervisning i vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau, og vurdering af behovet for fysisk træning eller/og tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning. Plejecentret havde ikke skriftlige retningslinjer for vurdering af fysisk funktionsniveau og behov for fysisk træning. I forbindelse med tilsynet blev to social- og sundhedsassistenter og en socialog sundhedshjælper anmodet om at besvare en række spørgsmål vedrørende deres opgaver i forbindelse med vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau, behov for træning samt planlægning af vedligeholdelsestræning.