Udvalget for Job & Arbejdsmarked REFERAT

Transkript

1 Udvalget for Job & Arbejdsmarked REFERAT Sted: SuperBrugsen, Skolevej 1, 4330 Hvalsø Dato: Onsdag den 6. juni 2018 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Christian Plank (F) (Formand) Martin Stokholm (A) (Medlem) Ole Blickfeldt (O) (Medlem) Sanne Hilliger (O) (Medlem) Henrik Nielsen (Sekretær) Bjørn Lykke Sørensen (C) (Medlem) Fraværende:

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Orientering - juni JA - Dialogmøde om virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud Alle fagudvalg - Politiske målsætninger og effekt JA - Sigtelinjer i beskæftigelsesindsatsen for SSÆ - Årsstatistik Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommune - med høringssvar JA - Eventuelt...17

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Åben sag Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Godkendt Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C)

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Orientering - juni G01 17/14822 Åben sag Resumé A. Udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har, i brev af 3. maj 2018, meldt de nye beskæftigelsespolitiske mål ud. Seks mål udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats i Således: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Udsatte ledige skal have en indsats De fem første mål er videreført fra 2018, mens målet vedr. udsatte ledige er nyt. Et syvende mål forventes at komme til i løbet af sommeren og vil omfatte indsatsen for at få personer med handicap i job. Beskæftigelsesministeren roser kommunerne for indsatsen i I særdeleshed i forhold til den øgede beskæftigelse for flygtninge og familiesammenførte. Baggrunden for fastsættelse af målene, samt uddybning af de enkelte mål, kan findes i de vedhæftede bilag. B. Flygtninge strømmer ind på arbejdsmarkedet På blot et år er antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i beskæftigelse, steget med mere end 60 pct. på landsplan. Kommunernes ekstraordinære indsats bliver nu belønnet økonomisk med et tilskud på kr. for hver ekstra flygtning, som kommunen får hjulpet ind på arbejdsmarkedet. Kravet er, at flygtningen skal være i ustøttet arbejde i mindst 190 timer i kvartalet. I Lejre Kommune er sket en stigning i flygtninge og familiesammenførte i arbejde på 21. Således fra 60 i dec. 16 til 81 i dec. 17. Det udløser en bonus på kr. Der henvises til de vedhæftede bilag for yderligere information. C. Begrænset brug af Joblog I forbindelse med kontanthjælpsreformen vedtog Folketinget krav om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende skal registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en Joblog på Jobnet. I brev af 7. maj 2018, fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, opfordres kommunerne til at styrke brugen af Joblog og overholde kravet. En stor del af kommunerne ligger for lavt jf. opgørelse fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). I marts 2018 er andelen vedr. de jobparate kontanthjælpsmodtagere således 58 pct. i Lejre Kommune, mens gennemsnittet på landsplan er 64 pct. på samme tidspunkt. Se Danmarkskort med farvekoder nedenfor. Andelene svinger betydeligt fra måned til måned i mange kommuner. Jobcenter Lejre vil dog, på baggrund af de seneste data, øge fokus på brug af Joblog yderligere i samtale med borgerne. Brev fra beskæftigelsesministeren er vedlagt som bilag.

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 Bilag: 1 Åben Brev fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 35617/18 2 Åben Bilag 1 Beskæftigelsespolitiske målsætninger for /18 3 Åben Brev til kommuner om Joblog 36390/18 4 Åben Notat om Joblog 37071/18 5 Åben Opgørelse Beskæftigelsesbonus /18 Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Taget til efterretning. Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C)

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 3. JA - Dialogmøde om virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud A00 18/236 Åben sag JOb & Social Resumé Udvalget holder dialogmøde med beskæftigelsesforum om virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud. Mødet afholdes hos lokal virksomhed: Super Brugsen i Hvalsø, der igennem mange år har samarbejdet med Jobcenter Lejre om beskæftigelsesordninger. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at dialogtemaet drøftes med beskæftigelsesforum. Beslutningskompetence Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Dialogtemaet blev drøftet. Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C) Sagsfremstilling Udvalget besluttede at holde 4 årlige dialogmøder med beskæftigelsesforum, beståede af repræsentanter for arbejdsmarkeds parter. Første dialogmøde omhandlede beskæftigelsesplan 2019 og andet dialogmøde omhandler virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud. Der sættes fokus på praktikker i virksomheder, løntilskudsjob og fleksjob. Dialogmødet afholdes på en virksomhed i Lejre Kommune i sammenhæng med udvalgets møde 6. juni. Super Brugsen i Hvalsø, som har mangeårig erfaring med at modtage borgere på forskellige beskæftigelsesordninger har tilkendegivet, at de vil være vært for vores møde med beskæftigelsesforum. Følgende program for dialogmødet godkendte udvalget på mødet i maj 2018: Velkommen v. udvalgsformand Oplæg fra repræsentant Super Brugsen o Information om virksomheden o Information om erfaring med virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud Information om lovgivningsgrundlaget for praktikker, løntilskud og fleksjob

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 Dialog om opmærksomhedspunkter og udvikling omkring samspillet mellem arbejdsmarkedsparter om: o Praktikker og løntilskud o Fleksjob Opsamling v. udvalgsformand Bilag: 1 Åben Indkaldelse til dialogmødet den 6. juni 2018 beskæftigelsesforum 40827/18 Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at dialog med arbejdsmarkeds parter omkring beskæftigelsesordninger vil fremme samarbejdet omkring beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdet vil blandt andet fremme fastholdelse af borgere på arbejdspladser samt få borgere tilbage i arbejde eller ind på arbejdsmarkedet. Handicappolitik En del af borgerne, der er omfattet at beskæftigelsesordningerne er handicappede. Her arbejdes ud fra handicappolitikken Økonomi og finansiering Ingen

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 4. Alle fagudvalg - Politiske målsætninger og effekt P22 18/5135 Åben sag Resumé I denne sag forelægges resultat af Kommunalbestyrelsens arbejde med at prioritere de vigtigste politiske målsætninger for de kommende år. Målene og de tilhørende indikatorer på effekt forelægges til godkendelse, og vil danne baggrund for budgetaftale samt årsplanerne for Indstilling Direktionen indstiller: 1. at oplæg om politiske målsætning godkendes. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den Indstillingen anbefales Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Indstillingen anbefales. Afbud: Carsten Helles Rasmussen Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Indstillingen anbefales. Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C) Sagsfremstilling Baggrund Kommunalbestyrelsen arbejdede i løbet af 1. halvår 2018 med at prioritere de vigtigste politiske målsætninger for perioden, og tilhørende tegn på effekt. Arbejdet startede op på Kommunalbestyrelsens temamøde den 27. februar, og målene er siden blevet videreudviklet på møder i marts og på seminaret den april. Formålet med at prioritere de vigtigste politiske målsætninger er: - at skabe fokus i de løbende politiske beslutninger i fagudvalgene og i Kommunalbestyrelsen, - at prioritere ressourcer (tid og penge) til det vigtigste og - at dokumentere over tid, om Lejre Kommunes ansatte, politikere, borgere, foreninger, byer m.fl. lykkes med at skabe bedre velfærd for de samme eller færre penge.

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 Kobling til kerneopgaverne De politiske målsætninger er knyttet an til hver af dem fem kerneopgaver: 1. Trivsel & læring 2. Uddannelse & beskæftigelse 3. Aktivt & selvstændigt liv 4. Bæredygtig vækst 5. Fællesskaber & fritid Kerneopgaverne er vedtaget af Kommunalbestyrelsen efter anbefaling fra Kernevelfærdsudvalget. Kerneopgaverne er defineret ved et klart formål, som mange skal bidrage til og samarbejde om, se bilag. Tegn på success For hvert mål har Kommunalbestyrelsen udvalgt et mindre antal indikatorer på effekt, dvs. tegn på om målsætningen nås eller ej. Indikatorerne er således fingerpeg og danner baggrund for dialog om forbedringsmuligheder, og er også et led I at udmønte Kernevelfærdsudvalgets anbefaling om at sætte fokus på effekt. Effektmålingerne vil blive tilgængelige for alle der bidrager til kernevelfærden de fem kerneopgaver, og danner grundlag for en fakta- og vidensbaseret tilgang til forbedring og udvikling, hvor til giver en dokumenteret effekt skal prioriteres og bredes ud. Målingerne etableres i 2. Halvår. Sammenhæng til budgetproces og årsplanlægning De politiske målsætninger danner baggrund for budgetaftalen for Herved sikrer Kommunalbestyrelsen, at de vigtigste politiske mål får en økonomisk konsekvens ved at blive afspejlet i budgettet. Endvidere er målsætningerne sammen med budgetaftale udgangspunkt for årsplanerne for Bilag: 1 Åben Politiske mål.pptx 43553/18 Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at de politiske målsætninger og tegn på success vil bidrage til det videre arbejde med at implementere Kernevelfærdsudvalgets anbefalinger. De politiske mål og tegn på succes er således bl.a. et led I at rette fokus mere mod effekterne, altså værdien der skabes for og med borgerne, virksomhederne m.v.

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 5. JA - Sigtelinjer i beskæftigelsesindsatsen for P22 18/5336 Åben sag Resumé Udvalget for Job & Arbejdsmarked har traditionen tro afholdt dialogmøde med arbejdsmarkedets parter og øvrige samarbejdspartnere i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats. Dette med henblik på en bred dialog omkring fokusområder for indsatsen i Beskæftigelsesministerens mål for 2019 er nu offentliggjort og fremlægges for udvalget på særskilt orienteringspunkt. Resultatrevision 2017 blev behandlet på møde primo maj. Med baggrund i Ministerens mål, status på resultater for 2017, samt fokusområder fra udvalgets dialogmøde, drøftes sigtelinjer for Beskæftigelsesplan 2019 i Lejre Kommune. Afslutningsvis drøftes rammer og indhold af selve dialogmødet. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at sigtelinjer for Beskæftigelsesplan 2019 drøftes 2. at selve dialogmødet evalueres Beslutningskompetence Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Sigelinjer for Beskæftigelsesplan 2019 samt dialogtemaet blev drøftet. Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C) Sagsfremstilling Udvalget for Job & Arbejdsmarked afholdt den 9. maj 2018 dialogmøde med arbejdsmarkedets parter og øvrige samarbejdspartnere i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats. Dette med henblik på at få en bred dialog omkring fokusområder for indsatsen i På udvalgets efterfølgende møde blev Resultatrevision 2017 behandlet og taget til efterretning. En del af materialet indgik i Jobcentrets oplæg forud for drøftelserne på dialogmødet. Se referat fra dialogmødet vedlagt som bilag. Beskæftigelsesministerens mål for 2019 er nu offentliggjort. Ministermålene fremlægges som særskilt orienteringspunkt, men omfatter i overskrifter følgende: Ministerens mål for 2019 Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Udsatte ledige skal have en indsats Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (endelig formulering af dette mål meldes ud fra Ministeriet hen over sommeren). På dialogmødet blev udfordringer og nye muligheder i indsatsen diskuteret i forhold til fire fokusområder. Input herfra er gengivet i referat fra dialogmødet under nedenstående overskrifter: Særlige fokusområder i Lejre Kommune Unge på kanten Borgere på langvarig offentlig forsørgelse Flere flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse Indsatsen overfor virksomhederne Sigtelinjer i Beskæftigelsesplan 2019 Med baggrund i Ministerens mål, status på resultater for 2017, samt fokusområder fra udvalgets dialogmøde, drøftes udkast til sigtelinjer for Beskæftigelsesplan 2019 i Lejre Kommune. Der er udarbejdet flere sigtelinjer for hvert af de 7 ministermål samt to sigtelinjer på unge-området, der kan inddrages som lokalt mål. De fleste af ministermålene for 2019 er videreført fra Der er derfor mulighed for at videreføre flere sigtelinjer fra Beskæftigelsesplan 2018, såfremt det giver mening at fastholde indsatsen her yderligere. Udkast til gældende sigtelinjer for 2019 er gengivet nedenfor: Sigtelinjer for borgere på offentlig forsørgelse Den samlede periode på tidsbegrænset overførselsindkomst er kortest mulig Borgerne motiveres til at tage ansvar for egen udvikling mod uddannelse og job Sigtelinjer i virksomhedsindsatsen Det høje serviceniveau overfor virksomhederne videreudvikles Jobcentret handler proaktivt ift. virksomhedernes behov for arbejdskraft Områder med risiko for flaskehalse følges tæt Sigtelinjer i integrationsindsatsen Flygtninge og familiesammenførte integreres på arbejdsmarkedet hurtigst muligt Øget fokus på kvindernes lave beskæftigelsesfrekvens Samarbejdet med civilsamfundet vægtes højt Sigtelinjer i indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Flere borgere flyttes ud på eller tættere på arbejdsmarkedet Borgernes progression mod arbejdsmarkedet følges tæt Sigtelinjer i udbetalingsindsatsen Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger understøttes Samarbejdet med kontrolgruppen og udbetalingsenheden videreudvikles Sigtelinjer i indsatsen for udsatte borgere Udsatte borgere støttes i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet Samarbejdet med virksomhederne og lokalsamfundet vægtes højt Sigtelinjer i indsatsen for borgere med handicap Flere borgere med handicap skal i beskæftigelse Borgere med handicap støttes til fastholdelse på arbejdsmarkedet

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 10 Sigtelinjer i indsatsen for de unge Unge motiveres til uddannelse og støttes gennem uddannelsessystemet Samarbejdet på tværs understøtter indsatsen Skema er vedhæftet som bilag. Heraf fremgår Beskæftigelsesministerens formuleringer på de enkelte mål samt de deraf udarbejdede sigtelinjer. Evaluering af dialogmødet Afslutningsvis evalueres selve rammen for og indholdet af dialogmødet. Bilag: 1 Åben Sigtelinjer Beskæftigelsesområdet Lejre /18 2 Åben Referat - Dialogmøde Beskæftigelsesplan /18 Udtalelser Ingen. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at ministermålene, status på resultater af indsatsen i 2017, samt fokusområder fra dialogmødet, er et godt udgangspunkt for at fastsætte sigtelinjer til brug for administrationens videre arbejde med beskæftigelsesplanen for Sigtelinjer for 2018 kan videreføres eller videreudvikles for de mål, der går igen fra Handicappolitik Handicappolitikken inddrages i drøftelserne omkring sigtelinjer, der også vedrører målgrupper af borgere med handicap. I år fremlægger Beskæftigelsesministeren et særskilt Ministermål med særligt fokus på indsatsen for borgere med handicap. Økonomi og finansiering Ingen

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side SSÆ - Årsstatistik Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommune - med høringssvar I02 15/4894 Åben sag Resumé Sagen præsenterer en oversigt over Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 og over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Omgørelsesprocenten for de afgjorte sager i 2017 er gennemsnitlig på 34 % og er dermed højere end landsgennemsnittet på 30 % i Lejre Kommune lå også i procentpoint over landsgennemsnittet (29 % vs. 33 %). I alt 18 ud af 163 behandlede klagesager i 2017 er blevet ændret/ophævet, hvilket svarer til 11 % (mod 12,1 % på landsplan). I 2016 var der tale om 14 % af sagerne, så andelen af ændrede/ophævede sager er både under landsgennemsnittet og for nedadgående. Landsgennemsnittet for hjemvisninger er 17,9 %, mens det ligger på 22,7 % i Lejre. Det er med andre ord især på antallet af sager, som hjemvises, at Lejre Kommune adskiller sig negativt. I sagen beskrives hvordan opfølgning på sagerne er tilrettelagt. Sagen blev forelagt Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Børn & Ungdom på deres møder i april. Sagen forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked her på juni mødet, idet udvalgets møde i april var aflyst. Der er modtaget høringssvar fra henholdsvis Ældreråd og Handicaprådet, der er vedlagt som bilag. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at statistikken over Ankestyrelsens afgørelser i 2017 tages til efterretning. Beslutningskompetence Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalget for Børn & Ungdom Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Taget til efterretning med den tilføjelse, at de af Socialministeriets udsendte Danmarkskort for omgørelsesprocenterne på social-, børne- og voksenhandicapområderne bliver forelagt på Kommunalbestyrelsens møde den 26. juni På mødet blev omdelt yderligere bilag vedrørende Børne- og Socialministeriets Danmarkskort på socialområdet. Bilagene er vedhæftet referatet.

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 12 Afbud: Carsten Helles Rasmussen Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Taget til efterretning med den tilføjelse, at de af Socialministeriet udsendte Danmarkskort for omgørelsesprocenterne på social-, børne- og voksenhandicapområderne bliver forelagt på Kommunalbestyrelsens møde den 26. juni Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C) Sagsfremstilling Ankestyrelsen har fremsendt statistik over antallet af klager over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområderne, som styrelsen har behandlet og afgjort i Ankestyrelsen har i 2017 afgjort 180 sager og har i samme periode modtaget 166 klagesager (som behandles senere). I 2016 afgjorde Ankestyrelsen 125 sager og modtog i samme periode 161 klagesager. Der er således sket en stigning i antallet af afgørelser og samtidig en mindre stigning i antallet af indsendte klagesager i 2017 set i forhold til Klagerne vedrører Lejre Kommunes afgørelser i relation til: LAB: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Lov om social pension og Lov om højeste, mellemste m.v. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Lov om social service (f.eks. særlig støtte, hjælpemidler, magtanvendelse m.v.) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering m.v. Klagestatistikken er opdelt i fire kategorier: Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse Ændret/ophævet: Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse Hjemvist: Sagen sendes tilbage til kommunen. Kommunen skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Det kan også være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. En sag der hjemvises kan have været afgjort korrekt på afgørelsestidspunktet men stadig blive hjemvist, hvis efterfølgende tilvejebragte oplysninger (fra kommunens afgørelse til sagens behandling i Ankestyrelsen) i sagen tilsiger dette Afvist: Ankestyrelsen behandler ikke klagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtige instans at klage til. Det kan også skyldes, at klageren opgiver klagen. Omgørelsesprocenten udgøres af andelen af sager, der ændres/ophæves samt hjemvises ud af det totale antal sager, eksklusive de afviste sager.

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 13 Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Lejre Kommune og landet som helhed. Hvor adskiller Lejre Kommune sig fra landsgennemsnittet? Lejre Kommune har en højere omgørelsesprocent end landsgennemsnittet (34 % vs. 30 %) Lejre Kommune har en lavere andel af sagerne som ændres/ophæves end landsgennemsnittet (11 % vs. 12,1 %) Lejre Kommune har en højere hjemvisningsprocent end landsgennemsnittet (22,7 % vs. 17,9 %) Lejre Kommune har færre sager der stadfæstes end landsgennemsnittet (66,3 % vs. 70 %). Den højere omgørelsesprocent/lavere stadfæstelsesprocent kommer med andre ord af, at Lejre Kommune har forholdsmæssigt flere sager som hjemvises. Hvordan arbejder administrationen med opfølgning på sager der hjemvises? Hjemviste sager gennemgås konkret i takt med at de kommer tilbage i et samarbejde mellem medarbejderen, lederen, samt Lejre Kommunes socialjurist. I genvurderingsperioden inddrages eventuelt nye oplysninger eller nyt dokumentationsgrundlag til brug for genvurderingen. Hvis afgørelsen fastholdes indsendes klagesagen til behandling i Ankestyrelsen. De enkelte teams indarbejder erfaringerne fra Ankestyrelsens ændringer, ophævelser og hjemvisninger i deres fremadrettede praksis. Såfremt den hjemviste sag og ankestyrelsens begrundelse for hjemvisningen giver anledning til det, iværksættes opfølgning i form af kompetenceudvikling, ændring af procedurer, retningslinjer mv. Endelig iværksættes i forlængelse af kernevelfærdsudvalgets arbejde, med forbehold for Kommunalbestyrelsens beslutning, indsatsen Der findes et sted hvor vi taler sammen, hvori indgår, at der ringes til en borger inden der gives afslag på en ansøgning, ligesom der iværksættes træning i samtaleteknik, mægling og konflikthåndtering. Det forventes at indsatsen i sig selv medfører færre klager. Særligt vedr. sager inden for servicelovens område Flere af sagsområderne har forholdsvis få sager. Det betyder, at procenterne kan svinge ganske gevaldigt fra år til år. Det betyder også at det er vanskeligt at vurdere om en

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 14 ændring/ophævelse eller en hjemvisning er udtryk for en banal fejl eller for et mere generelt problem. Da halvdelen af de behandlede sager ligger inden for servicelovens område, og kan vedrøre børn, voksne eller hjælpemiddelområdet, har administrationen som supplement til den løbende konkrete gennemgang af hver enkelt sag gennemgået de i alt 90 sager under serviceloven fra Centerfordelt opgørelse over sager under serviceloven for 2017 Center Stadfæstelser Hjemvisning Ændring Omgørelser Afvisning I alt sager behandlet i AST CBUF 19 (58 %) 8 (24 %) 6 (18 %) 14 (42 %) 6 39 CJS 9 (39 %) 14 (61 %) 0 14 (61 %) 0 23 CVO 21 (81 %) 4 (15 %) 1 (4 %) 5 (19 %) 2 28 I alt 49 (59 %) 26 (31 %) 8 (10 %) 34 (41 %) 7 90 CBUF: Servicelovens 11, 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42, 43, 44, 45, 52, 52a, 55, 68, 69, 71, 76 CVO: Servicelovens 113, 112, 95, 114, 115, 116 CJS: Servicelovens 85, 96, 97, 100, 101, 102, , Særgennemgangen viser, at: CVO har mange stadfæstelser og få omgørelser CBUF ligger gennemsnitligt, men dog lidt højere på antallet af ændringer CJS har mange hjemvisninger og få stadfæstelser Hvad gøres særskilt i CJS og i CBUF CJS er udfordret på hjemvisninger. CJS forstærker derfor samarbejdet med kommunens socialjurist om udvikling på området. Der vil blive indført ekstra kvalitetssikring under genbehandlingen af ankesagerne. CJS er ved at udarbejde nye kvalitetsstandarder, der er mere præcise i forhold til udmåling af støtte. Kvalitetsstandarderne kommer til at hænge sammen med Voksenudredningsmetoden, der er indført i kommunen. Samtidig ønsker afdelingen i CJS at styrke fagligheden på området og blive bedre til og mere præcise i forhold til dokumentationen i de enkelte borgersager og dermed i afgørelserne. Endelig har de 17 kommuner i regionen i regi af Rammeaftalerne for det specialiserede voksenområde indledt en dialog med Ankestyrelsen om deres ændring af kurs i forhold til hvornår, en borger kan få pædagogiske ydelser, særlig pædagogisk støtte efter Servicelovens 85, idet antallet af hjemvisninger også skal ses i lyset af en ændret praksis i Ankestyrelsen. For så vidt angår CBUF er der ikke et egentlig mønster. Ankestyrelsen har været uenig i kommunens konkrete vurdering i enkelte sager. I en enkelt sag har Ankestyrelsen ændret kommunens vurdering om bevilling af merudgifter med afsæt i en ny principafgørelse om diætkost 18-17, herunder hvordan der foretages en vurdering af barnets eller den unges lidelse, når barnet følger en diætbehandling. I de øvrige sager på handicapområdet har Ankestyrelsen konkret været uenig i kommunens vurdering og forståelse af hvornår en lidelse anses for værende indgribende og varig i forhold til barnets eller den unges samlede funktionsniveau. Begrundelsen for hjemvisning af sagerne til fornyet behandling i CBUF er typisk at der har manglet oplysninger i sagen, og at kommunen ikke har haft det fornødne og tilstrækkelige grundlag for at træffe afgørelsen, eller at begrundelsen for afslag ikke har været tilstrækkelig konkret begrundet. Ligeledes er der enkelte sager, hvor der er sket hjemvisninger fordi der ikke er afholdt lovpligtige børnesamtaler. Fokus i kvalitetssikringen af afgørelserne forstærkes på disse områder. På mødet blev omdelt yderligere bilag vedrørende Børne- og Socialministeriets

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 15 Danmarkskort på socialområdet. Bilagene er vedhæftet referatet. Bilag: 1 Åben Ældrerådet - Høringssvar over Ankestyrelsens behandling af klager i 39206/ docx.doc 2 Åben Høringssvar fra Handicaprådet - BU årsstatistik 2017.doc 38104/18 3 Åben Ankestatistik - Lejre Kommune.pdf 26093/18 4 Åben Oversigt over afgørelser fra Ankestyrelsen.docx 22472/18 5 Åben Børne- og Socialmin. - Kommuneliste Voksen 2017.pdf 46484/18 6 Åben Børne- og Socialmin. - Kommuneliste Service og børn 2017.pdf 46483/18 7 Åben Børne- og Socialmin. - Danmarkskort 2017 for socialområdet.docx 46482/18 8 Åben Børne- og Socialmin. - Orienteringsbrev.pdf 46481/18 Udtalelser Ældrerådet her indsendt høringssvar og tilbagemelder følgende: Ældrerådet konstaterer ved gennemgangen af ovenstående at der er sket en stigning i antallet af afgørelser samlet set, og en mindre stigning i antallet af indsendte klagesager. Omgørelsesprocenten er fortsat højere end landsgennemsnittet. Ligeledes kan vi konstatere at hjemviste sager ligger højere end landsgennemsnittet, hvorimod antallet af ændrede / ophævede sager er under landsgennemsnittet, og for nedadgående i Lejre Kommune. På CVO`s område er der mange stadfæstelser (81 %), og få omgørelser af de indsendte klager i Ældrerådets bemærkninger: Det er vores vurdering, at dialog med borgeren i forbindelse med alle former for sagsbehandling, er en afgørende faktor for nedbringelse af antallet af klagesager generelt. God information til borgerne om baggrund for afgørelser er ligeledes en vigtig faktor for antallet af klagesager generelt. Udover den kontinuerlige opfølgning på hjemviste sager, bemærker vi administrationens gennemgang og opfølgning på 90 sager under serviceloven i Dette vurderer vi positivt, idet det kan betyde en fortsat kvalitetssikring og læring i sagsbehandlingen, ved at: synliggøre behov for konkrete ændringer i sagsbehandlingen synliggøre behov for kompetenceudvikling Handicaprådet har indsendt høringssvar og tilbagemelder følgende vedrørende børn og ungeområdet: Handicaprådet finder årsstatistikken alarmerende negativ. Både fokusgruppeinterviews i f.m. evaluering af Handicappolitik og borgermøder i f.m. Kernevelfærdsudvalgets arbejde har påpeget dårlig og usammenhængende sagsbehandling. Det er positivt, at Lejre Kommune afsætter ressourcer m.h.p. opretning af området. Administrationens vurdering Administrationen arbejder systematisk med at nedbringe antallet af afgørelser som ændres/ophæves, samt at reducere antallet af sager som hjemvises som følge af

18 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 16 alvorlige sagsbehandlingsfejl der ikke kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Kvaliteten i sagsbehandlingen forventes at stige som følge heraf. Handicappolitik En del af afgørelserne omfatter handicappede, hvor handicappedes forhold inddrages i sagsbehandlingen og revurderingen af klagen. Økonomi og finansiering Ingen

19 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Åben sag Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Der var intet under Eventuelt. Afbud: Martin Stokholm (A) Bjørn Lykke Sørensen (C)

20 Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for maj 2018 Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer J.nr. 18/03307 Det går fremad på det danske arbejdsmarked. Vi skal bruge fremgangen til at få flere i arbejde, og vi skal forebygge, at fremgangen skaber rekrutteringsproblemer for virksomhederne. Derfor er jeg glad for at kunne annoncere de beskæftigelsespolitiske mål for 2019, der blandt andet skærper fokus på forebyggelse af flaskehalse. Før jeg udmelder de nye mål for 2019, er det vigtigt kort at gøre status for, hvordan det gik med de fire beskæftigelsespolitiske mål for Kommunerne har fastholdt deres resultater i forhold til målene om at hjælpe flere unge i arbejde og få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejde. Der har desuden været en mindre stigning i andelen af virksomheder, som samarbejder med jobcentret. Jeg finder det særligt positivt, at det skærpede fokus på flygtninges beskæftigelse har betydet, at flere flygtninge og familiesammenførte er blevet selvforsørgende. Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er selvforsørgende, er næsten fordoblet og er dermed steget fra 16 pct. til 30 pct. i perioden november 2015 til november Det er en udvikling, vi skal fortsætte og styrke, så endnu flere flygtninge kan klare sig uden offentlig forsørgelse. De seks beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs i 2019 er: 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3) Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6) Udsatte ledige skal have en indsats Målene understøtter de områder, hvor der efter min vurdering er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft. Jeg vil allerede gerne nu bekendtgøre, at der inden sommerferien vil blive tilføjet et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

21 Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Den seneste SFI (i dag VIVE) rapport om handicap og beskæftigelse for 2016 viser, at beskæftigelsen blandt personer med handicap under ét er væsentligt mindre (52,1 pct.) end beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap under ét (78,9 pct.). Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Derfor ligger det mig meget på sinde at skærpe kommunernes fokus på at hjælpe disse borgere i arbejde. Regeringen vil snart komme med et handicappolitisk udspil, og jeg vil i den forbindelse udmelde det 7. og sidste mål. For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive udstillet på Jobindsats.dk med henblik på at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Jeg ser meget frem til at følge kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater tæt ud fra 2019 målene. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

22 NOTAT Maj 2018 Bilag 1. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 J.nr. 18/03307 APOL AGL 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der

23 også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt og er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligesom fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen 2

24 og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen.. 3

25 Borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer Click here to enter text. Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk Vedrørende begrænset brug af Joblog I forbindelse med kontanthjælpsreformen vedtog Folketinget med virkning fra den 1. januar 2014 et krav om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende skal registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en Joblog på Jobnet. Af vedlagte opgørelse fremgår det dog, at en stor del af landets kommuner ikke i tilstrækkeligt omfang overholder kravet om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal joblogge. I januar 2018 var det kun ca. 68 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der jobloggede. Til sammenligning lå niveauet for dagpengemodtagere på ca. 89 pct. For åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere lå andelen på 34 pct. i januar CVR maj 2018 J.nr Tallene bekymrer mig, og jeg finder det bemærkelsesværdigt, at der er så stor kommunal spredning i hvor mange, der joblogger. Med kontanthjælpsreformens indførsel af Joblog var intentionen, at jobcentret bedre kan følge op på og understøtte de lediges jobsøgning. Når mange jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke dokumenterer, at de er aktivt jobsøgende, har jobcentrene ikke mulighed for at bruge jobloggen til at vurdere, om den enkelte borger har søgt bredt, aktivt og realistisk og dermed har levet op til kravet om at være aktivt jobsøgende. Samtidig begrænses jobkonsulentens mulighed for at yde konkret sparring på borgerens jobsøgningsstrategier mv. De meldinger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået fra kommuner, der har taget redskabet til sig, viser, at jobloggen ses som et understøttende redskab, som gør det muligt for sagsbehandleren at give en meget konkret sparring om fx brancher, jobsøgningsstrategier og skrivning af ansøgninger. Jeg vil derfor kraftigt opfordre jer til at styrke brugen af Joblog som sparringsredskab. I er i den forbindelse velkomne til at kontakte de regionale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis I har brug for hjælp med implementeringen af Joblog. På star.dk kan I finde status for lediges brug af Joblog i de enkelte kommuner.

26 Fremadrettet vil jeg følge brugen af Joblog tæt for at sikre, at borgerne får den bedst mulige sparring i samtalerne til at opnå beskæftigelse. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

27 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj 2017 Jun 2017 Jul 2017 Aug 2017 Sep 2017 Okt 2017 Nov 2017 Dec 2017 Jan 2018 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Dækningsgraden viser, hvor mange personer i de nævnte målgrupper, der ikke er fritaget for brugen af jobloggen, som har anvendt jobloggen i perioden fra juli 2015 til januar Figur 1. Dækningsgraden for Joblog for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate, juli 2015 januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dagpengemodtagere Jobparate kontanthjælpsmodtagere Åbenlyst uddannelsesparate Kilde: dfdg.dk. Som det fremgår af figur 1, har dækningsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere været svagt, men støt stigende siden juli 2015 og frem til begyndelsen af Dækningsgraden blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere var i januar 2018 på ca. 68 pct. I januar 2018 var det lige over kontanthjælpsmodtagere, der var omfattet af pligten til at joblogge. Blandt åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere har brugen af Joblog ligeledes været svagt stigende. I januar 2018 var den ca. 34 pct. Der er dog tale om en forholdsvis lille målgruppe (ca personer i januar 2018). For dagpengemodtagere, der omvendt er en meget stor målgruppe (lige over personer i januar 2018), har dækningsgraden ligget relativt stabilt i perioden. I januar 2018 var den ca. 89 pct. 1

28 I forbindelse med den landsdækkende rådighedsmodel er andelen af dagpengemodtagere, der joblogger, højere end i den forelagte sag. Det skyldes blandt andet, at man i denne opgørelse ikke medregner dagpengemodtagere 6 uger op til en afmelding fx på grund af job. Det betyder også, at tallene er tre måneder ældre, da der er behov for at kunne medregne efterregistreringer. Herudover er der forskel i formålet med de to opgørelser, hvor Joblog udstillet på dfdg.dk skal måle implementeringsgrad, mens rådighedsmodellen skal danne grundlag for tilsyn. Som det fremgår af tabel 1 samt figur 2, er der stor variation mellem kommunerne i dækningsgraden blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Fx fra omkring 83 pct. i København til omkring 27 pct. i Ikast-Brande (januar 2018). Tabel 1. Antal berørte personer og dækningsgrad for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere. Januar Dagpengemodtagere Antal berørte personer Andel Jobparate kontanthjælpsmodtagere Antal berørte personer Andel Åbenlyst uddannelsesparate Antal berørte personer Andel Hele landet , , ,2 Albertslund , ,1 8 25,0 Allerød , ,1 2 0,0 Assens , , ,2 Ballerup , , ,7 Billund , , ,0 Bornholm , , ,0 Brøndby , ,5 1 0,0 Brønderslev , ,8 7 42,9 Dragør , ,7 1 0,0 Egedal , , ,0 Esbjerg , , ,3 Fanø 54 94, ,0 8 75,0 Favrskov , ,1 8 12,5 Faxe , ,1 7 0,0 Fredensborg , ,2 4 0,0 Fredericia , , ,3 Frederiksberg , , ,9 Frederikshavn , , ,1 Frederikssund , ,5 7 28,6 Furesø , , ,0 Faaborg , ,1 6 0,0 Midtfyn Gentofte , ,2 3 0,0 2

29 Gladsaxe , , ,2 Glostrup , ,2 3 33,3 Greve , , ,0 Gribskov , ,8 9 66,7 Guldborgsund , , ,9 Haderslev , ,8 2 0,0 Halsnæs , , ,7 Hedensted , , ,2 Helsingør , , ,6 Herlev , , ,3 Herning , ,1 5 20,0 Hillerød , , ,0 Hjørring , ,7 5 0,0 Holbæk , ,4 16 6,3 Holstebro , , ,9 Horsens , , ,0 Hvidovre , ,0 3 0,0 Høje Tåstrup , , ,6 Hørsholm , , ,0 Ikast-Brande , , ,9 Ishøj , , ,3 Jammerbugt , ,9 6 33,3 Kalundborg , , ,6 Kerteminde , , ,8 Kolding , , ,3 København , ,3 2 50,0 Køge , , ,0 Langeland , ,9 8 37,5 Lejre , , ,8 Lemvig , , ,0 Lolland , , ,0 Lyngby- Taarbæk , ,4 6 33,3 Læsø 81 84,0 9 66,7 2 0,0 Mariagerfjord , ,0 1 0,0 Middelfart , ,8 3 0,0 Morsø , ,9 4 25,0 Norddjurs , , ,3 Nordfyn , , ,4 Nyborg , , ,0 Næstved , , ,3 3

30 Odder , , ,5 Odense , , ,1 Odsherred , ,5 9 55,6 Randers , , ,0 Rebild , ,9 9 44,4 Ringkøbing- Skjern , ,2 4 25,0 Ringsted , ,8 3 0,0 Roskilde , ,5 5 80,0 Rudersdal , ,4 2 0,0 Rødovre , , ,5 Samsø 89 83, , ,3 Silkeborg , ,0 1 0,0 Skanderborg , , ,9 Skive , ,0 4 0,0 Slagelse , , ,4 Solrød , , ,3 Sorø , , ,1 Stevns , , ,7 Struer , , ,5 Svendborg , , ,7 Syddjurs , ,8 12 0,0 Sønderborg , , ,8 Thisted , , ,0 Tønder , ,7 4 75,0 Tårnby , , ,1 Vallensbæk , , ,0 Varde , , ,0 Vejen , , ,6 Vejle , ,7 4 50,0 Vesthimmerland , ,0 4 0,0 Viborg , , ,4 Vordingborg , , ,7 Ærø 80 88, , ,5 Aabenraa , , ,5 Aalborg , , ,0 Århus , , ,8 Anm.: Antal berørte personer dækker over antal i målgruppen, der ikke er fritaget for brug af Joblog. Afhængigt af målgruppen kan man blandt andet fritages for Joblog under barsel, ferie eller under deltagelse i tilbud. Kilde: dfdg.dk. 4

31 Fanø København Randers Lolland Greve Guldborgsund Nordfyn Jammerbugt Hjørring Egedal Assens Ballerup Kalundborg Holbæk Ishøj Ærø Kerteminde Vejle Frederiksberg Slagelse Frederikshavn Brøndby Vallensbæk Århus Skanderborg Varde Esbjerg Nyborg Gribskov Høje Tåstrup Svendborg Frederikssund Kolding Odense Haderslev Tårnby Vejen Roskilde Viborg Helsingør Faaborg-Midtfyn Dragør Horsens Læsø Odsherred Sorø Gentofte Brønderslev Billund Rødovre Næstved Lyngby-Taarbæk Ringsted Faxe Albertslund Silkeborg Vordingborg Langeland Morsø Hedensted Bornholm Glostrup Herlev Fredensborg Tønder Thisted Ringkøbing-Skjern Allerød Hillerød Køge Middelfart Aalborg Favrskov Halsnæs Sønderborg Fredericia Herning Lejre Gladsaxe Syddjurs Odder Struer Samsø Solrød Rudersdal Mariagerfjord Skive Stevns Vesthimmerland Hvidovre Aabenraa Rebild Lemvig Norddjurs Holstebro Hørsholm Furesø Ikast-Brande Figur 2. Dækningsgraden for Joblog blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere. December J.nr Jobparate kontanthjælpsmodtagere Anm.: Kommunerne er sorteret efter dækningsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: dfdg.dk. 5

32 Notat Antal lønmodtagerbeskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge pr. dec og 2017 (min. 190 timer i hhv. 4. kvt og 4. kvt. 2017), fordelt på kommuner Kommune Antal beskæft. Udvikling Bonus Kommune Antal beskæft. Udvikling Bonus flygtninge og fam. til fra dec. flygtninge og fam. til fra dec. flygtninge (min dec. flygtninge (min dec. 190 timer i kvartalet) timer i kvartalet) 2017 Dec 2016 Dec 2017 Dec 2016 Dec 2017 Albertslund Langeland Allerød Lejre Assens Lemvig Ballerup Lolland Billund Lyngby-Taarbæk Bornholm Mariagerfjord Brøndby Middelfart Brønderslev Morsø Dragør Norddjurs Egedal Nordfyns Esbjerg Nyborg Fanø Næstved Favrskov Odder Faxe Odense Fredensborg Odsherred Fredericia Randers Frederiksberg Rebild Frederikshavn Ringkøbing-Skjern Frederikssund Ringsted Furesø Roskilde Faaborg-Midtfyn Rudersdal Gentofte Rødovre Gladsaxe Samsø Glostrup Silkeborg Greve Skanderborg Gribskov Skive Guldborgsund Slagelse Haderslev Solrød Halsnæs Sorø Hedensted Stevns Helsingør Struer Herlev Svendborg Herning Syddjurs Hillerød Sønderborg Hjørring Thisted Holbæk Tønder Holstebro Tårnby Horsens Vallensbæk Hvidovre Varde Høje-Tåstrup Vejen Hørsholm Vejle Ikast-Brande Vesthimmerland Ishøj Viborg Jammerbugt Vordingborg Kalundborg Ærø Kerteminde Aabenraa Kolding Aalborg København Aarhus Køge Anm. 1: Tallene er ekskl. Læsø Kommune på grund af diskretionering. Læsø Kommune modtager en bonus på kr. Anm. 2: Tallene er opgjort på baggrund af Jobindsats.dk medio april Tallene er baseret på levende registerdata. Der kan derfor ske efterreguleringer af tallene som følge af registreringsefterslæb, forsinkede CPR-oplysninger om bopælsskift, udrejse mv. Anm. 3: Beskæftigede flygtninge og familiesammenførte omfatter personer, som har været i ustøttet lønmodtagerbeskæftigelse i mindst 190 timer i kvartalet, dvs. i perioden oktober-december. Personerne opfylder i øvrigt følgende kriterier: De har fra og med 2004 fået opholdsgrundlag som flygtning eller familiesammenført til en flygtning, de var i den valgte periode mellem 18 år (ultimo perioden) og 66 år (primo perioden), og de var registreret med en dansk bopæl i den valgte periode. Kilde: Jobindsats.dk 9. maj 2018 Udlændinge- og Integrationsministeriet Ledelsessekretariatet Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Mads Müller Tel Mail mamu@uim.dk Side 1/1

33

34

35

36

37 De vigtigste politiske målsætninger og tegn på succes Baggrund Processen startede med at Kommunalbestyrelsen interviewede hinanden på temamødet den 27. februar. Resultaterne heraf dannede afsæt for drøftelser i fagudvalgene primo marts, og herefter genoptog Kommunalbestyrelsen sine drøftelser den 20. marts. Direktionen udarbejdede på den baggrund et forslag til et politisk målpapir med tilhørende indikatorer på effekt/tegn på succes. På baggrund af drøftelserne på KB seminaret den april er oplægget blevet tilrettet. Tegn på succes Effektindikatorerne er ment som udvalgte målinger der giver et fingerpeg om hvorvidt Kommunalbestyrelsens målsætningen indfries, eller ikke. Indikatorerne er altså fingerpeg, og danner baggrund for dialog om prioriteringer og forbedringsmuligheder. I den foreliggende version er indikatorerne overvejende beskrevet som en ønsket udvikling fremfor som absolutte procenter, mængder eller lignende. Bl.a. fordi der er behov for at kende udgangspunktet inden der målsættes mere præcist ift effektindikatorerne. Dynamisk De politiske målsætninger og tegn på succes er et led i at rette fokus mere mod effekterne, altså værdien vi skaber for og med borgerne, virksomhederne, stederne m.v. Dette er et dynamisk arbejde, hvor der vil være behov for tilpasninger undervejs, og hvor Lejre Kommune er i en tidlig fase. 1

38 Børns og unges trivsel & læring Mulig sort sky Mål 1: Flere børn og unge bliver hjulpet tidligt inden problemerne vokser sig store. Tegn på succes: Den forholdsmæssige andel af det samlede budget, som anvendes til forebyggende og tidlige indsatser blandt de 0-6 årige øges. Det gælder både på almenområdet og på det specialiserede børneområde. Der indføres i 2018 en samarbejdsmodel for tidlig, forebyggende indsats, som sikrer et effektivt tværfagligt samarbejde og samarbejde med forældrene og barnet/den unge om at støtte barnet/den unge inden problemerne vokser sig større. Samarbejdet it-understøttes. Der formuleres mere konkrete effektmål for den tidlige indsats senere i Andelen af børn og unge, som har behov for at være anbragt uden for hjemmet, reduceres. De børn og unge, der har brug for at være anbragte skal fortsat sikres god støtte til trivsel og læring. Mål 2: Alle børn og unge skal være i god trivsel, og udnytte deres læringspotentiale. Tegn på succes: Andelen af børn i dagtilbud, der har behov for en fokuseret sproglig indsats, skal falde. Andelen af elever som får mindst 2 i dansk og matematik skal stige og andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Lejre Kommune skal have skoler med elever, hvis trivsel ligger over gennemsnittet for hvad man kan forvente. Lejre Kommune skal have skoler, som skaber resultater, der ligger over hvad man kan forvente ud fra en socioøkonomisk reference 2 2

39 Børns og unges trivsel & læring Mulig sort sky Børn og unge anbragt uden for hjemmet skal have bedre karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og i de nationale test, svarende minimum til landsgennemsnittet for de anbragte. Andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges. Mål 3: De fysiske rammer for børns og unges læring og for medarbejdernes arbejdsdag skal forbedres. Tegn på succes: Der udarbejdes en langsigtet plan for vedligehold af bygningerne/de fysiske rammer, som tager højde for, hvordan den fysiske kapacitet skal udvikle sig de kommende år. Alternative muligheder for at rejse kapital til anlægsinvesteringer skal undersøges proaktivt. (Ungefællesskaberne skal styrkes, jf. mål 20 under Fællesskaber og fritid ). 3 3

40 Uddannelse & beskæftigelse Mål 5: Unge i Lejre Kommune er i enten job eller uddannelse de går ikke ledige! Tegn på succes: Flere unge fra Lejre Kommune, der afslutter grundforløbet på en erhvervsskole skal, senest 8 uger efter afsluttet grundforløb, have en praktikplads. Alle nyuddannede unge skal være i job indenfor tre måneder efter afsluttet uddannelse. Frafaldsprocenten fra erhvervsuddannelserne på en erhvervsskole skal falde. Der skal skabes et større fokus på de erhvervsfaglige uddannelser ved at give eleverne i Lejre Kommunes folkeskoler indblik i, information om og inspiration til de erhvervsfaglige uddannelser. Andelen af unge, som forlader grundskolen som uddannelsesparate, skal stige. Mål 6: Flere borgere kommer i job eller uddannelse, og kan derfor klare sig selv økonomisk. Tegn på succes: Andelen af borgere, der er selvforsørgede skal stige Og som følge heraf skal andelen af borgere på offentlig forsørgelse falde. De borgere, som skal hjælpes til at komme i job eller uddannelse, og som også har andre problemer end ledighed, hjælpes gennem indsatsen din indgang som retter fokus på hele familien. Mål 7: Flygtninge hjælpes til en uddannelse eller job. Tegn på succes: Andelen af jobparate flygtninge og familiesammenførte skal stige. Mulig sort sky Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er selvforsørgede skal stige Og som følge heraf skal andelen af flygtninge og familiesammenførte på offentlig forsørgelse falde. 4 4

41 Uddannelse & beskæftigelse Mål 8: Det synliggøres, på en enkelt og gennemskuelig måde, hvor mange fuldtidspersoner i Lejre Kommune der er på offentlig forsørgelse, og hvordan udviklingen er: Hvordan udvikler antallet af fuldtidspersoner på ydelse x og y sig? Lykkes indsatsen skabes der afgang fra ydelse til job hhv uddannelse? Lykkes indsatsen varigt hvad er tilbageløbet fra job hhv uddannelse til ydelse inden for 6 mdr.? Hvor mange borgere med nedsat funktionsevne som følge af handicap og alderdom er enten tilknyttet arbejdsmarkedet eller en forening som frivillig. Mål 9: Medarbejderne og borgerne involveres aktivt i Der findes et sted, hvor vi skaber tid til det vigtigste med det formål at hjælpe borgerne i job eller uddannelse på en måde, hvor medarbejderne synes de bruger kræfterne hensigtsmæssigt i forhold til kerneopgavens formål. Tegn på succes: Det kan dokumenteres, at der gennem indsatser Der findes et sted, hvor vi skaber tid til det vigtigste rejses og gennemføres forslag der afbureaukratiserer og forenkler og om nødvendigt udfordres nationale regler gennem udfordringsrette. Mål 10: Udsatte familier, som udover ledighed også har sociale og/eller sundhedsmæssige problemer, bliver en del af Din indgang (jf. Kernevelfærdsudvalgets anbefalinger) og der evalueres løbende på hvordan familierne oplever dette, f.eks med brug af FIT (Feedback Informed Treatment). 5 5

42 Aktivt & selvstændigt liv Mål 11: Lejre Kommune støtter borgere i alle aldre/livssituationer i at have et aktivt og sundt liv. Tegn på succes: Andelen af årige som modtager et længerevarende botilbud falder, fordi flere hjælpes til at klare sig selv og være en del af de lokale fællesskaber. Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp i eget hjem stiger, og andelen af 80+ årige som modtager hjemmehjælp i eget hjem falder fordi flere - som følge af en forebyggende indsats kan klare sig selv længere. Den oplevede livskvalitet blandt borgerne i Lejre Kommune skal være stigende. Mål 12: Lejre Kommune tager på vegne af kommunens borgere aktiv del i det nære sundhedsvæsen og samarbejder med læger og sygehus, eksempelvis om at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Tegn på succes: Antallet af småbørn og 80+ årige som genindlægges falder, og der kan dokumenteres færre forebyggelige indlæggelser blandt disse aldersgrupper. Forbruget af medicin blandt kommunens borgere skal nedbringes, konkret ved fokus på ældre borgeres brug af mange medikamenter på samme tid (polyfarmaci) Mulig sort sky 6 6

43 Aktivt & selvstændigt liv Mål 13: Samarbejdet med borgerne på kommunale tilbud (både på ældre- og socialområdet) og deres pårørende udvikles, jf. pejlemærker for samarbejde. Tegn på succes: Borgernes tilfredshed med samarbejdet udvikler sig positivt dokumenteret bl.a. i brugertilfredshedsundersøgelser. Mål 14: Borgere og familier, som har behov for støtte fra flere organisatoriske enheder/på tværs af lovgivninger (fælles borgere), bliver en del af Din indgang (jf. Kernevelfærdsudvalgets anbefalinger) og oplever en sammenhængende service. Tegn på succes: Der skal udvikles en evalueringsmodel, eventuelt brug af FIT (Feedback Informed Treatment) 7 7

44 Bæredygtig vækst Mål 15: Lejre Kommunes landsbyer og lokalsamfund er moderne og attraktive at leve i. Tegn på succes: Der er vækst i befolkningstallet for kommunen som helhed og en stabil befolkningsudvikling (til-/fraflytning) i de 49 landbyer og lokalsamfund. Der bygges nye boliger med forskellige ejerformer for unge, familier og ældre.. Trafiksikkerheden øges, hvilket fremgår at de årlige ulykkesstatistikker hvor der er et faldende antal dræbte og tilskadekomne. Borgerne giver ved en årlig undersøgelse udtryk for at de oplever en øget tryghed for alle typer af trafikanter Borgerne giver ved en årlig undersøgelse udtryk for at de oplever en øget mulighed for at komme rundt i kommunen. Der er en positiv udvikling i antallet af borgere/virksomheder, som har adgang til 100Mbit download og 30Mbit upload Mål 16: Der er et godt samarbejde mellem Lejre Kommune og erhvervslivet om at udvikle erhvervsklimaet og fastholde og tiltrække nye virksomheder/arbejdspladser. Tegn på succes: Nye virksomheder (tilflyttere, nystartede) etablerer sig i Lejre Kommune. Der er en positiv udvikling i antallet af private arbejdspladser. Virksomhederne vil over for andre anbefale Lejre Kommune som hjemsted for at opstarte og drive virksomhed i. De erhvervsmæssige styrkepositioner inden for landbrug/fødevarer, bolig/byggeri, oplevelsesøkonomi og iværksætteri udbygges. Der skal være ledige erhvervsarealer, som muliggør etablering af nye virksomheder og vækst af eksisterende virksomheder. 8 8

45 Bæredygtig vækst Mål 17: Turister besøger Lejre Kommunes steder /turistdestinationer, og får lyst til at komme igen eller bosætte sig et sted i Lejre Kommune. Tegn på succes: Der er en positiv udvikling i det samlede turismeforbrug. Overnatningsmulighederne i kommunen udbygges og forbedres. Antallet af endagsturister øges Gæsteanalyser viser, at turisterne er tilfredse, når de besøger et eller flere steder/destinationer i Lejre Kommune Mål 18: Når borgerne bliver spurgt hvad de værdsætter ved livet i Lejre Kommune, så er naturen højt placeret. Derfor, og af hensyn til fremtidens generationer, passer vi godt på naturen, drikkevandet og miljøet. Tegn på succes: Den vedvarende energi styrkes og CO2 udledningen reduceres i kommunen som organisation (kommunal organisation/bygningsmasse) og i kommunen som geografisk område Lejre Kommune lever op til Covenant of Mayors for Climate and Energy Genanvendelsesprocenten i forbindelse med de kommunale affaldsordninger vokser De beskyttede naturarealer i kommunen vokser i størrelse samtidig med at artsrigdommen og naturkvaliteten forbedres Borgerne giver ved en årlig undersøgelse udtryk for at de oplever at mulighederne for at færdes i naturen bliver bedre Andelen af økologisk drevne landbrugsarealer øges og økologiprocenten i madordningerne i de kommunale institutioner øges 9 9

46 Fællesskab & fritid Mål 19: De fysiske rammer for bevægelse og andre fritidsaktiviteter forbedres, og flere benytter sig af rammerne/faciliteterne og tager del i fællesskaberne. Tegn på succes: Der er en positiv udvikling indenfor alle aldersgrupper i den andel, som er aktive i en eller flere foreninger. Andelen af borgere der deltager i kreative fritidsaktiviteter - herunder musikskole og billedskole - øges. Der udarbejdes en langsigtet plan for modernisering og udbygning af idrætsfaciliteterne. Kapacitetsudnyttelsen af de kommunale lokaler øges, jf. idrætsanalysen. Alternative muligheder for at rejse kapital til anlægsinvesteringer på halområdet undersøges proaktivt. Mål 20: Ungefællesskaberne skal styrkes. Tegn på succes: Der er en positiv udvikling i andelen af børn og unge under 25 år, som er aktive i en eller flere foreninger eller som deltager i andre ungefællesskaber i kommunen. Der etableres et 17, stk. 4-udvalg med deltagelse af unge og/eller et ungdomsråd som får til opgave at styrke ungefællesskaberne. Mål 21: Velfærdssamfundet hviler på borgernes aktive deltagelse, fællesskaber og frivillige indsatser, og Lejre Kommunes borgere er sjællandsmestre i frivillighed. Det er en styrke der skal værnes om og udbygges. Tegn på succes: Andelen af borgere, der yder en frivillig indsats, udvikler sig positivt Undersøgelser skal vise, at Lejre Kommunes borgere ligger i top fem, når de bliver spurgt om, hvor tilfredse de er med livet

47 Mål og opfølgningsplan Jobcenter Lejre Ministermål Udmøntning af Beskæftigelsesplan 2019 sikres gennem opfølgning på de til enhver tid gældende Ministermål jf. Jobindsats* Fokusområde Opfølgning Ministerens mål 1 - Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Ministerens mål 2 - Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Ministerens mål 3 - Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Der følges løbende op på ministermålene i de offentlige rapporter: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen - Jobindsats.dk Ministerens mål 4 - Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Ministerens mål 5 - Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Status på indsats i RAR Sjælland Beskæftigelsesministeriet Ministerens mål 6 Udsatte ledige skal have en ny indsats Ministerens mål 7 Flere personer med handicap skal i beskæftigelse *Jobindsats er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings database på beskæftigelsesområdet De klynger, som Lejre Kommune indgår i, varierer fra område til område. De enkelte klynger kan findes på - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

48 2 Lokale mål i Jobcenter Lejres Beskæftigelsesplan 2019 Som supplement hertil, følges op på en række lokale mål jf. sigtelinjerne i Jobcenter Lejres Beskæftigelsesplan for Overordnede lokale sigtelinjer Lokale sigtelinjer Lokale Mål Succeskriterie Sigtelinjer for borgere på offentlig forsørgelse Den samlede periode på tidsbegrænset overførselsindkomst er kortest mulig Borgerne motiveres til at tage ansvar for egen udvikling mod uddannelse og job Opfølgning Der følges op i hhv. sept og marts/april 2020 i halvårsstatus såvel som årsstatus for beskæftigelsesindsatsen Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

49 3 Overordnede lokale sigtelinjer Lokale sigtelinjer Lokale mål Succeskriterie Sigtelinjer i virksomhedsindsatsen Det høje serviceniveau overfor virksomhederne videreudvikles Jobcentret handler proaktivt ift. virksomhedernes behov for arbejdskraft Områder med risiko for flaskehalse følges tæt Opfølgning Der følges op i hhv. sept og marts/april 2020 i halvårsstatus såvel som årsstatus for beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil STAR følge op på udviklingen regionalt og nationalt. - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

50 4 Overordnede lokale sigtelinjer Lokale sigtelinjer Lokale mål Succeskriterie Sigtelinjer i integrationsindsatsen Flygtninge og familiesammenførte integreres på arbejdsmarkedet hurtigst muligt Øget fokus på kvindernes lave beskæftigelsesfrekvens Samarbejdet med civilsamfundet vægtes højt Opfølgning Der følges op i hhv. sept og marts/april 2020 i halvårsstatus såvel som årsstatus for beskæftigelsesindsatsen Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). IGU en udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

51 5 Overordnede lokale sigtelinjer Lokale sigtelinjer Lokale mål Succeskriterie Sigtelinjer i indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Flere borgere flyttes ud på eller tættere på arbejdsmarkedet Borgernes progression mod arbejdsmarkedet følges tæt Opfølgning Der følges op i hhv. sept og marts/april 2020 i halvårsstatus såvel som årsstatus for beskæftigelsesindsatsen Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal blive jobparate eller i beskæftigelse. På landsplan er der kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf godt hhv og er jobparate, svarende til hhv. ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommuner i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af ydelsesmodtagere, der er jobparate, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

52 6 Overordnede lokale sigtelinjer Lokale sigtelinjer Lokale mål Succeskriterie Sigtelinjer i udbetalingsindsatsen Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger understøttes Samarbejdet med kontrolgruppen og udbetalingsenheden videreudvikles Opfølgning Der følges op i hhv. sept og marts/april 2020 i halvårsstatus såvel som årsstatus for beskæftigelsesindsatsen Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligeså vel som fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger, og senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

53 7 Overordnede lokale sigtelinjer Lokale sigtelinjer Lokale mål Succeskriterie Sigtelinjer i indsatsen for udsatte borgere Udsatte borgere støttes i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet Samarbejdet med virksomhederne og lokalsamfundet vægtes højt Opfølgning Der følges op i hhv. sept og marts/april 2020 i halvårsstatus såvel som årsstatus for beskæftigelsesindsatsen Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og ubureaukratisk beskæftigelsesindsats, får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen. og det er derfor vigtigt, at sørge for, at ingen kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen. - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

54 8 Overordnede lokale sigtelinjer Lokale sigtelinjer Lokale mål Succeskriterie Sigtelinjer i indsatsen for borgere med handicap Flere borgere med handicap skal i beskæftigelse Borgere med handicap støttes til fastholdelse på arbejdsmarkedet Opfølgning Den endelige formulering fra Beskæftigelsesministeren kommer i løbet af sommeren. Der følges op i hhv. sept og marts/april 2020 i halvårsstatus såvel som årsstatus for beskæftigelsesindsatsen - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

55 9 Overordnede lokale sigtelinjer Lokale sigtelinjer Lokale mål Succeskriterie Sigtelinjer i indsatsen for de unge Unge motiveres til uddannelse og støttes gennem uddannelsessystemet Samarbejder på tværs understøtter indsatsen Opfølgning Den er intet ministermål specifikt vedr. ungeindsatsen Der følges op i hhv. sept og marts/april 2020 i halvårsstatus såvel som årsstatus for beskæftigelsesindsatsen - Opfølgningsplan Jobcenter Lejre 2018

56 Dialogmøde Beskæftigelsesplan 2019 Onsdag den 9. maj 2018 Kantinen Rådhuset i Allerslev Inviterede: Beskæftigelsesforum, Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Erhverv & Turisme, repræsentanter fra ungeområderne i Lejre Kommune, lokaludvalget i CJS og Ungdommens Uddannelsesvejledning Roskilde/Lejre samt repræsentanter fra Jobcenter Lejre. Velkomst ved Udvalgsformanden Udvalgsformand Christian Plank bød velkommen til dialogtema om beskæftigelsesplanen for det kommende år, der er en tilbagevendende begivenhed i Lejre Kommune. På baggrund af status på den igangværende indsats, de udfordringer som Lejre Kommune står overfor lige nu samt de input, der fremkommer på mødet i dag, vil administrationen arbejde videre med materialet. Dels med udkast til formuleringen af de sigtelinjer, der vil udgøre rammerne for indsatsen fremadrettet. Ligeledes med udkast til Lejre Kommunes Beskæftigelsesplan 2019, der skal godkendes senere på året. Christian Plank redegjorde i øvrigt for, at Lejre Kommune allerede viser gode resultater på rigtigt mange områder, men at vi ikke gør det alene. Det positive og tværfaglige samarbejde med virksomhederne, andre aktører, Sprogskolen, UU, de frivillige, hele lokalsamfundet samt andre afdelinger og centre i Lejre Kommune er altafgørende for, at Jobcenter Lejre fortsat kan skabe gode resultater. Resultatrevision 2017 behandles på Udvalgets møde senere i dag, men gennemgås i overskrifter som indledning til dialogen her. Program: Velkomst ved Udvalgsformand Christian Plank Status på Jobcenter Lejres resultater ved Centerchef Lone Lykke Marker samt Afdelingsledere Gitte Rønman og Lasse Bjerregaard Dialog og opsamling i plenum vedr. udfordringer på de fire fokusområder o Unge på kanten o Borgere på langvarig offentlig forsørgelse o Flere flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse o Indsatsen overfor virksomhederne Afrunding på mødet Status på Jobcenter Lejres resultater Det går godt på unge-området. Lejre Kommune er en social-økonomisk stærk kommune. Mange unge klarer sig godt og flytter til uddannelsesbyerne efter endt skolegang. Vi har dog en mindre gruppe, med mere komplekse problemstillinger, tilbage i jobcentrets indsats. De skal have en ekstraordinær og ofte længerevarende indsats for at kunne indgå på arbejdsmarkedet på sigt. Status på Unge-indsatsen jf. Resultatrevision 2017: Antallet af unge på uddannelseshjælp er faldet fra 94 i dec til 84 i dec. 2017, hvilket svarer til 10,6 pct. 0,6 pct. af arbejdsstyrken i Lejre Kommune er på uddannelseshjælp. Lejre Kommune er derved nr. 1 på Sjælland (RAR), på en delt 5. plads på landsplan og nr. 4 i klyngen. Lejre Kommune har fortsat stort fokus på, at alle unge skal i uddannelse. 1

57 Reform af fleksjob og førtidspension har medført at flere borgere er længere i Jobcentrets indsats. Den gennemsnitlige varighed af fx Jobafklaringsforløb (sygedagpengeforløb, der ikke umiddelbart kan raskmeldes indenfor et år) er steget betydeligt over hele landet. Samtidig er en del borgere nu i længerevarende ressourceforløb (for at genvinde eller udvikle deres ressourcer og dermed undgå førtidspension). Jobcenter Lejre har dog haft succes med at etablere rigtigt mange nye fleksjob for borgere, der ikke har hele deres arbejdsevne til rådighed. Trods stigning i antal borgere på både længerevarende sygedagpengeforløb, såvel som i ressourceforløb, er niveauet i Lejre Kommune stadig fornuftigt, når der sammenlignes med andre kommuner. Status på Indsatsen for borgere på kanten jf. Resultatrevision 2017: Antallet af langtidsledige er steget fra 98 i dec til 107 i dec Således 9,2 pct. det seneste år. Det skyldes dog primært projekt Flere skal med med fokus på at matche flere kontanthjælpsmodtagere op til at være jobparate. Andelen af langtidsledige overfor bruttoledige er dog i alt er 24,2 pct. i dec Det placerer Lejre Kommune som nr. 2 i klyngen, nr. 6 på Sjælland (RAR) og nr. 35 på landsplan. Antallet af borgere i sygedagpengeforløb over 52 uger er alene steget 14 pct. over det seneste år. Borgere i jobafklaringsforløb er steget 74 pct. i samme periode. Udfordringen ses over hele landet, men det gør ikke problematikken mindre. Lejre Kommune er dog stadig nr. 1 (delt) i klyngen, nr. 2 (delt) på Sjælland (RAR) og nr. 13 (delt) på landsplan vedr. niveauet af borgere i jobafklaringsforløb borgere i Lejre Kommune var på offentlig forsørgelse i dec Det svarer til 19,0 pct. af arbejdsstyrken. Lejre er derved nr. 2 på Sjælland (RAR) og nr. 4 i klyngen (delt) og på en delt 11. plads på landsplan. På enkelte områder ses dog stigninger. Antallet af borgere i fleksjob er steget 9 pct. over det seneste år. Fra 312 i dec. 16 til 341 i dec. 17. Antallet af borger på ressourceforløb er steget 13 pct. over det seneste år. Fra 85 forløb i dec. 16 til 96 forløb i dec. 17. Antallet af borgere på førtidspension er faldet 3 pct. i samme periode. Fra 721 i dec. 16 til 702 i dec. 17. Antallet af aktivitetsparate på kontanthjælp er faldet 3 pct. over det seneste år. Fra 79 i dec. 16 til 77 i dec. 17. Tidligere havde Lejre Kommune stort set ingen flygtninge. I en årrække modtog kommunen dog en stor gruppe af flygtninge og familiesammenførte (ligesom resten af landet). En fokuseret indsats har medført, at ca. en tredjedel af de nye borgere i Lejre Kommune nu er i beskæftigelse. Når der alene ses på andel beskæftigede af de borgere, der fik cpr. nummer for tre år siden (2014), ligger Lejre Kommune som en af de bedst placerede kommuner i Danmark. Der er dog stadig en større gruppe af flygtninge og familiesammenførte, modtaget i årene efter, der mangler at blive integreret på arbejdsmarkedet. Status på Indsatsen for flygtninge/familiesammenførte jf. Resultatrevision 2017: Andelen af flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse er steget over de seneste år. 33,2 pct. af målgruppen i Lejre var i beskæftigelse i dec. 2017, hvilket er en fremgang på 6,5 pct.point over det seneste år. Det placerer Lejre Kommune på en 6. plads på Sjælland (RAR), som nr. 5 i klyngen og nr. 31. på landsplan. 2

58 Oplæg og diskussion i plenum vedr. de 4 fokusområder: UNGE PÅ KANTEN Oplæg/kommentarer fra administrationen Lejre Kommune har en del unge uden ungdomsuddannelse, der dog kan udvikle sig og få fodfæste på arbejdsmarkedet med de rigtige indsatser. Den nye unge-reform med oprettelse af FGU (Forberedende Grunduddannelse) kan være en mulighed for denne gruppe af unge, der ikke umiddelbart kan optages på en ungdomsuddannelse.) EGU (Erhvervsfaglig Grunduddannelse) bliver fremadrettet en del af FGUforløbene for unge. Der er god erfaring med EGU-forløb ift. unge med Autisme, ADHD, ADD og Asberger. Pt. afventes beslutning fra centralt hold ift. de nye uddannelsesinstitutioner, der skal huse FGU. Der er en forventning om, at Kohinoor (nuværende Produktionsskole) består og der er allerede indgået et tværkommunalt samarbejde med Greve, Solrød, Høje Tåstrup, Roskilde. Der arbejdes således på at etablere en satellit i Lejre Kommune. Allerede nu spottes de unge med særlige udfordringer i samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), mens Familiehuset har gode erfaring med at have få kontaktpersoner, der har opbygget netværk på institutionerne. Efterværn fungerer, men vi må ofte gå længere, hvis indsatsen skal lykkes. Lejre Kommune læner sig generelt op af unge-indsatsen i Roskilde Kommune, når det gælder tilbud om 10. klasse, idet pladserne pt. købes her. Der arbejdes dog frem mod et tilbud om 10. klasse lokalt på 4- Kløverskolen. I Lejre Kommune er vi blevet meget bedre til overgang fra ung til voksen (kvaliteten i overgangsmøderne er højnet betydeligt). Unge-indsatsen i Jobcenter Lejre er generelt blevet opprioriteret med flere ressourcer og et deraf positivt retningsskifte. Oplæg til dialogen vedr. unge på kanten: Hvordan sikrer vi, at unge med handicap også gennemfører en uddannelse og opnår fodfæste på arbejdsmarkedet? Hvilke forebyggelsestiltag kunne være væsentlige i bestræbelserne på, at få flere unge til at starte og gennemføre en uddannelse? Hvordan styrker vi indsatser omkring unge ved inddragelse af arbejdsmarkeds parter og civilsamfund? Forslag til nye fokusområder/indsatser for de unge på kanten: Opmærksomhed omkring reel jobmulighed efter endt uddannelse Individuelle, men skræddersyede forløb i samarbejde med EGU (fx skoleforløb i kombination med praktik på virksomheder med stor rummelighed) Kombinationsmodeller kan løfte hele området Trygt og velkendt uddannelsesmiljø lokalt Forebygge frafald på uddannelserne Tæt kontakt til de unge på uddannelserne (være til stede for spørgsmål og dialog fx i frokostpausen) Evt. i kombination med mentor Tæt kontakt til virksomhederne/praktikstederne (tæt relation til mester ) Husk at inddrage de unge selv! Husk at vægte de nære relationer højt! Ung til ung-mentor (for at afhjælpe ensomhed og evt. give mulig for deltagelse i fritidsaktiviteter) Dialog med de unge ift. hvad de oplever, virker for dem (for at skabe bedre veje til succes ) 3

59 Kontaktpersoner også i folkeskolens ældste klasser (allerede del af Unge-reform ned til 8. klasse) Evt. Netværk af frivillige (ligesom på flygtningeområdet) Rådgivning ved medarbejdere fra Jobcentret, men anonymt og på uddannelsesstederne (for at undgå barrierer overfor det offentlige ) Tænk ud af boksen (mindre kommunalt)! Evt. inspiration fra Fyn, hvor en borger, der tidligere selv havde haft store udfordringer, indgår i tæt relation med de unge i særlige forløb. Sociale klausuler (er benyttet i perioder, men pt. primært fokus på nære og forpligtende partnerskabsaftaler) Trainee-forløb (allerede på papiret jf. Partnerskabsaftale) Bedstefar-modellen, hvor de faglige organisationer indgår i en støttende relation også fagligt BORGERE PÅ LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE Oplæg fra administrationen Borgerne i denne gruppe har mangeartede problematikker eller barriere ift. arbejdsmarkedet. Fælles for dem alle er dog, at de ikke har været på arbejdsmarkedet længe. Arbejdsmarkedet er under hurtig forandring. For en del ledige over 50 år kan være behov for brancheskift, såfremt deres faglighed er ved at blive udfaset. Forhåbentlig kan en god unge-indsats, med fokus på uddannelse gennem hele livet, forhindre lignende problemer for de lidt ældre på sigt. Pt. vokser gruppen af ledige seniorer dog forholdsvis mere end for andre grupper af borgere. Loven foreskriver hurtigst mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet, så er der job på det område, hvor borgeren allerede har kompetencer/erfaring, så anbefales brancheskift dog ikke. Jobcenter Lejre screener allerede for risiko for langtidsledighed og igangsætter forløb med en mere hyppig indsats for at imødekomme problematikken. Oplæg til dialogen vedr. borgere på offentlig forsørgelse: Hvordan forebygger vi, at borgere ender på langvarig, midlertidig forsørgelse? Hvordan kan vi hjælpe borgere på langvarig, midlertidig forsørgelse tilbage i arbejde? Hvordan kan civilsamfundet støtte indsatsen? Forslag til nye fokusområder/indsatser for borgere på offentlig forsørgelse: Individuelle og tilpassede forløb er også hensigtsmæssige i indsatsen for de lidt ældre ledige Vigtigt med nære relationer og at støtte borgere med mere komplekse problemstillinger Tænk ud af boksen! Udvid paletten! Fx Coahing af ledige i samarbejde med Erhvervshuset. Brug af Anden Aktør Fortsat screening af borgere med risiko for langtidsledighed FLERE FLYGTNINGE OG FAMILIESAMMENFØRTE I JOB OG UDDANNELSE Oplæg/kommentarer fra administrationen Lejre Kommune har haft stor succes med at få mange flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse. Vi mangler dog at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Ligesom på landsplan er beskæftigelsesfrekvensen for dem betydeligt lavere end for mændene. En stor del af de hjemmegående kvinder er dog selvforsørgende. Det opleves generelt, at flygtningene gerne vil integreres hurtigt og i særdeleshed forsørge sig selv. 4

60 Oplæg til dialogen vedr. flygtninge og familiesammenførte: Hvordan fortsætter vi den positive udvikling for flygtninge og familiesammenførte? Hvordan får vi flere kvinder ud i beskæftigelse? Hvordan kan civilsamfundet støtte indsatsen? Forslag til nye fokusområder/indsatser for flygtninge og familiesammenførte: Fokus på kulturforskelle, hvor de skaber barrierer Italesætte, at det er naturligt, at kvinderne indgår på arbejdsmarkedet Fortsat tæt samarbejde med de frivillige og lokalsamfundet Besøgsven/Tæt relation 1-1 i fx hjemmeplejen - Hjælp dig selv ved at hjælpe andre! (understøtter en psykologisk mekanisme, hvor det at hjælpe andre skaber mening og stimulerer egen bedring ) Mange af de forslag, der vedrører unge såvel som ældre ledige borgere, gælder også for flygtninge og indvandrere. Opleves gode resultater eller erfaringer på et område, kan indsatsen bredes ud til flere af jobcentrets indsatsgrupper herunder flygtninge og indvandrere. INDSATSEN OVERFOR VIRKSOMHEDERNE Oplæg/kommentarer fra administrationen Det er vigtigt at sikre et vist flow i arbejdsstyrken, så udbuddet af arbejdskraft kan opfylde virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft løbende. Der er risiko for mangel på uddannede håndværkere på landsplan og de enkelte brancher bærer selv en stor del af ansvaret efter mange år med få lærlinge. Virksomhederne i Lejre Kommune er dog gode til at tage lærlinge. De bruger som udgangspunkt heller ikke billig arbejdskraft fra EU, men rekrutterer lokalt. Der er pt. en tæt og positiv kontakt til virksomhederne. Oplæg til dialogen vedr. indsatsen overfor virksomhederne Hvorledes sikrer vi, at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har brug for? Hvordan understøttes, at virksomheder er parate og motiverede til at tage medarbejdere, der ikke umiddelbart har de faglige og personlige kompetencer, der efterspørges? (mangel på arbejdskraft/det rummelige arbejdsmarked) Hvordan fremmes dialogen med virksomhederne? Forslag til nye fokusområder/indsatser ift. virksomhedernes behov for arbejdskraft: Fokus på områder med mangel på arbejdskraft Fortsat tæt og individuel kontakt til nøglepersoner på virksomhederne Italesætte behov for fortsat at uddanne i tider med mere ro i produktionen Keep it simple! (undgå for meget bureaukrati) Således fortsat højt serviceniveau ift. at hjælpe virksomheder med det administrative Dialogmøder på lokale virksomheder 5

61 Ældrerådet i Lejre Kommune 22. maj, J.nr. 15/4894 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Att.: Overassistent Janie Bitsch Sekretariat & Jura Ældrerådet har modtaget kommunens af bilagt høringsbrev af samme dato angående høring af Årsstatistik 2017, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 over Lejre Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ældrerådet har gennemgået og drøftet oversigten over Ankestyrelsens behandling af klager i 2017, og protokoludskriftet fra SSÆ`s møde den Ældrerådet konstaterer ved gennemgangen af ovenstående at der er sket en stigning i antallet af afgørelser samlet set, og en mindre stigning i antallet af indsendte klagesager. Omgørelsesprocenten er fortsat højere end landsgennemsnittet. Ligeledes kan vi konstatere at hjemviste sager ligger højere end landsgennemsnittet, hvorimod antallet af ændrede / ophævede sager er under landsgennemsnittet, og for nedadgående i Lejre Kommune På CVO`s område er der mange stadfæstelser ( 81 % ), og få omgørelser af de indsendte klager i Ældrerådets bemærkninger Det er vores vurdering at dialog med borgeren i forbindelse med alle former for sagsbehandling, er en afgørende faktor for nedbringelse af antallet af klagesager generelt. God information til borgerne om baggrund for afgørelser er ligeledes en vigtig faktor for antallet af klagesager generelt. Udover den kontinuerlige opfølgning på hjemviste sager, bemærker vi Administrationens gennemgang og opfølgning på 90 sager under serviceloven i Dette vurderer vi positivt, idet det kan betyde en fortsat kvalitetssikring og læring i sagsbehandlingen,ved at: synliggøre behov for konkrete ændringer i sagsbehandlingen synliggøre behov for kompetenceudvikling Ældrerådet ser frem til at følge udviklingen på området, gennem dialog og information fra administrationen. Med venlig hilsen Kirsten Kornval Formand for Ældrerådet Lejre Kommune

62 16/ Lejre Kommunes Handicapråds Høringssvar BU Årsstatistik, Ankestyrelsens behandling af klager i 2017 Handicaprådet (Hcr.) finder årsstatistikken alarmerende negativ. Både fokusgruppeinterviews i f.m. evaluering af Handicappolitik og borgermøder i f.m. Kernevelfærdsudvalgets arbejde har påpeget dårlig og usammenhængende sagsbehandling. Det er positivt, at Lejre Kommune afsætter ressourcer m.h.p. opretning af området. Med venlig hilsen Jan Andersen, formand

63 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2017 Lejre Kommune 27. februar 2018

64 Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har i 2017 modtaget 166 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 180 sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Lejre Kommune og landet som helhed. Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 2017 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Lejre Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Landstotal Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 2017 samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 2017 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Lejre Tilgang Verserende Landstotal Tilgang Verserende

65 Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LAB: LAS: PL: RSL: SDP: SL: ØVR: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension Retssikkerhedsloven Sygedagpenge Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) Almenboligloven, Andre love - tidligere nævnsområder, Boligstøtteloven, Dagtilbudsloven, Integrationsloven, Kontantydelsesloven, Lov om kompensation til handicappede i erhverv, Repatrieringsloven, Seniorjobloven Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring/ophævelse og stadfæstelse, jf. følgende: Afvisning/ bortfald: Hjemvist: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Ændring/ Ophævelse: Stadfæstet: Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse. Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via Ankestyrelsens hjemmeside tal fra Ankestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Tallene for 2017 offentliggøres medio marts. Data og kontakt Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Niels Krog på niek@ast.dk, telefon: eller Niels Thorning nith@ast.dk, telefon:

66 Ankestyrelsens afgørelser indenfor serviceloven, der ikke er stadfæstet i 2017 i Center for Job & social Emne Voksen Ændring Hjemvisning Begrundelse Bemærkning/ kritik Handling Andet Sag Merudgifter Sag Merudgifter - 85 pædagogisk støtte - 97 ledsagelse Sag merudgifter X X X LK har ikke medtaget alle lidelser i vurderingen af om b. er målgruppen for 100. Kommunen er en enhedsforvaltning, og i en afgørelse skal alle muligheder være undersøgt. CJS havde ikke inden afslaget undersøgt om kørsel for borgers barn til privatskole kunne ydes fra CBL LK skal indhente oplysninger der belyser, at borger har højere udgifter til transport og tøjvask end andre. Og om udgifter til særlig sæbe, salve, vaskeklude, handsker er nødvendige for daglig livsførelse. Ingen Borger har fået bevilget 100 med tilbagevirkende kraft. Ingen Der er fejl i sagsbehandlingen. LK har ikke givet klagevejledning eller angivet hovedhensyn. Det skyldes, at der ikke var sendt en afgørelse til borgeren, men en parthøring afsted til familien. Den blev af Ankestyrelsen lagt til grund for afgørelsen skønt det ikke var forvaltningens hensigt. Forvaltningen ville efter endt parthøring sende en endelig afgørelse med klagevejledning og 1 uddybet begrundelse til CJS valgte at løse det ved at bevilge flekstrafik til barnet over borgers sag ( 105 i SL) Sagen er ved at blive genbehandlet. Afd. har etableret et kartotek over hvad almindelige udgifter/forbrug udgør, så oplysningerne er lettere tilgængelige for rådgiverne.

67 borger. Sag behandling Sag aktivitet Sag aktivitet Pædagogisk bistand 85 X X X Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst. Sagen ikke tilstrækkeligt belyst ift. antal støttetimer. Der er stor divergens ml. LK og borgers vurdering af støttebehov. Borger bor hjemme hos mor, og de har ikke ønsket, at der bliver leveret pædagogisk støtte i hjemmet. LK skal undersøge om borger kan flytte i egen bolig og få støtte der. 2 LK har vurderet aflastningsophold til borger efter SL 107. Ankestyrelsen korrigerer at det ydelse efter 84. Borger er indkaldt til samtale men ønsker kun tlf. kontakt. Borger har fået nyt behandlingstilbud i Region Sj. Aftalt med borger, at borger selv skal kontakte os igen, hvis borger ønsker ansøgningen genoptaget. Sagen er ved at blive genbehandlet. Borgers rådgiver har været fraværende og borger ville i første omgang vente på, at rådgiver kom tilbage. Det har trukket ud og nu er en anden rådgiver koblet på sagen. Der blev i sin tid bevilget 3 timers støtte til borger. På møde i december ønskede borger timer nedsat til 1½, da borger i sin hverdag har meget travlt med skole/fritidsaktiviteter. I forbindelse med opfølgning/revurdering af sagen efter Ankestyrelsens hjemvisning er borger flyttet til anden kommune og sagsakter LK må vurdere om vi skal ændre praksis på området. 107 og 84 ligger i to forskellige centre.

68 Note: Sag 7. Pædagogisk bistand 85 Sag 8. Pædagogisk bistand 85 Sag 9. Pædagogisk bistand 85 x x x Borger er gift. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst ift. Funktionsniveau og evt. behov for støtte. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst ift. funktionsniveau og eventuelt behov for støtte. Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst ift. udmåling af timeantal for den pædagogiske støtte. LK udmålte ikke timer til praktiske ting i hjemmet da borger boede hos forældre. Udmålingen skal være mere konkret. er oversendt efter aftale med borger. LK har bevilget støtte til et afklarende forløb ift. evt. behov for pædagogisk støtte. Inden afgørelsen kom, var borger flyttet i egen bolig og støtten var forhøjet. Der er derfor ikke foretaget yderligere, da borger ikke har klaget over den nye udmåling til støtte i selvstændig bolig. LK har tidligere haft en eksterne støtteperson på til borger der primært har fungeret som chaufør for borger. Det ønsker borger fortsat skal ske. Pædagogisk metode i arbejdet med arabisktalende borger, der får 85 er ændret til mere rehabilitering og hjælp til selvhjælp efter LK selv udfører opgaven. 3

69 Der stilles større krav til belysning af sagerne specielt ift. de pædagogiske ydelser og 100. Kommunerne oplever generelt, at Ankestyrelsen har ændret praksis og, at sager ofte hjemsendes med begrundelsen, at de er mangelfuldt belyst. Kommunerne har i regi af Rammeaftalerne for det specialiserede voksenområde indledt en dialog med Ankestyrelsen om dette og om deres ændring af kurs ift. hvornår, en borger kan få pædagogiske ydelser, særlig pædagogisk støtte efter Servicelovens 85. Her har Ankestyrelsen lempet betydeligt op for ydelserne. CJS er ved at udarbejde nye kvalitetsstandarder, der er mere præcise ift. udmåling af støtte. Kvalitetsstandarderne kommer til at hænge sammen med Voksenudredningsmetoden, der er indført i kommunen. Generelt skal afdelingen arbejde med mere præcise beskrivelser i afgørelserne. CJS har for nyligt fået tilknyttet en socialjurist til centret, og hun vil blive inddraget i en opkvalificering på området. 4

70 Kommuneliste for 2017 Udvalgte bestemmelser på voksenhandicapområdet Kommune Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Albertslund 30% 10 3 Allerød 0% 4 - Assens 100% 1 1 Ballerup 20% 15 3 Billund 50% 10 5 Bornholm 67% 6 4 Brøndby 31% 16 5 Brønderslev 25% 16 4 Dragør 100% 3 3 Egedal 19% 21 4 Esbjerg 6% 52 3 Fanø 50% 2 1 Favrskov 12% 25 3 Faxe 14% 7 1 Fredensborg 60% 15 9 Fredericia 0% 5 - Frederiksberg 15% 54 8 Frederikshavn 47% 17 8 Frederikssund 71% 7 5 Furesø 48% Faaborg-Midtfyn 13% 32 4 Gentofte 22% 9 2 Gladsaxe 33% Glostrup 22% 18 4 Greve 35% 23 8 Gribskov 60% 10 6 Guldborgsund 25% 28 7 Haderslev 19% 36 7 Halsnæs 20% 5 1 Hedensted 13% 31 4 Helsingør 27% 22 6 Herlev 29% 17 5 Herning 8% 25 2 Hillerød 18% 11 2 Hjørring 44% Holbæk 21% 29 6 Holstebro 15% 20 3 Horsens 24% 34 8 Hvidovre 47% Høje-Taastrup 32% 28 9 Hørsholm 0% 5 - Ikast-Brande 14% 22 3 Ishøj 12% 17 2 Jammerbugt 32% 19 6 Kalundborg 39% 23 9 Kerteminde 33% 3 1 Kolding 15% 20 3 København 14% Køge 24% 17 4 Langeland 20% 5 1 Lejre 50% 14 7 Lemvig 33% 3 1 Lolland 20% 20 4 Lyngby-Taarbæk 19% 37 7

71 Udvalgte bestemmelser på voksenhandicapområdet Kommune Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Læsø - Mariagerfjord 14% 7 1 Middelfart 50% 12 6 Morsø 0% 1 - Norddjurs 9% 11 1 Nordfyn 22% 36 8 Nyborg 25% 20 5 Næstved 28% 29 8 Odder 0% 8 - Odense 11% Odsherred 8% 12 1 Randers 17% 30 5 Rebild 33% 9 3 Ringkøbing-Skjern 5% 19 1 Ringsted 14% 21 3 Roskilde 15% 26 4 Rudersdal 36% 22 8 Rødovre 0% 11 - Samsø - Silkeborg 30% 20 6 Skanderborg 35% 26 9 Skive 0% 8 - Slagelse 40% 15 6 Solrød 25% 8 2 Sorø 17% 12 2 Stevns 25% 4 1 Struer 33% 9 3 Svendborg 23% 13 3 Syddjurs 4% 24 1 Sønderborg 28% 25 7 Thisted 19% 21 4 Tønder 12% 17 2 Tårnby 21% 14 3 Vallensbæk - Varde 12% 25 3 Vejen 36% 11 4 Vejle 19% 32 6 Vesthimmerland 60% 5 3 Viborg 10% 21 2 Vordingborg 20% 25 5 Ærø 0% 1 - Aabenraa 13% 15 2 Aalborg 16% 56 9 Aarhus 12%

72 Kommuneliste for 2017 Serviceloven 2017 Børnehandicap 2017 Kommune Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Albertslund 43% % 10 4 Allerød 47% % 12 7 Assens 63% % 9 5 Ballerup 33% % 20 9 Billund 53% % Bornholm 29% % 12 1 Brøndby 38% % Brønderslev 45% % 16 6 Dragør 58% Egedal 46% % Esbjerg 33% % Fanø 57% % 1 1 Favrskov 35% % Faxe 42% % Fredensborg 48% % 16 7 Fredericia 34% % 17 7 Frederiksberg 39% % Frederikshavn 46% % Frederikssund 45% % 8 3 Furesø 49% % 15 4 Faaborg-Midtfyn 36% % Gentofte 53% % Gladsaxe 41% % Glostrup 42% % Greve 43% % Gribskov 55% % 8 4 Guldborgsund 40% % Haderslev 32% % 12 5 Halsnæs 46% % Hedensted 32% % 19 7 Helsingør 52% % Herlev 36% % 4 1 Herning 34% % Hillerød 43% % Hjørring 49% % Holbæk 50% % Holstebro 37% % Horsens 38% % Hvidovre 45% % Høje-Taastrup 48% % Hørsholm 25% % 11 5 Ikast-Brande 39% % Ishøj 29% % Jammerbugt 48% % Kalundborg 40% % 13 8 Kerteminde 24% % 15 3 Kolding 41% % København 37% % Køge 59% % Langeland 40% Lejre 41% % 18 9 Lemvig 39% Lolland 42% % Lyngby-Taarbæk 46% % 8 6 Læsø Mariagerfjord 36% % 7 3 Middelfart 49% % 11 6 Morsø 29% % 4 1 Norddjurs 39% % 17 10

73 Serviceloven 2017 Børnehandicap 2017 Kommune Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Omgørelsespct. Sager i alt Heraf omgjorte sager Nordfyn 30% % 10 8 Nyborg 37% % 17 9 Næstved 34% % 11 4 Odder 42% % 2 2 Odense 31% % Odsherred 37% Randers 20% % 9 3 Rebild 29% % 13 2 Ringkøbing-Skjern 38% % 4 2 Ringsted 37% % Roskilde 30% % Rudersdal 45% % 8 4 Rødovre 27% % 7 6 Samsø 0% Silkeborg 33% % 14 5 Skanderborg 37% % Skive 39% % Slagelse 38% % Solrød 44% % 2 2 Sorø 34% % 10 5 Stevns 32% % 2 - Struer 35% % 17 7 Svendborg 43% % Syddjurs 24% % 20 8 Sønderborg 38% % Thisted 33% % 4 1 Tønder 35% % Tårnby 48% % Vallensbæk Varde 36% % 16 5 Vejen 40% % 9 6 Vejle 37% % Vesthimmerland 38% % 2 1 Viborg 32% % Vordingborg 33% % 17 9 Ærø 0% Aabenraa 23% % 11 4 Aalborg 32% % Aarhus 30% %

74 Danmarkskort for socialområdet Ministeriets læsevejledning: Kortet for socialområdet generelt Her indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Dvs. både børneområdet og voksenområdet. Kortet specifikt for børnehandicapområdet og kortet specifikt for særlige bestemmelser for voksenhandicapområdet indgår således i kortet for socialområdet generelt