Selma. Bilag 1. Oversigt over filmens scener

Transkript

1 Bilag 1 Selma Oversigt over filmens scener Del 1: Optakten 1. Nobelprismodtagelsen - MLK modtager Nobelprisen i Norge 0:00 3:00 2. Bomben piger i søndagsskole i kirke rammes af bombe 0:03 5:00 3. Annie Lee Cooper sådan afvises sorte vælgere af hvide embedsmænd 0:05 0:08 4. Det Hvide Hus 1 Præsident Johnson og MLK forsøger at nå til enighed 0:08 12:40 Del 2: Den første konfrontation 5. Selma MLK besøger Selma og slås ned på Hotel Albert 12:40 15:00 6. Det Hvide Hus 2 - FBI chef John Edgar tilbyder præsidenten sin hjælp 15:00 16:10 7. Coretta og MLK hjemme aftenen før Selmakampagnens start 16:10 21:00 8. Ankomsten til Selma brunch i privat hjem 21:00 23:00 9. MLK s første tale i Selma 23:00 27: Mødet med SNCC om strategi og samarbejde 27:10 31: Første demonstration og konfrontation foran retsbygningen 31:10 35: Det Hvide Hus 3 præsidenten reagerer på avis forsiden om Selma 35:00 35: MLK og Abernathy i fængslet 35:30 38: Malmcolm X og Coretta mødes i Selma 38:30 41: Coretta besøger MLK i fængslet Del 3: Optrapning: Mordene på Jimmy Lee og Malcolm X 41:30 43: Guvernør Wallace planlægger overfald på de sorte 43:10 45: Overfaldet i Marion og drabet af 26-årige Jimmy Lee Jackson 45:10 47: MLK besøger Jimmy Lee Jacksons bedstefar 47:40 50: MLK s tale ved Jimmy Lee Jacksons begravelse 50:30 53: MLK forbereder mødet med præsident Johnson 53:50 55: Det Hvide Hus 4 forhandlinger med præsidenten 55:40-58: MLK og Coretta lytter til bånd og MLK melder afbud 58:10 1:04:40 Del 4: Den første march til Edmund Pettus broen 23. Forberedelser til marchen hos sorte og hvide i Selma 1:04:40 1:07: Marchen 1:07:40-1:11: MLK reaktion og invitation via pressen til at deltage i protesten 1:11:30 1:15: Stor tilstrømning og forberedelser inden 2. march 1:15:50 1:21:20 Del 5: Den anden march til Edmund Pettus broen 27. Marchen 1:21:20 1:25: Diskussionen om marchens udfald hos de sorte ledere 1:25:50 1:27:30 1

2 29. Brevet til Coretta 1:27:30 1:29: Overfaldet på hvide præster 1:29:20 1:31: Det Hvide Hus telefonsamtale med MLK og præsidenten 1:31:20 1:33: Samtale i bilen med MLK og John fra SNCC 1:33:10 1:37:20 Del 6: Den tredje march fra Selma til Montgomery 33. Domstolen lovliggør protestmarchen fra Selma til Montgomery 1:37:20 1:40: Det Hvide Hus Guvernør Wallaces sættes på plads af præsidenten 1:40:40 1:44: Præsidentens tale til folket om den nye lov 1:44:10 1:46: Sikkerhedsrådgiverens råd til MLK før marchen 1:46:10 1:48: Marchen mix af gamle filmklip og MLK s tale i Montgomery 1:48:30 1:55: Rulletekster m.m. 2

3 Bilag 2 Glory temasangen fra Selma John Legends Glory er lavet I samarbejde med rapperen Common og er soundtracket på filmen Selma One day, when the glory comes It will be ours, it will be ours Oh, one day, when the war is won We will be sure, we will be here sure Oh, glory, glory Oh, glory, glory Hands to the Heavens, no man, no weapon Formed against, yes glory is destined Every day women and men become legends Sins that go against our skin become blessings The movement is a rhythm to us Freedom is like religion to us Justice is juxtaposition in us Justice for all just ain t specific enough One son died, his spirit is revisitin us Truant livin livin in us, resistance is us That s why Rosa sat on the bus That s why we walk through Ferguson with our hands up When it go down we woman and man up They say, Stay down and we stand up Shots, we on the ground, the camera panned up King pointed to the mountain top and we ran up One day, when the glory comes It will be ours, it will be ours Oh, one day, when the war is won We will be sure, we will be here sure Oh, glory, glory Oh, glory, glory glory Now the war is not over Victory isn t won And we ll fight on to the finish Then when it s all done We ll cry glory, oh glory We ll cry glory, oh glory Selma s now for every man, woman and child Even Jesus got his crown in front of a crowd They marched with the torch, we gon run with it now Never look back, we done gone hundreds of miles From dark roads he rose, to become a hero Facin the league of justice, his power was the people Enemy is lethal, a king became regal Saw the face of Jim Crow under a bald eagle The biggest weapon is to stay peaceful We sing, our music is the cuts that we bleed through Somewhere in the dream we had an epiphany Now we right the wrongs in history No one can win the war individually It takes the wisdom of the elders and young people s energy Welcome to the story we call victory Comin of the Lord, my eyes have seen the glory One day, when the glory comes It will be ours, it will be ours Oh, one day, when the war is won We will be sure, we will be here sure Oh, glory, glory Oh, glory, glory glory When the war is done, when it s all said and done We ll cry glory, oh glory 3

4 Bilag 3 Artikel Optøjerne i Ferguson Foto: Wikipedia (Fra Politiken 17. August 2014 af journalist Birgitte Kjær) Bag om optøjerne i Ferguson: Vreden har ulmet længe i amerikansk ghetto Historien gentager sig. USA oplever igen voldsomme optøjer efter politiovergreb på en afroamerikaner. Michael Brown på 18 går med sin kammerat Dorian Johnson, 22 år, midt på vejen i deres hjemby Ferguson. En politibil ruller forbi, og betjenten beder dem i hårde vendinger om at gå ind på fortovet, men knægtene svarer, at de snart er fremme ved deres destination og vil være af vejen om et øjeblik. Svaret provokerer betjenten, der hidsigt bakker og næsten rammer dem.»hvad sagde I?«, lyder det fra betjenten, som smækker døren op, så den rammer drengene og derefter svinger tilbage på ham selv. Og hvad der siden skete, er politiet og vidner på gaden uenige om. 4

5 Drab fører til oprør Politiet forklarer, at Brown forsøgte at skubbe betjenten ind i bilen og sloges med ham om et våben, mens øjenvidner forklarer, at betjenten greb Brown i nakken. Da han forsøger at slippe væk, trækker betjenten sit våben og skyder. Efter første skud rækker Brown armene i vejret og råber, at han er ubevæbnet. Betjenten fortsætter med at skyde, indtil Brown falder om. Han dør på stedet. Uanset hvilken af de to forklaringer, der stemmer, er resultatet det samme: En betjent har skudt en teenager på grund af en bagatel. Og når der oven i købet er tale om en hvid politimand, der slår en afroamerikansk knægt ihjel, så er det sprængfarligt. Byen Ferguson, der har indbyggere og ligger i staten Missouri, har siden skyderiet lørdag 16. august været i oprør. Men det er ikke tilfældigt, at et politidrab på en ung mand udløser borgerkrigslignende tilstande. Der har længe været spændinger mellem Fergusons autoriteter og de fattige indbyggere. Til det lokale medie, Kmov i St. Louis, siger demonstranten Keyon Watkins, 26, da også om den aktuelle situation i byen:»alt det her har bare hobet sig op - aggressionen er blevet bygget op efter at blive dårligt behandlet dag efter dag«. Historien gentager sig»det minder om noget, vi har set før«, mener Jacob Holt, der som fotograf og foredragsholder har rejst i og beskæftiget sig indgående med USA siden 1970 erne. Han refererer blandt andet til optøjer i Miami i 1980, hvor fire betjente dræbte den afroamerikanske Arthur McDuffie efter en biljagt. De blev frikendt, hvilket resulterede i nogle af de værste raceuroligheder i USA s historie. Han nævner også Rodney King, der blev tæsket af fem politimænd. Selv om et lokalt vidne optog det på video, blev kun to af dem dømt. Frifindelserne resulterede i Los Angeles-optøjerne i 1992, hvor 53 blev dræbt og mere end blev sårede. I Ferguson har sidste lørdags hændelse også bragt byen i oprør. Tung bevæbnet politi er ugen i gennem stødt sammen med demonstranter, der har smadret butikker og kastet med hjemmelavede molotovcocktails. Butiksejere vogter deres ejendom med skarpladte rifler.»det er den der ghettoisering, og vreden der ulmer hele tiden. Forskellen mellem hvid og sort, der bare vokser og vokser«, forklarer Jacob Holt.»Da jeg var derovre i 1970 erne var de hvide seks gange så rige som hvertsort. I dag er de 20 gange så rige«. Han forklarer, at ghettoer som Ferguson, der er præget af fattigdom, stofmisbrug, arbejdsløshed og alskens tænkelige sociale problemer, bliver skabt, fordi hvide flytter ud, når sorte flytter ind.»de sorte bliver skubbet mere og mere ud på et sidespor og lever mere og mere i et parallelsamfund, og vreden vender sig mod autoriteterne«.foto: Charlie Riedel/AP Sorte dømmes hårdere Analysen er den samme fra Mette Nøhr Claushøj, USA-ekspert og medforfatter til den aktuelle antologi Fem år med Obama - forandring vi kunne tro på?.»når det lige er i USA, det eksploderer igen og igen, er de fordi, der ligger en masse racemæssige spænding- 5

6 er i samfundet. Blandt den sorte del af befolkningen er der en stærk oplevelse af strukturel uretfærdighed. Lovgivningsmæssigt må man selvfølgelig ikke forskelsbehandle, men ser man på domme, bliver sorte dømt hårdere end hvide. Mange sorte oplever, at systemet er imod dem«. USA-eksperten refererer, at selv en afroamerikansk borgerrettighedsforkæmper som Jesse Jackson kæmper med racebaserede fordomme.»der er ikke noget mere smertefuldt for mig... end at gå ned ad gaden og høre fodtrin bag mig og tænke på røveri, og så vende sig om, opdage at det er en hvid person og så føle sig lettet«, har han udtalt. Obama kan ikke hjælpe Selv om USA med Obama har fået en sort præsident, er vilkårene for den afroamerikanske del af befolkningen ikke blevet bedre. De har måske nok fået et forbillede og et bevis på, at også sorte kan nå posten som verdens mest magtfulde, men livet i ghettoen er ikke blevet nemmere.»han har gjort meget for undertrykte grupper som homoseksuelle og kvinder, men fordi han selv er sort, kan han ikke gøre noget for dem. Det ville han ikke kunne tillade sig. Alle de hvide, der var skrækslagne for at få en sort præsident, ville få alle deres fordomme bekræftet«, forklarer Mette Nøhr Claushøj. 6

7 Bilag 4 Artikel - Politidrab Foto: Wikipedia (Fra Politiken 7. Juli 2016 af journalist Maria Skjødt) Politiets drab på to sorte mænd har skabt vrede i USA På to dage har to sorte mænd mistet livet i USA, efter de er blevet skudt af politiet. Videoerne er gået viralt på nettet og har skabt vrede i USA. Videoen begynder kort tid efter, at manden er blevet skudt. Blodet har gennemblødt hans hvide t-shirt. Den sorte mand er sunket sammen ved siden af den kvinde, som filmer.»hr. betjent, sig, at det ikke er sandt, hvad du lige har gjort ved ham«, siger kvinden til den politimand, der peger en pistol ind gennem bilens siderude i Falcon Heights, Minnesota. Hun fortsætter:»du skød ham fire gange, sir. Han var bare ved at finde sit kørekort og sin registreringsattest frem, sir«. 7

8 Kvinden hævder at være mandens kæreste, og hun livestreamede minutterne efter skudepisoden onsdag aften på Facebook. Manden døde af skuddene mindre end 48-timer efter, at en video, hvor en anden sort mand bliver skuddræbt af politiet, gik viralt. Alton Sterling i Louisiana Tirsdag blev en mand ved navn Alton Sterling skudt i Louisiana, da han var blevet tvunget til jorden af to politimænd. Episoden blev ligeledes filmet og er ligesom skuddrabet fra Minnesota gået viralt på de sociale medier, hvor det har skabt en storm af vrede og frustration over drabene på de to mænd, som mange mener er ubegrundede. De to episoder sker efter, at der de seneste år har været flere lignende episoder i USA, hvor sorte mænd er blevet dræbt af det amerikanske politi. I videoen fra Minnesota forklarer kvinden flere gange, at de blev stoppet af politiet, fordi bilens ene baglygte var gået i stykker. Da hendes kæreste rækker ud efter sit kørekort i sin lomme for at give det til politibetjentene, bliver han skudt, forklarer hun på videoen. Her siger hun også, at den afdøde mand inden skyderiet havde fortalt politiet, at han havde en pistol i bilen, som han havde våbentilladelse til. Politiet har bekræftet skyderiet ifølge New York Times. Mediet skriver også, at den involverede politibetjent er blevet sendt på orlov. Skudt efter tvunget til jorden Dagen før, hvor den 37-årige Alton Sterling blev skuddræbt af politiet, blev episoden også filmet og lagt på internettet, optaget af to forskellige vidner. I den ene video ser man to politimænd tvinge en sort mand ned på jorden. Herefter trækker den ene betjent noget, der ligner en pistol mod manden på jorden. I et øjeblik bliver kameraet sort, og her hører man det, der lyder som en pistol, der bliver affyret. Det næste man hører på videoen, er en kvinde, som gisper. En mand udbryder»oh, shit«. Kvinden begynder at hulke. Ifølge en officiel meddelelse fra politiet blev betjentene tilkaldt til stedet efter, at en mand havde ringet til dem og fortalt, at han var blevet truet med en pistol. Her kommer de i kontakt med Alton Sterling. Han bliver skudt og dør samme sted, skriver politiet.»du skød ham fire gange, sir. Han var bare ved at finde sit kørekort og sin registreringsattest frem, sir«. Kæresten til den skuddræbte mand i Minnesota Alton Sterling havde en kriminel baggrund, der også indebar domme for ulovlig våbenbesiddelse, skriver New York Times. Hvorvidt politibetjentene vidste det på tidspunktet for drabet, er dog endnu uvidst, skriver avisen. Det amerikanske justitsministerium startede onsdag en undersøgelse af sagen, skriver The Guardian. Demonstrationer efter dødsfald De to videoer med mændenes dødsfald har ledt til store demonstrationer og protester både på de sociale medier og i forskellige steder på gaden i USA. Onsdag aften samlede flere hundrede mennesker sig på stedet, hvor Alton Sterling døde i Louisiana. Flere medier skriver, at der blev sunget»black lives matter«og»hands up don t shoot«. 8

9 I have a dream engelsk version Bilag 5 Foto: Wikipedia Se videoklip fra talen på dr.undervisning: I am happy to join with you today in what will go down in history as the greatest demonstration for freedom in the history of our nation. Five score years ago, a great American, in whose symbolic shadow we stand today, signed the Emancipation Proclamation. This momentous decree came as a great beacon light of hope to millions of Negro slaves who had been seared in the flames of withering injustice. It came as a joyous daybreak to end the long night of their captivity. But one hundred years later, the Negro still is not free. One hundred years later, the life of the Negro is still sadly crippled by the manacles of segregation and the chains of discrimination. One hundred years later, the Negro lives on a lonely island of poverty in the midst of a vast ocean of material prosperity. One hundred years later, the Negro is still languished in the corners of American society and finds himself an exile in his own land. And so we ve come here today to dramatize a shameful condition. In a sense we ve come to our nation s capital to cash a check. When the architects of our republic wrote the magnificent words of the Constitution and the Declaration of Independence, they were signing a promissory note to which every American was to fall heir. This note was a promise that all men, yes, black men as well as white men, would be guaranteed the unalienable Rights of Life, Liberty and the pursuit of Happiness. It 9

10 is obvious today that America has defaulted on this promissory note, insofar as her citizens of color are concerned. Instead of honoring this sacred obligation, America has given the Negro people a bad check, a check which has come back marked insufficient funds. But we refuse to believe that the bank of justice is bankrupt. We refuse to believe that there are insufficient funds in the great vaults of opportunity of this nation. And so, we ve come to cash this check, a check that will give us upon demand the riches of freedom and the security of justice. We have also come to this hallowed spot to remind America of the fierce urgency of Now. This is no time to engage in the luxury of cooling off or to take the tranquilizing drug of gradualism. Now is the time to make real the promises of democracy. Now is the time to rise from the dark and desolate valley of segregation to the sunlit path of racial justice. Now is the time to lift our nation from the quicksands of racial injustice to the solid rock of brotherhood. Now is the time to make justice a reality for all of God s children. It would be fatal for the nation to overlook the urgency of the moment. This sweltering summer of the Negro s legitimate discontent will not pass until there is an invigorating autumn of freedom and equality. Nineteen sixty-three is not an end, but a beginning. And those who hope that the Negro needed to blow off steam and will now be content will have a rude awakening if the nation returns to business as usual. And there will be neither rest nor tranquility in America until the Negro is granted his citizenship rights. The whirlwinds of revolt will continue to shake the foundations of our nation until the bright day of justice emerges. But there is something that I must say to my people, who stand on the warm threshold which leads into the palace of justice: In the process of gaining our rightful place, we must not be guilty of wrongful deeds. Let us not seek to satisfy our thirst for freedom by drinking from the cup of bitterness and hatred. We must forever conduct our struggle on the high plane of dignity and discipline. We must not allow our creative protest to degenerate into physical violence. Again and again, we must rise to the majestic heights of meeting physical force with soul force. The marvelous new militancy which has engulfed the Negro community must not lead us to a distrust of all white people, for many of our white brothers, as evidenced by their presence here today, have come to realize that their destiny is tied up with our destiny. And they have come to realize that their freedom is inextricably bound to our freedom. We cannot walk alone. And as we walk, we must make the pledge that we shall always march ahead. We cannot turn back. There are those who are asking the devotees of civil rights, When will you be satisfied? We can never be satisfied as long as the Negro is the victim of the unspeakable horrors of police brutality. We can never be satisfied as long as our bodies, heavy with the fatigue of travel, cannot gain lodging in the motels of the highways and the hotels of the cities. We cannot be satisfied as long as the negro s basic mobility is from a smaller ghetto to a larger one. We can never be satisfied as long as our children are stripped of their self-hood and robbed of their dignity by signs stating: For Whites Only. We cannot be satisfied as long as a Negro in Mississippi cannot vote and a Negro in New York believes he has nothing for which to vote. No, no, we are not satisfied, and we will not be satisfied until justice rolls down like waters, and righteousness like a mighty stream. 10

11 I am not unmindful that some of you have come here out of great trials and tribulations. Some of you have come fresh from narrow jail cells. And some of you have come from areas where your quest -- quest for freedom left you battered by the storms of persecution and staggered by the winds of police brutality. You have been the veterans of creative suffering. Continue to work with the faith that unearned suffering is redemptive. Go back to Mississippi, go back to Alabama, go back to South Carolina, go back to Georgia, go back to Louisiana, go back to the slums and ghettos of our northern cities, knowing that somehow this situation can and will be changed. Let us not wallow in the valley of despair, I say to you today, my friends. And so even though we face the difficulties of today and tomorrow, I still have a dream. It is a dream deeply rooted in the American dream. I have a dream that one day this nation will rise up and live out the true meaning of its creed: We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal. I have a dream that one day on the red hills of Georgia, the sons of former slaves and the sons of former slave owners will be able to sit down together at the table of brotherhood. I have a dream that one day even the state of Mississippi, a state sweltering with the heat of injustice, sweltering with the heat of oppression, will be transformed into an oasis of freedom and justice. the color of their skin but by the content of their character. I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by I have a dream today! I have a dream that one day, down in Alabama, with its vicious racists, with its governor having his lips dripping with the words of interposition and nullification -- one day right there in Alabama little black boys and black girls will be able to join hands with little white boys and white girls as sisters and brothers. I have a dream today! I have a dream that one day every valley shall be exalted, and every hill and mountain shall be made low, the rough places will be made plain, and the crooked places will be made straight; and the glory of the Lord shall be revealed and all flesh shall see it together. This is our hope, and this is the faith that I go back to the South with. 11

12 With this faith, we will be able to hew out of the mountain of despair a stone of hope. With this faith, we will be able to transform the jangling discords of our nation into a beautiful symphony of brotherhood. With this faith, we will be able to work together, to pray together, to struggle together, to go to jail together, to stand up for freedom together, knowing that we will be free one day. And this will be the day -- this will be the day when all of God s children will be able to sing with new meaning: My country tis of thee, sweet land of liberty, of thee I sing. Land where my fathers died, land of the Pilgrim s pride, From every mountainside, let freedom ring! And if America is to be a great nation, this must become true. And so let freedom ring from the prodigious hilltops of New Hampshire. Let freedom ring from the mighty mountains of New York. Let freedom ring from the heightening Alleghenies of Pennsylvania. Let freedom ring from the snow-capped Rockies of Colorado. Let freedom ring from the curvaceous slopes of California. But not only that: Let freedom ring from Stone Mountain of Georgia. Let freedom ring from Lookout Mountain of Tennessee. Let freedom ring from every hill and molehill of Mississippi. From every mountainside, let freedom ring. And when this happens, and when we allow freedom ring, when we let it ring from every village and every hamlet, from every state and every city, we will be able to speed up that day when all of God s children, black men and white men, Jews and Gentiles, Protestants and Catholics, will be able to join hands and sing in the words of the old Negro spiritual: Free at last! Free at last! Thank God Almighty, we are free at last! 12

13 I have a dream dansk version Bilag 6 Foto: Wikipedia Jeg er glad for at være sammen med jer i dag om, hvad der vil gå over i historien som den største demonstration for frihed i vores nations historie. For fem snese år siden underskrev en stor amerikaner, i hvis symbolske skygge vi står i dag, frihedserklæringen. Dette betydningsfulde dokument kom som en vidunderlig håbets ledestjerne for millioner af negerslaver, der var blevet vansirede i uretfærdighedens ødelæggende flammer. Det kom som et glædesfyldt daggry for at ende deres fangenskabs lange nat. Men ét hundrede år senere er negeren ikke fri. Ét hundrede år senere forkrøbles negerens liv stadigvæk på det skammeligste af raceadskillelsens bånd og diskriminationens lænker. Ét hundrede år senere lever negeren på en øde ø af fattigdom midt i et kæmpemæssigt hav af materiel velstand. Ét hundrede år senere hensygner negeren stadig i afkrogene af det amerikanske samfund og befinder sig i landflygtighed i sit eget land. Så vi er kommet her i dag for at påvise nogle skændige forhold. 13

14 I en vis forstand er vi kommet til vort lands Kapitolium (regeringssædet i Washington, bygget efter gammelromersk forbillede, red.) for at indløse en check. Da grundlæggerne af vores republik skrev forfatningens og uafhængighedserklæringens storslåede ord, underskrev de et gældsbevis, som hver eneste amerikaner skulle arve. Dette bevis var et løfte om, at alle mennesker - ja sorte såvel som hvide - skulle garanteres den umistelige ret til liv, frihed og stræben efter lykke. Det er åbenlyst i dag, at Amerika ikke har indfriet dette gældsbevis, for så vidt angår dets farvede borgere. I stedet for at opfylde denne hellige forpligtelse har Amerika givet negrene en ugyldig check; en check, som er kommet tilbage stemplet: Utilstrækkelig dækning. Men vi nægter at tro, at retfærdighedens bank er gået fallit. Vi nægter at tro, at der er utilstrækkelig dækning i denne nations store bankhvælvinger af muligheder. Så vi er kommet for at indløse denne check; en check, som på anfordring vil give os frihedens skatte og retfærdighedens tryghed. Vi er også kommet til denne hellige plet for at minde Amerika om den barske nødvendighed af, at det sker nu. Der er ikke tid til at tillade sig den luksus at falde i staver eller sløves af gradualisme (den opfattelse, at ophævelse af racediskriminationen skal ske langsomt og gradvis, red.). Det er nu, vi skal stige op fra raceadskillelsens mørke og trøstesløse dal til borgerrettighedernes sollys. Det er nu, vi skal løfte vor nation op af diskriminationens kviksand til broderskabets solide klippegrund. Det er nu, vi skal skabe retfærdighed for alle Guds børn. Det ville være skæbnesvangert for nationen at overse det vigtige i, at det skulle ske nu. Negerens berettigede utilfredshed er som en kvælende varm sommer, der ikke vil være forbi, før frihed og lighed kommer som et oplivende efterår er ikke enden, men begyndelsen. De, der håber, at negeren havde brug for at få afløb for sin vrede og nu vil stille sig tilfreds, vil få en brat opvågnen, hvis nationen fortsætter, som den plejer. Amerika får hverken rist eller ro, før negeren er sikret sine borgerrettigheder. Oprørets hvirvelvinde vil fortsat ryste vor nation i dens grundvold, indtil retfærdighedens lyse dag oprinder. Men der er noget, jeg må sige til mit folk, som står på den varme dørtærskel til retfærdighedens palads. Mens vi arbejder på at indtage vor retmæssige plads, må vi ikke gøre os skyldige i uretmæssige handlinger. Lad os ikke søge at slukke vor tørst efter frihed ved at drikke af bitterhedens og hadets bæger. 14

15 Vi må stedse føre vor kamp på værdighedens og disciplinens høje plan. Vi må ikke tillade, at vor konstruktive protest udarter i fysisk vold. Igen og igen må vi stige til de majestætiske højder, hvor fysisk styrke bliver mødt med sjælelig styrke. Den vidunderlige nye kamplyst, som har bemægtiget sig vores fællesskab, må ikke forlede os til at nære mistillid til alle hvide, for mange af vore hvide brødre har, som deres tilstedeværelse her i dag beviser, indset, at deres skæbne er forbundet med vor skæbne. Og de har indset, at deres frihed er uløseligt bundet til vor frihed. Vi kan ikke vandre alene. Og mens vi vandrer, må vi forpligte os til altid at bevæge os fremad. Vi kan ikke vende om. Der er nogen, der spørger borgerretsforkæmperne: Hvornår vil I være tilfredse? Vi kan aldrig være tilfredse, så længe negeren er offer for politivoldens usigelige grusomheder. Vi kan aldrig være tilfredse, så længe vore tunge, rejsetrætte kroppe ikke kan få et værelse på motellerne ved vejene og hotellerne i byerne. Vi kan ikke være tilfredse, så længe negerens eneste mulighed for at flytte er fra en mindre ghetto til en større. Vi kan aldrig være tilfredse, så længe vore børn berøves deres identitet og fratages deres værdighed, når de møder skilte, hvor der står: Kun for hvide. Vi kan ikke være tilfredse, så længe en neger i Mississippi ikke har stemmeret og en neger i New York ikke tror, han har noget at stemme for. Nej, nej, vi er ikke tilfredse, og vi vil ikke være tilfredse, før retfærdigheden kommer strømmende som vandkaskader og retsindigheden som en mægtig flod. Jeg har ikke glemt, at nogle af jer er kommet hertil fra store trængsler og prøvelser. Nogle af jer er kommet direkte fra trange fængselsceller. Nogle af jer er kommet fra egne, hvor jeres søgen efter frihed har gjort jer omtumlede af forfølgelsens uvejr og rystede af politivoldens storme. I har været den frugtbare lidelses veteraner. Bliv ved med at arbejde i troen på, at ufortjent lidelse vil blive genløst. Vend tilbage til Mississippi, vend tilbage til Alabama, vend tilbage til South Carolina, vend tilbage til Georgia, vend tilbage til Louisiana, vend tilbage til slumkvartererne og ghettoerne i vore nordstatsbyer, i bevidstheden om at på en eller anden måde kan og vil denne situation blive ændret. 15

16 Lad os ikke gå til bunds i fortvivlelsens dal. Jeg siger til jer i dag, min venner, at selv om vi står over for vanskeligheder i dag og i morgen, så har jeg stadig en drøm. Det er en drøm med dybe rødder i den amerikanske drøm. Jeg har en drøm om, at en dag vil denne nation rejse sig og leve op til den sande betydning af sin trosbekendelse: Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige. Jeg har en drøm om, at en dag vil sønnerne af tidligere slaver og sønnerne af tidligere slaveejere kunne sidde sammen omkring broderskabets bord på Georgias røde bakker; jeg har en drøm - Om at en dag vil selv staten Mississippi; en stat, der er ved at kvæles i uretfærdighedens hede, der er ved at gå til af undertrykkelsens hede, forvandles til en oase af frihed og retfærdighed; jeg har en drøm - Om at min fire små børn en dag vil leve i en nation, hvor de ikke vil blive bedømt på deres hudfarve, men på, hvordan de er som mennesker; jeg har en drøm i dag. Jeg har en drøm om, at en dag nede i Alabama, med dens ondsindede racister, med dens guvernør, hvis læber drypper af tomme løfter om indgriben og ophævelse, en dag, netop her i Alabama, vil små sorte drenge og sorte piger kunne tage små hvide drenge og hvide piger i hånden som søstre og brødre; jeg har en drøm i dag. Jeg har en drøm om, at en dag skal hver dal højnes, skal hvert bjerg, hver høj sænkes, bakket land blive fladt og krogede veje blive lige. Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den. Det er vort håb. Det er den tro, jeg tager tilbage til Sydstaterne med. Med den tro vil vi ud af fortvivlelsens bjerg kunne hugge en klippeblok af håb. Med den tro vil vi kunne forvandle vor nations skurrende mislyde til en smuk broderskabets symfoni. Med den tro vil vi kunne arbejde sammen, bede sammen, kæmpe sammen, gå i fængsel sammen, forsvare friheden sammen, i bevidstheden om at en dag vil vi være frie. Det vil være dagen, hvor alle Guds børn med en ny betydning vil kunne synge: Mit land, det er om dig, frihedens søde land, om dig jeg synger. Land, hvor mine fædre døde, land, som er pilgrimmens storhed, fra hver bjergside, lade det genlyde af frihed, og hvis Amerika skal blive en stor nation - så må dette gå i opfyldelse. Så lad det genlyde af frihed - fra New Hampshires vældige bakketoppe, lad det genlyde af frihed - fra New Yorks mægtige bjerge, lad det genlyde af frihed - fra Pennsylvanias svimlende høje Allegheny-bjerge. Lad det genlyde af frihed fra de sneklædte Rocky Mountains i Colorado! Lad det genlyde af frihed fra de bugtede skrænter i Californien! Men ikke kun det; lad det genlyde af frihed fra Stone Mountain i Georgia! 16

17 Lad det genlyde af frihed fra Lookout Mountain i Tennessee! Lad det genlyde af frihed - fra hver bakke og hvert muldvarpeskud i Mississippi. Fra hver bjergside, lad det genlyde af frihed, og når det sker. Når vi lader det genlyde af frihed, når vi lader det genlyde fra hver landsby og hver flække, fra hver stat og hver storby, så vil vi kunne fremskynde den dag, hvor alle Guds børn, sorte og hvide, jøder og hedninge, protestanter og katolikker, vil kunne tage hinanden i hænderne og synge med ordene fra den gamle negro spiritual: Endelig frie! Endelig frie! Gud være lovet, vi er endelig frie!. (Fra bogen Retorik. Levende tale eller tom snak? af Lis Garbers og Sten Høgel, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1996) 17