Nr Maj-Juni årgang

Transkript

1 Nr Maj-Juni årgang Husk Dansk Mølledag Den 18. juni 2017

2 Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Henrik Bestyrelse Susanne Jervelund (Formand) Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Peter Castberg (næstformand) Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf , mobil k_pcastberg@hotmail.com Søren H. Hansen (kasserer) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf louisevej5@mail.dk Per Gliese (sekretær), Sneslev Sognevej 24, 4100 Ringsted, tlf pergliese@gmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188, Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, tlf lumbsaas@teliamail.dk Torben Olsen Malmkærvej 6, Dyringhave, 7361 Ejstrupholm tlf dyringhave@hotmail.com Sevda Metin, Lille Mølle, Lillemøllevej 14, 5853 Ørbæk tlf sevdametin1@gmail.com Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese, Niels Christoffersen og Sveda Metin. Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 450 kr. Henvendelse til Kasserer Søren Hansen Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense, Tlf louisevej5@mail.dk Sydbank, CVR. nr.: SWIFT-BIC: SYBKDK22 IBAN. NR: DK Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 900 kr. 3/4 side: 650 kr. 1/2 side: 500 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med bladannonce 250,- kr. /år Bestilling af ekstra blade. Medlemmer/ møllelaug kan bestille ekstra numre af Møllen hos kassereren. Prisen er 250 kr/ år pr. ekstra bladsæt. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: 600 Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette blad må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, m.v. uden redaktionens skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af dette blad må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 20. juni 2008 med evt. senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Fra formanden Historien om Danmark er DR s meget omtalte serie om Danmarks historie. I det netop viste afsnit om Kong Valdemar Sejr, fortælles om hvordan Danmark var pantsat til tyske hertuger, men blandt andet ved hjælp fra nyanlagte vandmøller, lykkedes det kongen at betale gælden, så landet kunne blive et frit land. Festligheder omkring møller holdes i hævd med den landsdækkende Dansk Mølledag, hvor vi igen kan glæde os over, at over 100 møller holder åbent. På Dansk Mølledag i 2017 fejres på flere møller jubilæum. Ejegod Mølle er rammen om møllens 200 års jubilæum. På Agersø Mølle fejres møllens 125 års jubilæum. Kaleko Mølle har været åbent for publikum som museumsmølle i 100 år. På Pibe Mølle fejrer møllerlauget deres 25-års jubilæum. Uden tvivl er der sikkert flere runde fejringer på møllerne i Tillykke til alle, nævnte og ikke nævnte. Vandmøller er i disse år ofte centrum for festligheder og glade budskaber fra borgmestre og andre politíkere. Hver gang drejer det sig enten om, at der er etableret omløb, og at en vandmølle er nedlagt eller at der er opsat nye vandhjul, som indvies. I denne udgave af Møllen er begge scener repræsenteret. På Dansk Mølledag indvies hele to nye vandhjul på Lille Mølle, hvor Nyborg Kommunes borgmester vil lukke op for vandet. Det første, hvor der etableres omløb skete på Brøndsted Mølle, hvor mølledammen er erstattet et af stort slynget vandløb. Mølledammen er væk og der vil aldrig mere kunne køres med denne mølle. Der blev vist jublende politikere, som fremhævede værdien for fisk og lystfiskere. Det undrer os i Dansk Møllerforening, hvorfor det skal være så svært at prioritere bevaringen af den værdifulde kulturarv vandmøllerne udgør. Vi glæder os over, at så mange frivillige rundt om på de danske vind- og vandmøller er med til at bevare denne del af vores fælles kulturarv. Dansk Møllerforening takker både de mange frivillige og de fonde, som støtter Dansk Mølledag. Med dette ønskes alle en god Dansk Mølledag g en dejlig sommer. Susanne Jervelund, formand Husk! Dansk Mølledag Den 18. juni

3 Indholdsfortegnelse Dansk Mølledag Mølledag andre steder Danske Møllemuseer Møllerne i og omkring Ørbæk ådal - Lillemølle Kaleko Mølle 100 år som museum Gandhi og maleriet af Skovby Mølle Smed- og Kværnbilderen fra Bogø Fra Møllelaugene Møde for nordsjællandske møllers frivillige Møllenoter Bogudgivelse Mærkedage Regnskab Ukendt møllefoto Dansk Mølledag 2017 Med Dansk Mølledag ønsker vi at synliggøre og skabe opmærksomhed om vores danske vand- og vindmøller. I den forbindelse er traditionen med at holde Dansk Mølledag vigtig. Dansk Mølledag 2017 åbnes officielt på Lille Mølle, hvor Nyborg Kommunes borgmester taler om værdien af kulturarven. Vi ses den 18. juni! 77 Kaleko Mølle år som museumsmølle Kaleko Mølle i landsbyen Kaleko lige uden for Faaborg, fejrer i år 100 års jubilæum, som museum. Selve møllen er naturligvis meget ældre. Møllen er indrettet som museum i 1917 med genstande fra møllens drift, og genstande skænket af folk i lokalområdet. Museet viser således landbokultur fra 1800-tallet. I dag drives Kaleko Mølle som museum under Øhavsmuseet Faaborg. 67 Danske møllemuseer I forbindelse med, at Kaleko Mølle kan fejre 100 år som museumsmølle, har vi skrevet lidt om nogle af landets øvrige museumsmøller. Så læs mere inde i bladet, og bliv inspireret til møllemuseumsbesøg i den kommende sommer. God fornøjelse! 81 Smeden og Kværnbilderen fra Bogø F r a s m e d e m e - ster Leif Nowicki på Bogø, har vi modtaget denne lille beretning om hans korte, men spændende bekendtskab med bildning af møllesten. Oplæringen skete på Brdr. Clausens Maskinfabrik i Toreby på Lolland, i forbindelse med Leif Nowickis uddannelse som smed. Forside: Den gamle vandmølle, med det grønne bindingsværk, derfor kaldet Grønne Mølle, har fået lavet sin vandhjulsaksel igen. Så nu kører vandhjulet. Møllen er udtaget til konkurrencen om at blive blandt de flotteste 16 stråtækte gårde i Danmark. Foto: Klaus Hansen Midtersiderne: En smuk 100 årig museumsmølle, Kaleko Mølle, tæt ved Faaborg. Foto Henning Terkelsen Bagsiden: På Langeland knejser Bagenbjerg Mølle fra sin bakke, som rammen om et bestyrelsesmøde i Dansk Møllerforening, og vidne om Bodil & Oles kæmpe arbejde med at restaurere den. Senest med en ny omgang. Foto: Per Gliese 59

4 Dansk Mølledag 2017 Af Susanne Jervelund Den 24. danske mølledag holdes den 18. juni 2017 med over100 åbne møller over hele landet. Igen i år er planlægningen sket i et udvalg, nedsat af Dansk Møllerforening og Møllepuljen. Tak til stor indsats fra alle der var medvirket til, at mølledagen igen har kunnet realiseres. Dansk Mølledag modtager i år støtte fra Augustinusfonden, Møllerens Fond, Mads Clausens Fond og Brebølfonden. Tak til fonde for støtten, for uden var det ikke muligt at arrangere dagen. Dansk Mølledag har sin egen webside, hvor alle oplysninger om deltagende møller kan findes. Adressen er dk, og af hensyn til brugere uden ø, kan siden også findes på www. danskmolledag.dk Der bliver et samlet PR- arrangement på Lille Mølle ved Nyborg, hvor vi håber at kunne sætte ekstra fokus på betydningen af møller som kulturarv. En nu helt færdigrestaureret Lille Mølle, er klar til den officielle åbning af mølledagen Foto: Flemming Kristensen Stubmøllen i Lumpzig, her åbnes officielt den tyske mølledag Lille Mølle er istandsat med to nye vandhjul. På mølledagen den 18. juni 2017 vil borgmester Kenneth Muhs fra Nyborg Kommune sætte hjulene i gang. Museumsinspektør Ellen Warring fra Odense Bys Museer fortæller om møllen, og der vil være rundvisning på stedet. 60

5 Mølledag andre steder Möllornas Dag i Skåne Föreningen Skånska Möllor arrangerer mølledag med omkring 50 åbne møller i Skåne hvert år den første søndag i juli. Der er forskellige aktiviteter på møllerne, heraf vil der på omkring 20 møller blive formalet korn til mel. I Skånska Möllar arbejder man for at bevare så mange af de historiske møller for eftertiden som muligt. Det gælder både møllebygninger, møllerhåndværket og de øvrige håndværk, som kræves for at drive og bevare en mølle. Læs mere på se/foreningen-skanska-mollor/ Formålet med den tyske mølledag, er at skabe opmærksomhed og interesse blandt offentligheden for møller. I 2015 deltog 1092 historiske møller fordelt over alle delstater i mølledagen. Den første tyske mølledag blev afholdt i Læs mere for 19. gang i dagene 17. og 18. juni 2017, og der er fokus på kulturarvens mangfoldighed og håndværk. Der vil i hele Frankrig være mulighed for at opdage eller genopdage den rige kulturarv steder er åbne og der forventes besøgende. Læs mere på Deutsche Mühlentag Den tyske møllerforening, Deutschen Gesellschaft für Mühlenkunde und Mühlenerhaltung e.v. holder den landsdækkende mølledag mandag i pinsen, den 5. juni I år holdes det traditionsrige fællesarrangement i Thüringen på stubmøllen i Lumpzig. Hovedtaler er Ministerpræsidenten fra Thüringen Herr Bodo Ramelow. Vindmøllen i Lumpzig er af de ældste (1732) vindmøller Thüringen. Møllen er interessant at besøge, idet de to kværne er placeret side om side og er drevet af kun ét drev. Dette giver møllen en høj historisk bevarelse og industri-historisk værdi. Møllen er blevet restaureret inden åbningen af den tyske mølledag. National Mølledag i Holland Siden 1974 har hollandske møller deltaget i den årlige nationale Nationale Molendag den anden lørdag i maj. I år blev den 45. mølledag afholdt den 13. og 14. maj Mølledagen er den største årlige begivenhed for hollandske møller og møllelaug. Der køres med mange møller, og udover formaling er der organiseret mange former for aktiviteter, fra pandekagebagning til musikfestivaler. I år deltog 900 møller med forskellige arrangementer. Mølledag i Frankrig Journées du Patrimoine de Pays et Molins er ikke kun mølledag, men en hel weekend, hvor der sættes særlig fokus på den franske kulturarv i hele landet. Det sker i samarbejde med andre organisationer, der arbejder for bevaring og formidling af kulturarven. I år holdes dette arrangement National Mills Weekend I UK afholdtes landsdækkende mølledage den 13. og 14. maj Arrangør er SPAB Mills Section, som arbejder for bevaring af historiske vind- og vandmøller. Indtil fremkomsten af dampmaskinen og elektriciteten, var møllerne den primære energigiver til utallige processer, såsom produktion af mel, papir, klæde, samt i smedjer og oliepresning. Det er endnu muligt at opleve mange af disse processer ude på møllerne temaet er ingeniører og opfindere - en måde at fejre de ingeniører og møllebyggere, der byggede møller og udviklede teknologi og maskiner. Læs mere på / 61

6 MØLLEDAG 18. JUNI INDVIELSE AF LILLEMØLLE : EFTER ET ÅRS RESTAURERINGSARBEJDE KAN VI NU ÅBNE DØRENE TIL EN AF DANMARKS BEDST BEVAREDE VANDMØLLER.. Kl Kl Kl PROGRAM FOR DAGEN : Formanden for Dansk Mølleforening, Susanne Jervelund, indleder Dansk Mølledag Borgmester Kenneth Muhs holder tale og starter møllehjulene. Museumsinspektør Ellen Warring fra Odense Bys Museer fortæller om møllen. KOM OG VÆR MED TIL AT OPLEVE MØLLEN MALE MEL. Møllen har fået nyt tag og nye møllehjul, gavlen er renoveret og alle stendiger er sat om. Projektet har kunnet lade sig gøre med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og A.P. Møller Fonden. Kl Kl. ca. 13 D Vi demonstrerer hvordan man maler korn og der kan købes mel fra butik Økomølleriet. Kan der købes helstegt pattegris med kartoffelsalat samt øl og sodavand. Herefter hygge og samvær. Duoen DAGSLYS kommer, og spiller.!1 62 LILLEMØLLEVEJ 14, 5853 ØRBÆK

7 Dansk Mølledag 2017 Sjælland Kastelsmøllen Kastellet 1, 2100 København Ø Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: møllen er åben Brøndbyvester Mølle Brøndby Møllevej 37, 2605 Brøndby Åbent: Kl Entre: Gratis broendbyvester-moelle/ Aktiviteter: Møllen er åben med salg af kaffe og kage. Ellested Vandmølle Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby Åbent: kl Entre: Adgang til Frilandsmuseet 65,- kr. frilandsmuseet Aktiviteter: Rundvisning og formaling af rug Karlstrup Stubmølle Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby Åbent: kl Entre: Adgang til Frilandsmuseet 65,- kr. frilandsmuseet Aktiviteter: Rundvisning. Fuglevad Vindmølle Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby Åbent: kl Entre: Adgang til Frilandsmuseet 65,- kr. frilandsmuseet Aktiviteter: Rundvisning. Læsø Stubmølle Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby Åbent: kl Entre: Adgang til Frilandsmuseet 65,- kr. frilandsmuseet Aktiviteter: Rundvisning. Hørsholm Mølle Ved Møllen 8, 2970 Hørsholm Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Håndværktøjsudstilling, Værksteder, model af Hirschholm Slot 1:50. Karlebo Mølle Kirkeltevej 161C, 2980 Kokkedal Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning og fortælling om møllens og områdets historie. Pibe Mølle Høbjergvej, 3200 Helsinge Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører hvis der er vind. Folkedans og fejring af 25 års jubilæum i møllelauget. Melby Mølle Møllebakken, 3370 Melby Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning på møllen. Aktiviteter for børn & Voksne. Salg af kaffe og kage. Højsager Mølle Højsagervej 8, 3480 Fredensborg Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Kom og hør om renoveringen. Medbragt mad kan nydes ved møllebakken Jægerspris Mølle Møllevej 50, 3630 Jægerspris Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben Skenkelsø Mølle Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører og maler mel. Børneaktiviteter og veteranbiludstilling Ringsted Vindmølle Køgevej 41, 4100 Ringsted Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører og Morten viser rundt. Kornaktiviteter på museet. Herluflille Mølle Suså Landevej 68, 4160 Herlufmagle Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning, salg af kaffe, kage pølser, hjemmebrygget øl m.m. Skovsgård Mølle & Bagerimuseum Fladholtevej 6, 4200 Slagelse Åbent: kl Entre: Gratis ogbagerimuseum.dk Aktiviteter: Der bages hele dagen Agersø Mølle Agersø Møllevej 14, 4230 Skælskør Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: 125 års jubilæum. Rundvisning og kørsel med møllen. Kaffesalg, loppemarked og folkedans foran møllen. Kanehøj Mølle Kanehøj Møllevej 53, 4230 Skælskør Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Arbejdende værksteder, salg af kaffe, kage, øl, vand. Møllen kører. Salg af lokale produkter. Løve Mølle Knudstrupvej 6A, 4270 Høng Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning og kørsel med gl. motor. Salg af sorte sild. Børnekor og arbejdende stande. Tadre Mølle Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører og er åben med rundvisning. Butik og Møllecafe. Ulstrup Mølle Røsnæsvej 365, 4400 Kalundborg Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører, hvis der er vind Nr. Jernløse Mølle Møllebakken 2, 4420 Regstrup Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Husflid, hestevognskørsel, boder, gymnastik, hornorkester, spejdere, hoppeborg og meget mere. Skamstrup Mølle Skamstrupvej 29b, 4440 Mørkøv Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører, og der sælges kaffe og kringle. Støvlekast, ponyridning og pandebrødsbagning Lumsås Mølle Lumsås Møllevej 6, 4500 Nykøbing Sj. Åbent: Kl Entre: Kr. 20,-/gratis Aktiviteter: Møllen kører hvis der er vind + rundvisning Rørvig Mølle Søndervangsvej 7, 4581 Rørvig Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben Ølsemagle Mølle Ølsemaglevej 90, 4623 Ll. Skensved Åbent: Kl Entre: kr.20,-/0,- Aktiviteter: Møllen vil være åben og vingerne drejer. 63

8 Viemose Mølle Viemose Gade 105, 4771 Kalvehave Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Se mølle under restaurering Bornholm Egeby Stubmølle Nexøvej 74, 3720 Åkirkeby Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen åben og kører Pedersker Kirkemølle Søndre Landevej 208, 3720 Åkirkeby Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Salg af mel, kaffe og kage m.m. Aarsdale Mølle Gaden 44, 3740 Svaneke Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen åben - stenværksted Kuremøllen Svanekevej 65, 3740 Svaneke Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning, kaffe, musik, gl. motor kører m.m. Svaneke Stubmølle Møllebakken 13, 3740 Svaneke Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen åben og guide. Melsted Mølle Melstedvej 25, 3760 Gudhjem Åbent: Kl Entre: Kr. 70,- Aktiviteter: Mølleren vil være på møllen, og landbrugsmuseet er åbent Vang Vandmølle Vandmøllevej 8, 3790 Hasle Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben Lolland og Falster Ejegod Mølle Ejegodvej 4, 4800 Nykøbing F Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Gudstjeneste, legetøjsmuseum, kørsel med møllen og salg af forfriskninger Majbølle Mølle Majbølle Byvej 82, 4862 Guldborg Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Kræmmermarked, møllecafe og kørsel med møllen Eskilstrup Mølle Eskilstrup Vestergade 11, 4863 Eskilstrup Åbent: kl Entre: Gratis Facebook Aktiviteter: Loppemarked, madtelt, auktion, kaffe og kage Torkilstrup Mølle Torkilstrupvej 10A, 4863 Eskilstrup Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllegudstjeneste kl Stouby Mølle Stovbyvej 19A, 4873 Væggerløse Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører, samt aktiviteter og udstillinger. Musikalsk underholdning det meste af dagen. Gedesby Mølle Kobbelsøvej 1, 4874 Gedser Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Mannequinopvisning, ponyridning, hoppeborg, kaffe og kage. Kettinge Mølle Grønnegadevej 1B, 4892 Kettinge Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører, og aktiviteter hele dagen. Ny omgang kan ses. Kappel Stubmølle Kappelvej 6, 4900 Nakskov Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben og kører, friluftsgudstjeneste kl. 11. Salg af øl, vand, vafler og is. Masser af boder og salg af halmsild m.m. Vindeby Mølle Marrebæksvej 22, 4913 Horslunde Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Udstilling af traktorer og landbrugsmaskiner. Friluftsgudstjeneste. Stubmøllen fra Fejø Meinckesvej 5, 4930 Maribo Åbent: kl Entre: Kr. 60,-/kr. 10,- Aktiviteter: Møllen åben og den kører hvis vejret tillader det. Forskellige aktiviteter i forbindelse med museet. Fejø Mølle Herredsvej 278A, 4944 Fejø Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører hvis der er vind + rundvisning. Møllecafeen er åben, og sælges kaffe & kage. Koncert med Andre Morray m/band. Loppemarked Fyn Lumby Mølle Slettensvej 294, 5270 Odense N Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Kræmmermarked, kunsthåndværk, udstillinger, spillemandsmusik og kørsel med møllen m.m. Viby Mølle Rødbækvej 36, 5370 Mesinge Åbent: Kl Entre: Kr.10,- Aktiviteter: Rundvisning Aarup Mølle Møllebakken, 5560 Aarup Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning og mølleorkester Grubbe Mølle Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Åbent: Kl Entre: kr. 50,- Aktiviteter: Rundvisning i Vand- og vindmølle. Salg af kaffe og kage. Kaleko Mølle Prices Havevej 38, 5600 Faaborg Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben. Udstillinger. Aastrup Mølle Svendborgvej 303, 5600 Faaborg Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Kunsthåndværk & antikmarked Øxnebjerg Mølle Odensevej 121, 5610 Assens Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning, og salg af forfriskninger. Ulbølle Mølle Fåborgvej 127, 5762 Vester Skerninge Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning Egebjerg Mølle Alpevej 36, 5771 Stenstrup Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Udstilling om det sydfynske naturlandskab, samt udsigt fra møllens glastop over Fyn og det sydfynske øhav Egeskov Mølle Grønnebjergvej 1a, 5772 Kværndrup Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Markedsdag på P-pladsen og rundvisning i møllen og sag af mel. 64

9 Sulkendrup Mølle Sulkendrupvej 1, 5800 Nyborg Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning i den renoverede møllebygning, kaffe/te og hjemmebag, og se turbinen. Møllefilm om Sulkendrup Mølle Dyrehave Mølle Dyrehavevej 84, 5800 Nyborg Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben Lille Mølle Lille Møllevej 14, 5853 Ørbæk Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Officiel åbning af Dansk Mølledag Rolfsted Mølle Skinnegyde 2, 5863 Rolfsted Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Markedsdag med masser af aktiviteter og rundvisning og fortælling om møllens historie. Salg af forfriskninger. Langeland Skovsgård Mølle Påøvej 1, 5900 Rudkøbing Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben, og der er rundvisning. Der males mel hvis vinden blæser, og der bages snobrød. Bagenbjerg Mølle Løkkebyvej 3, 5953 Tranekær Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning Tranekær Slotsmølle Lejbøllevej 3, 5953 Tranekær Åbent: kl Entre: Kr. 10,- /gratis Aktiviteter: Rundvising. Kaffe & Kage Jylland Sillerup Mølle Sillerup Møllevej 33, 6100 Haderslev Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Kørsel med mølle og dieselmotor, bagning, hestevognskørsel og meget mere. Aabenraa Slotsmølle Ved Slottet 1, 6200 Aabenraa Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning og salg af kaffe/kage Damgaard Mølle Foldingbrovej 6, 6230 Rødekro Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning, møllen kører, traktorudstilling, salg af boghvedegrød, vafler, kaffe m.m. Højer Mølle Møllegade 13, 6280 Højer Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning i møllen, pandekagebagning for børn, rundvisning, hestevognskørsel, folkedans m.m. Dybbøl Mølle Dybbøl Banke, 6400 Sønderborg Åbent: Kl Entre: Kr. 25/15,- dybbol-molle Aktiviteter: Møllen kører og der males korn Havnbjerg Mølle Tingstedvej 8, 6430 Nordborg Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning i møllen. Se restuareringsarbejdet der er afsluttet. Elstrup Mølle Fynshavvej 12, 6430 Nordborg Åbent: Kl.9-18 Entre: kr.10,-/0,- Aktiviteter: Rundvisning i mølle og museum. Vibæk Møllerne Vibæk Mølle 3, 6470 Sydals Åbent: Kl Entre: kr.20,-/0,- Aktiviteter: Udstillinger, musik, arbejdende stande Poul la Cour Museet Møllevej 21, 6600 Vejen Åbent: kl Entre: Kr. 50,-/0,- Aktiviteter: Rundvisning Jels Mølle Møllegade 5, 6630 Rødding Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører. Cafe med hjemmebag og udstilling med lokal kunstner. Sønderho Mølle Vester Land 44, 6720 Fanø Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen åben, kaffe & kage, samt Sønderhoning dans Mandø Mølle Mandø, 6760 Ribe Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben Nørholm Vandmølle Stokkebrovej 9, 6800 Varde Åbent: Kl Entre: kr. 30,- Aktiviteter: Kørsel med møllen og rundvisning Lydum Mølle Åvej 31, 6830 Nr. Nebel Åbent: Kl Entre: Kr. 30,-/0,- Aktiviteter: Rundvisning i møllen. Turbine og dieselmotor kører Bundsbæk Mølle Bundsbækvej 25, 6900 Skjern Åbent: Kl Entre: Kr. 75,- Aktiviteter: Møllen er åben og historisk dyrskue Børkop Vandmølle Vandmøllevej 4, 7080 Børkop Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen og museet har åbent Uldum Mølle Skolegade 25, 7171 Uldum Åbent: kl Entre: Kr.10/30,- Aktiviteter: Rundvisning, salg af kaffe, boller m.m. + bagagerumsmarked. Uhre Mølle Tarpvej 23, 7330 Brande Åbent: kl Entre: Kr. 20,- Aktiviteter: Møllen kører - udstilling Borbjerg Møllekro Borbjerg Møllevej 3, 7500 Holstebro Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllemuseum og restaurant åben Aa Mølle Remmerstrandvej 188, 7620 Lemvig Åbent: kl Entre: Kr. 20,- Aktiviteter: Møllen kører. Udstilling af håndarbejde, og mange arbejdende stande med masser af enestående ting. Klostermøllen Vestervig Klostermøllevej 73A, 7770 Vestervig Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører. Salg af kaffe og kage Gylling Mølle Gylling Østergade 4H, 8300 Odder Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben. Masser af aktiviteter i forbindelse med Gylling Byfest 65

10 Odder Vand- og Dampmølle Møllevej 3-5, 8300 Odder Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben Brundby Stubmølle Brundby Vej 23a, 8305 Brundby Åbent: Kl Entre: Gratis Facebook Aktiviteter: Møllen kører hvis der er vind. Gudstjeneste kl. 14. Salg af vafler, kaffe, øl, vand m.m. Kolby Mølle Kåsevejen, 8305 Samsø Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben Ørnbjerg Mølle Stubbevej 2, 8410 Rønde Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen kører, og udstilling. Kaffe, kage og lokalt øl. Baunhøj Mølle Bavnehøjvej 31, 8500 Grenaa Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Mølleaktiviteter og gammelt håndværk. Vestermølle Oddervej 80D, 8660 Skanderborg Åbent: Kl Entre: Kr. 30,- Aktiviteter: Møllen kører og mølleren vil fortælle om møllens historie Gl. Rye Mølle Møllestien 5, 8680 Ry Åbent: kl Entre: Kr. 30,-/0,- Aktiviteter: Møllen kører, hestevognskørsel, arbejdende værksteder, husflid, snobrød. Salg af brød, kaffe og mad fra grillen Bjerre Mølle Stenderupvej 15, 8781 Stenderup Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning i møllen. Energimuseet/Riisagermøllen Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Åbent: Kl Entre: Kr. 110,-/90,-/0,- Aktiviteter: Rundvisning og aktiviteter for børn Lyshøj Mølle Lyshøj Møllevej 16, 8970 Havndal Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning på møllen. Øster Sundby Vindmølle Forårsvej 59, 9220 Aalborg Ø Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen maler korn. Åbningstale ved Mads Duedahl. Udstilling af modelbyggede skibe, samt Ålborg Forsvars- og Garnisionsmuseum, salg af kaffe, kage, øl & vand. Snobrød og pandekager til børnene. Godthåb Hammerværk Zincksvej 2B, 9230 Svendstrup Åbent: Kl Entre: Kr. 40,- /gratis Aktiviteter: Rundvisning og vandring til Ridemands Mølle. Besøg i den gamle smedie. Huul Mølle Huulmøllevej 12B, 9240 Nibe Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen er åben, samt spadsertur til Vokslev Vingård Vodskov Mølle Møllebyggervej 4, 9310 Vodskov Åbent: kl Entre: Gratis Aktiviteter: Udstilling fra Horsens Hammer Hjemstavnsforening Dorf Vind- og Vandmølle Storskovvej 39, 9330 Dronninglund Åbent: kl Entre: kr. 50,- Aktiviteter: Udstilling og masser af aktiviter og åbent hus i begge møller. Havnø Mølle Havnøvej 40, 9560 Hadsund Åbent: kl Entre: Kr. 40,-/0,- Aktiviteter: Møllen kører og der er musik hele dagen. Kaffe, hjemmebag og pandekager af møllens eget mel kan købes, og meget mere. Bælum Historiske Mølle Skolevej, 9574 Bælum Åbent: Kl Entre: Kr. 10,- /gratis Aktiviteter: Rundvisning, og veterantraktorer. Aurion Mølle Guldagervej 525, 9800 Hjørring Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning og foredrag i mølleriet, samt nybagte boller fra bageriet Vennebjerg Mølle Skallerupvej 812, 9800 Hjørring Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Rundvisning og kørsel med møllen, samt spillemandsmusik Østerklit Stokmølle Plantørvej Tversted Klitplantage, 9881 Bindslev Åbent: Kl Entre: Gratis Aktiviteter: Møllen og udstilling er åben 66

11 Stubmøllen fra Vesterby på Fejø. Her på sin nye plads på museet i Maribo. Foto: Per Gliese Danske møllemuseer Af Susanne Jervelund Møllemuseet på Kaleko Mølle kan i år fejre 100 års jubilæum. Vi siger tillykke med en kort og helt ufuldstændig gennemgang af andre museumsmøller, primært fra de store friluftsmuseer. Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby Frilandsmuseet er landets ældste friluftsmuseum, og blev oprettet i Det startede beskedent med ganske få bygninger i et hjørne af Kongens Have i København. Fuglevad Vindmølle Allerede i 1901 var pladsen blevet for trang, og Frilandsmuseets stifter, Bernhard Olsen, købte et stykke jord på 12 tdr. land omkring den gamle Fuglevad Vindmølle i Sorgenfri. Der var både en vindmølle og en vandmølle ved Fuglevad, men det er i dag kun vindmøllen, der er bevaret som funktionel mølle. Karlstrup Stubmølle Karlstrup Stubmølle står som vartegn for Frilandsmuseet. Møllen stod oprindelig i landsbyen Karlstrup, nogle kilometer nordvest for Køge. Den var placeret nær kirken, hvor der også lå en vandmølle. Her var den i drift, indtil Frilandsmuseet overtog den i Møllen blev delvis fornyet i 1763, og ifølge en dendrokronologisk undersøgelse af møllens tømmer, som Nationalmuseet foretog i 1992, stammer det meste af møllen herfra. Ellested Vandmølle Møllen hørte oprindelig under herregården Lykkesholm, og lå ved Ørbæk Å på Østfyn. Den blev, sammen med møllegården, overtaget af Frilandsmuseet i 1949, og genopført i årene op til Ellested Mølle er et af de fineste eksempler på dansk møllebygning, og museet har søgt at placere møllen i landskabet, på samme måde, som den lå på Fyn. I de efterfølgende år er flere møller kommet til, heriblandt Stubmøllen fra Læsø, som blev købt af Nationalmuseet i 1951, og genopført på Frilandsmuseet i Melstedgaard på Bornholm Melsted Stubmølle Melstatrøntan er denne mølles bornholmske navn. Møllen har været gennem mange ændringer. Den er flyttet to gange, ombygget, udvidet og moderniseret flere gange. Den blev opført i Aarsballe som en typisk lille stubmølle -Træbene Mølle - i slutningen af 1700-tallet. Herfra blev den flyttet til Tejn i Stod siden 1938 ubrugt i ca. 70 år, fredet og ejet af Foreningen Bornholm. Efterhånden groede træer op omkring møllen, og det blev besluttet, at flytte møllen til Melstedgaard i I 2009 kunne man på Mestedgaard indvie møllen, som siden er vist frem for de besøgende på museet, og der males af og til korn på møllen. 67

12 Fuglevad vindmølle og Ostenfeldgården. Møllen som senere dannede rammen om Frilandsmuset i Sorgenfri. Foto ca ? Foto: Møllens arkiv Stubmøllen i Tejn på Bornholm, fotograferet omkring år 1900? Foto: Møllens arkiv Frilandsmuseet i Maribo Vesterby Mølle Den gamle stubmølle, kommer oprindelig fra øen Fejø, der ligger ud for Lollands nordlige kyst. Oprindelig havde øen to vindmøller, en i Østerby og en i Vesterby, men i 1924 blev Vesterbys mølle købt og flyttet til Frilandsmuseet i Maribo. I 2009 fik Museum Lolland-Falster mulighed for at sætte den gamle stubmølle i stand, takket være velvillige fonde. Under restaureringen blev der foretaget dendrokronologiske undersøgelser, som viste, at stubmøllen stammer fra Det gør dermed denne mølle til en af Danmarks ældste. Den fynske landsby De første tanker om, at anlægge et friluftsmuseum i Odense blev fremsat i 1919, men først i 1942 begyndte arbejdet som et beskæftigelsesprojekt under anden verdenskrig. Allerede i 1944 åbnede museet en friluftsscene, som blev kaldt en festplads. Her blev der i årene efter krigen samlet tusindvis af fynboer til alsang og andre kulturelle begivenheder. Den fynske Landsby blev åbnet som friluftsmuseum den 1. april 1942 under overværelse af kong Christian den 10. Der er to møller på museet: Maderup Vindmølle og Davinde Vandmølle Maderup Mølle Maderup Mølle er en jordstående ottekantet hollandsk vindmølle, som er tækket med rør. Maderup 68 Mølle var oprindelig beliggende i Maderup ca. 10 kilometer sydvest for Bogense, men den blev i 1941 nedtaget og genopført i Den fynske Landsby i Møllen er funktionsdygtig og meget inventar er bevaret. Davinde Vandmølle Davinde Vandmølle lå oprindelig i Davinde ca. 15 kilometer sydøst for Odense, men blev i 1942 købt af Odense Museum til friluftsmuseet. Hele den store møllegård blev derefter pillet ned, affotograferet, nummereret sten for sten, stolpe for stolpe, og genopført af Nationalmuseet, på sin nuværende plads, i Den Fynske Landsby. Kaleko Mølle i Faaborg I det bakkede sydfynske landskab ligger Kaleko Mølle, som er en gammel vandmølle med rødder tilbage til 1600-tallet. Den sidste møller, Søren Pedersen beboede møllen indtil Da møllen nu var ophørt, var det nær ved, at bygningerne var blevet revet ned. Heldigvis skete der det, at sognepræsten i Faaborg, pastor Barsøe, fik den idé, at møllen skulle bevares som museum. Ejeren af møllen, lensbaronen på Holstenshuus var interesseret i at støtte ideen, og skænkede mølle og grund til Foreningen Kaleko Mølle, Ellested Mølle som oprindelig hørte under herregården Lykkesholm, ved Ørbæk Å på Østfyn. Den blev flyttet, og genopført på Frilandsmuseet i Sorgenfri omkring Foto: Per Gliese som allerede i 1917 havde indrettet museum i vandmøllebygningerne. Møllen har været åben for publikum i 100 år og kan i 2017 fejre dette jubilæum. Den gamle By i Aarhus Friluftsmuseet i Aarhus udviklede sig fra Landsudstillingen i 1909, hvor Borgmestergården var byens lokalhistorisk bidrag. I 1914 åbnede museet som del af byens botaniske have. Gennem årene er museet tilføjet mange bygninger, og flere tidsperioder kan opleves. Der er tre møller på museet: Møllerup Vandmølle, Tuesbøl Stubmølle og Svanninge Stampemølle. Møllerup Vandmølle Vandmøllebygningen er fra 1837, og der er underfaldshjul. Der er bevaret inventar bl.a. grynk-

13 værn, skråkværn og pillekværn, og der er vandføring til møllen. Møllen var i drift indtil 1917, hvor den blev nedtaget og genopført i købstadsmuseet. Møllerup Mølle, også kaldet Madses Mølle, lå oprindelig i Feldballe på Mols, ved Møllerup Bæk syd for Rønde. Tuesbøl Stubmølle Tuesbøl Mølle, eller Stubmølle fra Varde, som Den gamle By i Århus betegner den, stod oprindelig ved Frøstrup Hovedgård, men blev flyttet til Varde i Her stod den til 1866, hvorefter den blev flyttet til Tuesbøl. Her malede den indtil 1930, da købstadsmuseet overtog møllen. Svanninge Stampemølle Bindingsværksbygning opført 1824 i Svanninge ved Fåborg. Genopført i Den Gamle By Stampemøllen er en vandmølle med overfaldshjul, dvs., at vandet føres i en rende hen til midt over hjulets overside, hvorved vandets hastighed og vægt udnyttes optimalt. Stampemøller har været kendt i Danmark siden 1500-tallet og lå altid ved en å, som kunne levere den nødvendige drivkraft. Møllen kan både bruges som stampemølle til valkning af det grove, heluldne vadmelsstof og til maling af korn. Stubmøllen blev flyttet til Hjerl Hede i 1931, og sammen med Vinkelgården var møllen den første spæde begyndelse til bygningssamlingen i museet. Eriksholm Vandmølle Vandmøllen på Hjerl Hede er bygget som en kopi af Karmark Mølle mellem Viborg og Randers. Mølleværket stammer fra Eriksholm Mølle i Egtved Sogn som omtales første gang 7. maj Mølleværket blev købt af Museet på Hjerl Hede i 1939, og installeret i møllebygningen i en ændret kopi af Karmark Mølle. Møllen har tre kværne, der alle er flyttet med til museet. Møllen drives ved vand fra Mølleåen, og har et underfaldshjul. Møllen er fuldt funktionsdygtig og maler mel. Tejn Mølle her på sin nye plads ved Melstedgård, tæt på byen Gudhjem. Foto: Møllens arkiv Rangstrup Stubmølle ved Haderslev Museum Rangstrup Mølle er opført i Møgeltønder, og flyttet til Rangstrup først i 1800-tallet. I 1912 blev den flyttet til Haderslev Museum. Møllen er placeret i anlægget foran Haderslev museum, og kan ses uden at betale entre. Den er velholdt, har gangtøj og kværne og fungerer som museumsmølle. Stubmøllen i Vesterby på Fejø ses her i baggrunden, på sin oprindelige placering inden flytningen. Foto: Per Glieses postkortsamling Stubmøllen fra henholdsvis Store Heddinge og Frøslev, nu på Hjerl Hede Museet, hvor den nyligt har gennemgået en større restaurering. Foto: Per Gliese Stubmøllen fra Frøslev på Hjerl Hede Stubmøllen fra Frøslev blev oprindeligt opført i Store Heddinge i året 1778, men blev i 1886 erhvervet af møller Nielsen Thomsen, som overførte den til Frøslev. Møllehuset drejes ved hjælp af spillet, som er forbundet til møllens trappe med en jernkæde. Vingerne er 20 meter lange, og møllens arbejdsydelse ved passende vind anslås til tønder korn i timen. 69

14 Møllerne i og omkring Ørbæk ådal - Lillemølle Af Flemming Kristensen Jeg tænker at skrive om de møller, eksisterende som ikke eksisterende, som har haft tilknytning til Ørbæk å, de tilstødende vandløb omkring, og de herregårde med tilhørende møller, som ligger i området. At jeg vælger at starte med Lillemølle betyder hverken, at den er den største, den første, den med den mest stormomsuste historie eller den kedeligste. Det skyldes, den er ny restaureret, og snart åbnes igen til mølledagen. I 1690 skrives der, at skvatmøllen Lillemølle er lagt øde for over 40 år siden. Den Lillemølle vi kender i dag, er bestemt ikke en skvatmølle, er hverken lille og bestemt ikke lagt øde. Hvordan opstår så dette postulat? Forklaringen er lige så simpel, som den er uromantisk. Skvatmøller, også kaldet kvarkmøller, er horisontalmøller, som er den enkleste form for møller, man kunne lave. Men den type mølle skriver jeg om ved anden lejlighed. Først fra midten af 1100-tallet, da klostrene indfinder sig i Danmark, kommer den nyeste teknologi inden for mølleriet til landet. Munkene medbringer både viden, og håndværksmæssige evner, til et land med en ringe teknologisk udvikling. Med et kommer der gang i byggeriet af møller både med underfaldshjul og overfaldshjul. Kong Valdemars Jordebog fra 1231 nævner flere møller i kongens eje. Senere udlever kong Valdemar Atterdag sin drøm som møllebygger, da der på hans befaling opføres det største antal vandmøller i en regents regeringstid. Møllen, som vi i dag kender som Lillemølle, bygges antageligt som Lundemølle i starten af 1600-tallet, ved den å som biskop Jacob Lille Mølle omkring Foto & Copyright: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv Madsen, i skrifterne efter sine visitatsrejser, omtaler som Koxbye å. Men han har nogle underlige navne på nogle af åerne, så der kan sås lidt tvivl om selve navnene på åerne. Koxbye er det gamle navn for Kogsbølle, hvor Holckenhavn har sin oprindelse i form af gården Kogsbøllegård. Men møllen kan meget vel være ældre, idet den kan have eksisteret længe, måske i en anden form, inden den bliver nævnt i de officielle papirer. Biskop Jacob Madsen skriver om Refsvindinge sogn, at der er 3 møller som drives af å som løber ved Koxbye, hos Jacob Ulfelds, 2 kværne. Rulle Mølle, en skvat mølle med 1 kværn. Hvordan møllen har været udstyret, hvilken form den har haft og hvem der har ejet den må blive et gæt. Og her kan da lige nævnes at Lillemølle/Nymølle/Lundemølle har haft nogle interessante ejere. Den Jacob Ulfeldt som omtales, er ham der i 1578 blev sendt til Rusland som leder af en delegation, der skulle forny det dårlige forhold til Rusland. Her skulle han Interessen for lille Mølle har altid været der. Foto & Copyright: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv efter sigende have overskredet sine beføjelser og faldt i unåde, og fik frataget alt sin ejendom. Senere ejes det af Ellen Marsvin, hvis datter Kirsten Munk var elskerinde til Christian den 4. De fik børn sammen, men forholdet sluttede under stor skandale, da Kirsten Munk havde en affære med Rhingreven Otto Ludvig. Så er det Kirsten Munks datter Leonora Christine, og hendes mand, Corfitz Ulfeldt, som er ejere, indtil de begår landsforræderi under svenskerkrigen. Efter deres fængselsstraf bebor de Ellensborg, indtil de flygter videre til udlandet. Vi ved faktisk langt mere om de farverige personer der har ejet møllen, end vi ved om den første mølle. Men vi ved, at den har ligget cirka 500 meter nedstrøms for den nuværende placering, der hvor smedebækken løber sammen med Ørbæk å. Geologien taget i betragtning på dette sted, er dertikke umiddelbart muligt at lave den store mølledam, og det kan pege i retning af en underfaldsmølle. Selv på det gamle sognekort fra 1800, virker placeringen ulogisk, set med vores øjne. Det eneste der giver mening er, at hvis ønsket om en større tilgængelig vandmængde, overstiger 70

15 ønsket om en høj faldhøjde. Der er ingen rester på stedet, der kan indikerernoget om en eventuelt dams udformning og opbygning. Antageligt har møllen, som ligger, og lå, placeret i Refsvindinge sogn, allerede dengang hørt ind under baroniet Holckenhavn. Dette skyldes, at ikke mindre end 6 fæstegårde i Refsvindinge, foruden møllen, hørte til Holckenhavn. Lundemølle afbrændes af svenske soldater i 1658, da de opdager at møllen maler korn til de danske soldater på Nyborg slot. Episoden udmærker sig som den eneste større skarnsstreg, som de svenske soldater lavede i omegnen, da de efter indtagelsen af Nyborg slot, var travlt optaget af at udbygge og forbedre voldene omkring slottet til eget formål. Efter svenskekrigenes afslutning opføres møllen, angiveligt under navnet Nymølle, på sin nuværende placering. I den næste periode optræder den under fortegnelserne af møllerne i Nyborg len, der i rentemester Svend Gissels optegnelser i havde intet mindre end 18 erhvervsmøller, stadig under navnet Nymølle. Og jeg skal hverken bære ved til bålet, eller støtte fordommene om, at datidens bønder var stokkonservative, men bare i mit stille sind konstatere at møllen skifter navn til Lillemølle. Et er hvad øvrigheden kalder møllen, noget andet er, hvad bønderne kalder den. Dette kunne indikere, at skvatmøllen Lillemølle, havde været placeret i umiddelbar nærhed af Nymølle. Møllen, og dens beboere lever en forholdsvis rolig, men ikke ukompliceret, tid. Fæstegårdene i Refsvindinge er på det her tidspunkt delt mellem herregårdene Holckenhavn, Ørbæklunde, Juulskov, en enkelt til godset Krumstrup ved Ryslinge, og så selvfølgelig nogle til kongen og kirken. Og det er den perfekte grobund til ufred, idet de forskellige fraktioner, opdelt efter hvilken herregård de er fæstet under, bekriger hinanden, både på bystævnet, på byens tre vange og med regulære tæskehold som kom frem, og turnerede gennem byen efter mørkets frembrud. Her havde mølleren den eneste fordel, at leve uden for landsbyens ufredelige rammer, hvilket ellers almindeligvis blev tolket som en klar ufordel. I 1760 sker så det, at godset Juulskov sælges til Frederich Poulsen Bagger, som i den grad var en særpræget mand. Frederich Poulsen Bagger var opvokset på hovedgården Risinge ved Kerteminde. Senere uddannet som teolog ved latinskolen i Odense. Ved selvstudier, grundet surhed i benene læst til læge, senere kirurg og apoteker. Igen studeret til jurist i København, og ansat som hushovmester på Brahetrolleborg, senere birkedommer i Brahetrolleborg len. Som birkedommer forpagter af Brændegård ved Korinth, hvor hans passion for landbrug stortrives. På Brændegård, men især på Juulskov, fiflede han med planteavlsforsøg, som han personligt passede. Han udgav flere videnskabelige værker om jordbrug, og slog også sit navn fast som landsøkonom, hvorved han endte som etatsråd. Han havde det store mål, at samle Juulskovs besiddelser, der lå spredt i 9 kirkesogne, i kun 2 kirkesogne. Nemlig kirkesognene Kullerup og Refsvindinge. Baroniet Holckenhavn var i første omgang afvisende for ideen. Men 5000 rigsdaler fra Bagger til baron Holck åbnede for mageskifte for 6 fæstegårde af Holckenhavns i Refsvindinge med de fæstegårde Juulskov havde i Vindinge og Rosilde. Men et blev Lillemølle den eneste besiddelse Holckenhavn havde i Refsvindinge sogn. Og efterhånden som de fæstere, som oprindeligt var fæstet af Holckenhavn, faldt fra og blev erstattet af nye, der ligesom hovedparten af Juulskovs fæstere foretrak Aasmølle, som deres vanlige mølle, følte mølleren på Lillemølle sig mere og mere isoleret. Ved en kongelig forordning, underskrevet den 23. april 1781, blev det nu muligt for bønderne, at træde ud af fællesskabet, og få udskiftet jorden og samlet på et sted. Dette havde stor interesse for mølleforpagter Anders Esbesen, som havde forpagtet møllen i Og allerede i 1781 begav møller Anders Esbesen sig til Juulskov, hvor han søgte foretræde for godsejer Niels Nielsen får sig en pibe tobak i haven. Foto & Copyright: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv Bagger. Her forklarede han sine bekymringer om, at stå under 2 herremænd, henholdsvis Holckenhavn som fæster og Juulskov som var jordadministrator over møllerens jord. Bagger fattede sympati for møllerens problemer, men fastholdt, at mølleren skulle indgå en aftale med byens bønder, som han (Bagger) ville tilslutte sig hvis den var rimelig. Her blev det vedtaget at mølleren kunne få samlet sin jord omkring møllen, og derved træde ud af fælleskabet. Udgifterne forbundet herved skulle mølleren selv afholde, samt at rullegangen (hegnet) skulle lægges på møllerens jord. Bagger godkendte aftalen, som også blev underskrevet af godsforvalter Jantzen på Holckenhavn, da husherren Mogens Frederik Anthon Iver Baron Holck på Holckenhavn på det tidspunkt var 9 år, og ingen administrator endnu var udpeget for ham. Således levede møller Anders Esbesen i fred fra 1782, som den første, der fik udskiftet sin jord i Refsvindinge sogn, indtil 1787, hvor sagen blev indklaget for rentekammeret. Holckenhavn mente de som partshaver havde fået en ufordelagtig aftale. Den 30. marts 1787 indkaldte landvæsenskommissionen til åstedsmøde. Bagger, som var aldrende og dårligt 71

16 Mølleejer Niels Nielsen smører lejer. Foto & Copyright: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv gående, mødte personligt op. Men forinden havde den gamle mand forlangt, at blive kørt derned i hemmelighed for at vurdere sagen på egen hånd og opmåle. Bagger mødte derfor yderst velforberedt op til mødet, som Bagger holdt i en venlig tone, men i et juridisk fast greb. Han havde beviser for, at mølleren havde snydt, og ikke overholdt aftalen, idet rullegangen lå på byens jord i stedet for møllerens. Dette var ellers en fast aftale. Herved havde mølleren uretmæssigt tilegnet sig jord, som ikke var hans. Bagger foreslog, at man kunne, for møllerens regning, føre det tilbage til den gamle ordning hvor jorden lå spredt rundt omkring på byens tre vange. Sagen blev pure afvist i rentekammeret, og alt forblev, som det var. Dermed kunne møller Anders Esbesen, som havde været gift 3 gange og havde 18 børn, ånde lettet op, da sagen ingen omkostninger fik for ham. Dermed var der ro på møllen indtil 1827, hvor den brænder ved et uheld. Her er det Anders Esbesens søn, Niels Andersen, det går ud over. Her bliver det husket, at faderen Anders Esbesen havde uddelt korn, mel og gryn til nødlidende og brandramte i Nyborg by efter den store brand i Borgerne gjorde her gengæld overfor møllerens familie, og møllen blev hurtigt genopført som en typisk fynsk mølle med 2 overfaldshjul og 3 kværne. Møllen var fæste af samme famillie fra Anders Esbesen via Niels Andersen, Peder Nielsen og til Christian Nielsen. Den 18. december 1900 køber Christian Nielsens søn, Niels Nielsen, møllen fri af fæstet for kr., som var en betydelig sum. I 1918 fjernes det overfaldshjul, som sidder tættest på vejen. Møllen, som var i drift indtil 1954, overgår senere til Niels Nielsens søn, Poul Christian Nielsen. Denne sælger møllen, grundet alder og mangel på arvinger, til nationalmuseets mølleekspert Anders Kragh Jespersen i Dette er så enden på slægtens historie på Lillemølle i omkring 200 år. Lille Mølle år 2017, restaureret og klar til at male mel igen. Foto: Flemming Kristensen MUSEUM VESTSJÆLLAND, RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE Omvisning i møllen Udstillinger: En tidsrejse i Ringsted Kommune Landbrug, natur og samfund Skiftende særudstillinger og aktiviteter Tirsdag, onsdag, torsdag 11-16, Søndag Januar og enkelte helligdage lukket. Særåbning og omvisning i udstillinger kan aftales. Museumsbutik og café samt udendørs spiseplads til fri afbenyttelse. Køgevej 41, 4100 Ringsted Mølle: Morten Sørensen Tlf eller Museum: Tlf eller ringsted@vestmuseum.dk Ringsted Vindmølle drives som en selvstændig enhed med Ringsted Museum og Arkiv, der er en del af Museum Vestsjælland sammen med de kulturhistoriske museer i Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø og Slagelse. 72

17 Møllerestaurering Siden 1827, har vi i familiefirmaet Fa. Karl D. Petersen drevet håndværk af høj kvalitet. Vi gør en særlig indsats for at sikre fremtiden for de historiske vind- og vandmøller, og hjælper gerne med at udarbejde ansøgning af midler til restaurering af din mølle. For at sikre den bedste kvalitet i vores arbejde med vind- og vandmøller, samarbejder vi hver gang med dygtige og erfarne møllerestauratører. Vi uddanner løbende vores medarbejdere i de gamle håndværkstraditioner bl.a. gennem den anerkendte Restaureringsuddannelsen. Vi har udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for private, kommune, region og stat. Herudover har vi udført beredskabsplan i forbindelse med brand. Ring på telefon for evt. fremvisning af projekter og referencer, eller se mere på vores hjemmeside Sillerup Mølle Nye vinger, svikstilling, istandsættelse af kværne, renovering af etagedæk og krøjeværk. 73

18 74

19 75

20 76 Sneglerup Møllevej Grevinge Tlf Fax Mobil

21 Mølleren på Kaleko Mølle åbner for vandet. Foto: Anders Jespersen Kaleko Mølle 100 år som museum Af Tissel Lund-Jacobsen, museumsinspektør Øhavsmuseet. Kaleko Mølle i landsbyen Kaleko lige uden for Faaborg, fejrer i år 100 års jubilæum, som museum. Selve møllen er naturligvis meget ældre. Faktisk er Kaleko Mølle den ældste møllebygning, der er bevaret på Fyn. Vi ved, at der har eksisteret en vandmølle så tidligt som i 1440, hvor mølleren på Kalekogaard hed Isse Petersen. Stuehuset er opført i 1652, men selve mølleværket, med to vandhjul og kværne er sandsynligvis fra starten af 1600-tallet. I middelalderen havde møllen ét vandhjul og én kværn. Måske stammer møllen helt tilbage til Valdemar Atterdags regeringstid mellem Gården fremstår i dag med møllehus og stuehus i en fritliggende længe, som er bygget ind i terrænet, og derfor fremstår meget lavtliggende. Derudover eksisterer nordfløjen, som var kostald (som i Møllen omkring Foto: Øhavsmuseet Faaborg 77

22 Kostald, lo og vognport på Kaleko Mølle, omkring På billedet ses også den sidste møller på stedet, Søren Petersen. Foto: Øhavsmuseet Faaborg dag bruges som café), en ladebygning mod syd og et lille 3-fags hus. Østfløjen og sydfløjen er bukket under for tidens tand. Den sidste møller Søren Pedersen var møller på Kaleko i tidsrummet 1877 til 1912, da han fratrådte, var det ikke længere rentabelt at drive møllen, og den stod til nedrivning. Men dette blev heldigvis bremset af driftige folk fra Faaborg by. Møllen er indrettet som museum med genstande fra møllens drift, og genstande skænket af folk i lokalområdet. Museet viser således landbokultur i 1800-tallet, og kan fremvise hele to fungerende vandhjul. Mølleværket blev restaureret af Nationalmuseet i 1960 erne. En del af mølledammen blev reetableret, og der blev installeret en pumpe, der pumper vandet tilbage fra fraløbet til dammen for at sikre tilstrækkelig vandtilførsel til, at hjulene kan køre. I 2015 skænkede A.P. Møller Fonden et nyt vandhjul til møllen. I dag drives Kaleko Mølle som museum af den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. Møllen er fredet, og bygningerne ejes stadig af Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening. For de fleste mennesker er Kaleko Mølle kendt som nissebandens mølle, den fungerede nemlig som kulisse for julekalenderen Nissenbanden, som blev sendt så sent som i december 2015, hvilket vi stadig kan mærke effekten af, så tak til DR. De seneste år har Kaleko Mølle været åben for publikum fra Dansk Mølledag i juni og frem til midten af august, hvor skolernes sommerferie slutter. Møllen holder åben ved hjælp af frivillige kustoder, som lægger et uvurderligt arbejde samt sjæl og glæde i den gamle vandmølle. Vi fejrer møllens jubilæum med en reception den 21. juni 2017 kl og i hverdagene i uge 27 er der daglige rundvisninger og aktiviteter. Se mere på Øhavsmuseets hjemmeside dk og facebook. 78

23 Det er desværre ikke lykkedes at skaffe en affotografering af maleriet med Skovby Mølle, som skulle hænge i Gandhis stue, men et luftfoto fra omkring 1950, viser fint hvordan stedet så ud med tilhørende bageri, og øvrige bygninger. Billedet er venligst stillet til rådighed af møllens nuværende ejere. Gandhi og maleriet af Skovby Mølle Af Susanne Jervelund Gandhi er kendt for sin store uselviske gerning for Indien. Gandhi levede fra 1869 til Han uddannede sig til jurist i London, inden han rejste til Sydafrika. Tilbage i Indien startede han i 1919 ulydighedskampagner mod den engelske kolonimagt for at opnå indisk selvstyre. Gennem årene organiserede han mange aktioner baseret på princippet om passiv modstand, også kaldet civil ulydighed. Gandhi selv levede et simpelt liv med bøn, faste og meditation. Han var vegetar, spandt og vævede selv sit tøj. Han havde en ged, som fulgte ham, og som han kunne malke, når han trængte til noget at drikke. På mange måder en sælsom mand. Hvordan kommer så forbindelsen til Skovby Mølle? I Indien var der flere danske missionærer, heriblandt Anne Marie Petersen fra Ullerslev på Fyn. De danske missionærer havde anlagt skoler, hvor der blev undervist efter danske principper. På skolerne var der de såkaldte Grundtvig Halls, etableret efter principperne fra de danske folkehøjskoler. Gandhi kendte til disse skoler, og var meget interesseret i Danmark. I 1919 skriver Anne Marie Petersen følgende om en samtale, hun havde haft med Gandhi, hvor han siger følgende: Ja, jeg vil gerne tage til Danmark. Det er et af de lande i verden, vi kan lære mest af. Indien er et stort landbrugsland; men vi har behov for at lære fra dansk landbrug; vi har brug for et godt offentligt uddannelsessystem, fagforeninger, andelskasser og andelsselskaber som i Danmark. Desværre nåede Gandhi ikke at komme til Danmark, men havde gennem årene en del kontakt med flere danskere i Indien. Udover danske diplomater og missionærer, var det også søfolk, som fik kontakt til Gandhi. En af dem var kaptajn August Hansen fra Næsgård på Falster, som gennem mange år sejlede på Indien. Kaptajn Hansen blev gode venner med Gandhi. I deres samtaler blev det til mange fortællinger om Danmark, som Gandhi på en måde kom til at holde meget af. Et af de første ting kaptajn Hansen bemærkede var, at Gandhis spinderok var gammel, slidt og peb og 79

24 knirkede ynkeligt. Derfor lovede han, at skaffe en ny rok fra en rokkedrejer Olsen i Stubbekøbing. Samtidigt fortalte han om den smukke by ved havet omgivet af frodige marker. Gandhi fik rokken, der til inderens forundring spandt med en yndig og lykkelig melodi om fred og tryghed. Fortællingerne om Danmark var om et frodigt land, hvor ingen sultede. I Indien havde Gandhi oplevet flere hungerperioder, og hvert år var der mange tusinder, som døde af sult. I Danmark, fortalte kaptajn Hansen, var der store vindmøller med fire vældige vinger, der drejede i blæsten. De malede markens korn til mel, som blev til brød og føde for landets folk. Der blev dyrket så meget korn på markerne, at der var føde til alle. I Danmark sultede ingen, fordi der var mad nok, og vilje til at hjælpe enhver fattig. I Indien var det ret beset, lige modsat. Landbruget kunne ikke forsyne den store befolkning med nok mad, og der var ingen vindmøller til at hjælpe med at forarbejde afgrøderne. For Gandhi kom Danmark til at stå som monument og symbol på frodighed og menneskelighed. Den guddommelige kraft fra vinden blev brugt til at male korn til mel på de mange møller. Kaptajn Hansen fortalte om Skovby Mølle fra hans hjemegn ved Stubbekøbing. En lokal bonde fra Skovby, Chr. Olsen, havde malet et maleri af møllen, og det lovede Kaptajn Hansen at skaffe til Gandhi. Det skulle hænge i Gandhis stue over rokken fra Stubbekøbing. Desværre nåede Gandhi ikke at se maleriet, før han blev dræbt den 30. januar 1948 ved et snigmord. Men kaptajn Hansen holdt sit ord. Maleriet af Skovby Mølle blev sendt til Indien, og hænger i dag i Gandhis Mindehal i Calcutta ved Gangesfloden. Resterne af en truet Skovby Mølle, i februar Foto: Per Gliese I 1980 taler den nordjyske forfatter Niels Anesen med Chr. Olsen. Han fortæller om sit liv, der leves i perioder. De første 33 år var på barndomsgården i Skovby, de næste 33 år på gården i Farnæs, som han selv bygger. Nu har sønnen overtaget gården, og han selv er flyttet i et mindre hus. Han fortæller, at kaptajn Hansen kom for at bede om maleriet af Skovby Mølle, som Chr. Olsen havde malet. Men Chr. Hansen ville ikke af med originalen, så han lavede en kopi. For han mente, at for inderne var det nok ligegyldigt. Danmark og en dansk mølle, er vel lige så mærkeligt for inderne, som Indien er for danskerne. Niels Anesen ser det originale maleri af Skovby Mølle, som er afbildet med græssende køer i forgrunden. Han konkluderer, at der er kærlighed i dette billede. En blid naturfølelse, og der er fred over de røde køer, der giver mælk til små kalve og børn. Kilde: Anesen, Niels: Den danske mølle i Gandhis mindehal. Årsskrift1980. Lokalhistorisk Arkiv, Nørre Alslev Kommune Petersen, Anne Marie: Danmarks Verdensmission,

25 Møllen på Bogø er øens vartegn, og det ser nu ud til at den bliver restaureret. (læs mere under Møllenoter) Foto: Per Gliese Smeden og kværnbilderen fra Bogø Af: Leif Nowicki I 1956 blev jeg efter 7 års skolegang, ansat som arbejdsdreng hos Brdr. Clausens Maskinfabrik i Toreby på Lolland. Det var en fabrik grundlagt af Møllebygger Niels Clausen i maj I starten opført som Mølle- og Maskinbyggerfabrik, i et gammelt beboelseshus. Denne Niels Clausen stod blandt andet for opførelsen af Majbølle Mølle på Lolland. Om Majbølle Mølle I 1895 lod Christen Andreas Andersen den gamle stubmølle i Majbølle fra ca nedrive. I stedet opførte han i 1896 den nuværende store hollændermølle med et vingefang på 30 alen, bygget af møllebygger Niels Clausen fra Toreby, stifteren af Brdr. Bogøs smedemester Leif Nowicki, er også lidt af en samler. Her tager han en tur rundt på øen, på sin meget gamle væltepeter. Foto: Jørgen Stæhr Clausens Maskinfabrik. I 1936 blev der installeret en eldrevet kværn på 2. stokværk i Majbølle Mølle, fremstillet af Brd. Clausen i Toreby, sønnerne af Majbølle Mølles møllebygger. Møllebygger Niels Clausen fik hurtig godt gang i bedriften, og nogle år senere kunne han udvide den med et savværk. Savværket og maskinfabrikken blev senere ombygget og moderniseret, og der blev ansat flere medarbejdere. Efter 2 år som arbejdsdreng, kom jeg 4 år i lære samme sted som maskinarbejder. Da min soldatertid var overstået, vendte jeg i 1964 tilbage til Brdr. Clausens Maskinfabrik, indtil jeg i 1965 købte smedeværkstedet på Bogø. Brdr. Clausens Maskinfabrik var, da jeg blev ansat, en fabrik med auto- 81

26 Møllebygger Niels Clausen, som byggede Majbølle Mølle og startede maskinfabrikken i Toreby. Foto: Møllens arkiv værksted, smedje, motorværksted og savskærer- og træværksted. På loftet stod en kværn, hvor landmændene kunne få malet korn som på de gamle møller. Det hele blev drevet af en stor dampmaskine. Til fyring af dampkedlen blev brugt spildtræ og savsmuld fra savskæreriet. Leif lærte at bilde kværne af to svende fra Maskinfabrikken, som tog ham med ud på gårdene, hvor han så lærte teknikken. Senere fik han også æren af at bilde stenene til den eldrevne kværn, som i 1936 var opsat på Majbølle Mølle. Bildning af kværnene ude på gårdene foregik altid om vinteren. Da jeg i 1960 fik kørekort, kørte jeg selv ud til kunderne. Det foregik i en Ford A 1929 pick up. Med en stor møllesten som baglast, kørte man fint gennem sneen. Hos kunden skulle kværnen skilles fra den øverste sten (løberen), som blev løftet og lagt ned på to bukke, hvor jeg skulle hakke riller i stenen. Den anden sten (liggeren) blev liggende i kværnen, medens den blev bildet. Selv om det var vinter og koldt, kunne jeg sagtens holde varmen med mine bildejern. Kværnen blev derefter samlet og afprøvet. På maskinværkstedet var der som regel en mand, som skulle kunne I Leif Nowickis have, findes også en større samling af både små og lidt større møllesten. Foto: Per Gliese bilde kværne. Når jeg ikke bildede kværne, byggede jeg nye kværne med remskive til Elmotorer. Det var samme type Elmotor, som blev brugt til tærskeværk m.m. På Brdr. Clausens Maskinfabrik byggede man i øvrigt også tærskeværk, halmpressere og kværne af varemærket, CAPELLA. Så når nu møllen på Bogø, hvor Leif Nowicki og hans kone stadig bor, bliver sat i stand - forhåbentlig inden længe - så ved møllelauget, hvor de kan få kvalificeret hjælp til bildning af møllens kværne. Kilder: Toreby Sogns Arkiv, Majbølle Møllelaugs hjemmeside, bogen, Dansk handel og Industri Bind II Postkort med Majbølle Mølle, stemplet i 1910, så møllen er her kun ca. 14 år gammel. Foto: Per Glieses postkortssamling 82

27 Fra Møllelaugene Ejegod Mølle i Nykøbing F. 200 år Af: Preben Bonde Ejegod Møllelaug vil fejre den gamle mølle den 11. juni 2017 med nogle festlige timer i og omkring møllen. Dels mener vi, at kunne dokumentere, at møllen må være fra 1817 ( læs videre) og, dels er restaureringsarbejder fordelt på 4 etaper gennem 10 år tilendebragt i Møllen står nu som en flot kulturhistorisk perle i vor by. Vedrørende de 200 år: a) I et udskrift fra Nykøbing Rådstueprotokol dateret 27. maj 1816 kan læses, at gehejmelegationsraad Michael Classen vil opføre en hollandsk mølle på et stykke jord i Strandmarken, nu Ejegod kaldet, og forlanger, at mølleejerne i Nykøbing skal afgive en erklæring om, hvorvidt de har noget imod, at der opføres en mølle på Vestenborgs marker, (hvor Ejegod Mølle ligger) selv om bevillingen lyder på Strandmarken. b) I Vindmøller og Vandmøller i Danmark bind 4 har Anna Ma- rie Lebech-Sørensen beskrevet, at møllen blev takseret den 11. september 1817 i Branddirektoratet for Falster og Fejø. Denne taksering har vi selv haft fornøjelse af at kunne finde og læse digitalt på nettet, da Anna Marie Lebech-Sørensen netop havde omskrevet dette til moderne retskrift i bind 4. Ejegod Mølle har været restaureret 3 gange: 1). Den 1. november 1936 afhændes gården Ejegod med mølle og møllerbolig til kommunen (opkøbes til senere bebyggelse). I 1939 lod kommunen møllen istandsætte og malede den hvid, så den kunne ses viden om, og blev byens vartegn. 2). I 1960-erne trængte møllen til istandsættelse igen, og byens borgere prøvede på forskellig vis at skaffe penge til restaurering. Det indsamlede beløb nyttede meget lidt. Nykøbing Falster Byråd var stemt for nedrivning, men byens borgere gik ind for bevaring af den historiske bygning. Det endte med, at Ejegod Mølle blev fredet tillige med møllerbolig og udhus, da det er et sjældent helstøbt anlæg, og fra sidst 1960-erne til 1977 gennemgik møllen en ganske problemfyldt restaurering. 3). Frem til 2002 skete intet, og den gamle mølle forfaldt atter. Et møllelaug blev stiftet, Ejegod Mølle som den præsenterer sig i dag, efter at have stået på pladsen her i 200 år. Foto: Per Gliese Ejegod Mølle på postkort, fra den periode hvor den var malet hvid. Foto: Per Glieses postkortsamling og fik møllen overdraget. Herefter har lauget stået for restaureringerne med støtte fra fonde mm. Det færdige resultat kan nu ses. Vi håber nogle af jer, der læser denne lille artikel, har tid og lyst til at besøge vor mølle. Vi ved godt, at nogle af jer vil være til årsmøde i det nordjyske den dag, men sikkert ikke alle. På gensyn - Søndag den 11. juni 2017 kl Legetøjsmuseet, der bor i møllerboligen, er også et besøg værd. 83

28 Møde for nordsjællandske møllers frivillige Den 25. marts 2017 blev der holdt fællesmøde for møllefrivillige på Skenkelsø Mølle. Dansk Møllerforening Mødet blev indledt med, at formanden for Dansk Møllerforening Susanne Jervelund fortalte om foreningens historie. Dansk Møllerforening blev grundlagt i 1884, som en brancheforening for møllere i Danmark. I midten af erne blev det muligt for alle, at blive medlem af foreningen. I dag er medlemstallet pænt, men flere er velkomne. Den nuværende bestyrelse lægger vægt på, at der lægges en plan for årets aktiviteter. Hjørnestenen er udgivelsen af bladet Møllen, som nu udkommer på 133. år, årets generalforsamling, som altid holdes i forbindelse med en tur rundt til møller i skiftende lokalområder, samt Dansk Mølledag, som afholdes 3. søndag i juni måned. Herudover arbejdes der på at kunne tilbyde møllerelevante kursusaktiviteter. Bestyrelsen, der geografisk helst skal repræsentere hele landet, og mødes 4 gange om året, har flere spændende aktiviteter og projektet på vej. Her kan næves internationalt samarbejde, hvor der arbejdes med europæisk samarbejde gennem Via Molina. Det er en europæisk kulturrute for møller, som skal synliggøre de historiske vind- og vindmøller. Bildning af møllesten Efter en kort pause fortalte Susanne Jervelund om bildning af møllesten. Der blev givet en uddybende beskrivelse af møllestens historie, og hvilke problemer der har været med at fremstille møllesten i fuld størrelse, hvor materialet blev hugget direkte ud af brugbare stenformationer. I begyndelse af tallet gik man over til kunstigt fremstillede sten, der var billigere at fremstille. Bildning af møllesten er en kunst for sig, og såvel teknikken som det værktøj, der anvendes kræver 84 viden og kunnen. Ofte var det førhen mølleren selv, der stod for dette arbejde, men der var også omrejsende svende, der som bevis på deres duelighed måtte fremvise de mørke pletter de havde på hænderne, som afslørede sten- og jernspilinter fra bildearbejdet. Dansk Møllerforening har afholdt to bildekurser af en dags varighed. Det er dog kun muligt at få et indblik i bildningens kunst, idet det kræver håndelag, præcision og det helt rigtige værktøj, hvis det skal lykkes. Skenkelsø Mølles forplejningshold havde ikke kun sørget for rigelig kaffe, men havde også særdeles flotte håndmadder i rigelige mængder, så der var lagt op til en god times frokostpause og masser af møllesnak. I løbet af eftermiddagen blev der talt om lokale emner. Fælles brochure for nordsjællandske møller Ole Breitenstein præsenterede en folder, hvor ideen er, at hver af de møller, der vil være med, selv vælger et billede og formulerer en kort tekst, gerne ud fra Oles skabelon. Ole vil samle og redigere, hvorpå folderen distribueres via en pdf-fil, så de enkelte møllelaug selv kan printe eller trykke folderen. Kontakt Ole Breitenstein: ole-lyngby@ breiti.dk mobil: Skenkelsø Mølle og Museumssamling Efter et oplæg om møllen og museets historie og museumsforeningen daglige arbejde i forskellige grupper, var der lejlighed til at følge en rundvisning i samlingen og møllen. Der er en overdådighed af museale ting, og møllen fremstår meget velholdt og fuldt funktionsdygtig. Under hele vores korte ophold, kørte møllen med vindbrædder på to vinger, fint og uden mislyde. Mødet blev afsluttet med aftale om at mødes igen i oktober Tak for denne gang. Referent Niels Erik Bølling (redigeret af red.)

29 Møllenoter Gæsterne må se langt efter vingerne på Højer Mølle i år Siden november sidste år har Højer Mølle stået uden vinger. Og der er ikke store forventninger til, at et nyt sæt monteres i indeværende år. Det kommer formentlig til at koste flere millioner, at få repareret og forsyne Højers gamle mølle med nye vinger. Museumsinspektør Anne Marie Overgaard regner ikke med at projektet kan gennemføres i år. Højer Mølle er opført i Møllen har syv lofter/etager og er 22 meter høj, dermed er møllen den højeste af sin art i Nordeuropa. Den blev rejst af møller Emil Roll og var i funktion indtil Det var lidt af et chok for mange, da to store kraner blev kørt i stilling omkring Højer Mølle i november sidste år, og lyden af en motorsav kunne høres over store dele af byen. Denne fredag formiddag mistede møllen sine fire vinger, og der er intet, der tyder på, at der kommer ny vinger på den historiske bygning i indeværende år. - Sammen med eksperter er vi lige nu i gang med at finde ud af, hvad der præcis skal laves. Forundersøgelserne er afsluttet, og vi venter på den rapport, der fortæller, hvordan vi løser problemerne. Vi skal være helt skarpe på, hvad der skal laves, inden vi går i gang, fortæller museumsinspektør Anne Marie Overgaard. Hun regner med at have det fulde overblik til sommer. Så skal der søges penge hos fonde og Kulturstyrelsen. Så det bliver næppe i år, at arbejdet kommer i gang. Aktiv museumsmølle Skaden i møllen skete sidste efterår netop som museet var i gang med at uddanne et antal frivillige til at køre møllen. Herunder skete der en skade i konstruktionen oppe under møllehatten, og for at forhindre en nedstyrtning, måtte vingerne skæres af. - Det var et drastisk skridt, men eksperter har efterfølgende bekræftet os i, at det var det helt rigtige, vi gjorde, siger museumsinspektøren. Museumsfolkene kan umiddelbart vælger tre løsninger. Den billigste løsning vil være en mølle, der ser godt ud, men ikke kan køre. Alternativerne er en mølle, der kan bruges ved specielle lejligheder, og den dyreste løsning vil være en opgradering til produktionsmølle. - Vi går efter at få en aktiv museumsmølle. Det bliver sikkert dyrt. Jeg aner ikke, hvad det kommer til at koste. Sidste gang møllen blev renoveret, kostede det godt tre millioner, og tingene har det jo ikke med at blive billigere, påpeger Anne Marie Overgaard. Men selv om Højer Mølle altså fremstår stækket, indledes besøgssæsonen traditionen tro første lørdag i april, i år altså 1. april. Indvendig står møllen fortsat komplet med sit oprindelige inventar, og i melværkstedet kan børn og voksne også i år selv lave både mel og gryn. Den 18. juni 2017 er det atter Dansk Mølledag, som Højer Mølle fejrer med åbent hus og flere aktiviteter. Kilde: Jydske Vestkysten den 27. marts 2017 Vandhjulet på Grønne Mølle, kører igen. Vi krydser fingre for at møllen vinder konkurrencen. Foto: Klaus Hansen Vandhjulet på Grønne Mølle kører igen Her i starten af april måned kom vandhjulet på Grønne Mølle ved Nyborg op at køre igen. Vandhjulsakslen er nu lavet, så der forhåbentligt ikke sker flere uheld. Endnu mangler renovering af møllens gangtøj og kværne, men det må vente lidt endnu. Samtidig kan jeg oplyse, at Grønne Mølle er en af 16 udvalgte gårde i hele Danmark, som kan blive kåret som Danmarks smukkeste bondegård. Det er Bygningskultur Danmark der står bag, og afstemningen finder sted i maj Formålet er at sætte fokus på de stråtækte gårde i Danmark og det store arbejde, der gøres for at passe på de få, der er tilbage særligt af de firlængede. Et fotohold var forbi og optage en halv times tid den 3. april 2017, hvor der blandt andet blev filmet med drone. Jeg regner med at holde en vandhjuls indvielse den 26. maj 2017 om eftermiddagen, så har I lyst til at kigge forbi, er i velkommen. Mvh Klaus Stokbæk Hansen Grønne Mølle Laug går på jagt efter penge til Bogø Mølle Den gamle mølle på Bogø har igennem flere år trængt til en restaurering, og nu håber bestyrelsen for Bogø Møllelaug, at man kan få taget hul på opgaven i løbet af i år. Bestyrelsen har nemlig besluttet sig for, at man nu selv vil stå for at søge diverse fonde og lignende om støtte til en restaurering fremfor at overlade den opgave til andre. Det fortæller bestyrelses-medlem Vivian Skov. I 2008 fik vi lavet en rapport over behovet for reparationer af arkitektfirmaet Arp & Nielsen, som så i den forbindelse påtog sig at søge forskellige fonde om midler til det. Derfor trak vi os selv lidt tilbage, og overlod det til dem. Senere havde vi den opfattelse, at lokalrådet stod i spidsen for at rejse midler til projekter på Bogø, siger hun. Men ingen af de nævnte initiativer har givet noget rigtig afkast, og derfor har bestyrelsen altså nu besluttet selv at stå for ansøgninger. Møllebygger på besøg Det sker efter, at Bogø Mølle sidste år fik besøg af en af landets mest brugte møllebyggere, Michael Jensen fra firmaet Møllebygger Michael John Jensen ApS. Han har sammen med medlemmer af møllelauget gennemgået møllen fra top til bund, og nu afventer lauget en endelig rapport fra ham, hvoraf det vil fremgå hvilke opgaver, der trænger sig på og i hvilken rækkefølge, de bør udføres. Det ligger dog allerede nu fast, at der er brug for en udskiftning 85

30 af remmen under møllehatten, som er angrebet af råd og mug. Det er relativt alvorligt, og estimatet lyder på, at det vil koste omkring 1,2 millioner kroner at udskifte, siger Vivian Skov. Der er dog stadig et godt stykke vej op til det oprindelige estimat, som møllelauget fik udarbejdet af arkitektfirmaet i 2008, og som lød på ca. fem millioner kroner, men dette beløb dækkede også en omfattende restaurering, som ville bringe møllen tilbage til sit oprindelige udgangspunkt. Det var et meget ambitiøst oplæg, men nogle af tingene er strengt taget ikke nødvendige, siger Vivian Skov. Hun understreger, at Bogø Mølle ikke på nogen måde er ved at gå til. Den fungerer som et en aktiv og afholdt del af lokalsamfundet på Bogø, men netop derfor er det også vigtigt, at der bliver taget hånd om nødvendige reparationer også ud over det møllelauget selv kan stå for eller rejse penge til over budgettet. Det er en gammel bygning, og vi er ansvarlige for at vedligeholde den. Nu håber vi så, det vil lykkes at rejse de 1,2 millioner kroner, som der i første omgang er brug for. Michael Jensen har anbefalet nogle fonde til os og er meget optimistisk, siger Vivian Skov. Møllelauget er nu gået i gang med ansøgningsprocessen. 86 Kilde: Sjællandske den 7. januar 2017 En del af den knækkede vinge på Åstrup Mølle. Nu er der håb om nye vinger. Foto: Susanne Jervelund Nu vil Åstrup havde sit vartegn tilbage Den rager op i landskabet og kan ses i miles omkreds. Men der er noget galt. For den har jo ingen vinger. Og hvad er en mølle uden vinger? Som en bil uden motor. Som en cykel uden pedaler. Nej, vel? Det går bare ikke. I snart to år har Aastrup Mølle stået uden vinger. Resterne af de gamle vinger, der knækkede i juni 2015, ligger fortsat i græsset og i kanten af parkeringspladsen. Bjarne Ingwersen er gift med Jeanette Ingwersen, som sammen med deres søn, Rasmus, står som ejer af Stofmøllen og dermed Aastrup Mølle. Intet at hente hos møllebygger Alt gik galt i sommeren Året før havde møllen ellers fået helt ny hat på, og nye vinger var kommet op i februar Men de sad kun på i fire måneder. Så knækkede den enorme jernkonstruktion, som vingelamellerne var monteret på. Det viste sig, at der var en fejl i konstruktionen. Så fulgte lang tids strid med møllebygger Michael Jensen fra Odsherred. Det var ham, der havde lavet vingerne. Men han henviste til, at fejlen lå hos en underleverandør. Aastrup Mølle stævnede Michael Jensen, men det endte med, at han gik konkurs, og så stod møllefolkene med håret i postkassen. Der var ikke en krone at hente i Odsherred, og et sæt nye vinger koster cirka en million kroner. - Nu prøver vi at rejse os oven på tragedien, siger Bjarne Ingwersen, som fortsat kan blive helt bevæget, når han skal snakke om alle de pinsler, han har været igennem på grund af de defekte møllevinger. - Vi savner vores vartegn. Åstrup Mølle kan ses alle steder fra, og er hele egnens vartegn. Samtidig er møllen en turistattraktion, og vi ser tit, at folk holder ind for at tage billeder af møllen, siger Niels Krogh, som sammen med Bjarne Ingwersen, Svend Erik Lindebjerg og Villy Anneborg udgør den lille møllegruppe, som nu arbejder intenst for at få sat nye vinger på. Ikke flere jernvinger Og denne gang skal det ikke være vinger baseret på en stor tung jernkonstruktion. Det skal være vinger bygget af træ. - De vinger, der knækkede i 2015, vejede i alt 2,4 ton. De nye bygget af træ vejer 1,9 ton, til gengæld er der meget mere vedligeholdelse ved trævinger. Det kommer til at koste mig i alt kroner om året, mens det vil kunne gøres for det halve med jernvinger. Og så har de kun en levetid på cirka 30 år, forklarer Bjarne Ingwersen. Så man kan sige, at de nye vinger gør ham et halvt ton tryggere - og kroner fattigere hvert år. De nye vinger skal naturligvis ikke bygges af Michael Jensen fra Odsherred. Ham er de helt færdige med i Aastrup, selv om han efter konkursen ret hurtigt kørte videre i et nyt selskab, og faktisk nu er i gang med restaurering af Christiansmøllen i Svendborg. - Vi har et tilbud om nye vinger til cirka en million kroner liggende hos en møllebygger på Sydsjælland, oplyser Bjarne Ingwersen. Den store jernkonstruktion, der ligger langs med parkeringspladsen, er lige til skrot. - Vi har haft et certificeringsfirma i Sønderjylland til at undersøge dem. De har blandt andet boret huller for at tjekke svejsningerne. Men de kan ikke bruges igen. De er totalt kasseret. Til gengæld kan vi godt bruge nogle af lamellerne, siger Bjarne Ingwersen. Møllen med i seng Når man ser de kæmpestore og 23,5 meter lange jernvinger, der ligger i græsset, fatter man næsten ikke, at de har kunnet sidde oppe på møllen. Bjarne Ingwersen tør næsten heller ikke tænke på, hvor galt det kunne være gået dengang i 2015, hvis vingerne var røget helt ned og havde ramt nogen. Så kunne det let have fået dødelig udgang. Nu nøjedes den knækkede vinge med at rutsje ned, og lægge sig op ad møllens tag oven på svalegangen. Der er altid lys på møllen om aftenen, og når der forhåbentlig engang kommer nye vinger på, skal de køre rundt ligesom de gamle. - Når man har sådan en mølle, tager man den med i seng. Jeg er altid lige inde og tjekke vejrudsigten, hvor meget det nu kommer til at blæse, siger Bjarne Ingwersen. Skytset klar til de store fonde Møllegruppen har indhentet positive anbefalinger fra både Faaborg- Midtfyn Kommune, turistforeningen og Naturturisme I/S Møllegruppen vil nu gå til de store fonde såsom AP Møller Fonden og Realdania for at skaffe den million kroner, der skal give Aastrup Mølle nye vinger.

31 Men som det allerførste har gruppen indhentet anbefalinger hos Faaborg- Midtfyn Kommune, Visit Faaborg og Naturturisme I/S. - Det skal løfte projektet og vise, at det rækker ud over de interesser, som Bjarne Ingwersen og hans familie har, siger Niels Krogh fra møllegruppen. - Nu starter vi med de store fonde, og hvis det forløber positivt, vil vi nok danne en forening, som så vil forsøge også at skaffe midler lokalt, for eksempel gennem støttemedlemmer, fortsætter Svend Erik Linnebjerg, der også er med i møllegruppen. I sin anbefaling skriver kommunen blandt andet: Møllen har meget stor genkendelsesværdi i et landskab, der generelt rummer meget lidt synlig bebyggelse, og fungerer derfor som et landmark. Møllen har således ud over attraktionsværdi for turisme og handel også en væsentlig landskabelig værdi. Og Naturturisme I/S følger op: Renoveringen af Aastrup Mølle vil have stor betydning for oplevelsen af møllerummet, og for at kunne benytte møllen som kaffeplet og attraktion på Øhavsstien. Endelig skriver Visit Faaborg blandt andet: Aktive og autentiske oplevelser er et nøgleord i fremtidens turisme, og derfor vil turister i højere grad efterspørge ferier, hvor tilbud om viden, kultur og fortællinger er rammerne. Det ligger bevaringen af Aastrup Mølle helt i tråd med. Kilde: den 24. april 2017 Sådan skal Kornets Hus i Hjørring se ud Den norske arkitekt Reiulf Ramstad er vinder af arkitektkonkurrencen om Kornets Hus - et nationalt videns- og inspirationscenter om korn og madkultur, som skal bygges syv kilometer syd for Hjørring. Huset er tegnet med tydelig reference til det klassiske danske gårdbyggeri og traditionelle bageovne, og det peger med sit enkle materialevalg tydeligt i samme retning som det korn, der bliver livsnerven i husets aktiviteter, skriver Realdania i en pressemeddelelse. Kornets Hus, som forventes at åbne primo 2019, bliver et nationalt videns- og inspirationscenter om korn, ernæring og madkultur. Ud over kursuslokaler vil huset rumme formidlingsaktiviteter, skoletjeneste, bageri, køkken og café med butik. Arealerne uden om huset vil også blive inddraget i centrets aktiviteter og formidling. Kornets Hus bliver en ny attraktion i Nordjylland og henvender sig til turister, foreninger og andre besøgende. Derudover også til uddannelsesinstitutioner og professionelle som kokke, bagere og kantineledere, som centret vil udbyde særlige kurser til, som sætter fokus på korn som råvare i sund ernæring. Bag projektet står Foreningen Kornets Hus i partnerskab med bl.a. Hjørring Kommune, Nordea-fonden, Holkegård Fonden, ENV-fonden, LAG Nord og Realdania. Lars Autrup, formand for Bygningsfonden Kornets Hus og projektleder i Realdania, siger, at vinderprojektet bedst harmonerer med de tanker og visioner, som ligger bag etableringen af Kornets Hus. Jørn Ussing Larsen, som er idémanden bag projektet, er glad for vinderprojektet. Jeg er meget begejstret for Reiulf Ramstad Arkitekters projekt, som jeg synes passer helt perfekt til de idealer om enkelhed og kvalitet, som jeg vægter højt ved kornet som råvare, og som vi brænder for at gøre de besøgende i Kornets Hus klogere på, fortæller Jørn Ussing Larsen. Reiulf Ramstad er glad for at være udvalgt. Danmark er både et stort landbrugsland og en af arkitekturens absolutte sværvægternationer, så at få lov til at sætte det arkitektoniske aftryk på et videns- og oplevelsescenter om dansk landbrugs vigtigste afgrøde er naturligvis en kæmpemæssig ære og mulighed for os, fortæller Reiulf Ramstad i pressemeddelelsen. Kilde: landbrugsavisen.dk den 25. april kilometer nyslynget å blev indviet ved Brøndsted Mølle. Til glæde for både fisk, insekter og de lokale. Der var trængsel på broen ved Brøndsted Mølle ved Børkop den 28. april 2017, da det helt nyetablerede åløb blev indviet. Åen har ikke slynget sig så lystigt forbi møllen i de sidste 400 år. Nu er opdæmningen af åen fjernet, og den gamle møllesø er væk. Man kunne måske tro, at de lokale er kede af at have mistet deres møllesø, men ikke Stig Burgdorf, der gik tur forbi den ny anlagte å tidligere på dagen. - Det er blevet kanonflot i forhold til tidligere, hvor det var lidt af en mudderpøl. Så det er blevet virkelig flot, mener Stig Burgdorf. Det er ikke kun naboerne, der er glade for, at åen på ny risler og bugter sig forbi den gamle mølle. Især fiskene har grund til at slå smut med halen. - Det her store projekt, det er lavet for at skabe bedre muligheder for, at fiskene kan vandre hele vejen op til vandløbets spidser, fortæller Annette Bonde, der er miljøtekniker i Vejle Kommune. Genopretningen af Skærup å har skabt fri passage for fiskene på en 22 km lang strækning, til glæde for særligt en gruppe af borgere. - Udover befolkningen, der får en flot område, så bliver der også bedre fiskemuligheder i vandløbet for lystfiskerne. De får det rigtig godt, siger Stig Burgdorf. Omkring 200 mennesker var mødt op for at fejre det nye åløb. Kilde; Som denne Stig Burgdorf siger, så får fiskefolkene det rigtig godt, men hvad med den gamle bevaringsværdige vandmølle? I indbydelsen står der, at møllehuset er åben og at der er mulighed for at se møllemaskinerne. Men hvad nytter det! nu har man fra Vejle kommunes side, været med til at ødelægge endnu en vandmølle, sidst var det Bovballe Mølle som mistede sin møllesø, og muligheden for at fungere som mølle, det samme er nu sket med Brøndsted Mølle. Hvor længe må disse Møllemord få lov at finde sted, uden indgriben? (Tekst i kursiv = er skrevet af redaktionen (P.G.) 87

32 Møllen går amok Møllen går amok! er en ny bog for børn i 4. til 6. klasse om kornmølleriet i Danmark omkring 1880 erne. Det er første gang, der udgives en kulturhistorisk bog for børn i romanform, som handler om fremstillingen af mel i vand- og vindmøller i gamle dage. Museumsinspektør Boum Pyndiah fra Frilandsmuseet er etnolog og molinolog. Han har tidligere udgivet bogen Først til mølle, som behandler kornmølleriets forløb i perioden 1825 til 1900 i Danmark. Bogen egner sig også som undervisningsmateriale til blandt andet større elever i folkeskolen. Boum Pyndiah har brugt sine 40 års erfaringer fra molinologien til at formidle viden om kornmølleriets historie i en børnevenlig fortælleform i samarbejde med forfatter Christine Tjalve, som er cand. mag i litteraturvidenskab og antropologi og som bl.a. har udgivet romanen Ræven har sin hule. Efter nogle kreative samtaler om temaet blev Christine og Boum enige om at formidle oplysninger om kornmølleriet for børn i romanform. Det lykkedes os at skaffe midler til opgaven fra Selskabet Danske Møllers Venner. En sten i møllehjulet. Ill: Susanna Hartmann Ny bog Handlingen foregår omkring de syv forskellige mølletyper, der befinder sig på Frilandsmuseet i Sorgenfri. Her er nemlig en stor vandmølle fra Fyn, en stor hollandsk vindmølle fra Fuglevad, en stor stubmølle fra Karlstrup, en lille stubmølle fra Læsø, en lille vandmølle fra Bornholm, en skvatmølle fra Færøerne og en skvatmølle fra Småland. Fordelen ved at anvende Frilandsmuseet som location er, at man som læser ikke behøver at rejse flere steder i Danmark for at fordybe sig i de forskellige typer møller. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man skal være på Frilandsmuseet for at få udbytte af bogen. Når man i dag besøger de mange velbevarede møller i Danmark, er der dygtige og driftige formidlere, som fortæller om livet i møllerne på landet i gamle dage. Men netop her savnes der også en stemning af et hushold; en fornemmelse af familieliv og aktiviteter i og omkring møllerne, med gode og dårlige oplevelser. Derfor er målet med børnebogen, at man i en fængslende fortælling bidrager med nyttige oplysninger om de mange idealer, temaer og facetter, der eksisterede i en tid, hvor melfremstillingen var en længerevarende proces bestående af utallige regler, anordninger, konkurrence og tro og overtro, som var en vigtig del af dagliglivet. Endvidere er hændelserne i bogen baseret på empiriske data fra adskillige arkivalier. Bogen rummer alvor, drama, faglighed og kærlighed. Bogen er illustreret af Susanna Hartmann. Med udgangspunkt i Møllen går amok er der udarbejdet undervisningsmateriale, som ligger på Nationalmuseets hjemmeside. Bogen udgives af Forlaget Tøkk på Dansk Mølledag søndag den 18. juni 2017 ved vandmøllen fra Ellested på Frilandsmuseet. Boum Pyndiah 85 år Mærkedage Møller og æresmedlem, Jørgen Axel Hansen fyldte 85 år, fredag den 17. marts Siden 1947 hvor Jørgen Hansen kom i møllerlære på Høve Mølle i Odsherred, har der stået møller på de fleste kalenderlapper i hans liv. Valsemølleriet blev hans næringsvej, først på Valsemøllen i Svinninge og efterfølgende på Mariendals Mølle & Eka Brødfabrik i Valby. Senere blev det til 20 år på Arbejdernes Fællesbageri i Nannasgade, og til slut som sennepsmøller på Bähncke i Ballerup. Inden Jørgen gik på pension, flyttede Bähncke produktionen til Skælskør. Her var Jørgen med til at indkøre mølleriet, samt at oplære en møller i dette spændende fag. Jørgen Hansens store viden og gode humør er efterfølgende kommet det meste af den danske mølleverden til gode, da Jørgen altid er parat til at hjælpe. Det være sig ved møllepasserkurser, bildekurset, gamle billeder o.s.v., og til Dansk Møllerforenings årsmøder, er Jørgen og hans kone Lilly, altid friske og deltager. Så fra Dansk Møllerforening og redaktionen, skal lyde et forsinket, men stort tillykke. Vi ønsker dig samtidig alt godt fremover, med godt humør og helbredet ligeså. Redaktionen (P.G.) 88

33 Dansk Møllerforening årsregnskab 2016 Dansk Møllerforening årsregnskab 2016 Dansk Møllerforening årsregnskab 2016 Resultatopgørelse for Samlede indtægter Dansk..... Møllerforening årsregnskab , Resultatopgørelse Foreningens udgifter. for , Resultatopgørelse for Samlede Resultatopgørelse indtægter.. for , Samlede indtægter , Foreningens Samlede Møllen, Resultatopgørelse indtægter salg udgifter og produktion... for af.. møllerbladet , , Foreningens udgifter , Foreningens Nettoresultat udgifter for MØLLEN , , Samlede indtægter , Møllen, Foreningens salg og produktion af møllerbladet Nettoresultat Møllen, Foreningens primære salg udgifter aktiviteter for og MØLLEN produktion af..... møllerbladet , , Møllen, salg og produktion af møllerbladet , Nettoresultat for MØLLEN , Foreningens Nettoresultat Udgivelser Møllen, salg primære for og MØLLEN produktion aktiviteter..... af... møllerbladet , , Foreningens primære aktiviteter , Foreningens Nettoresultat primære af for udgivelser MØLLEN aktiviteter , , , Udgivelser Foreningens primære aktiviteter , Udgivelser Nettoresultat Udgivelser Årsmødet af udgivelser , udgivelser , Nettoresultat Udgivelser af udgivelser årsmødet , , Årsmødet Nettoresultat af udgivelser , Nettoresultat Årsmødet Årsmødet Dansk Mølledag af årsmødet , årsmødet 7.373, Nettoresultat Årsmødet af årsmødet Dansk Mølledag , , Dansk Nettoresultat Mølledag af årsmødet , Nettoresultat Dansk Mølledag Dansk Andre aktiviteter Mølledag af Dansk Mølledag , Dansk Mølledag 1.063, Nettoresultat Dansk Mølledag af Dansk andre aktiviteter Mølledag ,73 82, Andre Nettoresultat aktiviteter af Dansk Mølledag , Andre aktiviteter Andre aktiviteter andre ,80 82, Nettoresultat af alle aktiviteter , Nettoresultat af andre aktiviteter 82, Nettoresultat Andre aktiviteter af andre aktiviteter ,80 82, Balance Nettoresultat pr af 31. af alle andre december aktiviteter aktiviteter , , Nettoresultat af alle aktiviteter , Nettoresultat Formueopgørelse af alle aktiviteter , Balance Nettoformue Nettoresultat pr pr 31. af alle december aktiviteter , Formueopgørelse Balance pr 31. december Balance pr 31. december Nettoformue Formueopgørelse Formueopgørelse Balance pr pr december , Nettoformue Formueopgørelse pr , Nettoformue pr , Ovenstående Nettoformue er pr nøgletal fra foreningens årsregnskab , Ovenstående Hele foreningens er nøgletal årsregnskab fra foreningens (årsrapport) årsregnskab. fremlægges på foreningens generalforsamlingen den 9. Ovenstående er nøgletal fra foreningens årsregnskab. Ovenstående juni, Ovenstående og kan rekvireres er er nøgletal nøgletal ved fra fra henvendelse foreningens til årsregnskab. foreningens kasserer Søren H. Hansen på tlf , Hele foreningens årsregnskab (årsrapport) fremlægges på foreningens generalforsamlingen den 9. eller Hele mail: foreningens årsregnskab (årsrapport) fremlægges på foreningens generalforsamlingen den 9. juni, Hele Hele og foreningens kan rekvireres årsregnskab ved henvendelse (årsrapport) til foreningens fremlægges på kasserer foreningens Søren generalforsamlingen H. Hansen på tlf , den den juni, og kan rekvireres ved henvendelse til foreningens kasserer Søren H. Hansen på tlf , eller juni, juni, og mail: og kan kan rekvireres ved ved henvendelse til foreningens kasserer Søren H. H. Hansen på på tlf. tlf , eller mail: eller eller mail: mail: Ukendt mølle på maleri Fra Sven Erik Østergaard (Maleriarkivet) har vi modtaget følgende foto af skønt maleri med mølle. Malet i Maleren var tegnelærer i Slagelse, men huserede overalt i DK, maleriet er købt i Nordjylland. Kender nogen af vores læsere denne mølle? - så ring eller skriv til redaktionen. 89

34 Mølle Sjov På en decimalvægt vejes der i forholdet 1:10 Hvad vejer sækken med mel? =.. =. =. Tegn en streg imellem de møllesten der er ens Det er sjældent, at en møller sulter ihjel! 90

35 91

36 Returneres ved varig adresseændring Dansk Møllerforening Søren H. Hansen Louisevej 5, Lumby 5270 Odense