-- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr. 2
|
|
- Erling Marcussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2015 regional VÆKST OG UDVIKLING *** sving e op dtur n e la g det store n u? den hvad n og Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr. 2 1
2 Jobvækst Jobtab Indhold Tæt på regionale forskelle -- / side 3 De store linjer -- / side 4 Regionale udviklingsspor -- / side 6 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midjylland Nordjylland På tværs af landet -- / side 16 Markante brancheforskelle -- / side 18 Perioden fra 1996 til 2013 var på flere måder en turbulent periode på det danske arbejdsmarked. En lang periode med næsten konstant stigende beskæftigelse blev brat afløst af en gevaldig nedtur, mens tallene for de seneste år ikke giver et klart billede af, om det nu går den ene eller anden vej med jobskabelsen. Klart er det til gengæld, at perioden 1996 til 2013 også er historien om en betydelig omstrukturering af det danske erhvervsliv til gavn for nogle områder og brancher, mens flere andre kommuner, landsdele og regioner har tabt job. I en serie analyser under overskriften "Hvor foregår jobvæksten?" sætter de danske regioner fokus på de bruttobevægelser, der kan identificeres bag de overordnede nettotal. Den første analyse satte spot på de store bevægelser på jobmarkedet udvikling i national og regional beskæftigelse, vundne og tabte job samt beskæftigelse i brancher på landsplan. Med fokus på perioden 2010 til 2013 supplerer rapport nr. 2 den første rapport ved at gå i dybden og analysere jobudviklingen på et mere detaljeret niveau geografisk og branchemæssigt. Rapporten viser forskelle i brutto- og nettobevægelser på kommune- og landsdelsniveau, og identificerer hvilke dele af landet, og i hvilke brancher, der igen vindes job. -- / Udgivelse: Danske Regioner Region Midtjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Syddanmark -- / Redaktion og produktion: Region Syddanmark, Strategi & Analyse Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Foto: Hyldager Fotografi -- / April 2015 Bemærk: De overordnede tal kan pga. af en revision af nationalregnskabet ikke sammenlignes direkte med de anvendte tal i rapport nr. 1. I tallene på kommuneniveau er branchen "Private husholdninger med ansatte" udeladt. 2
3 2015 Regionale forskelle under luppen Enkelte kommuner med vind i sejlene giver jobvækst i Hovedstaden og Nord- jylland, mens Sjælland, Syddanmark og Midtjylland samlet set stadig taber job 20 år med op- og nedtur... og omstilling Til trods for nogle store udsving undervejs, så voksede beskæftigelsen i Danmark samlet set med det der svarer til næsten fuldtidsjob i perioden fra De mange nye job er først og fremmest glædeligt for Danmark og vidner om, at det trods skærpet globalt konkurrencepres og nogle hårde kriseår undervejs har været muligt at øge det samlede antal fuldtidsjob. Men den samlede jobvækst fortæller slet ikke hele historien. Hverken om den betydelige omstilling af dansk erhvervsliv, der er foregået og som stadig foregår, eller de store geografiske forskelle mellem landets kommuner og regioner. På vej ud af krisen? stærk jobvækst i få kommuner I Hovedstaden er der i dag flere fuldtidsjob end midt i halvfemserne, svarende til knap 90 procent af den nationale jobvækst i perioden Det lange opsving frem til 2008 var stærkest i Hovedstaden og de efterfølgende kriseår ramte mindre hårdt end i de øvrige regioner. Siden de store jobreduktioner i alle regioner i 2009 og 2010 peger pilen igen opad i Hovedstaden og Nordjylland, mens der stadig er et mindre jobtab i Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Af alle landets 11 landsdelene er det kun København by, Københavns omegn og Nordjylland, der haft jobvækst fra 2010 til 2013, mens der i landsdelene Fyn, Bornholm og Sydog Vestsjælland har været et jobtab på mellem 2 og 4 procent. Der er 34 kommuner, der har haft jobvækst, mens 64 har tabt job. På tværs af brancher og landsdele Forskellene i jobudviklingens retning og hastighed bliver endnu tydeligere, når man dykker ned i brancher og landsdele. Offentlig beskæftigelse reduceres men ikke i København I årene 2009 og 2010, hvor beskæftigelsen i alle landsdele og næsten alle brancher gik tilbage, øgedes beskæftigelsen i den offentlige sektor specielt indenfor daginstitutioner, undervisning og sundhed. Fra 2010 til 2013 er beskæftigelsen i den offentlige sektor til gengæld kraftigt faldende i alle landsdele på nær i København by, der i perioden har haft en tydelig vækst i fuldtidsbeskæftigelsen i offentlig sektor. Konjunkturfølsomme brancher Handel og byggeri, der blev hårdt ramt af konjunkturnedgangen fra 2008 til 2010, er nu på vej frem primært i Nordjylland og København by og omegn, hvor de to brancher står for halvdelen af væksten. Industrien taber fortsat job de fleste steder, men er i klar bedring og vokser endda i Københavns omegn og Nordsjælland. Den eneste branche, som har vækst i samtlige landsdele er erhvervsservice. Nye job skabes i alle regioner og kommuner Selvom mange regioner og kommuner har haft en tilbagegang i det samlede antal job, dækker udviklingen over betydelige bevægelser. I alle dele af landet bliver der skabt nye job, parallelt med at job nedlægges. Den dynamik er forudsætningen for at en region eller kommune kan bevæge sig i retning af en mere robust erhvervssammensætning med fortsat stærkere konkurrenceevne. 3
4 De store linjer jobvækst i Danmark år med op- og nedtur. Bag de nationale tal ligger en regional udvikling i forskellig hastighed og retning. Fra 1996 til 2013 voksede beskæftigelsen i hele landet med årsværk. Bag det ligger en udvikling, som har skabt store forskelle mellem de fem regioner. Overordnet set fulgte beskæftigelsen i regionerne i store træk de samme konjunkturmønstre frem til krisen og ind i krisen. I alle regioner var der en vækst i beskæftigelsen i slutningen af halvfemserne og frem til begyndelsen af nullerne og igen fra Tilsvarende faldt beskæftigelsen voldsomt i alle regioner fra 2008 til Fleste nye job til Hovedstaden Herfra hører ligheden mellem regionerne op. Opsvinget var betydeligt stærkere i Hovedstaden og til dels i Midtjylland end i de andre regioner. Krisens omfang og styrke ramte forskelligt, og her i årene efter (2010 til 2013) peger pilen i forskellige retninger hos de enkelte regioner. Med en vækst over hele perioden på job er Hovedstadsregionen den store vinder. Opsvinget frem til 2008 var klart større her end andre steder i landet, kriseårene ramte ikke så hårdt og siden 2010 er antallet af fuldtidsjob gået op og ligger nu på 2001-niveau. Hovedstaden har i 2013 mere end en tredjedel af alle Danmarks fuldtidsjob, men samlet set er der fortsat flest job vest for Storebælt. Midtjylland fulgte godt med Jobudviklingen i Midtjylland fulgtes pænt med Hovedstaden frem til Fra 2006 til 2008 stagnerede jobvæksten i Midtjylland, mens der forsat kom flere job til i Hovedstaden, Syddanmark og Nordjylland frem til og med Forskelle i regionernes jobvækst øges Udvikling i antal årsværk beskæftiget i regionerne, = index 100 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland 4
5 2015 Syddanmark og Nordjylland har haft næsten den samme Fortsat flest job vest for Storebælt Årsværk i regionerne og regionernes andele af den nationale beskæftigelse 1996 og 2013 Hovedstaden Hovedstaden Sjælland Sjælland Syddanmark Syddanmark Midtjylland Nordjylland Midtjylland Nordjylland udvikling siden 1996 indtil Opsvinget fra 1996 til 2008 var relativt svagt. Begge regioner ramtes hårdt af tilbageslaget i starten af nullerne og af finanskrisen, bl.a. pga. en høj andel af industriarbejdspladser. Siden 2010 er det imidlertid lykkedes Nordjylland at rette op på jobudviklingen Nordjylland og Hovedstaden er de eneste regioner med en vækst i antallet af job fra 2010 til I samme periode er antallet af fuldtidsjob fortsat faldende i Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Der skabes mange nye job i alle regioner Regionernes jobudvikling går i forskellig retning efter krisen. Kigger vi bagom nettotallene for jobudviklingen, afslører bruttobevægelserne et stort antal både vundne og tabte job, uanset om der samlet set vindes eller tabes job. Hovedstadsregionen har haft en nettovækst siden 2010 krisen på fuldtidsjob, men det dækker over tabte job og næsten skabte job. Der både vindes og tabes job i alle dele af landet Vundne og tabte årsværk i regionerne Nordjylland Midtjylland Syddanmark Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) På Sjælland er der skabt næsten nye fuldtidsjob, selvom jobudviklingen efter krisen samlet set har været negativ. Sjælland Krisen ramte regioner forskelligt Sjælland klarede sig godt frem til Fra 1996 til 2006 voksede antallet af fuldtidsjob med mere end 10 pct., og det mindre tilbageslag i gik nærmest uden om regionen. Krisen sætter så ind allerede i 2007, og siden er antallet af fuldtidsjob dalet, selvom den negative udvikling dog er bremset op siden Hovedstaden Tabte job Vundne job Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) 5
6 Forskellige udviklingsspor i Hovedstaden I mere end halvdelen af kommunerne i Region Hovedstaden blev der i perioden 2010 til 2013 skabt flere job end der tabes. Bornholm og flere kommuner mange i Nordsjælland er endnu ikke kommet ud af jobkrisen. Vækst, stabilisering og fortsat tab Mens landsdelene København by og Københavns omegn har vendt krise til fremgang, kæmper Bornholm stadig med jobkrisen. Blandt regionens fire landsdele blev Nordsjælland relativt set hårdest ramt i perioden 2008 til 2010, men her er jobudviklingen efterfølgende stabiliseret. Nordsjælland - et broget billede Det går både op og ned i de nordsjællandske kommuner. I flere af regionens nordligte kommuner taber man i fortsat typisk flere årsværk end man vinder. Det gælder især Frederikssund og Helsingør. Til gengæld oplever kommuner som Hillerød og Rudersdal længere sydpå pæne vækstrater. Bornholm i bedring - men fortsat i jobkrise I de seneste år er det lykkedes Bornholm at reducere jobtabet en smule sammenlignet med det jobtab, som øen havde i kriseårene. Men en tilbagegang svarende til 400 årsværk i perioden 2010 til 2013 viser, at udviklingen stadig går den forkerte vej. Den store trækkraft Københavns Kommune er dynamoen i Hovedstadsregionen. Næsten 40 pct. af alle regionens årsværk findes her, og kommunen tegner sig for to tredjedele af hele jobvæksten i regionen i perioden 2010 til Også i Frederiksberg går det flot fremad med beskæftigelsen Stærke omegnskommuner Københavns nordlige naboer, Gentofte, Gladsaxe og Herlev oplever en markant jobudvikling efter krisen. Fra 2010 til 2013 var jobvæsten i de tre kommuner over 4 procent i Herlev hele 9 procent og de har forlængst indhentet det nettotab kriseårene påførte dem. Samlet set har Københavns omegnskommuner alle klaret det relativt godt efter krisen. Fremgang i og omkring København Udvikling i antal årsværk fordelt på landsdele i Region Hovedstaden københavn by københavns omegn nordsjælland bornholm 1,8% 1,9% -0,4% -3,0% -3,5% -3,9% -5,5% Udvikling 2008 til 2010 Udvikling 2010 til ,2% Der vindes og tabes job i alle kommuner Bag nettobevægelserne afsløres en betydelig dynamik hos alle kommuner afspejlet i vundne og tabte bruttoårsværk. København Kommune har således brutto vundet over og tabt næsten årsværk siden Selvom Helsingør netto har den største procentvise tilbagegang i regionen, er der alligevel brutto skabt næsten job i kommunen. 6
7 2015 Hvor skal vi hen?... Udvikling i antal årsværk relativt og i absolutte tal, Relativ udvikling i antal årsværk fra 2010 til 2013 over 2 pct. 0 til 2 pct. -2 til 0 pct. -5 til -2 pct. under - 5 pct. Udvikling i absolutte tal af jobvæksten i Hovedstadsregionen 64% foregår i Københavns Kommune Mange vundne og tabte job regional nettovækst på job Vundne og tabte årsværk i kommunerne københavn gladsaxe gentofte frederiksberg ballerup Høje taastrup Herlev lyngby-taarbæk rudersdal Hillerød Hvidovre brøndby glostrup tårnby allerød Helsingør rødovre frederikssund egedal Hørsholm furesø albertslund bornholm fredensborg gribskov ishøj vallensbæk Halsnæs Dragør Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) 7
8 Sjælland I den østlige del af Region Sjælland er jobudviklingen stabiliseret i perioden 2010 til 2013, mens der fortsat tabes job i Syd- og Vestsjælland Sjælland har forbedret jobsituationen efter kriseårene, men det går stadig noget tilbage, særligt i Vest- og Sydsjælland. I Østsjælland er man tydeligvis på vej ud af krisen, selvom landsdelen fortsat døjer med et mindre jobtab. Nærheden til København en fordel Østsjælland klarer sig betydeligt bedre end de andre dele af Sjælland og meget tyder på, at man jobmæssigt nyder godt af at være i nærheden eller de facto en del af Hovedstadsområdet. Greve og Lejre er de eneste kommuner i hele regionen, der oplever positive vækstrater - dog i begrænset omfang. Jobsituationen i Østsjællands to store kommuner, Køge og Roskilde, er markant forbedret, men begge kommuner kæmper stadig med vigende jobtal. Krisen har ikke forladt Vest- og Sydsjælland I alle Vest- og Sydsjællandske kommuner fortsætter jobkrisen i større og mindre grad. Bedst klarer kommunerne Holbæk, Ringsted, Odsherred og Stevns sig. Her er jobtabet bremset betydeligt op i Særligt i Ringsted, som fra at tabe over årsværk i "kun" har oplevet en tilbagegang på godt 200 i perioden Værre står det til længere vestpå og sydpå. Større kommuner som Slagelse og Næstved oplever stadigvæk forholdsvis store jobtab, selv om situationen er bedret siden kriseårene. Lolland og Kalundborg har de største jobtab i hele regionen. Jobtabet på Lolland er tilmed større i "efter-krise årene" end i kriseårene Der vindes og tabes job i alle kommuner Trods Lollands jobkrise går kommunen ikke i stå. Bag et nettotab på over årsværk i gemmer sig over 700 vundne årsværk (brutto) og over tabte årsværk (brutto). Samme dynamik findes i større og mindre grad i alle sjællandske kommuner. Et andet godt eksempel er Slagelse. Kommunen taber forholdsvist mange nettojob, men ser man på bruttobevægelserne er Slagelse den kommune på Sjælland, der opretter flest årsværk. Fortsat fald i Vest- og Sydsjælland Udvikling i antal årsværk fordelt på landsdele i Region Sjælland Østsjælland vest- og sydsjælland -0,7% -3,6% -5,5% Udvikling 2008 til 2010 Udvikling 2010 til ,4% 8
9 2015 Lejre og Greve - eneste kommuner med jobvækst Udvikling i antal årsværk relativt og i absolutte tal, Relativ udvikling i antal årsværk fra 2010 til 2013 over 2 pct. 0 til 2 pct. -2 til 0 pct. -5 til -2 pct. under - 5 pct. Udvikling i absolutte tal Der tabes fortsat mange job regionalt nettotab på job Vundne og tabte årsværk i kommunerne slagelse roskilde næstved køge Holbæk Kilde: Danmarks Statistik, greve Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) ringsted vordingborg guldborgsund kalundborg sorø faxe lolland odsherred solrød lejre ud af de 17 kommuner i Region Sjælland taber fortsat job stevns Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) 9
10 Syddanmark Syddanmark er endnu ikke jobmæssigt kommet sig over kriseårene, men det lysner særligt i den jyske del primært på grund af fremgang i Trekantområdet Kriseårene 2008 til 2010 var rigtig hårde i Syddanmark både i den jyske og den fynske del af regionen. Siden har de fleste kommuner i Trekantområdet vendt krise til fremgang, men jobbalancen er stadig i minus i hovedparten af kommunerne i Syddanmark. Fortsat fald på Fyn Udvikling i antal årsværk fordelt på landsdele i Region Syddanmark fyn sydjylland Fyn taber fortsat job Selvom det går fremad, er det kun Middelfart, der for alvor har vendt jobkrisen til fremgang på Fyn. Odense, som tegner sig for 17 pct. af alle årsværk i Syddanmark, har bremset noget op for sit jobtab, men kommunen mister fortsat job. Værst ser det ud på Nord- og Sydfyn, hvor især Kerteminde og Langeland stadig kæmper med markante jobtab, og nedgangen på Langeland er større i 2010 til 2013 end i kriseårene. kommuner. I Haderslev har man tabt over årsværk i , men det skal man holde op imod et tab på ca i kriseårene. Der vindes og tabes job i alle kommuner Selvom flertallet af de syddanske kommuner stadig taber job, sker der en fortsat dynamisk udvikling af jobsituationen i kraft af mange nedlagte stillinger og nyoprettede job. Et eksempel er Odense som har haft en jobtab på lidt under nettoårsværk i perioden Bag det gemmer der sig mere end vundne bruttoårsværk. -2,3% -0,8% Store forskelle i den jyske del Trekantområdet klarer sig godt. Kolding og især Billund har pæn jobvækst. Også Vejle og Vejen kommer ud med et positivt jobregnskab i Udvikling 2008 til 2010 Udvikling 2010 til ,4% -7,9% Som det er tilfældet med Odense har de store byer i Sydvestjylland og Sønderjylland - Esbjerg og Sønderborg -ikke helt overvundet krisen på beskæftigelsessiden. Jobtabet hos begge er dog betydeligt mindre i i forhold til kriseårene. Ser man bort fra Fanø, er jobsituationen mere problematisk i de øvrige sydvestjyske og sønderjyske 10
11 2015 Vækst i Trekantområdet Udvikling i antal årsværk relativt og i absolutte tal, Relativ udvikling i antal årsværk fra 2010 til 2013 over 2 pct. 0 til 2 pct. -2 til 0 pct. -5 til -2 pct. under - 5 pct. Udvikling i absolutte tal Med en jobvækst på 5,7 pct. har Billund Kommune 5,7% den største fremgang i Syddanmark Få vinder, men flere taber fortsat regionalt nettotab på job Vundne og tabte årsværk i kommunerne odense vejle esbjerg kolding sønderborg fredericia billund Haderslev vejen Middelfart aabenraa svendborg faaborg-midtfyn varde assens nyborg tønder kerteminde nordfyns ærø langeland fanø Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) 11
12 Midtjylland Mange midtjyske kommuner taber stadig job - mod øst går det dog fremad flere steder Stabil jobudvikling i Østjylland Udvikling i antal årsværk fordelt på landsdele i Region Midtjylland Østjylland vestjylland -0,1% -1,5% -6,2% Udvikling 2008 til 2010 Udvikling 2010 til ,0% De midtjyske kommuner klarer sig forskelligt i årene efter krisen. Mens Aarhus og andre kommuner i i den sydøstlige del af regionen er begyndt at få jobvækst, falder beskæftigelsen fortsat i et flertal af regionens kommuner, navnlig i en række af Midtjyllands nordligste områder. Østjylland - Et broget billede Aarhus er den store trækkraft i regionen, og kommunen tegner sig for mere end en fjerdedel af alle årsværk i Region Midtjylland. Kommunen har i perioden 2010 til 2013 haft beskæftigelsesmæssig fremgang, men har endnu ikke hentet det jobtab, som kommunen havde i kriseårene 2008 til Kommunerne i Østjylland udvikler sig jobmæssigt meget forskelligt. Større kommuner som Silkeborg og Randers taber fortsat job, mens Skanderborg har den største procentvise jobvækst af alle kommuner i Midtjylland og bidrager sit til, at jobsituationen i Østjylland har stabiliseret sig. Omvendt taber Samsø næsten 10 procent af kommunens årsværk i , og jobsituationen på øen har ikke forbedret sig siden kriseårene. Vestjylland i bedring - men fortsat jobtab i næsten alle kommuner Bortset fra Ikast-Brande befinder alle kommunerne i det midt- og vestjyske område stadig i krisens skygge. Struer og Skive i nord kæmper fortsat med forholdsvis store jobtab, mens nedgangen er relativ mindre i Herning, Viborg og Ringkøbing- Skjern. I Lemvig og Holstebro har jobsituationen bedret sig betydeligt, selvom begge kommuners beskæftigelse stadig går en smule tilbage. Der vindes og tabes job i alle kommuner Trods jobtab i de fleste Midtjyske kommuner foregår der en betydlig dynamik i erhvervslivet i kraft af mange nedlagte og nyoprettede stillinger alle steder. I Århus er der brutto skabt næsten og nedlagt over årsværk, og bag Skives nettojobtab på ca. 600 årsværk gemmer sig nyoprettede stillinger, som modsvares af nedlagte job. 12
13 2015 Få kommuner med stigende beskæftigelse Udvikling i antal årsværk relativt og i absolutte tal, På vej mod balance nettotab på job Vundne og tabte årsværk i kommunerne århus viborg Horsens ikast-brande Herning Relativ udvikling i antal årsværk fra 2010 til 2013 Holstebro silkeborg over 2 pct. skanderborg til 2 pct. randers til 0 pct. ringkøbing-skjern til -2 pct. syddjurs under - 5 pct. Hedensted Udvikling i absolutte tal skive favrskov norddjurs lemvig odder struer "Kun 4 kommuner Ikast-Brande, Skanderborg, Hedensted og Århus har fremgang i beskæftigelsen" samsø Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) 13
14 Nordjylland Nordjylland har vendt krise til fremgang. Det er Aalborg, der trækker jobvæksten, men flere af de øvrige nordjyske kommuner kan også fremvise et plus i jobregnskabet Nordjylland er ved at lægge krisen bag sig, og det er ikke kun Aalborg der bidrager til de bedre tider. Også kommuner i de nordligste udkanter af Danmark har positive jobtal. Vækstlokomotivet i Nord øger farten Aalborg Kommune spiller en afgørende rolle for udviklingen i Nordjylland - kommunen tegner sig for næsten fire ud af ti af alle årsværk i regionen. Derfor er det af stor betydning for regionen, at Aalborg oplever en pæn jobmæssig fremgang på næsten årsværk i perioden Aalborg har dog ikke overvundet jobtabet under krisen, hvor kommunen netto mistede næsten årsværk. Halvdelen af kommunerne går frem.. Udover Aalborg bidrager især Hjørring og Thisted kommuner pænt til jobvæksen i Nordjylland. Også Frederikshavn, som blev hårdt ramt i kriseårene, oplever nu fremgang. går relativt mest tilbage i , men også Brønderslev og Vesthimmerland kæmper med nedgang i beskæftigelsen. Der vindes og tabes job i alle kommuner Bag alle de nordjyske kommuners nettojobvækst og -tab ligger betydelige bruttobevægelser. Eksempelvis er Frederikshavns nettovækst på ca. 250 årsværk sammensat af næsten vundne bruttoårsværk og over tabte bruttoårsværk. Fald ændret til vækst siden 2010 Udvikling i antal årsværk i Region Nordjylland 0,5% Udvikling 2008 til 2010 Udvikling 2010 til ,6%..mens andre fortsat kæmper med jobtab En række kommuner i Nordjylland mister stadig job, selvom tibagegangen er reduceret betydeligt siden kriseårene. Morsø, Jammerbugt og Rebild 14
15 2015 Hjørring, Thisted og Aalborg trækker væksten Udvikling i antal årsværk relativt og i absolutte tal, Relativ udvikling i antal årsværk fra 2010 til 2013 over 2 pct. 0 til 2 pct. -2 til 0 pct. -5 til -2 pct. under - 5 pct. Tæt på balance i de fleste kommuner regional nettovækst på job Vundne og tabte årsværk i kommunerne aalborg Hjørring thisted Udvikling i absolutte tal frederikshavn Mariagerfjord vesthimmerlands jammerbugt brønderslev rebild Morsø ,7% Med en fremgang på 2,7% vinder Thisted kommune relativt flest job i Nordjylland læsø Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) 15
16 Jobudvikling lokalt på tværs af landet 34 af landets 98 kommuner havde en positiv udvikling i antallet af job fra 2010 til 2013 En tredjedel er ude af krisen Jobudviklingen i årene efter de store job tab i 2009 og 2010 har været meget forskellig fra kommune til kommune. Krisen har hurtigere sluppet sit tag i nogle kommuner end andre. Nogle kommuner har haft en pæn jobvækst, mens andre fortsat kæmper med relativt store jobtab. Kommunernes vækstbidrag Andel af jobvæksten i kommunerne med vækst i København 27,4% Gladsaxe 8,0% Aalborg 7,2% Frederiksberg 7,2% Herlev 6,1% Gentofte 5,9% Billund 3,6% Aarhus 3,5% Skanderborg 3,2% Hillerød 3,0% Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) Samlet er der 34 ud af 98 kommuner, der i perioden 2010 til 2013 har haft en positiv udvikling i antallet af årsværk. Få bærer væksten København tegner sig for mere end en fjerdedel af fremgangen hos de 34 kommuner med jobvækst, mens Gladsaxe, Aalborg, Frederiksberg, Herlev og Gentofte sammen står for cirka en tredjedel. De ti kommuner med størst vækst bidrager alt i alt med hele tre fjerdedele af jobvæksten i de 34 kommuner, der havde jobvækst i årene 2010 til Flere af kommunerne i vækstbidragets top 10 ligger i Hovedstaden. Også Aalborg og Aarhus, samt de lidt mindre kommuner Billund og Skanderborg er med i toppen. Længere nede på listen over kommuner med jobvækst findes kommuner fra alle dele af landet. Størst vækst i mindre kommuner At de store kommuner skaber mange job er en forventning, snarere end det er overraskende. De relative væksttal tager højde for kommunens størrelse og viser et anderledes interessant billede. Her er de store kommuner ikke længere med på listen over de 10 kommuner med størst vækst. I stedet ligger Herlev i top med en vækst på 9 procent., fulgt af Gladsaxe (6,2 procent) og Billund (5,7 procent). Nordjyske Thisted rykker ind blandt de top 10 med en nettojobvækst på knap 3 procent. I Hvem vokser mest? Relativ vækst i pct. af antal årsværk i kommunen Herlev 9,0% Gladsaxe 6,2% Billund 5,7% Frederiksberg 5,1% Dragør 4,8% Gentofte 4,3% Skanderborg 3,9% Hillerød 3,1% Rudersdal 2,7% Thisted 2,7% Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) alt har næsten en fjerdedel af landets kommuner haft en jobvækst, der overstiger 1 pct. 16
17 2015 Stor spredning af jobtabet Andel af jobtabet i kommunerne med tab i Randers 4,6% Lolland 3,8% Tårnby 3,6% Haderslev 3,5% Kalundborg 3,5% Odense 3,3% Kerteminde 2,8% Næstved 2,7% Silkeborg 2,7% Slagelse 2,7% Lolland og Tårnby kommer på anden- og tredjeplads. Hver med en andel af det samlede tab, der er tæt på 4 procent. Listen med kommuner, der har mistet flere job, end de har vundet, er ellers meget broget. Hele 64 kommuner er i årene efter krisen endnu i gang med en omstilling, der betyder, at de stadig taber flere job end de skaber. Sjælland og Syddanmark hårdt ramt Den relative udvikling viser, at årene har været barske for nogle kommuner. Langeland har i perioden mistet næsten 12 pct. af kommunens årsværk og Kerteminde er med lukningen af Lindøværftet næsten ligeså hårdt ramt. Listen over de 10 kommuner, der har tabt mest, domineres af mindre syddanske og sjællandske kommuner. Men kommunerne Samsø (Midtjylland), Struer (Nordjylland) og Ishøj (Hovedstaden) er også blandt de 10 kommuner, der relativt set har tabt flest arbejdspladser. Hvem taber mest? Relativ udvikling i pct. af antal årsværk i kommunen Langeland -11,8% Kerteminde -11,5% Samsø -9,8% Lolland -8,1% Kalundborg -6,9% Sorø -6,5% Nordfyns -6,3% Struer -6,0% Haderslev -5,5% Ishøj -5,0% Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) Jobtabet bæres solidarisk Modsat de skabte job er de tabte job spredt ud blandt mange kommuner. Randers taber flest job og bærer alene 4,6 procent af hele landets tab i kommunerne med jobtab. Negativ udvikling i antallet af årsværk er en skæbne, de deler med flere andre af landets kommuner. Næsten en tredjedel af alle landets kommuner har i årene efter krisen tabt mere end 3 procent af de job de havde i Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K og Line) 9% Antallet af årsværk i Herlev Kommune er vokset med 9 pct. i årene
18 Branchernes udvikling forstærker lokale og regionale forskelle Offentlig sektor i tilbagegang, mens erhvervsservice og handel og transport vinder frem. Fortsat fald i industribeskæftigelsen Efter kriseårene er der betydelig bedring i de fleste brancher. Nogle brancher oplever nu stigende beskæftigelse, for andre handler det om en opbremsning i jobtabet, men enkelte af hovedbrancherne særligt den offentlige sektor har fået det værre siden krisen. Hvorvidt brancherne er begyndt at vinde job eller fortsat miste job i større eller mindre grad, afhænger også af hvilke landsdele, man kigger på. Industrien i vækst i Østdanmark Industrien blev særdeles hårdt ramt i kriseårene , hvor branchen mistede næsten årsværk. Den tid, hvor de industritunge landsdele, særligt Øst- og Sydjylland, stod for de suverænt største jobtab i hele landet, ser nu ud til at være ovre. Alligevel taber industrien fortsat job i alt ca fra og beskæftigelsen falder fortsat flere steder, mest markant i Vest- og Sydsjælland, Vestjylland og på Fyn. Københavns omegn er sammen med Nordsjælland de eneste landsdele, hvor industrien går frem, trukket af den stærke medicinalindustri. Den offentlige sektor - fra fremgang til nedgang Med en vækst på årsværk i gik den offentlige sektor mod strømmen, mens krisen gjorde store indhug i beskæftigelsen i mange af de andre toneangivende brancher. Denne udvikling er vendt dramatisk, og fra har den offentlige sektor tabt årsværk på landsplan. Alle landsdele taber offentlige arbejdspladser i mindre eller større grad på nær én, København by. Handel og transport jobvækst i Hovedstaden og i Nordjylland Som konjunkturafhængig branche blev handelssektoren hårdt ramt af krisen, men fra er udviklingen vendt til en mindre fremgang og der vindes job i de fleste landsdele. Handel og transport har størst medvind i Københavns omegn, men der er også pæn jobvækst i København by og i Nordjylland. Omvendt kæmper branchen fortsat med betydelige jobtab i Vest- og Sydsjælland. Bygge og anlæg store regionale forskelle Ovenpå en betydelig jobkrise i perioden har jobsituationen på i byggesektoren stabiliseret sig. Denne stabilitet dækker dog over betydelige forskelle i udviklingen fra landsdel til landsdel. I det meste af Vestdanmark tabes der stadig job med Nordjylland som en klar undtagelse. Branchen har især medvind i København og Nordjylland og i nogen grad Københavns omegn. Københavns og Nordjyllands jobvækst i kan i høj grad tilskrives den positive udvikling inden for bygge og anlæg. Erhvervsservice er en vinder Erhvervsservice er den eneste branche, der har haft fremgang i alle landsdele. Erhvervsservice består af videnservice og rejsebureauer, rengøring mv. "Erhvervsservice har som eneste branche haft fremgang i alle landsdele" 18
19 2015 Industrien og den offentlige sektor taber arbejdspladser i årene efter krisen Udvikling i antal årsværk fordelt på brancher og landsdele Offentlig administration mv. Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel, transport mv. Bygge og anlæg Landbrug mv. Industri mv. Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Kultur, fritid og anden service
20 regional VÆKST OG UDVIKLING
-- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr. 2
2015 regional VÆKST OG UDVIKLING *** sving r e op lang re nedtu t e d o? t u s den hvad n og Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereMange nye kommuner topper listen over jobfremgang
Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereDimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Læs mereRegion Hovedstaden. Kommune
Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereHvor foregår jobvæksten?
2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs merePLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereBilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger
Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for
Læs mereJeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Leif Lahn Jensen Leif.Jensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mereVed brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.
3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat
Læs mereØstjylland. Nordjylland. Vestjylland
Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland
Læs mereAntallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant
PLO ANALYSE Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant September 2019 Hovedbudskaber Antallet af patienter pr. læge er steget fra 2010 til 2018 og har nu stabiliseret sig med
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato:. maj 9 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereBilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger
Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereBilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger
Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige
Læs mereBilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger
Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012
37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs merePersoner registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion
15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012
37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691
Læs mereForsikring & Pension Pensionsformuer
Pensionsformuer 1. Pensionsformue i alt 2. Pensionstype og alder 3. Pensionsformuer og alderstrin 4. Aldersgrupper 5. Køn 6. Landsdel 7. Kommune 8. Uddannelse 9. Fordelingen af indkomst 10. Socioøkonomiske
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereVest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner
Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet
Læs merePrisstigning i pct. år/år
Temperaturen på boligmarkedet opdelt på kommuner Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse nøgletal vurderes i forhold til gennemsnittet
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereStore forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner
ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereFaktaark til RKI analyse
Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereTemperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer. Prisstigning i pct. år/år
Temperaturen på boligmarkedet opdelt på kommuner Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse nøgletal vurderes i forhold til gennemsnittet
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018
feb-4 okt-4 jun-5 feb-6 okt-6 jun-7 feb-8 okt-8 jun-9 feb-1 okt-1 jun-11 feb-12 okt-12 jun-13 feb-14 okt-14 jun-15 feb-16 okt-16 jun-17 feb-18 okt-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København
Læs merePersoner registreret med betalingsanmærkninger i RKI register
Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757
Læs mere2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint
Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereTemperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer
Temperaturen på boligmarkedet opdelt på kommuner Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse nøgletal vurderes i forhold til gennemsnittet
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til oktober 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereJan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017
Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til september 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs merePrisstigning i pct. år/år
Temperaturen for enfamiliehuse fordelt på landsdele og kommuner, og lejligheder i udvalgte byer Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København
Læs mere