HANDELSSKOLEN SILKEBORG BUSINESS COLLEGE ÅRSRAPPORT FOR 2014

Transkript

1 HANDELSSKOLEN SILKEBORG BUSINESS COLLEGE ÅRSRAPPORT FOR 2014

2 Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning Institutionsoplysninger 1 Præsentation af institutionen 2 Hoved- og nøgletal 7 Målrapportering Målrapportering 8 Regnskab Anvendt regnskabspraksis 11 Resultatopgørelse 1. januar december Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse 1. januar december Noter 20 Særlige specifikationer 24 Påtegninger Ledelsespåtegning 26 Den uafhængige revisors erklæring 27

3 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Handelsskolen Silkeborg Business College Bindslevs Plads Silkeborg CVR-nummer: Regnskabsår: 2014 Hjemstedskommune: Silkeborg Kommune Hjemmeside: Mail-adresse: info@handelsskolen.com Bestyrelsen Daglig ledelse Institutionens formål Viggo Thinggaard (Formand) Frank Høy (Næstformand) Per Raaby Rune Dreier Kristensen Nicolai Parbst Olivera Jovanovic Michael Schölarth Gert Torstensson Simon Græsbøll Christensen Pernille Munkgaard Olseth Birthe Jakobsen Peter Duch-Svensson Torben Jessen, Direktør Hans Christian Justesen, Vicedirektør Thomas Dalgaard, Vicedirektør Silkeborg Business College er en selvejende institution med hjemsted i Silkeborg Kommune. Institutionens formål er at udbyde erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, normalt til og med niveauet for korte videregående uddannelser, efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse og i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Institutionen har tillige til formål at gennemføre rådgivning og andre ydelser med tilknytning til uddannelsesvirksomheden efter de almindelige regler om indtægtsdækket virksomhed, f.eks. medvirken ved uddannelsesplanlægning i virksomheder. Institutionen kan udvikle og gennemføre beskæftigelsespolitisk, erhvervspolitisk og uddannelsespolitisk begrundede foranstaltninger. Bankforbindelse Revision Jyske Bank BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab 1

4 Ledelsesberetning Præsentation af institutionen Missions- og værdigrundlag Vi skaber fundamentet for fremtidens erhvervsfolk, fordi vi bygger på dygtige, engagerede og idérige mennesker Vi er en uddannelsesinstitution med det merkantile, læring og viden som vores kerneområder. Vi samarbejder målrettet gennem nationale og internationale netværk og i tæt tilknytning til det lokale erhvervsliv. Vi er det lokale erhvervslivs foretrukne videns- og uddannelsespartner for nuværende og kommende medarbejdere. Alt hvad vi foretager os understøtter, at vi uddanner vores elever, kursister og studerende fagligt, personligt og socialt. Vision vi skaber succeser Opgaver Vi er kendt og værdsat som en uddannelsesinstitution, der skaber succeser. Vi hæver os over den brede mængde af handelsuddannelser. Vi er globalt orienteret og lokalt forankret. Vi skaber og formidler viden i et inspirerende studie- og arbejdsmiljø, som matcher drømmen om en karriere i et globalt erhvervsliv. Skolen udbyder den merkantile erhvervsuddannelse, grund- og hovedforløb samt skolepraktik, HHX uddannelsen samt efter- og videreuddannelseskurser inden for en bred vifte af faglige og personligt udviklende områder gennem AMU, AU og IV-kurser. Skolen huser også den lille organisation PIU Praktik I Udlandet der formidler praktikpladser i udlandet for de fleste af landets handelsskoler. Det er en aktivitet, der ikke fremgår særskilt af skolens regnskab, men det er en aktivitet, der i den grad har sat skolen på det danske landkort som en skole med stærke relationer til udlandet. Årets faglige resultater Skolen arbejder fortsat med at få de fire strategiske indsatsområder, som skal forfølges frem til og med 2015, til at være en del af hverdagen på skolen. IT: Vi vil være kendt og værdsat som en digital skole Vi er godt i gang med en proces, der i 2015 skal føre til godkendelse af en it-sikkerhedsstrategi, der også rummer en it-anvendelsespolitik og ikke mindst en it-strategi for såvel det teknisk-administrative som det pædagogiske område. Det igangværende digitaliseringsprojekt i økonomi- og lønafdelingen samt i studieadministrationen på Handelsgymnasiet har ført til dels en reduktion i antallet af kopier samt ikke mindst en omlægning af papirblanketter til digitale formularer og arbejdsgange. Dette har givet har dels givet en effektivisering og samtidig også en kvalitetssikring af en række processer. Senest har vi arbejdet med digitalisering af alle processer i forbindelse med ansættelser og fratrædelser. Der er på elevsiden blevet arbejdet med et digitalt studiekort. Dette ventes taget i brug i test i foråret 2015 og i fuld skala fra august

5 Sidst men ikke mindst arbejder underviserne i stigende grad med at uploade materiale til eleverne på elevplan. Det giver eleverne meget mere realistisk måde at arbejde på, og så spares der mange kopier, hvilket på sigt vil nedbringe omkostningerne til kopiering, når leasingaftalen løber ud ultimo INDSIGT: Vi vil være kendt og værdsat for at være en skole gennemsyret af åbenhed og transparens og derved skabe indsigt såvel indadtil og udadtil. Der blev arbejdet videre med det såkaldte kvalitetshjul, der beskriver de kvalitetsprocesser, der efterhånden kører systematisk på alle områder i organisationen for at sikre en kontinuerlig kvalitetsudviklingsproces. Der er således solide erfaringer med såvel MTU (MedarbejderTrivselsUndersøgelser) og ETU (ElevTrivselsUndersøgelser), ligesom også systematikken omkring evaluering af undervisningen er ved at være fuldt implementeret. I løbet af året har vi afprøvet nogle del-elementer af andre måder at arbejde med kvalitet på via det internationale Q-Kult-projekt. De øvrige redskaber, der sikrer en kvalitetskultur, vil blive afprøvet i foråret MindKey, der er vores web-baserede HR-system, er i årets løb blevet udbygget, så vi nu kan håndtere on-line ansøgninger og ansættelsesprocesserne. Der arbejdes videre med at få registrering af medarbejdernes kompetencer, herunder undervisningskompetencer, undervisnings- og erhvervserfaring, på plads. På markedsføringssiden har vi løbende udviklet på vores hjemmesider, vores FaceBook og YouTube. Vores alumni-linkedin, dvs. den del af LinkedIn, hvor vi får vores nuværende og gamle elever til at komme på, er oprettet og under kraftig vækst. Målet er at få udbredt kendskabet til alle tidligere elever, så vi får opbygget et solidt netværk til gavn og glæde for gamle og kommende alumni. INNOVATION Vi vil være kendt og værdsat for at være en innovativ skole Campus Bindslevs Plads projektet er kommet meget videre. Der er ansat en projektkoordinator og oprettet et ambassadørkorps på alle institutioner. Der er ligeledes arbejdet ihærdigt med et såkaldt rum-program, som skal danne grundlag for det udbud, der skal være i 2015, således at byggeriet kan stå færdigt sammen med parkeringskælderen i august Vores innovationskoncept er blevet gennemført på en lang række folkeskoler med stor succes. Vi håber at kan få engageret flere undervisere hos os, så vi kan udvide antallet af skoler i 2015, idet efterspørgslen er stor. Både for innovationsforløb i forbindelse med HG og med Handelsgymnasiet. Tilmeldingerne til vores innovationslinje på Handelsgymnasiet har været støt stigende, hvilket vidner om, at vi har fat i noget rigtigt i forhold til eleverne og uden tvivl i forhold til samfundet, idet vi håber, at disse innovationsforløb på sigt giver sig udslag i flere iværksættere. I forhold til innovationsundervisningen for vores egne elever, så inddrager vi i stigende grad erhvervslivet, så de øvelser, der arbejdes med, er noget erhvervslivet efterspørger. INTERNATIONALISERING Vi vil være kendt og værdsat for at være en international skole, der er globalt orienteret og lokalt forankret I april måned havde vi 20 elever fra Handelsskolen tre uger hos den ene af vores venskabsskoler i Oklahoma Seminole State College - og en uge på Østkysten. Vi havde ligeledes 25 elever fra vores Global Business klasse fra Handelsgymnasiet på vores anden venskabsskole i Oklahoma Eastern State Community College i Wilburton Oklahoma. I juni måned havde vi besøg af 20 elever og undervisere fra Seminole State College. I efteråret havde vi fire studerende fra vores venskabsskole i Haiphong i Vietnam på udveksling. En skole hvor vi skal have elever på udveksling i september

6 I september havde vi 110 elever i Kralupy ved Prag i forbindelse med et udvidet introduktionsprogram for HGeleverne. Eleverne besøgte blandt andet vores venskabsskole i Vose i Prag. Et samarbejde der rækker helt tilbage til 1991 og gennem alle årene siden da, har vi blandt andet udvekslet elever, haft elever på skoleophold, gennemført lærerudveksling samt gennemført andre aktiviteter primært finansieret af EU-midler. Næste år udbygges samarbejdet til også at omfatte de internationale studieretninger på HHX, idet der pt arbejdes på at dels udveksle elever fra den engelsksprogede IBB med elever fra deres kortere videregående uddannelse og dels lade elever fra studieretningen Language and Culture komme på skoleophold i Prag efter at klassen også har været i Berlin hos vores venskabsskole i Prenzlauer Berg. I november havde vi besøg af vores Comenius projekt med mange engagerede elever og lærere fra henholdsvis Tyskland, Sverige og Holland. I december havde vi besøg af vores partnere i Q-Kult-projektet (Tyskland, Østrig, Schweiz og Holland). Årets økonomiske resultat Skolens ledelse anser årets resultat for nogenlunde tilfredsstillende i betragtning af, at vi gik over til finansårsbudget pr. 1. maj og dermed mistede momentum på budgetopfølgningssiden i stort set første halvår, hvilket førte til, at vi måtte foretage en drastisk opbremsning i september. Det er ledelsens vurdering, at der ingen usikkerheder er ved indregning og måling, ligesom det også er ledelsens vurdering, at det er forsvarligt fortsat at anvende going concern-princippet idet skolen generelt har et fint likviditetsregnskab såvel som soliditetsregnskab. Fra august 2014 har KompetenceSilkeborg været lejer hos Dania, og dermed kommer der ikke flere uventede omkostninger, som dem der kom i forbindelse med den endelige overdragelse af Bredhøjvej-lejemålet til Dania pr. august Disse omkostninger androg omkring ,- kr. og må betegnes som det mest markante/usædvanlige ved driften i Hvad kursusaktiviteterne angår, så har de isoleret set givet overskud for første gang i mange år. Ved udgangen af året har ordretilgangen været god, hvorfor der er grund til at antage, at vi har fundet en struktur, der giver overskud på den primære drift også i IV-området har været i vækst, men omkostningerne har fortsat været for store, hvorfor kalkulationsmodellen også er blevet tilpasset, så vi i 2015 kommer til at få overskud på IVområdet. Ungdomsuddannelserne isoleret set udviser et realiseret overskud. Ungdomsuddannelserne realiserer således et positivt dækningsbidrag, hvilket isoleret betragtet er tilfredsstillende i betragtning af, at vi har sat os som mål, at have en gennemsnitlig konsolidering på 2% pr år og i betragtning af, at vi har haft de sidste ekstraordinære omkostninger vedrørende Bredhøjvej og i betragtning af, at vi har kunnet foretage straksafskrivninger og hensættelse til lokalløn. Det skal bemærkes, at der efter regnskabets afslutning ikke har været nogle begivenheder, der ville have haft nævneværdig indflydelse på årsafslutningen såvel som opgørelsesprincippet going concern 4

7 Forventningerne til det kommende år Det er ledelsens forventning, at der på voksenuddannelsesområdet vil ske en markant forbedring i takt med, at den gode trend fra 2014 ser ud til at fortsætte på såvel salgs- som indtægtssiden. Skolens andel af en ungdomsårgang har hidtil været stabil og svagt stigende på HG. Det er vanskeligt at forudse, hvad den nye erhvervsuddannelsesreform kommer til at betyde for optaget. Men vi er relativt optimistiske, hvad den nye EUX angår. Vi er omvendt realistisk skeptiske, hvad den nye EUD merkantile angår, hvor der stilles meget større krav til de uddannelsessøgende end hidtil og hvor teoritiden er skåret med 50%. Især er vi bekymrede for andelen af voksne, der kan klare adgangskravene. Vi ser dog frem til implementeringen af de nye erhvervsuddannelser fra august, som vores undervisere og ledere har forberedt sig så godt og grundigt på, som det har været muligt med de sparsomme og sene udmeldinger fra Undervisningsministeriet. Skolens andel af en ungdomsårgang, der tager en gymnasial uddannelse faldt dramatisk i Vi havde dengang forventet en lille stigning som følge af vores tiltag med nye og mere spændende studieretninger, men mistede 60 elever lig to klasser. Dette lever vi stadig med på 3. årgang i næste skoleår. Sammenholdt med de meget vanskelige vilkår for klassedannelsen, som loven om 28-elevers-loftet i en klasse stadig giver, så vil det fortsat være dyrt for os kun at have 6 klasser på tredje årgang. Ligesom et fortsat for stort frafald i løbet af skoleåret giver os problemer med økonomien i 2015 på Handelsgymnasiet. For 2015 forventes uændret tilgang, hvilket vi også regner med de kommende år. Det vil sige 9 klasser på første og anden årgang i dette år. I forhold til det samlede antal unge, der søger en gymnasial uddannelse i Silkeborg, bør vi så også kunne tiltrække elever nok til mindst ni klasser. Det vil så også være den andel af en gymnasial ungdomsårgang, som bør gå på Handelsgymnasiet. Vi har lavet budgetscenarier frem til og med 2017 for at se, hvordan vi også fremadrettet kan sikre en god og solid økonomi, så vi sikrer skolen en stabil fremtid med plads til udvikling og vækst og med plads til løbende vedligeholdelse og nødvendige ændringer af bygningerne. Det har været nødvendigt at foretage en masse kronemæssige besparelser på stort set alle konti på nær de konti, der har direkte med elevernes læring og trivsel at gøre. Det har desværre ikke været nok til at sikre en tilstrækkelig konsolidering. Derfor har vi foretaget nogle afskedigelser med effekt fra efteråret Hertil kommer en række medarbejdere, der har taget orlov i indeværende år. Fra efteråret 2015 og ind i 2016 har en række medarbejdere meddelt, at de agter at gå på pension. Alt i alt giver det frem til 2017 en gennemsnitlig årlig konsolidering på de ønskede 2 % og en årlig investering i bygninger og udstyr på 4%, ligesom der er sat en halv procent af til lokalløn og kompetenceudvikling. Isoleret betragtet giver det dog udfordringer i 2015 at nå den budgetterede bundlinje, da vi først fik budget 2015 godkendt medio januar og dermed mistede en måned i forhold til opsigelseslængderne, ligesom opsigelserne har medført en række følgeomkostninger til fratrædelsesaftaler og øgede vikaromkostninger. Når vi kigger frem til 2016 vil fratrædelserne og pensioneringerne give fuld effekt, hvilket giver en høj grad af budgetsikkerhed, idet fratrædelserne og pensioneringerne i høj grad vil være udtryk for en effektivisering af undervisningen, der vil blive gennemført fra august 2015, hvilket de nye overenskomster og den nye erhvervsuddannelsesreform giver mulighed for. Skolens bygningskompleks Skolen har i 2014 ikke foretaget større bygnings- og inventarmæssige investeringer. Vi har fulgt elevernes ønsker om noget mere miljø i skolegårdene ved at anskaffe nogle flytbare spændende udemøbler, ligesom vi er gået videre med den løbende opgradering af klasselokaler på inventarsiden. 5

8 Vi har også efterkommet et gammelt ønske og senere et påbud fra ArbejdsTilsynet om, at akustikken i lærerværelset på Handelsgymnasiet skulle forbedres. ArbejdsTilsynet påpegede endvidere en række problemer med indeklimaet i en række klasselokaler. Herunder især udluftningen. Vi har igennem efteråret gennemført en række målinger via to ingeniørfirmaer. Vi har aftalt med AT, at der inden 1. maj 2015 vil være foretaget en række udbedringer. Der vil således blive udskiftet anlæg i Bygning C og A. Der vil blive indført tvungen udluftning i alle klasser i de store pauser via en dukseordning. Dog vil den værst-ramte bygning, bygningen ud mod Søndertorv, først kunne blive ordentlig i forbindelse med en gennemgribende renovering af ventilationssystemet, hvilket kun giver mening, når bygningen skal opgraderes også. Dette indgår i den vedligeholdelsesplan, der vil kunne forelægges bestyrelsen til godkendelse i forbindelse med budget 2016, hvor der også skal foreligge en bygningsstrategi. Ledelsen tænker, at strategien skal kigge fem år ud i fremtiden og give et bud på de investeringsbehov, der vil være som følge af såvel normal løbende renovering af bygningerne og som følge af om- og tilbygninger, der skal øge den nuværende bygningsmasses anvendelighed. Der vil i bygningsstrategien være meget fokus på, hvordan skolen kan udvikle sig de næste fem år og ikke mindst på, hvordan vi kan få udviklet et socialt miljø, hvor eleverne har mulighed for at være sammen til større arrangementer og bare være sammen socialt. Dette sociale og kreative læringsmiljø, tænker ledelsen, bør laves i regi af samarbejdet omkring Campus Bindslevs Plads, der falder helt på plads i løbet af foråret 2015 med byggestart i 2016 og færdiggørelse til august Bygningsstrategien vil naturligvis også skulle ses i lyset af den beslutning, der skal træffes i bestyrelsen i juni 2015 om evt. sammenflytning af uddannelser på tværs af os og Teknisk Skole. Dette vil i givet fald betyde, at vi på vores matrikel skal kunne huse en HTX med de særlige krav det stiller til blandt andet udluftning. Torben Jessen, direktør, marts

9 Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse Omsætning i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat Finansielle poster i alt Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Balance Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Balancesum Egenkapital ultimo Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld i alt Pengestrømsforhold Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Pengestrøm, netto Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (%) 0,03-1,0 0,7 1,4 1,6 Likviditetsgrad (%) 78,8 93,3 71,8 85,5 78,1 Soliditetsgrad(%) 16,4 17,2 15,4 15,9 20,3 Finansieringsgrad(%) 67,5 69,7 67,7 69,7 63,4 Årselevtal Årselever - i alt Årselever - fordelt på hovedområder: EUD HHX FINANSØKONOM HANDELSØKONOM AU AMU Erhvervsskademi - gnf. for andre

10 Målrapportering Her beskrives afrapporteringen af centralt fastsatte målepunkter af Ministeriet for Børn og Undervisning. For 2014 har Kvalitets- og tilsynsstyrelsen fastsat, at institutionen afrapporterer om resultaterne og om udviklingen vedrørende disse områder: Tilgang m.v. på erhvervsuddannelser Uddannelse Grundforløb 1) Tilgang 2) Antal årselever i året 3) Frafald efter 6 måneder 4) Tilgang m.v. på erhvervsuddannelser hovedforløb Uddannelse Hovedforløb1) Tilgang Antal årselever i året2) Frafald efter 6 måneder3) Fuldførelsesprocent for skoleårene 2007/ /2013 Uddannelse 2007/ / / / / /13 Hhx Htx 8

11 Bestand på erhvervsgymnasiale uddannelser Uddannelse Erhvervsgymnasiale uddannelser Antal årselever i året1) Anden aktivitet opgjort på uddannelser Årselever AMU Åben uddannelse Anden aktivitet Aktivitet udført på andre institutioners godkendelse Årselever Erhvervsuddannelser Erhvervsakademiuddannelser 89 AMU-uddannelser Anden aktivitet Andet 9

12 Aktivitet udført af andre på institutionens godkendelse Årselever Erhvervsuddannelser AMU-uddannelser 1,74 3,73 5,73 7,49 Anden aktivitet Andet Optagne, indgåede og afbrudte aftaler Antal optagne på hovedforløb i året Antal indgåede aftaler Afbrudte aftaler Antal elever med uddannelsesaftale ultimo året Antal elever med uddannelsesaftaler ultimo

13 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Handelsskolen Silkeborg er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapporten 2014 med tilhørende vejledning. Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. 11

14 Anvendt regnskabspraksis Generelt om indregning og måling (fortsat) Tilskud indregnes i takt med aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Dermed indtægtsføres statstilskud for det finansår, som er angivet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale Salgsprisen er fastlagt Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb Indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive- og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i tilgodehavender henholdsvis forpligtelser. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med eventuelle ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser, indregnes i tilgodehavender eller gæld samt på egenkapitalen. Resulterer den fremtidige transaktion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som blev indregnet på egenkapitalen, fra egenkapitalen og indregnes i kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i indtægter eller omkostninger, overføres beløb, som blev indregnet på egenkapitalen, til resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede påvirker resultatopgørelsen. For eventuelle afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi i resultatopgørelsen løbende. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV 12

15 Anvendt regnskabspraksis Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra de direkte lønomkostninger. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle indregningskriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jf. dog afsnittet Generelt om indregning og måling. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån, optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver, indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger erhvervet før 1. januar 2011 Nybyggeri og bygningstilgang efter 1. januar 2011 Bygningsinstallationer Særlige installationer Udstyr og inventar PC-udstyr 50 år 50 år 10 år 10 år 5-10 år 3 år 13

16 Anvendt regnskabspraksis På bygninger anvendes en scrapværdi på 50%. Aktiver med en anskaffelsessum på under DKK eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. 14

17 Anvendt regnskabspraksis Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal Overskudsgrad = Årets resultat før ekstraordinære poster x 100 Omsætning i alt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser ekskl. m/r med UVM Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100 Balancesummen Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver Årselever = Gennemsnitligt antal årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. Årsværk = Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er timer. 15

18 RESULTATOPGØRELSE 1. januar 31. december Note kr. tkr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Driftsomkostninger Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster ÅRETS RESULTAT Resultatdisponering Overført til næste år

19 BALANCE PR AKTIVER Note kr. tkr. Grunde og bygninger Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Udsmykning Igangværende byggeri Materielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER Debitorer Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER AKTIVER I ALT

20 BALANCE PR PASSIVER Note kr. tkr. Egenkapital Egenkapital i øvrigt EGENKAPITAL Realkreditgæld Gæld vedrørende finansiel leasing Anden langfristet gæld Langfristet gæld Kortfristet del af langfristet gæld Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Leverandører af varer og tjenesteydelser Mellemregning med Undervisningsministeriet Anden kortfristet gæld Kortfristet gæld GÆLDSFORPLIGTELSER PASSIVER I ALT Pantsætninger 13 Andre forpligtelser 14 Nærtstående parter 15 18