Skoler og uddannelse Analyse og anbefalinger til Handleplan 2018

Transkript

1 THISTED KOMMUNE Skoler og uddannelse Analyse og anbefalinger til Handleplan 2018 Opfølgning på budgetforliget 2017 Undervisning Børne- og Familieforvaltningen - Thisted Kommune Forår 2017

2 Indhold Indhold Indledning Konklusion Analyse af bygningsområdet Delkonklusion Analyse Rengøring Pedel El og varme Analyse af SFO-området Delkonklusion Analyse Normering Madordning Takster Undervisningstid Delkonklusion Analyse Eksterne samarbejder Delkonklusion Analyse Transport til uformelle læringsmiljøer Eksterne samarbejder Ledelsesstruktur Delkonklusion Analyse klasser Delkonklusion Analyse Overbygningsskole Delkonklusion Analyse En overbygningsskole i Thisted Kommune (Thisted) To overbygnings skoler i Thisted Kommune (Hurup og Thisted) Konsekvenser Bilag Benchmarking med andre kommuner Side 1 af 23

3 1 Indledning I forbindelse med budgetforliget 2017, blev det besluttet, at Forvaltningen skulle udarbejde en handleplan for mulige besparelser med det formål at præsentere et budget i balance. Handleplanen skulle udarbejdes med baggrund i flg. forhold: Undervisningsområdet har for årene et budget, der eksklusivt demografireguleringer er 11,7 mio. mindre end budgettet for Faldet består af følgende 3 forhold: Det forhøjede bloktilskud til omstilling af folkeskolen er indarbejdet i budgettet frem til 1. juli Det vil sige, der på forhånd er indarbejdet et fald i budgetrammen på 5,3 mio. kr. i 2017 og yderligere 5,3 mio. kr. i 2018 (hvor alle 10,6 mio. kr. er ude af budgetrammen igen). De generelle rammebesparelser er indarbejdet med en stigende besparelse fra 2017 til For undervisningsområdet udgør den stigende besparelse 2,3 mio. kr. Budgetforliget indeholder et engangsbeløb i 2017 på 4,1 mio. kr. Beløbet har kun virkning i 2017, hvorfor rammen falder fra 2017 til Det godkendte budget for 2017 betyder derfor, at skoleområdet vil have 11,7 mio. kr. mindre til rådighed i i forhold til På Børne og Familieudvalgsmødet den 14. marts 2017 blev handleplanen behandlet, og udvalget besluttede, at analysen skulle omhandle flg. 7 områder: 1. Bygningsområdet, pedel, rengøring, vedligehold og forbrugsafgifter 2. Serviceniveau og mad på SFO-området 3. Lærernes og pædagogernes undervisningstid og mulighederne for yderligere samlæsning af klasser 4. Eksterne samarbejder Åben skole initiativer 5. Ledelsesstrukturen på folkeskoleområdet klassetilbud 7. Muligheden for etablering af ny overbygningsskole Hvert område i handleplanen er opdelt i 2 afsnit. Først en delkonklusion på det aktuelle område. Herefter en analyse af området, hvor der også beskrives forventelige konsekvenser ved besparelser. Indledningsvis er forvaltningens konklusion og anbefalinger beskrevet. Side 2 af 23

4 2 Konklusion Det er forvaltningens vurdering, at serviceniveauet på skoleområdet i Thisted Kommune ligger under middel sammenlignet med landets øvrige kommuner. Thisted Kommunes udgiftsniveau målt på udgifter pr. elev i 2017 ligger på et middelniveau i forhold til landets øvrige kommuner, men samtidig ligger Thisted Kommune lavt i forhold til både klassekvotient og gennemsnitlig skolestørrelse, hvilket gør varetagelsen af basisundervisningen dyrere (se bilag 1). Forvaltningen har beskrevet en mulig model for, hvordan budgettilpasningen kan udmøntes med henblik på fortsat at muliggøre en daglig drift på skolerne. I afsnittene om de enkelte delområder er samtidig beskrevet, hvilke konsekvenser forvaltningen vurderer, der er sandsynlige ved udmøntning af modellen. Den generelle vurdering er, at reduktionerne vil kunne få betydning for undervisningens kvalitet og for arbejdsmiljøet på skolerne. Besparelserne forslås udmøntet med flg. fordeling mellem områderne: Bygningsområdet ny rengøringsopmåling generel budgetreduktion på pedelområdet reduktion af budget til el/varme Serviceniveau og mad på SFO-området delvis afskaffelse af madordning forhøjelse af forældrebetaling Lærernes/pædagogernes undervisningstid forhøjelse af det gennemsnitlige undervisningstimetal Eksterne samarbejder generel besparelse Ledelsesstruktur generel nednormering 10. klassetilbud pt. undersøgelse af mulighed for etablering i EUC-regi Ny overbygningsstruktur etablering af ny overbygningsskole I alt 2,3 mio. kr. 2,0 mio. kr. 5,3 mio. kr. 0,3 mio. kr. 0,6 mio. kr. 0,0 mio. kr. 1,2 mio. kr. 11,7 mio. kr. Side 3 af 23

5 3 Analyse af bygningsområdet 3.1 Delkonklusion Forvaltningen vurderer, at der i forbindelse med optimering af arbejdsprocesser og ændret budgetlægning af el og varme kan reduceres 2,3 mio. kr. Forbruget til el og varme har de sidste 3 budgetår vist et mindre forbrug i forhold til budgettet. Det er Forvaltningens vurdering, at budgettet til el og varme kan reduceres med 1 mio. kr. Forvaltningen har mulighed for i samarbejde med 3F, at gennemgå serviceniveauet og arbejdsgangene på rengøringsområdet. 3F stiller i denne proces konsulenttimer til rådighed uden omkostninger mod en hensigtserklæring fra Thisted Kommune om ikke, at udlicitere rengøringen. Forvaltningen vurderer i samarbejde med 3F, at der vil kunne findes omkring 1 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at der kan laves en generel besparelse på 4% svarende til kr. på pedelområdet. Da skolerne er meget forskellige i forhold til alder, udearealer osv. anbefales det, at den konkrete udmøntning besluttes på den enkelte skole. 3.2 Analyse I Thisted Kommune drives der 15 skoler fordelt på 17 matrikler, hvoraf de 16 matrikler ejes af Thisted Kommune og et tilbud (Campus 10) drives fra lejede lokaler ved EUC. 14 ud af de 15 skoler har en grundskole for klasse og 7 skoler har foruden grundskolen også en overbygning. Campus 10 har kun 10. klassestilbud, og er kommunens eneste tilbud med 10. klasse. 5 ud af de 15 skoler indeholder udover det almindelige undervisningstilbud også et eller flere specialtilbud. Bygningsudgifterne til specialtilbuddene afholdes sammen med bygningsudgifterne til almenundervisningen. Nedenstående tabel viser de budgetterede bygningsudgifter til de 17 matrikler, hvorfra der tilbydes undervisning i Det samlede budget udgør 33,4 mio. kr., hvilket svarer til knap 2,0 mio. kr. pr. matrikel. Side 4 af 23

6 Bygningsudgifter - budget 2017 Rengøring løn/mat. Pedel løn El varme Vedligeh. Ude/inde Forsikring vand Bygninger i alt Bedsted Skole Campus Hannæsskolen - Frøstrup Hannæsskolen - Vesløs Hannæsskolen - Østerild Hanstholm Skole Hurup Skole Koldby Skole Nors Skole Rolighedsskolen Sennels Skole Sjørring Skole Snedsted Skole Tilsted Skole Tingstrup Skole Vestervig Skole Østre Skole I alt Ressourcetildelingen på skoleområdet er ikke foreskrivende. Det betyder, at der ikke er et generelt krav om, at de tildelte budgetter skal anvendes på nøjagtigt det område, der har udløst budgettildelingen. Skolerne har ansvaret for at drive skolen og undervisningen inden for det samlede budget, og har dermed mulighed for at bruge flere penge på undervisningen, hvis der kan skabes et råderum inden for bygningsudgifterne. De beløbsmæssige største områder under bygningsudgifterne (rengøring, pedel og el/varme) gennemgås i de efterfølgende afsnit med henblik på en eventuel besparelse Rengøring Forvaltningen har afholdt møde med 3F, som i 2013 var med til, at gennemføre en fuldstændig opmåling og normering på alle skoler. Siden 2013 er der sket forskellige ændringer i både udstyr, metoder og rengøringsstandarder i Danmark. 3F stiller sig til rådighed for et samarbejde, hvor der endnu engang gennemføres en ny opmåling ud fra det rengøringsniveau man anbefaler i dag, hvor fx gulvrengøring i lokaler, der ikke er klasselokaler, tages op til revurdering. 3F forventer at Thisted kommune i en 4-årig periode har indvilliget i ikke at udlicitere rengøringsområdet på skolerne og er parate til, at budgetlægge således, at den tid opmåling vil give på skolerne også følges op med budgetmidler. Der foreslås et uændret rengøringsniveau på toiletter, køkkener, baderum, indgangspartier og tandlægeklinik. Der vil formentlig i forbindelse med opmålingen blive behov for, at afsætte et engangsbeløb til investering i maskiner, der kan være med til, at automatisere rengøringen. Der er i dag afsat 10,5 mio. kr. til rengøring på skoler hvert år. Den foreslåede ændring af rengøringsstandarden forventes at kunne betyde en besparelse på mellem og kr. Side 5 af 23

7 3.2.2 Pedel Pedelområdet har ikke en egentlig opmåling af, hvor meget tid en pedel på en skole kan, skal eller må bruge. Arbejdsområdet er meget forskelligt fra skole til skole, fx. er der stor forskel på, hvilke udeområder skolerne har og hvor store de er. Der er forskel på, hvor mange elever, der går på skolerne, nye eller gamle bygninger, fjernevarme eller naturgas, fortov der skal ryddes for sne og mange andre faktorer. Derfor styres området ved, at skolerne tildeles et budgetbeløb til pedelområdet. Herefter er det skolelederen, der i samarbejde med pedellen på den enkelte skole planlægger arbejdet, så det passer til de forskellige faktorer, der er på den enkelte skole. Der er i 2017 afsat 7,1 mio. kr. En generel besparelse på 4 % vil give ca kr. Besparelsen vil reducere normeringen og det vil således være op til den enkelte skoleleder, at beslutte hvordan der skal reduceres i serviceniveauet El og varme Jævnfør nedenstående tabel har der de seneste år været brugt færre penge på el og varme end budgetteret. Når man ser på den samlede udgift på tværs af skolerne, så har der de seneste 3 år i gennemsnit været brugt 6,7 mio. kr. pr. år, hvilket er 1,3 mio. kr. mindre end det samlede budget på knap 8,0 mio. kr. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med de seneste års forholdsvis milde vintre og de løbende energimæssige forbedringer på skolerne. Mindreforbruget er ikke inddraget fra skolerne, og har dermed indirekte finansieret en del af undervisningen, vedligeholdelse af skolerne eller andre driftsudgifter på skolerne. Det er forvaltningens vurdering, at budgettet til el og varme kan reduceres med 1,0 mio. kr., uden at det vil give et merforbrug isoleret set på disse konti. Der skal dog være opmærksomhed omkring, at de seneste års mindreforbrug på disse konti har været anvendt til finansiering af undervisningen m.v. El og varme Kr. Forbrug PL 2017 Regnskab Regnskab Regnskab Gennemsnit Budget Mindreforbrug Side 6 af 23

8 4 Analyse af SFO-området 4.1 Delkonklusion Inden for SFO-området ser forvaltningen mulighed for at reducere budgetterne/serviceniveauet ved at reducere normeringen ved at afskaffe madordningen eller hæve taksterne. Det er forvaltningens vurdering at den største besparelse med de mindst vidtrækkende konsekvenser, vil være en afskaffelse af madordningen. Afskaffelse af madordningen i det almene SFO-tilbud vil kunne reducere budgettet med 1,4 mio. kr. Der bør dog bibeholdes en pulje på fx. 0,4 mio. kr. til madordninger i særligt udfordrede SFO er, hvorfor nettobesparelsen vil være 1,0 mio. kr. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at taksterne kan hæves med 125 kr. pr. md. for en fuldtidsplads, hvilket vil øge nettoindtægten for forældrebetaling med 1,0 mio. kr. Der skal være opmærksomhed omkring forældrenes forventning til en sammenhæng mellem forældrebetalingen og bevarelse/ophør af madordningen. Alternativet kan normeringen i SFO erne justeres. En reduktion i den samlede normering på 3 % vil give en besparelse på knap 0,9 mio. kr. Forvaltningen anbefaler en vurdering af åbningstiderne ved en eventuel nednormering i SFO erne for at bevare den pædagogiske kvalitet i tilbuddene. 4.2 Analyse I Thisted Kommune drives der almindelige SFO-tilbud fra 15 matrikler, og knap børn forventes i gennemsnit at være tilmeldt tilbuddene i Foruden det almindelige SFO-tilbud har skolerne skoleintro i perioden fra april til juli for børn, der skal starte i børnehaveklasserne pr. 1. august. Der forventes knap 400 børn i denne ordning i Herudover drives der SFO-tilbud fra 6 af kommunens specialskoler, her forventes der i gennemsnit omkring 70 børn i Nedenstående tabel viser de budgetterede udgifter til SFO-området i Budgettet på 36,2 mio. kr., der er lagt ud til skolerne, dækker udgifterne til både almindelig SFO, skoleintro og specialtilbuddenes SFO er. Fælleskontiene indeholder udgifter til f.eks. PAU-elever (pædagogisk assistent uddannelse), kørsel med elever i specialskolernes SFO er, forenings-sfo og betaling til friskolernes SFO er m.v. Budget til SFO-området (almen og special) Mio. kr. Budget 2017 Budget på skolerne til at drive SFO 36,2 Fælleskonti 2,7 Søskenderabat 4,9 Fripladser 5,9 Forældrebetaling -23,9 Nettobudget til SFO-området 25,9 De følgende afsnit beskriver eventuelle muligheder for regulering af serviceniveauet på SFO-området. For at få et sammenligningsgrundlag er der indhentet oplysninger fra 4 andre nordjyske kommuner omkring deres serviceniveau på området. Serviceniveauet, principperne for budgettildelingen og tilbuddenes opbygning er meget forskellige i de 4 kommuner. Oplysninger fra 4 kommuner giver ikke et Side 7 af 23

9 fuldstændigt billede af et regionsgennemsnit eller et landsgennemsnit men blot en ide om, hvordan serviceniveauet for nogle af de øvrige kommuner i regionen ligger Normering Principperne for budgettildelingen og tilbuddenes opbygning er meget forskellige i de 4 kommuner, der er indhentet oplysninger fra, hvorfor det er svært at lave en umiddelbar sammenligning af normeringerne i SFO erne. Det er dog forvaltningens vurdering, at Thisted Kommune hverken ligger meget høj eller meget lav i forhold til de 4 andre kommuner. Ud af det samlede budget på 36,2 mio. kr., der ligger ude ved SFO erne, bruges omkring 29 mio. kr. til aflønning af det pædagogiske personale. En reduktion i den samlede normering på 3 % vil dermed give en besparelse på knap 0,9 mio. kr. I Thisted Kommune har SFO erne åbent fra kl (fredag 16.30), i de andre kommuner ses der åbningstider, der både er længere og kortere end åbningstiden i Thisted Kommune. En reduktion i normeringen kombineret med en reduceret åbningstid vil medvirke til at fastholde kvaliteten i tilbuddet. Der skal dog være opmærksomhed omkring, at geografiske forhold kombineret med reducerede åbningstider kan give udfordringer for nogle forældre Madordning I Thisted Kommune er alle SFO er omfattet af en obligatorisk madordning, hvor børn der kommer tidligt om morgnen tilbydes morgenmad, og børn, der er i SFO om eftermiddagen, tilbydes mad. Madordningen er finansieret inden for den nettoramme, der er afsat til SFO-området inklusiv forældrebetalingen. SFO erne får hvert år 1,4 mio. kr. til madordningen i de almindelige SFO er og 0,1 mio. kr. til specialskolernes SFO er. Madordningen har været fastholdt i Thisted Kommune, da det har været forvaltningens opfattelse, at ordningen har været medvirkende til en god trivsel for alle børn i SFO erne. I nogle institutioner har der ligeledes været pædagogiske aktiviteter omkring måltiderne. Afskaffelse af ordningen vil betyde, at børnene selv skal medbringe mad, alternativt vil der kunne indføres købeordninger/boder eller lignende. Oplysningerne indhentet fra 4 nordjyske kommuner viser, at ingen af de 4 kommuner har en madordning, som er inkluderet i tilbuddet (og den takstbetaling som opkræves ved forældrene). Med denne baggrund er det forvaltningens vurdering, at ordningen kan afskaffes i det almene SFO-tilbud og budgetterne til SFO erne kan reduceres med 1,4 mio. kr., der i dag anvendes på madordningen. Der bør dog bibeholdes en pulje på 0,4 mio. kr. til madordninger i særligt udfordrede SFO er. Der skal ligeledes være opmærksomhed omkring børnenes trivsel, da det må forventes, at en gruppe af børn ikke vil få et eftermiddagsmåltid med hjemmefra Takster SFO erne i Thisted Kommune drives efter folkeskoleloven. Folkeskoleloven indeholder ikke regler for takstfastsættelsen, som f.eks. dagtilbudsloven gør for takstberegningen i daginstitutionerne. Det er dermed Kommunalbestyrelsen, der fastsætter taksten. Side 8 af 23

10 Ud over den almindelige prisfremskrivning er taksterne i Thisted Kommune hævet med 100 kr. pr. 1. januar 2016 og 100 kr. pr. 1. august 2016 for et heldagsmodul. Taksten på de øvrige moduler er hævet forholdsmæssigt. I nedenstående tabel vises udviklingen i taksterne i Thisted Kommune. TAKSTER - SFO - THISTED KOMMUNE Alm SFO morgen modul Alm SFO eftermiddags modul Alm SFO heldags modul Skoleintro deltid Skoleintro heldags Juniorklub (Østre) I nedenstående tabel vises Thisted Kommunes takst (heldags modul) i forhold til de andre nordjyske kommuner i Thisted ligger i 2017 som den 5. dyreste kommune i Nordjylland. SFO-takster 2017 (omregnet til betaling pr. mdr. i 11 mdr.) 2017 Læsø Vesthimmerlands Aalborg Morsø Hjørring Rebild Jammerbugt Thisted Mariagerfjord Frederikshavn Brønderslev Hvis forældrebetalingen hæves med 125 kr. pr. måned for en fuldtidsplads, vil det give en øget nettoindtægt på ca. 1,0 mio. kr. Hvis taksten hæves med 125 kr., vil Thisted Kommune ligge som den anden dyreste i Nordjylland. Der skal være opmærksomhed omkring, at nogle familier vil fravælge SFOtilbuddet, hvis taksten bliver for høj. Side 9 af 23

11 5 Undervisningstid 5.1 Delkonklusion Thisted Kommune har siden 2014 modtaget penge fra Regeringen, der afsatte en pulje på 300 mio. kr. om året i 3 år til omstilling af folkeskolen i forbindelse med Folkeskolereformen. Disse penge bortfalder i 2018 og skolerne kommer til, at mangle 5,3 mio. kr. Pengene blev givet til kommuner, der havde og har svært ved, at realisere det øgede timetal i Folkeskolereformen ud fra kriterier omkring befolkningstæthed, det gennemsnitlige timetal lærerne underviser og at tilgodese behovet for pasning i SFO i forhold til befolkningstæthed. En besparelse på skolernes normering på 5,3 mio. kr. vil kunne realiseres ved, at sætte alle læreres undervisningstid op. På området bruges der i dag 50,5 mio. kr. på de 225 specialelever og 230,5 mio. kr. på de 4249 almen elever, hvis lærerne sættes op i undervisningstid, vil det få en effekt på begge områder. I gennemsnit underviser lærerne i Thisted Kommune 750 timer om året. Hvis dette sættes op til 780 timer, vil det give en besparelse på 5,3 mio. kr. I regnestykket er det forudsat, at alle lærere vil skulle undervise 30 timer mere indenfor den samme arbejdstid som i dag. Det betyder, at de samtidig vil få mindre forberedelsestid end de har i dag, selvom de skal undervise flere timer. Et alternativ til at øge lærernes undervisningsforpligtelse kan være, at pålægge skolerne, at de skal henholdsvis samlæse eller holddele mere, således at 2 klasser bliver lagt sammen og undervisningen varetages af en lærer. I forhold til, at samlæse yderligere, hvor der hermed forstås at 2 klasser med tilsammen mindre end 28 elever slås sammen med en lærer, er det Forvaltningens vurdering, at denne mulighed er udnyttet på skolerne stort set optimalt. Det vil dog stadig være muligt, at holddele mere på den måde at en lærer pålægges undervisning af hold med fx. 35 eller 50 elever. Denne mulighed blev beskrevet i budgetoplægget for Analyse Der er 423,6 fuldtids lærerstillinger i Thisted kommune. I 2017 er gennemsnitslønnen inkl. pension m.m. 253 kr. pr. time svarende til kr. Hvis alle lærere bliver pålagt, at undervise en lektion ekstra i et skoleår svarer det til 45 minutter i 40 uger, i alt 30 timer. Dette vil give timers ekstra undervisning. I Thisted kommune underviser en lærer i gennemsnit 750 timer om året svarende til 25 lektioner pr. uge. En lektion ekstra pr. uge vil således flytte gennemsnittet fra 750 til 780 timer om året. Da en lærer i gennemsnit underviser 750 timer pr. år vil timer svare til, at 16.9 lærerstillinger, der kan reduceres, i alt giver det 8,2 mio. kr. Overenskomsten giver undervisningstillæg over 750 timer svarende til 121 kr. pr. time. Det vil svare til, at skolerne samlet skal udbetale ekstra tillæg for 1,5 mio. kr. Den samlede besparelse kan således opgøres til 6,7 mio. kr. Side 10 af 23

12 Det skal dog bemærkes, at nogle lærere i dag allerede underviser 800 timer. Det vil være vanskeligt, at sætte disse lærere op til 830 timers undervisning. Regnestykket giver mere undervisning til alle lærere samtidig med, at deres arbejdstid forbliver den samme. Der er således ikke regnet ind, at en ekstra lektion også kræver forberedelse. Hvis regnestykket iværksættes, vil det tværtimod betyde, at lærerne skal undervise 30 timer mere, samtidig med, at den forberedelsestid de har i dag til færre lektioner, reduceres med 30 timer. Der er for nyligt lavet en trivselsundersøgelse, der for alle skoler peger på, at der er en udfordring i forhold til, at lærerne generelt ikke oplever, at forholdet mellem tid og opgaver hænger sammen. En øgning af alle læreres undervisningstid vil formentlig også få en konsekvens for skolevæsnets sygefravær, da det vil påvirke trivselsundersøgelsens resultat, der viser, at tid og opgaver ikke hænger sammen på skolerne. Forvaltningen peger på, at hvis det besluttes, at sætte alle lærere op med 30 timers undervisning vil være hensigtsmæssigt, at friholde en pulje på 1,4 mio. kr. som kan øremærkes, at friholde de lærere der i forvejen underviser mest. Side 11 af 23

13 6 Eksterne samarbejder 6.1 Delkonklusion Forvaltningen vurderer, at det vil være muligt at spare kr på eksterne samarbejder efter en nærmere politisk drøftelse. Såfremt alle eksterne samarbejder afsluttes og transport til uformelle læringsmiljøer stopper, vil der kunne spares 1,6 mio. kr. Det vil dog være vanskeligt at opfylde intentionerne i folkeskoleloven, i forhold til intentionerne om, at skolen skal åbne sig overfor det omgivende samfund. Endvidere vil det vanskeliggøre intentionerne i forhold til den nye reform, hvor eleverne skal opleve en mere varieret skoledag, med fokus på læring og trivsel. 6.2 Analyse I forbindelse med folkeskolereformen var det en forudsætning af skolerne skulle åbne sig overfor det omgivende samfund. I folkeskolelovens 3 stk. 4 hedder det følgende: Skolerne indgår i forskellige samarbejder, herunder partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. I kommentar til loven hedder det, at folkeskole, musikskole og ungdomsskole er forpligtet til et samarbejde, men folkeskolen kan samarbejde med de øvrige aktører. I Thisted Kommune har man understøttet de eksterne samarbejder og den åbne skole ved at indgå følgende aftaler: Formålet med samarbejdet omkring den åbne skole var At eleverne lærer mere At eleverne får et større kendskab til samfundet og foreningslivet At samarbejdet bidrager til en varieret undervisning At differentiere undervisningen så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau At give værdi til den fagopdelte og den understøttende undervisning Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet skal styrke den lokale sammenhængskraft, og at eleverne stifter bekendtskab med foreningsliv og de muligheder, der ligger heri. Samarbejdet med de lokale organisationer er et lovmæssigt krav. Såfremt der ikke længere gives tilskud til transport til de uformelle læringsmiljøer, vil det for skolerne blive sværere at deltage i de forskellige samarbejder. Det vil være svært at opfylde formålet med samarbejdet omkring den åbne skole. I Thisted Kommune er der udarbejdet en Naturfags- og en Kulturfagsstrategi, i begge strategier nævnes transportpuljen som en mulighed, for at eleverne kan nå de forskellige natur- og kulturtilbud i Thisted Kommune. Side 12 af 23

14 Hvis der ikke længere købes tilbud ved de eksterne leverandører, må det forventes at skoleeleverne i deres undervisning præsenteres for et mindre udsnit at kultur og naturtilbuddene i Thisted Kommune, og at det bliver sværere at leve op til intentionerne i åben skole samarbejdet og de målsætninger der findes i Naturfag- og Kulturfagsstrategien Transport til uformelle læringsmiljøer I Thisted Kommune blev der ved budget 2015 afsat kr til transport til uformelle læringsmiljøer. Blokken blev givet således, at alle klasser har mulighed for at komme på ekskursion til de uformelle læringsmiljøer, der findes i Thisted Kommune. Det er således muligt, at alle klasser kan komme på mindst en årlig bustur Eksterne samarbejder I Thisted Kommune er der indgået følgende formaliserede samarbejder: Thy Teater Musik i skolen Naturvejledning Levende musik i hverdagen 4. klasse kr kr kr kr. Hvert år i april/maj prioriterer Børne- og Familieudvalget de øvrige eksterne samarbejder, der skal indgås for kommende skoleår. I skoleåret 2016/2017 blev følgende samarbejder prioriteret: Dyrskue Landbo Thy Naturstyrelsen Thy teater Museumscenter Hanstholm Kirsten Kjærs Museum kr kr kr kr kr. Udgiften til eksterne samarbejder, er således for skoleåret 2016/2017 på kr. Side 13 af 23

15 7 Ledelsesstruktur 7.1 Delkonklusion Forvaltningen anbefaler ikke, at skolerne samles i en centerstruktur. Besparelsen vil give meget uro i organisationen og vil kræve en meget stor omorganisering af skolevæsenet. Besparelsespotentialet vil ikke kunne opveje de uhensigtsmæssigheder, der ville være ved en centerstruktur. Det vil være oplagt at se på ledelsesstrukturen, hvis der på et tidspunkt overvejes en anden skolestruktur i kommunen. Såfremt der skal spares på ledelse, er det forvaltningens anbefaling, at ledelsestiden reduceres med 3 %, hvilket vil kunne give en besparelse på ca kr. 7.2 Analyse Folkeskolereformen havde tre nationale mål, som var følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Alle tre reformmål stiller store krav til ledelsen af folkeskolen. Skoleledelsen skal sikre gennemførsel af folkeskolereformen i skolernes undervisning, og der skal ligeledes ske en styrkelse af den generelle og den pædagogiske ledelse på skolerne. Skolelederne er nævnt rigtig mange gange som afgørende aktører i folkeskoleloven. I Thisted Kommunes Folkeskoler er det ansat i alt 41 skoleledere, viceskoleledere og afdelingsledere. Hvis man ser på tiden, der er afsat til ledelse, er der i de nuværende tildelingsmodeller forudsat 35,9 stilling til ledelse af skolerne. Dette dækker over ledelsestid til skolerne, specialafdelingerne og SFO erne. Den samlede udgift til de 35,9 stillinger er således 20,5 mio. kr. Ledelsestiden er sammensat af en grundtildeling på 0,5 stilling pr. skole, og en tildeling i forhold til elevtildelingen. Grundtildelingen på de 0,5 stilling er for at dække de ledelsesmæssige opgaver, der er på alle skoler, så som skolebestyrelser, deltagelse i ledermøder, MED-møder, indberetning af forskellige oplysninger til forvaltningen og Undervisningsministeriet. Den øvrige tildeling skal dække alle de andre ledelsesmæssige opgaver, der skal løses på skolerne. Ledelsestiden er i dag fordelt således til skolerne: Side 14 af 23

16 Skoler Ledelsestid Bedsted 2,11 Campus 10 0,91 Hannæs-Østerild 2,68 Hanstholm 2,18 Hurup 3,16 Koldby 1,45 Nors 1,51 Rolighed 4,45 Sennels 1,29 Sjørring 2,56 Snedsted 3,8 Tilsted 1,67 Tingstrup 3,43 Vestervig 1,28 Østre 3,42 I alt 35,9 En ændring af ledelsesstrukturen kunne være at samle skolerne i centre, således at der kun var en skoleleder pr. center, og pædagogiske ledere på skolerne. Antallet af pædagogiske ledere skulle så tilrettes den nye økonomiske ramme for ledelsestid. Ved at samle skolerne i centre, vil man også samle ledelsesopgaverne. Dette skulle gerne give en lettelse af de administrative opgaver, der findes på skolerne. Der vil kunne afsættes færre timer til ledelsesmøder, skolebestyrelserne, MED-møder og budgetkontrol Det vil også forventes, at der på nogle øvrige områder vil kunne ske et administrativt rationale ved at samle skolerne i centre. Der vil på ledelsesniveau ske en større grad af specialisering mellem de administrative opgaver og de pædagogiske opgaver. Lederne af skolecentrene vil formentlig hovedsageligt beskæftige sig med de overordnede ledelsesmæssige opgaver, mens de pædagogiske ledere vil kunne koncentrere sig om at være pædagogiske ledere for medarbejderne på skolerne. Målet med at ændre ledelsesstrukturen skulle gerne sikre, at de pædagogiske medarbejdere ikke oplever mindre ledelse i den nye struktur. Det skal bemærkes, at trivselsundersøgelsen 2017 viser, at skolelederne oplever en ringe sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses, og den tid der er til rådighed. Side 15 af 23

17 8 10. klasser 8.1 Delkonklusion Det undersøges i øjeblikket, hvorvidt det er muligt at opnå en budgetbesparelse ved at EUC Nordvest overtager kommunens 10. klassetilbud. Der foregår pt. en dialog med EUC Nordvest, som forventes afsluttet i maj Analyse I Thisted Kommune tilbyder folkeskolen kun 10. klasse på Campus 10. Tilbuddet blev i forbindelse med overgangen til Campus 10 ved skoleåret 2015/2016 flyttet fra Hurup til Thisted. Campus 10 har omkring 90 elever i skoleåret 2016/2017, hvilket koster godt 6 mio. kr. om året. I skoleåret 2016/2017 er der ca. 325 elever fra Thisted Kommune, der går på efterskoler, hvilket koster godt 11 mio. kr. for Thisted Kommune. Ud af de 325 elever går ca. 245 elever i 10. klasse på efterskolerne, hvilket koster godt 8 mio. kr. om året. Nedenstående tabel viser udviklingen i andelen af elever, der går i 10. klasse. I Thisted Kommune svinger andelen af årgangen der går i 10. klasse fra 53,3 % i skoleåret 2013/2014 til 71,2 % i skoleåret 2015/2016. Især folkeskoletilbuddet om 10. klasse har haft store udsving i Thisted Kommune, hvor også tilbuddets flytning fra Hurup til Thisted til skoleåret 2015/2016 kan ses. Andelen af 10. klasseelever på efterskolerne har været stigende siden skoleåret 2013/2014 og ligger nu på 44,7 % af årgangen. I forhold til regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet har Thisted Kommune haft en del flere elever i 10. klassestilbud de seneste 2 skoleår. Især andelen af efterskoleelever har lagt højt, hvor Thisted Kommune har haft omkring 70 % flere elever end landsgennemsnittet. Det kan være svært at spore en tendens ud fra tabellen, men forvaltningen formoder, at elevtallet i 10. klasse i 2016/2017 afspejler et foholdsvis realistisk billede af optaget til 10. klasse fremover. Det undersøges i øjeblikket, om der kan være et rationale i, at EUC Nordvest overtager 10. klasseområdet dog med undtagelse af modtageklassetilbuddet Sprog10. Side 16 af 23

18 Andel af årgangene der går i 10. klasse Procent Thisted Nordjylland Hele landet 2012/2013 Folkeskole 11,8 19,1 19,1 Efterskoler 41,9 25,0 23,0 Øvrige 2,0 10,2 12,3 I alt 55,7 54,2 54,4 2013/2014 Folkeskole 13,6 19,4 17,7 Efterskoler 38,9 25,8 24,1 Øvrige 0,9 9,8 12,4 I alt 53,3 55,0 54,2 2014/2015 Folkeskole 12,2 18,8 16,7 Efterskoler 42,3 27,6 25,3 Øvrige 0,0 9,6 11,8 I alt 54,5 56,0 53,8 2015/2016 Folkeskole 26,6 19,1 16,5 Efterskoler 44,0 26,2 25,9 Øvrige 0,5 10,5 11,8 I alt 71,2 55,8 54,2 2016/2017 Folkeskole 16,5 16,6 14,8 Efterskoler 44,7 27,4 26,0 Øvrige 0,4 10,8 11,6 I alt 61,5 54,8 52,3 Side 17 af 23

19 9 Overbygningsskole 9.1 Delkonklusion En etablering af en eller to overbygningsskoler i Thisted Kommune vil kræve anlæg for mellem 30 og 40 mio. kr. Hvis der ønskes en nybygning af en overbygningsskole til 1300 elever, forventes udgiften at blive på omkring 200 mio. kr. Hvis der etableres en eller to overbygningsskoler, vil det få en stor effekt på alle de nuværende skoler i forhold til elever der forsvinder, specielt for de nuværende overbygningsskoler i Sjørring, Snedsted, Hanstholm, Hannæs-Østerild og Tingstrup. Disse skoler vil således blive stærkt reduceret i elevtal. En egentlig besparelse skal hentes ved, at der efterfølgende kigges på, om de grundskoler der er tilbage, lægges sammen, således at bygningsdriften optimeres. En del af den besparelse der findes ved at optimere klassestørrelserne forventes at blive brugt til, at der skal sættes ekstra befordring ind til eleverne og et øget antal overbygningselever i yderområderne måske vil vælge en friskole. En lukning af skoler og afdelinger i denne proces vil kræve en skolestrukturdebat, og den økonomi der spares vil tidligst kunne realiseres pr. 1. august Dog skal det bemærkes, at de nødvendige bygningsændringer og tilbygninger formentlig tidligst kan stå klar 1. august Etableringen af en eller to overbygningsskoler vil forventelig få en positiv effekt på kvaliteten af den faglighed eleverne bliver tilbudt i klasse. Besparelsen er opgjort til 1,2 mio. kr. svarende til de penge, der spares ved at lukke afdelingen i Vesløs, som vil blive overflødig. 9.2 Analyse I analysen er der regnet på, hvordan elevtallene vil se ud, hvis man etablerer henholdsvis en eller to overbygningsskoler i Thisted Kommune. De elevtal, der er brugt til udregningerne, er elevtallene for det kommende skoleår 2017/ En overbygningsskole i Thisted Kommune (Thisted) Elevtal Hanstholm Hannæs Sjørring Tingstrup Østre Snedsted Hurup I alt Antal klasser Klassekvotient 7. klasse ,9 8. klasse ,7 9. klasse ,9 Job klasse ,0 Flex , En overbygningsskole i Thisted by, hvor alle klasses elever samles vil kræve en stor bygningsmasse, hvor der udover 54 klasselokaler også er faglokaler og idrætsfaciliteter. Fx. vil der skulle bruges et fysiklokale til alle tre årgange, for at få plads nok. Der vil være brug for hele tiden at have fire idrætshold i gang, for at leve op til det vejledende timetal i idræt. I de perioder, hvor der er valgfag, vil der være behov for mere end fire. Side 18 af 23

20 BYGNINGER: Bygningsmæssigt, kan der peges på to muligheder: 1. Bygning af en ny overbygningsskole i Campus området: Dette kan, hvis Østres grundskole flyttes, give mulighed for at splitte matriklen op i byggegrunde. Det er svært at vurdere prisen for et nybyggeri. Senest har Jammerbugt Kommune i 2016 indviet en ny skole i Åbybro til 1061 elever til 160 mio. kr. Dette dog uden idrætsfaciliteter. Frederikshavn indviede i 2013 Nordstjerneskolen til 1200 elever. Den kostede 194 mio. kr. Med baggrund i disse tal, vurderes det, at en ny skole til godt 1300 elever vil koste mere end 200 mio. kr. 2. Renovering og udbygning af Østre Skole: Østre Skole mangler i dag 14 klasselokaler for, at kunne rummes de 54 klasser. Hertil mangles der to fysiklokaler, et ekstra naturfagslokale, idrætsfaciliteter, samt personalefaciliteter og toiletter. Samtidig vil der være behov for en generel renovering af lokaler, toiletter, kantine, udearealer m.m. så skolen vil være indrettet til overbygningselever. SFO og indskolingsfaciliteterne vil skulle ændres. Det vurderes, at disse ændringer vil koste omkring 40 mio. kr. uden idrætsfaciliteter. 14 klasselokaler vil koste ca. 1,5 mio. kr. pr. stk. i alt 21 mio. kr. Dertil tre faglokaler der koste ca. 3 mio. kr. pr. stk. og til sidst en generel renovering af det eksisternede, der vurderes til 10 mio. kr. Efter etablering vil skolen skulle have tilført budget til øgede driftsudgifter i forhold til rengøring, el, varme m.m. Dette budget vil kunne modregnes fra overskydende bygninger i skolevæsnet. ØKONOMI: I dag har de 7 overbygningsskoler tilsammen klasser, klasser, klasser og 7 jobklasser. En overbygningsskole vil således kunne reducere klasseantallet med 12 stamklasser, der jvf. ressourcetildelingen får tildelt kr. hver. I alt en besparelse på 2,4 mio. kr. pr. år. Samtidig vil bygningerne i Vesløs, hvor Hannæs-Østerild Skole har overbygningen, blive overflødige. En lukning af disse bygninger vil give en forventelig besparelse på 1,2 mio. kr. Dog skal der forventes, at der vil komme øgede udgifter til transport af elever. Hvis alle overbygningselever samles på en skole, vil der på de nuværende overbygningsskoler blive plads i overskud. Her kan bygninger evt. rives ned eller lukkes af, så bygningsudgifterne optimeres, eller der er mulighed for at kigge på selve skolestrukturen. FRISKOLER: I forhold til etablering af en overbygningsskole gælder det, at udregningerne skal ses som teoretiske, da der kan opstå det scenarie, at flere friskoler vil åbne overbygningsklasser, hvilket for mange elever i yderområderne kan spare en lang transport tid. Side 19 af 23

21 9.2.2 To overbygnings skoler i Thisted Kommune (Hurup og Thisted) Hurup og Snedsted Elevtal Hurup Snedsted I alt Antal klasser Klassekvotient 7. klasse klasse ,8 9. klasse ,2 Job klasse Thisted Elevtal Hanstholm Hannæs Sjørring Tingstrup Østre I alt Antal klasser Klassekvotient 7. klasse ,9 8. klasse ,2 9. klasse ,4 Job klasse ,3 Flex 31 5 I alt Bygninger: Hvis der etableres en overbygningsskole på henholdsvis Østre Skole og Hurup Skole vil der være behov for udbygning. Behovet ser således ud: Hurup Skole: Der vil mangle 4-5 klasselokaler. Der vil være behov for et ekstra faglokale, hvor der evt. kan kombineres mellem naturfag og fysik. Samtidig vil der blive behov for personalefaciliteter i form af arbejdspladser, forberedelseslokaler, elev- og personaletoiletter m.m. Udgiften anslås til 15 mio. kr. Østre Skole: Hvis grundskolen flyttes, råder Østre Skole over de klasseværelser, der er behov for. Det vil være nødvendigt, at renovere de nuværende bygninger, så de skifter anvendelse fra SFO, indskoling m.m. til at kunne rumme overbygningselever, samt evt. en kantine. Samtidig vil der være behov for at bygge flere faglokaler og idrætsfaciliteter. Der er behov for et fysiklokale og et naturfagslokale. Udgiften anslås til 16 mio. kr. ØKONOMI: I dag har de syv overbygningsskoler tilsammen klasser, klasser, klasser og 7 jobklasser. To overbygningsskoler placeret i Hurup og Thisted vil tilsammen have klasser, klasser, klasser og 4 jobklasser. To overbygningsskoler vil således reducere det samlede klasseantal i overbygningen med ni klasser svarende til en besparelse i klassetildeling på 1,8 mio. kr. pr. år. Samtidig vil bygningerne i Vesløs, hvor Hannæs-Østerild Skole har overbygningen, blive overflødige. En lukning af disse bygninger vil give en forventelig besparelse på 1,2 mio. kr. Dog skal det forventes, at der vil komme øgede udgifter til transport af elever. Side 20 af 23

22 Hvis alle overbygningselever samles på to skoler, vil der på de nuværende overbygningsskoler blive plads i overskud. Her kan bygninger evt. rives ned eller lukkes af, så bygningsudgifterne optimeres, eller der er mulighed for at kigge på selve skolestrukturen. Friskoler: I forhold til etablering af en overbygningsskole gælder det, at udregningerne skal ses som teoretiske, da der kan opstå det scenarie, at flere friskoler vil åbne overbygningsklasser, hvilket for mange elever i yderområderne kan spare en lang transport tid Konsekvenser Etableringen af en eller to overbygningsskoler i Thisted Kommune kalder på en skolestruktur debat. Som udgangspunkt er der få penge at spare ved at etablerer en eller to overbygningsskoler, hvis alle skoler, selvom de mister deres overbygning, fortsat skal eksistere. Med en uændret skolestruktur, vil bygningerne i Vesløs blive i overskud og give en besparelse på omkring 1,2 mio. kr. Samtidig vil en højere klassekvotient for både jobklasser og almenklasser forventelig give en besparelse på 1,8-2,4 mio. kr. En del, at disse penge vil skulle bruges til, at sørge for kørsel for alle kørselsberettigede elever, der er i Thisted Kommunes 7., 8. og 9. klasser. Hvis man samtidig kigger på muligheden for, at optimere bygningsudnyttelsen ved de skoler der mister overbygninger, så fx. eleverne fra Tilsted Skole flyttes til Tingstrup eller eleverne fra Koldby Skole flyttes til Snedsted, så vil der yderligere kunne spares mellem 1 og 2 mio. kr. pr. matrikel der lukkes. En udfordring, der kan få stor konsekvens på etableringen er, det frie skolevalg skolerne i mellem og i forhold til friskoler. Side 21 af 23

23 10 Bilag Benchmarking med andre kommuner Nedenstående tabel viser de budgetterede undervisningsudgifter pr årige i 2017, den gennemsnitlige skolestørrelse i 2017 for almenundervisningen og den gemmesnitlige klassekvotient i 2017 for almenundervisningen. Thisted Kommune ligger i 2017 som nr. 52 blandt landets kommuner i forhold til at have de mindste udgifter til undervisning pr årige. Hvis budgettet i Thisted Kommune havde været 10 mio. kr. større i 2017, ville Thisted Kommune have ligget som nr. 67. Modsat ville Thisted Kommune have ligget som nr. 42, hvis budgettet havde været 10 mio. kr. mindre, og som nr. 30 hvis budgettet havde været 20 mio. kr. mindre. Ved sammenligning af skolestørrelser ligger Thisted Kommune som nr. 10 i forhold til at have den mindste gennemsnitlige skolestørrelse. Hertil skal bemærkes, at kommuner som Læsø og Samsø også indgår i sammenligningen og tager plads nr. 1 og 2. Ved sammenligning af klassekvotienter ligger Thisted Kommune som nr. 21 i forhold til at have den laveste klassekvotient. Thisted Kommunes klassekvotient er jævnfør tabellen 20,6 elever pr. klasse, hvilket ligger under landsgennemsnittet på 21,8. Side 22 af 23

24 Undervisningsudgifter pr årig Gennemsnitlig skolestørrelse Gennemsnitlig klassekvotient Budget 2017 i kr. Elever i 2016 Elever i Stevns Kommune Læsø Kommune 162 Fanø Kommune 18,1 2 Gentofte Kommune Samsø Kommune 205 Læsø Kommune 18,1 3 Holbæk Kommune Vesthimmerlands Kommune 222 Samsø Kommune 18,6 4 Holstebro Kommune Skive Kommune 241 Herning Kommune 18,9 5 Dragør Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 248 Lemvig Kommune 19,0 6 Viborg Kommune Kalundborg Kommune 252 Vesthimmerlands Kommune 19,0 7 Hørsholm Kommune Lemvig Kommune 261 Struer Kommune 19,1 8 Odder Kommune Hedensted Kommune 268 Ringkøbing-Skjern Kommune 19,3 9 Favrskov Kommune Norddjurs Kommune 279 Kalundborg Kommune 19,7 10 Ærø Kommune Thisted Kommune 280 Nordfyns Kommune 19,9 11 Hedensted Kommune Assens Kommune 296 Langeland Kommune 19,9 12 Silkeborg Kommune Odder Kommune 296 Skive Kommune 19,9 13 Fredericia Kommune Tønder Kommune 298 Fredensborg Kommune 20,0 14 Solrød Kommune Aabenraa Kommune 306 Norddjurs Kommune 20,0 15 Herning Kommune Langeland Kommune 312 Ærø Kommune 20,3 16 Rebild Kommune Herning Kommune 321 Odsherred Kommune 20,4 17 Lyngby-Taarbæk Kommune Vejen Kommune 327 Assens Kommune 20,5 18 Ringkøbing-Skjern Kommune Struer Kommune 328 Sønderborg Kommune 20,5 19 Horsens Kommune Varde Kommune 343 Brøndby Kommune 20,6 20 Hjørring Kommune Middelfart Kommune 352 Svendborg Kommune 20,6 21 Odense Kommune Ikast-Brande Kommune 356 Thisted Kommune 20,6 22 Ringsted Kommune Jammerbugt Kommune 361 Faaborg-Midtfyn Kommune 20,7 23 Middelfart Kommune Slagelse Kommune 363 Billund Kommune 20,7 24 Kolding Kommune Holstebro Kommune 368 Aabenraa Kommune 20,7 25 Brønderslev Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune 372 Ishøj Kommune 20,8 26 Randers Kommune Fanø Kommune 372 Syddjurs Kommune 20,8 27 Vejen Kommune Aalborg Kommune 373 Hedensted Kommune 20,8 28 Rudersdal Kommune Guldborgsund Kommune 379 Roskilde Kommune 20,9 29 Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune 385 Holstebro Kommune 20,9 30 Aabenraa Kommune Silkeborg Kommune 390 Odder Kommune 20,9 31 Allerød Kommune Morsø Kommune 393 Brønderslev Kommune 20,9 32 Sorø Kommune Viborg Kommune 406 Aalborg Kommune 20,9 33 Esbjerg Kommune Rebild Kommune 406 Middelfart Kommune Faxe Kommune Ishøj Kommune 412 Kerteminde Kommune 21,1 35 Guldborgsund Kommune Billund Kommune 412 Esbjerg Kommune 21,1 36 Nyborg Kommune Vejle Kommune 414 Lolland Kommune 21,2 37 Haderslev Kommune Sønderborg Kommune 415 Ikast-Brande Kommune 21,2 38 Frederiksberg Kommune Kerteminde Kommune 416 Lejre Kommune 21,4 39 Næstved Kommune Ringsted Kommune 420 Jammerbugt Kommune 21,4 40 Bornholms Kommune Mariagerfjord Kommune 422 Varde Kommune 21,5 41 Assens Kommune Bornholms Kommune 429 Vejen Kommune 21,5 42 Sønderborg Kommune Lejre Kommune 430 Odense Kommune 21,6 43 Faaborg-Midtfyn Kommune Kolding Kommune 435 Kolding Kommune 21,6 44 Vejle Kommune Skanderborg Kommune 441 Rebild Kommune 21,6 45 Gribskov Kommune Høje-Taastrup Kommune 443 Hillerød Kommune 21,7 46 Vordingborg Kommune Roskilde Kommune 447 Gribskov Kommune 21,7 47 Greve Kommune Odense Kommune 458 Guldborgsund Kommune 21,7 48 Struer Kommune Ærø Kommune 458 Bornholms Kommune 21,7 49 Køge Kommune Svendborg Kommune 465 Vordingborg Kommune 21,8 50 Slagelse Kommune Randers Kommune 466 Aarhus Kommune 21,8 51 Lolland Kommune Køge Kommune 473 Mariagerfjord Kommune 21,8 52 Thisted Kommune Favrskov Kommune 481 Høje-Taastrup Kommune 21,9 53 Varde Kommune Haderslev Kommune 485 Greve Kommune 21,9 54 Frederikshavn Kommune Horsens Kommune 490 Horsens Kommune 21,9 55 Ikast-Brande Kommune Sorø Kommune 506 Favrskov Kommune 21,9 56 Tønder Kommune Nordfyns Kommune 525 Viborg Kommune 21,9 57 Lejre Kommune Rødovre Kommune 529 Stevns Kommune Skive Kommune Greve Kommune 544 Køge Kommune 22,1 59 Vesthimmerlands Kommune Gribskov Kommune 546 Slagelse Kommune 22,1 60 Morsø Kommune Rudersdal Kommune 555 Haderslev Kommune 22,1 61 Tårnby Kommune Brønderslev Kommune 574 Tønder Kommune 22,1 62 Aarhus Kommune Aarhus Kommune 579 Frederikshavn Kommune 22,1 63 Kerteminde Kommune Stevns Kommune 584 Ballerup Kommune 22,2 64 Jammerbugt Kommune Furesø Kommune 590 Holbæk Kommune 22,2 65 Vallensbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune 605 Faxe Kommune 22,2 66 Syddjurs Kommune Københavns Kommune 610 Sorø Kommune 22,2 67 Københavns Kommune Gladsaxe Kommune 612 Randers Kommune 22,2 68 Fanø Kommune Nyborg Kommune 622 Lyngby-Taarbæk Kommune 22,3 69 Mariagerfjord Kommune Hvidovre Kommune 633 Allerød Kommune 22,3 70 Frederikssund Kommune Fredensborg Kommune 636 Frederiksberg Kommune 22,4 71 Nordfyns Kommune Hørsholm Kommune 642 Tårnby Kommune 22,4 72 Aalborg Kommune Vallensbæk Kommune 656 Ringsted Kommune 22,4 73 Fredensborg Kommune Hillerød Kommune 663 Silkeborg Kommune 22,5 74 Billund Kommune Vordingborg Kommune 670 Herlev Kommune 22,6 75 Hillerød Kommune Allerød Kommune 676 Hvidovre Kommune 22,6 76 Svendborg Kommune Herlev Kommune 680 Furesø Kommune 22,7 77 Furesø Kommune Tårnby Kommune 687 Hørsholm Kommune 22,7 78 Kalundborg Kommune Næstved Kommune 693 Næstved Kommune 22,7 79 Egedal Kommune Gentofte Kommune 704 Københavns Kommune 22,8 80 Gladsaxe Kommune Holbæk Kommune 709 Glostrup Kommune 22,8 81 Lemvig Kommune Lolland Kommune 717 Vallensbæk Kommune 22,8 82 Halsnæs Kommune Frederiksberg Kommune 733 Helsingør Kommune 22,8 83 Helsingør Kommune Albertslund Kommune 760 Skanderborg Kommune 22,8 84 Roskilde Kommune Brøndby Kommune 764 Morsø Kommune 22,8 85 Herlev Kommune Hjørring Kommune 885 Rødovre Kommune 22,9 86 Norddjurs Kommune Frederikssund Kommune 899 Egedal Kommune Høje-Taastrup Kommune Solrød Kommune 912 Solrød Kommune 23,1 88 Glostrup Kommune Helsingør Kommune 921 Halsnæs Kommune 23,3 89 Hvidovre Kommune Dragør Kommune 956 Frederikssund Kommune 23,5 90 Rødovre Kommune Halsnæs Kommune 956 Hjørring Kommune 23,6 91 Odsherred Kommune Ballerup Kommune Nyborg Kommune 23,7 92 Ballerup Kommune Fredericia Kommune Albertslund Kommune 23,8 93 Brøndby Kommune Faxe Kommune Dragør Kommune Side 23 af 23,9 94 Samsø Kommune Odsherred Kommune Gladsaxe Kommune Ishøj Kommune Esbjerg Kommune Rudersdal Kommune 24,1 96 Albertslund Kommune Frederikshavn Kommune Gentofte Kommune 24,6 97 Langeland Kommune Egedal Kommune Fredericia Kommune 24,8 98 Læsø Kommune Glostrup Kommune Vejle Kommune 24,9