Danish Society for Education and Business. Årsrapport for 2017

Transkript

1 Danish Society for Education and Business Fiolstræde 44, 1171 København K Årsrapport for 2017 CVR-nr Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens årsmøde den 24/ Dirigent

2 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 2 Foreningsoplysninger Foreningsoplysninger 5 Ledelsesberetning 6 Årsregnskab Resultatopgørelse 1. januar december 11 Balance 31. december 12 Noter til årsregnskabet 14

3 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2017 for Danish Society for Education and Business. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til årsmødets godkendelse. København, den 21. marts 2018 Direktion Stina Vrang Elias adm. direktør Bestyrelse Torben Möger Pedersen formand Charlotte Rønhof næstformand Preben Nesager Bo Cerup-Simonsen Jørgen Elmeskov Knud Nørbo Mette Wier 1

4 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til medlemmerne i Danish Society for Education and Business Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2017 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi har revideret årsregnskabet for Danish Society for Education and Business for regnskabsåret 1. januar december 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis ( regnskabet ). Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet. Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Ledelsens ansvar for regnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere foreningens evne til at fortsætte drif- 2

5 Den uafhængige revisors revisionspåtegning ten; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af regnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften. 3

6 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Hellerup, den 21. marts 2018 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Jens Olsson statsautoriseret revisor mne19908 Ebbe Hørling Nielsen statsautoriseret revisor mne

7 Foreningsoplysninger Foreningen Danish Society for Education and Business Fiolstræde København K Hjemmeside: CVR-nr.: Regnskabsperiode: 1. januar december Hjemstedskommune: København Bestyrelse Torben Möger Pedersen, formand Charlotte Rønhof Preben Nesager Bo Cerup-Simonsen Jørgen Elmeskov Knud Nørbo Mette Wier Direktion Stina Vrang Elias Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Strandvejen Hellerup 5

8 Ledelsesberetning Foreningens formål og baggrund DSEB er en almennyttig forening med det formål at øge værdiskabelsen i danske virksomheder og i det danske samfund gennem støtte til udvikling af forretningsrelaterede uddannelses- og forskningsmæssige kompetencer, som et globalt erhvervsliv efterspørger. Jubilæumsår og fokus på faglige indsatser, priser og Kosmopol 2017 var året, hvor DSEB kunne markere 100-året for grundlæggelsen af Copenhagen Business School eller Handelshøjskolen i København, som læreanstalten hed i 1917, da dørene blev slået op for det første hold håbefulde unge handelsmænd. Jubilæet blev markeret med opsætning af en mindeplade og reception på den gamle købmandsskole i Fiolstræde 44, hvor handelshøjskolen havde sin første adresse. DSEB har gennem 2017 haft en række faglige aktiviteter fortsat arbejdet med at øge værdiskabelsen i danske virksomheder og det danske samfund. Tænketanken DEA er det største indsatsområde, mens studerende, forskere og undervisere på CBS, Niels Brock og Student & Innovation House også har nydt godt af foreningens støtte. Tietgenprisen og Innovations- og Entreprenørskabsprisen er igen i år blevet uddelt til nye, perspektivrige idéer i den erhvervsrettede humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning og inden for innovation og entreprenørskab. Og foreningens konferencecenter, Kosmopol, fortsætter sin positive udvikling ved at tilbyde moderne og hyggelige omgivelser til professionelle møder og konferencer i hjertet af København. 6

9 Ledelsesberetning Tænketanken DEA Tænketanken DEA er et selvstændigt aktivitetsområde under DSEB, der inden for foreningens formål agerer fagligt uafhængigt af foreningen. DEA er en non-profit tænketank, der uafhængigt af særinteresser arbejder for at bidrage til udviklingen af et uddannelses-, forsknings- og innovationssystem, der kan styrke offentlige organisationer og private virksomheders adgang til viden og arbejdskraft af høj kvalitet og relevans. Det gør DEA ved at kvalificere videngrundlaget for beslutningstagere og praktikere gennem evidensbaserede analyser, projekter og deltagelse i den offentlige debat. Siden DEA blev indfusioneret i DSEB per 1. januar 2015, har DEA formået at skabe et mere solidt fundament. I 2017 har DEA således oplevet fremgang i antallet og størrelsen af eksternt finansierede projekter, hvilket giver mere langsigtede planlægningsmuligheder. Indgangsniveauet for ekstern funding i 2018 er større end tidligere set. DEA indhentede i alt kr. 4,9 mio. kr. i tilsagn om ekstern finansiering til aktiviteter i Dette, sammenholdt med det stigende aktivitetsniveau, giver ledelsen i DEA ro til at planlægge og optimere gennemførelsen af relevante faglige tiltag. DEA arbejder inden for fokusområderne uddannelse og arbejdsmarked, forskning og innovation samt tidlig indsats. På tværs af tænketankens tre fokusområder søger DEA at styrke værdiskabelse og vækst ved at forbedre evidensgrundlaget for design og prioritering af uddannelse, forskning og innovation. Nedenfor er udvalgte projekter og resultater inden for DEAs tre fokusområder beskrevet. Uddannelse og arbejdsmarked I en tid, hvor blikket ofte rettes mod problemer og udfordringer, er det vigtigt at fokusere på styrker, som skal vedligeholdes og videreudvikles. Styrkerne var temaet for DEAs Årsdag, som blev mødt med stor interesse og knap 300 deltagere. For at identificere uddannelsessystemets styrker gennemførtes et studie med deltagelse af 27 eksperter i forskellige afkroge og på tværs af trin i uddannelsessystemet. Her præsenterede og udfordrede eksperterne hinanden på deres perspektiver på styrker indtil de fremkom med beskrivelser af otte unikke styrker ved det danske uddannelsessystem. DEA fulgte op på sin Årsdag i 2016 ved igen at beskæftige sig med de udsatte unge, denne gang ved et stort analyseprojekt om de forberedende uddannelsestilbuds evne til at få udsatte unge i uddannelse eller job. Analyseprojektet, der var støttet af den A.P. Møllerske Støttefond kulminerede med en konference op til afslutningen af de politiske forhandlinger om den forberedende grunduddannelse. Knap 200 repræsentanter for de forberedende tilbud og beslutningstagere i øvrigt deltog i konferencen. Analyser af højtuddannet arbejdskraft har igen fyldt meget. I løbet af året afdækkede DEA bl.a. kvaliteten af ind- og udvandring af højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark. Herudover gennemførte DEA også analyser af danske dimittenders vej ud på arbejdsmarkedet samt hvor mange akademikere, der får job som den første akademiker i private virksomheder, såkaldte "førstegenerationsakademikere", og hvordan de klarer sig sammenlignet med andre akademikere. 7

10 Ledelsesberetning Forskning og innovation DEA har i 2017 udarbejdet en tilstandsrapport for det danske forskningssystem, som identificerer fem kritiske revner i fundamentet for forskningssystemet; de revner, som risikerer at vokse sig større og efterlade den danske økonomi i en svækket position. Rapporten præsenterer en række forslag til, hvordan disse revner kan udbedres. Som en del heraf foreslår DEA fem konkrete mål for en ny forskningspolitik, som skal give de danske universiteter de bedst mulige forudsætninger for også fremover at levere ny viden, nye talenter og nye løsninger på komplekse udfordringer i erhvervslivet, i den offentlige sektor, og i samfundet i øvrigt. DEA har ligeledes gennemført et omfattende litteraturstudie om samfundsøkonomiske gevinster ved forsknings- og udviklingsaktiviteter. Studiet er rekvireret af Styrelsen for Forskning og Innovation og præsenterer forskning, som ret entydigt peger på, at både private og offentlige forskningsinvesteringer skaber innovation og høje økonomiske afkast. Også selvom forskningsinvesteringer generelt er mere risikofyldte. Der er til gengæld usikkerhed om størrelsen af afkastene, ligesom der er meget begrænset viden om effekterne af den mere generelle offentlige forskning, forskningsbaseret uddannelse og de overordnede samfundsøkonomiske effekter. Sammen med forskere fra CBS offentliggjorde Tænketanken DEA i 2017 en rapport, der præsenterede udvalgte resultater af en surveyundersøgelse blandt forskere ansat på danske universiteter, som blev gennemført af CBS. Undersøgelsen stillede skarpt på forskernes oplevelser af og holdninger til samarbejde med erhvervslivet. Endelig præsenterede DEA sammen med CBS i 2017 ti anbefalinger til, hvordan tværvidenskabeligt forskningssamarbejde kan fremmes i Danmark med henblik på at udvikle bæredygtige løsninger på samfundsudfordringer. Tidlig indsats I 2017 etablerede DEA sammen med Egmont Fonden Småbørnsalliancen, som bestod af omkring 30 engagerede og handlekraftige aktører på småbørnsområdet. Motivationen for at kaste sig over tidlig indsats er hypoteser om, at den tidlige indsats i vuggestuer og børnehaver dels kan mindske den ulighed i læring og livsduelighed, som vi kan konstatere i dag, dels har betydning for danske unges vej gennem grundskolen og det øvrige uddannelsessystem og videre ud på arbejdsmarkedet, hvor der er brug for stærke personlige, sociale og faglige kompetencer. DEAs arbejde med den tidlige indsats, der har udmøntet sig i en række nye partnerskaber, fortsætter i forskellige spor, herunder gennem en række analyser og i regi af det såkaldte Småbørnsløfte, der udspringer af Småbørnsalliancen. I efteråret så DEA nærmere på uddannelsesvalget, motivationen og ambitionerne hos fremtidens lærere og pædagoger. DEA gennemførte en analyse af registerdata samt en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerog pædagogstuderende efter deres første semester. Analysen giver indblik i en gruppe af studerende, som på flere punkter ligner hinanden på tværs af de to uddannelser, men hvor de pædagogstuderende generelt har ringere faglige forudsætninger og hvor en større andel bruger færre ugentlige forberedelsestimer på studiet. DEA lancerede i slutningen af året derudover den første større analyse inden for den tidlige indsats med fokus på børns skoleparathed i 0. klasse. Analysen ser på tværs af dagtilbud og skolers syn på, hvad børn 8

11 Ledelsesberetning egentlig kan og burde kunne, når de starter i 0. klasse. Analysen peger på en række interessante forskelle i de to systemers syn på børnenes socioemotionelle og kognitive kompetencer, som er værd at udforske nærmere, såfremt man ønsker et mere homogent syn på, hvad børn bør lære både personligt, socialt og fagligt, hvis de skal få en god skolegang. Priser Tietgenprisen Årets vinder af Tietgenprisen blev Charlotte Jonasson, som er ph.d. og lektor ved School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. Charlotte beskæftiger sig med organisationspsykologi og forsker bl.a. i tværkulturel ledelse, globale, virtuelle teams og udstationering. Charlotte samarbejder i øjeblikket med Danske Bank om læring af fejl i agile, tværkulturelle IT-teams. I sin forskning beskæftiger Charlotte sig bl.a. med teamsamarbejde i en tværkulturel sammenhæng, og hendes forskning har bidraget til nytænkning af teorier og metoder på det erhvervsfaglige område. Charlotte har bl.a. undersøgt tværkulturelle teams i Asien som del af sin forskning og bidraget med ny viden på området. I sin forskning anvender Charlotte bl.a. feltarbejde og andre etnografiske metoder samt kvantitativ testning til at afdække problematikker og udfordringer ved tværkulturel interaktion og teamsamarbejde. Charlotte har også beskæftiget sig indgående med læring af fejl i agile teams, hvilket har udmøntet sig i et forskningssamarbejde med Danske Bank, hvis formål er at bidrage til erhvervslivets forståelse af kompleksiteten i IT-udvikling. DSEB s Innovations- og entreprenørskabspris Årets Innovations- og entreprenørskabspris gik i år til 2016-uddannelsesprojektet Innovation og Entreprenørskab på Københavns Universitet. Projektet på Københavns Universitet har bl.a. ført til et nyt netværk for undervisere, udvikling af nye pædagogiske digitale værktøjer, som skal styrke undervisningen til de mange studerende, samt etablering af en Innovationshub, som skal føre til, at universitet udklækker foretagsomme og innovative kandidater, der kan sætte deres kernefaglighed i spil i samfundet og på den måde bidrage til vækst. At arbejde med innovation på en så traditionsbåren institution som Københavns Universitet er meget ambitiøst, hvilket imponerede priskomiteen. Projektet lykkedes med flotte resultater på relativt kort tid, og giver mulighed for Københavns Universitet at arbejde videre med lignende tiltag. 9

12 Ledelsesberetning Kosmopol Kosmopol har i 2017 arbejdet med at integrere en ny cateringleverandør og dennes team af medarbejdere, som følge af konkursen hos restauranten i huset i foråret. Fokus har været på at sikre en stabil levering af mødeforplejning med en sundere profil end hidtil, og på at indarbejde gode processer for samarbejdet med det nye team af tjenere og køkken. Det nye set-up har udviklet sig positivt, og kundernes tilbagemeldinger og tilfredshed er løftet til et tilfredsstillende niveau. Kosmopol har fortsat det samme salgsfokus på møde & konferencedelen i dagtimerne, og samtidigt indgået et samarbejde med en ekstern leverandør på arrangementer i Festsalen, som har sikret et godt flow af middage og selskaber. Der er i det forløbne år skabt en ny positiv udvikling for Kosmopol, hvilket samlet set har sikret et fornuftigt overskud på driften for Regnskab Bestyrelsen finder årets resultat på t.kr yderst tilfredsstillende. Bruttoresultatet for 2017 udgjorde således t.kr mod t.kr i Finansielle poster udgjorde netto positiv indtjening t.kr mod en indtægt på t.kr i De finansielle indtægter vedrører primært et positivt afkast af den investerede formue. Årets resultat før eksterne formålsomkostninger udgør t.kr mod t.kr i Eksterne formålsomkostninger udgør t.kr mod t.kr i Omkostninger er anvendt til priser, støtte og tilskud til andre almennyttige formål. Årets resultat er på t.kr mod t.kr i 2016, og forventes disponeret i overensstemmelse med foreningens formål. Ultimo 2017 udgjorde balancen t.kr mod t.kr i Egenkapitalen udgør pr t.kr mod t.kr pr Begivenheder efter balancedagen Der er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten. 10

13 Resultatopgørelse 1. januar december Note Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før eksterne formålsomkostninger Eksterne formålsomkostninger Årets resultat Resultatdisponering Forslag til resultatdisponering Årets henlæggelse til andre reserver Foreningens kapital

14 Balance 31. december Aktiver Note Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Indretning af lejede lokaler Materielle anlægsaktiver Andre værdipapirer og kapitalandele Deposita Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Igangværende projekter Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver

15 Balance 31. december Passiver Note Foreningens kapital Andre reserver (DEA) Egenkapital Afledte finansielle instrumenter Langfristede gældsforpligtelser Modtagne forudbetalinger fra kunder Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver Eventualposter og øvrige økonomiske forpligtelser 8 Anvendt regnskabspraksis 9 13

16 Noter til årsregnskabet 1 Personaleomkostninger Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring Andre personaleomkostninger Heraf udgør vederlag til direktion og bestyrelse: Direktion Bestyrelse Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere Finansielle indtægter Udlodning fra investeringsforeninger Kursreguleringer, netto realiseret Kursreguleringer, netto urealiseret Regulering af afledte finansielle instrumenter Andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger Kursreguleringer, netto realiseret Renter af afledte finansielle instrumenter

17 Noter til årsregnskabet 4 Igangværende projekter Salgsværdi af igangværende projekter Modtagne acontobetalinger Værdipapirer Aktier Obligationer Der er investeret i ovenstående aktier og obligationer igennem køb af investeringsforeningsbeviser i foreningen Nordea Invest. 6 Egenkapital Foreningens kapital Andre reserver (DEA) I alt Egenkapital 1. januar Årets resultat Egenkapital 31. december Foreningens formue henstår ubeskattet med baggrund i almennyttige aktiviteter, jf. Anvendt regnskabspraksis. 15

18 Noter til årsregnskabet 7 Langfristede gældsforpligtelser Afdrag, der forfalder inden for 1 år, er opført under kortfristede gældsforpligtelser. Øvrige forpligtelser er indregnet under langfristede gældsforpligtelser. Gældsforpligtelserne forfalder efter nedenstående orden: Afledte finansielle instrumenter Mellem 1 og 5 år Langfristet del Inden for 1 år Foreningen har efter afhændelsen af ejendommen Porcelænshaven fastholdt rentesikringsaftale, der herefter regnskabsmæssigt er at betragte som et afledt finansielt instrument i spekulationsøjemed, idet sikringen ikke er effektiv. Aftalen, der har udløb den 30. december 2021, kan på ethvert tidspunkt indfries mod betaling af aftalens markedsværdi. 8 Eventualposter og øvrige økonomiske forpligtelser Pant og sikkerhedsstillelse Følgende aktiver er stillet til sikkerhed for realkreditinstitutter: Sikkerhedsdepot, investeringsforeningsbeviser i Nordea Invest Leje- og leasingforpligtelser Foreningen har pr. den 1. oktober 2015 indgået huslejeaftale med Jeudan angående Fiolstræde 44. Lejemålet kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders skriftligt varsel. Lejekontrakten kan dog tidligst opsiges af udlejer den 30. september 2024 til fraflytning den 31. marts 2025 og af lejer den 30. september 2018 til fraflytning den 31. marts 2019, svarende til fremtidige lejeforpligtelser af 15 måneders varighed fra balancedatoen

19 Noter til årsregnskabet 9 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Danish Society for Education and Business for 2015 er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse B med de for foreningen nødvendige tilpasninger. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Årsregnskab for 2017 er aflagt i. Generelt om indregning og måling Alle foreningens aktiviteter gennemføres ud fra et almennyttigt sigte og med henblik på at opfylde vedtægternes formål. Som led heri afholdes en række administrative omkostninger til personale og husleje samt omkostninger til afholdelse af konferencer, møder og workshops m.v. Alle disse formålsomkostninger, som bl.a. afholdes i regi af DEA, indregnes under Andre eksterne omkostninger og Personaleomkostninger i foreningens resultatopgørelse. Formålsomkostninger afholdt som egentlige uddelinger til eksterne modtagere indregnes også i resultatopgørelsen, idet de fratrækkes Resultat før eksterne formålsomkostninger. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Herudover indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Medlems- og partnerbidrag periodiseres og indregnes i den periode, som de vedrører, mens indtægter vedrørende konferenceaktivitet indregnes i takt med, at ydelsen leveres og faktureres. Igangværende eksterne projekter indregnes i takt med, at projektet udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Denne metode anvendes, når de samlede indtægter og omkostninger på projektet og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan opgøres på- 17

20 Noter til årsregnskabet 9 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) lideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, herunder betalinger, vil tilgå foreningen. Som færdiggørelsesgrad anvendes afholdte omkostninger i forhold til de forventede samlede omkostninger for projektet. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger indeholder omkostninger til lokaler og kontorhold samt øvrige driftsomkostninger tilknyttet konferenceaktiviteten. Personaleomkostninger Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger samt lønafhængige omkostninger. Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Eksterne formålsomkostninger Eksterne formålsomkostninger indeholder priser og legater inden for foreningens formål, som er uddelt i regnskabsåret, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Skat af årets resultat Foreningen er skattepligtig efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6, men har efter skattekontrollovens 2, stk. 1, nr. 5 opnået fritagelse for indsendelse af selvangivelse og skatteansættelse, så længe og under forudsætning af, at Foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Det er vurderingen, at denne forudsætning fortsat er opfyldt, og der er derfor ikke grundlag for at beregne og hensætte skat af årets resultat. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, 18

21 Noter til årsregnskabet 9 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget, der opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Indretning af lejede lokaler 3 år 3 år Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket normalt udgør nominel værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Igangværende projekter Igangværende eksterne projekter måles til salgsværdien af det udførte arbejde opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte projektomkostninger i forhold til projektaftalens forventede samlede omkostninger. Når det er sandsynligt, at de samlede projektomkostninger vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen. Modtagne acontobetalinger fragår i salgsværdien. De enkelte kontrakter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når nettoværdien er negativ. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet som aktiver omfatter afholdte forudbetalte omkostninger vedrørende husleje, forsikringspræmier, abonnementer og renter. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter unoterede investeringsforeningsbeviser, der måles til indre værdi på balancedagen. Den indre værdi opgøres som foreningens andel af investeringsforeningernes underliggende børsnoterede værdipapirer m.v., der måles til dagsværdi. Dagsværdien heraf opgøres på grundlag af den senest noterede salgskurs. 19

22 Noter til årsregnskabet 9 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) Foreningens kapital Foreningens kapital består i hovedtræk af oprindelige indskud ved stiftelsen med tillæg af modtagne medlemskontingenter, overskud ved erhvervsmæssig aktivitet samt resultatet af de ikke-erhvervsmæssige aktiviteter fratrukket formålsomkostninger. Finansielle gældsforpligtelser Foreningens renteswap-aftale måles til dagsværdien på balancedagen og indregnes under langfristede gældsforpligtelser. Værdireguleringer indregnes direkte i driften under finansielle poster. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. 20