DSEB // ÅRSBERETNING Danish Society for Education and Business ÅRSBERETNING

Transkript

1 DSEB // ÅRSBERETNING 2016 SEB Danish Society for Education and Business ÅRSBERETNING

2 DSEBs Årsberetning 2017 Forord 2017 var året, hvor DSEB kunne markere 100-året for grundlæggelsen af Copenhagen Business School eller Handelshøjskolen i København, som læreanstalten hed i 1917, da dørene blev slået op for det første hold håbefulde unge handelsmænd. Jubilæet blev markeret med opsætning af en mindeplade og reception på den gamle købmandsskole i Fiolstræde 44, hvor handelshøjskolen havde sin første adresse. DSEB har gennem 2017 haft en række faglige aktiviteter med henblik på at støtte værdiskabelsen i danske virksomheder og det danske samfund gennem et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelse og forskning. Tænketanken DEA er det største indsatsområde, mens studerende, forskere og undervisere på CBS, Niels Brock og Student & Innovation House også har nydt godt af foreningens støtte. Tietgenprisen og Innovations- og Entreprenørskabsprisen er igen i år blevet uddelt som anerkendelse af nye, perspektivrige idéer i den erhvervsrettede humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning og inden for innovation og entreprenørskab. Foreningens konferencecenter, Kosmopol, fortsætter sin positive udvikling ved at tilbyde moderne og hyggelige omgivelser til professionelle møder og konferencer i hjertet af København. På de næste sider kan du læse om Tænketanken DEA, Tietgenprisen, Innovations- og Entreprenørskabsprisen, Kosmopol og foreningens finansielle resultat. God læselyst! Torben Møger Pedersen Formand DSEB Stina Vrang Elias Adm. Direktør Tænketanken DEA

3 Tænketanken DEA Tænketanken DEA er et selvstændigt aktivitetsområde under DSEB, der inden for foreningens formål agerer fagligt uafhængigt af foreningen. DEA er en nonprofit-tænketank, der uafhængigt af særinteresser arbejder for at bidrage til udviklingen af et uddannelses-, forsknings- og innovationssystem, der kan styrke offentlige organisationer og private virksomheders adgang til viden og arbejdskraft af høj kvalitet og relevans. Det gør DEA ved at kvalificere videngrundlaget for beslutningstagere og praktikere gennem evidensbaserede analyser, projekter og deltagelse i den offentlige debat. I 2017 har DEA oplevet fremgang mht. antallet og størrelsen af eksternt finansierede projekter, hvilket giver mere langsigtede planlægningsmuligheder. Indgangsniveauet for ekstern funding i 2018 er større end tidligere set. DEA indhentede i alt 4,9 mio. kr. i tilsagn om ekstern finansiering til aktiviteter i DEA arbejder inden for fokusområderne uddannelse og arbejdsmarked, forskning og innovation samt tidlig indsats. På tværs af tænketankens tre fokusområder søger DEA at styrke værdiskabelse og vækst ved at forbedre evidensgrundlaget for design og prioritering af uddannelse, forskning og innovation. Nedenfor er udvalgte projekter og resultater inden for DEAs tre fokusområder beskrevet. Uddannelse og arbejdsmarked I en tid, hvor blikket ofte rettes mod problemer og udfordringer, er det vigtigt at fokusere på styrker, som skal vedligeholdes og videreudvikles. Styrkerne var temaet for DEAs Årsdag, som blev mødt med stor interesse og havde knap 300 deltagere. For at identificere uddannelsessystemets styrker gennemførtes et studie med deltagelse af 27 eksperter fra forskellige afkroge og på tværs af trin i uddannelsessystemet. Her præsenterede eksperterne deres perspektiver på styrker og udfordrede hinandens perspektiver, indtil de fremkom med beskrivelser af otte unikke styrker ved det danske uddannelsessystem. DEA fulgte op på sin Årsdag i 2016 ved igen at beskæftige sig med de udsatte unge, denne gang i form af et stort analyseprojekt om de forberedende uddannelsestilbuds evne til at få udsatte unge i uddannelse eller job. Analyseprojektet, der var støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, kulminerede med en konference op til afslutningen af de politiske forhandlinger om den forberedende grunduddannelse. Knap 200 repræsentanter for de forberedende tilbud og beslutningstagere i øvrigt deltog i konferencen. Analyser af højtuddannet arbejdskraft har igen fyldt meget. I løbet af året afdækkede DEA bl.a. kvaliteten af ind- og udvandring af højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark. Herudover gennemførte DEA også analyser af danske dimittenders vej ud på arbejdsmarkedet, samt hvor mange akademikere der får job som den første akademiker i private virksomheder, de såkaldte førstegenerationsakademikere, og hvordan de klarer sig sammenlignet med andre akademikere. Forskning og innovation DEA har i 2017 udarbejdet en tilstandsrapport for det danske forskningssystem, som identificerer fem kritiske revner i fundamentet for forskningssystemet: de revner, som risikerer at vokse sig større og efterlade den danske økonomi i en svækket position. Rapporten præsenterer en række forslag til, hvordan disse revner kan udbedres. Som en del heraf foreslår DEA fem konkrete mål for en ny forskningspolitik, som skal give de danske universiteter de bedst mulige forudsætninger for også fremover at levere ny viden, nye talenter og nye løsninger på komplekse udfordringer i erhvervslivet, i den offentlige sektor og i samfundet i øvrigt.

4 DEA har ligeledes gennemført et omfattende litteraturstudie om samfundsøkonomiske gevinster ved forsknings- og udviklingsaktiviteter. Studiet er rekvireret af Styrelsen for Forskning og Innovation og præsenterer forskning, som ret entydigt peger på, at både private og offentlige forskningsinvesteringer skaber innovation og store økonomiske afkast. Også selvom forskningsinvesteringer generelt er mere risikofyldte. Der er til gengæld usikkerhed om størrelsen af afkastene, ligesom der er meget begrænset viden om effekterne af den mere generelle offentlige forskning, forskningsbaseret uddannelse og de overordnede samfundsøkonomiske effekter. Sammen med forskere fra CBS offentliggjorde Tænketanken DEA i 2017 en rapport, der præsenterede udvalgte resultater af en surveyundersøgelse blandt forskere ansat på danske universiteter, som blev gennemført af CBS. Undersøgelsen stillede skarpt på forskernes oplevelser af og holdninger til samarbejde med erhvervslivet. Endelig præsenterede DEA sammen med CBS i 2017 ti anbefalinger til, hvordan tværvidenskabeligt forskningssamarbejde kan fremmes i Danmark med henblik på at udvikle bæredygtige løsninger på samfundsudfordringer. Tidlig indsats I 2017 etablerede DEA sammen med Egmont Fonden Småbørnsalliancen, som bestod af omkring 30 engagerede og handlekraftige aktører på småbørnsområdet. Motivationen for at kaste sig over tidlig indsats er en hypotese om, at den tidlige indsats i vuggestuer og børnehaver dels kan mindske den ulighed i læring og livsduelighed, som vi kan konstatere i dag, dels har betydning for danske unges vej gennem grundskolen og det øvrige uddannelsessystem og videre ud på arbejdsmarkedet, hvor der er brug for stærke personlige, sociale og faglige kompetencer. DEAs arbejde med den tidlige indsats, der har udmøntet sig i en række nye partnerskaber, fortsætter i forskellige spor, herunder gennem en række analyser og i regi af det såkaldte Småbørnsløfte, der udspringer af Småbørnsalliancen. I efteråret så DEA nærmere på uddannelsesvalget, motivationen og ambitionerne hos fremtidens lærere og pædagoger. DEA gennemførte en analyse af registerdata samt en spørgeskemaundersøgelse blandt lærer- og pædagogstuderende efter deres første semester. Analysen giver indblik i en gruppe af studerende, som på flere punkter ligner hinanden på tværs af de to uddannelser, men hvor de pædagogstuderende generelt har ringere faglige forudsætninger, og hvor en større andel bruger færre ugentlige forberedelsestimer på studiet. DEA lancerede i slutningen af året derudover den første større analyse inden for den tidlige indsats med fokus på børns skoleparathed i 0. klasse. Analysen ser på tværs af dagtilbuds og skolers syn på, hvad børn egentlig kan og burde kunne, når de starter i 0. klasse. Analysen peger på en række interessante forskelle i de to systemers syn på børnenes socioemotionelle og kognitive kompetencer, som er værd at udforske nærmere, såfremt man ønsker et mere homogent syn på, hvad børn bør lære både personligt, socialt og fagligt, hvis de skal få en god skolegang. Priser Tietgenprisen Årets vinder af Tietgenprisen blev Charlotte Jonasson, som er ph.d. og lektor ved School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. Charlotte beskæftiger sig med organisationspsykologi og forsker bl.a. i tværkulturel ledelse, globale, virtuelle teams og udstationering. Charlotte samarbejder i øjeblikket med Danske Bank om læring af fejl i agile, tværkulturelle IT-teams. I sin forskning beskæftiger Charlotte sig bl.a. med teamsamarbejde i en tværkulturel sammenhæng, og hendes forskning har bidraget til nytænkning af teorier og metoder på det erhvervsfaglige område. Charlotte har bl.a. undersøgt tværkulturelle teams i Asien som del af sin forskning og bidraget med ny viden på området.

5 I sin forskning anvender Charlotte bl.a. feltarbejde og andre etnografiske metoder samt kvantitativ testning til at afdække problematikker og udfordringer ved tværkulturel interaktion og teamsamarbejde. Charlotte har også beskæftiget sig indgående med læring af fejl i agile teams, hvilket har udmøntet sig i et forskningssamarbejde med Danske Bank, hvis formål er at bidrage til erhvervslivets forståelse af kompleksiteten i IT-udvikling. DSEB s Innovations- og Entreprenørskabspris Årets Innovations- og Entreprenørskabspris gik til 2016-uddannelsesprojektet Innovation og Entreprenørskab på Københavns Universitet. Projektet på Københavns Universitet har bl.a. ført til et nyt netværk for undervisere, udvikling af nye pædagogiske digitale værktøjer, som skal styrke undervisningen til de mange studerende, samt etablering af en Innovationshub, som skal føre til, at universitetet udklækker foretagsomme og innovative kandidater, der kan sætte deres kernefaglighed i spil i samfundet og på den måde bidrage til vækst. At arbejde med innovation på en så traditionsbåren institution som Københavns Universitet er meget ambitiøst, hvilket imponerede priskomiteen. Projektet lykkedes med flotte resultater på relativt kort tid, hvilket giver Københavns Universitet mulighed for at arbejde videre med lignende tiltag. Kosmopol Kosmopol har i 2017 arbejdet med at integrere en ny cateringleverandør og dennes team af medarbejdere som følge af konkursen hos restauranten i huset i foråret. Fokus har været på at sikre en stabil levering af mødeforplejning med en sundere profil end hidtil og på at indarbejde gode processer for samarbejdet med det nye team af tjenere og køkken. Det nye setup har udviklet sig positivt, og kundernes tilbagemeldinger og tilfredshed er løftet til et tilfredsstillende niveau. Kosmopol har fortsat det samme salgsfokus på møde- og konferencedelen i dagtimerne, og samtidig har man indgået et samarbejde med en ekstern leverandør af arrangementer i Festsalen, som har sikret et godt flow af middage og selskaber. Der er i det forløbne år skabt en ny positiv udvikling for Kosmopol, hvilket samlet set har sikret et fornuftigt overskud på driften for Regnskab Se vedlagte regnskabstal på følgende sider.

6 Resultatopgørelse 1. januar december Note Nettoomsætning Andre eksterne omkostning Bruttoresultat Personaleomkostninger Af- og nedskrivning Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat før formålsomkostninger Formålsomkostninger Årets resultat Resultatdisponering Årets henlæggelser Foreningskapital Balance 31. december Note Aktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Indretning af lejede lokaler Materielle anlægsaktiver Andre værdipapirer og kapitalandele Deposita Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Igangværende projekter Andre tilgodehavender Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver

7 Aktiver Note Passiver Foreningens kapital Andre reserver (DEA) Egenkapital Afledte indtrumenter Langfristet gæld Modtagne forudbetalinger fra kunder Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver Noter til årsregnskabet Personaleomkostninger Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring Andre personaleomkostninger Heraf udgør vederlag til direktion og bestyrelse: Direktion Bestyrelse Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere Finansielle indtægter Udlodning fra investeringsforeninger Kursregulering, netto realiseret Kursregulering, netto urealiseret Regulering af afledte finansielle instrumenter Andre finansielle indtægter

8 3. Finansielle omkostninger Kursregulering, netto realiseret Renter af afledte finansielle instrumenter Igangværende projekter Salgsværdi igangværende projekter Modtagen acontobetalinger Værdipapirer Aktier Obligationer Der er investeret i ovenstående aktier og obligationer igennem køb af investeringsforeningsbeviser i foreningen Nordea Invest. 6. Egenpaital Andre Foreningens reserver kapital (DEA) I alt Egenkapital 1. januar Årets resultat Egenkapital 31. december Foreningens formue henstår ubeskattet med baggrund i almennyttige aktiviteter, jf. Anvendt regnskab 7. Langfristede gældsforpligtelser Afdrag, der forfalder inden for 1 år, er opført under kortfristede gældsforpligtelser. Øvrige forpligtelser er indregnet under langfristede gældsforpligtelser. Gældsforpligtelserne forfalder efter nedenstående orden: Mellem 1- og 5 år Langfristet del Indenfor 1 år