12m Ø. Bjerregrav By, Ø. Bjerregrav. DGU nr er gyldig fra den 26. januar 2018 til den 26. januar 2048.

Transkript

1 Øster Bjerregrav Vandværk Erhvervsparken Randers NV Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon Direkte asb@randers.dk / K Øster Bjerregrav Vandværk Vandindvindingstilladelse og VVM afgørelse Vandværk: Øster Bjerregrav Vandværk Lokalitets ID: Jupiter ID: Beliggende for : Erhvervsparken 9, 8920 Randers NV. Matrikel 2m Ø. Bjerregrav By, Ø. Bjerregrav. Indvindingsboringer: DGU nr DGU nr Indvindingsmængde: Gyldighedsperiode: m 3 /år Tilladelsen meddeles for en periode af 30 år og er gyldig fra den januar 208 til den januar Randers Kommunes afgørelser Afgørelse efter vandforsyningsloven Randers Kommune meddeler hermed, i henhold til Vandforsyningslovens 20, endelig vandindvindingstilladelse til oppumpning af m 3 pr. år fra ets tilknyttede vandindvindingsboringer. Der ud over godkendes ets nuværende indvindings og behandlingsanlæg i henhold til Vandforsyningslovens 2.

2 Nærværende tilladelse erstatter tidligere meddelte indvindingstilladelser og anlægstilladelser. Afgørelse efter planloven og VVM bekendtgørelsen Vandforsyningsanlæg er omfattet af bilag 2 pkt. 2c og l i VVM bekendtgørelsen: grundvandsboringer og grundvandsindvinding. Anlæg som fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 er kun omfattet af VVM pligten, hvis det konkret skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt. For at kunne afgøre dette er der gennemført en VVM screening, jf. bilag 3 i VVM bekendtgørelsen. Randers Kommune har på baggrund af vedlagte VVM screening, se bilag 4 og 4A, vurderet at projektet ikke må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Kommune har derfor truffet afgørelsen om at anlægget ikke er VVM pligtigt. For klagevejledning til denne afgørelse se bilag 4 og 4A. Afgørelsen om ingen VVM pligt annonceres samtidig med offentliggørelsen af nærværende indvindingstilladelse. 2. Vilkår Nærværende tilladelse meddeles på følgende vilkår: Gyldighed Formål. Tilladelsen er tidsbegrænset og er gyldig i perioden januar 208 til januar jf. Vandforsyningslovens 22. Vilkårene for tilladelsen kan inden tilladelsens udløb ændres i skærpende retning uden erstatning, hvis tilpasningen af indvindingens omfang eller art til nye miljømål i henhold til Miljømålsloven nødvendiggør dette, jf. Vandforsyningslovens 32, stk Indvinding af vand til almen vandforsyning indenfor det forsyningsområde, der er fastlagt i den kommunale vandforsyningsplan. Indvinding 3. Der må samlet indvindes op til m 3 pr. år fra ets indvindingsboringer, DGU nr og DGU nr (se bilag og 2). 4. Der må højst indvindes 30 m 3 /time fra og 46 m 3 /time fra Pumpekapaciteten må ikke ændres uden forudgående tilladelse fra Randers Kommune. Mængdekontrol

3 Pejling 5. Den oppumpede vandmængde skal registreres med måler på hver boring. Målemetoden kan til enhver tid ændres af kommunalbestyrelsen. Jf. Vandforsyningslovens 58, stk Opgørelse om oppumpede vandmængder for perioden. januar til 3. december skal indsendes til Randers Kommune inden den efterfølgende.. Indberetningen skal ske via kommunens digitale selvbetjeningsløsning. 7. Vandværkets indvindingsboringer skal pejles i ro mindst gang om året. Vandkvalitet Ved ro forstås: pumpen har som udgangspunkt ikke været i drift i min 3 timer. Vandværket skal selv indberette pejleresultaterne digitalt. 8. Kontrol af råvand og drikkevand skal udføres efter de til enhver tid gældende regler i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vandværksbygning, vandbehandling og distributionsanlæg 9. Vandværket skal være indrettet således, at direkte udpumpning af råvand til forbrugerne er muligt i tilfælde af f.eks. radioaktivt affald eller anden luftbåren forurening. Indretning af boringer 0. Boringerne skal være markeret med synlig angivelse af borearkiv nr. (DGUnr.), koordinat og kotesætning af den enkelte boring og tilhørende pejlepunkt.. Vandværkets indvindingsboringer samt overbygning skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning på land, nr. 260 af 28. oktober Boringerne skal sikres imod indbrud ved at være forsvarligt aflåste. Beskyttelseszoner 3. I medfør af Miljøbeskyttelseslovens 22 er der fastlagt et beskyttelsesområde omkring hver af ets indvindingsboringer på 300 meter. Inden for disse områder må der som udgangspunkt ikke etableres nye nedsivningsanlæg, eller andre af de forhold, der er nævnt i Miljøbeskyttelseslovens I medfør af Miljøbeskyttelseslovens 24, etableres der omkring hver af ets boringer et fredningsbælte med en radius på 0 meter. Inden

4 for fredningsbæltet må der ikke gødes, anvendes bekæmpelsesmidler eller i det hele taget anbringes eller anvendes stoffer på en sådan måde at grundvandet udsættes for forurening. Fredningsbælterne bør være indhegnet og aflukket, men skal som minimum være markeret i terrænet ved buskbeplantning, kampesten eller lignende (gælder ikke vejareal). 5. Inden for en afstand af 25 meter fra indvindingsboringen/indvindingsboringerne er anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål ikke tilladt, jf. Miljøbeskyttelseslovens 2b. Forsyningssikkerhed 6. Vandværket anbefales at etablere en tilfredsstillende forsyningssikkerhed. Dette kan enten være: mulighed for nødforsyning fra et andet direkte i ledningsnettet, eller at et har minimum to boringer, eller at rentvandsbeholderen har en passende størrelse i forhold til forbrug. Det anbefales også, at der er mulighed for nødstrøm. Andre vilkår 7. Vandværket skal have en lokal beredskabsplan til brug ved uheld og nødsituationer, jf. Randers Kommunes beredskabsplan for drikkevandsforsyning. Øster Bjerregrav Vandværk har en beredskabsplan. Afledning af spildevand Vandværket fik en tilladelse til at aflede filterskyllevand til bydam på adressen Østervang 4, Øster Bjerregrav i 998. Tilladelsen er stadigvæk gældende. 3. Lovgrundlag Nærværende tilladelse er meddelt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Lov om vandforsyning mv., LBK nr. 25 af januar 207, med senere ændringer. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, BEK nr. 260 af 28. oktober 203. Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, BEK nr. 832 af 27. juni. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 802 af. juni. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., BEK nr. 94 af 27. juni.

5 Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 89 af 27. september med senere ændringer. Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK. nr. 926 af. 27. juni. Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM): BEK nr. 470 af 2. december 207. Vandværket skal til enhver tid overholde gældende bestemmelse i henhold til vandforsyningsloven samt anden relevant lovgivning. 4. Sagsfremstilling Baggrund for ansøgningen Øster Bjerregrav Vandværks tidligere tilladelse blev givet af Århus Amt den 27. april 982. Tilladelsen lød på m 3 årligt, men blev nedsat til m 3 årligt i Tilladelsen udløb den 27. april 202, men blev administrativt forlænget som følge af lov nr. 59 af 27/2/2009. Forlængelsen blev begrænset til senest år efter, at kommunen havde vedtaget en vandhandleplan. I medfør af Miljømålsloven skulle kommunen udarbejde en vandhandleplan, der tog udgangspunkt i de statslige vedtagne vandplaner. Grundvand og geologi Øster Bjerregrav Vandværk har 2 aktive boringer, DGU nr og begge boringer henter vand i det primære grundvandsmagasin i kalken i hhv og 60,5 9 meter under terræn. Magasinet er ifølge boreprofilerne beskyttet af m reduceret ler. Grundvandet er reduceret med redovandtypen C. Sulfatindholdet er normalt og ligger på Der har dog været en svag stigning i koncentrationen af sulfat i indvindingsboringerne, der er steget fra ca. 20 omkring år 996/998. Ellers er der ingen væsentlig tidslig udvikling i grundvandkvaliteten. Kloridindholdet ligger omkring 20 22, og der er således ingen saltpåvirkning af grundvandet. Der er aldrig detekteret pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringerne, og der er heller ingen fund af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i ets afgangsvand. I området omkring indvindingsboringerne vurderes grundvandet til at have en lille nitratsårbarhed. Dette er på baggrund af grundvandskemien samt den beskyttende lertykkelse på mere end 5 m. Længere imod nord aftager tykkelsen af lerlaget imidlertid, således at sårbarheden af kalkmagasinet stiger nordligst i indvindingsoplandet. Nærmeste naboer er Tånum Vandværk som ligger ca. 2,6 kilometer syd for Øster Bjerregrav Vandværk. Begge er henter grundvand i kalken. Grundet

6 afstanden mellem de to er samt indvindingernes størrelse vurderes det, at naboerne ikke påvirker hinanden. Behandlingsanlægget Råvandet bliver ved luftning i råvandstilgang og ved åbent filter. Det samlede filterareal er på 0 m 2. Kopi af analyse fra den er vedlagt som bilag 3. Filterskyllevand Filterskylning sker tre gange om ugen, ca. 4 gange om måneden. Filterskylning har en varighed på ca. 20 minutter og der bruges ca. 0 m 3 vand pr. skylning. Skyllevandet afledes til vandområdet bydam på adressen Østervang 4, Øster Bjerregrav. Der sker bundfældning af filterskyllevandet med en henstandstid på 2 timer. Herefter ledes skyllevandet igennem sandfilter inden det afledes til bydammen. Skånsom indvinding/indvindingsstrategi Indvindingen fra hver boring skal i så høj grad som muligt ske jævnt over døgnet og skal tilrettelægges, så der sker så små udsving i grundvandsspejlet som overhovedet muligt. Forureningskilder Der er ikke kortlagt forureningslokaliteter indenfor 300 meters beskyttelseszonen til ets indvindingsboringer. Planforhold I Randers Kommunes vandforsyningsplan er der vedtaget et naturligt og et fremtidigt vandforsyningsområde for Øster Bjerregrav Vandværk. I Råstofplan for Region Midtjylland er nærmeste råstofgraveområde beliggende ca. 0 kilometer vest for et. Dette har ingen indflydelse på ets kildeplads. Påvirkning af natur og vådområder Vandværket henter grundvand i det primære kalkmagasin i dybden ca meter under terræn. Ved kildepladsen er der minimum 5 meter fed lerdække over kalkmagasinet. Det vurderes, at det primære grundvandsmagasin ikke er i hydraulisk kontakt med det overfladenære og planteoptagelige vand. Indvinding fra ets boringer påvirker derfor ikke nærliggende våde naturområder eller naturtyper. Dog ledes der filterskyllevand ud i den nærliggende bydam, registreret som 3 beskyttet sø og mose (m sø og m549 0 mo). Der har været tilførsel af filterskyllevand til bydammen i ca. 5 år. Derved fodrer et bydammen med vand. 3 beskyttede Fussing Sø samt tilhørende naturarealer er beliggende ca. 200 meter syd for ets boringer. Konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen I henhold til 7, 8 og i bekendtgørelse om udpegning og administration af

7 internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) skal kommunen i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelsesloven foretage en vurdering af, om det ansøgte kan: påvirke et Natura 2000 område væsentligt, beskadige yngle eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på EFhabitatdirektivets bilag IV eller beskadige plante og dyrearter, der er optaget på EF habitatdirektivets bilag IV. Natura 2000 områder Det ansøgte ligger ikke i et Natura 2000 område, men med en afstand på ca.,2 kilometer til Natura 2000 område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal. Både ud fra afstanden og karakteren af det ansøgte vurderes det ansøgte hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, at få negativ effekt på de arter eller naturtyper, som Natura 2000 området er udpeget for at beskytte. Dyre eller plantearter optaget på habitatdirektivets bilag IV I habitatdirektivets bilag IV er der opført en række dyre og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede Natura 2000 områder. For dyrearternes vedkommende indebærer dette, at yngle og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Fussing Sø har en afstand til drikkevandsboringerne på ca.,2 kilometer. Området kan ifølge Randers Kommune være yngel eller rasteområde for bilag IV arten Odder. Det vurderes at anlægget ikke vil påvirke bilag IV arter i væsentligt negativt omfang, ligesom projektet heller ikke vurderes at ødelægge yngle og rasteområder for bilag IV arter. Besigtigelse Vandværket blev besigtiget ved teknisk og hygiejnisk tilsyn den 2. juni 202. Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger. Vandværket fremstod pænt og velholdt. Høring Vandværket har været hørt i forbindelse med udarbejdelse af tilladelsen. Vandværket påpeger, at de arbejder på en større forsyningssikkerhed ved et samarbejde med flere af Øster Bjerregravs Nabobandværker. 5. Erstatningsregler Ejer af et er i henhold til Vandforsyningslovens 23 erstatningspligtig for skader, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. under anlæggets udførelse og drift. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndigheden. Det er den som søger erstatning som skal indbringe sagen for taksationsmyndigheden.

8 6. Ibrugtagning Da der i forbindelse med denne tilladelse ikke er tale om bygge og anlægsarbejde kan tilladelsen udnyttes med det samme, jf. Vandforsyningslovens 78, stk Annoncering Afgørelsen vil blive offentliggjort ved annoncering på kommunens hjemmeside 8. Klagevejledning, aktindsigt og søgsmål Denne afgørelse kan påklages til Miljø og fødevareklagenævnet, indtil 4 uger efter at afgørelsen er offentliggjort, hvilket vil sige senest den jf. vandforsyningsloven 77 og Miljøbeskyttelseslovens 9. Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald jf. vandforsyningslovens 80 og Miljøbeskyttelseslovens 00. Ønsker du/i at klage over afgørelsen, skal det ske via klageportalen, som er en digital selvbetjeningsløsning. Klageportalen kan findes på eller En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. Ved klage skal der betales et gebyr, hvis størrelse er oplyst i klageportalen. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. På forsiden af Miljø og fødevareklagenævnets hjemmeside findes både link til Klageportalen, vejledning til hvordan I logger på den samt vejledninger til klagereglerne og gebyrordningen. Klagen sendes gennem Klageportalen til Randers Kommune. Randers Kommune videresender herefter klagen til Miljø og fødevareklagenævnet, ledsaget af sagens akter. Miljø og fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis ikke der er særlige grunde til det. Ønskes en fritagelse, skal en begrundet anmodning herom sendes til Randers Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Du vil blive underrettet af kommunen, hvis vi modtager klage fra anden side. Søgsmål til prøvelse af denne afgørelse skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt jf. 8 i vandforsyningsloven, hvilket vil sige senest den juli 208. Randers Kommune gør opmærksom på, at alle har mulighed for at få aktindsigt i denne sag. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at rette henvendelse til undertegnede på tlf eller pr. e mail: asb@randers.dk.

9 Med venlig hilsen Astrid Sophie Bonde Geolog Kopi af denne tilladelse er sendt til: Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning: Danmarks Naturfredningsforening: Danmarks Sportsfiskerforbund: Forbrugerrådet Tænk: Karin Schumacher Brødløs og Fin Jensen Brødløs, Østervang 4, 8920 Randers NV Bilag Bilag : Kort over ejendom med angivet placering af vandforsyningsboring Bilag 2: Borerapport Bilag 3: Rapport med vandkemi Bilag 4 og 4A: Afgørelse om ikke VVM pligt

10 Bilag 4: Afgørelse om ikke VVM pligt Øster Bjerregrav Vandværk har efter reglerne om VVM anmeldt, at eksisterende vandindvindingstilladelse ønskes fortsat med en årligt indvinding på m 3 grundvand. Randers Kommune har på baggrund af vedlagte VVM screening vurderet, at indvindingen ikke må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Kommunen har derfor truffet afgørelse om, at den fortsatte indvinding af grundvand ikke er VVMpligtigt. Kommunen har i vurderingen især lagt vægt på, at der er tale om en relativt begrænset indvinding, som ikke vil have væsentlige konsekvenser for grundvandsressourcen eller naturområder. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Randers Kommunes hjemmeside den januar 208 sammen med kommunens afgørelse vedrørende indvindingstilladelse. Projektet er omfattet af bilag 2, listepunkt 2 c) "Dybdeboringer, navnlig. vandforsyningsboringer" i bekendtgørelse nr. 470 af 2. december 207 om VVM i medfør af lov om planlægning. Randers Kommune har for ejeren udfyldt skemaet i bekendtgørelsens bilag 5. Ejeren har været hørt og har godkendt skemaet, som herefter udgør kommunens VVM screening. Kommunen har truffet afgørelsen om ikke VVM pligt ud fra kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet, jf. planlovens 58, stk., nr. 4. Der kan udelukkende klages over retlige forhold. Fristen for at klage er 4 uger fra den dato afgørelsen er offentliggjort. Klage vil ikke have opsættende virkning med mindre klagenævnet bestemmer andet. Klagenævnet vil opkræve et gebyr. Hvis gebyret ikke er betalt til tiden, vil nævnet afvise klagen. Nævnet tilbagebetaler gebyret, hvis klager får helt eller delvis medhold. Klager indgives digitalt gennem Klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk søg efter 'Klageportal'. Her findes hjælpetekster, som guider dig gennem oprettelse af klager. Kommunens og Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra de er meddelt. Nærmere vejledning om klageregler og gebyrer kan findes på Miljø og Fødevareklagenævnets hjemmeside Hvad er VVM? VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 2. december 207 om

11 samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer om af konkrete projekter. Der skal udarbejdes en VVM redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det: enten er omfattet af bekendtgørelsens bilag, eller er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, og at det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Et projekt eller anlæg, der er omfattet af bilag eller 2, skal anmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal ske ved indsendelse af et skema, som findes i bekendtgørelsen bilag 5. Kommunen gennemgår skemaet og vurderer projektets potentielle miljøpåvirkning ud fra kriterier, som er opstillet i bekendtgørelsens bilag 3. Kommunens vurderinger skal omfatte projektets karakteristika, placering og kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Den skematiske fremstilling i skema giver et overblik over hvilke miljø og planmæssige kriterier, der eventuelt kan udløse VVM pligt, og de konkrete vurderinger fremgår af kommunens begrundelse for afgørelsen om VVM pligt eller ej.

12 Bilag 4A screening (VVM pligt) Skema til brug for VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indvinding af årligt m 3 grundvand fra eksisterende boringer på 90 og 9 meters dybde. Navn og adresse på bygherre Øster Bjerregrav Vandværk Bygherres kontaktperson og telefonnr. Som ovenstående. Projektets placering Matr.nr. 2m Ø. Bjerregrav By, Ø. Bjerregrav Projektet berører følgende kommuner Randers Kommune Oversigtskort i målestok? Kortbilag i målestok? Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag til bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni Hvis ja, er der obligatorisk VVM pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni Bilag 2, listepunkt 2 c) "Dybdeboringer, navnlig vandforsyningsboringer." relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika:. Arealbehovet i ha: Projektet omfatter ikke bebyggelse eller befæstelse. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: 3. Det bebyggede areal í m 2 og bygningsmasse i m 3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Ej relevant der er tale om videreførelse af eksisterende indvinding Mellemprodukter type og mængde:

13 Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: Ej relevant der er tale om videreførelse af eksisterende indvinding I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 0. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: X Projektet er i sig selv indvinding af grundvand. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Filterskyllevand ledes til bydam efter filtrering Der er ikke farligt affald. Andet affald: Spildevand: 2. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 3. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 4. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 5. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: 6. Vil anlægget give anledning til støvgener: 7. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 8. Vil anlægget give anledning til lysgener: 9. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering X Ej relevant der er tale om videreførelse af eksisterende indvinding 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 2. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Der er tale om videreførelse af eksisterende indvinding 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Der er tale om videreførelse af eksisterende indvinding 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Der er tale om videreførelse af eksisterende indvinding Der er tale om videreførelse af eksisterende indvinding

14 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Vandværket henter grundvand i det primære kalkmagasin i dybden ca meter under terræn. Ved kildepladsen er der minimum 5 meter fed lerdække over kalkmagasinet. Det vurderes, at det primære grundvandsmagasin ikke er i hydraulisk kontakt med det overfladenære og planteoptagelige vand. Indvinding fra ets boringer påvirker derfor ikke nærliggende våde naturområder eller naturtyper. Dog ledes der filterskyllevand ud i den nærliggende bydam, registreret som 3 beskyttet sø og mose (m sø og m549 0 mo). Der har været tilførsel af filterskyllevand til bydammen i ca. 5 år. Derved fodrer et bydammen med vand. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 3 beskyttede Fussing Sø samt tilhørende naturarealer er beliggende ca. 200 meter syd for ets boringer. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Det ansøgte ligger ikke i et Natura 2000 område, men med en afstand på ca.,2 kilometer til Natura 2000 område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal. Fussing Sø har en afstand til drikkevandsboringerne på ca.,2 kilometer. Området kan ifølge Randers Kommune være yngel eller rasteområde for bilag IV arten Odder. Det vurderes at anlægget ikke vil påvirke bilag IV arter i væsentligt negativt omfang, ligesom projektet heller ikke vurderes at ødelægge yngle og rasteområder for bilag IVarter. 3. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Ej relevant

15 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 4. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Nærmeste naboer er Tånum Vandværk som ligger ca. 2,6 kilometer syd for Øster Bjerregrav Vandværk. Begge er henter grundvand i kalken. Grundet afstanden mellem de to er samt indvindingernes størrelse vurderes det, at naboerne ikke påvirker hinanden. Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Der sker påvirkning af miljøet så længe der bliver indvundet drikkevand fra boringerne. Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Dato: 22. december 207 Sagsbehandler: Astrid Sophie Bonde

16 Randers Kommune Bilag Øster Bjerregrav Vandværk. Boringer med rød farve. Vandværksbygning med blå farve. Målforhold :400 Dato Astrid Sophie Udskrevet af Bonde

17 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet /2 207 Side DGU arkivnr: Borested : Erhvervsparken Randers NV Kommune : Randers Region : Midtjylland Boringsdato : 27/2 978 Boringsdybde : 90 meter Terrænkote : 56,9 meter o. DNN Brøndborer : Per Smed Sørensen, Randers MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : Prøver - modtaget : - beskrevet : 24/ antal gemt : af : G Formål : Vandforsyningsboring Anvendelse : Vandværksboring Boremetode : Tørboring/slagboring Kortblad : 25 ISØ UTM-zone : 32 UTM-koord. : , Datum : EUREF89 Koordinatkilde : Rådg. firma Koordinatmetode : Differential GPS Indtag Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 43,4 meter u.t. 29/ m³/t,8 meter 64 time(r) (første) 44,7 meter u.t. 27/2 978 ø254 ø29 ml meter u.t. 0 LER, sandet, svagt gruset, gulbrun, kalkholdig, "moræneler". Kronostratigrafi Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 glg gl ds 5 SAND, fint og mellem, svagt siltet, svagt gruset, lys gulbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". 5 ml dg 8 LER, sandet, svagt gruset, lys gulbrun, kalkholdig, "moræneler". 9 SAND OG GRUS, groft og groft, svagt stenet, få klumper af ler, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand og grus". 0 5 SAND OG GRUS, groft og groft, stenet, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand og grus" SAND OG GRUS, groft og groft, stenet, lys brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand og grus". f ortsættes..

18 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet /2 207 Side 2 DGU arkivnr: meter u.t. ml 24 LER, sandet, svagt indh. af grus og sten, olivengrå, kalkholdig, "moræneler". glg gl LER, sandet, svagt gruset, olivengrå, kalkholdig, "moræneler". 30 ds 34 SAND, mest fint, svagt siltet, lys olivengrå, kalkholdig, "smeltevandssand" pl 42 LER, fedt, olivengrå, kalkholdig. (selandien ler, palæocæn ler, kerteminde mergel), Udført: analyseslemning. ma r LER, fedt, olivengrå, kalkholdig. (selandien ler, palæocæn ler, kerteminde mergel) kk 59 KALK/KRIDT, hård, svagt sandet, flint-holdig, "kalksandskalk". 60 f ortsættes..

19 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet /2 207 Side 3 DGU arkivnr: meter u.t. kk ma r Uforet KALK/KRIDT, hård, svagt sandet, flint-holdig, "kalksandskalk" Aflejringsmiljø - Alder (klim a-, krono-, litho-, biostratigrafi) m eter u.t glacigen - glacial marin -

20 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet /2 207 Side DGU arkivnr: Borested : Erhvervsparken Randers NV Kommune : Randers Region : Midtjylland Boringsdato : 6/2 998 Boringsdybde : 9 meter Terrænkote : 57,7 meter o. DNN Brøndborer : A. Højfeldt A/S MOB-nr : BB-journr : BB-bornr : 4 Formål : Vandværksboring Anvendelse : Vandværksboring Boremetode : Lufthæve,Pneumatisk/DTH /ode Kortblad : 25 ISØ UTM-zone : 32 UTM-koord. : , Prøver - modtaget : 9/ beskrevet : 6/ antal gemt : 4 antal : 22 af : TC Datum : EUREF89 Koordinatkilde : Rådg. firma Koordinatmetode : Differential GPS Indtag Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid (seneste) 44,8 meter u.t. 29/ m³/t,83 meter 96 time(r) (første) 44,55 meter u.t. 6/2 998 ø400 ø254 meter u.t. 0 MULD, leret, sandet, svagt gruset, mørk gråbrun, kalkfri. (muld). Kronostratigrafi Klimastratigrafi Dannelsesmiljø 0 ml 0,5 LER, siltet, sandet, svagt gruset, gulbrun, kalkfri, "moræneler". glg gl 3 Lerspærre 5 ds 5 SAND, mest mellem, svagt gruset, brungul, kalkholdig, "smeltevandssand". Note: to sten. glf 5 dg 8 GRUS, usorteret, sandet, svagt stenet, gråbrun, flint-holdigt, svagt indh.af kalkklaster, kalkholdig, "smeltevandsgrus". 0 3 GRUS, usorteret, sandet, gråbrun, svagt indh.af kalkklaster, kalkholdig, "smeltevandsgrus". Note: to sten. 5 8 GRUS, usorteret, sandet, svagt stenet, gråbrun, indh.af kalkklaster, flint-holdigt, kalkholdig, "smeltevandsgrus" GRUS, usorteret, sandet, gråbrun, stærkt indh.af kalkklaster, flint-holdigt, kalkholdig, "smeltevandsgrus". f ortsættes..

21 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet /2 207 Side 2 DGU arkivnr: meter u.t. dg glf gl 25 ml 28 LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, olivengrå, stærkt kalkholdig, "moræneler". glg 29 Lerspærre LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, olivengrå, stærkt kalkholdig, "moræneler" LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, olivengrå, indh.af kalkklaster, stærkt kalkholdig, "moræneler". 40 ds 40 SAND, mest fint, slirer af ler, lys gulbrun, stærkt kalkholdig, "smeltevandssand". glf 40 ll 44 LER, fedt, horisontal diskontinueret lamination, mørk grøngrå, kalkfri, "plastisk ler". Prøve gemt i kasse 57. ma r eoc LER, ret fedt, mørk grøngrå, kalkfri, "plastisk ler". Prøve gemt i kasse Lerspærre LER, ret fedt, horisontal diskontinueret lamination, mørk grøngrå, kalkholdig, "plastisk ler". Prøve gemt i kasse f ortsættes..

22 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet /2 207 Side 3 DGU arkivnr: meter u.t ,5 Uforet ll kk 60 LER, ret fedt, horisontal diskontinueret lamination, mørk grøngrå, stærkt kalkholdig, "plastisk ler". Prøve gemt i kasse KALK/KRIDT, blød, svagt slammet, stærkt flint-holdig, lys gulgrå, "kalksandskalk". Note: ma r 60 eoc dan mørkegrå flint. 65 KALK/KRIDT, blød, svagt slammet, stærkt flint-holdig, lys gulgrå, "kalksandskalk". Note: 65 mørkegrå flint. 70 KALK/KRIDT, blød, svagt slammet, stærkt flint-holdig, lys gulgrå, "kalksandskalk". Note: 70 mørkegrå flint. 75 KALK/KRIDT, blød, svagt slammet, flint-holdig, lys gulgrå, "kalksandskalk". Note: mørkegrå 75 flint. 80 KALK/KRIDT, blød, svagt slammet, stærkt flint-holdig, hvidgrå, "kalksandskalk". Note: 80 mørkegrå flint. 85 KALK/KRIDT, blød, svagt slammet, flint-holdig, hvidgrå, "kalksandskalk". Note: mørkegrå flint. 85 kk 90 KALK/KRIDT, hård, svagt slammet, flint-holdig, lys grå, "kalksandskalk". Note: grå flint fortsættes..

23 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland BORERAPPORT Udskrevet /2 207 Side 4 DGU arkivnr: Aflejringsmiljø - Alder (klim a-, krono-, litho-, biostratigrafi) m eter u.t. 0-0,5 terrigen - postglacial 0,5-5 glacigen - glacial 5-28 glaciofluvial - glacial glacigen - glacial glaciofluvial - glacial 44-6 marin - eocæn 6-9 marin - danien

24 JUPITER - vandanalyse Side af > Arbejdsområder > Databanker > Danmark > Jupiter >Søgning >Indvindingsanlæg > Siden her JUPITER Vandanalyser - Øster Bjerregrav Vandværk Amba Prøvedato: Nedenfor vises de analyserede stoffer for prøven. Grænseværdierne (Ma. og Min.) er for enkeltstoffer. Der vises ikke overskridelser af grænseværdier på grupper eller grænseværdier der er afhængige af værdien af et andet stof. Stoffet er markeret med yderst til højre i kolonnen, hvis den målte værdi er større end eller lig med den fastsatte grænseværdi for stoffet. Hvis målingen af stoffet ikke er eksakt, kan den være markeret med grænseværdien for stoffet er 0.3. (måske overskredet). Det er tilfældet, hvis målingen f.eks. er bestemt til at være mindre end 0.5, og betyder at grænseværdien muligvis er overskredet i en ældre prøve. Bemærk: Hvis et stof overskrider grænseværdien, vil der normalt blive grebet ind overfor problemet. Efterfølgende vil et tage nye vandprøver for at sikre, at vandets kvalitet er i orden. Der kan gå nogen tid, inden de nye data kommer ind i databasen, og en markeret overskridelse af grænseværdien behøver derfor ikke at afspejle den aktuelle situation. Oplysningerne er baseret på data indberettet til GEUS af analyselaboratorier, kommuner og de tidligere amter. GEUS står ikke inde for om data er korrekte. Kommunerne er ansvarlige for kontrol af drikkevandskvaliteten og indberetning af data til GEUS. De indberettede data har været igennem en maskinel kvalitetskontrol, som kan fange en række fejl, inden de er læst ind i databasen. Hvis der er mere end én måling på det pågældende stof, vises kun den nyeste. Klik på for at se alle prøver. Klik på for at skjule dem igen. Klik på et stofnavn for at se en tidsserie over analyser, kræver SVG-læser. Prøveinformationer Anlægsnavn: Øster Bjerregrav Vandværk Amba By: Randers NV Kommune: Randers Prøvedato: Godkendelsesdato: Prøvetagningssted: Afgang værk Formål: Ledningssted: Afgang værk Omfang: (03+09) Udvidet kontrol + organisk mikroforurening Ledningsadresse: Laboratorie: Journalnummer: Prøveid: Bemærkning: Afgang værk Analyserede stoffer Kemiske hovedbestanddele Antal: 8 Vis / Skjul Stof Dato Mængde Ma. Min. Detektions- Formål Filtrering Analysested Metode Laboratorie B Prøven udtaget Registreret Godkendt grænse Ammoniak+ammonium 8 0,05 SM 7 0,005 udg Calcium Carbon,org,NVOC Carbondioid, aggr. Chlorid Fluorid Hydrogencarbonat Inddampningsrest Jern Kalium Magnesium Mangan Natrium Nitrat Nitrit Oygen indhold Phosphor, total-p 73 0,5 0,77 <5 2 0, ,8 6,2 <0, ,58 0, , , , ,2 0,005 0,3 0, ICP-AES, SM320 DS/EN 484 DS 236 SM 7 udg SM 7 udg DS 9963 DS 204 Feltmåling Sulfat 29 0,5 ICP-AES, SM320 ICP-AES, SM320 ICP-AES, SM320 ICP-AES, SM320 ICP-AES, SM320 SM 7 udg SM 7 udg DS/EN 584 DS/EN ISO 6878:2004 Miljø Vand A/S

25 JUPITER - vandanalyse Side 2 af Skjul 250 SM 7 udg Mikrobiologiske Parametre Antal: 4 Vis / Skjul Stof Dato Mængde Ma. Min. Detektions- Formål Filtrering Analysested Metode Laboratorie Bemærknin Prøven udtaget Registreret Godkendt grænse < 0 Colilert Coliforme antal/00 antal/00 Quanti bakt.37gr. ml ml Tray E.coli Kimtal 22 gr Kimtal 37 grader Skjul Organisk mikroforurening Antal: 5 < antal/00 ml antal/ml < antal/ml 0 antal/00 ml 50 antal/ml 5 antal/ml Colilert Quanti Tray DS/EN ISO 6222 DS/EN ISO 6222 Vis / Skjul Stof Dato Mængde Ma. Min. Detektions- Formål Filtrering Analysested Metode Laboratorie Bemærk Prøven udtaget Registreret Godkendt grænse,,-trichlorethan GC/MS, <0,02 Purge 0,02 and trap Skjul,2-dichlorethan 2,4-dichlorphenol 2,6-dichlorphenol Benzen Chloroform Cis-,2-dichlorethyl Ethylbenzen M+P-ylen Naphtalen O-ylen Tetrachlorethylen Tetrachlormethan Toluen Trichlorethylen Pesticider og beslægtede produkter + metabolitter Antal: 33 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0 0,02 2 0,02 0 0,02 0 0,02 0,02 0,02 0,02 GC/MS, Purge and trap GC/MS GC/MS GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap GC/MS, Purge and trap Vis / Skjul Stof Dato Mængde Ma. Min. Detektions- Formål Filtrering Analysested Metode Laboratorie Bem Prøven udtaget Registreret Godkendt grænse 2,6-Dichlorbenzamid 2,6-dichlorbenzosyre 2-(2,6-dich.ph)props

26 4-CPP 4-Nitrophenol AMPA Atrazin Atrazin, desethyl- Atrazin, desisopropy Atrazin, hydroy- Bentazon CGA CGA DEIA Deethyl-hydroyatrazin Deisopropylhydroyatrazin Dichlobenil GC/MS Dichlorprop Didealkyl-hydroyatrazin Diuron Ethylenthiourea Glyphosat Heazinon MCPA Mechlorprop Metalayl-M Metribuz-desamdiket Metribuzin Metribuzin-desamino Metribuzin-diketo Simazin Simazin, hydroy Terbut.azin,desethyl Skjul Tilstandsparametre Antal: 6 Vis / Skjul Stof Dato Mængde Ma. Min. Detektions- grænse Formål Filtrering Analysested Metode Laboratorie Bemær Prøven udtaget Registreret Godkendt Farvetal-Pt,6 Pt 5 Pt Filtreret i laboratoriet DS/EN ISO 7887 Hårdhed, total 2 grader dh 0,5 ICP-AES, SM320 Side 3 af 4 JUPITER - vandanalyse

27 JUPITER - vandanalyse Side 4 af Konduktivitet Temperatur Turbiditet ph Skjul 44 ms/m 8, grader C 0,09 FTU 7,7 ph 0,3 FTU 8,5 ph 30 ms/m 0 0,05 7 ph 0 Feltmåling Feltmåling Feltmåling DS/EN oplyst DS/EN ISO 7027:200 DS/EN ISO 0523 Miljø Vand A/S Miljø Vand A/S Miljø Vand A/S Andre stoffer Antal: 0 Smag, farve, udseende og lugt Antal prøver: Vis / Skjul Dato Smag Farve Udseende Lugt Prøven udtaget Registreret Godkendt Normal Ingen Ingen lugt Skjul Analyserapport Siden er genereret den 2. december :59 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Øster Voldgade 0, 350 København K - Tlf.: Fa: E-post: geus@geus.dk