KUNST på kirkedagene. Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 18. årgang nr maj Besøg KUNSTEN i Aalborg

Transkript

1 Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 18. årgang nr KUNST på kirkedagene maj 2013 Se hele programmet for Kirkedagene på side 2 Besøg KUNSTEN i Aalborg Billede: Niels Larsen Stevns. Foto: Niels Fabæk/KUNSTEN

2 Det sker på Danske Kirkedage den maj 2013 Hovedforedrag: Livets Gud led os til retfærdighed og fred Olav Fykse Tveit, generalsekretær, Kirkernes Verdensråd Seeing God in the other Munib Younan, Biskop, præsident for Det lutherske Verdensforbund Just peacemaking Glen H. Stassen, Professor ved Fuller Theological Seminary, USA At rejse sig efter en rystelse Per Arne Dahl, Stortingspræst Eftermiddagsarrangementer fredag: The Reformation 500 Years after does it still matter? Munib Younan Kvindeskikkelser I Bibelen Tine Lindhardt, biskop Fyens Stift The Sermon on the Mount its relevance and challenge for us as people in a modern world? Henning Thomsen, rektor Pastoralseminariet i Århus Samtidsreligion en udfordring til kristendommen? Viggo Mortensen, professor, dr.teol. Udfordringer til kirke og teologi netop nu Peter Lodberg, lektor Århus Universitet Kristnes vilkår I Syrien Rosangela Jarjour, generalsekretær Fellowship of Middle East Evangelical Christians Sådan bruger du Facebook i kirkens kommunikation Danmarks Kirkelige Mediecenter Ørkenmesse Simon Fuhrmann, sognepræst Anholt Kirkens sammenhængskraft en paneldebat Kirkeligt Centrum Sange på vejen. Sange til andagt og vandring Kirkefondet Har vi det kun i munden? diakoni med konfirmander Kirkens Korshær Elsket nok til at tale sandt - om hvordan vort liv rent faktisk er; både det skønne og det skumle i os Gunni Bjørsted, præst Det Danske Missionsforbund Hvem har malet himlen blå? Hasseris Kirkes Ungdomskor og kirkens professionelle Trio & Vokalgruppe Nrityarpan evangelieformidling gennem dans og drama Dans og oplæg ved father Thomas Gudstjenesteliv liv i gudstjenesten Tine Illum, sognepræst og Søren Andresen, organist Hvorfor vokser kirken i Kina og hvorfor sker det samme ikke hos os i Vesten? Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Gudsbilleder i Det Gamle Testamente Kirsten Nielsen, tidligere professor, Aarhus Universitet Det Åbenbarede Ansigt. Kristusfremstillinger i kunsten Lisbeth Smedegaard Andersen, forfatter, teolog/præst Gud er det rum der gør mening mulig Lars Qvortrup, professor Aalborg Universitet Hvorfor er ens ægtefælles tit så besværlig? Preben Kok, sygehuspræst Menneske - Hvad er mon det rigtige? - Om etiske dilemmaer og værdier Annette Langdahl, sygeplejerske og master i etik og værdier Christfulness-workshop - om opmærksomt nærvær, relationer og visioner Ole Skjerbæk Madsen, missionspræst Fokus på kommunikationsplanen Danmarks Kirkelige Mediecenter Cybertro og hellige apps Peter Fischer-Nielsen, kommunikationschef Kirkeweb, ph.d. Laboratorium sprog for tro Kirsten Jørgensen, sognepræst og Birgitte Stoklund Larsen, akademileder De skal komme fra syd og fra øst Poul Erik Knudsen, sognepræst Lemvig Messy Church en ny og spændende måde at være kirke for hele familien Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler Bibelen i børnehøjde i kirke og familie. Hvordan bruge Bibelen i oplæringen i den kristne tro? Pia Søgaard, præst Det Danske Missionsforbund, lærer og psykoterapeut Så syng da, Danmark, lad hjertet tale Jens Smærup Sørensen, forfatter Red hut I - Quo Vadis hvor går du hen? IKON og Danmission Den gode samtalen - det gode hvilestedet Institutt for Sjelesorg, Modum Bad Presenting Christianity witin an Arabic Context: the thinking and approach by Christian Arab theologians and thinkers George Makeen, Theological Advisor, Egypten Sådan får du pressen til at skrive mere om din kirke Svend Løbner, journalist, grafiker og direktør Pilgrimsvandring rundt i Aalborg midtby Karen-Marie Holst Jannerup, pilgrimsleder Op al den ting, som Gud har gjort - pilgrimsvandring på Egholm Pilgrimsfællesskab Nordjylland Drømmen lever: Kristus forener israelere og palæstinensere Poul Kirk redaktør, Frikirkenet Kend dit sogn erfaringer fra besøgsrunde til moskeer/kirker m.v. IKON og Danmission Imitatio Christi - Jesu liv og lære som model for hverdagen Henrik Holmgaard, frikirkepræst, cand.teol. Er det melodien det er galt med? Poul Raaby, kirkesanger og -musiker Barske bibelhistorier. Gammel Testamente i ucensureret udgave! Jakob Rønnow, sognepræst Red Hut II - Meditation med børn og unge Lars Buch Viftrup, sognepræst, redaktør magasinet IKON Meditation og meditativ dans Sct. Joseph Søstrene Skab opmærksomhed gennem annoncer, plakater og blade Svend Løbner, journalist, grafiker og direktør Trosfrihed, dialog og forfulgte kristne Høring med Olav Fykse Tveit, George Makeen, Peter Lodberg og Henrik Ertner Rasmussen Religiøse motiver i kunsten Udstilling KUNSTEN Hvordan får kirken hul igennem til medierne? Michael Bobjerg, FrikirkeNets Pressetjeneste Frelse og fortabelse Kaj Mogensen, tidligere sognepræst Eftermiddagsarrangementer lørdag: Et spørgsmål om troværdighed om diakoni i sognet Helle Christiansen, korshærschef Størst blant dem er kjærligheten Per Arne Dahl, stortingspræst The changing political situation in the Arab World: the role Christians are playing and how it affects them George Makeen, theological advisor, Egypten Kirke og Klimakamp er det OK? Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift, Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Pro Ecclesia forsvar for gudstjenesten Søren Ulrik Thomsen, forfatter Den tredje reformation fra statskristendom til Google-buddhisme Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær i Bibelskabet Vor fælles tro. Den økumeniske udfordring nu og fremover Debat med biskopperne Czeslaw Kozon, Den Katolske Kirke; Christian Alsted, Metodistkirken og Peter Fischer-Møller, Folkekirken Kirkeminister Manu Sareen: Aktuel (kirke-)politisk emne Staten trussel eller garant for trossamfundenes virke? Debat: MF Mette Bock, kirkeordfører for Liberal Alliance; Mustafa Gezen, talsmand for Muslimernes Fællesråd; Leif Asmark Jensen, Hare Krishna; Bent Hylleberg, tidl. rektor, Baptistkirken i Danmark Hvor langt skal man gå for at være pilgrim? Pilgrimsfællesskab i Nordjylland Red Hut III - Cafe dialog IKON og Danmission Bombardér hovedkvarteret teologi i København og Aarhus Hans Raun Iversen, lektor på Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet, og Peter Lodberg, lektor, teologi, Århus Universitet Religion og udvikling Danmissions programchef for Fattigdomsbekæmpelse Nik Bredholt, Programchef for Kirke og Dialog Henrik Sonne Petersen. Ordstyrer: Anders Laugesen Danske Sømands- og Udlandskirker folkekirken i global udgave Hans Skov Christensen, DSUK s formand Hildegard af Bingen profet for en ny tid? Kirsten Kjærulff, forfatter Koncert med Det danske Hildegard Ensemble Den Katolske kirke Hvor nøden er størst - om Folkekirkens sociale arbejde Aalborgprovstiers Menighedspleje Café-dialog: Mød en muslim og få svar på et brændende spørgsmål Malene Fenger-Grøndal, katolik og journalist og Arzu Ahmad, muslim og socialrådgiver Missionorganisationer og lokalt menighedsliv Folkekirkens Mission, Mission Afrika, Danmission, DMR Mennesket Kierkegaard og hans syn på mennesket Henning Thomsen, rektor Pastoralseminariet i Aarhus Retræten: Et nådefuldt og livsforvandlende møde med den levende, sande Gud Poul A. Beck, præst og retræteleder samt Åge Dragsted, bestyrelsesformand Dialog mellem kristendom og hinduisme Father Thomas D Sa fra Indien Genveje til den gode kirkehjemmeside Danmarks Kirkelige Mediecenter Synd på moderne dansk Iben Krogsdal, forfatter og salmedigter. Morten Skovsted, sognepræst Den bevægelige spiritualitet Elizabeth Knox-Seith, præst og kultursociolog Nå ind til børnene med kreative aktiviteter Miriam Balle Primdahl, kreativ pædagogisk konsulent og kunstner Digitalisering af kirkens dagligdag om brugen af IT og web i kirkens dagligdag Kirkeweb Det betroede menneske opgør med en forvreden kristendom Johannes Værge, tidl. sognepræst, forfatter Kan kirken lære af købmanden? Kirkekommunikation/Aspekta Frivillighed og professionalisme i gudstjenesten Paneldebat Kirke for folket om at tage mennesker alvorligt, når de fravælger kirken men ikke åndelighed og tro Jørgen Jørgensen, sognepræst Storytelling - gør din kirke levende og relevant Kirkekommunikation/Aspekta Kirkepiloter og kondi for sjælen Jens Rask, Kirkepilot m.fl. Bibelen i børnehøjde i kirke og familie. Hvordan bruge Bibelen i oplæringen i den kristne tro? Pia Søgaard, præst i Det Danske Missionsforbund, lærer og psykoterapeut Hvad er de vigtigste nyheder og hvor er kirken i nyhedsfladen? KLF, Kirke og Medier A Church Without a Mission? Christian Morimoto Hermansen og Tabuchi Musubi, Japan Skabelsestid Martin Ishøy, medlem af Klima- og Miljøgruppen under Danske Kirkers Råd Fra teolog til præst i en menighed om folkekirkens præsteuddannelse rektorerne Mogens Lindhardt og Henning Thomsen Pastoralseminarierne i København og Aarhus Politiske systemer og religiøs sameksistens i den arabiske verden Jakob Skovgaard-Petersen, professor, Københavns Universitet Grundtvig Kina tur/retur Wen Ge, lektor, ph.d. og Birger Nygaard, konsulent Da regjeringskvartalet ble lagt øde og 69 unge mennesker ble myrdet. Hvor var Gud, kirken? Institutt for Sjelesorg, Modum Bad Med Snapperklubben som dåseåbner Danmarks Kirkelige Mediecenter Danske Kirkedage 2013 og fremad evaluering og fremtid Danske Kirkedages styrelse Red Hut IV - Menneskebibliotek IKON og Danmission Danskernes tro 2013 udfordring til kirken Lars Buch Viftrup, sognepræst, Annette Bennedsgaard udviklingskonsulent i Kirkefondet og Morten Skrubbeltrang, generalsekretær i Kirkefondet Kirken 2.0 kirkens muligheder og udfordringer i en digital tidsalder Kirkeweb Ledelse af frivillige Rie Frilund Skårhøj, sociolog Elsket nok til at tale sandt - om hvordan vort liv rent faktisk er; både det skønne og det skumle i os Gunni Bjørsted, præst i Det Danske Missionsforbund Pilgrimsvandring rundt i Aalborg midtby Karen-Marie Holst Jannerup, pilgrimsleder Styr folkekirken! Debat: Hans Gammeltoft-Hansen, Ulla Morre Bidstrup, Inge Lise Pedersen, Peter Lodberg Ignatius af Loyola søg og find Guds vilje med dig Lillian Kristensen, cand.teol. Hvordan kommer jeg videre med mit liv efter incest og seksuelle overgreb? Helene Svendsen og Karen Boye, terapeuter Hellige og uhellige helgenberetninger en uhøjtidelig rundtur blandt bloddryppende historier Fortællecafé med sognepræst Jakob Rønnow Håb og handling, Aids Care Mogens Koch Pedersen, missionær, grundlægger af Aids Care Når mennesket vælger Lise Marie Seidelin, professionel fortæller Katekumenatet en voksen vej til tro Anne Reiter og Line Hage, sognepræster Gud og etikkens ophav. Kan vi være gode uden Gud? David Jakobsen, ph.d. studerende Kirkepiloter og kondi for sjælen Kirkepilot Jens Rask m.fl. Danske Kirkedage på Aalborgs havnefront: På havnefronten bliver der masser af aktivitet fredag og lørdag. Oplev blandt andet: Sangerinden Julie Lindell Poetfabrikken Linedance fra Sverige Skibstræf ved Utzon Center se og besøg de spændende skibe Helende bøn. Seminar ved Peter Holmsgaard fra Åndens Klinik DK. Serviceeftersyn af dit Parforhold. Seminar ved Tina og Max Jalk, landsledere af organisationen 2=1. Hvordan lærer jeg at kommunikere bedre med min partner? Seminar ved Anette og Michael Vejdiksen, PREP. Spejderaktiviteter Internationale kulinariske specialiteter Det faderløse samfund. Foredrag ved Johs. Hansen, cand.teol. og frikirkepræst. Fælleskirkelig International gudstjeneste i samarbejde med Apostolsk Kirke og Bethel Kirken Gospelkoncert med gospelkor fra Bethel Kirken, Aalborg. Dirigent Lars Gaarden Gospelkoncert med gospelkoret Groovy Gospel fra Pinsekirken Oplev også: Tidebønner dagligt morgen, middag og aften Fælles morgensamlinger - fredag og lørdag Grøn gudstjeneste Taizé-gudstjeneste Ørkenmessse Jazz-gudstjeneste Leonard Cohen gudstjeneste I Mesterens Lys tjeneste Natkirke i Sct. Mariæ kirke Multi-etnisk gudstjeneste Betty og Peter Arendt Nordjysk Pigekor Gospelkoret Concentús Chris Minh Doky & Klarup Pigekor, under ledelse af dirigent Michael Bojesen Og ikke mindst: Knirkerevyen - se den før din næste! Desuden særprogram for børn og unge. Læs mere: 2 Aalborg Stiftsavis nr

3 Kunsten Museum of Modern Art viser religiøs kunst på Kirkedage Tekst: Inger Roegild // Foto: Niels Fabæk/KUNSTEN Vi glæder os til at være en del af Danske Kirkedage 2013, der i år afholdes i Aalborg. At formidle religiøs kunst i er dag mere end blot det at udstille kunst med et kristent indhold. Det er også formidling af en ny åndelighed i et samfund, hvor der er stor interesse for det spirituelle. Selv i perioder, hvor man har taget afstand fra religion og kristendom, har der været religiøse undertoner i kunsten. Religion er et simpelthen et fast tema i samfundsdebatten. Det siger museumsinspektør for KUNSTEN Museum af Modern Art i Aalborg - Jakob Vengberg Sevel, i en kommentar til, at byens kunstmuseum er aktiv medspiller i den begivenhed, som kirkedagene er. Udstillingen vil omfatte ca. 40 værker, der er inddelt i temaer inspireret af tekster og temaer fra Det Gamle og Det Nye testamente. Værkerne er fremstillet af både kendte og mindre kendte kunstnere. På udstillerlisten optræder blandt andre navne som Asger Jorn, Jens Sørensen, Arne Haugen Sørensen, Henry Heerup, Knud Hvidberg, Sven Dalsgaard, Niels Larsen Stevns, Kurt Trampedach, Jørgen Nash og Jens Søndergaard. Nogle kunstnere udstiller kun ét værk, mens andre har flere værker med. Udstillingen er ikke mindst spændende, fordi den omfatter værker, som ellers er gemt væk, men som publikum altså kan se ved denne specielle lejlighed, forklarer Jakob Vengberg Sevel. Et af de interessante værker, som indgår i udstillingen af religiøs kunst, er Niels Larsen Stevns Maria salver Kristi fødder Det er hans første selvstændige arbejde efter i mange år at have været Joakim Skovgaards medarbejder på udsmykningen af Viborg Domkirke. Oprindelig var det tanken, at billedet skulle have været altertavle i Hersom Kirke, men det blev forkastet, og han kom til at male et mere Skovgaard-lignende billede til kirken. Billedet blev i øvrigt det første i en serie på fire billeder. Billedet er malet i 1907, dvs. i en tid, hvor mange tog afstand fra traditionen, fordi man ikke fandt, at den kunne bære det moderne menneskes spørgen Billede: Kurt Trampedach. Foto: Niels Fabæk/KUNSTEN efter mening og sammenhæng. Noget, som især fik konsekvenser for den religiøse kunst. Det lykkedes dog for Niels Larsen Stevns på sin helt specielle måde at male det kristne budskab ind i det 20. århundrede. Inspirationen til billedet har Niels Larsen Stevns fået fra evangelisterne Mætthæus (26,6-13) og Johannes (12,1-8). Her fortælles om, at Kristus var til gæstebud i Betania sammen med sine disciple. En kvinde ved navn Maria kom med en krukke kostbar salve, som hun salvede hans hoved og fødder med. Bagefter tørrede hun hans fødder med sit hår. Disciplene protesterede forarget over ødselheden specielt Judas, som nu besluttede at forråde Jesus ved den først givne lejlighed. Billedanalyse Billedet er helt domineret af et stort bord, som dramatisk åbner sig ud mod beskueren. Omkring bordet sidder Kristus med sine disciple, mens Maria knæler ned på gulvet foran ham og tørrer hans fødder med sit lange mørke hår. Kristus rækker hånden ud mod hende. Han er fremstillet som en ung mand uden glorie, men der er ikke tvivl om, hvem han er. Bålet/ilden på ildstedet i baggrunden kan tolkes som et offerbål eller Helligåndens ild. Bagvæggens hvælvinger og det lille romanske vindue giver associationer til et kirkerum. På trods af titlen er det ikke Maria, men derimod den ordveksling, der sker mellem Kristus og Judas, der bliver det centrale i billedet. Vi iagttager således det øjeblik, hvor Judas med en voldsom bevægelse forlader selskabet. KUNSTEN Museum af Modern Art Aalborg Kong Christians Alle 50, 9000 Aalborg Religiøse motiver i kunsten vises i perioden 20. april til 20. maj I forbindelse med Kirkedage er der guidet tur lørdag den 11. maj kl. 14. Gratis ved betalt museumsentre. Aalborg Stiftsavis nr

4 Danske Kirkedag - også for børn og unge... Tekst: Mariann Amby Tag både børn og unge med til Danske Kirkedage i Aalborg, sådan lyder det fra Vibeke Bach Hansen, sognemedhjælper ved Bangsbostrand Kirke, og Finn Kier-Hansen, landsleder for Youth for Christ. De to er formænd for hhv. børneudvalget og ungdomsudvalget, - to udvalg der har sat alle sejl til for at give de under 20-årige en uforglemmelig og vedkommende oplevelse under Danske Kirkedage Kirkedage for børn Danske Kirkedages særlige børneprogram finder sted på VUC, som er nabo til Aalborg Kongres- og Kulturcenter, som danner ramme om voksenprogrammet. Under hele kirkedagsforløbet åbner aktiviteterne for de 3-14 årige et kvarter før voksenprogrammet. Så kan far og mor nå at følge børnene over til os, inden programmet for de voksne starter, fortæller Vibeke Bach Hansen. Børneaktiviteterne er aldersopdelte, både hvad angår indhold og dagslængde. Dagen igennem er der masser af oplevelser, musik og workshops at vælge mellem: lige fra hoppeborg og leg for de mindste, til Gospelkids, ikon-fremstilling, oplevelsesrejse i Aalborg, møde med sjove og spændende personer og meget andet for de større børn. Og om aftenen er der særlige cafétilbud til de ældste. Ungdomsbandet Bondless fra USA er et bærende element i hele ungdomsprogrammet. Bandet er de unges husorkester under kirkedagene, og når Bondless-musikerne ikke spiller, så hænger de ud med de unge og er en del af fællesskabet. Ideen er, at de årige skal møde unge kristne, som de kan spejle sig i og lade sig inspirere af, fortæller Finn Kier-Hansen. 4 Aalborg Stiftsavis nr

5 Tante Andante og Klovnen Ib er to af de spændende personer, som børnene møder på Danske Kirkedage. Tante Andante er både skæg og skør og fuld af sjov, men også fuldstændig fantastisk til at fortælle. Og klovnen Ib tryller og klovner og er helt vild med at lave ballondyr. Kirkedage for unge: Unge menneske, hvor er du på vej hen? De årige kirkedagsdeltagere får deres hel egen base på en af Aalborgs skoler. Her sover og spiser de unge. Torsdag aften og søndag formiddag deltager de unge i den indledende og den afsluttende gudstjeneste, mens der fredag lørdag bydes på en bred vifte af tilbud til de unge. Torsdag formiddag møder de hospitalspræst Ruth Østergaard Poulsen, der vil tale med dem om, hvad unge kan stille op, når livet gør knuder, og fredag formiddag er oplægget lagt i munden på en af medieverdenens kendisser, journalist Jeppe Søe. Han vil give input til, hvordan unge kan danne deres egen identitet i lyset af den kraftige mediepåvirkning, de hele tiden udsættes for. Eftermiddagene byder på workshops med musik, geocaching, sport, undervisning og meget andet, der kredser om det overordnede tema. Og om aftenen er der rockgudstjeneste, musical, natcafé og meget andet. Familier, som deltager i Danske kirkedage kan: ligge på familiecamping på et særligt område på Strandparken Camping i Aalborg under danske Kirkedage benytte bybusserne 13/23 til og fra Kirkedagsaktiviteterne læse mere om familielejren på og Aalborg Zoo åbner dørene for børnene. De får lov at opleve dyrene, se hvor de bor, overvære når de spiser og røre nogen af dem. Og bagefter: Så kan børnene selv bygge dyr til Noahs ark, som under kirkedagene ligger på land midt i Aalborg. Aalborg Stiftsavis nr

6 Den nyrestaurerede Thisted Kirke Foto: Niels Clemmensen

7

8 Og hvad er det så lige, vi skal bruge stiftet til? Tekst Dorte Haubro // Foto: Jens F. Munksgaard Når man er ny i menighedsrådet, er der mange nye ord og begreber, man skal forholde sig til. Når man sidder til møde med garvede menighedsrådsmedlemmer, som har siddet i stolen i måske 8, 16 eller 20 år, så kan den snak, der føres rundt om bordet godt lyde meget indforstået: 5 % midler, syn, budgetsamråd. Og alle disse instanser: distriktsforening, landsforening, provsti, stift hvad er det egentlig for nogen størrelser og hvad betyder de for arbejdet som menighedsrådsmedlem og hvad kan man bruge dem til? I denne artikel vil vi sætte fokus på stifternes rolle i det kirkelige arbejde. I praksis får de hjælp af stiftsadministrationen, der har til huse på Thulebakken 1 i Aalborg i daglig tale, kort og godt: stiftet! Groft sagt ligger stiftets opgaver indenfor godkendelse, rådgivning og sagsbehandling i vores sogne. Helle Hindsholm er chefkonsulent i Aalborg stift, hvor hun har arbejdet i 17 år. Hun er derfor godt inde i de forskellige opgaver, som stiftet skal løse og de spørgsmål, som menighedsrådene kan få hjælp med. Administrative opgaver Der er nogle helt konkrete administrative opgaver, som landets stifter skal løse. En af de rigtig vigtige er, at stiftet skal godkende alle større byggeopgaver. Det drejer sig ikke kun om de tilfælde, hvor en middelalderkirke skal totalrenoveres, hvilket i Aalborg stift i gennemsnit sker et par gange om året. Det kan dreje sig om noget, der umiddelbart kan synes at være mindre ændringer, men er kirken over 100 år gammel, skal stiftet spørges fortæller Helle Hindsholm det drejer sig om vores kulturarv og derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi FAKTA Den nye fordeling af nogle opgaver mellem stifterne: Center for præsteløn: Fyns stift Center for plansager: Aalborg stift Center Folkekirkens lønservice (FLØS): Haderslev stift, Roskilde stift og Ribe stift Center for Folkekirkens Forsikring: Københavns stift og Helsingør stift (er ikke endeligt faldet på plads) Administrativt Fællesskab Folkekirkens økonomi: Haderslev stift Administrativt Fællesskab for Folkekirkens Kapitalforvaltning og Gravstedsforvaltning: Viborg stift og Århus stift FAKTA Aalborg stift består af 305 sogne fordelt på 14 provstier. I alt er der indbyggere i Aalborg stift. (kilde: Stift stiftsøvrighed stiftsadministration, hvad er det? Et stift er, hvad man kan kalde en administrativ enhed. Vi har her i landet 10 stifter. Stifterne er lige før Kirkeministeriet folkekirkens næst-øverste myndighed. I vores stift, Aalborg stift, er det biskop Henning Toft Bro, der sammen med stiftamtmanden leder stiftet og således udgør stiftsøvrigheden. De er de ansvarlige for arbejdet i stiftet. Bispegården, Thulebakken 1, Aalborg 8 Aalborg Stiftsavis nr

9 behandler den. Man kan ikke bare slå hul i muren i kirken og indrette et toilet i våbenhuset, og vil man gøre kirken mere handicapvenlig, er det altså heller ikke uden videre muligt bare at skære et stykke af kirkebænkene for at der kan blive bedre plads, ligesom istandsættelse af altertavlen heller ikke er en opgave for den lokale maler. Naturligvis vil stiftet i samarbejde med konsulenterne - i det omfang, det er muligt - tage hensyn til menighedsrådenes ønsker og argumenter, for der vil jo oftest være vægtige motiver for ønsket om at bygge om. Det bedste, et menighedsråd kan gøre i sådan en situation, er at tage kontakt til stiftet så tidligt som muligt for at få den bedst mulige rådgivning og for at undgå, at man sætter noget i gang, som måske slet ikke kan lade sig gøre. Desværre sker det, at et menighedsråd har brugt tid og ressourcer på projekter, som bliver grebet forkert an fra starten. FAKTA Spørgmål om Landbrug og forpagtningskontrakter, betalingrettigheder skal rettes til Videncenter for Landbrug i Århus Henvend jer med det samme til stiftet og få en vurdering af, om byggeriet, istandsættelsen eller hvad det nu drejer sig om, overhovedet kan lade sig gøre siger Helle Hindsholm, så kan Nationalmuseet og de øvrige konsulenter blive involveret fra starten. Det samme gælder, når det drejer sig om kirkegården og også kirkediget det er ikke tilladt at sætte kirkediget om eller bygge nyt på kirkegården uden stiftets godkendelse, så vent med at hyre håndværkerne, til I har snakket med stiftet og har fået godkendt jeres projekt. Når mange forskellige instanser skal høres, er det klart, at sagsbehandlingen nogle gange kan synes langsommelig, men mere end 4 måneder må der ikke gå fra stiftet har modtaget en sag og til den er behandlet - og oftest, går det da heldigvis hurtigere. FLØS I det hele taget er der mange situationer, hvor det er en god idé at ringe til I stiftet administrerer man også løn. FLØS, som det kaldes, er hele folkekirkens lønsystem. Den, der sidder som kasserer eller regnskabsfører i et menighedsråd vil uvægerlig komme i kontakt med FLØS i forbindelse med aflønning af medarbejderne. Så er der spørgsmål vedrørende aflønning i henhold til overenskomsterne, sygedagpenge eller løn under barsel, er det også i stiftet, man kan få svar på sine spørgsmål. På samme måde kan kontaktpersonerne også have glæde af stiftets ekspertise, når det drejer sig om stillingsopslag, barselsregler, regler vedrørende lønforhandling og i det hele taget alle de regler, der findes vedrørende løn og ansættelsesvilkår. Stiftet har f.eks. nogle standard stillingsopslag, som menighedsrådene kan bruge som skabeloner, når der skal søges efter nye medarbejdere. Der er nogle helt formelle krav til et stillingsopslag, der skal være opfyldt og er man i tvivl, om man har fået det hele med, så ring hellere til stiftet en gang for meget end en Helle Hindsholm: - vi vil så gerne forstyrres... gang for lidt. Man slipper for en masse besvær, hvis tingene bliver gjort rigtigt fra starten. Rådgivning og vejledning At give sig til at remse alle de områder op, hvor stiftet kan yde rådgivning og vejledning, er næsten halsløs gerning. Man kan selv lave et opslag på stiftets hjemmeside: og orientere sig om de mange emner, det drejer sig om: orgelsager, gravstedsaftaler, overenskomster og kirkefunktionærer, menighedsrådsvalg og byggesager, sognegårde og præstegårde for bare at nævne nogle af dem. Stiftet kan også rådgive menighedsrådet, hvis der er tale om konflikt med eller måske ligefrem opsigelse af en medarbejder, men her skal man være opmærksom på, at stiftet kun må yde generel rådgivning. Så snart der er tale om en konkret sag, er det en god idé at kontakte Landsforeningen af menighedsråd, som er menighedsrådenes egen organisation. Landsforeningen kan gå ind i den konkrete sag, yde rådgivning og eventuelt fungere som bisidder, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så er der alt det andet Ja, for der er meget andet: al sagsbehandlingen, registreringen og faktureringen af gravstedsaftalerne ligger f.eks. i stiftet, vurderingen af præsternes tjenestebolig, og i det hele taget alle forhold vedrørende præsternes ansættelse og løn, hvilket er en stor opgave i stiftet. For nok er det menighedsrådet, der kalder præsten, dvs. beslutter med biskoppens rådgivning hvem, man vil ansætte som præst, men det er stiftet, der tager sig af præsternes aflønning, indplacering, osv., for overfor præsten er menighedsrådet som bekendt ikke arbejdsgiver og har således ingen beføjelser. Vi vil så gerne forstyrres! Alle disse opgaver og flere til er således det, som de 15 ansatte i stiftsadministrationen i Aalborg beskæftiger sig med. Og så har nogle måske hørt, at man er i gang med en større omstrukturering af landets stifter. Man har ønsket at effektivisere og samle de forskellige sagsområder i større enheder rundt om i landet, sådan at hvert enkelt stift ud over de ovenfor nævnte opgaver får hver sin overordnede hovedopgave, således at der f.eks. kun bliver nogle få stifter, der kommer til at køre lønnen for alle folkekirkens ansatte. Det bliver en omvæltning - særligt for stifterne, ingen tvivl om det, men den bliver ikke så mærkbar for menighedsrådene. Den store gevinst er, at man får samlet en række ensartede sager i nogle centre, som derved opnår stor ekspertise, så opgaverne kan blive løst bedst muligt. Det lokale eller regionale islæt forsvinder dog ikke. Menighedsrådene skal fortsat kontakte deres eget stift og man kan altså sagtens ringe på det samme nummer, som man altid har brugt. Så ring bare, når I har noget at spørge om, siger Helle. Hun har en gang hørt en udtalelse om, at man ikke må forstyrre dem, som administrerer, Det er heldigvis en skrøne. Vi vil så gerne forstyrres! NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT Fratrådt : Helle Rosenkvist, Skalborg : Mette Boddum Behrndtz, Understed-Karup : Hans Seedorf Juhl, Rold-Vebbestrup, er afgået ved døden : Mette Krogholm Pedersen, Hirtshals : Leif Hvass, Sennels Nyansatte : Line Vesterlund, Sønder Tranders-Gug : Steen Rughave, sygehus- og sognepræst, Brønderslev-Serritslev : Helle Rosenkvist, Lindholm : Annie Krog Foldager, Nors-Tved : Mette Krogholm Pedersen, Horsens-Hammer : Mariann Dahl Amby, Tilsted, provst for Thisted provsti : Lise Overgaard Therkildsen, Mou : Lea Hoff Ringgaard Lauridsen, Horne-Asdal : Sigrid Wilbrandt Kjær, Hillerslev-Kåstrup-Sennels Aalborg Stiftsavis nr

10 Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag Det er Christendommen selv, der lægger en uhyre Vægt paa det enkelte Subjekt! (Johannes Climacus i Aflsuttende Efterskrift, SKS 7, 54) Tekst: Henrik Bang Møller Søren Kierkegaard ville sikkert have frabedt sig nogen som helst opmærksomhed i anledning af sine 200 år. Navnlig fra officielt og især fra statskirkeligt hold. Men nu er han altså død og kan derfor ikke sætte sig til modværge. Derimod lever hans tanker om liv, eksistens og kristendom endnu og er frit tilgængelige for enhver, der er mere end almindelig nysgerrig på Existentsens anliggende. Hiin Enkeltes opmærksomhed og levende interesse ville han have glædet sig over helst ud over fødselsdagen! Man kunne fristes til at lægge noget særligt i den ydre omstændighed, at Kierkegaard kom til verden dét år 1813, hvor Danmark gik statsbankerot. Året efter mistede vi oven i købet Norge, fordi vi under Napoleonskrigene havde holdt på den forkerte hest. Enevælden sang på sine sidste vers, og presset for en demokratisk forfatning øgedes under inspiration fra frihedsrevolutionerne i Frankrig. Alt dette er imidlertid for rent støj at regne, når det sammenlignes med det, som er Kierkegaards egentlige anliggende. Her er det slet ikke det udvortes som andet end anledning, det handler om. Men om det indvortes. Menneskets indre og den måde, hvorpå vi forholder sig både til os selv og den verden, som omgiver os, kan i dramatik og voldsomhed sagtens måle sig med, hvad der sker i verdenshistorien. Som Benny fra Olsenbanden tænkte Kierkegaard mere på husfreden end på verdensfreden. Fred med Gud og med sig selv er et godt udgangspunkt for også at slutte fred med andre. Og det er dér, vi alle bør begynde! Udgangspunktet for at det kan lade sig gøre, er, at man i alt, hvad man foretager sig som menneske, også altid skal huske at både have og forstå sig selv med i det, man foretager sig og prøver at forstå. Kierkegaard ikke alene afskyede den menneskemængde, der satte sig i utilregnelig bevægelse, men havde et særligt kritisk øje på det individ, som i flokken forflygtigede sig selv. Han har følgelig en meget kort definition på, hvad alvor og ansvar er: at det handler om dig. Slet og ret! Ikke som solist midt i folkets hyldest eller foragt, men som Ansvarshavnede Redacteur for dit eget liv; også dét liv, naturligvis, som du lever sammen med andre. Over den menneskelige eksistens hviler der imidlertid en aldrig hvilende uro og angst. Det hænger ifølge Kierkegaard sammen med, at der på de vilkår, vi har modtaget eksistensen, ikke findes nogen ligefrem helbredelse for ånden; at man med andre ord aldrig bliver sig selv hundredprocent gennemsigtig og derved forstår hele eksistensen, sig selv og verden. Helbredelsen i Grunden ligger derfor kun i, i at ville være sig selv (at lade) Selvet (grunde) gjennemsigtigt i den Magt, som satte det. (SKS 11, 130). Og det både hos Gud som skaberen og som den, der i Kristus forsoner og gennem tilgivelsen og det evige liv skænker os os selv og vores liv på ny. Det er den christelige Lægedom mod den sygdom, der varer indtil døden. Vi ville ikke forhaste os, og naar Striden er om et Spørgsmaals Besvarelse, da strides der jo ikke som paa Løbebanen, og det er ikke Hurtigheden, men Rigtigheden, der seirer. (Johannes Climacus i Philosphiske Smuler, SKS 4, s. 253) 10 Aalborg Stiftsavis nr

11 Nadveren Tekst: Sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen, Sct. Catharinæ Hjørring // Foto:Christian Roar Pedersen Det er en almindelige skik hos os at invitere folk, vi holder af eller ønsker at kende nærmere til middag. Vi aftaler et tidspunkt, og vi møder op hos hinanden i det pæne tøj, og i, under og gennem middagen kommer vi tættere på hinanden. Vi lærer hinanden at kende gennem det, at vi spiser sammen. Det er en almindelig erfaring. Det er en almindelig erfaring, at folk, der spiser sammen, kommer tættere på hinanden. Derfor kalder vi også nogle gange folk, der er tæt, for kumpaner, hvilket betyder folk, der spiser brød sammen Således er nadveren også et fælles måltid, hvor vi lærer hinanden at kende. Vi spiser ved nadveren sammen med de mennesker, vi er i kirke med, og samtidig spiser vi sammen med alle de slægter, der er gået forud for os (derfor er alterbordet ikke en lukket kreds, men står åben ud mod evigheden), og vi spiser sammen med Jesus Kristus. Således bliver den kristne menighed i ordets bedste forstand sammenspist. Vi bliver sat i et fællesskab med hinanden gennem nadveren. Et fællesskab med de andre og et fællesskab med Kristus. Genoprettelse Men et fællesskab er også en genopretning. Når man træder ind i et fællesskab, så er man med igen. Hvis små børn ved aftenstide bliver skældt ud, fordi de ikke opfører sig ordentlig, så føler de, at de er udenfor og ikke hører med. Måske går de vrede og alene ind på værelset. Så kan vi som forældre sige: kom nu ind og spis, og når de kommer ind og spiser måske lidt sure så genoprettes tingene. Således er nadveren også en genoprettelse af vores forhold til Gud. Gud inviterer os ud fra vores indelukkede værelse og tilbage i fællesskabet. Det kan være vi som små børn sætter os lidt kejtede til bords ved alteret, men vi er med igen. Vi er tilgivet. Derfor er nadveren også et tilgivelsens måltid. Tilstedeværelse I min barndom var der en sundhedskampagne på alle skolerne, hvor sloganet lød: Du bli r, hvad du spiser!. Hvis man spiste meget slik, så blev man usund og uoplagt, og hvis man spiste frugt, blev man sund og klar til livet. På samme måde er det også med nadveren. Vi bliver, hvad vi spiser. Ved nadveren træder Gud os i møde som forsonende kærlighed. Han giver os sig selv, som han gav os sig selv på korset. Derfor siger vi også, at brødet og vinen i nadveren er Jesu Kristi legeme og blod. Og det er det virkelig. Det er ikke bare symbolsk, for så er det jo os selv, der skal klare det hele ved at forestille os symbolet, og så er vi lige vidt. Vi ved aldrig om vi har forestillet os det ordentlig og godt nok, og så skal vi i sidste ende frelse os selv gennem vores evne til at forestille os, at brødet og vinen er Jesu kød og blod, hvilket kun skaber angst hos alvorlige sjæle. Nej, vi siger, at brødet og vinen er Jesu kød og blod, fordi det var det Jesus selv sagde ved nadveren skærtorsdag, hvor han vidste, at han skulle forlade denne verden, og derfor pegede på brødet og vinen som den skikkelse, vi kan møde ham i nu. Brødet og vinen ved alteret forvandles ikke. Det er brød og vin, men Jesus har lovet os at være til stede som det brød og den vin vi modtager, og det er han, når det siges, at dette er hans legeme og blod som gives for jer. Så er Jesus Kristus sandt til stede som brød og vin, og det er således hans legeme og blod her på jord nu, og hvad enten vi tror det eller ej, så modtager vi ham ved nadveren. Det kommer nemlig ikke an på hvad vi tror, men hvad Gud gør heldigvis. Så vi bliver, hvad vi spiser. Vi inddrages i kærlighedens og tilgivelsens måltid, og sendes ud igen i den tro, at vi er under kærligheden og tilgivelsen. Og en sådan tro kan ikke undgå at sætte utallige frugter. Nadveren er, med Luthers ord, den kristnes madpakke, og hvem kan dog foretage en lang rejse i fremmede egne uden madpakke? Folkekirke TV AALBORG STIFT Sendetider på Kanal Nord: Tirsdag Præstens Værksted Onsdag Vorherrebevares Torsdag Præstens Værksted Fredag Vorherrebevares Lørdag Præstens Værksted Søndag Vorherrebevares Desuden kan du se Folkekirke TV på Youtube: com/user/folkekirketv Eller du kan finde Folkekirke TV på facebook: FOLKEKIRKELIGT TV Folkekirkeligt TV - Kanal Midtvest Tirsdag Præstens Værksted / Kort nyt Onsdag Magasinprogram 1 Torsdag Magasinprogram Præstens Værksted / Kort nyt (G) Lørdag Præstens Værksted / Kort nyt (G) Søndag Magasinprogram 2 (G) Kanal Midtvest Mandag Præstens værksted Tirsdag Magasinprogram 1 Onsdag Præstens værksted (G) Torsdag Magasinprogram Præstens værksted (G) Fredag Præstens værksted (G) Lørdag Magasinprogram 1 (G) Søndag Magasinprogram 2 (G) Aalborg Stiftsavis nr

12 Nyt fra Stiftsrådet: Send ikke flere penge S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R Døre og portaler Tekst Christian Roar Pedersen // Foto: Jens F. Munksgaard Menighedsrådene skal ikke af med flere penge til stiftsrådet i Det blev besluttet, da stiftsrådet holdt møde den 26. februar. Det bindende stiftsbidrag fastholdes på 0,6 procent, og det giver stiftsrådet 3,8 millioner at gøre godt med. Sognepræst Jens Christian Meldgaard fremsatte forslag om at have bidraget til 0,7 procent for at få flere penge til aktiviteter, men blev nedstemt med stemmerne 15 mod en. Et af argumenterne for at fastholde procentsatsen var, at der næste år vil være flere penge til nye aktiviteter, da der i 2014 ikke bruges penge på Danske Kirkedage. En aktivitet som stiftsrådet har støttet de sidste tre år. På mødet blev det også besluttet, at den faste indlånsrente skal være 3,5 procent og udlånsrenten skal ligge på 3,5 procent i AALBORG STIFTSAVIS Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 18. årgang nr KUNST på kirkedagene maj 2013 Se hele programmet for Kirkedagene på side 2 Billede: Niels Larsen Stevns. Foto: Niels Fabæk/KUNSTEN Besøg KUNSTEN i Aalborg Årsabonnement 1: (40 eks. pr. nr.) Årsabonnement 2: (20 eks. pr. nr.) Årsabonnement 3: (5 eks. pr. nr.) Årsabonnement 4: (1 eks. pr. nr.) Årsabonnement 5: (30 eks. pr. nr.) Abonnementsprisen på Aalborg Stiftsavis 2013: Aalborg Stiftsavis bestræber sig altid på at bringe spændende artikler om kirkelivet i Aalborg Stift. Avisen er helt afhængig af at have abonnenter, derfor opfordrer vi til at forny abonnement i forbindelse med årsskriftet kr kr. 495 kr. 165 kr kr. S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R Tekst og foto: Sognepræst Niels Clemmensen, Børglum Middelalderkirkerne er opført med to døre: en i nordsiden for kvinder og en i sydsiden for mænd. Denne kønsopdeling bygger på en bestemmelse, der går tilbage til det 3. århundrede. Dørene fører direkte ind i skibet ude fra det fri. Muligvis har det uhensigtsmæssige i forhold til vejrliget været en medvirkende årsag til, at man i middelalderens sidste århundreder opførte våbenhus ved den ene indgang og sløjfede den anden. Ved de fleste kirker er den ene af de oprindelige indgange således stadig i brug. Undtagelsen er de steder, hvor indgangen til kirken sker gennem et tårnrum. Da vil indgangen typisk være i vest. Ved rigtig mange kirker er det muligt at finde mere eller mindre tydelige spor af den anden tilmurede dør. Ofte er den tydeligt markeret på ydersiden i murværket. En døroverligger kan være bevaret på sin oprindelige plads. Måske sidder der en eller flere karmsten endnu. Måske er åbningen fyldt med teglsten i en kvaderstensmur. Og selv hvis muren har været helt omsat, kan døren spores i soklen, hvis den har været gennembrudt. Det er dog ikke altid tilfældet. Indvendigt kan den blændede dør være synlig i form af en niche måske med overligger. De to døre var altid anbragt lige overfor hinanden og altid i skibets vestlige ende. Der er kun ganske få kirker, hvor de sidder tæt ved skibets midte, og ingen med døre øst for midten. Den placering har været så indgroet, at der findes talrige eksempler på, at døre er blevet flyttet et lille stykke mod vest i forbindelse med en forlængelse af skibet mod vest. Det er blevet anført, at døren udgør spændingsfeltet mellem ude og inde, ondt og godt, synd og frelse. Derfor findes der billedkvadre ved indgangene til en del kirker, hvor motiverne markerer denne forskel på udenfor og indenfor. Sjørring Kirke. Tilmuret sydportal med fire fritstående søjler. Det kan for eksempel være syndefaldet og et Korslam. En række jyske granitkirker har søjleportaler. De fleste findes i området omkring Randers, Viborg, Silkeborg og Skive. Et fornemt eksempel i Aalborg stift er Sjørring kirke. Ved en restaurering i 1875 genopstillede man sydportalen, der har fire fritstående søjler. Den havde en tid været anvendt ved et gravsted. Nordportalen, som i dag findes inde i våbenhuset, har to fritstående søjler. Kapitælerne på både nord- og sydsiden har fine relieffer, der forestiller løver, fugle og blade. Selvom man senest i løbet af 1400-tallet sløjfede den ene indgang til fordel for en fælles indgang, vedblev det dog længe at være sådan, at mændene satte sig i skibets sydside og kvinderne i nordsiden. Langt ind i det 20. århundrede var det stadig skik mange steder. Et vidnesbyrd herom findes stadig i Sindal gamle kirke og i Byrum kirke. Begge steder er der opsat en knagerække på skibets sydvæg og kun på sydvæggen beregnet til mændenes hatte. S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R S T E N E N E F O R T Æ L L E R AALBORG STIFTSAVIS Redaktør: Lone Olsen Kragholmvej 8, 7742 Vesløs Tlf lo@km.dk I redaktionen: Jens F. Munksgaard Tlf jfm@km.dk Mariann Dahl Amby Tlf mda@km.dk Christian Roar Pedersen Tlf crpe@km.dk Niels Clemmensen Tlf ncl@km.dk Dorte Haubro Tlf doh@km.dk Inger Roegild Tlf inger.roegild@skt-frederikshavn.dk Ekspedition og abonnement: Kirkevej Hurup Thy Tlf jfm@km.dk Bestyrelse: Formand: Biskop Henning Toft Bro Provst Jens-Anders Djernes Civilingeniør Poul Jacobsen Priser 2013: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) 495 kr. Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) 165 kr. Årsabonnement 5 (30 eks. pr. nr.) kr. Læserbreve, debatindlæg eller forslag til manuskripter kan indsendes til redaktøren. Indlæg til næste nummer af Aalborg Stiftsavis skal være redaktøren i hænde senest den 15. maj Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer maj/juni Aalborg Stiftsavis udkommer 4 gange årligt Sats og tryk: Dantryk A/S, Hurup Thy