Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om det digitale planregister plandata.dk

Transkript

1 NOTAT 13. juni 2018 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om det digitale planregister plandata.dk 1. Indledning Erhvervsstyrelsen sendte i perioden fra den 18. december 2017 til den 23. januar 2018 udkast til bekendtgørelse i høring og offentliggjorde den på høringsportalen. Høringen omfattede udover bekendtgørelsesudkastet også baggrundsoplysninger i form af baggrundsnotat og notat om registreringskrav. Erhvervsstyrelsen har modtaget høringssvar fra 28 kommuner, organisationer og foreninger m.v., hvoraf 27 har haft bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Derudover har Erhvervsstyrelsen været i dialog med andre statslige myndigheder om høringsmaterialet. Efter modtagelsen af høringssvarene er det besluttet at udsætte bekendtgørelsens ikrafttræden til den 15. juni Planregisteret er konsolideret teknisk, bl.a. for så vidt angår visningen af planområder, og kommunernes opgaver efter bekendtgørelsen er afgrænset nærmere i bekendtgørelsen. Navnlig er bestemmelser om en pligt for kommunerne til at kontrollere og validere oplysninger nedbrudt på deljordstykkeniveau taget ud af bekendtgørelsen. Kommunerne skal efter bekendtgørelsen, der træder i kraft den 15. juni 2018, kontrollere om oplysninger om planer mv. er registreret korrekt i plandataregisteret. Erhvervsstyrelsen arbejder i dialog med SKAT og KL på at videreudvikle planregisteret med henblik på at kunne fastsætte nærmere bestemmelser om kommunernes pligt til at kontroller og validere oplysninger i planregisteret. Oplysningerne skal indgå i grundlaget for ejendomsvurderingen. Nedenfor gennemgås og kommenteres de væsentligste bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Nogle høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præciseringer i bekendtgørelsen. Disse ændrer ikke ved substansen i reguleringen og omtales derfor ikke nærmere i dette notat. For fulde bemærkninger kan henvises til vedlagte høringssvar.

2 2. Generelle bemærkninger En række høringssvar, herunder fra KL og flere kommuner bakker op om ønsket om at sikre flere og bedre data til gavn for kommuner, stat og borgere. KL og en række kommuner bemærker dog også, at flere væsentlige forhold bør ændres eller afklares, inden bekendtgørelsen sættes i kraft, samt at de nye opgaver efter bekendtgørelsen vil medføre et øget ressourcebehov i kommunerne, som der ikke kan tages stilling til omfanget af på baggrund af høringsmaterialet, jf. nærmere nedenfor. Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at den forbedrede registrering af geografiske data, som der lægges op til med bekendtgørelsen, er meget positiv. Dansk Byggeri påskønner arbejdet, der er sat i gang, men har ikke herudover kommentarer i anledning af høringen. Flere kommuner bemærker, at de forventer, at den digitale registrering af lokalplaner til brug for ejendomsvurderingen vil ændre rammerne for planlægningsarbejdet i kommunerne. Kommunerne oplever allerede, at virksomheder og borgere ønsker lokalplaner med mere detaljerede byggefelter for den enkelte ejendom, eller lokalplaner, der ikke indeholder byggemuligheder. Kommunerne bemærker, at der bør ske evaluering af de nye registreringer og af, om brugen af data påvirker planlægningen som redskab. De Samvirkende Købmænd beder om, at Erhvervsstyrelsen til stadighed informerer om de ændringer, der opstår for brugere af plandataregisteret, og ønsker, at allerede eksisterende abonnementer af PlansystemDK kan videreføres. Kommentarer Forliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i november 2016 om et nyt ejendomsvurderingssystem indebærer, at der skal tilvejebringes et digitalt datagrundlag til brug for ejendomsvurderinger. Lovgrundlaget for det digitale planregister blev tilvejebragt med ændringen af planloven juni I samarbejde med Skatteministeriet (SKM) og i dialog med KL har Erhvervsstyrelsen udviklet et planregister og udarbejdet udkast til en bekendtgørelse, der bl.a. skal medvirke til at tilvejebringe datagrundlaget for ejendomsvurderingen. Krav til registreringen i plansystemet ændrer ikke de retlige rammer i planloven for kommunernes planlægning mv. Det er aftalt med KL, at KL og Erhvervsstyrelsen vil have en løbende dialog om kommunernes brug af det nye system. På baggrund af bl.a. høringssvarene har det været nødvendigt at udskyde bekendtgørelsens ikrafttræden for at konsolidere planregisteret og af- 2

3 grænse kommunernes opgaver nærmere i bekendtgørelsen. Erhvervsstyrelsen har været i dialog med KL for bedst muligt at tage hånd om de rejste spørgsmål om system og datakvalitet, jf. nærmere nedenfor. DUT-forhandlinger foregår i to faser. I foråret 2018 er der indgået aftale om DUT i relation til kommunernes ansvar for at overtage ansvar for at kvalitetssikre oplysninger om gældende planer (engangsopgave). I efteråret 2018 påbegyndes forhandlinger om DUT for kommunernes nye, tilbagevendende opgaver efter bekendtgørelsen. På det tidspunkt vil der være erfaringer med den konkrete kommunale varetagelse af opgaverne efter bekendtgørelsen. Eksisterende abonnementer på nyheder fra planregisteret, herunder om nye planforslag, opretholdes i det nye planregister. 3. Bemærkninger til bekendtgørelsens bestemmelser om det digitale planregister Plandata.dk Bemærkninger til 1, stk. 1 karakteren af oplysninger i plandata.dk KL bemærker, at det bør fremgå tydeligt af bekendtgørelsen, at samtlige data i systemet alene har vejledende karakter. En sådan præcisering vil ifølge KL bringe bekendtgørelsen i bedre overensstemmelse med lovforarbejderne. Én kommune foreslår, at det i brugerfladen på Plandata.dk fremgår tydeligt, at det er det underliggende pdf-dokument, som er bærer af de juridisk gældende bestemmelser. Kommentarer Det er fortsat de konkrete planer, afgørelser og beslutninger m.v., som har retsvirkning efter planloven. Planregisteret indeholder således både de juridisk bindende planer, afgørelser og beslutninger mv. i form af et pdfdokument, dels registrerede oplysninger af vejledende karakter om de pågældende planer, afgørelser og beslutninger m.v. Det vurderes på baggrund af ovenstående bemærkninger, at det bør præciseres i bekendtgørelsens 2, at planregisteret indeholder dels de juridisk bindende dokumenter i pdf-format, dels en række registrerede oplysninger af vejledende karakter om planerne, afgørelserne og beslutningerne m.v Bemærkninger til 1, stk. 2 - datamodellerne PLanDK2+ og PlanDK3 En række kommuner bemærker, at bekendtgørelsen og datamodellen bærer præg af at være bygget op for at sikre data til SKAT og ikke for at imødekomme kommunernes behov. En kommune bemærker, at det er væsentligt, 3

4 at det tekniske system ikke begrænser kommunernes muligheder for at planlægge frit og fleksibelt efter planlovens regler. Kommentarer Folketinget har med ændringen af planloven i juni 2017 besluttet, at der skal tilvejebringes et digitalt planregister med oplysninger fra lokal- og kommuneplaner på jordstykkeniveau. Datamodellerne er under hensyn til dette formål udarbejdet i samarbejde med SKM. Ved tilretningen af datamodellerne er det vurderet, hvilke oplysninger, der bør inddrages som grundlag for de nye ejendomsvurderinger. Ved udviklingen af planregisteret er bl.a. brugerfladen, som udgør den tekniske ramme for kommunernes registreringer, tilpasset med henblik på at øge brugervenligheden og skabe gode rammer for administrationen i kommunerne. Planregisteret indeholder i øvrigt fortsat oplysninger om og sikrer tilgængelighed til en lang række forhold af bredere planmæssige interesse. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer i bekendtgørelsen Bemærkninger til 1, stk. 3 ansvar for system og for oplysninger i planregisteret KL og en række kommuner bemærker, at kommunerne ikke bør have ansvar for at kontrollere og validere oplysninger, der er nedbrudt og registreret på deljordstykkeniveau. Se nærmere under 5, stk. 1. KL og en række kommuner bemærker, at kvaliteten af oplysninger om gældende planlægning, der er overført til Plandata.dk pr. januar 2018, har vist sig mangelfuld. Det gælder navnlig i relation til den geografiske afgrænsning af planområder m.v. Kommunerne bør ikke have ansvar for at rette op på sådanne mangler ved førstegangsregistreringen. Det forudsættes, at Erhvervsstyrelsen, der har stået for førstegangsregistreringen, har ansvar for kvaliteten af data, der overdrages til kommunernes ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Flere kommuner bemærker med henvisning til de konstaterede mangler ved førstegangsregistreringen, at der i en overgangsperiode fortsat skal være adgang til tidligere indberettede oplysninger i PlansystemDK. KL bemærker, at det er uklart, hvilket dataansvar kommunerne har i relation til dataregistreret i Plandata.dk. Navnlig i forhold til vurderingsmyndighedens opgave. Se nærmere under 5, stk Flere kommuner bemærker, at arbejdsdelingen som beskrevet i 1, stk. 3, må forudsætte, at staten i videre omfang end hidtil inddrager de enkelte kommuner i systemets opbygning og drift for at sikre arbejdsprocesser, der er tilpasset kommunernes virkelighed. I den sammenhæng peger kommunen også på behovet for yderligere adgang til support. 4

5 Kommentarer På baggrund af bl.a. høringssvarene vurderes det, at der er behov for at videreudvikle den tekniske og retlige ramme for kommunernes kontrol af oplysninger på deljordstykkeniveau. Det vurderes, at kommunerne ikke på nuværende tidspunkt bør pålægges ansvar for at kontrollere, validere og ajourføre oplysninger på deljordstykkeniveau. Se nærmere under 5, stk. 1. Erhvervsstyrelsen har efter høringen arbejdet med at konsolidere planregisteret, bl.a. for så vidt angår visningen af planers geografiske afgrænsning. Erhvervsstyrelsen har løbende været i dialog med KL om implementeringen af planregisteret for at tage hånd om de rejste spørgsmål. Der er endvidere i dialog med KL aftalt rammer for kommunernes ansvar for at sikre kvaliteten af oplysninger i registeret om alle gældende planer. På den baggrund vurderes det, at der skal fastsættes en overgangsordning, der giver kommunerne mulighed for at validere og efter behov supplere oplysninger om gældende planer, herunder planer der har indgået i Erhvervsstyrelsens førstegangsregistrering, frem til den 1. oktober På baggrund af ovenstående vurderes der at være behov for at ændre bekendtgørelsens 1, stk. 3, og at tilføje en overgangsbestemmelse i 6, stk. 2, således at kommunernes ansvar for kontrol af oplysninger i registeret afgrænses til, om planer, afgørelser og beslutninger m.v. efter planloven er registreret korrekt, og således at kommunen først pr. den 1. oktober 2018 er ansvarlig for, at gældende planer er registreret i overensstemmelse med de nye datamodeller. Hermed vil kommunerne pr. den 1. oktober 2018 være ansvarlige for, at planer er registeret korrekt, uanset om der er tale om en ny plan, som kommunen har indberettet efter bekendtgørelsens 2 og 3, eller en ældre plan, der er indgået som en del af førstegangsregistreringen. Der sikres dermed entydighed og sammenhæng i opgave- og ansvarsfordelingen mellem kommunen og Erhvervsstyrelsen for så vidt angår indholdet af planlægningen. Arbejdsdelingen er desuden i tråd med, at kommunen er ansvarlig planmyndighed efter planloven, og således er den kompetente myndighed i forhold til at vurdere og beskrive indholdet af planlægningen. I en periode har oplysninger fra både Plandata.dk og PlansystemDK været tilgængelige for kommuner. I forlængelse af den nødvendige kvalitetssikring og kommunernes overtagelse af ansvaret for oplysninger om planerne vil den bredere tilgængelighed til oplysninger fra PlansystemDK blive lukket. Alle oplysninger fra PlansystemDK vil dog blive bevaret, og oplysningerne vil således fortsat være til rådighed, men ikke umiddelbart tilgængelige i planregisteret. 5

6 For så vidt angår afgrænsningen til vurderingsmyndighedens opgaver henvises til bemærkninger under 5, stk. 3 og om planer, afgørelser og beslutninger mv. efter planloven Flere kommuner bemærker, at det ikke fremgår, hvordan man håndterer afgørelser, som ikke er omfattet af 2, men som også kan påvirke anvendelses- og udnyttelsesmuligheder. Kommunerne peger i den sammenhæng bl.a. på planlovens mulighed for at dispensere fra lokalplaner m.v., jf. 19, og på bygge- og facadelinjer. Kommunerne rejser bl.a. også spørgsmål om, hvordan registeret forholder sig til umiddelbare rettigheder, jf. planlovens 36 og 37, herunder muligheder for etablering af erhverv i landzone samt udvidelse af helårsboliger op til 500 m 2. For så vidt angår indberetning og offentliggørelse af landzonetilladelser, se bemærkninger til 3, stk. 2. Flere Kommuner peger på, at det aktuelt ikke er en teknisk løsning for indberetning af udbygningsaftaler, jf. planlovens 21 c, eller idéer og forslag til ændring af kommuneplaner, jf. planlovens 23 c, som begge er omfattet af bekendtgørelsens 2. Kommunerne bemærker, at det må være en forudsætning, at Plandata.dk også skal understøtte sådanne indberetninger. Danske Regioner bemærker om råstofområdet, at regionerne indberetter råstofplaner til Danmarks Arealinformation (DAI) på Miljøportalen, og at de herfra trækkes til plandataregisteret. Miljøstyrelsen og regionerne er tilfreds med systemet og går ud fra, at denne ordning fortsætter uændret. Kommentarer Folketinget har med ændringen af planloven i juni 2017 besluttet, at der skal tilvejebringes et digitalt planregister med oplysninger fra lokal- og kommuneplaner på jordstykkeniveau, som anses for nødvendige for nye ejendomsvurderinger. Under hensyn til det formål har Erhvervsstyrelsen i dialog med SKM vurderet, hvilke planer, afgørelser og beslutninger m.v. efter planloven, som bør indgå i planregisteret. Der er i den sammenhæng lagt vægt på bl.a. væsentlighed set i forhold til vurderingsmyndighedens nye ejendomsvurderinger og administrative forhold. Det er korrekt, at ikke alle forhold, som kan have betydning for anvendelses- og udnyttelsesmuligheder er medtaget. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at flere forhold, vil blive inddraget i ejendomsvurderingen på andet grundlag, eksempelvis via BBR-registeret ved realiseringen af dispensationer til bebyggelse. Det er ikke muligt at udvide planregisteret til at omfatte flere afgørelsestyper mv. allerede med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 15. 6

7 juni I forbindelse med videreudviklingen af planregisteret vil Erhvervsstyrelsen i dialog med SKM og andre interessenter vurdere, om planregisteret bør udvides med flere afgørelsestyper eller yderligere oplysninger om planer, afgørelser og beslutninger m.v. Bemærkninger fra høringen vil blive inddraget i dette arbejde. Aktuelt understøtter planregisteret ikke indberetning og registrering af oplysninger om udbygningsaftaler, jf. planlovens 21 c, og indkaldelse af idéer og forslag til ændring af kommuneplanen, jf. planlovens 23 c. Planregisteret forventes udbygget, så systemet snarest muligt understøtter indberetning af de to kategorier, svarende til de øvrige plantyper. Foreløbig vejleder Erhvervsstyrelsen særskilt om metoder for indberetning af de to kategorier. Der fastsættes en særlig overgangsbestemmelse, der fastsætter, at kommunerne frem til den 1. januar 2019 skal opdatere zonekort, der viser gældende byzoner og sommerhusområder, efter de hidtidige regler. Per den 1. januar 2019 vil opdateringen af zonekortet ske automatisk på baggrund af kommunernes øvrige indberetninger. Se nærmere under bemærkninger og kommentarer til 6. Det kan bekræftes, at råstofplaner, der indberettes til Danmarks Arealinformation (DAI), fortsat vil blive hentet i DAI og vist i plandata.dk om pligt til at indberette og registrere oplysninger i planloven Bemærkninger til 3, stk. 1 registrering af planer, afgørelser og beslutninger KL og flere kommuner bemærker, at flere løbende indberetninger og mere omfattende registreringer vil medføre en øget arbejdsbyrde for kommunerne. Det gælder bl.a. for indberetning af landzonetilladelser og for registrering af delområder og byggefelter. Kommunerne vil også skulle bruge ressourcer på at tilrette eksisterende digitale services og arbejdsgange (bl.a. tilretning af links, tilretning af interne datamodeller m.v.) ved overgangen til det nye planregister. Flere kommuner bemærker, at det bør fremgå, hvordan kommunerne kan opfylde pligten efter bekendtgørelsen, hvis oplysninger i den gældende plan ikke kan registreres retvisende i planregisteret, og hvilke retlige konsekvenser det har, hvis pligten til at registrere ikke opfyldes. Der efterlyses i den sammenhæng klare oplysninger om præcis, hvilke omfangsbestemmelser, der skal oplyses for kommuneplanrammer, hvilket skal ses i lyset af planernes omfang og kompleksitet. 7

8 Enkelte kommuner bemærker, at der behov for en præcisering af, hvilke beslutninger og afgørelser, der henvises til i 3, stk. 1. Der peges bl.a. på, at det er uklart og bør præciseres, i hvilket omfang byggesager og dispensationer m.v. vil skulle medføre registreringer i Plandata.dk. En kommune bemærker, at det forhold, at delområder og byggefelter skal registreres med digitale geografiske grænser kan forstås således, at det kræver en landinspektør at afsætte disse i lokalplanområdet. Kommunen ønsker på den baggrund digitale geografiske grænser defineret. Kommentarer Det fremgår af 3, stk. 1, at kommunerne skal registrere oplysninger i overensstemmelse med datamodellerne PLanDK2+ og PlanDK3. Registrering af oplysninger i et digitalt register forudsætter en ensartet systematik. Valgmuligheder i planregisteret er udviklet i dialog med KL og vil blive evalueret i den fortsatte dialog, som er aftalt mellem Erhvervsstyrelsen og KL som opfølgning på implementeringen af det nye system. I efteråret 2018 påbegyndes forhandlinger om DUT for kommunernes nye opgaver efter bekendtgørelsen. Det omfatter både løbende opgaver og eventuelle opgaver af engangskarakter i forbindelse med tilretningen af eksisterende systemer i kommunerne, jf. i øvrigt kommentarer til generelle bemærkninger. Det fremgår af 3, stk. 1, at kommunen skal registrere oplysninger om de planer, afgørelser og beslutninger m.v., der er omfattet af bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr Kommunens pligt til at indberette og registrere oplysninger omfatter ikke andre planer, afgørelser og beslutninger, herunder ikke afgørelser efter bygningslovgivningen. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det foreløbig er besluttet, at kommunerne ikke skal kontrollere og validere, at oplysninger på deljordstykkeniveau. Herunder udtages også bestemmelsen om, at kommunerne skal kontrollere, at oplysningerne på deljordstykkeniveau er i overensstemmelse med bl.a. bygningsreglementet i forbindelse med registreringen. Se også bemærkninger til 5, stk. 1. De juridisk bindende afgrænsninger fastsættes af kommunen i planen, herunder med henvisning til kortbilag. Planen med kortbilag fremsendes til planregisteret som pdf-dokument. Kommunen skal ved registreringen i Plandata.dk overføre sådanne afgrænsninger til det digitale system, svarende til tidligere registreringer af planer. Herudover skal kommunerne registrere og foretage en geografisk afgrænsning af flere anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i form af obligatorisk registrering af delområder og byggefelter. Kommunerne skal registrere oplysninger i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i planen. Planen i form af pdf-dokumentet er bindende. Registreringerne i planregisteret er i øvrigt af vejledende karakter. 8

9 De nye krav om vejledende registrering af flere anvendelses- og udnyttelsesmuligheder ses ikke at medføre behov for en landinspektør. Det foreslås, at bekendtgørelsen der træder i kraft den 15. juni 2018, ikke skal pålægge kommunerne at kontrollere og validere oplysninger fra planen, der er nedbrudt til deljordstykkeniveau, jf. bemærkninger til 5, stk. 1. På den baggrund forventes det i almindelighed at være muligt at registrere oplysninger fra planen i overensstemmelse med datamodellerne og bekendtgørelsens regler i øvrigt. Erhvervsstyrelsen tilbyder teknisk support til registrering af planer og kan medvirke til at anvise løsninger, hvor der er problemer med at registrere i overensstemmelse med bekendtgørelsen. De supplerende registrerede oplysninger i planregisteret er vejledende og har ikke betydning for planens retsvirkninger. Det følger af planloven, at offentliggørelse af en række planforslag mv. sker i det digitale planregister. Mangelfuld offentliggørelse vil efter almindelige forvaltningsretlige regler kunne have betydning for beregning af hørings-, indsigelses- og klagefrister. Det fremgår af 3, stk. 2, at tilgængeliggørelsen i Plandata.dk af landzonetilladelsen ikke udgør offentliggørelse efter planlovens 35, stk. 8. Se bemærkninger til 3, stk. 2, nedenfor. På ovenstående baggrund vurderes det, at bemærkningerne ikke bør føre til ændringer i bekendtgørelsens 3, stk Bemærkninger til 3, stk. 2 registrering og offentliggørelse af landzonetilladelser Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at landzonetilladelser skal offentliggøres på Plandata.dk svarende til, at planer skal offentliggøres i Plandata.dk. Kommuner indberetter i dag planer til plandataregisteret, således at borgere og organisationer kan orientere sig i planer, mens de er i høring og før klagefristens udløb. Foreningen ønsker, at offentliggørelsen af landzonetilladelser så vidt muligt sidestilles med offentliggørelse af planer. Foreningen foreslår derfor, at bekendtgørelsesudkastet 3, stk. 2, ændres således, at landzonetilladelser først anses for offentliggjorte, når de er indberettet til Plandata.dk. Derved sikres borgere og organisationer mulighed for at få kendskab til tilladelserne via Plandata.dk, mens tilladelserne fortsat kan påklages. KL og flere kommuner bemærker, at det ikke fremgår af bekendtgørelsen, hvordan ejendomme med mere end én gyldig landzonetilladelse eller med delvist udnyttede landzonetilladelser registreres, og hvordan, der holdes rede på landzonetilladelsernes helt eller delvise udløb. En kommune bemærker, at reglerne om indberetning af landzonetilladelser vil betyde øget bureaukratisering. Der gøres i høringssvaret nærmere rede for de nødvendige sagsgange. For at undgå bureaukrati foreslår kommunen 9

10 ændringer til opbygningen af Plandata.dk. Bl.a. således, at kommunerne indberetter landzonetilladelserne, når de er givet, og at de automatisk deaktiveres i tilfælde af klage. Med en sådan løsning vil kommunerne spare sagsgange, og man vil være sikker på, at landzonetilladelserne indberettes rettidigt. Samtidig vil det være nemt for landsdækkende klageberettigede foreninger at holde sig ajour med, hvad der er givet af landzonetilladelser, eventuelt med en abonnementsordning. En kommune peger med henvisning til, at bekendtgørelsen fastsætter frister i hverdage, at også lørdage traditionelt er opfattet som hverdage. Kommentarer Der er i 3, stk. 2, fastsat nærmere regler om, at kommunen skal indberette landzonetilladelser efter klagefristens udløb. Oplysninger om landzonetilladelser skal registreres i overensstemmelse med datamodellerne for at tilvejebringe grundlag for ejendomsvurderingen. Det fremgår af bekendtgørelsens 3, stk. 2, 2. pkt., at tilgængeliggørelse af landzonetilladelser ikke udgør offentliggørelse efter planlovens 35, stk. 8. Aktuelt understøtter planregisteret ikke, at indberetning og registrering af oplysninger om landzonetilladelser, kan udgøre offentliggørelse. Det er ikke muligt at udbygge planregisteret med denne mulighed inden bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. juni Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med videreudviklingen af planregisteret og i dialog med KL om opfølgningen på implementeringen af planregisteret overveje procedurer for indberetning og offentliggørelse af landzonetilladelse. Herunder tage stilling til, om indberetning til plandata.dk tillige kan udgøre offentliggørelse efter planlovens 35, stk. 8, svarende til at afgørelser om at vedtage planforslag m.v. offentliggøres i plandata.dk. Det rejser også spørgsmål om, hvorvidt procedurer for høring af naboer mv. over landzonetilladelse i givet fald tillige skal ske via Plandata.dk, og hvorledes systemet skal håndtere landzonetilladelser, der påklages. Bemærkningerne fra høringen vil indgå i dette arbejde. Landzonetilladelser registreres i planregisteret med oplysning om afgørelsens status på baggrund af planlovens generelle regler om bortfald af landzonetilladelser. Oplysninger i planregisteret om landzonetilladelser indgår som en del af oplysningsgrundlaget for ejendomsvurderingen. Realiserede landzonetilladelser kan indgå i ejendomsvurderingen via oplysninger om det registrerede projekt, eksempelvis BBR-oplysninger om en ny bebyggelse. På baggrund af ovenstående vurderes det, at 3, stk. 2, bør ændres, således at fristen for indberetning af landzonetilladelser fastsættes til 10 arbejdsdage, i stedet for 10 hverdage. Der vurderes ikke aktuelt at være grundlag for at ændre 3 i øvrigt. 10

11 om opfyldelse af lovbestemt orienteringspligt Ingen høringssvar om denne bestemmelse om ajourføring og kontrol af oplysninger på deljordstykkeniveau i Plandata.dk Bemærkninger til 5, stk. 1 og 2 - om kontrol af oplysninger på deljordstykkeniveau ved indberetning og om systematisk kontrol af oplysninger på deljordstykkeniveau KL og en række kommuner bemærker, at kommunens kontrolopgaver må begrænse sig til at kontrollere egne oplysninger på planniveau, og at kommunen ikke bør have ansvar for at kontrollere oplysninger nedbrudt på (del)jordstykkeniveau. Herunder at kommunerne ikke bør have ansvar for at kontrollere og korrigere oplysninger fra gyldigt vedtagne planer, som på grund af systemets opbygning ikke kan nedbrydes og registreres retvisende på deljordstykkeniveau. KL og flere kommuner bemærker tillige, at opgaverne med kontrol og validering ikke er tilstrækkeligt præcist beskrevet, og at kommunerne pålægges opgaver, som efter omstændighederne kan være væsentlige, men at opgavens omfang ikke kan vurderes endeligt på det foreliggende grundlag. KL og en række kommuner peger særligt på, at omfanget af opgaven med kontrol og validering på deljordstykkeniveau bør præciseres i relation til navnlig bygningslovgivningen/bygningsreglementet. KL har i den forbindelse redegjort nærmere for de problemstillinger, der skal afklares. Enkelte kommuner bemærker også, at begrebet deljordstykke bør defineres med henblik på at klargøre kommunernes opgaver med at kontrollere og validere. KL og en række kommuner bemærker, at det ikke er beskrevet, hvad pligten til at foretage systematisk kontrol indebærer, og at det alt efter det nærmere indhold kan være en meget omfattende opgave. Danmarks Statistik har bemærkninger om anvendelsen af data knyttet til begrebet deljordstykke. Der henvises til tværgående bestræbelser på at konsolidere og dele relevante data, herunder til Grunddataprogrammet om tværgående og fælles datamodellering. Der opfordres bl.a. til, at Plandata.dk bliver omfattet af Grunddataprogrammet, og at der udarbejdes og offentliggøres korrespondancer mellem anvendelses klassifikationer i Matriklen, Plandata, BBR og CVR. Danmarks Statistik oplyser nærmere om anvendelsen af deljordstykker som statistiske mindsteenheder, herunder om erfaringer med datakvalitet, og beder med henvisning til hørings- 11

12 materialet om at modtage oplysninger om automatisk og manuelt godkendte deljordstykker til brug for statistikproduktionen. Danmarks Statistik foreslår også, at der ses på muligheden for at udarbejde værdisæt til brug for oplysninger om digitaliseringsgrundlaget, bl.a. med henblik på at sikre oplysninger om ajourføringsdato for digitaliseringsgrundlaget. Kommentarer På baggrund af høringssvarene er det vurderet, at kommunerne ikke på nuværende tidspunkt bør pålægges ansvar for at kontrollere og korrigere oplysninger, der er nedbrudt på deljordstykkeniveau. En pligt til kontrol mv. på deljordstykkeniveau vurderes aktuelt at forudsætte en konsolidering af planregisteret og en nærmere afgrænsning og beskrivelse af opgaven. Det er således vurderet, at bekendtgørelsen om plandata.dk foreløbig ikke bør indeholde bestemmelser, der pålægger kommunerne at kontrollere og korrigere oplysninger på deljordstykkeniveau. På ovenstående baggrund foreslås det, at 5, stk. 1 og 2, om henholdsvis kontrol mv. af oplysninger på deljordstykkeniveau ved indberetning og om systematisk kontrol af oplysninger på deljordstykkeniveau m.v., tages ud af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen, der træder i kraft den 15. juni 2018, vurderes at skulle indeholde bestemmelser om, at kommunerne efter henvendelse fra en offentlig myndighed skal kontrollere og korrigere, om oplysninger i planer, afgørelser og beslutninger efter planloven er registreret korrekt i Plandata.dk. Se nærmere under bemærkninger til 5, stk. 3 og 4. Det er herefter ikke relevant i bekendtgørelsen, der træder i kraft den 15. juni 2018, at afgrænse og nærmere præcisere kontrolforpligtelsen på deljordstykkeniveau. Bemærkninger fra høringssvarene, herunder om kontrolforpligtelsen i relation til byggelovgivningen, vil indgå i arbejdet med at videreudvikle planregisteret med henblik på senere at kunne fastsætte nærmere bestemmelser om kontrol og korrigering af oplysninger i planregisteret. Ligeledes vil bemærkninger om generelle og tværgående rammer for anvendelse af data indgå i det videre arbejde Bemærkninger til 5, stk. 2, 2. pkt. om pligt til at sikre sammenhæng mellem registeret og matriklen KL og flere kommuner bemærker, at det ikke bør være kommunernes ansvar at ændre oplysninger i Plandata.dk på baggrund af matrikulære ændringer. Flere peger i den sammenhæng på, at matrikulære ændringer ikke medfører ændringer af plangrænser, og at det derfor ikke er muligt for kommunen at sikre overensstemmelse mellem oplysninger i Plandata.dk 12

13 og matriklen i forbindelse med matrikulære ændringer. Bestemmelsen må forstås således, at den omfatter bagatelagtige forhold, bl.a. at sikre snapoverensstemmelse mellem plantemaerne og matrikelkortet, svarende til det hidtil gældende råderum, hvilket bør præciseres. KL og enkelte kommuner, anbefaler, at der etableres en central løsning, enten teknisk eller administrativt, for at tilrette snap-uoverensstemmelser, der skyldes løbende ændringer af matrikelkortet. Der har ikke tidligere været en central ordning, der sikrer snap til matrikelskel. Danmarks Statistik bemærker bl.a., at det er en ny vigtig forbedring, at der til hjælp for kommunerne i Plandata.dk vil være en markering af hvilke plangrænser, der potentielt skal rettes til, efter at matriklen er ændret. Den geografiske reference (digitaliseringsgrundlaget) er den geometriske nøgle, der gør det muligt at kvalitetssikre sammenstillinger af geografiske områder. Danmarks Statistik så derfor gerne, langt flere digitaliserede kortdata benyttede matriklen som geografisk reference. I denne sammenhæng ønsker Danmarks Statistisk, at det ikke blot skal gælde for lokalplaner, men også for kommuneplanrammer. Kommentarer Ændringer i matriklen nedbrydes i planregisteret, så det på den måde sikres, at oplysninger om planer mv. er knyttet til arealer på baggrund af de til enhver tid gældende matrikulære forhold. Plangrænser ændrer sig ikke som følge af matrikulære ændringer. Til hjælp for kommunerne er i Plandata.dk en markering af hvilke plangrænser, der potentielt skal rettes til. På ovenstående baggrund vurderes der ikke at være behov for en særskilt bestemmelse om, at kommunen ved den systematiske kontrol herunder skal sikre sammenhængen mellem oplysninger i registeret og matriklen i forbindelse med matrikulære ændringer. Det vurderes, således at bekendtgørelsesudkastets 5, stk. 2, 2. pkt., bør udtages sammen med den øvrige del af stk. 2 om systematisk kontrol Bemærkninger til 5, stk. 3 og 4 om pligt til kontrol og validering af oplysninger på deljordstykkeniveau efter henvendelse og inden for faste frister KL og enkelte kommuner gør bemærkninger om grænsefladen til vurderingsmyndighedernes opgaver. KL bemærker, at det er uklart, hvilket dataansvar kommunerne har i relation til data registreret i Plandata.dk. KL forventer, at kommunerne vil modtage et større antal forespørgsler og indsigelser fra borgere, når de modtager ejendomsvurderingen. Selv om ansvaret for ejendomsvurderingen ligger hos Skatteministeriet, vil en del af beregningsgrundlaget hidrøre fra oplysninger i Plandata.dk, som kommunerne har indberettet. Det fremgår ikke, hvilket ansvar kommunerne kan ifalde i tilfælde af fejlregistreringer og/eller manglende kontrol af data i 13

14 tilfælde, hvor en grundejer får medhold i en klage. En enkelt kommune peger på, at det bør fremgå tydeligt, hvilke forpligtelser kommunen har, således at der ikke er tvivl om, at kommunen ikke på noget tidspunkt skal træffe afgørelser i forbindelse med registreringen. Det er alene vurderingsmyndigheden, der træffer afgørelse om skattefastsættelsen. Da registreringen danner grundlag for borgernes skattefastsættelse, må der forventes et betydeligt antal henvendelser om registreringer, især ved første skattefastsættelse. KL og en række kommuner rejser spørgsmål om de tidsfrister, der er fastsat i bekendtgørelsens 5, stk. 3 og 4. Det anføres overordnet, at fristerne for at besvare henvendelser er unødigt korte, og at de kan indebære et stort ressourcepres for kommunerne. Flere kommuner peger på, at fristerne bør være længere, eventuelt angivet som inden for rimelig tid, og at kommunen skal kunne forlænge en frist med oplysning om, hvornår forespørgslen forventes besvaret. Det vil give bedre muligheder for, at opgaven bliver udført af medarbejdere eller rådgivere med de nødvendige kompetencer, også i ferieperioder, ved sygdom eller lignende. Det skal også ses i lyset af, at ajourføring af et enkelt jordstykke kan være omfattende og kompliceret, kan forudsætte indhentelse af materiale fra arkiv og kan medføre en række konsekvensrettelser på naboejendomme, delområdeafgrænsninger, kommuneplanrammer m.v. Der peges endvidere på, at der ikke af hensyn til skattefastsættelsen ses at være behov for de fastsatte frister. Der peges også præciserende på, at lørdag traditionelt er opfattet som hverdage, hvad der eventuelt bør tages stilling til i bekendtgørelsen. Flere kommuner bemærker tillige, at henvendelser om førstegangsregistreringen bør håndteres af Erhvervsstyrelsen, idet kommunen ikke er ansvarlig for registreringen. Se også bemærkninger under 1, stk. 3. Kommentarer Det vurderes, at kommunerne aktuelt ikke skal pålægges at kontrollere og validere oplysninger, der er nedbrudt på deljordstykkeniveau, jf. nærmere under bemærkninger og kommentarer til 5, stk. 1 og 2. Behandlingen af en henvendelse efter reglerne i 5 indebærer, at kommunen skal kontrollere, om nærmere angivne oplysninger i planer, afgørelser og beslutninger m.v. efter kommunens vurdering er registreret korrekt. Kommunerne vil således efter bekendtgørelsen, der træder i kraft den 15. juni 2018, ikke skulle kontrollere oplysninger på deljordstykkenvieau. Indhold og omfang af kommunernes opgaver med kontrol efter reglerne i 5 vil tilsvarende begrænses. På baggrund af bemærkningerne vurderes det tillige, at bestemmelserne om kontrol efter henvendelse bør ændres således, at der med reglerne i bekendtgørelsen fastsættes en frist for kommunens besvarelse af henvendelser fra offentlige myndigheder med henblik på vurderingsmyndighedens 14

15 fastsættelse af grundlaget for beskatningen. Herved bringes bekendtgørelsen i bedre overensstemmelse med procedurer som beskrevet i forarbejderne til planloven. Det fremgår af forarbejderne, at vurderingsmyndigheden forudsættes at kunne rette henvende til en kommune på baggrund af en borgerhenvendelse til vurderingsmyndigheden om registerets oplysninger. Det skal bemærkes, at borgere uanset bestemmelsen i bekendtgørelsens 5 fortsat vil have har mulighed for på ulovbestemt grundlag at rette henvendelse til kommunen vedrørende nærmere oplysninger om plangrundlaget for en ejendom. På ovenstående baggrund vurderes det, at indholdet og omfanget af kommunernes opgaver med at kontrollere og evt. korrigere oplysninger efter reglerne i bekendtgørelsen vil være af et mere begrænset omfang, og at det henset til ønsket om at sikre opdaterede og korrekte oplysninger i registeret er rimeligt at fastholde frister for kontrol og eventuel korrigering efter henvendelse. Bestemmelserne om frister vurderes dog at skulle ændres, således, at der fastsættes en frist på 10 arbejdsdage for kommunens afgivelse af udtalelse på baggrund af en henvendelse og med mulighed for inden for denne frist at meddele, hvornår udtalelsen forventes afgivet, hvis det på grund af særlige forhold ikke er muligt inden for de 10 arbejdsdage. Tilsvarende vurderes fristen for, hvornår oplysninger skal korrigeres, at skulle ændres til 10 arbejdsdage og med mulighed for inden for denne frist at meddele, hvornår korrigeringen forventes gennemført, hvis det på grund af særlige forhold ikke er muligt inden for de 10 arbejdsdage Ikrafttræden og overgangsbestemmelser KL og en række kommuner bemærker, at der, bl.a. i lyset af tekniske vanskeligheder og behovet for nærmere afklaring af kommunernes opgaver, bør besluttes en ændret tidsplan. En ændret tidsplan bør også give mulighed for at orientere og inddrage kommunerne. Flere af kommunerne peger på behovet for at inddrage og orientere relevante kommunale medarbejdere, efter omstændighederne såvel GIS- og planmedarbejdere og planchefer. Plandataregisteret bør testes med deltagelse af relevante kommunale medarbejdere, inden det iværksættes, og at der også bør planlægges undervisning for og sikres løbende vejledning og orientering. Kommunerne bemærker, at der med henblik herpå bør fastsættes en passende overgangsperiode efter at systemet er fuldt funktionsdygtigt. Kommentarer På baggrund af bl.a. høringssvarene har det været nødvendigt, at udsætte bekendtgørelsens ikrafttræden til den 15. juni Planregisteret er bl.a. 15

16 på baggrund af høringssvarene konsolideret teknisk, og kommunernes opgaver efter bekendtgørelsen er afgrænset nærmere som beskrevet ovenfor. Der er i dialog med KL aftalt rammer for kommunernes ansvar for at sikre kvaliteten af oplysninger i registeret om alle gældende planer, herunder planer omfattet af førstegangsregistreringen. På den baggrund vurderes det, at der er behov for at fastsættes en overgangsordning, der giver kommunerne mulighed for at validere og efter behov supplere oplysninger om gældende planer, herunder planer der har indgået i Erhvervsstyrelsens førstegangsregistrering. Overgangsordningen skal give kommunerne mulighed for at kunne validere registerets oplysninger i relevant omfang. Det vurderes, at overgangsordningen bør gælde frem til den 1. oktober Som nævnt arbejder Erhvervsstyrelsen i dialog med navnlig SKM og KL på at videreudvikle planregisteret med henblik på at kunne fastsætte nærmere bestemmelser om kommunernes pligt til at kontroller og validere oplysninger i planregisteret. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.: Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Energi-, forsyningsog klimaministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Banedanmark, Beredsskabsstyrelsen, Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Nævnenes Hus, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Vejdirektoratet, Energinet.dk. Danske Regioner, Kommunernes Landsforening Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kom- 16

17 mune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læse Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune. 3F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Satellit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, BL Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger- Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Bran- 17

18 cheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mediers, Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, FAB Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemelog Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK- Kommunal, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, International 18

19 Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune Center for byudvikling, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Mejeriforeningen, METV Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 v/anne Louise Vogensen, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radio 100, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOU- SEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ålborg Portland, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til bekendtgørelsen: Kommunernes Landsforening (KL), Favrskov Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Holstebro Kommune, Holbæk Kommune, Hørsholm Kommune, Københavns Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Norddjurs Kommune, Næstved Kommune, Randers Kommune, Skanderborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Rebild Kommune, Rudersdal Kommune, Solrød Kommune, Stevns Kommune, Vejen Kommune, Aarhus Kommune, Danske Regioner, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, De Samvirkende Købmænd. 19

20 20