Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter. Team Natur og Land Rønnedevej 9, 4100 Ringsted. Att. Beth Søeborg Lundholm

Transkript

1 Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Team Natur og Land Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Att. Beth Søeborg Lundholm Dato: 18. august 2015 Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 og 18 til regulering af Flæbækkens udløb i Gyrstinge sø på matr.nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge I forbindelse med regulering af Flæbækkens udløb i Gyrstinge sø søges der om landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 og 18 til gennemførelse af reguleringsprojektet. Projektområdet ligger i landzone. Der krævers derfor en landzonetilladelse i medfør af reglerne i planlovens 35 stk. 1 til gennemførelse af reguleringsprojektet. Området hvor regulering af Flæbækken skal foretages er endvidere beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens 16 og 18. Regulering af Flæbækken forudsætter derfor også en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 og 18. Området er udpeget i Kommuneplan som bl.a. Beskyttelsesområde, Beskyttede naturtyper og Fortidsmindebeskyttelseslinjer. Ringsted Kommunen har truffet afgørelse i sagen. Afgørelse og vilkår Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Rønnedevej Ringsted Tel.: Dir.: Mail.: BSL@RINGSTED.DK Sag: 15/3337 teknikogmiljo@ringsted.dk EAN: CVR-nr.: Åbningstid: Man.-Torsdag Fredag Telefontid: Man.-Torsdag Fredag Ringsted Kommune meddeler hermed i henhold til planlovens 35 stk. 1 og naturbeskyttelseslovens 16 og 18, landzonetilladelse og dispensation til at gennemføre regulering af Flæbækkens udløb til Gyrstinge sø på matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, Ringsted Kommune som ansøgt. Der meddeles landzonetilladelse og dispensation til: Midlertidige arbejdspladser og arbejdsveje i projektområdet Afgravning af dige over ca. 90 meter som muliggør forlægning af Flæbækken. Regulering/forlægning af Flæbækken fra station 2372 til det nye slutpunkt i ny st. 2400, samt yderligere afgravning af et slynget forløb på ca. 120 meter, så der etableres et åbent vandløb med udløb til Gyrstinge Sø. Placering af overskudsjord, primært på landsiden af diget, med opfyldning af det gamle forløb af Flæbækken fra station 2372 til Øvrig placering som angivet i bilag 2a, b. Etablering af 2 vandhuller og en død vandløbsarm på den nedlagte vandløbsstrækning fra station 2372 til 2431.

2 Tilladelse og dispensation er meddelt på følgende vilkår: Midlertidige arbejdspladser, køreveje og mellemdepoter til muld, reetableres efter projektets udførelse. Afgravning af dige og udlægning af overskudsjord, udformes så den nye vej og sti langs diget passer ind i det eksisterende miljø og indgår naturligt i det omgivende landskab. Retableringen af Flæbækken sker med en struktur og udformning, så vandløbet passer ind i det eksisterende miljø. Placering af overskudsjord udlægges som ansøgt, herunder skal etablering af vandhuller og vandløbsarm på den vandløbsstrækning der nedlægges, udformes så det indgår naturligt i det omgivende landskab. Der må ikke plantes buske eller træer i forbindelse med anlægsarbejdet. Retablering af vej på diget udføres så det indgår naturligt i forhold til den eksisterende vej på diget. Vadested gennem vandløbet skal etableres med en struktur og udformning, så vadestedet sikrer mulighed for passage med bil/traktor langs diget, samtidig med at vadestedet passer ind i det eksisterende miljø. Etablering af spang umiddelbart opstrøms vadestedet, etableres med en struktur og udformning, som sikre mulighed for passage langs diget for gående m.m., samtidig med at spanget passer ind i det eksisterende miljø. Afgravede flader afrettes og retableres så det indgår naturligt i det omgivende landskab. Det skal generelt sikres, at udvaskning af sand og jord begrænses mest muligt i forbindelse med etableringen. Vandhuller etableres i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet. Arbejdet afsluttes senest 4 uger efter, at det er påbegyndt Landzonetilladelsen skal iht. planloven offentliggøres. Dette sker i Lokalbladet samt på kommunens hjemmeside. I henhold til planloven er der en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen. Afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven offentliggøres ikke. I henhold til naturbeskyttelsesloven er der en klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af brevet. Tilladelsen/dispensationen træder først i kraft, når klagefristen for både landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven er udløbet. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen har klagen opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette betyder, jævnfør 60 i planloven og 87 i naturbeskyttelsesloven, at tilladelse og dispensation ikke kan udnyttes før Natur- og Miljøklagenævnet har taget stilling til sagen. Landzonetilladelsen og dispensationen iht. naturbeskyttelsesloven falder bort, hvis de ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven samt 66, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven. Baggrund Projektet er opstået på baggrund af Ringsted Kommunens køb af Haraldsted og Gyrstinge søer. Ringsted Kommune købte i 2014 Haraldsted og Gyrstinge søer fra HOFOR, grundet HOFORs manglende behov for søerne som vandreservoir. Som led i retableringen af Gyrstinge sø blev det aftalt, at HOFOR sænkede vandstanden med ca. 2 meter til det niveau, der var naturligt i Gyrstinge Sø inden Side 2 af 17

3 opdæmningen. Med retableringen af den oprindelige vandstand i søen, ophører behovet for pumpe- og slusedrift der har været ved hhv. Flæbækken, Kyringegrøften og Ringsted Å. Med det ophørte behov for pumpedrift ved Flæbækkens udløb til Gyrstinge sø omlægges vandløbet så der etableres et mere naturligt forløb med faunapassage, hvilket vil muliggøre spredning af især fisk og smådyr i vandsystemet. Reguleringen ved Flæbækken, omfatter etablering af et åbent å- forløb tværs gennem dige, samt etablering af vadested og spang/gangbro, så adgangsforholdene langs diget opretholdes. Tilsvarende retableringer af vandløb med etablering af faunapassage og ophør af pumpe- eller slusedrift, skal foretages ved hhv. Kyringegrøften der ligesom Flæbækken i dag, styres ved pumpedrift og ved afløbet fra Gyrstinge sø til Ringsted Å der styres ved slusedrift. Projektet udføres på matrikel. nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, Ringsted Kommune og matrikel nr.52, Kyringe By, St. Tåstrup, Holbæk Kommune. Flæbækken udgør et grænsevandløb mellem Ringsted og Holbæk Kommune. Ansøgning og redegørelse Det beskrives i ansøgningsmaterialet, at regulering af Flæbækkens udløb omfatter følgende: Udgravning af nyt vandløb fra st til station 2400 Afgravning af dige over ca. 90 meter, så åbent vandløbstrace kan etableres Retablering af vej/sti på den del af diget der afgraves Etablering af vadested gennem vandløbet i st Etablering af spang over vandløbet i st Placering af overskudsjord og etablering af paddehuller m.m. Retablering af areal Side 3 af 17

4 Figur 1: Oversigtskort med skitse af nuværende og kommende vandløb med stationer i meter m.m. samt angivelse af strækning på dige der berøres. Udgravning af vandløbstrace nedstrøms det nye slutpunkt af Flæbækken i st. 2400, er angivet med stiplet linje. Tilladelse og dispensation vedrørende matr.nr. 52 Kyringe By, St. Tåstrup meddeles af Holbæk Kommune. Udgravning af nyt vandløb Vandløbet etableres ved nedgravning i diget, så vandløbet løber tværs gennem diget og derfra videre over søbredden til søen i et forløb med mindre snoninger. Vandløbet etableres så det passer i forhold til det eksisterende regulativ og passer ind i det omgivende landskab. Afgravning af dige Diget afrettes i hele digets bredde. Afretningen begyndes umiddelbart nord for det eksisterende bygværk ved pumpestationen. Fra pumpeværket foretages udretningen af vejen over en strækning af 50 meter, svarende til et fald på ca. 5 %. Efter krydsning af det kommende vandløb foretages udretningen af vejen over en strækning på ca. 30 meter, svarende til et fald på ca. 8 %. Hvor vandløbet krydser vejen er der sammenlagt et hul i diget på 10 meter. Diget afgraves mod søen således at der ikke efterlades jord på denne side. Ændring af vej, nøgletal Fra Til Længde, m Fald, % Kote Side 4 af 17

5 Fra syd (pumpestation) 25,00 22,60 ~50 5 Før krydsning af vandløb 22,60 22, Krydsning af vandløb 22,00 22, Efter krydsning af vandløb 22,20 22, Mod nord 22,60 25, Tabel 1: Data for koter ved vej langs dige Retablering af vej og sti Ændring af vej etableres ved en gradvis afgravning af diget over en strækning på i alt ca. 90 meter. Vejen etableres med en bredde på 4,0 meter. Skråningsanlæg på de nederste 0,5 meter skal være 1:1, og herefter 1:1,5 eller blødere, dog maks. 1:2, jf. figur 4.2. Figur 2: Principskitse af afgravning, tværsnit vinkeret på vej Mod søen må skulderen maksimalt have en højde på 1,25 meter, og mod vandløbet maksimalt 1,5 meter. Terrænet mellem vejen og vandløbet tilføres jord iht. figur 4.2, der afsluttes med en jævn skråning mod vandløbets modsatte brink. Etablering af vadested Adgangsvejen langs dige sikres ved at etablere et vadested, der muliggør kørsel med bil og traktor (12 ton og 3 meters bredde). Den motoriserede færdsel består i al væsentlighed af kommunale køretøjer, der skal bruge vejen i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Meter fra start Kote 22,60 22,00 22,00 22,60 Tabel 2: Koter for vadested Bundkoten ved overkørslen/vadestedet station meter kommer til at ligge i kote 22,00 meter, og kommer til at have en bundbredde på 100 cm. Vejens hældning tilpasses over en samlet strækning på 11 meter, jf. tabel 3. Ved krydsningen af vandløbet sker der en befæstelse af kørearealet der komprimeres. Side 5 af 17

6 Etablering af spang Der etableres en spang umiddelbart opstrøms vadestedet i station meter. Terrænet ved spangen tilpasses, så terrænkoten er 23,00 meter. Vandløbets bundkote skal ved spangen være kote 22,00 meter med en bundbredde på 0,60 meter og anlæg 1:1. Spangen etableres med dæk i hårdt træ i kote 23,00 meter og med en længde på 400 cm og en bredde på cm Placering af overskudsjord og etablering af paddehuller m.m. Overskudsjord placeres fortrinsvis på landsiden af diget. Den største del af jorden må påregnes placeret nær pumpestationen mod syd. Placering af overskudsjord fremgår af figur 3. Figur 3: Principskitse for placering af overskudsjord og etablering af vandhuller. Derudover angivelse af placering af spang vej og vadested. Med det nye forløb af vandløbet, genetableres så vidt muligt Flæbækkens tidligere forløb fra før opdæmningen. Den nuværende strækning, der løber parallelt med søbredden bag diget fra st til pumpestationen i st. 2431, nedlægges ved tilkastning med overskudsjord, samtidig med at der planlægges at efterlade huller til 2 paddehuller og et potentielt yngleområde for fisk. Terrænet mellem vejen og vandløbet tilføres jord iht. figur 2 og 3, der afsluttes med en jævn skråning mod vandløbets modsatte brink. Som markeret på figur 3, efterlades to strækninger på den del af det eksisterende vandløb der nedlægges ( vandhuller ), hvor der ikke tilføres jord, hver med en længde på 5-7 meter. Side 6 af 17

7 Skråningsanlæg mod disse vandhuller skal generelt være 1:1,5 og må maksimalt være 1:1. Nærmest det nuværende forløb efterlades en død vandløbsarm på 4-5 meter som potentielt yngleområde for fisk (længst mod nord på figur 3). Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 1 Projektområdet på matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, i Ringsted Kommune og på matrikel. nr.52, Kyringe By, St. Tåstrup i Holbæk Kommune, er beliggende indenfor 16, sø- og å-beskyttelseslinjen. Formålet med sø- og å- beskyttelseslinjen er, at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante og dyreliv. Der må ikke placeres bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne m.m.) samt foretages beplantning og terrænændringer inden for sø- og å-beskyttelseslinjen. Dele af området er beliggende indenfor 18, fortidsmindebeskyttelseslinjen, på matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, i Ringsted. Der må efter naturbeskyttelseslovens 18 ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne o.l. inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Dispensationen meddeles i medfør af naturbeskyttelseslovens 65. stk. 2 og 3. Planloven 2 Området er beliggende i landzone og er omfattet af planlovens 35 stk.1. Formålet med planloven er at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der kræves dermed en landzonetilladelse efter planlovens 35 for at foretage den planlagte terrænregulering på matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, i Ringsted Kommune og på matrikel. nr.52, Kyringe By, St. Tåstrup i Holbæk Kommune. Nærværende tilladelse og dispensation ifølge planloven 35 stk. 1 og naturbeskyttelseslovens 16 og 18 gives som led i godkendelse efter vandløbsloven og naturbeskyttelseslovens 3 der gives særskilt. Offentlighedsfase Som led i behandlingen ifølge planloven, har projektforslaget været i naboorientering i 2 uger hos de berørte parter i hhv. Ringsted, Sorø og Holbæk Kommuner, ligesom der er indhentet udtalelser fra myndigheder. 1 Naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 Side 7 af 17

8 Nabo-orientering ifølge planlov Nabo-orientering for de berørte parter i hhv. Ringsted, Sorø og Holbæk Kommuner, har resulteret i én bemærkning fra Sorø Akademi. Sorø Akademi i Sorø Kommune, har i sin bemærkning af 17. juni 2015 berørt den fremtidige funktion af pumpehuset, hvor der i bemærkningen er anbefalinger om, at pumpehuset fjernes. Kommunens bemærkninger: Bemærkningerne er vurderet til ikke at være omfattet af det beskrevne projekt og vil derfor ikke blive håndteret i denne sammenhæng. Den fremtidige brug af pumpehuset vil blive behandlet i Ringsted Kommunens projekt Helhedsplan for søerne. Bemærkningen er videresendt til projektleder for Helhedsplan for søerne. Indhentning af udtalelser Som led i behandlingen af reguleringssagen, er der indhentet udtalelser fra myndigheder. Der er i den forbindelse indkommet følgende bemærkning fra Sydvestsjællands Museum. De bemærker, at anlægsarealet ligger inden for beskyttelseszonen af 2 fredede fortidsminder, samt i umiddelbar nærhed af et skeletfund. Da der yderligere findes mange fortidsminder i området, anbefaler museet, at der indhentes en udtalelse efter museumslovens 25 inden arbejdet sættes i gang. Vurdering Inden- og under HOFOR igangsatte vandstandssænkningen i Gyrstinge Sø, blev der foretaget en række undersøgelser til belysning af de afvandingsmæssige konsekvenser ved afbrydelse af pumper og ændret drift af Gyrstinge sø samt vurderinger af vegetationen for områderne langs Flæbækken og Kyringegrøften. Derudover udgør besigtigelser og lodsejermøder grundlaget for vurderingen. Projektområdet ligger indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget som bl.a. Beskyttelsesområde, Beskyttede naturtyper og Fortidsmindebeskyttelseslinjer. Reguleringsprojektet etableres i udkanten af Gyrstinge sø i et område der i forvejen er udlagt som naturområde. Det vurderes, at reguleringsprojektets placering ikke er i strid med kommuneplanens retningslinjer samt Administrationsgrundlag for landzone. Projektområdet ligger indenfor landskabskarakterområdet Haraldsted sø- og tunneldalslandskab. Landskabskarakteren i området består af tunneldalssystemet med de to aflange søer, våd- og moseområder samt skovbevoksning på dalsiderne. På de jævnt faldende dalsider er der intensiv landbrugsdrift, mens der i dalbunden ses mere ekstensiv drift. Omkring søerne henligger en del af jorden som mose med kratbevoksning. På de tilstødende landbrugsflader er terrænet bakket med kun lidt bevoksning, der primært er i forbindelse med bebyggelsen. Side 8 af 17

9 Landskabet har en lukket karakter, selvom vandfladerne giver mulighed for kig hen over dalen og i sig selv er elementer med et enkelt præg. Særligt skov- og moseområderne medvirker til, at det sammensatte landskab fremstår som lukket. Regulering af Flæbækken indenfor sø- og å-beskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen vurderes ikke at være i strid med formålet med naturbeskyttelseslovens 16 og 18. Der er tale om et projekt der vil falde godt ind i landskabet omkring Gyrstinge sø og reguleringsprojektet vil fremstå som et værdifuldt landskabselement i området. Reguleringsprojektet placering indenfor sø- og å-beskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen vurderes ikke at ville påvirke områdets værdi som levested og spredningskorridor for planter og dyr negativt samt heller ikke de kulturhistoriske forhold, der knytter sig til fortidsminderne. Projektområdet ligger indenfor udbredelsesområdet for en række arter opført på Habitatdirektivets bilag IV, herunder vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø. Ringsted Kommune har dog ingen konkret viden om bilag IV arter på arealet. I overensstemmelse med 7 i ovenstående lov, vurderes det, at reguleringsprojektet ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægger de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Ringsted Kommune har i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretaget en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura område væsentligt. Ringsted Kommune vurderer at etablering af det ansøgte reguleringsprojekt for Flæbækken ikke vil påvirke Natura2000 områder. Kommunen vurderer derfor, at reguleringsprojektet med de planlagte jordarbejder med afgravning af dige og vandløb, udlægning af overskudsjord, etablering af vandhuller samt retablering af vej suppleret med vadested og spang over det åbne vandløb får en positiv effekt på projektområdet og ingen negativ effekt på fortidsminderne. Begrundelse for afgørelsen Ringsted Kommune har i sin behandling af sagen, lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn som byrådet skal varetage i medfør af planloven og naturbeskyttelsesloven. Der er ligeledes lagt vægt på, at det ansøgte vil have en positiv virkning på det omgivende landskab og miljø samt vil styrke den biologiske mangfoldighed i området og ikke have en negativ påvirkning på fortidsminderne. Økonomiske forhold og tidsplan I forbindelse med projektet, er der udarbejdet et økonomisk overslag som viser, at de samlede udgifter kan holdes indenfor den afsatte ramme. Side 9 af 17

10 Ringsted Kommune står for alle omkostningerne omkring reguleringerne, som ud over regulering ved Flæbækkens udløb også omfatter retablering af Kyringegrøftens udløb til søen og afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å. Anlægsarbejdet forventes udført fra september til oktober 2015 og forventes at vare ca. 2-4 uger. Offentliggørelse I medfør af planlovens 35, stk. 9 skal landzonetilladelsen offentliggøres. Det sker ved annoncering i Lokalbladet den 18. august 2015 og på kommunens hjemmeside Høringer Ringsted Kommune Afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven offentliggøres ikke. I henhold til naturbeskyttelsesloven er der en klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af brevet. Tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen for både landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven er udløbet. Yderligere information Tilladelsen kræver godkendelse efter vandløbslovens 17, 47 og 48, og naturbeskyttelseslovens 3 samt afgørelse om ikke VVM-pligt. Dette vil blive meddelt i separate afgørelser. Nedenstående kopimodtagere underrettes om afgørelsen. Klagevejledning fremgår af bilag 1. Forhold til andre myndigheder fremgår af bilag 2 og information vedrørende Før De graver, fremgår af bilag 3. Venlig hilsen Frank Nielsen planlægger Beth Søeborg Lundholm biolog, vandløb og spildevand Kopi til: Hørte parter der har indgivet bemærkninger: Stiftelsen Sorø Akademi Ingemandsvej 15A 4180 Sorø (matr. 47a Gyrstinge By, Gyrstinge) Sorø Kommune vandloeb@soroe.dk Holbæk Kommune post@holbaek.dk Andre offentlige myndigheder, som antages at have interesse i sagen: Naturstyrelsen nst@nst.dk Sydvestsjællands Museum plan@vestmuseum.dk Fiskeridirektoratet ros@fd.dk Side 10 af 17

11 Danmarks Naturfredningsforening, og DN-Lokalkomité v. Hannah Ørnsholt Ring, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-Vestsjælland Friluftsrådet v. Inger Nielsen, EVT. Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund, Mijøkoordinator Knud Nielsen, Side 11 af 17

12 Bilag 1. Klagevejledning efter naturbeskyttelsesloven Dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det er en betingelse for behandling af klagen, at der til Natur- og Miljøklagenævnet indbetales et gebyr på 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Det er obligatorisk for borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage til Natur- og Miljøklagenævnet, at klage via Klageportalen via borger.dk eller virk.dk. Du finder links til Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside på Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra, du har modtaget dette brev. Klagevejledning efter planloven Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen og de vilkår, der evt. er knyttet til den. Klageberettiget er: Ansøger Miljøministeren enhver med retlig interesse i sagens udfald, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Det er en betingelse, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Hvis der klages vil du blive underrettet. En klage skal være skriftlig. Den skal sendes elektronisk og være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra den dag, hvor tilladelsen annonceres. Du kan klage gennem Klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk - søg efter 'Klageportal'. Hvordan klager man gennem Klageportalen? Du opretter en klage i Klageportalen. Her bliver du guidet gennem en række trin, hvor du udfylder oplysninger om: Hvem der klager Den afgørelse som du klager over Side 12 af 17

13 Den lokalitet/sted som klagen drejer sig om Hvad din klage går ud på Betaling af gebyr for at klage, der pt. er 500 kr. Godkende og afslutte oprettelsen af klage Du kan uploade dokumenter undervejs. Der er korte hjælpetekster i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold i klagen. Yderligere vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside på Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelse er annonceret. Har du påklaget sagen til Natur- og Miljøklagenævnet, regnes fristen fra Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er meddelt. Side 13 af 17

14 BILAG 2. Forhold til anden lovgivning og myndigheder Nærværende tilladelse omfatter alene forholdet til Planlovens 35 og Naturbeskyttelseslovens 16 og 18.. Tilladelsen er desuden betinget af, at forhold til anden lovgivning er overholdt (VL og NBL 3). Derudover gøres der opmærksom på følgende: Museumsloven: Hvis der bliver fundet arkæologisk materiale ved bygge- eller anlægsarbejdet, skal arbejdet standses jævnfør 27, stk. 2 i museumsloven. Fundet skal straks anmeldes til Sydvestsjællands Museum, Storgade 17, 4180 Sorø, tlf.: Kommunen har orienteret museet om tilladelsen ved kopi af dette brev. Til orientering, se bilag med indhold fra Sydvestsjællands Museum hjemmeside om Før De graver og Jeg har fundet noget. Miljøbeskyttelsesloven: Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette kommunen, hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund jævnfør 21 i miljøbeskyttelsesloven. Jordforureningsloven: Såfremt der under bygge- og jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden skal arbejdet standses, jævnfør 71 i lov om forurenet jord. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Side 14 af 17

15 Bilag 3. Før De graver, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside Museumsloven (lov nr. 473 af 7. juni 2001) bestemmer i 25, at kommunerne er forpligtiget til at give meddelelse om byggearbejder til de kulturhistoriske museer, senest når der gives byggetilladelse, nedrivningstilladelse og lignende. Sydvestsjællands Museum eller et af de øvrige kulturhistoriske museer i Vestsjællands Amt vil altså blive orienteret om Deres ansøgning. Dette skal ske for at give museerne mulighed for at undersøge og dokumentere kulturhistoriske værdier, inden de forsvinder for altid. Det kan dreje sig om arkæologiske anlæg som gravhøje, gravpladser, bopladser, voldsteder, køkkenmøddinger og lignende, der skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejde. Eller det kan dreje sig om ældre boliger, værksteder, landbrugsbygninger, industrianlæg og lignende, der skal fotograferes og dokumenteres på anden vis, inden de ødelægges ved nedrivning eller større ombygningsarbejder. Samtidigt er kommunerne efter den samme paragraf forpligtiget til at oplyse Dem som ansøger/bygherre om indholdet af museumslovens 25-27, der udelukkende handler om beskyttelsen af arkæologiske anlæg. Årsagen hertil er, at alle arkæologiske fortidsminder er beskyttede, enten ved at være fredede i henhold til naturbeskyttelseslovens 12 eller ved at være omfattet af Museumsloven. 27 stk. 2 i denne lov bestemmer, at hvis man under jordarbejde støder på spor af fortidsminder, skal man straks standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og hidkalde det nærmeste museum. Herefter vil der blive taget stilling til, om fundet er så velbevaret og har en karakter, der gør, at det skal udgraves ( 27 stk. 3). Er det ikke tilfældet, kan arbejdet fortsættes. Men skal det undersøges, vil udgravningen skulle ske for bygherres regning (. 27 stk. 4). For at forhindre den slags ubehagelige og dyre overraskelser, giver lovens 25 Dem som bygherre en mulighed for, i god tid inden jordarbejderne skal starte, at Side 15 af 17

16 spørge museet, om der på det stykke jord, hvor Deres arbejde skal foregå, er en risiko for at støde på fortidsminder. Museet skal udtale sig hurtigst muligt (normalt inden for fire uger). I nogle tilfælde vil museet blive nødsaget til at foretage en prøvegravning for at kunne udtale sig herom. Denne forundersøgelse betales af Dem, hvis den skal foregå indenfor de middelalderlige købstadsområder, eller hvis det berørte areal overstiger 5000 m2. Men De skal naturligvis give deres samtykke hertil.( 26 stk.2) Prøvegravning på arealer mindre end 5000 m2 betales af museet selv ( 26 stk.1 ). Hvis museet mener, at der er risiko for at støde på fortidsminder ved Deres anlægsarbejde, har De som bygherre her en chance for at ændre på byggeplanerne, så fortidsmindet ikke berøres. Derved sparer De udgiften til en arkæologisk undersøgelse. Eller De kan få en udgravning foretaget så hurtigt, at Deres byggeri ikke generes heraf. Har museet derimod udtalt, at der ikke er risiko for at støde på fortidsminder på deres areal, og der alligevel dukker sådanne op under jordarbejderne, vil De ikke skulle betale for en eventuel udgravning ( 27 stk. 5). Der er både i forbindelse med prøvegravninger og egentlige udgravninger mulighed for - i visse tilfælde - at få tilskud fra Kulturministeriet ( 26 stk. 2 og 27 stk. 5 og 6). De bedes i øvrigt være opmærksom på følgende: 1. Museet vil ofte have udtalt sig om risikoen for at støde på fortidsminder i forbindelse med den eventuelle lokalplan, der dækker Deres område. Udtalelsen vil i så fald være at finde heri. 2. Ved mindre anlægsarbejder som små tilbygninger, carporte, udestuer og lignende vil der kun i ekstremt sjældne tilfælde (f.eks. urnegravpladser) være risiko for at støde på fortidsminder, der skal udgraves. I sådanne tilfælde vil De heller ikke skulle betale for en udgravning. Jeg har fundet noget, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside, Danefæ og danekræ (Museumslovens Kapitel 9) 30. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet. Side 16 af 17

17 Stk. 3. Nationalmuseet udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes af Nationalmuseet under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet. Stk. 4. Såfremt danefæ findes ved en arkæologisk undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danefægodtgørelse til finderen. Nationalmuseet kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted. Stk. 5. Danefæ indgår i Nationalmuseets samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Nationalmuseet og et andet museum om deponering af et nyt danefæfund, træffer kulturministeren afgørelse herom. 31. En geologisk genstand eller en botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil karakter eller en meteorit, der er fundet i Danmark, er danekræ, såfremt genstanden er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Stk. 2. Danekræ tilhører staten. Den, der finder danekræ, og den, der får danekræ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Statens Naturhistoriske Museum, jf. 9. Stk. 3. Statens Naturhistoriske Museum udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes af Statens Naturhistoriske Museum under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet. Stk. 4. Såfremt danekræ findes ved en videnskabelig undersøgelse, der forestås af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af offentlige midler, udbetales der ikke danekrægodtgørelse til finderen. Statens Naturhistoriske Museum kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted. Stk. 5. Genstanden indgår i Statens Naturhistoriske Museums samlinger og kan af museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Statens Naturhistoriske Museum og et andet museum om deponering af et nyt danekræfund, træffer kulturministeren afgørelse herom efter forhandling med undervisningsministeren. Stk. 6. Bestemmelserne gælder ikke genstande, der er indført i området ved menneskers hjælp. Side 17 af 17