Udenrigshandel 12. oktober 2017

Transkript

1 Udenrigshandel 12. oktober 2017 Udenrigshandel 1. halvår 2017 Stigning i underskuddet på handelsbalancen Indtægter fra eksporten af varer androg mio. kr. i 1. halvår Det er et fald på 246 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2016, svarende til -16,0 pct. Tilbagegangen kan henføres til formindsket eksportværdi af Rejer samt Hellefisk, hvor eksporten af disse varer er faldet med hhv. 124 mio. kr. og 118 mio. kr. i forhold til samme periode året før. Udgifter til import udgjorde mio. kr. i 1. halvår Det er et fald på 106 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2016, svarende til -5,2 pct. Der har primært været et fald i importen af Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., som er faldet fra 268 mio. kr. i 1. halvår 2016 til 166 mio. kr. i 1. halvår Det svarer til et fald på 102 mio. kr. eller -38,1 pct. Oversigt 1. Handelsbalancen , 1. halvår kr. Handelsbalance Eksport Import Kilde: Underskuddet på handelsbalancen var dermed -633 mio. kr. i 1. halvår 2017, hvilket er en forværring af handelsbalancen på 140 mio. kr. i forhold til året før.

2 Figur 1. Kvartalsopdelt udenrigshandel, fra 1. kvartal 2015 til 2. kvartal Handelsbalance Import Eksport k1 k2 k3 k4 k1 k2 k3 k4 k1 k Kilde: I oversigt 2 vises en opdeling af importen, eksporten og handelsbalancen på måneder for årene 2015 til 2. kvartal Oversigt 2. Handelsbalancen , fordelt på måneder. Handelsbalance Eksport Import Mio. kr. I alt januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Kilde: Udenrigshandel 1. halvår side 2

3 Indledning Formålet med denne publikation er at give et kort og præcist billede af Grønlands udenrigshandel. Udenrigshandelsstatistikken beskriver på detaljeret vareniveau Grønlands samhandel med udlandet. Statistikken, der ligger til grund for publikationen, er udarbejdet ud fra internationale retningslinjer, jf. kapitel 5 om Varegruppering. Publikationen indeholder endelige tal for 2013 samt foreløbige tal for 2014 til Alle værdier er anført i løbende priser. For yderligere oplysninger om begreber og definitioner henvises til kapitlerne 4, 5 6 og 7. Udenrigshandel 1. halvår side 3

4 Udenrigshandel I dette afsnit præsenteres udenrigshandel ud fra SITC-nomenklatur. SITC er en generel metode til inddeling og klassificering af varehandelen, hvor varerne grupperes efter forarbejdningsgraden, herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Oversigt 3. Import halvår, fordelt på SITC-afsnit kr. I alt Næringsmidler og levende dyr Drikkevarer og tobak Råstoffer, ikke spiselige (undt. Brændsel) Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l Anim. Og veg. olier, fedtstoffer og voks Kemikalier og kemiske produkter Bearb. Varer, hovedsagelig halvfabrikata Maskiner og transportmidler Bearbejdede varer i.a.n Diverse varer og transaktioner i.a.n Anm.: I.a.n. betyder Ikke andetsteds nævnt. Kilde: Importværdien faldt fra mio. kr. i 1. halvår 2016 til mio. kr. i 1. halvår Det er et fald på 106 mio. kr. eller -5,2 pct. Det største fald i importværdien er sket inden hovedgruppen Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., som er faldet fra 268 mio. kr. i 1. halvår 2016 til 166 mio. kr. i 1. halvår Det svarer til et fald på 102 mio. kr. eller -38,1 pct. Oversigt 4. Eksport halvår, fordelt på SITC-afsnit kr. I alt Næringsmidler og levende dyr Drikkevarer og tobak Råstoffer, ikke spiselige (undt. Brændsel) Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l Anim. Og veg. olier, fedtstoffer og voks Kemikalier og kemiske produkter Bearb. Varer, hovedsagelig halvfabrikata Maskiner og transportmidler Bearbejdede varer i.a.n Diverse varer og transaktioner i.a.n Anm.: I.a.n. betyder Ikke andetsteds nævnt. Kilde: Værdien af eksporten er faldet til mio. kr. i 1. halvår 2017 fra mio. kr. i 1. halvår Det er et fald på 246 mio. kr. svarende til -16,0 pct. Det største fald i eksportværdien er sket indenfor hovedgruppen Næringsmidler og levende dyr, som er faldet med 147 mio. kr., eller -10,6 pct. Udenrigshandel 1. halvår side 4

5 Tabeller I dette kapitel præsenteres Grønlands udenrigshandel på detaljeret niveau. Kapitlet indeholder tabellerne 1 og 2. Der er mulighed for at lave udtræk af flere tabeller i Grønlands Statistiks statistikbank Udenrigshandel 1. halvår side 5

6 Tabel 1. Eksport , 1. halvår, fordelt efter produkt. Værdi Pct.-vis Mængde Pct.-vis ændring ændring ændring ændring Værdi (1.000 kr.) Vægt (ton) I alt , ,9 Rejer , ,7 Skalrejer, frosne , ,9 Rejer, pillede og frosne , ,2 Torsk , ,8 Torsk, frosset hel , ,2 Torsk, tørret el. saltet/hel el. filet , ,6 Torsk, frosset filet , ,1 Andet torsk , ,1 Hellefisk , ,4 Hellefisk, frosset hel , ,8 Hellefisk, filet , ,3 Hellefisk, røget Hellefisk i.a.n , ,0 Kammuslinger , ,0 Krabber , ,4 Stenbiderrogn , ,4 Andre fiskearter , ,4 Ammassat (lodde), hel (fersk el. frossen) , ,4 Havkat, filét el. hel (fersk el. frossen) Helleflynder, hel el. filét (fersk el. frosne) Kuller, hel el. filét (fersk el. frossen) , ,5 Rødfisk, filét el. hel (fersk el. frossen) , ,8 Sej, hel el. filét (fersk el. frosne) , ,4 Sild, filét el. hel (fersk el. frosne) , ,0 Makrel, hel (fersk el. frossen) , ,2 Andre fiskearter, filét el. hel i.a.n. (frosne) , ,2 Andre fiskeprodukter , ,7 Andre fiskeprodukter , ,0 Fiskemel , ,2 Sæl-, hval- og hajprodukter , ,3 Sælskind ,0 Produkter af sælskind , ,4 Produkter af får , ,2 Fåreskind , ,2 Produkter af andre dyr , ,9 Skind af andre dyr , ,4 Andre produkter af dyr , ,3 Brændstof Jetbenzin Letbenzin (blandingsprodukter) Varer ikke andetsteds nævnt , ,8 Kilde: 1) Sælskind, produkter af sælskind, fåreskind og skind af andre dyr er opgjort i stk. og stk. pris, dvs. disse varer er ikke opgjort i kilo, mens alle andre varer er opgjort i kilo.

7 Tabel 2. Import og eksport , 1. halvår, fordelt på lande. Import Eksport kr. I alt Den Europæiske Union AT Østrig BE Belgien BG Bulgarien CY Cypern CZ Den Tjekkiske Republik DE Tyskland DK Danmark EE Estland ES Spanien FI Finland FR Frankrig GB Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlan GR Grækenland HR Kroatien HU Ungarn IE Irland IT Italien LT Litauen LU Luxembourg LV Letland MT Malta NL Nederlandene PL Polen PT Portugal RO Rumænien SE Sverige SI Slovenien SK Slovakiet Øvrige Europa AD Andorra BA Bosnien-Hercegovina BY Belarus CH Schweiz FO Færøerne IS Island LI Liechtenstein MK Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien NO Norge RU Den Russiske Føderation TR Tyrkiet UA Ukraine XS Serbien Afrika (nord) DZ Algeriet EG Egypten MA Marokko TN Tunesien XC Ceuta Afrika (vest) BF Burkina Faso CI Elfenbenskysten GM Gambia ML Mali SL Sierra Leone SN Senegal Fortsættes Udenrigshandel 1. halvår side 7

8 Tabel 2 (fortsat). Import og eksport , 1. halvår, fordelt på lande. Import Eksport kr. I alt Afrika (Central-, Øst- og Sydafrika) CD Congo CM Cameroun DJ Djibouti ET Etiopien KE Kenya MG Madagaskar MU Mauritius MW Malawi NA Namibia SC Seychellerne TZ Tanzania UG Uganda ZA Sydafrika ZM Zambia ZW Zimbabwe Amerika (nord) CA Canada GL Grønland US USA Amerika (Mellem- og Sydamerika) AG Antigua og Barbuda AR Argentina BB Barbados BM Bermudaøerne BO Bolivia BR Brasilien BS Bahamaøerne CL Chile CO Colombia CR Costa Rica CU Cuba DO Den Dominikanske Republik EC Ecuador FK Falklandeøerne GD Grenada GT Guatemala GY Guyana HN Honduras HT Haiti JM Jamaica KN St. Kitts og Nevis MX Mexico NI Nicaragua PA Panama PE Peru PY Paraguay SR Surinam SV El Salvador UY Uruguay VE Venezuela Fortsættes Udenrigshandel 1. halvår side 8

9 Tabel 2 (fortsat). Import og eksport , 1. halvår, fordelt på lande. Import Eksport kr. I alt Asien (Nær- og Mellemøsten) AE De Forenede Arabiske Emirater IL Israel IR Iran JO Jordan LB Libanon PS Det besatte palæstinensiske område SA Saudi Arabien Asien (Øvrige) AZ Aserbajdsjan BD Bangladesh CN Folkerepublikken Kina GE Georgien HK Hongkong ID Indonesien IN Indien JP Japan KH Cambodia KP Den Demokratiske Folkerepublik Korea KR Republikken Korea KZ Kasakhstan LA Den Demokratiske Folkerepublik Laos LK Sri Lanka MM Myanmar MO Macao MY Malaysia NP Nepal PH Philippinerne PK Pakistan SG Singapore TH Thailand TJ Tadsjikistan TM Turkmenistan TW Taiwan VN Vietnam Australien, Oceanien og andre områder AU Australien CC Cocosøerne FJ Fijiøerne GU Guam KI Kiribati MH Marshalløerne NZ New Zealand PG Papua Ny Guinea TF De franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean TV Tuvalu UM Mindre øer fjernt fra USA WS Samoa Z1 Uoplyste lande Udenrigshandel 1. halvår side 9

10 Metode og kilder I dette afsnit præsenteres de metoder som denne publikation er udarbejdet ud fra, samt de kilder, der er brugt. Indsamlingen af udenrigshandelsstatistiske oplysninger varetages af Grønlands Selvstyrets Toldfunktion beliggende i Aalborg. Dette fremgår af nedenstående oplysninger: Grønlands import: Fra det danske udførselssystem trækkes oplysninger om Danmarks eksport til Grønland. Grønlands Selvstyrets Toldfunktion indsamler oplysninger om Grønlands import fra andre lande via Danmark i de tilfælde, hvor der ikke afgives fuldstændige eksportoplysninger i Danmark (transit for udenlandsk, herunder grønlandsk regning). Grønlands eksport: 1. Grønlands Selvstyrets Toldfunktion indsamler oplysninger om al eksport til varemodtagere i andre lande end Danmark, samt om eksport med skib til varemodtagere i Danmark af de vigtigste grønlandske produkter. Det drejer sig om varer henhørende under Toldtariffens kapitler: 2, 3, 5, 15, 22, 23, 25, 26, 41, 43 og Oplysninger om eksport til danske varemodtagere trækkes fra det danske import-system, som Grønlands Selvstyrets Toldfunktion ikke indsamler oplysninger om. Danmarks Statistik fremsender de detaljerede opgørelser om Grønlands udenrigshandel til Grønlands Statistik, der på baggrund heraf udarbejder nærværende statistik. Grønlands udenrigshandel udarbejdes ud fra samme principper som anvendes ved Danmarks Statistik. For nærmere oplysninger om opgørelsesmåder mv. henvises til publikationen Udenrigshandel og Betalingsbalance Kilder og metoder 2015 fra Danmarks Statistik. Varegruppering Udenrigshandelsstatistikken opgøres på grundlag af vareopdelingen i EU s Kombinerede Nomenklatur (KN). Ved offentliggørelser anvendes desuden varegrupperingen efter FN s Standard International Trade Classification (SITC). Derudover grupperes importen efter anvendelse opdelt efter FN s Broad Economic Categories (BEC), mens eksporten grupperes efter produktionsgrene (KONJ), der er defineret på grundlag af SITC.

11 Ved anvendelse af SITC-nomenklatur grupperes varer efter forarbejdningsgrad, herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Den første udgave af SITC er fra Den seneste revision (SITC, Rev.4) blev foretaget i En vares forarbejdningsgrad er bestemmende for, hvorledes denne vare placeres i den hierarkiske klassifikation. Ud over EU s kombinerede nomenklatur (KN) og SITC-nomenklaturen er importen inddelt efter anvendelse, som med visse undtagelser er baseret på BECnomenklaturen. Den første udgave af BEC blev udarbejdet i Den seneste revision (BEC, Rev. 2) blev fortaget i BEC klassificerer importen inden for syv anvendelsesområder og under hver af disse et antal varegrupper. BEC er baseret på SITC-nomenklaturen, hvilket vil sige at varenumre med samme SITC-nummer som hovedregel også kan henføres til samme anvendelseskategori i BEC-nomenklaturen. Ved anvendelse af KONJ opdeles eksporten efter produktionsgrene. KONJ omfatter 8 hovedgrupper og under hver af disse et vist antal varegrupper. Det bemærkes at KONJ som BEC er defineret på grundlag af SITC nomenklaturen. Opgørelsesprincipper for transport Import og eksport er opgjort på to forskellige måder, CIF og FOB. Disse begreber dækker forskellige krav om afholdelse af visse omkostninger i forbindelse med transporten af en vare, hvilket fremgår af nedenstående: Værdien af udenrigshandlen offentliggøres som den såkaldte statistiske værdi. For importens vedkommende er det værdien af varen ved den grønlandske grænse eller havn inklusiv de tjenesteomkostninger, der er forbundet med leveringen af varen frem til den grønlandske grænse, fx transportomkostninger og forsikring. Denne værdi kaldes for cif værdi (cost, insurance and freight). For eksportens vedkommende er det ligeledes værdien af varen ved det grønlandske udførselssted inklusiv de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførelsesstedet på den grønlandske grænse eller havn. Denne værdi kaldes for fob værdi (free on board). Beregning af eksportværdi for visse fiskearter Fangstmængde for lodder, blåhvilling, sild og makrel er indhentet fra fiskerilicenskontroller. Prisen for lodde er fastsat til 2 kr. pr. kilo og aftagelandet forudsættes at være Island, øvrige er sat til gennemsnitlige kilopris fra Danmarks Statistik. Der har ikke været andre arter i 2. kvartal 2017 som kræver andre kilder. For beregning af eksportværdier for 2016 og tidligere henvises til metode afsnittet i årspublikationer. Udenrigshandel 1. halvår side 11

12 Foreløbige tal Tallene i denne offentliggørelse er betegnet som foreløbige. Grønlands Statistik arbejder for tiden med en tilpasning af Grønlands nationalregnskab og betalingsbalance til de nyeste internationale retningslinjer, hvad der kan medføre ændringer i den hidtidige opgørelse af værdien af im- og eksport af varer og tjenester. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, hvor meget eller hvordan varehandelsstatistikken vil blive påvirket af revisionen. Denne publikation indeholder desuden mindre reviderede tal af tidligere offentliggørelser. Udenrigshandel 1. halvår side 12

13 PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Aviak L. Nielsen alan@stat.gl Udenrigshandel Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@stat.gl