Tilsynsførendes beretning. Skoleåret

Transkript

1 Tilsynsførendes beretning Skolekode Skoleåret Ifølge friskoleloven 9 skal den tilsynsførende føre tilsyn med elevernes standpunkt i fagene dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Endvidere skal undervisningen inden for hvert af de fagområder, som skolens fagkreds naturligt kan opdeles i, overværes d.v.s. de naturfaglige fag (fysik/kemi, biologi, natur/teknik), de praktisk-musiske (håndarbejde, musik, billedkunst) og de humanistiske (historie, samfundsfag, psykologi). Derudover skal der naturligvis reserveres tid til drøftelse af undervisningsplaner med de involverede lærere og af den overværede undervisning med skolens ledelse, som det kræves i bekendtgørelsen. Hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen er tydeligvis en vag formulering og vanskeligt at definere, men jeg forsøger ud over at have kendskab til folkeskolens relevante bekendtgørelser at holde mig godt orienteret om udviklingen i folkeskolen og den aktuelle skolepolitiske debat i pressen. I skoleåret har jeg besøgt skolen fire dage, d. 15. og 22. januar 2013 og d. 14. og 15. marts Jeg har overværet undervisning i dansk (9. klasse), tysk (8. klasse), fysik/kemi (8. klasse), matematik (1. klasse), dansk (5. klasse), geografi (6. klasse), historie (5. klasse), billedkunst (2. klasse), dansk (1. klasse), musik (3. klasse), engelsk (4. klasse), dansk (8. klasse), biologi/geografi (4. klasse), samfundsfag (9. klasse) engelsk (9. klasse) og matematik (6. klasse). Som det fremgår har jeg bestræbt mig på at overvære undervisning i næsten samtlige klasser og fag. For hver af de overværede lektioner har jeg gjort notater om emne og forløb og i næsten alle tilfælde drøftet den faglige og pædagogiske planlægning og

2 gennemførelse af timen med læreren, og sammenfattende kan jeg konstatere, at undervisningen overalt har været solid og velforberedt, i mange tilfælde endda særdeles god. Undervisningsmidlerne har i alle tilfælde været såvel velegnede og aktuelle som i absolut pæn stand. Jeg kan i alle tilfælde betegne undervisningen som værende absolut på højde med folkeskolebekendtgørelsens krav og hvad der normalt kræves i folkeskolen. Herefter nogle eksempler på den høje undervisningsstandard, der kendetegner skolen. I fysik i 8. klasse er læreren som det er reglen på skolen i klasseværelset, da klokken ringer og venter uden en lyd, til eleverne hurtigt er på plads og klar. Det nye emne præsenteres: Newtons love. De tre love gennemgås med illustrationer og formler på tavlen: 1. lov, inertiens lov, 2. lov, loven om acceleration og 3. lov om aktion og reaktion. Den teoretiske gennemgang efterfølges af praktiske forsøg - det hele fuldstændig klart og så letfatteligt, som det er muligt uden at gå på kompromis med den faglige virkelighed og med inddragelse af eleverne i et tempo, så alle er med. Der er fuld koncentration og en behagelig og ustresset stemning. Eleverne har tydeligvis stor respekt for deres lærers faglige og menneskelige kvaliteter. Timen afsluttes med Newton-relevante øvelser i gymnastiksalen. En særdeles vellykket time. I matematik i 1. klasse er tabellerne på programmet. Klassen behersker allerede de første fem, og alle får enkeltvis lejlighed til at demonstrere en selvvalgt tabel, og den, der forbavsende nok kan 19-tabellen, roses men ikke mere end den, der kan 5-tabellen. Alle tager 9-tabellen i kor, og af de sidste fire, der skal læres, indøves nu 8-tabellen som den letteste. Den skrives på tavlen, og princippet ( 2 mindre for hvert trin opad i tabellen: 8, 16, 24 o.s.v.) forklares. Derefter fjernes først ét, dernæst to og til sidst alle tallene undtagen ét. D.v.s. at det bliver en leg og en konkurrence, og i løbet af få minutter er tabellen lært og stoltheden stor. Læreren styrer klassen med smittende energi, godt humør, venlighed og autoritet. Derefter lærer eleverne om lige og ulige tal ved at iagttage billeder i matematikbogen: en gade med huse med lige og ulige husnumre, og til sidst introduceres de nye typer af

3 opgaver, som eleverne arbejder med resten af timen. Pædagogikken kan lyde nem og simpel, men kræver i virkeligheden nøje planlægning, fin fornemmelse for elevernes niveau og stor energi, for der nås meget på denne time, og eleverne synes tydeligvis, at det er sjovt. FILM-X, Det Danske Filminstitut, er et interaktivt filmstudie, der giver skoleelever mulighed for at eksperimentere med filmproduktion og lære forskellige filmiske virkemidler at kende. Her havde 5. klasse været på besøg weekenden inden mit besøg. Det havde tydeligvis været en stor succes. Eleverne havde selv produceret de forskellige kortfilm lige fra idé, manus, fotografering og instruktion til klipning, naturligvis med hjælp fra studiets fagfolk. Jeg var imponeret af resultaterne ( Stationen, den øde perron), Det øde Hus, og skovvej ), som blev præsenteret af de respektive grupper og efterfølgende diskuteret med læreren som kompetent ordstyrer. Både idéerne, dialogerne og instruktørernes originalitet var på et fint niveau i forhold til klassetrinet. Som oplæg til filmene blev der fokuseret på vigtige begreber som hoved- og bipersoner, genrer, temaer, budskaber, forskellige filmiske virkemidler m.fl. Projektet har helt tydeligt skærpet elevernes evne til kritisk iagttagelse både visuelt og sprogligt. Et fint initiativ! Musiktimen i tredje klasse bød på god variation. Klassen forberedte et besøg i Musikkonservatoriets Koncertsal i København med Sjællands Symfoniorkester. Det drejede sig om en gennemgang af instrumentgrupperne, i denne time slagtøjsinstrumenterne. Sigurd Barretts sang om symfoniens instrumenter blev sunget til lærerens akkompagnement. En lille historie om slagtøj blev læst, derefter en lytteøvelse med afspilning af Champagnegaloppen og et nummer af Safri Duo, to velvalgte numre i denne sammenhæng. Til sidst klassens sang, som klassen selv har produceret både musik og tekst til med professionel assistance. Timen bød også på en sangleg med fysisk aktivitet. En time med stor variation, god planlægning og gode idéer. Bliver man voldelig af at se computerspil?, Påvirker medierne valgresultater? og mange andre særdeles aktuelle spørgsmål indgik i diskussionen om kapitlet Mediernes magt i samfundsfag i 9. klasse.

4 Lærebogen Samfundsstudier grundbog til samfundsfag i klasse er naturligvis på ganske få år forældet på flere områder. Men dette udnyttes særdeles dygtigt af læreren til en disciplineret diskussion på et højt niveau: hvad mangler i forhold til den aktuelle mediesituation, som jo har de unges store interesse, og som de ved meget om? Man diskuterer internet, forældede statistikker, avisernes tilbagegang m.m. Læreren har en imponerende føling med elevernes verden og en omfattende og præcis viden om det historiske perspektiv. Han tager hele tiden kritisk stilling til elevernes indlæg, men uden at nedgøre nogen, og diskussionen inspireres af hans mange morsomme og rammende eksempler. Ikke sært, at han nyder stor respekt fra eleverne. I det forgangne år har den skolepolitiske debat hovedsagelig drejet sig om helhedsskolen og nytten af den foreslåede udvidelse af undervisningstiden. I et interview (Politiken ) i anledning af offentliggørelsen af to store undersøgelser ( Timss 2011 og Pirls 2011 Trends in international Mathematics and Science Study og Progress in International Reading Literacy Study) siger professor Peter Allerup (Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet), at de faktorer, som politikere kan pille ved, overraskende nok ikke ser ud til at have nogen effekt. Han tænker her f. eks. på klassestørrelse, skolestørrelse, samlet undervisningstid og brug af linjefag. Han taler positivt om mulighederne med en pædagogisk engageret skoleleder, et godt pædagogisk råd, en interesseret forældrekreds i en skolebestyrelse hvis der diskuteres didaktiske spørgsmål. Men hans hovedpointe er lærerne som den afgørende faktor. Han tillægger her den evalueringskultur, der startede for omkring otte år siden, en afgørende betydning. Den har fået lærerne til at evaluere deres egen undervisning, men selvfølgelig også eleverne. Et citat fra slutningen af interviewet: Når læreren føler, at evaluering er et arbejde, så vender han tilbage til de enkelte elever. Vi har jo krav om individualiseret undervisning og en høj grad af inklusion, så alt andet lige skal lærerne op at stå på nogle dupper, hvor de både kan sætte sig ind i og forstå en større spredning på eleverne. Og det, tror jeg, har skærpet deres opmærksomhed, og det har langsomt udviklet en ekspertise til at gøre noget. Og fordi de gør noget, kalder jeg dem for det sorte stof.

5 Både denne vægtning af lærerens faglige og didaktiske kvaliteter og den engagerede ledelse harmonerer godt med denne skole. Da det jo er den tilsynsførendes udtrykkelige pligt at føre tilsyn med elevernes faglige standard, finder jeg det naturligt at nævne skolens særdeles fornemme placering i forhold til Køge Kommunes grundskoler og dens topplacering blandt alle landets grundskoler i matematik og fysik. Helge Dirks Hansen