Naturens rige Planstrategi 2015 Oplæg til revision af kommuneplanen

Transkript

1 Retur Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensensvej Ringkøbing land.by.kultur@rksk.dk Naturens rige Oplæg til en Byrådet vedtog den 12. maj I planstrategien præsenterer byrådet sit bud på retningen for de kommende års udvikling sammen med en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Planstrategien er også byrådets oplæg til revision af kommuneplanen. Emnerne for revisionen er nærmere beskrevet i Planstrategien. Omdrejningspunktet for den kommende revision af kommuneplanen er, at kommuneplanen skal skabe rammerne for at visionen og planstrategien kan realiseres. Planstrategien har været fremlagt til høring fra den 22. maj til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighed i forhold til kommuneplanrevisionen. Den 6. oktober 2015 behandlede byrådet de indkomne bemærkninger til Planstrategien og en. Byrådet besluttede, at de indkomne bemærkninger ikke giver anledning til at ændre i Planstrategien. De indkomne bemærkninger og byrådets nærmere kommentarer hertil kan ses på Her kan planstrategien og filmene også ses. Sagsbehandler Camilla Riser Myrvig Direkte telefon E-post camilla.riser.myrvig@rksk.dk Dato 23. oktober 2015 Sagsnummer B Med venlig hilsen Ringkøbing-Skjern byråd Iver Enevoldsen Borgmester Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Januar 2012

2 Klagevejledning Afgørelsen kan i henhold til Planlovens (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) 58, stk. 1, pkt. 4 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klageberettigede er enhver med retslig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, se 59 i Planloven. Klagefrist Klagefristen udløber den 20. november Klageprocedure Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Naturog Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du kan logge på disse hjemmesider med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Søgsmål Afgørelsen kan prøves ved domstolene. Sag til domstolene skal anlægges inden 6 måneder, efter afgørelsen er offentliggjort.

3 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. 1 Thue Amstrup- Jørgensen Formand Birkhøjen Hinnerup Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit Forretningsudvalget under Sammenslutningen af Sommerhusgrundejerforeninger på Holmslands Klit har med interesse læst Byrådets forslag til. Vi har med særlig interesse bemærket, at omdrejningspunktet for planstrategien er Byrådets vision: "Naturens Rige", hvor naturen er kilde til det gode liv og til at skabe vækst. Det fremgår af planstrategien, at Byrådet ønsker at inddrage befolkningen og erhvervslivet i realisering af planstrategien baseret på visionen: "Naturens Rige". Vi har som sommerhusejere en stor interesse i kommunens udvikling, en interesse som vi også mener retter sig den anden vej. Turisterhvervet er en vigtig indtægtskilde for kommunens erhvervsliv, og sommerhusene er den indkvarteringsform, som et meget stort flertal af turisterne foretrækker, når de besøger kommunens område. Vi ser sommerhusene som en væsentlig brik i kommunens erhvervspolitik og fremtidige udvikling. Vi vil gerne indgå i en konstruktiv dialog med Byrådet og kommunens forvaltninger og dermed bidrage til at realisere visionerne i. Ingen Med ; Naturens rige ønsker Byrådet at styrke relationer mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger, ildsjæle borgere og kommune for at skabe innovation og udvikling. Visionen Naturens rige og Planstrategi 2015 vil blive realiseret blandt andet via Byrådets politikker og de mange indsatser i politikkerne, samt via de mange konkrete projekter som løbende igangsættes på eget initiativ af borgere, det lokale foreningsliv og de mange aktive ildsjæle. Sommerhusejerne opfordres fremadrettet til fortsat at være aktive medspillere og positive ambassadører i den fortsatte udvikling af turismen i kommunen, samt fortælle den gode historie om Naturens rige i og uden for kommunens grænser. I forhold til det konkrete spørgsmål, ser byrådet sommerhusejerne både som: turister i deres egne sommerhuse og som aktive medspillere i den fortsatte udvikling af turismen i kommunen. Byrådet ser det ikke som enten/eller. Derfor opfordres sommerhusejerne også til at pege på nye 1

4 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. udviklingsmuligheder og på eget initiativ igangsætte nye lokale projekter, som kan være med til at realisere Visionen Naturens rige og, og dermed være med til at fremme kommunens turismeudvikling. 2 Lisbeth Hansen Langelinie Alle København K liliha@erst.dk Energi-, Forsyningsog Klimaministeriet Erhvervsstyrelsen har den 21. maj 2015 modtaget fra plansystemdk@nst.dk angående ovennævnte og skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinje, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinje. Ud over Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. En liste med radiokædeoperatører er indtil videre tilgængelig på hjemmesiden - på dette link: På dette link er der vejledning i at undersøge, om der skulle være en radiokæde i det pågældende område samt generel information om radiokæder: Ingen Byrådet vil bestræbe sig på at involvere væsentlige interessenter herunder sommerhusejerne i relevante projekter og initiativer som kommunen igangsætter fremadrettet. Byrådet vil fungere som en sparringspart og vil hjælpe relationer og samarbejder på vej, både internt i kommunen, men også i et regionalt perspektiv. I forbindelse med den konkrete planlægning herunder vindmølle lokalplaner mv. bliver radiokæde operatører hørt. 3 Poul Holst Johansen Danmarks Naturfrednings forening Ringkøbing- Skjern afdelingen 1. Byrådet har givet planstrategien den overordnede titel Naturens rige. Det anføres, at naturen i kommunen er unik og at der skal passes på den, så det unikke og kvaliteterne bevares og udvikles. Men samtidig er det et gennemgående træk i strategien, at naturen betragtes som en vækstressource, som skal anvendes. For at skille os ud skal vi være endnu mere aktive og kreative i vores brug af naturen som udviklingspotentiale. Vandet, fjordene, landskaberne og dyrene skaber masser af Ingen Pkt. 1 Byrådet ønsker at benytte og beskytte naturen som vores skatkammer. Vi skal passe på naturen, så det unikke og kvaliteterne bevares og ud- 2

5 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. muligheder for erhverv og for unikke naturoplevelser. Og for at opnå dette skal rammerne udfordres. Vi skal vise galskab og vende tingene på hovedet. Vi skal udfordre lovgivningen, så der bliver rum til, at vi selv og andre investerer i vores område. Det ser altså ud til, at Byrådet ønsker at gøre op med den lovgivning om planlægning og naturbeskyttelse, som er grundlaget for kommuneplanlægningen. Der ses fuldstændigt bort fra, at den vigtigste opgave i kommuneplanlægningen er at afveje de mange forskellige og i mange tilfælde modstridende - interesser der er i udnyttelsen og beskyttelsen af vore fysiske omgivelser. Der tages ikke højde for, at en fri adgang til investering i og udnyttelse af naturen uundgåeligt vil forringe det naturgrundlag, som med det rette værdsættes højt andre steder i strategien. Der skrives således for lidt om, at det åbne land omfatter vigtige landskabelige og kulturhistoriske værdier og levesteder for værdifulde plante- og dyresamfund, og at disse har afgørende betydning for kommunens bosiddende befolkning og dens friluftsliv, og bør beskyttes både af nationale og lokale hensyn. Og der mangler åbenbart en erkendelse af, at bevarelse af natur og landskab forudsætter en fortløbende indsats i form af begrænsninger i mulighederne for ny bebyggelse og anlæg, formindskelse af miljøpåvirkninger, overvågning, genopretning og pleje af naturen. vikles. Det handler om balancen mellem at benytte og beskytte. Naturen er i centrum i kommunens vision, og for at fremme den biologiske mangfoldighed gennemfører vi naturgenopretningsprojekter. I de værdifulde naturområder prioriterer vi hensynet til et mangfoldigt dyre- og planteliv særligt højt. Der henvises til Kommuneplan , hvor det åbne land er nærmere beskrevet herunder: Natur Landskab Større sammenhængende landskaber Kulturarv og kulturmiljøer Mv. 2. Der er heller ingen overvejelser om, at tekniske anlæg og infrastruktur har afgørende og som regel negativ betydning for bevarelsen af de værdifulde landskaber og kulturhistoriske værdier. Der er som regel tale om store anlæg med vidtrækkende konsekvenser. Pkt. 2 Der henvises til gældende kommuneplan eksempelvis: Afsnittet Kulturarv og kulturmiljøer retningslinje 3: Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre, der vil fremstå i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer, skal der vises særlige hensyn overfor disse områders karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. 3

6 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. Afsnittet Landskab retningslinje 1 og 2: I bevaringsværdige landskabsområder (se kort) tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt, hvorfor ønsker om etablering af byggeri og anlæg samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Inden for de overordnede landskabstyper skal etablering og tilpasningen af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen så vidt muligt ske under hensyntagen til landskabets karakteristika. Afsnittet Biogas retningslinje 2: Ved planlægning af lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber: Det enkelte anlæg skal i forhold til dimensioner, materialer, farver med videre, udformes under hensyntagen til naturog landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber. Afsnittet vindmøller mål 5: Det er Byrådets mål, at tage 4

7 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. landskabelige hensyn, herunder at friholde de mest spektakulære og sårbare landskaber for vindmøller samt at minimere påvirkningen af kulturhistoriske værdier. 3. Lokaliseringen af f.eks. vindmøller, solcelle- og biogasanlæg bør ikke ske som hidtil ved behandling af enkeltsager men som led i den sammenfattende planlægning, som kommuneplanen gerne skulle være udtryk for. 4. Der bør fokuseres på, at det åbne land fortsat er udsat for forringelser i form af bebyggelse og anlæg, og en væsentlig forurening, ikke mindst fra landbruget og trafikken, og at beskyttelsen af vandmiljøet som foreksempel Ringkøbing fjord og af hederne og de øvrige beskyttede naturtyper vanskeliggøres ved en ensidig fokusering på en øget erhvervsmæssig udnytte af det åbne land. 5. Hertil kommer en stor del af hederne og engene i kommunen er ved at forsvinde som følge af tilgroning og manglende pleje. 6. Det anføres, at naturen er det vigtigste grundlag for kommunens udvikling. Det bør dog ikke glemmes, at det for hovedparten af erhvervslivet er mindst lige så afgørende, at kunne investere og udvikle sig i områder planlagt til formålet med gode infrastrukturelle og miljømæssige rammer. Det bør derfor planlægges for, at der i byerne kan tilbydes de fornødne arealer til erhvervsudviklingen. Pkt. 3 Pkt. 4 Pkt. 5 Byrådet er opmærksom på problematikken og arbejder på at foranledige pleje af de 3 beskyttede områder i kommunen. Pkt. 6 Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at få erhverv, der er etableret i tiloversblevne landbrugsbygninger i det åbne land, til at flytte til byernes erhvervsområder, når de bygningsmæssige rammer bliver for snævre. Det kan vise sig betydeligt dyrere for den enkelte virksomhed (og for samfundet) at sikre sig acceptable forhold mht. forsyning (veje, vand, it, el m.m) og afledning af spildevand og fast affald ved en tilfældig udbygning i det åbne land end i en planlagt bymæssig vækst. 7. Det anføres, at vi tager udgangspunkt i områdets erhvervsmæssige styrkepositioner landbrug og fødevarer, turisme, produktionsindustri og energi den grønne satsning. Dem skal vi skabe indsatser for og udvikle og styrke samspillet mellem dem, så vi skaber grøn vækst. Det fremgår ikke, hvad den grønne vækst indebærer. De nævnte erhvervsgrene er Pkt. 7 5

8 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. jo ikke i sig selv garanter for grøn vækst. Byrådet bør tage stilling til om grøn vækst skal måles på mindre forurening af naturen, sundere fødevarer, renere luft, mindre forbrug af ressourcer og energi eller andet, og det bør munde ud i krav til de forskellige erhverv. DN kan anbefale af begrebet Grøn Vækst bl.a. koncentrerer sig om energibesparelser både i det offentlige og private byggeri, bedre isolering af eksisterende og nyt byggeri, om etablering af solvarme, og større centrale biogasanlæg, varmegenbrug, bedre el- udnyttelse herunder i biler, omstilling fra individuel biltrafik til kollektiv trafik og cykel/gangtrafik. Derimod bør der være tilbageholdenhed med etablering af nye vindmølleparker og solcelleanlæg, som ofte medfører store landskabelige forringelser. 8. Det anføres, at naturen og livet i og omkring vores byer og landsbyer spiller en central rolle i mange borgeres liv. Mulighederne for et liv i balance tæt på naturen skal styrkes. DN skal opfordre til, at de tiltag til udlæg af bynær natur, der er taget i den gældende kommuneplan og senest i planen for Ringkøbing K, fortsættes i den kommende planlægning, men skal fraråde at der gives mulighed for byudvikling og nye områder med fritidsbebyggelse mv. i værdifulde landskaber, og for nyt byggeri i det åbne land ud over de for landbruget nødvendige produktionsbygninger i tilknytning til eksisterende bygninger. 9. DN kan anbefale at der i kommuneplanen angives, hvordan det hidtidige arbejde med etablering af stier, forbedringer af adgange til strande, kommunens skove og andre seværdigheder, støtte til kulturelle aktiviteter, information og formidling kan fortsættes. Pkt. 8 videre arbejde Pkt. 9 4 Svend B. Neess Nordmarken Ringkøbing Holmsland Sogneforening Bosætningsudvalget Vedrørende, Oplæg til en Der henvises til byrådsbeslutningen af den 12. maj 2015 og til den udsendte opfordring af 18. maj 2015 om en og muligheden for at fremkomme med forslag og bemærkninger til i perioden 22. maj til 7. august 2015 eventuelt via link Ingen Der fremsendes hermed på vegne af Holmsland Sogneforening forslag til ændring af bestående rammeområder samt til ny udlæg af tidligere perspektivområder og rammebelagte områder i lokalcenterbyen Kloster. Vi vil indledningsvis gerne præcisere nogle af de årsager, vi finder helt afgørende for den udlagte centerby på Holmsland. Forudsætningen for en levedygtig lokalcenterby er efter vores mening, en landsby med et tilstrækkeligt bredt serviceudbud, som i et tæt samspil 6

9 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. med aktive borgere og gennem deres kompetencer og sociale løfteevne har dokumenteret en vilje til en fortsat selvstændig udvikling med et synligt fokus på områdets kultur og naturværdier. Lokalcenterbyen Kloster 1. Vores forslag drejer sig mere konkret om, at vi ønsker at få fjernet eller lempet den meget snævre bymidteafgrænsning. 2. Det skal på sigt give mulighed for en udflytning af dagligvarebutikken, der er uhensigtsmæssigt placeret og desuden forhindrer en frilægning af Ny Sogn kirke og de tilhørende kirkeomgivelser. 3. Vi ønsker derudover udlagt et nyt boligområde syd for Røjklitvej, matr. Nr. 2n, der er beliggende op til det bebyggede areal ved Nordmarken (lokalplan 76). Området omfatter ca. 2,5 ha og har hidtil været udpeget som perspektivområde. Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt Tilsvarende har vi et ønske om at få udlagt et nyt opdelt rammeområde ved den nuværende vandværksgrund på Klostervej (26er019 ). Når vandværksparcellen ikke længere skal anvendes til sit oprindelige formål, finder vi det formålstjenligt, at dette område, som er beliggende i umiddelbar tilknytning til anden eksisterende bebyggelse kan udbygges (areal ca. 1,5 ha) og efterfølgende udlægges som blandet bolig og erhvervsområde med mulighed for en samtidig særskilt udpegning af et delområde (ca. 0,5 ha) til butiksformål. 5. Rute 15, landevejen mellem Ringkøbing og Hvide Sande Der bør snarest iværksættes en forundersøgelse af landevejsstrækningen mellem Ringkøbing og Hvide Sande, med henblik på en kortlægning af de konsekvenser en udbygning af landevejen vil få for beboerne langs strækningen og for de daglige brugere, herunder hvordan de sæsonbestemte spidsbelastningsperioder løses bedst muligt. Inden der træffes bindende beslutninger om en mulig vejudvidelse, bør der ud over forundersøgelsen tilvejebringes en VVM-undersøgelse af et udbygningsforslag, selv om det lovgivningsmæssigt ikke er et krav ved kommunevejsprojekter. Pkt. 4 Pkt. 5 Rute 15 stopper formelt i Søndervig. Kommunen omtaler dog det samlede stykke vej imellem Ringkøbing og Hvide Sande som en strækning. Og at der er ønske om at denne strækning udvides. Vedrørende en forundersøgelse af strækningen, så har Hvide Sande Havn som tovholder for flere virksomheder i området, ansøgt om en statslig medfinansiering af en forundersøgelse via en statslig Havnepakke. Havnepakken skulle have været forhandlet i folketinget før sommer- 7

10 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. ferien, men valget stoppede disse forhandlinger og de forventes først genoptaget til efteråret Kommunen har garanteret for den lokale egenbetaling og det lokale engagement forventes at udløse statslig medfinansiering. Forundersøgelsen af strækningen imellem Hvide Sande og Ringkøbing forventes derfor at være på vej, men tidsplanen kendes endnu ikke. En forundersøgelse skal give overblik omkring den nødvending udbygning, forhold omkring natur og beskrive konsekvenserne for naboerne til den mulige vejudbygning. Herunder også de sæsonbetonede belastninger af vejen. Hvorvidt det bliver nødvendigt med en VVM-undersøgelse af projektet, må afvente resultatet af forundersøgelsen. 5 Berit Ærø Bollerup Toftevej Skjern Bollerupnielsen@mail.dk Bølling sogneforening 6. Vi ser det som et særskilt problem, at der i lange perioder i højsæsonen hersker en betydelig sikkerhedsrisiko omkring tilslutningsforbindelsen mellem Klostervej og Søndervig Landevej. Vedrørende oplæg til Cykelsti der forbinder Bølling med Skjern. Fra kildevej og til rundkørslen med ægget. Det vil give et gevaldigt løft i vores lokalområde med denne forbindelse. Ingen Pkt. 6 Byrådet er opmærksom på problematikken omkring Klostervej og Søndervig Landvej krydset. Krydset er medtaget i kommunes langsigtede trafiksikkerhedsplan. Pkt. 1 Kommunen er netop ved at opdatere stiplanen og ønsket om en cykelsti fra Kildevej til Skjern indgår i denne plan. Vi kan desværre ikke sige noget om hvornår cykelstien vil blive lavet. 8

11 med oplæg til en byrådets vurdering af bemærkningernes planstrategien og arbejdet med at revidere kommuneplanen med oplæg til en har været fremlagt til offentlig høring fra den 22.maj 2015 til den 7. august Samtidig har der været afholdt foroffentlighedsfase i forhold til en. 2. Byfornyelse i form af ny asfalt i og omkring Bølling, samt ved byens pladser. Pkt. 2 Vedrørende ny asfalt. Kan vi oplyse at det indgår i en løbende prioritering af kommunes veje. Og vi kan pt. ikke sige noget om hvornår det er vejene i jeres områder, der trænger mest til ny asfalt. Kommunen har i øjeblikket ingen plan om at lave byfornyelse af veje eller pladser i Bølling. 3. Beplantning/beskæring af træer/buske mv. Pkt. 3 Kommunen er i disse år tilbageholdende med at lave nye beplantninger på grund af den økonomiske situation. Såfremt der er beplantninger der trænger til beskæring. Må I meget gerne melde det ind via Giv et praj på kommunens hjemmeside. 4. Sidst men ikke mindst, at få nedrivningspuljen i gang i vores by, det ser rigtig skidt ud for byen, også i de kommende år. Så et besøg/rundtur i landsbyen ville gøre underværker. Så vi i samarbejde (kommunesogneforeningen) kan vurdere hvilke huse der skal tages i betragtning. Pkt. 4 9