Folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland"

Transkript

1 BRIEF Folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland Af Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlagskaptajn, ph.d. Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 BRIEF Folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland Af Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlagskaptajn, ph.d. Institut for Strategi, Forsvarsakademiet.

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser København marts 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Fung. Chef for Institut for Strategi, Michael Jedig Jensen, Major & militæranalytiker Layout: FAK ISBN: Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Indhold 1. INDLEDNING KONFLIKTEN MELLEM UKRAINE OG RUSLAND ET OVERBLIK KONFLIKTEN MELLEM UKRAINE OG RUSLAND Lovligheden af russisk politisk pres og trusler mod Ukraine Lovligheden af russisk tilstedeværelse på ukrainsk territorium Ukraines ret til selvforsvar jus ad bellum Den internationale væbnede konflikt og krigens folkeret jus in bello Russisk besættelse af ukrainsk territorium Lovligheden af russisk støtte til oprørerne Lovligheden af de russiske nødhjælpskonvojer Lovligheden af Ruslands annektering af Krim INTERVENERING FRA TREDJE PART Om retten til at intervenere i den internationale konflikt Betydningen af Ukraines samarbejde med NATO OPSUMMERING OG AFRUNDING

5 1. INDLEDNING Konflikten mellem Ukraine og Rusland er ikke alene blevet set som en tilbagevenden til Den Kolde Krig; den har også for alvor udfordret den internationale retsorden, som FN-pagten fra 1945 bygger på. Det er specielt Ruslands annektering af Krim, der har vakt opsigt. Årsagen er, at det siden 2. Verdenskrig er første gang, at en europæisk stat angiveligt har anvendt magt til at erobre nyt territorium. Formålet med dette brief er at beskrive de folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland med henblik på at opnå en bedre forståelse af denne udfordring af den internationale retsorden. Konflikten indeholder også en række politiske aspekter, men de vil kun blive behandlet, i det omfang de naturligt hænger sammen med de retlige problemstillinger. Det er i beskrivelsen heraf ikke et mål i sig selv at tage stilling til, om konfliktens parter har handlet lovligt eller ej, idet vurderingen af dette vil afhænge af de faktuelle omstændigheder, som ofte vil være bestridte. F.eks. benægter Rusland, at der har været russiske styrker på ukrainsk territorium, mens Ukraine og NATO omvendt hævder, at det er tilfældet. 1 Briefet sigter mod at orientere den brede offentlighed og er derfor af populærvidenskabelig karakter. Det fokuserer således kun på de væsentligste emner og går ikke i dybden med alle aspekter af de retlige problemstillinger. Disse vil for den interesserede i begrænset omfang blive uddybet i noter og tekstbokse. Det skal også understreges, at flere problemstillinger i folkeretten er omstridte eller åbne for fortolkning, og forskellige stater og eksperter er uenige om, hvad der bør gælde. Det vil derfor altid være muligt at finde andre opfattelser af, hvad der bør gælde med hensyn til de retlige problemstillinger i forbindelse med denne konflikt. En sådan uenighed om, hvad der bør være gældende ret, vil blive nævnt, hvor dette vurderes som væsentligt. 2. KONFLIKTEN MELLEM UKRAINE OG RUSLAND ET OVERBLIK Konflikten mellem Ukraine og Rusland indeholder flere aspekter, som ud fra et folkeretligt perspektiv må holdes adskilt. Det udelukker ikke, at de politisk set kan have en fælles kerne. Dertil kommer, at der internt i Ukraine er en konflikt mellem det ukrainske styre og oprørerne i den østlige del af landet. Dette brief omhandler alene den internationale konflikt mellem Ukraine og Rusland, mens den interne konflikt i Ukraine behandles i et separat brief. Ligeledes behandles aspekter vedr. krigsforbrydelser i et separat brief. (1) Se f.eks. artikel i Berlingske Tidende fra 24. september 2014: NATO: Rusland trækker tropper ud af Ukraine; link: downloadet 24. september 2014 kl

6 Forsvarsakademiet 3. KONFLIKTEN MELLEM UKRAINE OG RUSLAND Konflikten mellem Ukraine og Rusland indeholder fra et folkeretligt synspunkt fem overordnede problemstillinger: Lovligheden af russisk politisk pres og trusler mod Ukraine Lovligheden af russisk tilstedeværelse på ukrainsk territorium Lovligheden af russisk støtte til oprørerne Lovligheden af de russiske nødhjælpskonvojer Lovligheden af Ruslands annektering af Krim Lovligheden af russisk politisk pres og trusler mod Ukraine Fælles for den overordnede konflikt mellem Ukraine og Rusland gælder det generelle forbud mod magtanvendelse mellem stater i FN-pagtens artikel 2, stk. 4: Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med Forenede Nationers formål. 2 Selvom teksten ikke siger det eksplicit, må kerneområdet for denne bestemmelse antages at omhandle brugen af væbnet magt, altså anvendelsen af militære magtmidler. Artikel 2, stk. 4, beskytter en stats territoriale integritet og politiske uafhængighed, og det kan derfor ikke udelukkes, at andre former for magtmidler, f.eks. politisk og økonomisk pression, også vil være omfattet af artiklen. 3 Det må anses for en accepteret del af staters interaktion, at de forsøger at påvirke hinanden politisk, hvilket nødvendigvis må indebære f.eks. politisk og økonomisk magtanvendelse. Det kan derfor ikke være enhver form for anvendelse af politiske eller økonomiske magtmidler, der er forbudt. Omvendt synes det også klart, at der går en grænse, hvor en sådan ikke-militær magtanvendelse direkte kompromitterer en anden stats suverænitet. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis en stat anvendte politisk magt til at organisere en folkeafstemning om løsrivelse eller selvstændighed for en del af en anden stat. (2) Dette er en dansk oversættelse; den autentiske engelske tekst har følgende ordlyd: All members shall refrain in their international relations from the threat or use of force against the territorial integrity or political independence of any state, or in any other manner inconsistent with the purpose of the United Nations. (3) Christine Gray: The Use of Force and the International Legal Order, i: Malcolm D. Evans (editor): International Law, 3 rd Edition, Oxford University Press, 2010, p. 618, samt: Claus Gulmann, John Bernhard og Tyge Lehmann: Folkeret, DJØF Forlag, 1989, p

7 Anvendelse af politiske og økonomiske magtmidler etc. kan være en overtrædelse af de principper, som FN s Generalforsamling vedtog i sin resolution 2625 (XXV) fra 1970, som omhandler principper for fredelige relationer og samarbejde mellem stater. 4 Det bemærkes, at en resolution fra FN s Generalforsamling ikke er bindende for medlemsstaterne som gældende ret på samme måde, som en resolution fra FN s Sikkerhedsråd kan være det, men der er gode grunde til, at denne resolution eller dele af den kan anses for at være et udtryk for international ret, herunder en autoritativ fortolkning af FN-charteret. 5 Det bemærkes, at forbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk. 4, ikke alene omhandler den faktuelle anvendelse af magt, men også truslen herom. Således kan en koncentration af militære styrker tæt på grænsen til en anden stat være et udtryk for en sådan trussel. Tilstedeværelsen af militære styrker tæt på en anden stats territorium kan ikke i sig selv anses for at være en overtrædelse. Hvorvidt en sådan tilstedeværelse af militære styrker udgør en trussel, må bero på en konkret vurdering. Især hvis tilstedeværelsen er ekstraordinær, dvs. at den ikke er sædvanlig, og der samtidig fremsættes officielle krav om politiske indrømmelser, vil meget tale for, at der foreligger en ulovlig trussel. I praksis kan det være svært at afgøre dette entydigt, og der skal formentligt meget til, for at man med sikkerhed kan fastslå, at der foreligger en ulovlig trussel. Hvis Rusland derfor midlertidigt stationerer større militære styrker tæt på grænsen til Ukraine, samtidig med at der lægges politisk pres på Ukraine, kan dette være en overtrædelse af forbuddet mod magtanvendelse Lovligheden af russisk tilstedeværelse på ukrainsk territorium Det har som nævnt i indledningen været omdiskuteret, om Rusland har haft regulære styrker og våben inde på ukrainsk territorium. Rusland har således afvist dette, mens NATO og Ukraine påstår, at det er tilfældet, hvilket bl.a. understøttes af, at Ukraine på et tidspunkt udvekslede nogle russiske faldskærmsstyrker, som angiveligt var taget til fange på ukrainsk territorium, med nogle ukrainske soldater. 6 Ligeledes har Ukraine påstået, at Rusland fra eget territorium har beskudt mål på ukrainsk territorium med våben. (4) United Nations General Assembly 2625 (XXV). Declaration on Principles of International Law concerning Friendly Relations and Co-operation among States in accordance with the Charter of the United Nations, 24. oktober 1970, hvor det bl.a. fastslås: No State may use or encourage the use of economic, political or any other type of measures to coerce another State in order to obtain from it the subordination of the exercise of its sovereign rights and to secure from it advantages of any kind. (5) Hugh Thirlway: The Sources of International Law, i: Malcolm D. Evans (editor): International Law, 3 rd Edition, Oxford University Press, 2010, p. 118, med særlig henvisning til note 63. (6) Se: 10-russiske-faldskaermssoldater-til-fange/; downloadet 1. oktober 2014 kl

8 Forsvarsakademiet Der kan næppe herske tvivl om, at begge handlinger vil være at anse for klare overtrædelser af magtanvendelsesforbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk. 4. Det fremgår klart af både litteraturen og resolutioner fra FN s Generalforsamling, navnlig Resolution 3314 (XXIX) fra Selvom de fremmede styrker ikke anvender deres våben, vil alene den blotte tilstedeværelse udgøre en krænkelse af territorialstatens suverænitet. Det hænger sammen med, at væbnede styrker i høj grad kan identificeres med den stat, som de tilhører, og ved at placere dem på en anden stats territorium uden dennes samtykke krænkes denne stat. 8 FN-pagtens artikel 2, stk. 4, anses i dag som et udtryk for sædvaneret og er formentligt den vigtigste regel blandt de såkaldte jus ad bellum-regler. Dette fremgår bl.a. af Den Internationale Domstols dom i Nicaragua-sagen, hvor det blev udtalt, at: 9 the essential consideration is that the Charter and the customary international law flow from a common fundamental principle of outlawing the use of force in international relations Ukraines ret til selvforsvar jus ad bellum Ukraine har i henhold til reglerne i folkeretten ret til selvforsvar over for et væbnet angreb fra russiske styrker. Dette fremgår især af FN-pagtens artikel 51, der handler om staters ret til selvforsvar. Dette gælder, både hvis russiske styrker beskyder ukrainsk territorium hen over grænsen fra russisk territorium, og hvis russiske styrker befinder sig på ukrainsk territorium. 10 Selvom fremmede styrker ikke konkret anvender deres våben, vil alene deres tilstedeværelse på ukrainsk territorium kunne anses for et væbnet angreb. 11 Ukraine vil derfor i overensstemmelse med (7) Se: United Nations General Assembly Resolution 3314 (XXIX), artikel 3, litra (a) og (b), fra 1974, der fastslår, at: (a) The invasion or attack by armed forces of a State of the territory of another State, or any military occupation, however temporary, resulting from such invasion or attack, or any annexation by the use of force of the territory of another State or part thereof; (b) Bombardment by the armed forces of a State against the territory of another State or the use of any weapons by a State against the territory of another State; Selvom denne resolution i sig selv ikke er bindende, må den på dette område anses som udtryk for gældende folkeret. (8) Robert Jennings og Arthur Watts (editors): Oppenheim s International Law, Ninth Edition, Vol. I, Longman, 1992, (1996 edition), p. 457, pp. 1154, 556. (9) International Court of Justice: Military and Paramilitary Activities in and against Nicaragua, Merits, Judgment, 27 June 1986, afsnit 181, p. 87, ICJ Reports 1986, p. 97. (10) Nato: Russiske våben sendes til Østukraine; Nato bekræfter ifølge AFP, at militært udstyr fra Rusland er sendt ind i det østlige Ukraine, hvor prorussiske oprørere bekæmper den ukrainske regering; artikel i Jyllands-Postens netavis; ECE /Nato-Russiske-våben-sendes-til-Østukraine/, senest moniteret 12. oktober 2014 kl (11) Det vil især gælde, hvis tilstedeværelsen har karakter af invasion eller okkupation, se: Christine Gray: International Law and the Use of Force, Third Edition, 2008, Oxford University Press, pp

9 FN-pagtens artikel 51, og folkerettens regler om selvforsvar i øvrigt, være berettiget til at anvende magt i selvforsvar med henblik på at afværge dette angreb. Der kan peges på to undtagelser her. Den første omhandler den situation, hvor et russisk krigsskib foretager en såkaldt uskadelig gennemfart gennem Ukraines ydre territorialfarvand, hvilket i praksis vil sige mellem kysten og 12-sømilegrænsen. En sådan uskadelig gennemfart antages at være lovlig i forhold til folkeretten, om end nogle stater bestrider det. 12 Når den igangværende konflikt mellem de to lande tages i betragtning, vil det dog i praksis være svært at anse en passage af et russisk krigsskib i ukrainsk territorialfarvand som uskadelig. En anden undtagelse er det tilfælde, hvor russiske styrker ved en fejl er kommet ind på ukrainsk territorium, og hvor der derfor ikke foreligger nogen intention om angreb. Selv en sådan fejl vil dog være en krænkelse af den territoriale integritet, og Ukraine vil derfor i et sådant tilfælde stadig være berettiget til at anvende den fornødne magt til at afvise sådanne styrker med henblik på at genoprette sin territoriale integritet. I et sådant tilfælde bør et rimeligt varsel afgives, så de fremmede styrker får tid til at forlade territoriet. Retten til selvforsvar er, som ordet siger, en ret og ikke en pligt, idet anvendelse af magt i selvforsvar kan have politiske konsekvenser, ligesom det kan medføre en eskalering af konflikten. Det forhold, at Ukraine afstår fra at anvende væbnet magt i selvforsvar over for russiske styrker på ukrainsk territorium, kan som udgangspunkt ikke ses som en accept af de russiske styrkers tilstedeværelse, især ikke, hvis Ukraine officielt protesterer mod tilstedeværelsen. Manglende handling fra Ukraines side kan i lige så høj grad udlægges som værende i overensstemmelse med princippet om, at stater skal søge at bilægge deres internationale tvister med fredelige midler Den internationale væbnede konflikt og krigens folkeret jus in bello Hvis det kan godtgøres, at Rusland forsætligt har militære styrker på ukrainsk territorium, vil meget tale for, at der hersker en tilstand af international væbnet konflikt mellem Ukraine og Rusland. Dette gælder principielt også, selvom der ikke anvendes våbenmagt mellem de to parter. 14 Konsekvensen er, at den humanitære folkeret, også kaldet krigens love, finder anvendelse, herunder (12) R.R. Churchill og A.V. Lowe: The Law of the Sea, third edition, 1999, Manchester University Press, pp (13) Ole Spiermann: Bilæggelse af stridigheder, i: Ole Espersen, Frederik Harhoff og Ole Spiermann: Folkeret, 2. udgave, 2003, Christian Ejlers Forlag, pp , med særlig henvisning til FN s Generalforsamlings resolution 2625 (XXV). (14) Dette fremgår af Genèvekonventionernes fælles artikel 2, der fastslår, at: In addition to the provisions which shall be implemented in peacetime, the present Convention shall apply to all cases of declared war or of any other armed conflict which may arise between two or more of the High Contracting Parties, even if the state of war is not recognized by one of them. The Convention shall also apply to all cases of partial or total occupation of the territory of a High Contracting Party, even if the said occupation meets no armed resistance. 8

10 Forsvarsakademiet Genèvekonventionerne fra Ellers er tærsklen for, hvornår der foreligger en international væbnet konflikt, meget lav; en stats blotte anvendelse af våbenmagt mod en anden stat anses for tilstrækkeligt. 15 Dette lave tærskelniveau er bekræftet af appelretten for krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien (International Criminal Tribunal for former Yugoslavia (ICTY)) i dens afgørelse i Tadic-sagen: 16 On the basis of the foregoing, we find that an armed conflict exists whenever there is a resort to armed force between States or protracted armed violence between governmental authorities and organized armed groups or between such groups within a State. International humanitarian law applies from the initiation of such armed conflicts and extends beyond the cessation of hostilities until a general conclusion of peace is reached; or, in the case of internal conflicts, a peaceful settlement is achieved. Until that moment, international humanitarian law continues to apply in the whole territory of the warring States or, in the case of internal conflicts, the whole territory under the control of a party, whether or not actual combat takes place there. (Forfatterens fremhævelse i kursiv her). Endvidere er reglernes anvendelse ikke afhængig af, om parterne udadtil anerkender, at der rent faktisk finder en væbnet konflikt sted, da den humanitære folkeret har som et af sine primære formål at beskytte krigens ofre. Ofte vil parterne derfor respektere krigens love, selvom de ikke officielt anerkender eksistensen af en væbnet konflikt. Dette synes også at være tilfældet her, hvor der som nævnt har fundet en fangeudveksling sted mellem parterne, hvilket er en handling i overensstemmelse med den humanitære folkeret Russisk besættelse af ukrainsk territorium Ud over at fastslå eksistensen af en væbnet konflikt kan tilstedeværelsen af russiske styrker anses som en besættelse af ukrainsk territorium, hvorfor de særlige regler i den humanitære folkeret omhandlende fjendtlig okkupation finder anvendelse. 17 Om dette er tilfældet, må baseres på en vurdering af, i hvilken udstrækning Rusland i givet fald udøver effektiv kontrol over dele af ukrainsk territorium. (15) Frédéric Siordet i Jean S. Pictet (editor): Commentary I Geneva Convention, International Committee of the Red Cross, Geneva 1952, p. 32. (16) ICTY Appeals Chamber Decision on the Defence Motion for Interlocutory Appeal on Jurisdiction of 2 October 1995, IT-94-1-A, Prosecutor vs. Dusko Tadic, afsnit 70. (17) Dette fremgår klart af Genèvekonventionernes fælles artikel 2, der fastslår, at de finder anvendelse også i tilfælde af partial or total occupation of the territory of a High Contracting Party, even if the said occupation meets no armed resistance. 9

11 For at der foreligger en besættelse, også benævnt fjendtlig okkupation, skal en krigsførende stat udøve effektiv kontrol over hele eller en del af en fjendtlig stats territorium, hvilket i praksis vil sige, at man har fortrængt territorialstatens mulighed for at udøve dens suveræne rettigheder over det pågældende territorium. 18 Reglerne om fjendtlig okkupation udgør i dag en del af den humanitære folkeret, jus in bello, dvs. de regler, der gælder for de krigsførende parter under væbnet konflikt. I et historisk perspektiv omhandlede reglerne forholdet mellem besættelsesmagten og territorialstaten, mens der efter 2. Verdenskrig har været øget fokus på besættelsesmagtens rettigheder og forpligtelser over for indbyggerne i det besatte område. Reglerne gælder, uanset om den fjendtlige okkupation kan anses som lovlig eller ej. Det bemærkes, at fjendtlig okkupation kun forekommer i internationale væbnede konflikter, dvs. krige mellem to stater, og ikke i interne krige, hvor f.eks. en oprørsbevægelse kontrollerer en del af territoriet. Det kan her blive et stridspunkt, hvorvidt Rusland udøver effektiv kontrol over en del af Ukraines territorium enten direkte eller gennem sin støtte til oprørerne. Det vil i givet fald pålægge Rusland en række forpligtelser over for indbyggerne på denne del af ukrainsk territorium, ikke alene i henhold til krigens love, men også i henhold til de internationale menneskerettigheder Lovligheden af russisk støtte til oprørerne Ukraine har hævdet, at Rusland støtter oprørerne i det østlige Ukraine med bl.a. våben og ammunition. Udgangspunktet i vurderingen er her, at en sådan støtte som minimum vil være en ulovlig indblanding i Ukraines interne anliggender. 20 Det har ikke betydning, om oprørernes sag må anses for legitim eller ej, idet dette som oftest vil være en subjektiv vurdering. Det afgørende er, at den anerkendte statsmagt, dvs. regeringen i Kiev, i overensstemmelse med princippet om staters suverænitet har ret til at opretholde fred og sikkerhed inden for sit territorium, og andre staters støtte til oprørsgrupper må som følge heraf anses for at krænke statens suverænitet. (18) Haager Landkrigsreglementet, art. 42 (1907). Yoram Dinstein, The International Law of Belligerent Occupation, Cambridge University Press, 2009, p. 42. (19) Selvom dette har været omdiskuteret, synes det nu slået fast af Den Internationale Domstol, se: International Court of Justice: Decision of 19 December 2005: Case Concerning Armed Activities on the Territory of the Congo (Democratic Republic of the Congo v. Uganda), General List No. 116; afsnit og især afsnit 178. Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har også fulgt denne antagelse i flere sager. Den ledende sag var her European Court of Human Rights: Judgement 18 December 1996, Application no /89, Loizidou against Turkey; afsnit (20) Frederik Harhoff: Folkerettens Grundprincipper i: Ole Espersen, Frederik Harhoff og Ole Spiermann: Folkeret, 2. udgave, 2003, Christian Ejlers Forlag, pp

12 Forsvarsakademiet Det er tilsvarende klart, at Ukraine i forbindelse med bekæmpelsen af oprørerne er bundet af sine folkeretlige forpligtelser, især reglerne for krigsførelse i internt væbnede konflikter samt de internationale menneskerettigheder. Denne problemstilling behandles som nævnt i et særskilt brief. Hvis Ukraine ikke overholder disse regler, kan andre stater påtale det, ligesom diskussionen om lovligheden af humanitær intervention i ekstreme tilfælde kan blive aktuel, som det var tilfældet i Kosovo i 1999 og i Libyen i Hovedreglen er dog stadig, at eksistensen af en intern konflikt ikke berettiger tredjelande til at intervenere. Dette princip er kodificeret i artikel 3, stk. 2 i Tillægsprotokol 2 fra Ligeledes anses ren humanitær støtte ikke for at være i strid med forbuddet mod indblanding i interne anliggender, men visse betingelser skal være opfyldt, for at dette kan ske. Denne problemstilling behandles nærmere nedenfor i pkt Det har været et emne i folkeretten, hvorvidt støtte til en oprørsgruppe også kan anses for at udgøre ulovlig aggression eller ligefrem et væbnet angreb, idet der ikke synes at være generel enighed om, hvad svaret er. 22 Hvis russisk støtte til oprørerne i Ukraine skal anses for aggression, kræver det således formentligt, at Rusland selv opretter og udruster oprørsgrupperne og sender dem ind over grænsen til Ukraine. 23 For at støtten også kan anses for et væbnet angreb, kræves det tilsvarende yderligere, at Rusland udøver effektiv kontrol med oprørsgruppernes operationer. Med andre ord skal der være tale om, at oprørsgrupperne i al overvejende grad handler på Ruslands vegne, som var de en del af Ruslands egne væbnede styrker Lovligheden af de russiske nødhjælpskonvojer Humanitær hjælp til oprørerne kan som nævnt udgøre en undtagelse fra forbuddet mod indblanding i interne anliggender. Dette giver ikke i sig selv Rusland ret til ensidigt at sende nødhjælp ind på ukrainsk område uden ukrainsk accept. Tilstedeværelsen af køretøjer, der tilhører den russiske stat vil, uanset hvorvidt de er militære eller ej, som udgangspunkt være en krænkelse af Ukraines territoriale (21) 1977 Additional Protocol II, Article 3(2): Nothing in this Protocol shall be invoked as a justification for intervening, directly or indirectly, for any reason whatever, in the armed conflict or in the internal or external affairs of the High Contracting Party in the territory of which that conflict occurs. (22) Christine Gray: International Law and the Use of Force, Third Edition, 2008, Oxford University Press, pp Der refereres her til Den Internationale Domstols (ICJ s) afgørelse i Nicaraguasagen. (23) Anerkendte definitioner på aggression findes i: United Nations General Assembly Resolution 3314 (XXIX), artikel 3., litra (f) og (g), fra Det skal dog understreges, at opremsningen af eksempler her ikke anses for udtømmende. (24) Dette blev fastslået af Den Internationale Domstol i Nicaragua-sagen, se: International Court of Justice: Case Concerning Military and Paramilitary Activities in and against Nicaragua, Nicaragua vs. United States of America, Judgement 26 June 1986, afsnit Denne effective control - test er dog senere blevet kritiseret. 11

13 suverænitet. Det gælder også, selvom der antages at eksistere en regel i folkeretten, hvorefter Ukraine har en forpligtelse til at tillade, at der kommer nødhjælp ind i selve krigszonen ( humanitarian access ). Retten til at levere nødhjælp afhænger dels af parternes, herunder især territorialstatens, accept, dels af, at betingelserne for upartiskhed opfyldes. 25 Reglen skal først og fremmest sikre, at territorialstaten ikke afviser levering af nødhjælp på et arbitrært grundlag, og den er primært rettet mod nødhjælpsorganisationer, der opfylder kravene om upartiskhed, som f.eks. Røde Kors, Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp etc. Det udelukker ikke, at Rusland kan levere hjælp; selvom Rusland næppe kan siges at være upartisk i sit forhold til konfliktens parter, udelukker det ikke, at hjælpen uddeles upartisk til ofrene for konflikten, dvs. uden hensyntagen til modtagernes nationalitet, etniske baggrund, politiske overbevisning mv. 26 Ukraine kan tillade levering af nødhjælp alligevel, men kan under alle omstændigheder stille betingelser herom, f.eks. at hjælpen uddeles efter reglerne om upartiskhed, ligesom det er klart, at den, der leverer nødhjælp, kan forpligtes til at underkaste sig territorialstatens kontrol og lovgivning Lovligheden af Ruslands annektering af Krim Ruslands annektering af Krim udgør stadig et uløst problem, der af flere opfattes som et brud på folkeretten. Foruden selve Krim omfattede annekteringen det selvstyrende område Sevastopol. Som den internationale retsorden foreligger efter FN Pagten og afslutningen af 2. Verdenskrig, er det forbudt at erhverve nyt territorium gennem annektering af andre landes territorium. 27 Erhvervelse af nyt territorium, der hidtil har været en del af en anden stat, kan som udgangspunkt kun ske ved aftale mellem de to involverede stater. Der er dog i perioden efter 2. Verdenskrig set eksempler på, at territorier ensidigt er blevet indlemmet i andre stater gennem aggression. 28 Selvom meget peger på, at Rusland anvendte militær magt til at fremme de begivenheder, der førte til annekteringen, havde forløbet formelt ikke karakter af en erobring i ordets almindelige forstand. Rusland har i sagens natur en anden opfattelse, idet de anser annekteringen som en aftale mellem Rusland og Krim som en løsrevet del af Ukraine. Selvom denne udlægning lægges til grund, (25) ICRC Customary Law Study, Rule 55, se: https://www.icrc.org/customary-ihl/eng/docs/v1_ cha_chapter17_rule55. (26) Se en nærmere redegørelse for reglerne herfor i forbindelse med Gaza Flottilla-affæren fra 2010, International Criminal Court, Office of the Prosecutor: Situation on Registered Vessels of Comoros, Greece and Cambodia, Article 53(1) Report, 6 November 2014, afsnit , pp (27) Ole Spiermann: Territorium og statssuccession i: Ole Espersen, Frederik Harhoff og Ole Spiermann: Folkeret, 2. udgave, 2003, Christian Ejlers Forlag, pp , vedr. adkomst til territorium. (28) Eksempler på ensidig annektering af territorier er Kinas erobring af Tibet i 1951 og Nordvietnams erobring af Sydvietnam i Det bemærkes her, at Sydvietnam, eller Republic of Vietnam, som det officielt hed, i folkeretlig betydning var en selvstændig stat. Andre forsøg på erobring af nyt territorium mislykkedes, f.eks. Argentinas invasion af Falklandsøerne i 1982, mens andre ikke er anerkendte, f.eks. Israels annektering af Golanhøjderne. 12

14 Forsvarsakademiet vil det fortsat være afgørende, hvorvidt selve løsrivelsen har folkeretlig gyldighed, og det har den næppe. Annekteringen fremstår formelt som en tofaset proces, hvor der først blev afholdt en lokal folkeafstemning, hvor befolkningen på Krim skulle stemme om deres tilhørsforhold. Udfaldet af afstemningen gav et overvældende flertal for løsrivelse og tilslutning til Rusland, hvorefter det lokale parlament den 17. marts 2014 erklærede Krim for uafhængigt og samtidigt fremsatte en anmodning om at blive en del af Rusland. Den 18. marts 2014 underskrev Rusland og Krims separatistregering en traktat om tilslutning af Krim og Sevastopol. Den 21. marts 2014 underskrev den russiske præsident Vladimir Putin en lov, der formaliserede den russiske annektering af Krim. Ud over, at der kom fordømmelser fra bl.a. EU og USA, vedtog FN s Generalforsamling den 27. marts 2014 med 100 stemmer mod 11 Resolution 68/262, der fordømte annekteringen. 29 Det bemærkes, at 58 medlemslande afstod fra at stemme, mens 24 var fraværende. Resolutionen bekræfter Ukraines hidtidige udstrækning, der også omfatter Krim, og understreger desuden, at afstemningerne ikke har nogen validitet med hensyn til at ændre områdets hidtidige status. Selvom resolutionen ikke er bindende, må den anses som et udtryk for, hvordan flertallet af nationer ser på den folkeretlige status af Krim. Der kan ud fra forskellige perspektiver argumenteres både for og imod en russisk annektering af Krim. Fra et politisk perspektiv kan annekteringen af Krim retfærdiggøres ved, at størstedelen af lokalbefolkningen er etniske russere. Fra et juridisk perspektiv kunne der tilsvarende argumenteres for, at annekteringen er i overensstemmelse med det folkeretlige princip om folkenes selvbestemmelsesret, som bl.a. er fastlagt i FN-pagtens artikel 1, stk Der er dog intet i statspraksis, der taler for, at dette princip går forud for staternes suverænitet og dermed også deres territoriale integritet. Rusland kunne også fremføre, at Krim oprindeligt hørte til den del af Sovjetunionen, som i dag udgøres af Rusland, frem til 1954, hvor den daværende leder Nikita Khrusjtjov overdrog Krim til Ukraine. Ingen havde dengang forestillet sig, at Sovjetunionen senere ville ophøre med at eksistere. Det blev i forbindelse med Sovjetunionens opløsning klart fastslået, at Krim folkeretligt var en del af Ukraine, da landet blev selvstændigt. Det forhold, at Krim havde et udpræget selvstyre og status som autonom republik, ændrer ikke på dette. Det understreges også af, at Rusland har indgået traktater med Ukraine om flådebasen i Sevastopol i 1992, 1997 og (29) Resolutionen kan findes via følgende link: asp?symbol=a/res/68/262. (30) FN-pagtens artikel 1, stk. 2, fastslår, at et af FN s formål er To develop friendly relations among nations based on respect for the principle of equal rights and self-determination of peoples, and to take other appropriate measures to strengthen universal peace. (Forfatterens fremhævelse i kursiv her). 13

15 Princippet om folkenes selvbestemmelse har først og fremmest haft politisk betydning som drivkraften bag statsdannelserne i Europa i perioden 1918 til 1945; argumentet var her, at der skulle være sammenhæng mellem stat og folk. 31 Genforeningen med Sønderjylland og Polens genopståelse som selvstændig stat efter 1. Verdenskrig er eksempler herpå. Efter 2. Verdenskrig har det primært haft betydning for afkolonialiseringen, som omfattede lande, der nok var under kolonimagternes herredømme, men som ikke var underlagt disses suverænitet som en del af den statslige konstruktion. Princippet har stadig en vis betydning for den proces, der leder frem mod statsdannelse og løsrivelse, idet de folkeretlige spilleregler stadig skal opfyldes. Her er Østtimor og Sydsudan gode eksempler på nye stater, der er dannet på grundlag af accept fra den stat, der hidtil har udøvet suverænitet, fulgt op af anerkendelse fra verdenssamfundet. At det nødvendigvis må være sådan, fremgår implicit af en af overgangsbestemmelserne i FN-pagten, nemlig artikel 107, der fastslår, at: Nothing in the present Charter shall invalidate or preclude action, in relation to any state which during the Second World War has been an enemy of any signatory to the present Charter, taken or authorized as a result of that war by the Governments having responsibility for such action. Bestemmelsen betyder, at de ændringer i grænsedragningen, som fandt sted som følge af 2. Verdenskrig, herunder Sovjetunionens annektering af det østlige Polen og Østpreussen, skulle respekteres, idet staternes grænser herefter lå fast. Bestemmelsen bør ses i sammenhæng med artikel 2, stk. 4, nævnt ovenfor, hvorefter FN-pagten så at sige fastfryser staternes territorier, således at en stat ikke længere kan erhverve sig en anden stats territorium eller dele heraf under anvendelse af magt. Hvis princippet om folkenes selvbestemmelsesret havde forrang frem for princippet om staternes suverænitet, ville det fuldstændigt underminere det nuværende system af stater, fordi staten ikke længere ville have kontrol over sit territorium og således ikke ville kunne udøve sine suveræne rettigheder indadtil. Desuden bevirker verdenssamfundets decentrale (anarkiske) struktur, at der ikke er andre institutionelle mekanismer end staterne selv, der kvalificeret er i stand til at tage stilling til, om noget er en selvstændig stat eller ej. Et godt eksempel herpå er Kosovos status, hvor nogle, især vestlige, stater anerkender Kosovo som en selvstændig stat, mens andre ikke gør. Situationen i Kosovo giver Rusland et problem både politisk og juridisk, fordi Kosovo har søgt at løsrive sig på samme måde som Ukraine formelt har gjort det. Forskellen er, at Rusland som nær allieret til Serbien har afvist at anerkende Kosovos selvstændighed. Omvendt kan de vestlige lande, der har anerkendt Kosovos løsrivelse og status som selvstændig stat, tilsvarende have et problem, hvis de vil argumentere imod, at Krims befolkning ikke skulle have den samme mulighed. (31) Matthew Craven: Statehood, Self-Determination, and Recognition i: Malcolm D. Evans (editor): International Law, 3 rd Edition, Oxford University Press, 2010, pp

16 Forsvarsakademiet Det juridiske problem består i, at hvis en stat indtager en holdning om, hvad der bør være gældende ret (opinio juris), f.eks. i sagen om Kosovos løsrivelse, vil det svække staten, hvis den indtager en anden holdning i et tilsvarende tilfælde som f.eks. Krims løsrivelse. En sådan inkonsistent holdning vil fra et politisk perspektiv også fremstå som opportunisme. Der er selvfølgelig den mulighed, at Rusland ser stort på sådanne betragtninger, fordi landet ser sig i stand til at forfølge sine interesser uden at skulle argumentere sagligt for det. Selvom sammenligningen med Kosovo er relevant, er der også forskelle. Det ændrer dog ikke ved det fundamentale i, at den oprindelige territorialstat, Serbien, ikke har accepteret løsrivelsen, samt i, at NATO s intervention oprindeligt skete med respekt for Serbiens suverænitet over området INTERVENERING FRA TREDJE PART Det kunne overvejes, hvorvidt andre stater eller NATO kunne intervenere i konflikten på ukrainsk side. En sådan intervention kan ske enten i forbindelse med den interne konflikt eller i forbindelse med konflikten med Rusland, og her vil der blive set på den sidstnævnte mulighed. Ud over de politiske og militære konsekvenser, der vil opstå som følge af en sådan intervention, vil der være en række juridiske udfordringer Om retten til at intervenere i den internationale konflikt Hvis Ukraine bliver udsat for et væbnet angreb og som følge heraf har ret til at udøve selvforsvar, har andre stater en tilsvarende ret til at udøve kollektivt selvforsvar til fordel for Ukraine. 33 Denne ret er direkte nævnt i FN-pagtens artikel 51 om selvforsvar. For at udøve dette kollektive selvforsvar vil det ikke være nødvendigt for andre stater at demonstrere retlig interesse i konflikten, eller at der foreligger en forudgående aftale, f.eks. en formel forsvarsalliance. Det kan af praktiske grunde være nødvendigt med en aftale mellem Ukraine og de lande eller organisationer, som udøver det kollektive selvforsvar. En sådan aftale bør bl.a. klarlægge mandatet og status for de intervenerende styrker, der opholder sig på ukrainsk territorium eller anvender ukrainsk luftrum. En aftale vil udadtil sende et politisk signal om, at andre stater forsvarer Ukraine, idet konsekvensen også kan være, at disse lande efterfølgende vil befinde sig i en tilstand af væbnet konflikt med Rusland. Reelt vil der derfor være tale om krigserklæring, som da Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig i september 1939 efter overfaldet på Polen. En sådan aftale med Ukraine om kollektivt selvforsvar behøver ikke at være mere formel end en politisk (32) Se bl.a. præamblen til FN s Sikkerhedsråds resolution 1244 fra 1999, hvor det bl.a. fastslås, at resolutionen bekræfter the commitment of all Member States to the sovereignty and territorial integrity of the Federal Republic of Yugoslavia and the other States of the region, ( ). Der henvises dog i det efterfølgende afsnit til Kosovos udstrakte grad af selvstyre. (33) Yoram Dinstein i War, Agression and Self-Defence. 5 th Edition, Cambridge University Press, 2011, pp

17 erklæring, der fremsættes mundtligt af f.eks. et eller flere statsoverhoveder eller en eller flere regeringsledere med en tilsvarende kompetence til at forpligte deres stat. 34 I øjeblikket synes det på grund af de eventuelle politiske og militære konsekvenser ikke at være aktuelt, at andre stater eller NATO kan tænkes at gå ind i konflikten på Ukraines side mod Rusland Betydningen af Ukraines samarbejde med NATO En af grundene til, at andre lande og NATO ikke umiddelbart kan tænkes at intervenere militært i den internationale konflikt med Rusland, er, at Ukraine som bekendt ikke er medlem af NATO og derfor ikke er omfattet af reglen om kollektivt selvforsvar i Atlantpagtens artikel 5, den såkaldte musketered. Til gengæld er Ukraine medlem af Partnership for Peace (PfP), som omfatter et formaliseret samarbejde mellem NATO og en række europæiske ikke-medlemslande. Dette bevirker, at NATO formelt må forholde sig til konflikten. Der må her tages udgangspunkt i pkt. 8 i det oprindelige Partnership for Peace Framework Document fra mødet i januar 1994 i Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council (NAC)), som er NATO s øverste myndighed, hvoraf det fremgår: NATO will consult with any active participant in the Partnership if that Partner perceives a direct threat to its territorial integrity, political independence, or security. PfP-rammedokumentet er væsentligt, fordi det er en international aftale, altså et juridisk dokument, der etablerer en integreret sikkerhedsstruktur, der går ud over, hvad der som udgangspunkt gælder mellem stater i al almindelighed. Som bestemmelsen er udformet, etablerer den en konsultationsforpligtelse i de tilfælde, hvor et PfP-medlems territoriale integritet mv. er truet, som det er tilfældet med Ukraine. Der ligger dog heri ikke nogen forpligtelse til at handle eller iværksætte specifikke forholdsregler, men på den anden side udelukker bestemmelsen heller ikke, at der udøves kollektivt selvforsvar. Bestemmelsen har derfor først og fremmes politisk signalværdi. (34) Robert Jennings og Arthur Watts (editors): Oppenheim s International Law, Ninth Edition, Vol. I, Longman, 1992, (1996 edition), pp Det må antages, at et statsoverhoved eller tilsvarende en regeringsleder, hvor statsoverhovedets rolle har en mere titulær karakter, f.eks. den amerikanske præsident kan fremsætte den slags erklæringer med bindende virkning over for andre stater, uanset om han måtte være begrænset heraf i henhold til national lovgivning. 16

18 Forsvarsakademiet Dertil kommer, at der er en særlig overbygning af PfP-samarbejdet mellem NATO og Ukraine i form af det særlige NATO-Ukraine-charter fra 1997, Charter on a Distinctive Partnership between the North Atlantic Treaty Organization and Ukraine, der ligeledes er en international aftale. Charterets sektion II, artikel 2, fremhæver nogle principper for sameksistens, hvoraf nogle forekommer særligt relevante i forbindelse med den aktuelle konflikt (markeret med kursiv her): 35 Accordingly, NATO and Ukraine reaffirm their commitment to: the recognition that security of all states in the OSCE area is indivisible, that no state should pursue its security at the expense of that of another state, and that no state can regard any part of the OSCE region as its sphere of influence; refrain from the threat or use of force against any state in any manner inconsistent with the United Nations Charter or Helsinki Final Act principles guiding participating States; the inherent right of all states to choose and to implement freely their own security arrangements, and to be free to choose or change their security arrangements, including treaties of alliance, as they evolve; respect for the sovereignty, territorial integrity and political independence of all other states, for the inviolability of frontiers, and the development of good-neighbourly relations; the rule of law, the fostering of democracy, political pluralism and a market economy; human rights and the rights of persons belonging to national minorities; the prevention of conflicts and settlement of disputes by peaceful means in accordance with UN and OSCE principles. Det er endvidere værd at hæfte sig ved charterets sektion III, artikel 6, der bl.a. fastslår, at: Consultations between NATO and Ukraine will cover issues of common concern, such as: political and security related subjects, in particular the development of Euro-Atlantic security and stability, including the security of Ukraine. Selvom de særlige relationer mellem NATO og Ukraine alene indeholder en forpligtelse til at konsultere og ikke til at intervenere, sender den direkte henvisning til Ukraines sikkerhed som en del af de euro-atlantiske strukturer et klart signal om, hvilken sikkerhedssfære de to parter ser Ukraine i. Det indebærer således en afvisning af, at Ukraine skulle ligge i en særlig russisk interessesfære. Selvom NATO og organisationens medlemslande ikke er direkte forpligtede på samme måde, som hvis artikel 5-garantien var trådt i kraft, udelukker det som nævnt (35) Se hele teksten i NATO-Ukraine-charteret på: texts_25457.htm. 17

19 ikke i sig selv, at NATO eller individuelle medlemsstater iværksætter foranstaltninger med henblik på at genoprette Ukraines territoriale integritet, politiske uafhængighed eller interne sikkerhed. 5. OPSUMMERING OG AFRUNDING Konflikten mellem Ukraine og Rusland indeholder flere forskelligartede problemstillinger af folkeretlig karakter. Som folkeretten er udlagt her, levner den unægteligt ikke meget spillerum for de ambitioner, som Rusland har udvist. Især situationen med hensyn til Krim synes klar til trods for Vestens holdning til Kosovo, der heller ikke er uproblematisk. Ruslands annektering af Krim har et element af legitimitet med henvisning til, at størstedelen af befolkningen på Krim opfatter sig selv som russisk. Det handler derfor lige så meget om proces, og spørgsmålet er, om Rusland ikke kunne have opnået det samme resultat gennem fredelige forhandlinger i overensstemmelse med folkerettens principper. Meget peger unægtelig på, at Rusland i sin måde at handle på ikke ser sig selv bundet på samme måde af folkeretten, som f.eks. Danmark gør, om end det russiske styre udadtil nægter at være direkte involveret i striden. Rusland benægter således at have begået handlinger, der er i åbenlys strid med FN-pagten. I den sammenhæng synes den amerikanske juraprofessor David Kennedys ord om forskellen mellem at holde sig inden for FN-pagten i ord og gerning meget rammende: 36 The Charter offered a vocabulary for speaking ethically about war. It was not surprising to fund the law of force increasingly expressed in the language of criminal justice war crimes, war criminals and in the language of human rights. To reject the language of the United Nations as the discourse of war was to defy the international community, the world civilization itself. You can argue whatever you like, but within the constraints of this common language of civilization. (36) David Kennedy: Of Law and War, Princeton University Press, Chapter 3, War by Law, p

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG

EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG OVERGANGSORDNING ETABLERET I 1993 Mekanismen: Levering indenfor Fællesskabet momsfritages Sælger indrømmes fradragsret Ny afgiftsudløsende begivenhed

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd:

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd: Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 9 6 M O B I L 3 2 6 9 8 8 9 6

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Københavns Universitet. Lovligheden af en humanitær intervention i Syrien Henriksen, Anders; Schack, Marc

Københavns Universitet. Lovligheden af en humanitær intervention i Syrien Henriksen, Anders; Schack, Marc university of copenhagen Københavns Universitet Lovligheden af en humanitær intervention i Syrien Henriksen, Anders; Schack, Marc Published in: Ugeskrift for Retsvæsen, Den litterære Afdeling Publication

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Responsibility to protect. under. naturkatastrofer

Responsibility to protect. under. naturkatastrofer FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajnløjtnant J.R. Nordby 14. april 2009 Responsibility to protect under naturkatastrofer Vejleder: Lektor Martin

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 2015-53 Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 Ombudsmanden havde behandlet to klager over, at elever på private grundskoler med ganske

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007

International skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,

Læs mere

Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 8. december 2005 til Genèvekonventionerne af 12. august 1949 om vedtagelse af et yderligere kendemærke

Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 8. december 2005 til Genèvekonventionerne af 12. august 1949 om vedtagelse af et yderligere kendemærke BKI nr 4 af 22/05/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., JTF j.nr. 6.B.47.c. Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 11.3.2014 B7-0268/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om Ukraine (2014/2627(RSP))

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 31. juli 1992 med Litauen om viseringsfrihed og tilbagetagelse af egne statsborgere m.fl.

Bekendtgørelse af aftale af 31. juli 1992 med Litauen om viseringsfrihed og tilbagetagelse af egne statsborgere m.fl. BKI nr 48 af 08/12/2005 Offentliggørelsesdato: 21-12-2005 Udenrigsministeriet Artikel 1 Artikel 2 Artikel 3 Artikel 4 Artikel 5 Artikel 6 Artikel 7 Artikel 8 Engelsk tekst Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.9.2008 B6-0411/2008 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2, af Francis Wurtz,

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG D O M. Afsagt den 22. oktober 2009 af vicepræsident Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige dommere,

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG D O M. Afsagt den 22. oktober 2009 af vicepræsident Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige dommere, - JEN UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG D O M Afsagt den 22. oktober 2009 af vicepræsident Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige dommere, direktør Torben Svanberg og direktør Per Sjøqvist

Læs mere

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 Anders Birkelund Nielsen, Partner abn@bechbruun.com 2 Fortolkning af betingelsen om, at ordregiveren finder

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001 Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave Godkendt:2001-05-18 Digitalt lydbåndoptagersystem med flere kanaler (DATR), spoletil-spolesystem, til professionelt brug Del 3: 24-bits funktion til 16-bits medier

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 217 af 8. august 1998 om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe

Bekendtgørelse nr. 217 af 8. august 1998 om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe Bekendtgørelse nr. 217 af 8. august 1998 om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe I medfør af 198 og 514 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

den humanitære folkeret og danmark

den humanitære folkeret og danmark den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors dansk røde kors folkeretsudval g københavn 2006 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk Røde Kors Publikationen

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen EF-patentdomstolen (oversigt) European Patent Litigation Agreement (EPLA) Fremtiden EF-patent domstolen kompromisforslag af 3. marts 2003

Læs mere

Retsudvalget L 24 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 24 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 24 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. oktober 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2015-731-0049 Dok.: 1649250 K O M M E

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Articles of Association. Vedtægter ISS A/S ISS A/S. CVR-nr. 28 50 47 99. CVR no. 28 50 47 99

Articles of Association. Vedtægter ISS A/S ISS A/S. CVR-nr. 28 50 47 99. CVR no. 28 50 47 99 Vedtægter Articles of Association ISS A/S ISS A/S CVR-nr. 28 50 47 99 CVR no. 28 50 47 99 1. Navn, formål og koncernsprog 1. Name, objects and official group language 1.1 Selskabets navn er ISS A/S. 1.1

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere