Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention"

Transkript

1 KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse om humanitære interventioner på grundlag af en udredning fra Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI: 1. Baggrund Regeringen anmodede den 25. januar 1999 Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) om at forestå en redegørelse om det internationale samfunds muligheder for at gribe ind i konflikter med alvorlige humanitære følgevirkninger {{SPA}} såkaldte humanitære interventioner. Kommissoriet gav Dansk Udenrigspolitik Institut i opdrag at udarbejde: "en kortfattet redegørelse for de politisk-juridiske aspekter af mulighederne for at kunne gribe ind i situationer, hvor stater under tilsidesættelse af internationale retsregler er årsag til konflikter, som på grund af deres omfattende humanitære følgevirkninger berører det internationale samfund som helhed. Den kortfattede redegørelse bør herunder belyse balancen mellem staternes suverænitet og det internationale samfunds muligheder for at gribe ind i situationer med massive brud på menneskerettighederne, der truer et stort antal uskyldige menneskers liv. Redegørelsen bør i den forbindelse forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt og under hvilke betingelser staterne - bortset fra selvforsvar - har mulighed for at gribe til militære magtmidler for at hindre en truende humanitær katastrofe (humanitær intervention)." Regeringens ønske om at få en redegørelse om humanitær intervention skal ses i lyset af den debat, der opstod som følge af beslutningen den 8. oktober 1998 om et dansk bidrag til NATO's indsats i Kosovo-konflikten. Redegørelsen er blevet yderligere aktualiseret af NATO's luftkampagne fra den 24. marts til 10. juni Efter den kolde krigs ophør er det internationale konfliktbillede ændret. Stormagtskonflikter og mellemstatslige krige er i stigende omfang afløst af interne konflikter. FN{{PU2}}s Sikkerhedsråd har ved flere lejligheder bemyndiget humanitære interventioner i staters indre anliggender. Endog interventioner uden Sikkerhedsrådets mandat har fundet sted. Dilemmaet har været at forene ønsket om at bevare international stabilitet/orden og samtidig handle for at beskytte lidende eller truede mennesker i en konflikt. Desuden har menneskerettighederne gradvist fået mere vægt i forhold til den klassiske og restriktive fortolkning af statssuveræniteten. 2. Folkeretten og humanitær intervention Hverken FN-pagten eller den øvrige folkeret indeholder en autoritativ definition af begrebet humanitær intervention. DUPI-udredningen definerer humanitær intervention "som staters tvangsforanstaltninger med væbnet magt mod en anden stat uden dennes billigelse, med eller uden bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd, med det formål at forhindre eller standse grove og omfattende krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret" Regeringen kan tilslutte sig denne definition. Folkeretten indeholder imidlertid i FN-pagtens art. 2, stk. 4, et grundlæggende princip om forbud mod magtanvendelse i internationale forhold. Artiklen har følgende ordlyd: "Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territorium eller 1

2 politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål". Dette normative forsøg på som hovedregel at forbyde militær magtanvendelse er et centralt princip i folkeretten, som den har udviklet sig efter anden verdenskrig. Princippet har universel gyldighed. FN-pagten tillader kun to udtrykkelige undtagelser fra dette forbud. Den ene undtagelse vedrører selvforsvar. FN-pagtens art. 51 fastslår således en naturlig ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af FN, indtil Sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Den anden undtagelse vedrører forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger. Sikkerhedsrådet er i FNpagtens art. 39 tillagt kompetence til at afgøre, om der foreligger nogen trussel mod freden, noget fredsbrud eller nogen angrebshandling, og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal træffes. Ifølge art. 42 kan Sikkerhedsrådet beslutte at tage skridt til anvendelse af militær magt med henblik på genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Endelig skal for en god ordens skyld nævnes, at humanitære indsatser kan finde sted på anmodning fra et lands regering - og dermed ikke kræver et mandat fra Sikkerhedsrådet og ikke umiddelbart kan betegnes som interventioner, uagtet at magtanvendelse vil kunne finde sted. Således har Danmark såvel i 1997 som i 1999 deltaget i indsatser i Albanien med et humanitært sigte på invitation fra den albanske regering. Første indsats havde et mandat fra Sikkerhedsrådet, mens dette ikke var tilfældet ved den anden indsats i marginen af Kosovo-konflikten. 3. Humanitær intervention med mandat fra FN's Sikkerhedsråd Som et minimumskrav for anvendelse af militær magt i medfør af FN-pagtens artikel 42 må der foreligge en "trussel mod freden". FN-pagten indeholder imidlertid ikke nogen definition af dette begreb. Da FN-pagten blev forhandlet, var det forudsat, at en trussel mod fred og sikkerhed måtte indebære en væsentlig risiko for en væbnet konflikt mellem to stater. Oprindeligt omfattede begrebet således ikke interne konflikter i en stat. FN-pagten har overladt det til Sikkerhedsrådet at afgøre, hvornår der foreligger en sådan trussel mod freden. Sikkerhedsrådet har anlagt en bred fortolkning af dette begreb, således at det også omfatter interne konflikter i en stat med alvorlige humanitære konsekvenser. DUPI-redegørelsen peger konkret på en række vigtige tilfælde, hvor humanitær intervention har fundet sted med eksplicit mandat fra FN's Sikkerhedsråd: Det drejer sig bl.a. om indsatser i det tidligere Jugoslavien ( ), Somalia (1992), Haiti (1993) og Øst Timor (1999). Sikkerhedsrådet har i adskillige tilfælde anset en humanitær nødsituation afstedkommet af borgerkrige med alvorlige brud på den humanitære folkeret eller grove og massive menneskerettighedskrænkelser begået af en stats regering, som en trussel mod den internationale fred og sikkerhed. I Haiti (indtil videre et enestående tilfælde) anså Sikkerhedsrådet en voldelig omstyrtning af den demokratisk valgte regering som en trussel imod international fred. Sikkerhedsrådet har også henvist til internationale følgevirkninger af interne konflikter, som udgørende en trussel i mod freden (eksempelvis i Sydafrika, Irak, Haiti og Kosovo) Sikkerhedsrådets praksis kan ses som udtryk for, at det internationale samfund inden for FN's rammer og på grundlag af FN pagtens principper må være i stand til at handle på humanitært grundlag, når grove og systematiske krænkelser af menneskerettigheder eller den humanitære folkeret gør sig gældende. 2

3 4. Humanitær intervention uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd FN-pagten indeholder ikke nogen direkte hjemmel til anvendelse af militær magt med henblik på at forhindre eller standse omfattende krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret. Det er i Danmarks og det internationale samfunds interesse, at internationale forbindelser finder sted på grundlag af folkerettens regler. Folkerettens normer kan imidlertid kun overleve, hvis staterne i almindelighed accepterer - og efterlever - dem. Der opstår derfor et dilemma i forbindelse med humanitær intervention uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd mellem på den ene side det folkeretlige forbud mod militær magtanvendelse og på den anden side et politisk og moralsk ønske blandt mange stater om at gribe ind over for handlinger, der fører til voldsomme menneskelige lidelser. Det store spørgsmål er, hvordan man finder den rigtige balance mellem på den ene side at opretholde den gældende internationale retsorden og på den anden side ønsket om - om nødvendigt med magt at afvise grove og massive menneskerettighedskrænkelser. De humanitære interventioner, som Sikkerhedsrådet har givet mandat til i f.eks. Somalia, Haiti og Øst Timor illustrerer, at humanitær intervention under tiden er nødvendig. Men DUPI-udredningen konkluderer, at statspraksis hverken er tilstrækkelig omfattende eller generelt accepteret i det internationale samfund til, at det fastslås, at humanitær intervention uden mandat fra Sikkerhedsrådet er blevet en del af folkeretlig sædvane. Ifølge udredningen findes der dog (i de senere år) tre tilfælde hvor humanitær intervention har fundet sted uden forudgående mandat fra Sikkerhedsrådet. I 1990 intervenerede Den Økonomiske Organisation af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) i Liberia for at bringe den blodige borgerkrig til ophør og genoprette orden i landet. Sikkerhedsrådet gav efterfølgende sin tilslutning til interventionen. Interventionen (flyveforbudszoner) i Irak siden 1991 under ledelse af USA, Storbritannien og Frankrig med henblik på at sikre de humanitære nødhjælpsaktioners sikkerhed fandt sted uden eksplicit mandat fra Sikkerhedsrådet. Det skal dog nævnes, at det i den folkeretlige debat er omdiskuteret, hvorvidt denne indsats hviler på et retligt grundlag, der udgøres af de foreliggende Irak-resolutioner fra Sikkerhedsrådet. Endelig forelå der ikke Sikkerhedsrådets bemyndigelse til NATO's intervention i Folkerepublikken Jugoslavien i 1999, der havde til formål at bringe forfølgelsen af etniske albanere i Kosovo til ophør. Efter at NATO-operationen blev indstillet bemyndigede Sikkerhedsrådet oprettelsen af en international sikkerhedsstyrke i Kosovo. Det må således konstateres, at der ikke forelå et klart sikkerhedsrådsmandat til intervention i Kosovo-konflikten, men at interventionen var berettiget og nødvendig for at afværge en humanitær katastrofe, etniske udrensninger, folkedrab og sikre regional fred og sikkerhed. Staternes praksis siden 1990 kan således ses som udtryk for større accept af, at humanitær intervention kan være moralsk betinget i særlige alvorlige tilfælde. Generelt synes omfanget af staters kritik at være mindre, ligesom der efterfølgende implicit har været støtte fra FN, i tilfælde hvor interventionen var humanitær. Der kan dog ikke ifølge DUPI-udredningen konkluderes, at der nu i folkeretten er blevet etableret en ret til humanitær intervention uden Sikkerhedsrådets bemyndigelse. Samtidig er der med rækken af humanitære interventioner i løbet af de sidste 10 år er taget skridt på vejen mod nye normer for det internationale samfunds muligheder for at gribe ind i det, der tidligere blev opfattet som en stats indre anliggender. 5. Politiske og moralske aspekter af humanitær intervention I løbet af de seneste 10 år er humanitært begrundede interventioner kommet på den internationale dagsorden. Men til trods for de væsentlige gunstigere globale vilkår har 3

4 FN's effektivitet over for systematiske krænkelser af menneskerettighederne ved en række lejligheder været begrænset. Uenigheden i Sikkerhedsrådet har afspejlet en mangel på konsensus i det internationale samfund om afvejningen mellem hensynet til staters suverænitet og det enkelte menneskes sikkerhed og retsbeskyttelse. Der kan fremføres væsentlige moralske argumenter for, at humanitær intervention uden et mandat fra Sikkerhedsrådet er legitim. Det er tilfældet, når krigsforbrydelser, folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden finder sted, og Sikkerhedsrådet er blokeret. Imidlertid kan sådanne interventioner udviske folkerettens almindeligt anerkendte forbud mod militær magtanvendelse mellem stater, hvis sådanne interventioner bliver almindeligt anerkendt som en del af folkeretten. Ligeledes vil der være en risiko for misbrug. Humanitære interventioner risikerer altså at ødelægge det skrøbelige kollektive sikkerhedssystem, som FN-pagten bygger på. Derved opstår der risiko for at underminere selve grundlaget for den internationale retsorden på dens nuværende udviklingsstadium. Hvad det mest ansvarlige valg kan være afhænger af den specifikke situation og overvejelser om konsekvenser for den nutidige og fremtidige retstilstand. Regeringen er på den baggrund enig i DUPI-udredningens konklusion, at udfordringen forekommer at måtte være at holde muligheden åben over for humanitær intervention i situationer med ekstreme menneskelige lidelser, hvor grundene til handling anses for moralsk tvingende og politisk velfunderede, men hvor Sikkerhedsrådet er ude af stand til at handle, uden derved at bringe den eksisterende internationale retsorden, herunder Sikkerhedsrådets centrale rolle i fare. Den politisk og moralske vilje til handlen i lyset af systematiske og massive krænkelser af menneskerettigheder er også blevet understreget af FN's generalsekretær, bl.a. ved Menneskerettighedskommissionens samling i Genève den 7. april 1999: "Vi må ikke lade nogen være i tvivl om, at vi ikke kan acceptere straffrihed for "massemordere", "de etniske udrensere" og dem, der gør sig skyldige i grove og chokerende menneskerettighedskrænkelser. De Forenede Nationer vil aldrig være deres tilflugtssted og FN-pagten aldrig en kilde til retfærdiggørelse. Langsomt, men tror jeg, sikkert udvikler der sig en folkeretlig norm imod voldelig undertrykkelse af minoriteter, som vil og må gå forud for hensynet til staternes suverænitet". 6. Perspektiver DUPI's udredning om humanitær intervention peger på fire politiske strategier, der kan anvendes for at håndtere udfordringen om humanitær intervention: Status quo strategien - kun humanitær intervention efter bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet. Denne strategi holder sig strengt til de eksisterende regler og udelukker intervention uden bemyndigelse. Ad hoc strategien - humanitær intervention som "nødudgang" fra folkerettens normer. Denne strategi holder muligheden åben for humanitær intervention i ekstreme tilfælde, hvis Sikkerhedsrådet er blokeret. Strategiens sigte er at bevare Sikkerhedsrådet som autoritativt forum for beslutninger om humanitær intervention, idet humanitære interventioner udelukkende begrundes politisk og moralsk. Undtagelses-strategien - der indføres som en subsidiær ret til humanitær intervention i folkeretten. Denne strategi søger at ændre den eksisterende folkeret ved {{SPA}} gennem ændring af FN-pagten eller gennem statspraksis - at etablere en subsidiær ret til humanitær intervention uden for Sikkerhedsrådet, når Rådet er ude af stand til at handle. Generel ret-strategien - der indføres en generel ret til humanitær intervention i folkeretten. Strategien er den mest vidtgående ændring af gældende folkeret. En mulighed er en ændring i FN-pagten, der giver en begrænset ret til humanitær 4

5 intervention som en parallel til retten til selvforsvar. En anden mulighed er at etablere en sådan ret uden for FN-pagtens rammer. Det er DUPI-udredningens konklusion, at man bør foretrække en kombination af "status quo strategien" og "ad hoc strategien". Grundlaget for denne konklusion er, at målet skal være at sikre den gældende internationale retsordens levedygtighed og at styrke FN's Sikkerhedsråd. Udgangspunktet er altså en forventning om, at Sikkerhedsrådet fortsat vil leve op til sit ansvar for global fred og sikkerhed og give mandater til indsatser med klart humanitært sigte. Kun såfremt dette ikke skulle være tilfældet, kan det internationale samfund blive nødsaget til fra gang til gang konkret at tage stilling til den pågældende indsats. Det må gøres ud fra en samlet vurdering af de politiske, moralske og folkeretlige forhold, der gør sig gældende. Regeringen er enig i den af DUPI foreslåede strategi, herunder at Sikkerhedsrådet bør fastholdes som autoritativt forum for bemyndigelser af humanitær intervention. Endvidere er regeringen enig i forventningen om, at Sikkerhedsrådet må bringes til at leve op til sit ansvar. På den baggrund må det samtidig konstateres, at der fortsat vil kunne opstå ekstraordinære situationer, hvor Sikkerhedsrådet er blokeret, og hvor det vil være nødvendigt at handle ud fra en konkret vurdering. I den forbindelse peger DUPI-udredningen imidlertid på en række nyttige kriterier, som kan tages i brug ved overvejelser om en indsats uden et klart mandat fra Sikkerhedsrådet, herunder at der må være tale om alvorlige og massive krænkelser af menneskerettighederne, at Sikkerhedsrådet må være ude af stand til at handle, at magtanvendelsen må være proportional og nødvendig, at indsatsen skal være multilateral, samt at staterne der griber ind ikke må have en egen interesse. Regeringen tager denne anbefaling fra DUPI til efterretning. Den britiske regering har i øvrigt givet udtryk for tilslutning til lignende principper for humanitær intervention. Ideen om at etablere mere konkrete bindende kriterier for humanitær intervention er blevet fremført såvel i den hjemlige som i den internationale debat. Efter regeringens opfattelse vil det imidlertid kunne gøre mere skade end gavn at udvikle mere bindende regler eller kriterier på dette område. Bindende kriterier ville i sig selv i vid udstrækning medvirke til at skabe en doktrin for humanitær intervention. En sådan doktrin synes ikke at være ønskelig, da der derved er risiko for en udhuling af FN's Sikkerhedsråds kompetence. Sådanne kriterier vil i øvrigt uundgåeligt blive vage og relativt generelle, og dermed opstår der risiko for omgåelse og misbrug. Hertil kommer, at sådanne kriteriers reelle betydning vil afhænge af, hvorvidt der kan opnås enighed om - eller almindelig anerkendelse af - sådanne kriterier. Det forekommer ikke umiddelbart sandsynligt, at det internationale samfund kan nå til enighed herom inden for en overskuelig tidshorisont. Endelig vil der være behov for en vurdering af, hvorvidt kriterierne i den konkrete situation er opfyldt. Såfremt denne vurdering overlades til Sikkerhedsråd et, vil det betyde, at fremtidige ad hoc interventioner bliver umuliggjort. Overlades denne vurdering til andre {{SPA}} for eksempel en gruppe af stater eller en alliance {{SPA}} vil det betyde, at ikke kun stater med vores demokratiske og humanistiske standarder vil få ret til at gennemføre militære interventioner. Regeringen er på den baggrund af den opfattelse, at man står sig bedre uden bindende kriterier for humanitær intervention. Det kan derimod være mere realistisk at bringe de fem faste medlemmer af FN{{PU2}}s Sikkerhedsråd til også fremover at leve op til deres ansvar for opretholdelsen af fred, sikkerhed og menneskelig anstændighed. På FN's Generalforsamling i 1999 foreslog både Tyskland og Danmark, at anvendelsen af veto i FN's Sikkerhedsråd kræver en offentlig begrundelse, dvs. en 5

6 henvisning til hvilke nationale interesser, der stiller sig i vejen for, at den pågældende stat vil medvirke til at bemyndige en indsats til fordel for en nødstedt befolkningsgruppe. De faste medlemmer bør i deres overvejelser tage FN{{PU2}}s samlede interesser med i betragtning. Og de faste m r derfor være forpligtet til at forklare, hvorfor de mener, at der er tale om en sag af vital betydning. Udviklingen af folkeretten er en dynamisk proces. Staternes praksis kan føre til udvikling af ny folkeret, som ændrer gældende normer eller afviger fra dem, forudsat at denne praksis støttes af et overvejende flertal af stater, at den er relativ konsistent, og at den er udtryk for staternes opfattelse af, at de retligt set har lov til eller er forpligtet til at forfølge denne praksis. Som FN's generalsekretær har fastslået, så kan suverænitet længere bruges som skjold, bag hvilken systematiske og massive krænkelser af menneskerettigheder kan finde sted. FN og Sikkerhedsrådet kan ikke udrette mere, end hvad der er vilje og enighed om blandt medlemsstaterne. Man må derfor være realistisk i forventningerne til FN. Samtidig må verdenssamfundet hele tiden tilpasse de internationale strukturer til omstændighederne og de herskende realiteter. Udviklingen siden Kosovo-konflikten med iværksættelsen af nye FN-mandaterede indsatser i Kosovo, Øst Timor, Sierra Leone og Den Demokratiske Republik Congo peger dog klart i retning af en styrket rolle for Sikkerhedsrådet. 7. Konklusion: Det sikkerhedspolitiske perspektiv har efter murens fald bevæget sig. Fokus er ikke længere kun på staternes suverænitet, men også på det enkelte menneskes sikkerhed og retsbeskyttelse. Det er en stor udfordring for det internationale samfund på tærsklen til det nye årtusind. FN - og i særdeleshed FN's Sikkerhedsråd - udgør grundpillen til at løfte denne udfordring. Redskaberne til at håndtere det des konflikter er på plads. FNpagtens fædre gjorde disse redskaber tilstrækkeligt fleksible til at kunne møde nye tiders krav. Imidlertid er det nødvendigt bestandigt at tilpasse redskaberne til omstændighederne og de herskende realiteter. På den baggrund er det regeringens opfattelse, at det internationale samfund også i fremtiden som sidste udvej bør have mulighed for at handle i tilfælde af grove og systematiske krænkelser af menneskerettighederne på trods af, at FN's Sikkerhedsråd i den konkrete situation skulle være blokeret. Imidlertid bør Danmark medvirke til en effektivisering af Sikkerhedsrådet, således at situationer, hvor beslutningsprocessen i rådet er blokeret, minimeres. Det kan blandt andet ske ved at stille krav om en offentlig begrundelse ved anvendelsen af de faste medlemmers vetoret. KILDE: 6

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO Forsvarsakademiet 2007.06.25 KL S. Kjeldsen HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO - LEGITIMT BRUD PÅ FOLKERETTEN? UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Resume...4 1 Indledning...6 1.1 Baggrund...6

Læs mere

Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter

Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter 3 Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter D A N S K U D E N R I G S P O L I T I S K I N S T I T U T 1 9 9 9 4 København 1999 Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) Danish Institute of International

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Menneskerettigheder og staternes suverænitet

Menneskerettigheder og staternes suverænitet Menneskerettigheder og staternes suverænitet Samfundsfagligt Basisstudie 2011 3. semester hus 22.1 Simone Sophie Wittstrøm Selsbæk Vejleder: Thomas Theis Nielsen Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.1. Indledning..2

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien

FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET FN-baseret intervention uden FN Responsibility to protect R2P og baggrunden for en mulig intervention i Syrien Lars Bangert Struwe August 2013

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat

Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat FN udfordres i disse år som fundamentet for en global retsorden. Rapporten ser på konsekvenserne af denne udfordring, og på farer og perspektiver for fremtidens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Den humanitære folkeret. og Danmark

Den humanitære folkeret. og Danmark Den humanitære folkeret og Danmark d+ den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors københavn december 2009 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

FN i forvandling og forandring

FN i forvandling og forandring Christiansborg, 24. oktober 2003 FN i forvandling og forandring Tiden er moden til at se på FN s grundlæggende politiske opgaver og til eventuelt om nødvendigt at ændre på strukturen i FN Vi befinder os

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

IT-konfliktløsning. Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard)

IT-konfliktløsning. Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard) IT-konfliktløsning Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard) Disposition 1. Hvad er problemet med IT-tvister? 2. Udvalgsarbejdet i regi af DITA 3. Gennemgang af regler

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

den humanitære folkeret og danmark

den humanitære folkeret og danmark den humanitære folkeret o g danmark den humanitære folkeret o g danmark Dansk Røde Kors dansk røde kors folkeretsudval g københavn 2006 Den Humanitære Folkeret og Danmark Udgivet af: Dansk Røde Kors Publikationen

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport

danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport danmarks medlemskab af sikkerhedsrådet 2005-06. erfaringsopsamlingsrapport Fotos: Forside: Jacob A. Albeck Bagside: Jacob A. Albeck Side 2: UN Photo DANMARKS MEDLEMSKAB AF SIKKERHEDSRÅDET 2005-06 ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Kilde nr. 2: Den demokratiske fredstese

Kilde nr. 2: Den demokratiske fredstese Kilde nr. 2: Den demokratiske fredstese Republikansk liberalisme bygger på en påstand om, at liberale demokratier ikke går i krig med hinanden. Det er uhyre svært at finde historiske eksempler herpå. Siden

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere