Afgørelse om at grundvandsovervågningsboring på matr. nr. 1a Korsebølle, Tranekær ikke er VVM-pligtig

Transkript

1 Bilag A Nordjylland Grundvand Vand- og Naturovervågning Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Naturforvaltning J.nr: SVANA Ref. MARBE Den 3. maj 2017 Afgørelse om at grundvandsovervågningsboring på matr. nr. 1a Korsebølle, Tranekær ikke er VVM-pligtig Miljøstyrelsen har den 4. april 2017 modtaget jeres anmeldelse via Langeland Kommune om etablering af grundvandsovervågningsboring, som del af den nationale grundvandsovervågning af grundvandsmængde og -kvalitet. Afgørelse Miljøstyrelsen har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtig. Afgørelsen er truffet efter 3 i VVM-bekendtgørelsen, BEK. nr af 23. november 2016 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. I denne afgørelse lægges vægt på, at etablering og drift af en grundvandsovervågningsboring med den aktuelle placering ikke vil kunne medføre væsentlige påvirkninger på miljøet, da der i screeningen ikke er identificeret varige og/eller væsentlige gener. Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal gennem en VVM-proces. Screeningskemaet fremgår af vedlagte Bilag B. Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen, som i den konkrete sag varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlægget, fordi staten er bygherre jf. bekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 1. Anmeldelsen er omfattet af bilag 2, 2c dybdeboringer, i nævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen har foretaget en høring af Langeland Kommune og lodsejer Christian Ahlefeldt-Laurvig. Lange land Kommune har bemærket, at man ikke har kendskab til konkrete forekomster af bilag IV-arter på den angivne position, og at kommunen i øvrigt henviser til bilag IV-håndbogen I den aktuelle sag vurderer kommunen, at etablering af brønd/brønddæksel til grundvandsboring (grundvandsovervågning) ikke vil påvirke oplevelsen af Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 skovbrynet. Samtidigt er det vurderet at brønd og dæksel kan sammenlignes med en markdrænings opgave. Det vurderes derfor at det ikke er påkrævet at meddele dispensation fra skovbyggelinjen. Konsekvensvurdering, Natura 2000-områder og bilag IV-arter Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det nærmeste Natura område, som er nr.242 Thurø Rev eller af konkrete bilag IV-arter, jf. bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det skyldes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at kunne påvirke område nr. 242 væsentligt ligesom boringen heller ikke forventes at påvirke konkrete bilag IV-arter. Begrundelse for vurderingen Etablering af grundvandsovervågningsboringen sker ca. 7,2 km vest for Natura 2000-område nr. 242, hvilket vurderes at være så lang en afstand, at en påvirkning heraf er udelukket. I forhold til evt. bilag IV-arter, er der hverken kendskab til eller grund til at antage, at der er beskyttede arter på grunden. Der lægges yderligere vægt på, at anlægget er af minimal størrelse og karakter, hvilket vurderes til ikke at have nogen negativ påvirkning på eventuelle tilstedeværende arter. Screeningen er gennemført med udgangspunkt i det projekt, som I har beskrevet for Miljøstyrelsen og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet. Hvis projektet ændres, er I forpligtet til at anmelde den påtænkte ændring jf. 2 i BEK. nr af 23. november 2016 med henblik på at få afgjort om ændringen udløser VVM-pligt. Hvis der går længere tid, inden I udnytter en for projektets påbegyndelse nødvendig meddelt tilladelse eller dispensation, bør I foretage fornyet anmeldelse af projektet efter VVM-reglerne for at sikre, at forudsætninger for afgørelsen om ikke VVM-pligt fortsat er gældende. For tilladelser eller dispensationer efter planloven gælder, at de bortfalder, hvis de ikke er udnyttet, inden 3 år efter at de er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. planlovens 56, stk. 1. En screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt antages som hovedregel at følge dette forældelsesprincip i planlovens 56, stk. 1. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres den 3. maj 2017 på Miljøstyrelsens hjemmeside under Annonceringer, Plan og VVM. Klagevejledning Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af 2

3 landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 c og 59 a. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse på Miljøstyrelsens hjemmeside. Hvis du ønsker at klage skal dette ske via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer (2016 niveau), jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen Miljøog Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Miljøstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Henvendelse eller spørgsmål til afgørelsen kan rettes til: Maria Bengtson marbe@mst.dk Med Venlig Hilsen Gert Agger geagg@mst.dk Kopi til langeland Kommune Bilag B: Screeningskemaet 3

4 Bilag B - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 23. november 2016] VVM Myndighed Miljøstyrelsen (journalnummer: SVANA ) Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af grundvandsovervågningsboring, som del af den nationale grundvandsovervågning af grundvandsmængde og kvalitet. Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Boringen forsegles med betonit fra øverste filter til jordoverfladen. Tørbrønden føres 0,5 m over terræn og forsynes med aflåseligt låg Ulrich Tue Jacobsen Nordjylland Grundvand ultja@mst.dk Tlf Ulrich Tue Jacobsen Nordjylland Grundvand ultja@mst.dk Tlf Projektets placering 1a Korsebølle, Tranekær, ejerlavskode Projektet berører følgende kommuner Langeland Kommune Oversigtskort i målestok Se bilag 1 side 9 Kortbilag i målestok Se bilag 2 side 10 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 x Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 x Bilag 2, pkt. 2c, dybdeboring Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1

5 1. Arealbehovet i ha eller m 2 : I anlægsfasen I driftsfasen 250 m 2 1 m 2 2. Er der andre ejere end Bygherre? x Christian Ahlefeldt-Laurvig, Slotsgade 86, Trankær, 5953 Trankær 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m 3 Tørbrøndens areal er ca. 1 m 2 Bygningsmasse er 0,1 m 3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Ca. 0,7-0,8 m 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Det er en overvågningsboring, der alene bidrager til overvågning. Der vil derfor ikke forgå nogen produktion. Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Ikke et strækningsanlæg 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Ikke et strækningsanlæg 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: Der er ikke behov for råstoffer I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: Borevand suppleres hhv. via tankvogn, vandværk el. lodsejers boring I anlægsfasen: Spildevand som procesvand (borevand) fra renpumpningen, er ca m 3 Regnvand nedsiver Anlægsperiode ca. 04/17-05/17 2

6 I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: I anlægsfasen er boremetoden omvendt skylleboring (lufthæve), med boremudder: Naturligt, tørret pulverformig Wyoming API bentonit, der opblandes i vand. Det vurderes at bentonit ikke indeholder miljøfremmede stoffer og udgør ikke risiko for jord og grundvand. Hvis det ikke kan undgås anvendes en modificeret cellulose CMC (Staflo), som er ufarlig for miljø og grundvand, årsagen til det ønskes undgået er at det kan understøtte nitratnedbrydning, hvilket kan påvirke senere måleresultater uheldigt. I helt særlige tilfælde tilsættes mindre mængder af: Natrium hydroxid (i form af kautisk soda) for at muliggøre nedboringen især gennem særligt genstridige lerhorisonter, eller mineralfiber (N-SEAL) i ekstreme tilfælde af særligt drænende borehuller Ved anvendelse af disse stoffer opsamles borevæsken i tæt container og bortskaffelse efter anvisning fra kommunen. Hvis der ikke tilsættes natriumhydroxid eller N-SEAL er borevæsken miljømæssigt uproblematisk, hvis det ligesom grundvandet fra renpumpningen nedpløjes/ledes ud på jorden til nedsivning, det er dog afgørende at det ikke kan afstrømme direkte til overfladevand, hvilket sikres. Bygherre oplyser at der i visse tilfælde tilsættes de omtalte stoffer for at fremme boreprocessen. Der vides ikke om det er nødvendigt at tilføre stofferne før selve boringen er påbegyndt. I de tilfælde, hvor de tilsættes vil boremudderet opsamlet og bortskaffet efter gældende regler. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 3

7 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: x Nej. I forbindelse med renpumpningen vil der ske en midlertidig lokal grundvandssænkning lige omkring boringen. Det vurderes, at renpumpningen ikke vil føre til en grundvandssænkning, der vil give en negativ påvirkning af området. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: x 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 4

8 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 210 m til 3 beskyttet sø 400 m beskyttet vandløb 5 m til fredskov 7,2 km til nærmeste Natura 2000 habitat-, fugle- og Ramsarområde. Grundet anlæggets karakteristika vurderes det, at boringen ikke vil have indflydelse på disse områder. Der lægges her særlig vægt på, at der er tale om en boring til grundvandsovervågning, som ikke vil have væsentlig miljøpåvirkning. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: x Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: 15 m til beskyttet jord- og stendige 0 m til skovbyggelinje. Grundet anlæggets karakteristika vurderes det at boringen ikke vil have en negativ påvirkning. 5

9 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? 37. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Der forventes ingen miljøpåvirkning 38. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Der forventes ingen miljøpåvirkning 39. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? 40. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 41. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 42. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 43. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Der forventes ingen miljøpåvirkninger 44. Er påvirkningen af miljøet Varig: 6

10 Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: x Bygherre oplyser at borevandet i visse tilfælde tilsættes kemiske stoffer for at muliggøre boringsprocessen. I de tilfælde, vil boremudderet blive opsamlet og bortskaffet efter gældende regler og derved ikke udgøre en negativ miljøpåvirkning. Projektet vurderes ikke at kunne påvirke miljøet i en sådan grad, at der skal gennemføres en VVM-redegørelse. Dato: 3. maj 2017 Sagsbehandler: Gert Agger 7

11 Oversigtskort 8

12 Luftfoto 9

13 10

14