Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af cirkulationspumpe kwh el 3750 kr kr. 2.

Transkript

1 SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolevej 12 Postnr./by: 4330 Hvalsø BBR-nr.: Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek København Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 345 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/07/08-30/06/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Urstyring af brugsvandspumpe 4.1 MWh Fjernvarme, 1248 kwh el 5100 kr kr. 0.4 år 2 Udskiftning af cirkulationspumpe kwh el 3750 kr kr. 2.7 år 3 Sciencehus: Etablering af automatisk styring af varmeanlæg. 2.1 MWh Fjernvarme 1370 kr kr. 7.3 år 4 Science: Efterisolering af loft. 6.4 MWh Fjernvarme 4140 kr kr år 5 Pedel og science: Efterisolering af ydervægge. 6 Pedelhuset: Efterisolering af gulve mod kælder og krybekælder. 7 Pedel: Efterisolering af lodretskunk og skråvægge. 8 55'er bygn: Efterisolering af ydervægge. 18 MWh Fjernvarme kr kr år 6.3 MWh Fjernvarme 4050 kr kr år 1.1 MWh Fjernvarme 720 kr kr år 37 MWh Fjernvarme kr kr år 9 Mellembygn: Efterisolering af 0.5 MWh Fjernvarme 330 kr kr år

2 SIDE 2 AF 10 ydervægge. 10 Udskiftning af lysarmaturer MWh Fjernvarme, kwh el kr kr år 11 55'er bygn: Efterisolering af gulv mod kælder 'er bygn: Efterisolering af ydervægge. 6 MWh Fjernvarme 3820 kr kr år 42 MWh Fjernvarme kr kr år 13 Udskiftning til lavenergi-termoruder. 15 MWh Fjernvarme 9630 kr kr. 35 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus.

3 SIDE 3 AF 10 Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 14 Mellembygn: Efterisolering af fladt tag. 0.8 MWh Fjernvarme 510 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen. Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Energimærkningen er udført efter håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro version 4. Ejendommen. Bygningen er opført i 1955 til 1960 med senere udvidelser.. Bygningen anvendes til skole Brugstiden sættes til 40 timer pr. uge. Bygningerne opvarmes med fjernvarme. Dokumentationsmateriale. Der forelå intet tegningsmateriale af de ældre bygninger, det tidligere pedelhus, Sciencehuset, 55-huset og 60- huset samt mellembygningen mellem 55-huset og 60-huset. Der findes enkelte ikke-målsatte tegninger uden tekniske oplysninger for tilbygningen Alléhuset fra 1998, og desuden plantegning uden mål på den udvidelse mod syd, der er lavet på 60-bygningen. Der forelå ikke snittegninger eller detaljerede oplysninger omkring konstruktionernes opbygning eller tegninger af de tekniske installationer. Der er derfor foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Der er ikke udført destruktive bygningsundersøgelser. Forbrug. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg

4 SIDE 4 AF 10 og varmeflader samt til den faste loftsbelysning, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Ved beregning af energimærker er alle rum, som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 C. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn tilopvarmning og udluftning samt forbrug af det varme vand. Det beregnede årlige varmeforbrug er opgjort til ca. 300 MWh. Mærkningen: Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme til beboelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen B. Ejendommens energimærke er D, hvilket betyder at der er tale om en ejendom med et middel forbrug. Bygningen fremstår energimæssigt uden væsentlige forbedringer siden opførelsestidspunktet. Der er rentable besparelsesmulighed, som det fremgår nærmere beskrevet i det efterfølgende. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagetagen i pedelhuset er moderniseret, og spidsloftet og skunkgulv er isoleret med 200 mm. Skråvægge og skunkvæg er isoleret med 100 mm mineraluld. Sciencehuset mellem pedelhuset og 55-huset er med fladt tag med tagpap, og loft mod tag skønnes uisoleret evt. med lerindskud. Loftrummet over den oprindelige 55-bygning er efterisoleret til 200 mm. Tilbygningen Alléhuset har en isolering på loftrummet på 250 mm. På 60-bygningen er hele tagkonstruktionen efterisoleret i forbindelse med bygningsudvidelsen således, at både den oprindelige 60-bygning og tilbygningen på 116 m² er isoleret med 250 mm isolering. Det flade tag på mellembygningen mellem den oprindelige 55-bygning og 60-bygningen skønnes at være isoleret med 100 mm isolering under taget med tagpap. Forslag 4: Science: Desuden foreslås Sciencehuset efterisoleret med ca. 250 mm isolering på loft. Forslag 7: Pedel: I pedelhusets tagetage foreslås skunkvæggene efterisoleret med yderligere 100 mm isolering. Ligeledes foreslås skråvæggene efterisoleret med yderligere 100 mm isolering afsluttet med ny beklædning.

5 SIDE 5 AF 10 Forslag 14: Mellembygn: Tagkonstruktioen mellembygningen mellem 55- og 60-huset foreslås efterisoleret med yderligere 200 mm mineraluld under loft. Ydervægge Ydervægge i pedelhuset og sciencehuset er 32 cm uisoleret ydermur. Det oprindelige 55-hus har ca. 35 cm uisoleret hulmur. Tilbygningen mod vest på 55-huset - Alléhuset, har ydervægge dels af 39 cm hulmur isoleret med 125 mm mineraluld, og dels lette ydervægge ligeledes isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervæggene i den oprindelige 60-bygning består dels af en let træfacade mod nord isoleret med ca. 75 mm mineraluld, en mur mod såvel nord som mod syd og gavle mod øst og vest. Murene er uisolerede. Ydervægge på udvidelsen mod syd på 60 er bygningen består hovedsageligt af vinduesarealer. Den resterende mur består af betonelementer, som skønnes at have en isolering på ca. 125 mm. Kældervæggene mod det fri og mod jord i den opvarmede kælder under 60-bygningen er uisolerede betonydervægge. Forslag 5: Pedel og science: Ydervægge i pedelhus foreslås alle isoleret indvendigt med 150 mm isolering. Forslag 8: 55'er bygn: Ydervægge i 55-bygning foreslås alle isoleret indvendigt med 150 mm isolering. Forslag 9: Mellembygn: Ydervægge i mellembygningen foreslås alle isoleret indvendigt med 150 mm isolering. Forslag 12: 60'er bygn: Ydervægge i 60-bygning samt kælderydervægge foreslås alle isoleret indvendigt med 150 mm isolering. Træfacaderne mod nord i 60-bygningen foreslås isoleret indvendigt med 125 mm isolering. Vinduer, døre, ovenlys mv. I pedelhuset og i sciencehuset er der generelt almindelige tolags termoruder. I den oprindelige 55-bygning er der generelt almindelige to-lags termoruder med enkelte enkeltlagsruder ved dørpartier. I stueetagen er der i gavlen enkelte energiruder. 60-bygningen, tilbygningen til 55-bygningen og tilbygningen fra 2004 har lavenergitermoruder overalt. Forslag 13: Det foreslåes, at alle vinduer uden energiruder udskiftes med energiruder i forbindelse med evt. modernisering.

6 SIDE 6 AF 10 I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K. Det er vigtigt ved valg af leverandør at stille krav om lav U-værdi på glas og glas med varm kant. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Gulve og terrændæk Pedelhuset har uisolerede gulve mod kælder og krybekælder. Sciencehuset har terrændæk, som ligeledes er uisoleret. Gulvkonstruktionen i kælderen i 60-bygningen er terrændæk, der skønnes at være uden terrænisolering. Terrændækket i tilbygningen skønnes isoleret med ca. 150 mm isolering. 55-huset har dels kælder og dels gulv mod kælder, som er uisoleret, og dels gulv mod terræn, som skønnes uisoleret med lerindskud. Terrændæk i Alléhuset fra 1998 er isoleret med 125 mm flamingo. Terrændækket i mellembygningen mellem 55-huset og 60-huset skønnes uisoleret. Forslag 6: Pedel: Pedelhus foreslås isoleret med 150 mm isolering mod kælder placeret under kælderloft. Pedelhuset foreslås også isoleret med 150 mm isolering mod krybekælder, hvis det kan lade sig gøre. Forslag 11: 55'er bygn: 55-bygning foreslås isoleret med 150 mm isolering mod kælder placeret under kælderloft. Kælder Der er uopvarmet kælder under en del af 55-bygningen og en del af Science-bygningen. Ventilation Ventilation 55-bygningen og Allé-huset har balanceret, mekanisk ventilation fra et nyt ventilationsanlæg, der er installeret i varmecentralen i kælderen. Aggregatet er opbygget med indblæsnings- og udsugningsventilatorer, krydsvarmeveksler for varmegenvinding fra afkastluften og vandbåren varmeflade for tilpasning af indblæsningstemperaturen. Anlægget er opbygget i to ventilationszoner, stueetagen og 1ste sal, der ventileres efter hvert sit tidsprogram. Den samlede ventilationsluftmængde er -iflg. indreguleringsrapport- på m³ i timen (3.000 m³ til hver etage) Klasselokaler i stueetagen i 60-bygningen og SFO en i kælderen ventileres af lokale,

7 SIDE 7 AF 10 decentrale ventilationsanlæg af fabrikat AirMaster. der er installeret i hvert rum. Hvert anlæg er en integreret unit med ventilatorer, varmeveksler og vandbåren varmeflade, der er tilsluttet radiatoranlægget. Anlæggene "kører" efter lokal tidsstyring. Ventilationsluftmængderne har måttet skønnes til ca. 400 m³/time for hvert anlæg. Sciencebygningen har naturlig ventilation. Lokaludsugningerne indgår ikke i energimærkningen, da det er "procesudstyr". Varme Varmeanlæg Bygningerne opvarmes med vandbåren fjernvarme fra Hvalsø Kraftvarmeværk gennem et tilslutningsanlæg, der er etableret i kælderen under 55-bygningen. Anlægget er et traditionelt direkte anlæg unden varmeveksler, men med fremløbspumper og automatisk regulering. Tilslutningen leverer også varme til en del af kulturhuset. Varmt vand Varmtvands-opvarmningen til 55- og 60-bygningen og til Allé-huset sker i en gennemstrømningsvandvandmer, der er installeret ved fjernvarmetilslutningen i varmecentralen. Varmtvandsrør er fremført i kældergang og i rørkanal i 55-bygningen og over nedhængt loft i kælderen af 60-bygningen. På de tilgængelige dele er der registretret en rørisolering på 30 mm. Cirkulationspumpen er fabrikat Grundfos type UPS med et effektoptag på 190 W, der er i konstant døgndrift. I science-huset er der insatlleret en Vølund-varmtvandsbeholder på 110 liter. Der er her ingen varmtvandscirkulation. Forslag 1: Der foreslåes etableret urstyring af brugsvandspumperne, så de er stoppet udenfor skolens åbningstid. Fordelingssystem Radiatorsystemerne er to-strengede anlæg, hvor de vandrette fordelingsrør er ført under loft i kældergang og i rørkanal under gulv i 55-bygningen samt over nedhængt loft i kælder i 60- bygningen. På de tilgængelige dele er der en tilfredsstillende rørisolering på 30 mm. Cirkulationspumpen til 55- og til 60-bygningen er Grundfos type NM med et effektoptag på 370 W. Pumpen kan ikke indstilles i flere belastningstrin. Pumpen til Allé-huset er en trykstyret pumpe fabrikat Grundfos type UPE Fordelingsrør i Science-huset er ført i krybekælder. Der er ikke cirkulationspumpe. Automatik Radiatoranlægget i 55-og i 60-bygningen styres af en ældre elektronisk automatik fabrikat Danfoss type ECT I Allé-huset er automatiktypen Danfoss ECL I begge tilfælde er der etableret udetemperatur-kompenseret fremløbstemperatur efter

8 SIDE 8 AF 10 temperaturkurve samt nat- og weekendsænkning og automatisk sommerafbrydelse af varmeforsyningen Der er ikke automatisk styring af radiatorerne i science-huset. Der vurderes, at være termostatventiler på samtlige radiatorer. Forslag 3: Sciencehuset: Det foreslåes, at der etableres automatisk styring af varmeanlægget i Sciencehuaset på lige fod som de øvrige bygninger Pumper varme Forslag 2: Det foreslåes, at cirkulationspumpen til radiatorerne i 55- og i 60-bygningen udskiftes til en trykstyret lavenergi-pumpe, som Grundfos type UPE eller Magna+ El Belysning Den faste loftsbelysning i alle bygninger er generelt traditionelle lysrørsarmaturer med jernkernespole og glimtænder med 36 W s lysrør som lyskilder. Der er manuel tænding af loftsbelysningen i hvert enkelt rum. I gangarealer og enkelte andre rum er der suppleret med armaturer med kompakt-lysrør. Forslag 10: Det foreslåes, at de nuværende traditionellel lysrørsarmeturer med jernkernespole og glimtænder -eventulet løbende- udskiftes til moderne armeturtyper med højfrekvente spoler og at de i samme postgang installeres bevægelsesfølere i klasserum og lignende lokaler, der ikke er i konstant brug. Hårde hvidevarer I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til Vand Vand Toiletterne er stort set alle af nyere typer med lavt vandforbrug og to-skyls funktion. Vandarmturerne vurderes under ét at have lavt til middel vandforbrug. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke installeret anlæg for udnyttelse af solvarme, varmepumpe, solceller eller anden

9 SIDE 9 AF 10 form for vedvarende energikilder på ejendommen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1955 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 2364 m² Opvarmet areal: 2364 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Ejendommens BBR-meddelelse vurderes at være retvisende for så vidt angår bygningens størrelse, anvendelse, konstruktion og opvarmningsform. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: kr./kwh Vand: kr./m³

10 SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Nørrebrogade København N Telefon: @botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.