Sammenligning af Varde Kommunes udgifter med andre kommuner

Transkript

1 Sammenligning af Varde Kommunes udgifter med andre kommuner

2 INDHOLD OVERORDNEDE ØKONOMISKE TAL TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR FOLKESKOLE DAGTILBUD IDRÆT OG FRITID KULTUR OG FOLKEBIBLIOTEKER BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV ÆLDRE SUNDHED TANDPLEJE BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Opsummering 2

3 Indledning Den samlede kommunale organisation er stor og med et utal af opgaver. Derfor er der konstant noget, som tiden løber fra. Det er et vilkår, at der altid er eksempler på, at nye løsninger er mere til gavn for borgerne end de gamle, som man hidtil har anvendt. Det er også et vilkår, at der til stadighed er mulighed for at gøre eksisterende løsninger bedre og mere effektive. Alene mulighederne for ny teknologi er en stærk drivkraft. Det er KL s vurdering, at når kommunens driftsapparat løbende udsættes for analyse, og kommunen trimmes inden udfordringer bliver for store, så øges sandsynligheden for, at der skabes en stærk udviklings- og omstillingskultur hos kommunens personale. Baggrund Udvalget for Økonomi og Erhverv har som del af budgetproceduren for 2019 ønsket, at der skal udarbejdes et idekatalog over muligheder for effektiviseringer og besparelser. Følgende plan blev besluttet: Fase 1: Økonomi laver på hvert område en oversigt over, hvor stor forskellen er på Varde Kommunes udgifter og så kommunerne med de laveste udgifter på området Fase 2: På baggrund af fase 1 laver hvert direktørområde et kortfattet notat med punkter, der beskriver, hvad der skal kigges på for at bringe udgifterne ned på niveau med landets billigste kommuner. Fase 3: Den samlede oversigt omtalt i Fase 2 drøftes af politikerne med henblik på at afdække, om der er besparelsesemner, som ikke skal bringes i spil i den videre analyse Når de første 3 faser er gennemført, skal der udarbejdes en sagsfremstilling til Udvalget for Økonomi og Erhverv, som skal beslutte, om der eventuelt skal benyttes et eksternt konsulentfirma (og omfanget heraf) til at komme med deres bud på besparelsesmuligheder på de enkelte områder. Fase 1: Sammenligning af Varde Kommunes udgifter med øvrige kommuner I fase 1 bliver Varde Kommunens udgifter sammenlignet med den billigste kommune, den 10. billigste og den 25. billigste i primært regnskab Økonomiafdelingen har i materialet bl.a. peget på emner og analyser, som enten KL eller andre kommuner undersøger/har undersøgt. I oversigten er områderne forsøgt gjort sammenlignelige mellem kommunerne ved at dividere med antallet af indbyggere i den relevante aldersgruppe. Der bemærkes dog, at der findes mange forskellige opgørelser, der sammenligner udgifterne på de forskellige områder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke udgifter, som indgår i sammenligningerne, da resultatet og placeringen kan være afhængig af afgrænsningen. Der bemærkes desuden, at sammenligningen ikke måler effektivitet eller kvalitet. Det betyder, at en kommune med lave udgifter ikke nødvendigvis er den mest effektive, og omvendt. Desuden kan der stadig være potentiale for forbedring, selv om kommunen har lave udgifter. Endvidere bemærkes, at siden 2017 kan der være besluttet udvidelser eller reduktioner af budgettet på de enkelte områder i både Varde eller de øvrige kommuner. 3

4 Sammenligning af indtægterne (skatter, tilskud og udligning, men ikke refusion og brugerbetaling) TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes indtægter (skatter, tilskud og udligning) var på godt 3 mia. kr. i Heraf stammer knap 3/4 af indtægterne fra skatter, herunder indkomstskatter, grundskyld og selskabsskat, mens godt 1/4 af indtægterne kommer fra tilskud fra staten og fra udligning. Brugerbetaling og refusion indgår ikke i indtægterne. I stedet indgår disse i nettodriftsudgifterne på de enkelte områder. Kommunernes alderssammensætning, befolkningssammensætning og strukturelle vilkår har stor betydning for indtægterne, da disse oplysninger indgår i udligningssystemet, der fordeler indtægterne mellem kommunerne. Således får kommuner med mange børn og ældre mere i udligning, mens kommuner med gode socioøkonomiske forhold, eksempelvis lav arbejdsløshed, får mindre i udligning. Overordnede vilkår Varde Kommune har et indtægtsgrundlag, som er væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Det efterlader Varde Kommune med i princippet tre valgmuligheder: Kommunen kan vælge at have en højere skatteprocent end de øvrige kommuner, således at kommunen kan levere den samme service målt i kroner. Kommunen kan som følge af det lave indtægtsgrundlag vælge at have et lavere serviceniveau end de øvrige kommuner. Kommunen kan forsøge at være mere effektiv end de øvrige kommuner, således at kommunen kan levere den samme service for færre penge. Varde Kommune har højere skatteprocenter end landsgennemsnittet, men på trods af dette, har Varde lavere indtægter end landsgennemsnittet. Derfor er Varde Kommune nødt til have lavere udgifter end landsgennemsnittet. Varde Kommune havde de 37. laveste indtægter blandt kommunerne i 2017., jf. figur 1 Figur 1. Indtægter (skat, tilskud og udligning), kr. pr. indbygger, Varde Landsgennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, jf. næste side.. 4

5 Indtægter (skat, tilskud og udligning), kr. pr. indbygger, 2017 Kilde: Danmarks Statistik. Kommunens indtægter er defineret som kommunens nettoindtægter på funktion , , , , regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 1. Indtægterne omfatter eksempelvis: Indkomstskat Ejendomsskat (grundskyld) Selskabsskat Tilskud og udligning Indtægter omfatter ikke: Refusion og brugerbetaling, herunder forældrebetaling. Indtæger (skat, tilskud og udligning), kr. pr. indbygger 1 Solrød Frederiksberg Allerød Gentofte Egedal Rudersdal Favrskov Skanderborg Greve Rebild Hedensted Dragør Vejle Hørsholm Aarhus Herning Vallensbæk Lejre Holstebro Odder Middelfart Stevns Aalborg Silkeborg Roskilde Holbæk Ikast-Brande Viborg Næstved Lyngby-Taarbæk Gribskov Vejen Kolding Syddjurs Hillerød Odense VARDE Ringkøbing-Skjern Horsens Faxe Sorø Tårnby Furesø Randers Køge Frederikssund Lemvig Jammerbugt Esbjerg Mariagerfjord Slagelse Assens Kerteminde Struer Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Thisted Fanø Norddjurs København Ringsted Fredensborg Brønderslev Nordfyns Aabenraa Nyborg Hjørring Vordingborg Haderslev Kommun Fredericia Vesthimmerlands Frederikshavn Tønder Helsingør Sønderborg Gladsaxe Halsnæs Kalundborg Billund Guldborgsund Odsherred Herlev Morsø Hvidovre Bornholm Rødovre Høje-Taastrup Glostrup Ærø Kommune Ballerup Samsø Langeland Albertslund Brøndby Ishøj Lolland Læsø

6 Sammenligning af udgifterne til service (ikke overførselsudgifter eller kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet) Varde Kommunes udgifter til service var i 2017: 234 mio. kr. større end den billigste kommune 138 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 24 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes serviceudgifter udgjorde knap 2,1 mia. kr. i Kommunernes alderssammensætning, befolkningssammensætning og strukturelle vilkår har stor betydning for serviceudgifterne. o Serviceudgifterne pr. indbyggere er alt andet lige højere i kommuner med mange børn og ældre o Udgifterne til service er højere i kommuner, hvor befolkningen bor spredt Serviceudgifterne kan også afspejle det politiske valgte serviceniveau. Der bemærkes, at i budgettet for er der besluttet et effektiviseringskrav på i alt 2 pct., når det er fuldt indfaset i 2021, hvilket samlet set reducerer budgettet til service frem mod Emner, som kan overvejes Analyse: Har kommunen råd til nuværende serviceniveauer Analyse af udgiftstilpasninger som følge af den demografiske udvikling Analyser af mulighederne for tværkommunalt arbejde: f.eks. ydelsesteam (udbetalingsdelen), tilbud til ledige, miljøområdet, lønudbetaling, snerydning, lokalplaner, IT-drift og indkøb m.fl. Struktur og styringsanalyser Følg tiltagene i MEP til dørs herunder automatisering af processer Varde Kommune var den 30. billigste kommune i 2017, jf. figur 2. Figur 2. Udgifter til service, kr. pr. indbygger, Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, jf. næste side. 6

7 Udgifter til service, kr. pr. indbygger, 2017 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Kommunens serviceudgifter er defineret som kommunens nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion på hovedkonto 0 og 2-6, fratrukket: , , , , , , , , , (ekskl. dr. 1, grp. 4 og 5), , og samt (dr. 1, grp. 005) regnskab Boks 2. Service omfatter nettodriftsudgifterne til eksempelvis: Skoler Børnepasning Ældre Udsatte børn og voksne Kultur og fritid Administration Drift af veje mv. Service omfatter ikke: Udgifter til forsørgelse (overførselsudgifter og forsikrede ledige) Udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. Serviceudgifter kr. pr. indbygger Frederiksberg Vejle Aarhus Stevns Favrskov Holbæk Odense Viborg Herning Næstved Horsens Silkeborg Odder Middelfart Holstebro Skanderborg Solrød Greve Hedensted Aalborg Randers København Faxe Syddjurs Sorø Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Nordfyn Kolding VARDE Kalundborg Rebild Vejen Vordingborg Egedal Slagelse Nyborg Haderslev Kommune Thisted Lemvig Struer Esbjerg Kerteminde Skive Assens Jammerbugt Svendborg Aabenraa Gentofte Lejre Vallensbæk Tårnby Ringsted Frederikshavn Hørsholm Faaborg-Midtfyn Mariagerfjord Sønderborg Fredericia Guldborgsund Allerød Hjørring Køge Brønderslev Roskilde Hillerød Gribskov Dragør Billund Norddjurs Vesthimmerland Tønder Rudersdal Frederikssund Fredensborg Gladsaxe Odsherred Furesø Lyngby-Taarbæk Helsingør Halsnæs Bornholm Morsø Glostrup Fanø Hvidovre Høje-Taastrup Herlev Ærø Kommune Samsø Brøndby Rødovre Langeland Lolland Ishøj Ballerup Albertslund Læsø

8 Sammenligning af udgifterne til transport og infrastruktur (omfatter ikke anlægsudgifter) Varde Kommunes udgifter til transport og infrastruktur var i 2017: 47 mio. kr. større end den billigste kommune 20 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 10 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til transport og infrastruktur udgjorde knap 79 mio. kr. i Kommunernes geografi og befolkningstæthed har stor betydning for udgifterne til transport og infrastruktur. Der bemærkes desuden, at konteringspraksis i kommunerne kan have betydning ved sammenligning af driftsudgifterne, herunder om de enkelte kommuner eksempelvis konterer vejvedligeholdelse som en drifts- eller anlægsudgift. Emner, som kan overvejes Følg tiltagene i MEP til dørs Analyse af serviceniveauerne i de enkelte kommuner, blandt andet på baggrund af nøgletalssammenligningen, som blev startet af KL under SEP-programmet. Fælles vejvedligehold og vintertjeneste Varde Kommune var den 43. billigste kommune i 2017, jf. figur 3. Figur 3. Udgifter til transport og infrastruktur, kr. pr. indbygger, Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, jf. næste side. 8

9 Udgifter til transport og infrastruktur, kr. pr. indbygger, 2017 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Udgifterne til transport og infrastruktur er defineret som nettodriftsudgifterne på hovedkonto 2, regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 3. Transport og infrastruktur omfatter nettodriftsudgifterne til eksempelvis: Vejvedligeholdelse Belægninger mv. Vintertjeneste Busdrift Jernbanedrift Lystbådehavne mv. Udg. til transport og infrastruktur pr. indbygger Samsø København Frederikshavn Frederiksberg Halsnæs Fredericia Aarhus Gladsaxe Jammerbugt Hedensted Silkeborg Tårnby Greve Svendborg Ballerup Brønderslev Sorø Aalborg Holbæk Solrød Gribskov Odsherred Egedal Hjørring Nyborg Næstved Brøndby Skanderborg Favrskov Lyngby-Taarbæk Kerteminde Syddjurs Faxe Viborg Hillerød Hørsholm Odder Rebild Randers Esbjerg Ringkøbing-Skjern Struer VARDE Ikast-Brande Norddjurs Odense Slagelse Herlev Furesø Høje-Taastrup Helsingør Vesthimmerland Gentofte Frederikssund Vejle Kalundborg Holstebro Sønderborg Dragør Albertslund Herning Mariagerfjord Ringsted Stevns Horsens Rødovre Faaborg-Midtfyn Middelfart Assens Billund Thisted Fredensborg Haderslev Kommune Hvidovre Aabenraa Rudersdal Roskilde Vejen Lemvig Skive Guldborgsund Morsø Allerød Lejre Vallensbæk Ishøj Køge Glostrup Kolding Nordfyn Vordingborg Bornholm Fanø Tønder Langeland Lolland Ærø Kommune Læsø

10 Sammenligning af udgifterne til folkeskoleskoleområdet (omfatter ikke udgifter til SFO, efterskole, UU mm.) Varde Kommunes udgifter til folkeskolen var i 2017: 83 mio. kr. større end den billigste kommune 39 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 28 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til folkeskoleområdet udgjorde godt 460 mio. kr. i Kommunernes geografiske spredning har stor indflydelse for udgifterne til folkeskole enten i forhold til mange skoler eller høje kørselsudgifter. Der bemærkes, at der findes mange forskellige opgørelser, der sammenligninger udgifterne på folkeskoleområdet. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke udgifter, som indgår i sammenligningerne, eksempelvis specialklasser, befordring, efterskoler, SFO mv., da resultatet kan være afhængigt af afgrænsningen. Der blev i 2017 vedtaget en ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet, der reducerer udgifterne på området fremadrettet. Emner, som kan overvejes Analyse af muligheden for anden samarbejdsmodel (integration) mellem dagtilbud og skoler Ny tildelingsmodel (elevtildeling fremfor klassetildeling) Analyse af arbejdstidens anvendelse på skoleområdet Analyse af udviklingen i specialklasseelever Analyse UU s vurderingspraksis (STU og 10. klasse) Varde Kommune var den 52. billigste kommune i 2017, jf. figur 4. Figur 4. Udgifter til folkeskole, kr. pr årig, Varde Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, jf. næste side. 10

11 Udgifter til folkeskole, kr. pr årig, 2017 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Nettodriftsudgifter i kr. pr årig på funktion , , , regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 4. Folkeskoleområdet er ovenfor afgrænset til at omfatte eksempelvis nettodriftsudgifterne til: Folkeskoler Fællesudgifter til skolevæsen PPR (Pædagogisk og psykologisk rådgivning) Befordring af elever Specialskoler og specialundervisning Bidrag til statslige og private skoler Folkeskoleområdet ovenfor omfatter således ikke udgifterne til: SFO (skolefritidsordning) Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Efterskoler og ungdomsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Idrætsfaciliteter Udg. til folkeskole, kr. pr årig Stevns Holstebro Favrskov Middelfart Silkeborg Nyborg Gentofte Holbæk Ringkøbing-Skjern Horsens Odense Herning Viborg Fredericia Solrød Odder Ærø Kommune Rebild Brønderslev Jammerbugt Faxe Næstved Vejen Skanderborg Vordingborg Esbjerg Hørsholm Kolding Hjørring Vejle Rudersdal Skive Sorø Thisted Frederiksberg Tønder Lemvig Assens Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Lyngby-Taarbæk Nordfyns Hedensted Sønderborg Aarhus Vesthimmerlands Aabenraa Haderslev Kommune Ringsted Lejre Dragør VARDE Greve Struer Køge Bornholm Randers Frederikshavn Mariagerfjord Aalborg Kerteminde Ikast-Brande Fredensborg Billund Kalundborg København Gribskov Svendborg Hillerød Egedal Allerød Lolland Syddjurs Gladsaxe Vallensbæk Fanø Morsø Tårnby Furesø Slagelse Helsingør Frederikssund Glostrup Høje-Taastrup Roskilde Norddjurs Ballerup Herlev Hvidovre Albertslund Rødovre Brøndby Halsnæs Samsø Odsherred Ishøj Læsø Langeland

12 Sammenligning af udgifterne til dagtilbud Varde Kommunes udgifter til dagtilbud var i 2017: 34 mio. kr. større end den billigste kommune 6 mio. kr. større end den 10-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til dagtilbud var på godt 190 mio. kr. i Kommunernes sociale sammensætning og valg af pasningsform har indflydelse på udgifterne til dagtilbud. o Et stort tilvalg af dagpleje fremfor dagtilbud vil alt andet lige betyde lavere udgifter per 0-5-årig grundet lavere lønudgifter til dagplejere som følge af et lavere uddannelsesniveau. Sammenligning af udgifterne på dagtilbudsområdet tager udgangspunkt i nettodriftsudgifterne og ikke i bruttodriftsudgifterne. Det medfører, at kommuner med relativ høj forældrebetaling alt andet lige vil få lavere nettodriftsudgifter. Emner, som kan overvejes Analyse af mulighed for anden samarbejdsmodel (integration) mellem dagtilbud og skoler Er der mulighed for anden samarbejdsmodel (integration) mellem dagplejen og dagtilbud f.eks. ved sygdom i dagplejen eller fælles aktiviteter. Varde Kommune var den 24. billigste kommune i 2017, jf. figur 5.. Figur 5. Udgifter til dagtilbud, kr. pr. 0-5-årig, Varde Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, jf. næste side. 12

13 Udgifter til dagtilbud, kr. pr. 0-5-årig, 2017 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-5-årige på funktion , samt , , regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 5. Dagtilbud omfatter eksempelvis nettodriftsudgifterne til: Dagpleje, Daginstitutioner, Tilskud til privatinstitutioner og privat dagpleje, Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Dagtilbud omfatter ikke: Klubber og socialpædagogiske fritidstilbud, Særlige dagtilbud og særlige klubber Udg. til dagtilbud, kr. pr. 0-5 årig Jammerbugt Struer Vesthimmerland Rebild Brønderslev Faxe Frederikshavn Vejen Syddjurs Egedal Favrskov Skive Vallensbæk Sorø Odder Billund Middelfart Norddjurs Nordfyn Læsø Hjørring Lolland Ringkøbing-Skjern VARDE Horsens Faaborg-Midtfyn Esbjerg Odense Næstved Kerteminde Haderslev Kommune Ringsted Ikast-Brande Thisted Vordingborg Holbæk Silkeborg Mariagerfjord Hedensted Vejle Stevns Viborg Kalundborg Hillerød Bornholm Lemvig Skanderborg Holstebro Aabenraa Nyborg Assens Randers Guldborgsund Køge Aalborg Langeland Solrød Ishøj Hørsholm Sønderborg Rudersdal Slagelse Allerød Kolding Lejre Brøndby Herning Tønder Svendborg Helsingør Lyngby-Taarbæk Morsø Roskilde Rødovre Fredensborg Halsnæs Frederiksberg Aarhus Frederikssund Gentofte Gribskov Hvidovre Fredericia Greve Odsherred Ballerup Samsø Høje-Taastrup Tårnby Herlev Glostrup Dragør Furesø Albertslund København Gladsaxe Fanø Ærø Kommune

14 Sammenligning af udgifterne til idræt og fritid Varde Kommunes udgifter til idræt var i 2017: 35 mio. kr. større end den billigste kommune 20 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 12 mio. kr. større end den 25-billigeste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til idræt og fritid var på 63 mio. kr. i Idræt og fritid omfatter både grønne områder og naturpladser, idrætsfaciliteter, folkeoplysning, lokaletilskud og ungdomsskolevirksomhed. Der kan være store forskelle på områderne kommunerne imellem på de enkelte områder. Emner, som kan overvejes Analyse af lokaletilskud, herunder niveau for tilskudsprocenten sammenlignet med andre kommuner. Varde Kommune var den 58. billigste kommune i 2017, jf. figur 6. Figur 6. Udgifter til idræt og fritid, kr. pr. indbygger, Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, jf. næste side. 14

15 Udgifter til idræt og fritid, kr. pr. indbygger, 2017 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på funktion , og , regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 6. Idræt og fritid omfatter eksempelvis nettodriftsudgifterne til: Grønne områder og naturpladser Stadions, idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Lokaletilskud Ungdomsskolevirksomhed Idræt og fritid omfatter ikke: Museer, teatre, biblioteker og musikarrangementer mv. Udg. til idræt og fritid pr. indbygger Samsø Vordingborg Fredericia Sorø Næstved Middelfart Lejre Halsnæs Odder Dragør Holbæk Vejen Frederikssund Svendborg Fanø Nordfyn Haderslev Kommune Hillerød Mariagerfjord Skanderborg Læsø Vejle Ballerup Horsens Langeland Odsherred Syddjurs Frederiksberg Esbjerg Thisted Hjørring Faaborg-Midtfyn Bornholm København Sønderborg Guldborgsund Struer Ringsted Viborg Kalundborg Morsø Favrskov Ærø Kommune Lemvig Assens Køge Jammerbugt Kerteminde Solrød Kolding Hedensted Egedal Randers Helsingør Ringkøbing-Skjern Frederikshavn Rebild VARDE Aabenraa Høje-Taastrup Greve Hørsholm Tønder Aalborg Billund Holstebro Hvidovre Ikast-Brande Norddjurs Fredensborg Roskilde Slagelse Odense Brønderslev Lolland Allerød Lyngby-Taarbæk Vesthimmerland Faxe Gribskov Silkeborg Stevns Skive Aarhus Gladsaxe Nyborg Furesø Vallensbæk Rudersdal Herning Brøndby Herlev Rødovre Albertslund Tårnby Gentofte Glostrup Ishøj

16 Sammenligning af udgifterne til kultur og folkebiblioteker Varde Kommunes udgifter til kultur og folkebiblioteker var i 2017: 20 mio. kr. større end den billigste kommune 10 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 3 mio. kr. større end den 25-billigeste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til kultur og folkebiblioteker var på 43 mio. kr. i Emner, som kan overvejes Analyse af struktur og bemandede åbningstider på biblioteksområdet Analyse af tilskud til kulturelle arrangementer og museer Varde Kommune var den 43. billigste kommune i 2017, jf. figur 7. Figur 7. Udgifter til kultur og folkebiblioteker, kr. pr. indbygger, Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, jf. næste side.. 16

17 Udgifter til kultur og folkebiblioteker kr. pr. indbygger, 2017 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på funktion , regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 7. Kultur og folkebiblioteker omfatter eksempelvis nettodriftsudgifterne til: Folkebiblioteker Museer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Udg. til kultur og folkebiblioteker pr. indbygger Hedensted Jammerbugt Solrød Egedal Odder Nordfyn Vallensbæk Ikast-Brande Favrskov Stevns Sorø Brønderslev Ringkøbing-Skjern Vesthimmerland Kalundborg Vejen Lejre Rebild Skanderborg Faxe Faaborg-Midtfyn Tønder København Kerteminde Næstved Syddjurs Brøndby Glostrup Slagelse Vejle Frederiksberg Hillerød Lolland Norddjurs Horsens Middelfart Aabenraa Lemvig Thisted Halsnæs Billund Nyborg VARDE Haderslev Kommune Svendborg Gladsaxe Frederikssund Odsherred Holbæk Assens Skive Mariagerfjord Silkeborg Sønderborg Morsø Fredensborg Lyngby-Taarbæk Rødovre Gentofte Ringsted Vordingborg Køge Gribskov Randers Viborg Høje-Taastrup Aarhus Hjørring Samsø Allerød Fanø Frederikshavn Guldborgsund Bornholm Greve Kolding Langeland Struer Dragør Hvidovre Rudersdal Tårnby Aalborg Esbjerg Herlev Hørsholm Furesø Ballerup Læsø Herning Ishøj Ærø Kommune Odense Fredericia Roskilde Holstebro Albertslund Helsingør

18 Sammenligning af udgifterne til børn og unge med særlige behov Varde Kommunes udgifter til børn og unge med særlige behov var i 2017: 77 mio. kr. større end den billigste kommune 38 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 19 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til børn og unge med særlige behov var på godt 130 mio. kr. i Kommunernes sociale sammensætning (indeks) har stor betydning for udgifterne til børn og unge. o Udgifterne per 0-17-årig er alt andet lige højere i kommuner med mange anbringelser Emner, som kan overvejes Antallet af 0-17-årige forventes at falde fremover, betyder dette at udgifterne falder tilsvarende? Analyse af forebyggelsesindsatsen (opgaver og arbejdstidens anvendelse) og effekt. Hvad gør man hvis effekten udebliver? Varde Kommune var den 44. billigste kommune i 2017, jf. figur 8. Figur 8. Udgifter til børn og unge med særlige behov, kr. pr årig, Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, jf. næste side. 18

19 Udgifter til børn og unge med særlige behov, kr. pr årig Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Nettoserviceudgifter i kr. pr årig på funktion , regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 8. Omfatter eksempelvis nettoserviceudgifterne til: Opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber Omfatter ikke: Indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager (den centrale refusionsordning) ikke indgår i opgørelsen. Udg. Til unge med særlige behov pr årig Dragør Furesø Skanderborg Vallensbæk Allerød Gentofte Køge Silkeborg Vejle Hørsholm Egedal Nordfyn Ikast-Brande Thisted Frederiksberg Horsens Middelfart Sorø Favrskov Rudersdal Lyngby-Taarbæk Odder Syddjurs Ærø Kommune Fredericia Struer Rebild Herning Tårnby Randers Sønderborg Hedensted Halsnæs Morsø Nyborg Holstebro Kolding Vejen Aarhus Odense Fanø Faaborg-Midtfyn Aabenraa VARDE Lemvig Hvidovre Greve Kerteminde Lolland Gribskov Stevns Ringkøbing-Skjern Hillerød Billund Herlev Odsherred Gladsaxe Glostrup Viborg Frederikssund Haderslev Kommune Vesthimmerland Holbæk Rødovre Skive Assens Hjørring Fredensborg Jammerbugt Slagelse Aalborg Helsingør Frederikshavn Mariagerfjord Ringsted København Ballerup Esbjerg Svendborg Tønder Samsø Ishøj Guldborgsund Faxe Brøndby Brønderslev Kalundborg Albertslund Høje-Taastrup Roskilde Solrød Vordingborg Næstved Norddjurs Bornholm Læsø Langeland Lejre

20 Sammenligning af udgifterne til handicap og psykiatri per årig. (udgifter til botilbud, aktivitets- og samværstilbud, pædagogisk støtte, hjælpemidler mm, men ikke indtægter fra særlig dyre enkeltsager) Varde Kommunes udgifter til voksne med særlige behov forventes i 2018 at være: 58 mio. kr. større end den billigste kommune 37 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 16 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til voksne med særlige behov forventes at være på knap 250 mio. kr. i Kommunernes sociale sammensætning har stor betydning for udgifter til det specialiserede område. Der bemærkes, at Varde Kommune har historisk haft lave udgifter til det specialiserede område per indbygger. Der kan være to forklaringer på dette: enten et lavere antal brugere eller en lavere pris per indsats. Det bemærkes, at der er sket en ændring af konteringspraksis i budget 2018 i forhold til inddelingen i ældre og handicaprelaterede udgifter. I dag medtælles en større del af udgifterne til handicap f.eks. alt hjemmepleje leveret til borgere yngre end 67 år. Dette betyder, at historiske sammenligninger til og med 2017 af udgifter ikke er mulige. Emner, som kan overvejes Benchmark af priser på kommunens beskæftigelsestilbud og botilbud Analyse af ressourceanvendelsen på botilbud Analyse af visitationspraksis af bostøtte Analyse af arbejdstidens anvendelse i bostøtten Opfølgning på progression. Justeres indsatsen? Hvad gør man hvis den forudsatte effekt udebliver? Varde Kommune forventes at være den 32. billigste kommune i 2018, jf. figur 9. Figur 9. Udgifter til voksne med særlige behov, kr. pr årig Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal og egne beregninger for Varde, jf. næste side. 20

21 Udgifter til voksne med særlige behov, kr. pr årig Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal og egne beregninger for Varde baseret på budgetopfølgningen for 3. kvartal Nettodriftsudgifter i kr. pr årig på hovedfunktion 5.38, budget Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 9. Udgifterne til voksne med særlige behov omfatter nettoserviceudgifterne til: Personlig støtte og rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Hjælpemidler Botilbud Behandling og behandlingshjem Beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud Omfatter ikke: Indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager (den centrale refusionsordning) ikke indgår i opgørelsen. Udg. til voksne med særlige behov, kr. pr årig, Odense Aarhus Vejle Vordingborg Frederiksberg Dragør Rebild Odder Hørsholm Greve Gladsaxe Silkeborg Næstved Randers Billund København Glostrup Fanø Favrskov Tårnby Rudersdal Esbjerg Ikast-Brande Vallensbæk Gentofte Viborg Stevns Solrød Norddjurs Horsens Sønderborg VARDE Køge Skive Egedal Ringsted Assens Lyngby-Taarbæk Aabenraa Holstebro Langeland Skanderborg Syddjurs Holbæk Samsø Svendborg Roskilde Aalborg Thisted Vejen Helsingør Kolding Guldborgsund Allerød Rødovre Faxe Middelfart Hillerød Hvidovre Faaborg-Midtfyn Slagelse Herning Fredericia Lemvig Ærø Kommune Odsherred Haderslev Kommune Struer Mariagerfjord Hedensted Nyborg Høje-Taastrup Nordfyns Tønder Kalundborg Lejre Frederikssund Brøndby Ishøj Kerteminde Brønderslev Ringkøbing-Skjern Sorø Ballerup Læsø Gribskov Bornholm Furesø Frederikshavn Halsnæs Herlev Fredensborg Vesthimmerlands Hjørring Jammerbugt Albertslund Morsø Lolland

22 Sammenligning af udgifterne til ældre 65+ årige (omfatter udgifter til hjemmepleje, hjælpemidler, sygepleje og plejecentre) Varde Kommunes udgifter til ældre forventes i 2018 at være: 107 mio. kr. større end den billigste kommune 44 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 20 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til ældre forventes at være på godt 380 mio. kr. i Udgifterne omfatter blandt andet udgifterne til hjemmepleje, hjælpemidler, sygepleje og plejecentre. Udgifterne til ældre pr. 65+ årig afhænger af kommunens sociale sammensætning, udviklingen i antallet af ældre, kommunens geografi og det politisk fastsatte serviceniveau. Det bemærkes, at der er en rekrutteringsudfordring i hjemmeplejen, hvorfor personale er en knap ressource. Det bemærkes, at der er sket en ændring af konteringspraksis i budget 2018 i forhold til inddelingen i ældre og handicaprelaterede udgifter. I dag medtælles en større del af udgifterne til handicap f.eks. alt hjemmepleje leveret til borgere yngre end 67 år. Dette betyder at historiske sammenligninger til og med 2017 ikke er mulige. Emner, som kan overvejes Analyse effekt af personalets træning i arbejdstiden. Reducerer tiltaget sygefravær som forudsat? Undersøgelse af stordriftsfordele ved at sammenlægge sygepleje, visitation, hjælpemidler og rehabilitering i ny enhed Analyse af visitationspraksis til personlig og praktisk hjælp og sygepleje (området udgør 140 mio. kr.) Udbud af dele af hjemmeplejen Undersøgelse af projekt (og businesscase) vedr. medicinrobotter i Nordjylland Varde Kommune forventes at være den 48. billigste kommune i 2018, jf. figur 10. Figur 10. Udgifter til ældre, kr. pr. 65+ årig Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, jf. næste side. 22

23 Udgifter til ældre, kr. pr. 65+ årig Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal og egne beregninger for Varde. Nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+ årig på hovedfunktion 5.30, budget Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 10. Nettodriftsudgifterne til ældre omfatter eksempelvis: Personlig og praktisk hjælp, Pleje og omsorg, Hjemmesygepleje, Forebyggende indsats og aflastningstilbud, Hjælpemidler Udg. til ældre pr. 65 år Fanø Stevns Gribskov Vallensbæk Skanderborg Syddjurs Lejre Allerød Solrød Faxe Herning Fredensborg Nordfyn Middelfart Greve Hedensted Egedal Kalundborg Favrskov Nyborg Holbæk Roskilde Ringkøbing-Skjern Faaborg-Midtfyn Ringsted Furesø Helsingør Sorø Høje-Taastrup Brønderslev Halsnæs Guldborgsund Horsens Jammerbugt Vejle Lolland Hjørring Frederikssund Næstved Tønder Assens Haderslev Kommune Kerteminde Odsherred Struer Lemvig Ishøj VARDE Holstebro Aabenraa Køge Kolding Mariagerfjord Vesthimmerland Norddjurs Viborg Skive Dragør Rebild Thisted Hillerød Hørsholm Ikast-Brande Albertslund Vejen Vordingborg Herlev Slagelse Frederikshavn Odder Silkeborg Odense Svendborg Sønderborg Aalborg Læsø Fredericia Samsø Randers Aarhus Langeland Bornholm Billund Tårnby Ballerup Frederiksberg Morsø Ærø Kommune Glostrup Esbjerg Gentofte Rudersdal Hvidovre Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Rødovre Brøndby København

24 Sammenligning af kommunernes sundhedsudgifter (vedrører genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, kommunal tandpleje, sundhedsfremme og forebyggelse, men omfatter ikke den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet) Varde Kommunes udgifter til sundhed var i 2017: 20 mio. kr. større end den billigste kommune 12 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 7 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til sundhed (ekskl. medfinansiering) var på godt 73 mio. kr. i Der peges nedenfor også på potentialer, der kan påvirke medfinansiering af sundhedsvæsenet. Kommunernes alders- og befolkningssammensætning, kommunens akut beredskab og hjemmepleje og lægernes visitationspraksis har betydning for udgifterne til sundhed. Varde Kommune ligger 15 % dårligere end landsplan (rapport fra Økonomi og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed) i forhold til forebyggelige indlæggelser. Emner, som kan overvejes Tandplejen har en stor del af potentialet på sundhedsområdet, jf. figur 12. Har kommunen effekt af træningsindsatsen på ældreområdet? Analyse af udgifterne til medfinansiering (udgør +200 mio. kr.) hvorfor stiger udgifterne til området? Er der forhold / indsatser kommunen selv har indflydelse på og kan gøre noget ved? Analyse hvordan sikres det faglige niveau og sparring i hjemmeplejen. Er sygeplejen tæt nok på hjemmeplejen i forhold til at løfte det nære sundhedsvæsen, det faglige niveau og til at sikre undgåelse af forebyggelige indlæggelser? Varde Kommune var den 54. billigste kommune i 2017, jf. figur 11.. Figur 11. Udgifter til sundhed, kr. pr. indbygger Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, jf. næste side. 24

25 Udgifter til sundhedsydelser ekskl. medfinansiering, kr. pr. indbygger Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på hovedkonto 4 ekskl. funktion , regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 11. Sundhed omfatter eksempelvis nettodriftsudgifterne til: Genoptræning Vederlagsfri fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Sundhed omfatter ikke: Medfinansiering Udg. til sundhedsydelser ekskl. medfinansiering, kr. pr. indbygger Kalundborg Greve Herning Holbæk Fredensborg Næstved Dragør Stevns Hedensted Køge Viborg Frederiksberg Egedal Allerød Bornholm Gribskov Odense Ikast-Brande Nyborg Solrød Middelfart Slagelse Tårnby Skive Sorø Fredericia Aarhus Gentofte Odder Vejle Haderslev Kommune Odsherred Albertslund Læsø Guldborgsund Brønderslev Silkeborg Ringkøbing-Skjern Morsø Aalborg Favrskov Holstebro Assens Thisted Frederikssund Svendborg Furesø Vejen Tønder Samsø Lejre Esbjerg Frederikshavn VARDE Roskilde Lyngby-Taarbæk Kolding Hillerød Faxe Sønderborg Mariagerfjord Halsnæs Helsingør Struer Lemvig Vordingborg Aabenraa Horsens Vallensbæk Jammerbugt Rudersdal Glostrup Skanderborg Hvidovre Kerteminde Billund Vesthimmerland København Rebild Randers Hjørring Ringsted Nordfyn Rødovre Herlev Hørsholm Ærø Kommune Faaborg-Midtfyn Høje-Taastrup Langeland Gladsaxe Ishøj Norddjurs Brøndby Lolland Ballerup Syddjurs Fanø

26 Sammenligning af udgifterne til kommunal tandpleje Varde Kommunes udgifter til kommunal tandpleje var i 2017: 10 mio. kr. større end den billigste kommune 6 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 4 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Varde Kommunes udgifter til kommunal tandpleje var på 22½ mio. kr. i En række vest- og sydjyske kommuner har tilsyneladende højere udgifter til kommunal tandpleje end landsgennemsnittet, jf. næste side. Hvad skyldes forskellen? Tandlægerne har indført talegenkendelse i Varde Kommune. Har det ført til lavere udgifter? Emner, som kan overvejes Sammenligning af serviceniveau med andre kommuner, herunder hvor ofte indkaldes børnene til undersøgelser, samt i hvilken alder indkaldes børnene første gang. Antallet af 0-17-årige forventes at falde fremover, betyder dette at udgifterne falder tilsvarende? Varde Kommune var den 80. billigste kommune i 2017 (19. dyreste), jf. figur 12. Figur 12. Udgifter til kommunal tandpleje, kr. pr årig Varde Gennemsnit Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger, jf. næste side. 26

27 Udgifter til kommunal tandpleje, kr. pr årig Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger. Nettodriftsudgifter i kr. pr årig på funktion , regnskab Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i året. Boks 12. Tandpleje omfatter eksempelvis nettodriftsudgifterne til: Tandpleje for 0-17-årige på kommunens egne klinikker Tandpleje for 0-17-årige hos øvrige udbydere Omsorgs- og specialtandpleje Støtte til tandproteser Udg. til tandpleje 0-17 årig Odense Dragør Holbæk Hørsholm Brønderslev Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Køge Aarhus Lejre Roskilde Viborg Rudersdal Ringsted Vejle Næstved Gentofte Randers Kalundborg Greve Solrød Gladsaxe Hedensted Kolding Middelfart Egedal Sorø Fredensborg Frederikshavn Silkeborg Furesø Guldborgsund Aabenraa Assens Fanø Nyborg Frederiksberg Holstebro Glostrup Allerød Morsø Rødovre Herning Horsens Faxe Favrskov Høje-Taastrup Helsingør Aalborg Nordfyns Rebild Tårnby Fredericia Slagelse Jammerbugt Ikast-Brande Hjørring København Hillerød Odsherred Langeland Faaborg-Midtfyn Hvidovre Odder Esbjerg Lemvig Kerteminde Frederikssund Skanderborg Brøndby Thisted Vordingborg Stevns Gribskov Haderslev Kommune Billund Albertslund Lolland Svendborg VARDE Struer Halsnæs Syddjurs Herlev Vesthimmerlands Ringkøbing-Skjern Skive Tønder Bornholm Ærø Kommune Vejen Ishøj Norddjurs Sønderborg Ballerup Mariagerfjord Samsø Læsø

28 Sammenligning af udgifterne til administration (konto 6) (ikke decentral ledelse og administration) Varde Kommunes udgifter til administration (konto 6.45) var i 2017: 82 mio. kr. større end den billigste kommune 54 mio. kr. større end den 10-billigste kommune 30 mio. kr. større end den 25-billigste kommune TIL VIDERE DRØFTELSE OG OVERVEJELSE Vardes udgifter til central ledelse og administration var på knap 290 mio. kr. i Konteringspraksis har betydning for sammenligningen. Opgørelsen viser udgifterne til administration konteret på konto 6.45, og medregner således ikke decentral ledelse, rådgivere og administration, som ikke konteres på konto 6. Kommunernes forskellige grundvilkår har betydning for administrationsudgifterne. o flere indbyggere medfører administrative stordriftsfordele, o befolkningens sammensætning har betydning for de administrative udgifter, således at udgifterne er lavere i kommuner med gode socioøkonomiske forhold o det er dyrere at drive den kommunale administration i kommuner, hvor befolkningen bor spredt. Der bemærkes, at i budgettet er der besluttet reduktioner på godt 10 mio. i 2018, og yderligere ca. 14 mio. kr. i 2019, hvilket samlet set reducerer budgettet til administration (konto 6) med ca. 24 mio. kr. i Derudover er der besluttet reduktioner på yderligere godt 7 mio. kr. frem mod Emner, som kan overvejes MEP-initiativer, herunder automatisering af arbejdsgange (indførsel af robotter) Analyse af ressourceanvendelsen på sagsbehandlingsområderne Analyse af muligheden for tværkommunale samarbejder: f.eks. ydelsesteam, miljøområdet, IT og indkøb Varde Kommune var den 48. billigste kommune i 2017, jf. figur 13. Figur 13. Udgifter til central ledelse og administration, kr. pr. indbygger Varde Gennemsnit Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal, jf. næste side. 28