SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Transkript

1 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Vidarsvej Hjørring Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. oktober 2015 Til den 16. oktober Energimærkningsnummer

2 ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE På energimærkningsskalaen vises bygningens nuværende energimærke. Nye bygninger skal i dag som minimum leve op til energikravene for A2010. Hvis de rentable energisforslag gennemføres, vil bygningen få energimærke D Hvis de energir, der kan overvejes i forbindelse med en renovering eller vedligeholdelse også gennemføres, vil bygningen få energimærke C t varmeforbrug kwh fjernvarme kr Samlet energiudgift Samlet CO₂ udledning kr 4,45 ton Energimærkningsnummer

3 BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energirne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energir, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve sforslaget. For hvert sforslag er anført den årlige i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energin kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i n, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række sforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter. Tag og loft LOFT Der er adgang til tagrummet via en uisoleret loftslem. I vinklen er der registreret 300 mm isolering, mens der ved hovedbygningen er registreret 200 mm isolering, dog nok kun 100 mm isolering under gangbroen herved. Der monteres ny præfabrikeret loftslem, med fastmonteret 3-delt stige og helstøbt tætningsliste mellem lem og karm. Hullet tilpasses eventuelt efter behov. Efterisolering af loftsrum. Eksisterende isolering bevares, så der efter fremtidige forhold er isoleret med 400 mm. Der etableres ny gangbro i tagrummet, eller hvis der findes en eksisterende, skal denne hæves til de nye isoleringsforhold. 600 kr. 0,23 ton CO₂ Ydervægge HULE YDERVÆGGE Ydervægge er udført som hulmur jf. tegningsmaterialet, umiddelbart er snittet der findes et standard snit med flere forskellige vægkonstruktioner. Hulrummet skønnes at være isoleret med 75 mm mineraluld, mens der skønnes at være 95 mm mineraluld ved de lette beklædninger. Efterisolering af hule ydervægge med 150 mm isolering. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en hertil godkendt pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. En udvendig isoleringsløsning sikrer en tæt dampspærre, samt optimal kuldebroafbrydelse. Facadernes udseende ændres dog markant, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende kr. 0,40 ton CO₂ Energimærkningsnummer

4 MASSIVE YDERVÆGGE Væggen mod garagen skønnes at bestå af 11 cm massiv og uisoleret teglvæg - kan også være beton. FORBEDRING Efterisolering med 200 mm isolering på massive ydervægge. Der med godkendt beklædning i garagen. I forbindelse med arbejdet, skal de tekniske installationer føres med ud i ny væg kr kr. 0,50 ton CO₂ KÆLDER YDERVÆGGE Kælderydervæggene skønnes at bestå af massiv murværk/beton. Udvendig efterisolering med 200 mm isoleringsplader på kælderydervægge. Der skal anvendes et godkendt efterisoleringsprodukt til kælderydervægge. Arbejdet bør udføres i sammenhæng med isolering af samtlige kælderydervæggearealer, placeret både under og over terræn. De samlede isoleringsarbejder skal derfor udføres til så stor dybde som muligt, dog ikke dybere end kældervægsfundamentet. Normalt mindst svarende til samme niveau som underside af indvendigt kældergulv for at bryde kuldebroen. Efter opsætning af den udvendige isolering, udføres der en regntæt inddækning øverst på efterisoleringen. Den skal udformes, så vand der løber ned ad facaden, bliver bortledt fra væggene effektivt. Hvis der ikke forefindes et omfangsdræn, bør dette etableres i forbindelse med efterisoleringsarbejdet kr. 0,43 ton CO₂ Vinduer, døre ovenlys mv. VINDUER Vinduerne er primært med 2-lag energiruder, dog er der 2-lag termoruder i kældervinduerne og stuevinduet i gavlen. Kældervinduerne udskiftes til nye oplukkelige vinduer med trelags energiruder, varm kant og kryptongas 300 kr. 0,09 ton CO₂ Stuevinduet i gavlen udskiftes til nyt oplukkelige vinduer med trelags energiruder, varm kant og kryptongas 100 kr. 0,02 ton CO₂ YDERDØRE Dørene er registreret med 2-lag energiruder. Energimærkningsnummer

5 Gulve TERRÆNDÆK Terrændæk/gulv mod garage er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 80 mm mineraluld mellem strøer jf. tegningsmaterialet - klinkegulve regnes som tilsvarende isoleret. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 300 mm trædefast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. 400 kr. 0,14 ton CO₂ I garage/overdækningen herved, monteres der skelet således der er plads til 100 mm PIR-isolering, før der afsluttes med godkendt beklædning som Fibergips eller tilsvarende. Evt. eksist. tekniske installationer skal føres ned med det nye loft. 100 kr. 0,02 ton CO₂ KÆLDERGULV Kældergulvet skønnes at være uisoleret - udfra opførelsestidspunktet. Fjernelse af eksisterende kældergulv og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 300 mm trædefast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. 400 kr. 0,13 ton CO₂ LINJETAB Fundamenterne er jf. tegningsmaterialet udført som beton. Ventilation VENTILATION Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer, aftræksventil i toilet, samt mekanisk udsugning i badeværelse. Energimærkningsnummer

6 VARMEANLÆG Varmeanlæg FJERNVARME Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. OVNE Der er supplerende varmeforsyning i form af brændeovn i stuen. Ovnen indgår ikke i beregning af energiforbruget i henhold til Energistyrelsens beregningsregler. Det kan antages at 1 RM træ svarer til ca. 900 kwh fjernvarme. VARMEPUMPER Der er ingen varmepumpe i bygningen, det er heller ikke fundet rentabel pga. den lave fjernvarmepris. SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på bygningen, det er heller ikke fundet rentabel pga. den lave fjernvarmepris. Varmefordeling VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i badeværelse og toilet. AUTOMATIK Der er monteret "termostatiske" ventiler på returløb på alle radiatorer. Denne regulering sikrer kun en tilpas afkøling, men sikrer ikke regulering for korrekt rumtemperatur. FORBEDRING Der monteres nye godkendte termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur - fremløbstermostater kr. 900 kr. 0,33 ton CO₂ Energimærkningsnummer

7 VARMT VAND Varmt vand VARMT VAND I beregningen er der indregnet et varmtvandsforbrug på 250 liter pr. m² opvarmet boligareal pr. år. VARMTVANDSRØR Tilslutningsrør til gennemstrømsvandvarmeren er uisoleret. Isolering af tilslutningsrør til gennemstrømsvandvarmeren med 50 mm isolering, udført med rørskåle. 100 kr. 0,01 ton CO₂ VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Termix placeret i kælderen. Energimærkningsnummer

8 EL El SOLCELLER Der er ingen solceller på bygningen. FORBEDRING Montering af et 2,8 KW solcelleanlæg på sydvendt tagflade. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystallinske silicium. For at opnå optimal virkningsgrad kan det være nødvendigt at beskære eventuelle trækroner, så der ikke opstår skyggevirkning på solcellerne. Det bør undersøges om den eksisterende tagkonstruktion er egnet til den ekstra vægt fra solcellerne. En eventuel udgift til dette er ikke medtaget i forslagets økonomi kr kr. 1,88 ton CO₂ ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Ved gennemgangen forelå tegningsmaterialet, dog kun principsnit - og ingen snit af kælderen. Da der kun er tale om et principsnit er der usikkerhed omkring dette stemmer overens med de aktuelle forhold. Enkelte rentable sforslag, de øvrige forslag kan blive rentable ved stigende energipriser eller i forbindelse med en renovering - alle forslag bør derfor overvejes. Alle de rentable s forslag, bør som minimum udføres. Ved besigtigelsen blev der ikke givet tilladelse til destruktive indgreb. Energimærkningsnummer

9 RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energir der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at n kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og sforslaget anses at være rentabel hvis n kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis sforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og sforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert sforslag vises investeringen, n i energi og n i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis sforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter. Emne Forslag Bygning i energienheder Massive ydervægge Væg mellem kælder og garage, isolering heraf kr kwh Fjernvarme kr. Varmeanlæg Automatik Montering af fremløbstermostater kr kwh Fjernvarme 900 kr. El Solceller Montage af solceller kr kwh Elektricitet kr kwh Elektricitet overskud fra solceller Energimærkningsnummer

10 BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises sforslag hvor energin ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse sforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. en til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med sforslaget. Besparelse er med moms og energiafgifter. Emne Forslag Bygning i energienheder Loft Loftskonstruktion, ekstra isolering heraf kwh Fjernvarme 600 kr. Hule ydervægge Ydervægge, udvendig isolering kwh Fjernvarme kr. Kælder ydervægge Kældervægge, isolering heraf kwh Fjernvarme kr. Vinduer Kældervinduer, udskiftning heraf. 630 kwh Fjernvarme 300 kr. Vinduer Stuevindue i gavlen, udskiftning heraf. 140 kwh Fjernvarme 100 kr. Terrændæk Terrændæk, renovering heraf kwh Fjernvarme 400 kr. Terrændæk Gulv mod garage/overdækning herved, ekstra isolering heraf. 130 kwh Fjernvarme 100 kr. Kældergulv Kældergulv, renovering heraf. 940 kwh Fjernvarme 400 kr. Varmt og koldt vand Varmtvandsrør Tilslutningsrør til gennemstrømsvandvarmeren, isolering heraf. 40 kwh Fjernvarme 100 kr. Energimærkningsnummer

11 BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Vidarsvej 5, 9800 Hjørring Adresse... Vidarsvej 5 BBR nr Bygningens anvendelse... Fritliggende enfamilieshus (120) Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke angivet Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Brændeovn Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR... 0 m² Opvarmet bygningsareal m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet m² Uopvarmet kælderetage m² Energimærke... D Energimærke efter rentable sforslag... D Energimærke efter alle sforslag... C OPLYST FORBRUG INKL. MOMS OG AFGIFTER Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Fjernvarme Varmeudgifter kr. i afregningsperioden Fast afgift kr. pr. år Varmeforbrug kwh Fjernvarme Aflæst periode til OPLYST FORBRUG OMREGNET TIL NORMALÅRS FORBRUG Her vises det oplyste forbrug omregnet til et normalt gennemsnitsår. Det er normalårets forbrug der kan sammenlignes med det beregnede forbrug. Varmeudgifter kr. pr. år Fast afgift kr. pr. år Varmeudgift i alt kr. pr. år Varmeforbrug kwh Fjernvarme CO2 udledning... 4,11 ton CO₂ pr. år KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSEN Der er foretaget en kontrolmåling iforhold til tegningsmaterialet ved besigtigelsen - stemmer overens med tegningsmaterialet. Kælderen er opvarmet, regnes derfor med til det opvarmet areal - dog ikke garagen. KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG Energimærkningsnummer

12 Det beregnede og oplyste forbrug stemmer meget godt overens. Det beregnede forbrug er baseret på et normforbrug, i normforbruget er det bl.a. forudsat: - at hele boligen opvarmes til i gennemsnit 20 grader året rundt. - at der sker en total luftudskiftning i alle rum hver anden time - at varmtvandsforbruget er 250 liter pr. m² bolig pr. år. Vaner og forbrugsmønster har således en væsentlig indfyldelse i forhold til normforbruget. Det kan oplyses, at for hver grad man sænker temperaturen falder varmeforbruget 5-10%. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energir anvendes nedenstående energipriser: Fjernvarme... 0,36 kr. per kwh kr. i fast afgift per år Elektricitet til andet end opvarmning... 2,50 kr. per kwh FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets sforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte sforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energir i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energir. FIRMA Knud Erik Møllers Tegnestue Bispensgade 35, 9800 Hjørring mhp@kem-arkitekter.dk tlf Ved energikonsulent Morten Hilsløv Petersen KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede Energimærkningsnummer

13 energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni Energistyrelsen fører tilsyn med energimærkningsordningen. Til brug for stikprøvekontrol af om energimærkningspligten er overholdt, kan Energistyrelsen indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder om bygninger og ejerforhold mv. med henblik på at kunne foretage samkøring af registre i kontroløjemed. Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer

14 Vidarsvej Hjørring Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 16. oktober 2015 til den 16. oktober 2025 Energimærkningsnummer