Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Transkript

1 Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms- og voksenlivet. Det er derfor vigtigt at sikre, at børn har gode opvækstvilkår og trives. Analysen af danske børns trivsel og vilkår viser, at der er store forskelle mellem de 98 kommuner. I nogle kommuner går det godt med både børnenes opvækstvilkår og deres trivsel, i andre dårligt, og nogle kommuner klarer sig rigtigt godt på den ene målestok, men ikke på den anden. Overordnet set er der ulige forhold for børn alt efter hvor i Danmark de vokser op. Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfattere Pil Berner Strandgaard, Projektleder E. pbs@cevea.dk Maia Ebsen Analysepraktikant E. mae@cevea.dk Uligheden måles i analysen på opvækstvilkår og på trivsel. Det første dækker over de socioøkonomiske og familiære forhold, børnene vokser op under. Trivselsanalysen bygger på fem spørgsmål fra en spørgeskemaundersøgelse (Termometer-undersøgelsen 2011/12), hvor op mod børn selv er blevet spurgt til, hvordan de oplever forskellige aspekter af deres liv og skolegang. Danske børns trivsel De danske børns trivsel svinger fra kommune til kommune i nogle kommuner er børnenes samlede trivsel rigtig god, mens de andre steder har det mindre godt. I modsætning til mange af de andre Danmarkskort analyser er der meget få geografiske tendenser når det kommer til trivsel: sammenhængen mellem trivslen og børnenes socioøkonomiske forhold er langt fra entydig. Nogle kommuner har derfor dårlige opvækstvilkår for børnene, men god trivsel. Analysen af børns trivsel er baseret på børnenes egne svar fra "Termometer-undersøgelsen 2011/12" foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø, der omhandler børns skole og hverdag. Vi har udvalgt fem spørgsmål, der dækker børnenes hverdag både det fysiske helbred, deres og sociale relationer, og deres oplevelse af skoleliv og fritidsliv. Respondenterne er elever i klasse, med mellem

2 og besvarelser, alt efter spørgsmålet. Der er ikke data for alle kommuner, og for nogle kommuner er der kun data for tre eller fire af de fem indikatorer, men de er alligevel medtaget. Data er repræsentativt i de kommuner, der er data for. De fem indikatorer er som følger: Andel, der glæder sig til at komme i skole Andel, der synes, at de lærer noget i skolen Andel, der ikke går til fritidsaktiviteter Andel, der har hovedpine en eller flere gange om ugen Andel, der ikke kan fortælle en hemmelighed til en fra deres klasse. Analysen tegner et broget kort over den samlede tilstand for børns trivsel. Derefter går den i dybden med hver af de fem indikatorer. Sådan trives de danske børn Det samlede billede, der dækker alle fem indikatorer tilsammen, viser, at børnene trives bedst i Svendborg, Gentofte, Holstebro, Odder og Dragør (lys farve). Svendborg og Gentofte klarer sig ikke kun godt i det samlede gennemsnit de ligger også helt i top i alle fem indikatorer. I den anden ende ligger kommunerne Brøndby, Høje-Taastrup, Vordingborg, Lolland og Kalundborg (den mørkest farve). Selvom der er en hvis sammenhæng mellem de ovenstående kommuners rangering og hvordan de klarer sig på socioøkonomiske indikatorer, er sammenhængen mellem trivsel og opvækstvilkår samlet set ikke tydelig. Kommuner med god trivsel ligger spredt over hele landet, og det samme gælder kommuner med dårlig trivsel. Den samlede trivsel blandt børn I de efterfølgende afsnit vil de fem indikatorer der ligger til grund for det samlede kort blive analyseret. 2

3 Skoleglæde 1 Første indikator for børnenes trivsel viser deres glæde ved at gå i skole. Børnene bruger en stor del af deres tid i skolen, så hvorvidt de dagligt glæder sig til at komme derhen eller aldrig har lyst til at skulle i skole fylder i deres samlede trivsel i hverdagen. Og det svinger meget kommunerne imellem. I Vordingborg er det kun 62 pct. af børnene, der altid eller oftest glæder sig til at komme i skole, mens hele 88 pct. af svenborgensiske børn glæder sig. Ud over Svendborg bor de mest skoleglade børn i Nyborg, Gentofte, Struer og Rebild kommuner, hvor 84-85,5 pct. som regel ser frem til skoledagen. I Brøndby kommune er der næsten lige så få, der glæders sig til skolen som i Vordingborg, nemlig kun 63,2 pct. I bunden ligger også Ballerup, Varde og Kalundborg med 67-68,4 pct. Der er ingen klare geografiske tendenser, men en regressionsanalysen kan kaste lys over, hvilke socioøkonomiske faktorer, der påvirker danske børns glæde ved at gå i skole. Her viser det sig, at den påvirkes positivt af forældrenes uddannelsesbaggrund. Således ses det, at flere børn glæder sig til at komme i skole i de kommuner, hvor andelen af personer med kortere eller mellemlange videregående uddannelser er høj. Samtidig viser analysen, at i kommuner, hvor der bor mange enlige kvinder også har en mindre procentdel børn, der glæder sig til at komme i skole. 1 For afsnittet Børns hverdag - Glæder du dig til at komme i skole? mangler der data for Skoleglæde følgende kommuner: Albertslund, Fanø, Fredericia, Frederiksværk-Hundested, Ishøj, Langeland, Læsø, Samsø, Stevns, Tårnby, Ærø, Herning, Herlev, Kerteminde 3

4 Skolens relevans for børnene 2 Børn i visse kommuner og med visse baggrunde glæder sig altså mere end andre til at komme i skole. Og når de så er derhenne er der også forskelle i, hvor meget de synes, de lærer. Kortene på de to foregående sider viser, at de to indikatorer til en vis grad hænger sammen. I Vordingborg, hvor færrest børn glædede sig til at komme i skole, mener kun 51 pct. af børnene, at de lærer noget mens de er skole. Resten af de fem bundpladser går til Brøndby, Morsø, Høje-Taastrup (alle pct.) og Lolland (72 pct.). Der er altså stor spredning i bunden, hvor Vordingborg ligger markant lavere end resten. I den anden ende af skalaen synes børnene i Nyborg og Gentofte at skolen har stor relevans for dem 93,7 pct. og 93 pct. synes altid eller som oftest at de lærer noget i timerne. Næsten lige så meget synes børnene i Svendborg, Dragør og Solrød, de lærer, hvor omkring 88 pct. synes, skolen er brugbar. Der er ingen klar sammenhæng mellem kommunerne med glade skolebørn og hvor børnene synes, de lærer noget, selvom lige netop Vordingborg ligger i bunden på begge kategorier. Til gengæld viser en regressionsanalyse, i kommuner med en stor andel af personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, er der også flere af de adspurgte børn, som vurderer, at de lærer noget i skolen. Samtidig gælder det også, at jo større andel af personer med gymnasial uddannelse som senest afsluttede uddannelse, jo større er andelen blandt de adspurgte børn, som mener at de lærer noget i skolen. Det gælder dog også, at jo flere indvandre og efterkommere der er, jo mindre vurderer de adspurgte børn generelt, at de lærer. Hvor relevant er skolen for eleverne 2 For afsnittet Børns skolegang - Lærer du noget i timerne? mangler der data for følgende kommuner: Albertslund, Fanø, Fredericia, Frederiksværk-Hundested, Ishøj, Langeland, Læsø, Samsø, Stevns, Tårnby, Ærø, Herning, Herlev, Kerteminde 4

5 Det indikerer, at skolerne i høj grad henvender sig til mellemgruppen af eleverne, der kommer fra hjem med gennemsnitligt uddannelsesniveau. Men både elever fra de bedst stillede kommuner og måske især dem, der kommer fra mere marginaliserede områder, med lav eller ingen uddannelse og med anden etnisk herkomst, mener ikke, at skolen er lige så relevant for dem. Folkeskolen er sat på spidsen mest for de elever, der kommer fra hjem med to forældre, der har gået i gymnasiet, og det afspejler sig på kortet over de danske kommuner. Kan du fortælle klassekammerater en hemmelighed? 3 At kunne fortælle sine klassekammerater en vigtig hemmelig er en væsentlig indikator for, hvor om man har nogle gode kammerater i skolen. Heldigvis har langt de fleste børn i alle 98 kommuner mindst én ven i klassen, de kan fortælle hemmeligheder. Men udsvinget mellem kommunerne er stort. I Rebild kommune er det mellem hvert fjerde og femte barn (22,6 pct.), der er ikke har nogle så nære klassekammerater. I Svendborg er det kun tilfældet for 3,1 pct. af børnene eller hvert tredivte barn. Andre kommuner, der klarer sig godt er Frederiksberg, Skanderborg, Faaborg-Midtfyn og Furesø, der alle har under 5 pct. af børnene, der ikke kan fortælle klassekammeraterne en hemmelighed. Midtergruppen af kommuner ligger mellem 5 og 12 pct., mens Brøndby og Høje- Taastrup holder Rebild ved selskab i bunden med henholdsvis 14,9 og 16,8 pct., der ikke har nogen i deres klasse, de kan fortælle en hemmelighed. Klassekammerat, man kan fortælle en hemmelighed 3 For dette afsnit mangler data for følgende kommuner: Vallensbæk, Albertslund, Fanø, Fredericia, Halsnæs, Ishøj, Langeland, Læsø, Samsø, Stevns, Tårnby, Ærø, Herning, Herlev, Kerteminde og Kolding. 5

6 Mange danske børn har ofte hovedpine 4 Som mål et konkret mål for de danske børns fysiske sundhed viser dette Danmarkskort, hvor stor en andel af de danske børn, der har hovedpine mindst én gang om ugen. I de værst stillede mørke kommuner er der tre gange så mange børn (30 pct.), der lider af ugentlig hovedpine end i de kommuner, der klarer sig bedst (lysegul). Mindst udsat for hovedpine er børnene i Gentofte, Silkeborg, Odsherred, Holstebro og Jammerbugt kommuner (omkring pct.). Værst står det til i Vordingborg, Høje-Taastrup, Ringsted, Favrskov, Hvidovre og Lolland, hvor pct. af børnene har hovedpine mindst én gang om ugen. En statistisk analyse af hvilke socioøkonomiske faktorer, der påvirker børnenes hovedpine, viser, at i kommuner med mange erhvervsfagligt uddannede eller med kort og mellemlang videregående uddannelse og kommuner, med høje gennemsnitsindkomster har færre børn ofte hovedpine. Men nogle kommuner skiller sig ud fra de tendenser. I både Vordingborg, Favrskov og Brønderslev har børnene markant ofte hovedpine end deres socioøkonomiske baggrund ellers ville indikere. Til gengæld har børnene det bedre i Holstebro, Jammerbugt, Silkeborg og Odsherred end man kunne forvente ud fra deres baggrund. 5 4 Her mangler data for følgende kommuner: Albertslund, Fanø, Fredericia, Halsnæs, Ishøj, Langeland, Læsø, Samsø, Stevns, Tårnby, Ærø, Brøndby, Dragør, Furesø, Glostrup, Køge, Rødovre, Herning, Herlev, Kerteminde, Varde, Kolding. 5 Se bilag for beskrivelse af modellen. Hovedpine 6

7 Aktiviteter i fritiden 6 Den sidste del af børnesnes liv, analysen her ser på, er fritiden. SFI har vist, at børn, der er aktive i deres fritids, generelt trives bedre end børn, der ikke gør, og derfor er det et vigtigt aspekt af børnelivet. Børnene er blevet spurgt, hvor tit de går til fritidsaktiviteter. Kortet viser hvor mange af de adspurgte børn, der ikke går til nogen fritidsaktiviteter. De kommuner, hvor færrest børn står helt uden fritidsaktiviteter, er Svendborg (2,5 pct.), Skive (3,6 pct.) og Gentofte (5,3 pct.). I majoriteten af kommunerne er tallet mellem 10 og 20 pct., mens det i nogle af de kommuner, hvor færrest børn går til fritidsaktiviteter står værre til. I Morsø kommune er der hele 36,4 pct., der ikke går til noget i fritiden, og Ballerup, Hvidovre og Struer ligger omkring pct.. I kommuner med mange fraskilte er der mange børn, der ikke går til fritidsaktiviteter. Til gengæld går flere børn til noget i kommuner, med mange borgere, der har korte eller mellemlange uddannelser. Det tyder måske ikke så overraskende på, at aktiviteterne hænger sammen med forældrenes ressourcer. I hvert fald er der ikke nogen geografiske tendenser. Man kunne nemt forestille sig, at børn i landkommunerne havde både færre tilbud og længere til aktiviteterne, men det er ikke umiddelbart tilfældet, som Danmarkskortet over børns fritidsaktiviteter viser det. Fritidsaktiviteter 6 For dette afsnit mangler data for følgende kommuner: Albertslund, Fanø, Fredericia, Halsnæs, Ishøj, Langeland, Læsø, Samsø, Stevns, Tårnby, Ærø, Brøndby, Frederikshavn, Furesø, Køge, Herning, Herlev, Kerteminde, Kolding, Varde. 7

8 Danske børns trivsel varierer meget De seks kort over danske børns trivsel viser, at der er markante forskelle mellem børns trivsel i danske kommuner, men at det er ret rodet billede. Der er ikke klare geografiske tendenser, og selvom nogle af analysens fem indikatorer hænger sammen med eksempelvis uddannelsesniveauet i kommunen, så er der heller ikke klare, generelle sammenhænge mellem børnesnes trivsel, og deres opvækstvilkår og kommunens socioøkonomiske placering. Analysen her er baseret på fem indikatorer, der giver et bredt indblik i børns trivsel, men det er selvfølgeligt langt fra et fuldstændigt billede. Det skal der tages forbehold for. Det samme gælder data, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af børn mellem 10 og 17 år. Der kan altså være visse usikkerheder i forholdt til, hvordan børnene har besvaret spørgsmålene, men vi har valgt at tage børnenes egne udsagn for gode varer, når det handler om deres egen trivsel. På modsatte side er en rangliste over de 83 kommuner, for hvilke der er tilstrækkeligt data, og deres position på børns trivsel samlet set (som vist på første kort af denne analyse). Rangering af kommuner for børns samlede trivsel Svendborg 1 Fredensborg 29 Bornholm 57 Gentofte 2 Greve 30 Hedensted 58 Holstebro 3 Haderslev 31 Esbjerg 59 Odder 4 Sønderborg 32 Hvidovre 60 Dragør 5 Favrskov 33 Brønderslev 61 Silkeborg 6 Thisted 34 Aabenraa 62 Faaborg-Midtfyn 7 Vejle 35 Rebild 63 Rudersdal 8 Skive 36 Horsens 64 Vallensbæk 9 Helsingør 37 Egedal 65 Jammerbugt 10 Vesthimmerlands 38 Ikast-Brande 66 Hørsholm 11 Middelfart 39 Ringsted 67 Nyborg 12 Tønder 40 Gladsaxe 68 Århus 13 Struer 41 Slagelse 69 Roskilde 14 Sorø 42 Syddjurs 70 Solrød 15 Lejre 43 Frederikshavn 71 Frederiksberg 16 Hillerød 44 København 72 Lyngby-Taarbæk 17 Mariagerfjord 45 Frederikssund 73 Odsherred 18 Nordfyns 46 Hjørring 74 Gribskov 19 Rødovre 47 Køge 75 Ringkøbing-Skjern 20 Næstved 48 Varde 76 Furesø 21 Assens 49 Morsø 77 Aalborg 22 Holbæk 50 Ballerup 78 Skanderborg 23 Norddjurs 51 Kalundborg 79 Odense 24 Guldborgsund 52 Lolland 80 Lemvig 25 Faxe 53 Vordingborg 81 Viborg 26 Billund 54 Høje-Taastrup 82 Allerød 27 Randers 55 Brøndby 83 Vejen 28 Glostrup 56 8