Båndet. 2013/nr.1. luthersk missions højskole. 90. årgang februar. Hvor blev glæden af?... side 5 Kan vi bede?... side 8

Transkript

1 Båndet 90. årgang februar 2013/nr.1 Hvor blev glæden af?... side 5 Kan vi bede?... side 8 luthersk missions højskole

2 højskolen kort Andagt Andagt... Skolen opstod på baggrund af de vækkelser i slutningen af det 19. århundrede, som Luthersk Mission var en del af. Den ramme har sat præg på alt, hvad der sker på LMH. Det betyder, at vi både er en folkehøjskole og en bibelskole. Begge dele ses i vores værdigrundlag og vores historie.. 5 måneders bibel- og højskolelinje 10 måneders bibel- og højskolelinje bibel- og integrationslinje bibelskole med fokus på musik bibelskole med fokus på global mission lovsangslederuddannelse På LMH er der hvert år tre lange kurser: 5 måneders ophold efterår eller forår og et 10 måneders ophold, der starter om efteråret. Hvert kursus indeholder undervisning i både obligatoriske fællesfag, særlige linjefag og en række valgfag. Fællesfagene består af grundlæggende indføring i den kristne troslære, centrale bibelske skrifter og foredrag om alment menneskelige emner. Postadresse: Luthersk Missions Højskole Ansgarvej Hillerød Forstander: Henrik Nymann Eriksen Bank: Fax: Telefoner på skolen: Kontor: Køkken: lmh@lmh.dk Han skal frelse sit folk Vi har for kort tid siden fejret nytår. Vi tænkte tilbage på det, der var sket i det gamle år og ønskede hinanden et godt nyt år. På én måde var det som at vende et blad og begynde på en frisk og så alligevel ikke... Der skete jo så meget i året, der gik, som ikke bare forsvandt, fordi vi begyndte på et nyt år. Synden i mit liv - alt det jeg gjorde forkert - for slet ikke at tale om alt det, som jeg burde have gjort, men som jeg undlod at gøre. Det er jo ønsketænkning at tro, at vi bare kan begynde på en frisk, er det ikke? Nej, i dåben bliver det gjort helt klart, at det ikke er ønsketænkning. Da du blev døbt i Jesu navn, skænkede Gud dig syndernes forladelse, og præsten tegnede korsets tegn, både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. Som søndagsskolebarn kan man godt have den opfattelse, at Jesus er svaret på alle spørgsmål, der bliver stillet. Som voksne ved vi godt, at det ikke nødvendigvis er rigtigt, men i dette tilfælde er det sandt. I Matthæus evangeliet kap. 1, vers 28 står der: Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder. Jesus er navnet over alle navne, og han er den eneste, der kan frelse dig fra din synd. Derfor må du begynde et nyt år, en ny dag, et nyt øjeblik i Jesu navn. Synden er sonet og gælden betalt. Jesus ønsker at være din frelser. Lisbeth Frederiksen 2 3

3 Leder - Hvor blev glæden af? Leder Hvor blev glæden af?... Det sker indimellem, at jeg møder kristne, som efterlyser glæde. Ikke så meget glæde i det kristne fællesskab (det er der også nogle der gør), men først og fremmest glæde i deres eget liv. Der mangler nerve og intensitet, og de længes efter mere glæde i deres hverdagsliv som kristne mennesker. Det handler ikke om, at de er holdt op med at tro på Jesus, de synes bare, at livet som kristen er lidt statisk og trist. Sejrens melankoli Denne oplevelse af tristhed blandt nogle kristne kan minde lidt om det nordmanden Paul Otto Brundstad kalder for sejrens melankoli på et alment menneskeligt plan. Han mener, at der er en stemning af tristhed i vores samfund til trods for, at de sidste 50 år har budt på en velfærdsstigning, der langt overgår, hvad tidligere generationer kunne drømme om. Brundstads diagnose er, at vi har glemt taknemmeligheden, og at vejen ud af tristheden er at genopdage taknemmeligheden. Måske er der også en pointe her til den kristne tristhed og længsel efter glæde. I Ny Testamente er der i hvert fald en lang række opfordringer til at sige tak, men de overses let, fordi de ofte kommer som vedhæng til andre vigtige emner. Ikke desto mindre tror jeg, at der ligger en hemmelighed gemt i taknemmeligheden, når vi skal prøve at genfinde glæden, der blev væk. Tilegnelse At sige tak er langt mere end almindelig velopdragen høflighed overfor mennesker og Gud. Når vi siger tak, tager vi imod noget, der gives til os. Tak er tilegnelse. Det gælder i høj grad også de gaver, som Gud giver. Når vi takker for dem, tager vi imod dem som gaver fra Gud, hvad de jo i virkeligheden også er. Det gælder de store ting i menneskelivet, som familie og venner, godt helbred, arbejde og trygge livsvilkår, men også hverdagens små ting som solskin, en god snak med en kollega, penge tilbage i skat, en vellykket fødselsdag, en nyanskaffelse til hjemmet, eller en opmuntrende SMS. Tak Gud for det, og så bliver disse ting det, de allerede er, nemlig gaver fra ham til dig. Tak også for Guds åndelige gaver: Det evige liv, tilgivelse, Helligånden, barneret hos Gud osv., men tak personligt, det glemmer vi nemlig let. Altså: Tak Jesus, at du døde for mig, tak at du opstod for mig, at du har gjort en plads rede til mig hjemme hos Gud osv. Tak er tilegnelse. Opdagelse Men tak er også opdagelse. Det vi takker for, lægger vi mere mærke til. Det gælder både det, vi får fra andre mennesker, og det som kommer fra Gud. Mange af os går igennem dagen uden at registrere den ophobning af gode gaver, der er givet til os, og som står opstillet langs vores vej. Men når vi takker for dem, så opdager vi dem også. Derfor er taknemmelighed en øjenåbner for det, vi allerede har. Og tak har det med at smitte, så den ene tak tager den anden med sig, og dermed åbnes vores liv for gaver, der allerede er givet til os. Tak er opdagelse. Glæde Taknemmelighed er en vej Gud har vist os i sit ord. Det har ikke noget med positiv psykologi at gøre, det er meget ældre. Det er en invitation fra Gud til et liv i glæde. Ikke en ubegrundet glæde eller en glæde, som fortrænger de svære ting i livet, men en ægte og velbegrundet glæde, som kommer af at få gaver. Paulus knytter glæde og tak sammen på følgende måde: Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset (Kol 1,12). Henrik Nymann Eriksen 4 5

4 Glimt fra skolen Glimt fra skolen... Kort før jul tog vi afsked med E12. Efter 20 gode uger med masser af fællesskab, undervisning, tur til Tyrkiet og en hel del andre ting nåede vi i mål lige før jul. Vi havde gode afslutningsdage og sidder tilbage med en glæde over, at Gud har formået at bruge en ufuldkommen skole til noget godt. Tak til E12 for alt det, I havde med jer. Vi ønsker, at han vil følge jer videre frem i livet, og ønsker jer Guds velsignelse over det, som nu er jeres dagligdag. Nye elever Efter en kærkommen juleferie tog vi på en lun vinterdag den 3. januar imod F13. Vi er endt med at være 64 elever jævnt fordelt på begge køn. 20 elever er gengangere fra efteråret, så det har ikke været svært at introducere opvask og daglig rengøring. Blandt de nye er der tre ægtepar, som bor øverst i Nordfløjen. Af udenlandske elever er der tre svenskere, to kinesere og en fra Nepal. Efter de første introduktionsdage er vi nu i gang med hverdagen. Alle 26 valgfag, som blev udbudt fra begyndelsen af holdet, har fået deltagere nok. Vi ser frem til at lære hinanden bedre at kende, og jeg kan kun sige, at det tegner rigtig godt. Når dette læses, er F13 langt inde i deres anden måned på LMH og sikkert på studietur i Israel, men det ligger stadig en måneds tid fremme. Ny layouter på Båndet Båndet har fået ny layouter fra og med dette nummer. Vi har i mange år haft et godt og meget tilfredsstillende samarbejde om layout af bladet med Carsten Hestbech på Signalhuset i Holstebro. Da Signalhuset blev opkøbt af Proff Art for 1½ år siden, fulgte Båndet med. Nu har vi valgt at skifte til 68design, som drives af Kåre Roager. Vi ser frem til et godt samarbejde og mange flotte numre af bladet. Stor søgning til bibelkursus Der har været stor søgning til Bibelkursus i uge 7, så mange er kommet på venteliste til et værelse på skolen. Vi ser frem til dagene, hvor blandt andre tidl. forstander og nu valgmenighedspræst Hans Erik Nissen, professor Sverre Bøe fra Fjellhaug og adjunkt Nicolai Techow fra Dansk Bibel-Institut medvirker. Eleverne er, som de plejer, i Israel under bibelkursus. Kirsten H. Munk og Mikkel Vigilius er med som lærere og Jan Højland som guide og bibelunderviser. Forbøn Det er en gave, at vi igen har en fuld skole, og jeg vil i den forbindelse gerne takke jer, som beder for LMH ind imellem. Der er mange ting, som ikke er en selvfølge for LMH, selvom man måske kan forledes til at tro det, fordi skolen til sommer har stået her i 90 år. Men vi er ikke herre over, hvor mange elever, som søger til skolen, og vi er heller ikke herre over, om de får noget godt ud af at være her. Vi kan gøre en hel del og gør det også, - men i sidste ende er vi afhængige af Guds hjælp. Derfor vil vi gerne benytte anledningen i dette første nummer af Båndet i 2013 til at takke for alle bønner, der er bedt for LMH i 2012 og samtidig opfordre til, at det fortsætter i det nye år. Henrik Nymann Eriksen 6 7

5 Tjeneste eller trældom? Tjeneste eller trældom?... Når jeg tænker tilbage på min tidlige ungdom, så mindes jeg, at jeg temmelig ofte sad med en dårlig samvittighed på forhånd, når jeg skulle lytte til en prædiken om at tjene Gud. Åh nej, tænkte jeg: Jeg orker næsten ikke at skulle høre igen, at jeg burde være mere brændende og ivrig i min tjeneste. Jeg tror egentlig ikke, det var fordi, der var noget galt med de prædikener, jeg hørte, men min tjeneste var blevet til trældom, og derfor hørte jeg kaldet til tjeneste som krav, jeg ikke magtede at leve op til. Jeg bildte mig ind, at jeg skulle gøre Gud tilfreds ved hjælp af min tjeneste og indsats for ham. Jeg var ikke så frimodig i vidnesbyrdet overfor mine ikke-kristne klassekammerater, som jeg gerne ville være. Jeg vidste i teorien, at Gud frelser af nåde altså helt ufortjent og alligevel blev det til trældom for mig i anden omgang, fordi jeg troede, at min tjeneste for ham var en form for tilbagebetaling. Efterhånden gik det op for mig, at Gud ikke bare frelser af nåde, men også når han kalder til tjeneste, er det nåde. At tjene af nåde I Bibelen kan vi godt finde udtryk om, at vil skal stille os til rådighed for Gud som trælle for retfærdigheden (se fx Rom 6,18-19), men ordet træl bruges aldrig om en kristen i den betydning, at vedkommende skal præstere og bevise noget for at høre til. Nej, for den, der tror på Jesus, har fået barnekår hos Gud, og det er lige det modsatte af at have trællekår (se Gal 4,1-7). Gud kalder enhver kristen til at tjene ikke for at vi skal opnå noget hos Gud, men fordi han har skænket os alt. Vi har barnekår og arveret. Vi kan tjene, fordi Jesus har købt os fri, ikke for at blive frie. Jeg er blevet så glad for et vers i Hebr 9,14, hvor det forkyndes, at Jesu blod kan rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Vi skal ikke tjene for at få en ren samvittighed, men fordi Jesu blod har renset samvittigheden. Hvem er afhængig af hvem? For en del år siden læste jeg en bog, hvor et af kapitlerne havde overskriften Gud behøver os ikke. Til at begynde med blev jeg lidt fortørnet, for Gud har da valgt at bruge os til at sprede budskabet om ham i denne verden. Men efterhånden som jeg læste og tænkte videre over det, blev jeg klar over, at denne sandhed er fantastisk befriende. Gud behøver os ikke, men alligevel har han valgt at bruge os af nåde. Det betyder ikke, at vi ikke skal være samvittighedsfulde og pligtopfyldende i den tjeneste og med de nådegaver, som Gud har givet os. Men det betyder, at vi bliver sat fri til at tjene ham, som er den evige og almægtige Gud. Han har valgt at bruge fattige og hjælpeløse syndere i sin tjeneste. Han er ikke en lille og skrøbelig Gud, der ikke kan klare sig uden vores indsats. Nej, han er universets skaber og herre, som vi ikke kan klare os uden. Han er ikke afhængig af os, men vi er dybt afhængige af ham. I Jer 10 er det netop denne afhængighed i forhold til mennesker, som Gud bruger til at beskrive forskellen mellem sig selv og afguderne. Gudebillederne er som fugleskræmsler i en melonmark, de kan ikke tale, de skal bæres, de kan ikke gå Men Herren er den sande Gud, han er den levende Gud og den evige konge; for hans vrede skælver jorden, og folkene kan ikke udholde hans harme. (Jer 10, 5 og 10). Afguderne er netop kendetegnede ved, at de skal holdes oppe og er afhængige af mennesker, men den levende Gud skal ikke bæres og holdes oppe af mennesker. Selv når vi bærer budskabet om ham frem, så er det dybest set ham, der bærer os. Det er virkelig befriende. Det er også denne vigtige sandhed, Lina Sandell vidner om i en af mine yndlingssange om tjenesten: Lad mig ej heller leve mig selv kun til behag, nej, leve til din ære og tjene dig hver dag. Og skønt du ej behøver en tjeneste af mig, så giv af nåde, Herre, jeg dog må tjene dig! (Åndelige sange og salmer nr. 500) Gå, fordi han har al magt Da Jesus efter sin død og opstandelse sendte sine disciple ud for at forkynde evangeliet for alle folkeslag, gjorde han det med ordene: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor (Matt 28,18-19). Helt ærligt, så kommer jeg sommetider til at tænke om vores arbejde med mission, at det handler om at udvide Guds magtdomæne i denne verden. Det er sandt, at det gælder om at vinde så mange som muligt for Guds rige, men det betyder ikke, at Guds magtdomæne udvides. Jesus vender det hele om og understreger, at vi ikke skal gå, for at han skal få mere magt, men netop fordi han allerede har al magt. Tænk at jeg, som er Guds barn af nåde, får lov at tjene ham af nåde, som har al magt. Jeg får lov at være sendt til mennesker med det vidunderligste budskab fra ham, som har al magt. Han har al magt, også over dem, der ikke kender ham og måske endog håner ham. Jeg tilhører ikke en lille tvivlsom herre, men ham, som hvert eneste menneske en dag skal stå til regnskab for. Det er ham, jeg får lov at tjene ved at bringe budskabet om, at han sendte sin søn for at tjene os og give sit liv som løsesum for os (Jf. Mark 10,45). Tænk på det, næste gang du bliver grebet af frygt for mennesker i tjenesten for Gud. Du er sendebud for den almægtige, og du går, fordi han allerede har al magt. Lidt ligesom det må 8 9

6 have været for Israels folk at drage i krig, når Gud havde lovet dem sejren på forhånd, sådan er det også at være Guds tjener i dag. Dybest set har vi intet at frygte, for den almægtige er på vores side. Når tjenesten er tung For nogle måneder siden stod jeg foran teateret i ruinbyen Efesos i det nuværende Tyrkiet. Vi var på stortur med LMH, og det var både stærkt og beskæmmende at være der. Vi holdt lidt bibelundervisning der, hvor vi sammen læste fra ApG 19 om den gennemgribende vækkelse, der bredte sig i og ud fra Efesos, da Paulus virkede der. Evangeliet satte mennesker i frihed, og det fik gennemgribende betydning. Det fik endog så stor betydning, at de, der levede af afgudsdyrkelsen i form at fremstilling af små sølvmodeller af Artemistemlet, som byen var kendt for, begyndte at føle det som en trussel. Derfor startede de, med sølvsmeden Demetrios i spidsen, en opstand mod Paulus og hans medarbejdere. Vækkelsen i Efesos var stor, og evangeliet bredte sig derfra som ringe i vandet, så det i ApG 19,10 hedder, at alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere. Ca. 10 år senere så det ganske anderledes dystert ud. På det tidspunkt var Paulus kære medarbejder Timotheus udstationeret i Efesos til at tage vare på undervisningen og forkyndelsen der. Hvor der før var gennemgribende vækkelse, kan man nu høre sorgen og nøden, når Paulus skriver til Timotheus: Som du ved, har alle i provinsen Asien vendt sig fra mig (2 Tim 1,15). Der, hvor vækkelsen pulserede, har frafaldet og vantroen nu gjort sit indtog, og Timotheus må have oplevet sin tjeneste som alt andet end succesrig. Men lige netop ind i den situation kommer det stærke og frigørende ord: Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! (2 Tim 2,1). Som det gjaldt for Timotheus, gælder det også for os. Vores styrke skal ikke ligge i vores tjeneste for Jesus, men i hans tjeneste for os. Vi skal ikke bygge vores frimodighed på, hvor godt vores tjeneste for ham lykkes, men vi skal leve i og af hans nåde. Vi skal ikke have vores trøst og kraft i det, vi gør for ham, men i det, han har gjort for os. Sådan er vi købt fri fra trældommen til en tjeneste af nåde. Husk, hvad du har i vente Jesus tjente os helt ind i døden på et kors. Har du nogensinde tænkt på, hvad det var, der fik ham, himlens kongesøn, til at udholde lidelsen, spotten, smerten og forbandelsen vel at mærke uden at ænse skammen. I Hebr 12,2 får vi at vide, at han gjorde det for den glædes skyld, der ventede ham. Det, der fik Jesus til at holde ud, da det var allerværst, det var, at han så målet. Han så, at det, han gjorde, skulle blive til liv og frelse for syndere, som Esajas profeterede: Efter sin lidelse ser han lys, han mættes ved sin indsigt. Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder. (Es 53,11). På samme måde må vi se frem mod målet. Vores tjeneste er en tjeneste til liv, fordi Jesu tjeneste betyder liv og evig frelse for os og for dem, som tager imod det ord, vi får lov til at være tjenere for. Den, der tror på Jesus, har en evig herlighed i vente. Hvilken herlig tjeneste. Af Daniel Burgdorf Mit bibelvers Mit bibelvers... Det er fuldbragt! (Joh 19,30) Jeg er dødsdømt, og der er intet, jeg kan gøre for at ændre på det. Relationen mellem mig og Gud er brudt. Han er hellig, og jeg er en synder. Det er umuligt for mig at leve et retfærdigt liv, jeg falder gang på gang. Men han har så fantastisk en frelsesvilje, at han døde og opstod for min skyld. Han gjorde alt for mig. Han levede et fuldkomment liv i mit sted og tog min straf, min skyld og skam. Jeg er fri! Jeg behøver ikke længere prøve at fortjene frelsen jeg får den af Gud som en gave! I Jesus har jeg min retfærdighed, i ham har jeg fred med Gud. Det beror ikke på mig alt handler om Jesus. I Jesus har jeg virkelig alt! Det er færdigt! Han har gjort alt for mig. Jesus vandt sejr over synden og døden på korset! Jeg er fri på grund af ham. Alt er fuldbragt! Sejren er vundet! Alt handler om, hvad Jesus har gjort for mig, og derfor skal jeg ikke lede efter grunden til frelse i mig selv. Jeg må holde mig til ordet og regne med Guds løfter. Linnea Johansson 10 11

7 Tanker fra en bogtur Tanker fra en bogtur... Nogle dage sælger vi mange bøger, andre dage sælger vi få. Derfor er der nogle dage mere tid til at tænke over tilværelsen end andre. En af de dage, der gav mig god tid til at tænke, var en dag på Ubungo busstation. Efter en tepause vendte Henry tilbage med en avis, hvor der på forsiden var et billede af en komet med retning mod jorden. Overskriften lød Jorden går under i dag. Vi snakkede kort om det og blev enige om, at hvis NASA virkelig havde set denne komet, var der nok også andre aviser, der havde opsnappet nyheden. Henry lagde avisen fra sig, og vi sad igen og ventede på kunder, der var bare ingen, der havde tid til at købe noget den dag. Alle var fokuserede på at finde deres bus og komme på ferie. Dommedag Det gav mig god tid til at tænke lidt over det med dommedag. Der kommer nemlig en dag, hvor mennesker på Ubungo pludselig stopper med at lede efter deres bus, hvor bogsælgeren ikke længere tænker på manglende kunder, og undervisningen på LMH med ét bliver ligegyldig! En dag hvor alle mennesker på jorden pludselig skal se Jesus, når han kommer for at dømme levende og døde! Jf. Matt 24,30 Ingen komet Den dag kommer, når ingen regner med det, ligesom ingen reelt regnede med, at vi ville få en komet i hovedet den dag på Ubungo. For nogle vil den dag starte som en helt almindelig dag, andre vil blive vækket af deres nattesøvn, og så vil de se Jesus; hvis de ikke tidligere har troet på ham, skal de den dag erkende, at han er Herren, men det vil være for sent. Ikke for sent som når man kommer for sent til bussen eller S-toget, det er for alvor for sent, og man vil blive sendt bort fra Gud i evighed. Den dag på Ubungu fik vi ingen komet i hovedet, og der var ingen, der gjorde noget specielt for at forberede sig på jordens undergang. Vi ved ikke hvornår den dag kommer og den kan virke som fjern fremtid. Men den kan snart blive virkelighed. Den dag, du og jeg dør, har vi haft vores chance for at forholde os til Jesus. Efter jeg er kommet til Tanzania, bliver jeg ofte mindet om det faktum, at jeg ikke har et løfte om at blive 80 år. Her hører jeg oftere om døden og ser ting på vejene, der vidner: han nåede ikke hjem. Jeg aner reelt ikke, om jeg når at færdiggøre denne artikel, og du ved ikke, om du når at læse den færdig! Evigt liv Det er skræmmende at tænke på dommedag, men hør lige, hvad Jesus selv siger: Min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Joh 6,40 Jeg fik skrevet artiklen, jeg håber du også får læst de sidste linjer, og jeg håber, vi ses i himlen. Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte. Prøv mig, og kend mine tanker. Se efter om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej! Sl 139,23-24 Lars Nielsen - Bogvoluntør i Tanzania Elev 11/

8 Kan vi bede? Kan vi bede?... Indimellem hører man det at bede omtalt, som var det den simpleste sag i verden. Noget alle kristne naturligvis gør som det selvfølgelige. Hvis ikke vi kan andet, når alle muligheder menneskeligt set er udtømte, ja så er det jo godt vi kan bede. Underforstået at det kan vi naturligvis! For mig selv har det været befriende at se, at er der noget jeg ikke kan, så er det at bede. Hverken det at bede evner jeg, ej heller vide hvad jeg skal bede om. Der var engang en discipel af Jesus, der stod og ventede på at Jesus skulle blive færdig med sin bøn. Luk. 11,1ff. De var på et sted, står der i teksten, uden vi nærmere ved, hvor det var. Åbenbart har disciplen lyttet til Jesu bøn og måske derved fået lyst til at bede. Han vidste blot ikke, hvordan han skulle gøre! Så gør han det eneste rigtige i den situation! Han går til Mesteren selv med sine tanker. Herre lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det Det var hans ønske. Han var villig til at lære, det han ikke kunne. For det var nemlig ikke bare et spørgsmål om at begynde at sige et eller andet til Gud! Ofte tænker jeg en skræmmende tanke: Hvor meget af det, du har bedt i dit lange kristenliv, har egentlig været kristen bøn? Hvor meget er nået ind for tronen til Gud og har gjort sin virkning flyttet noget i himlen og på jorden? Har det ikke bare været for meget tankeløst snik snak som Gud ikke har kunnet vedkende sig? Jo, jeg ved da godt at bøn hører med til et kristenliv. Det hører med til min kristelige opdragelse og jeg ved at det er noget man skal, både privat og i menighedens forsamling, og jeg har selv ledt forsamlinger i bøn nogle gange flere gange om dagen! Og så står denne Jesu discipel alligevel der og insisterer overfor Jesus: Lær os at bede Kan jeg bede? Bøn en gave i skabelsen og i nyskabelsen Fra begyndelsen, da Gud skabte mennesket, skabte han det til et fællesskab med sig. Det er skabt til Gud og for Gud. Det gælder ethvert menneske. Det hører således med til det sandt menneskelige som noget grundlæggende, der adskiller mennesket fra dyrene, at det har sprog. Dette sprog skulle vi først og fremmest bruge til at tale til og med Skaberen, dernæst med medmennesket. Bøn er at omgås Skaberen med ord, vi har lært af Ham. Det er altså ikke først en gave vi får, når vi blive troende i nyskabelsen. Det er en gave, vi har fået som mennesker i skabelsen. I syndefaldet mistede vi forbindelsen til Gud, og vor bøn fordrejedes og gik i alle mulige retninger og ikke til den sande Gud. Det er religiøsitetens vildveje. Når et menneske bliver frelst ved tro på Jesus, så skal det på ny lære at bede! Nu som en del af nyskabelsen på grund af nåden i Kristus. Den dybe længsel efter at bede, som et menneske kan opleve, har at gøre med, at han som disciplen møder Jesus og i Ham møder det sandt menneskelige. At bede er ikke bare noget åndeligt, der kommer til som noget helt nyt i nyskabelsen. For det at bede er noget sandt menneskeligt. At bede er at leve som kristent menneske. Når en kristen beder, ånder han. Det er ikke noget vedhæng til din og min menneskelighed og ved siden af vor hverdag et tilllæg, en øvelse ud over alt muligt andet, vi også skal gøre. En kristens bøn er i centrum af hans liv og ikke i periferien, som noget han skal gøre, når alt andet er gjort. Søg først Guds rige.. sagde Jesus Afmagt i bøn Overfor det at bede som kristen oplever jeg en afmagt. Her er noget der er umuligt for mig! Så kan jeg forsøge at tage mig sammen. Eller at afprøve nye metoder. En tid lang kan jeg holde den gående, indtil kraften ebber ud. Hvorfor? Fordi det er min onde natur imod at bede! Jeg vil ikke ifølge min gamle gudsfjendske natur bede og være sammen med min skaber og genløser. I erkendelsen af det og i mødet med Jesus gennem hans ord ser jeg min totale fattigdom, når det gælder bøn. Hvad skal jeg så gøre? Jeg skal gøre som disciplen. Gå til Mesteren selv. Sige det alt sammen som det er. Og spørge Ham om han vil tage mig ved hånden og føre mig ind i bønnen igen. Om han vil give mig ord igen. Thomas Wind 14 15

9 Prædikenlære på LMH Prædikenlære på LMH... Jeg hedder Mathias og er tyve år gammel. Jeg har gået på LMH siden august og fortsætter indtil juni. Jeg er blevet spurgt om at skrive lidt om faget Prædikenlære. For omkring tre år siden var jeg på gæsteweekend på LMH. Man kunne i den anledning prøve at være med til nogle af de fag, LMH udbyder. Dér valgte jeg så at tage et kig på Prædikenlære. Først fortalte Daniel (Burgdorf) lidt om, hvad faget indeholdt. Derefter skulle vi høre en prædiken af en LMH-elev efterfulgt af kommentarer fra de andre elever på prædikenlæreholdet og fra Daniel. Eleven, der havde holdt prædikenen, fortalte også lidt om, hvordan det havde været at forberede og holde prædikenen. Det var vildt spændende. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skulle vælge Prædikenlære, da jeg selv startede på LMH i sommers. Og blandt andet derfor var Prædikenlære faktisk det fag, jeg så allermest frem til at have. Derudover har jeg længe været meget glad for at dele Guds ord med andre igennem andagter. Det har betydet meget for mig at give det videre, der er blevet stort for mig. Jeg har derfor de sidste par år tænkt meget på, om jeg mon ikke skulle prøve at holde et par prædikener. Faget indeholder lidt forskellige elementer. For det første handler det om, at man selv kan prøve at holde en prædiken, en bibeltime henvendt til børn eller måske en andagt. Det handler altså på trods af navnet ikke kun om at holde prædikener. Faget er derfor åbent for både mandlige og kvindelige LMH-elever. Desuden har vi, inden vi selv nåede til at skulle holde noget for de andre, brugt en del af undervisningen på at tale om hvad sund forkyndelse er, og hvad det ikke er. Vi har i den forbindelse fået nogle gode råd til, hvordan vi skal vurdere forkyndelsen. Vi har også kigget på Jeremias og hans kald til tjeneste. Jeremias er jo en af de bibelske personer, der ikke selv mente, at han kunne bruges til en tjeneste for Gud. Men Gud brugte ham alligevel. Vi har desuden læst nogle kapitler fra to bøger: Prædikerens håndbog af Henrik Højlund og Med korset i fokus af D. A. Carson. Især den sidste har jeg fået meget ud af. Vi har som optakt til, at vi selv fik lov at prøve at holde noget, også fået nogle redskaber til, hvordan man kan se på en tekst for at få nogle pointer frem, så man kan holde en prædiken over den. Jeg har været rigtig glad for den rækkefølge, vi har taget tingene i. Vi begyndte nemlig ikke med at holde prædikener og andagter for hinanden. Det første stykke tid snakkede vi meget om tjenesten, hvor især Jeremias blev hevet frem som eksempel. Det fik jeg rigtig meget ud af. Derudover var det rigtig godt, at vi havde en studiedag med Prædikenlære, hvor vi kunne fordybe os enten i en opgave, vi havde fået, eller i noget selvvalgt, der var relevant for faget. Det fik jeg meget ud af, og en del af den prædiken, jeg holdt, skrev jeg også den dag. Men det, jeg har været gladest for ved Prædikenlære, har helt klart været, at jeg har fået lov at holde en prædiken selv i et meget behageligt og trygt forum. Det var rigtig fedt at prøve at gå i dybden med en tekst, finde pointer i den og give det videre, man har fået ud af at arbejde med den. Jeg tror ikke, at jeg har kunnet prøve det af på en bedre måde. Faget har givet nogle virkelig gode rammer for, at jeg har kunnet prøve det af, jeg længe har haft lyst til at prøve. Det har i hvert fald langtfra skræmt mig væk fra det at holde prædikener. Her i foråret har jeg en aftale i en LMU-forening. Det er første gang, jeg skal ud og holde en prædiken. Det ser jeg frem til med stor glæde og frimodighed. For mig har prædikenlære som sagt været et fag, der har givet mig lyst og mod på tjenesten. Men samtidig er det et fag, der i høj grad har gjort Jesus større for mig og mig selv mindre. Det har fyldt mig med ydmyghed i forhold til det at forkynde Guds ord for andre. Det står nu endnu klarere for mig, at det må være Gud, der taler igennem mig, og ikke mig, der taler af mig selv. Det alene gør faget værd at vælge. Når jeg har talt med de nye elever på forårsholdet om valgfag, har jeg anbefalet dem at vælge prædiken lære. Det er virkelig et anbefalelsesværdigt fag. Især hvis man godt kunne tænke sig at prøve at holde en prædiken, en bibeltime for juniorer eller måske en andagt og få nogle gode råd til at gøre det. Man kan få det prøvet af i nogle trygge rammer, og det har jeg selv sat stor pris på. Men det er bestemt også et godt fag, hvis man ønsker hjælp til at se, hvad sund forkyndelse er. Jeg håber, at der de næste mange år vil være rigtig mange LMH-elever, der vælger at have prædikenlære. Mathias Richard Hansen Elev 12/

10 Mindeord Mindeord... Mindeord om Elly Nielsen, som døde d. 17. nov Elly var elev på LMH i 1946 på holdet, som fik navnet Svalerne. Hun var meget trofast mod skolen og kammeraterne. Elly boede i Årre hele livet, hvor hun sammen med Johannes drev et lille landbrug. I 16 år var Johannes ansat som kirketjener ved Årre Kirke, men Elly var med som garant for, at alt var i orden. Indre Missions samfund stod Elly meget nær, og hun forsømte meget nødigt et møde der. Ære være Ellys minde. Hejsa E 88 Dorethe Rasmussen, elev i 1946 på holdet Svalerne. Vi er 25 års jubilarerne i år - så book weekenden 31/8 1/9, for vi skal jo mødes igen! I uge 8 modtager alle en invitation, ellers kontakt Britta og Finn ( el. Hansen.Hauge@live.dk ) Vi ses Jubilæumsudvalget På forhånd mange tak. Guds fred f. Jubilæumsudvalget Lisbeth Andersen Takke og bedeemner takke og bedeemner... Tak for: 64 elever på F13 At vi kan drive bibelskole med statsstøtte i Danmark Guds omsorg for den enkelte elev Bed for: Bibelkursus Elevernes tur til Israel Et godt åndeligt og menneskeligt fællesskab blandt eleverne Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. Salme 121, 1 og 2. Båndet ISSN Udgivet af LMH s Elevforening Pris pr. år: kr. 95,- Udkommer 6 gange årligt 15. februar, 15. april, 15. juni, 1. september, 15. oktober og 15. december. Redaktør: Henrik Nymann Eriksen Luthersk Missions Højskole Ansgarvej 2, 3400 Hillerød Tlf Foto: Ole Munch Kasserer og ekspedition: Lene Højgaard Jensen St. Lundgårdvej 79, Tjørring 7400 Herning Tlf.: lenehj@gmail.com Giro: Adresseændringer - oplyses til ekspeditionen. Elevforeningens bestyrelse: Kurt Vibe Ruth Due-Hansen Ruth Nielsen Harald Funch Kofoed Lene Højgaard Jensen Jacob Bach Christensen Bent Kjøller-Hansen Layout: 68design 22 23

11 Afsender: Lene Højgaard Jensen St. Lundgårdvej Herning B Lærernes møder Lærernes møder frem til 25. marts 15. februar Bibelkursus LMH Thomas Wind 16. februar Bibelkursus LMH Thomas Wind 19. februar Grønnevang Kirke Henrik Nymann Eriksen 21. februar Hillerød Kirke Henrik Nymann Eriksen 25. februar Haderslev LMU Christian Støvring Maymann 26. februar Herlev IM/IMU Thomas Wind 2. marts Blågårdsgade ELM Henrik Nymann Eriksen 3. marts Nansensgade LM Mikkel Vigilius 3. marts LM, Kirkegaardsvej Daniel Burgdorf 4. marts Gas LMU Christian Støvring Maymann 7. marts Århus LMU Christian Støvring Maymann 9. marts LMU København, Bibelundervisningsdag Daniel Burgdorf 14. marts Esbjerg LMU Daniel Burgdorf 16. marts Israelsmissionens årsmøde, Herning Henrik Nymann Eriksen 17. marts Helsinge LM Daniel Burgdorf 25. marts KFS Påskelejr Henrik Nymann Eriksen Bemærk elevmødet 2013: 31. august og 1. september Luthersk Missions Højskole / Ansgarvej 2 / 3400 Hillerød / tlf: / lmh@lmh.dk /