Den pædagogiske profession

Transkript

1 Den pædagogiske profession Velkommen til informationsdag for praktikvejledere for studerende i 3. praktik efterår praktik. Information til praktikvejledere 24. juni Mette Hannibal UCC

2 Generel information om 3. praktik Om pædagoguddannelsen 2014 v. Randi Jensen På specialiseringsholdene. Formiddagens program

3 Præsenter dig for sidemanden/kvinden: Dit navn, arbejdsplads, vejledererfaring og hvilke(n) udfordring(er) du er optaget af i forbindelse med at skulle være vejleder Præsentation

4 Tilrettelæggelse af specialiseringsperioden og 3. praktik Den pædagogiske profession Specialiseringen Linjefagene

5 Linjefaget indgår som en del af specialiseringen og praktikuddannelsen ( 9 stk 2) Udtryk, musik og drama (UMD) Sundhed, krop og bevægelse (SKB) Værksted, natur og teknik (VNT) 3. praktik. Information til praktikvejledere 24. juni Mette Hannibal UCC

6 Specialiseringenshold Børn- og Unge (b&u 0-6 år) Børn og Unge (b&u 6-18 år) Mennesker med Sociale Problemer - (MSP børn og unge) Mennesker med Sociale Problemer (MSP unge - voksne) Mennesker med Nedsat Funktionsevne (MNF)

7 Valg af specialisering er knyttet tæt sammen med praktikstedets specialiseringsmuligheder Specialiseringen skal betragtes som et integreret element i 3. praktikperiode, hvor specialiseringernes kompetencemål og central kundskabs- og færdighedsområder (ckf ére)spiller sammen med praktikkens kompetencemål og central kundskabs- og færdighedsområder (ckf ere) Det særlige ved 3. praktik 3. praktik. Information til praktikvejledere 24. juni Mette Hannibal UCC

8 Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Tidslinjeoversigt: Specialiseringsforløbet starter d. 15/4 og afrundes d. 31/5 Fordeles over tre perioder først specialiseringspædagogik dernæst linjefagsspecialisering og afrundes med praktikforberedelse Specialisering på tværs af hold Linjefagsundervisning Praktikforberedelse Efterår 2014 praktik og studiedage

9 Praktikpladsvalg Alle pladser til rådighed Trækker lod De studerende deltager i proceduren Mulighed for byt

10 Centrale temaer i de tre specialiseringer Børn og Unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Inklusion og eksklusion. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. h) Brugerinddragelse og rettigheder. g) Brugerinddragelse og rettigheder. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. j) Kompensationsmuligheder. i) Misbrug og psykiske lidelser. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. j) Truede familier, sorg og krise.

11 Praktikforløbet Forberedelse Læringsmål Studiedage Besøg 2/3 Afslutning

12 Praktikunderviseren Én til to undervisere knyttet til de enkelte specialiserings hold - gennemgående undervisere i hele specialiseringsperioden Varetager praktikunderviserfunktionen 2/3 praktikbesøg på praktikstedet Udlandsstuderende indgår på de enkelte hold Fællesundervisning, holdundervisning, grupper Organisering

13 Ondskaben i pædagogikken Lovgivning Linjefagets muligheder i praktikken Undersøgelse af praksis Temaer i Studiedagene

14 Læringsmål for praktikken 15, stk.2. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, i praktikdokumentet, og i bilag 7. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til 14, stk.3, samt for den endelige praktikvurdering, jf. 22, stk.1.

15 Den studerendes ansvar Læringsmål for praktikken Udarbejde et praktikdokument Udarbejder konkrete læringsmål Anvende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene Anvende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet

16 Praktikstedets/vejlederens ansvar 14 stk. 2. Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden jf. 15 stk 2

17 Praktikstedets ansvar Praktikstedsbeskrivelse At den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål Samarbejde med den studerende om vedligeholdelse af praktikdokumentet Udtale om hvorvidt den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål

18 Uddannelsesinstitutionens ansvar Forberede den studerende til praktikken Studiemetoder, opstilling af læringsmål, vejlede i udarbejdelse af praktikdokument. Varetage undervisning i løbet af praktikperioden jvf. Ckf erne i Bekendtgørelsen Kontakt til praktikstedet Anvende den studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen, samt inddrage praktikstedets udtalelse i den løbende vejledning af den studerende

19 Realistiske Konkrete Operationelle, dvs. egnede til at styre efter og arbejde med Målbare dvs. kunne evalueres læringsmålene

20

21 1. Den studerende skriver de godkendte læringsmål og metoder ind i skemaet og mailer de godkendte læringsmål til praktikvejleder og praktiklærer. 2. Praktikvejleder udfylder midtvejsudtalelse og den studerende arbejder videre med inden eller umiddelbart efter midtvejsbesøget 2/3 inde i praktikperioden. 3. Praktikvejleder udfylder Indstilling til godkendelse senest tre uger før afslutningen af praktikken En,To, Tre i et skema. Det endelige mål og vurderingsskema

22 Vi bliver klynge I bliver klynger Campus Ny pædagoguddannelse Pioner uddannelse Ny ungdom eller gammel undervisning!!!! Udfordringer

23 Den pædagogiske Relation indgå i daglige pædagogisk praksis deltage i planlægning indgå i og udvikle betydende relationer praksis Kritisk til egen praksis Den pædagogiske Institution indgå og bidrage til tilrettelæggelse og organisering af det daglige pædagogisk praksisarbejde Planlægge, gennemføre, dokumentere, evaluere Kritisk til egen og praktikstedets praksis Den pædagogiske Profession beherske og bidrage til udvikling og fornyelse pædagogiske profession Yde en mål rette indsats. Redegøre for, skabe viden gennem deltagelse, analyse, refleksion 23 Progressionen afspejles i bekendtgørelsen

24 Fælles for de tre praktikker: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Centrale Kundskabs- og Færdigheds områder

25 1. Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, 2. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, 3. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, 4. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og 5. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Faglige kompetencemål - progression Særligt for 3. praktik Den Pædagogiske Profession

26 a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Centrale Kundskabs- og Færdigheds områder særligt for 3. Praktik Den pædagogiske profession

27 MSP unge/voksne lokale 40 (Heidi Lykke) MSP - B&U lokale 23 (Nils Hansen) MNF lokale 5 (Helle Larsen) B&U (0-6) lokale riddersalen (Dorte Rudi) B&U (6-18) lokale 15 (Justin Karlson) Bh. Klasserne - lokale 43 (Ida Bugge) Lokaler til specialiseringsholdene

28 Endelige læringsmål: 25. august 2013 sendes til praktikunderviseren 2/3 udtalelse sendes senest den 1. december til praktikunderviseren Endelige indstilling til godkendelse sendes senest 12. januar 2015 til Deadlines:

29 Pause