Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 16 Adresse: Bispebroen 3 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: kr./år 190,03 MWh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug G Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh el kwh kr kr. 0,3 år 2 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg kwh el kr kr. 2,6 år 3 Efter-/isolering af rør kwh el kwh kr kr. 3,4 år 4 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat -388 kwh el kwh kr kr. 14,8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere

2 SIDE 2 AF 16 eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: G Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 16 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 5 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i tagvinduer 156 kwh el 730 kwh 6 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 266 kwh el kwh 7 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh el kwh 8 Efterisolering af massive ydervægge kwh el kwh 9 Udskiftning af uisoleret yderdør -44 kwh el 390 kwh 600 kr kr kr kr. 200 kr. 10 Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer til energiruder i vinduer 11 Udskiftning af ovenlys med 2 lags termorude til ny ovenlys monteret med 2 lags energirude/acryl. 389 kwh el kwh kwh el kwh kr kr. 12 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i døre -3 kwh el kwh 13 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør 25 kwh el 240 kwh 14 Udførelse af nyt terrændæk kwh el kwh 15 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. -11 kwh el 100 kwh kr. 200 kr kr. 30 kr.

4 SIDE 4 AF 16 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Sags nr Haderslev bibliotek, Haderslev Energimærket er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008, med efterfølgende opdateringer. I.h.t. aftale udføres der ikke destruktive prøver og evt. omfang af hulmure m.v. kendes derfor ikke. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, tegninger samt byggeskik på byggetidspunktet. Ejendommen energimærkes efter retningslinjerne for bygninger for handel, service og offentlige bygninger. Ved en evt. udskiftning af gamle utætte vinduer skal man være opmærksom på at det kan ændre ventilationsforholdene i bygningen. Det kan medføre at der skal ventileres på anden måde f.eks. ved at installere friskluftsåbninger eller ventilationsanlæg. Ejendommen har flere ejere. Den del af ejendommen, hvor kommunen står som ejer består af følgende etager: Bygning 1 fra Bispebroen 3, væsentlig om- eller tilbygning i 2002: * Kælder * Stue * 1. sal * 2. sal * 3. sal - Bispegade 15 * 3. sal - Bispegade 17 * 2. sal, th Da man flyttede ind i tilbygningen i 2002, solgte kommunen noget af den gamle biblioteksbygning (Bispegade 15 og 17): - Pizzeria, skobutik og sportsbutik i stueetagen - Revisorfirma og læger på 1. sal - Noget af 2. sal til private ejerlejligheder Det samlede areal i bygningen er 8423 m2.

5 SIDE 5 AF 16 Dette energimærke omfatter Haderslev Kommunes andel af ejendommen som har et samlet opvarmet areal på 5277 m2. Det oplyste forbrug stammer fra varmeperioden Forbruget til hårde hvidevarer er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Det bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Bygningen bliver brugt til forskellige formål. Nedenstående er kort ridset op, hvad de forskellige etager bruges til: Bispebroen 3 - Kælder: Depot (kommune) - Stue: Bibliotek og aktivitetshus - 1. sal: Bibliotek og aktivitetshus - 2. sal: Bibliotek, aktivitetshus og byhistorisk arkiv - 3. sal: Byhistorisk arkiv og teknisk afdeling Bispegade sal (BBR 3.sal): Byhistorisk arkiv Bispegade sal, th: Aktivitetshuset - klæde/tøj Udover kommunens arealer, bliver bygningen også brugt til forretninger og erhverv. Bygningen er beliggende på forskellige adresser. Aktivitetshuset (a-huset) består bl.a. af div. værksteder, musikdel (herunder scene) og kontorer. Det beregnede forbrug er noget højere end det oplyste forbrug. Det kan skyldes at ejendommen har et stort varmetilskud fra computere, skærme m.v. samt at ikke alle rum er opvarmet til 20 grader som programmet forudsætter - f.eks. trappe- og gangområder. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum i bygningsafsnit A, C, D er isoleret med 100 mm mineraluld. Iflg. den tekniske kontaktperson på stedet var loftet i Bispegade 15 blevet merisoleret for 7-8 år. Der er anslået en total isoleringstykkelse på 250 mm svarende til BR95. Det flade tag (built-up tag) på tilbygningen er anslået isoleret med 250 mm mineraluld, jf. bygningreglement fra 1995 (BR95). Der er anslået en isoleringsykkelse på 100mm i det skrå tag i bygningsafsnit D og A.

6 SIDE 6 AF 16 Bygningsdele Forslag 7: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge på den eksisterende bygning fra 1948 består af 48 cm massiv teglvæg. Ydervæggene på tilbygningen fra 2002 har en anslået varmetransmissionstab svarende til bygningsreglementet for opførelsesåret (BR-95). Ydervægge ved musikøvelserummene består af 48 cm massiv teglvæg med indvendig forsatsvæg med 200 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervæggen ud mod gården ved bygningsafsnit C er en let ydervæg med mm isolering. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravene i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Ydervæggene i portrummet er anslået til at være som 30 cm teglmur med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Formur T1800, Bagmur T1800 Forslag 4: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden.

7 SIDE 7 AF 16 Bygningsdele Forslag 8: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 15: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys

8 SIDE 8 AF 16 Bygningsdele Vinduerne i ejendommen er følgende typer: - Faste vinduer med 1 rude. - Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 eller 3 rammer og med sprosser. - Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme med og uden sprosser. - Oplukkelige vinduer med 1 ramme med og uden sprosser. - Oplukkelige vinduer med 3 rammer og med sprosser. - Oplukkelige tagvinduer som Velux. - Fast ovenlys Ovennævnte vinduer er monteret med 2 lags termorude. - Oplukkelige vinduer med 3 rammer og med sprosser. - Oplukkelige vinduer med 1 ramme og med sprosser. - Oplukkelige vinduer med 2 rammer. - Oplukkelige dannebrogsvinduer med 3 rammer og med sprosser. Ovennævnte vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. - Fast ovenlys er. Ovenlys er monteret med 2 lags termorude/acryl. Dørene i ejendommen er følgende typer: - Terrassedør med 2 ruder. - Terrassedør med 1 rude og isoleret fylding. - Yderdør med 1 rude og uisoleret fylding - Skydedørsparti med to skydedør. - Massiv yderdør er uisoleret. - Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. - Yderdør og sideparti og med 2 ruder i både dør og sideparti. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Dørene er monteret med 2 lags termorude. Forslag 5: Udskiftning af 2 lags termoruder i tagvinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 6: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 9: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger.

9 SIDE 9 AF 16 Bygningsdele Forslag 10: Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 11: Udskiftning af ovenlys med 2 lags termorude til ny ovenlys monteret med 2 lags energirude. Forslag 12: Udskiftning af 2 lags termoruder i terrassedør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i skydedørsparti til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 13: Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod det fri fri (port og udgang ind til gårdhaven) er udført som lukket konstruktion. Etageadskillelsen er anslået isoleret med 100 mm mineraluld. Terrændækket i tilbygningen fra 2002 er anslået udført i henhold til bygningsreglementet krav til terræn i Terrændækket i ejendommen (minus tilbygningen fra 2002) er anslået udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er anslået isoleret med 50 mm mineraluld under betonen. Forslag 14: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation

10 SIDE 10 AF 16 Ventilation Der er monteret fire nyere mekanisk ventilationsanlæg (Airmaster med modstrømsvarmeveksler) der ventilerer hhv. backstage, kantinen, gangen ved indgang fra elevator og ved enden af byhistorisk arkiv på Bispegade 15, 3. sal. Airmaster anlæggene er anlæg placeret i selve det ventilerede rum, hvorfra det både blæser og suger ud fra et central sted. Indtag og afkast er placeret på tag. Huset anses for at være normal tæt. Der er monteret et nyere mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer aktivitetshuset (stue-, 1. etage og månen på 3. sal). Aggregat med krydsvarmeveksler er placeret på tag. Der er monteret et nyere mekanisk udsugningsanlæg der ventilerer biblioteket. Der er monteret spalteventiler i vinduer til friskluft. Udsugningsventilatorerne (3 stk.) er placeret på tag ved ovenlyset. Derudover er der monteret nyere mekanisk udsugningsanlæg der ventilerer hhv. toiletterne ved trappetårnet, backstage og scenen. Udsugningsventilatorerne er placeret på tag. Der er naturlig ventilation i resten af huset i form af oplukkelige vinduer og døre. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Køling Der er forskellige køleunits tilknyttet ejendommen: A-hus ved ventilationsanlægget - Klimaanlæg (split-unit) nyere end 2000: - Der er monteret klimaanlæg med køl udført som split-unit ved aktivitetshuset. Anlægget er nyere og med rimelige driftsforhold. Da kølefladen er eldrevet er denne komfort dyr i drift, så det bør overvejes om el til kølefladen skal afbrydes. På væggen - Klimaanlæg (split-unit) ældre end 1990: - Der er monteret klimaanlæg med køl udført som split-unit ved byhistorisk arkiv. Anlægget er ældre og med dårlige driftsforhold. Da kølefladen er eldrevet er denne komfort meget dyr i drift, så det bør overvejes om el til kølefladen skal afbrydes. Over trappeareal - Klimaanlæg (split-unit) nyere end 2000: - Der er monteret 2 stk. klimaanlæg med køl udført som split-unit, hvor kompressorene er placeret ovenpå trappeomgangen til byhistorisk arkiv. Anlægget er nyere og med rimelige driftsforhold. Da kølefladen er eldrevet er denne komfort dyr i drift, så det bør overvejes om el til kølefladen skal afbrydes. Ved gennemgangen kom det frem, at disse anlæg muligvis skulle demonteres i nærmeste fremtid. Varme Varmeanlæg

11 SIDE 11 AF 16 Varme Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Stigestrengene i forbindelse med varmt brugsvand og cirkulationsledning i opvarmede arealer anslået at være udført som 3/4" stålrør. Rørene er anslået isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i opvarmede arealer er anslået udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er ligeledes anslået isoleret med 20 mm isolering. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Redan. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 65 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, model UP 20-15N 150 Brugsvandsrør og cirkulationsledning i teknikrum er udført som 1/2" stålrør. Rørene er delvis isoleret med hhv. 10, 15, 20 mm of delvis uisoleret. Derudover er brugsvandsrørene og cirkulationsledningerne ligeledes udført som 3/4" stålrør. Disse rør er isoleret med hhv. 20 og 30 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Forslag 3: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med hhv. 30 (3/4" og 1/2" stålrør med eksisterende 30 og 20 mm isolering) og 50 (1/2" stålrør med eksisterende 10 og 15 mm isolering) mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem

12 SIDE 12 AF 16 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget til baghus (A-hus+byhistorisk arkiv+bibliotek) er monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 700 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, model UP65-90 F06. På varmefordelingsanlægget til forhus (byhistorisk arkiv, aktivitetshuset - klæde/tøj (Bispegade 17), erhverv) er monteret en pumpe med trinregulering med en effekt på 1150 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, model UPS /F. På varmefordelingsanlægget til biblioteket er monteret en pumpe med trinregulering med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, model UPE På varmefordelingsanlægget i loftrummet A304 er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 25 W. Pumpen er af fabrikat grundfos, model Alpha Pro Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg (forhus og baghus). Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Magna. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg (på loftrummet), som Grundfos Alpha 2. Forslag 3: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring, TREND NDP. El Belysning

13 SIDE 13 AF 16 El Belysningen i Arkade+C113+D311 består af armaturer med sparepærer/2-rørs/4-rørs. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i Biblioteklokale i stue, 1.sal og 2. sal, kontor B007+køkken A104+ opvask A1040, (B201 og B209 - sparepærer), D306 + (D309, D307 - blandet) består af 4-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger med mindre andet er nævnt. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i Teknik/depot+container+div. værksted+musikrum+c001+c005+c017+b110+b111+depot D205+kontorerne på Bispegade 15, 3.sal+D312 (4-rørs) består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger med mindre andet er nævnt. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i udvidelse af træværksted+forrum til container+mellemgang+c101+bispegade 17, 2.th.+D213+D305+D302 består af armaturer med sparepærer på stueetagen med mindre andet er nævnt. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene på toiletterne består af armaturer med sparepærer. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningsanlæggene i eksist. teknikrum+forrum til ovn og lak+depot B104+A106+A107+Udlevering A103+depot A101+C103+C104+kølerum (1-rørs), loftet over eksist. bygning C består af 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger i stueetagen. 1. sal og 2.sal er der blandet armaturer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i trappeopgangen med dagslys består af armaturer med sparepærer. Manuel styring. Belysningen i forrum til a-hus består af armaturer med lavvolthalogen. Belysningen i gangarealer med daglys består af sparepærer armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i C006+C015+C016+forrum til metalværkstedet, textilværkstedet på 1. sal+depot på 1.sal og 2 sal (B205)+Reng. på 1.sal+teknikelevatorrum, (A202 og backstage - blandet armaturer), D207, (D210 og D214-2-rørs)+(A302, A303 - glødepærer) består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger med mindre andet er nævnt(blandet armaturer på 1. sal). Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i C013+C018+D102+D103+2-rørs i C112+C110+C109+C107+C114, D211, D212, D310 består af blandet armaturer med konventionelle forkoblinger og transformere. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i gang/trappeopgang (C012+D101+D201) uden dagslys består af 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gang (bl.a. på Bispegade 15, 4.sal) uden dagslys består af armaturer med

14 SIDE 14 AF 16 El sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i cafe, depot B204+kantinen på Bispegade 15, 3.sal består af armaturer med sparepærer og 1-rørs armaturer (B204). Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i gangarealer med dagslys består af armaturer med sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gangarealer (C111) med dagslys består af 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i D301 og D304 består af 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Vand Toiletter Toiletterne i ejendommen er både med 1 og 2-skyl funktion. De toiletter, som endnu ikke har fået etableret 2-skyl sparefunktion, bør udskiftes med denne funktion. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1948 År for væsentlig renovering: 2002 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 5277 m² Opvarmet areal: 5277 m² Anvendelse ifølge BBR: Kulturbygning Kommentar til BBR-oplysninger: I BBR-meddelelsen står ejendommen til 8423 m2, hvilket svarer til den samlede areal for både private forretninger/virksomheder, lejligheder og kommunen(bibliotek m.m.).

15 SIDE 15 AF 16 Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,48 kr. pr. kwh 1,58 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år

16 SIDE 16 AF 16 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Per Jakobsen Firma: Grontmij Carlbro (Haderslev) Adresse: Storegade 86, 6100 Telefon: Haderslev pzj@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.