Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 712 Offentligt

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 712 Offentligt 19. april 2017 J.nr Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 712 af 27. september 2016 (alm. del). Karsten Lauritzen / Claus F. Houmann

2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvor meget den gennemsnitlige boligejer i enhver af landets 98 kommuner vil få i skattelettelse, hvis skattestoppet på boliger fortsætter indtil 2025, og hvis rentefradraget samtidig fastholdes som foreslået af Socialdemokratiet i deres oplæg Stol på Danmark. Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens plan offentliggjort den 21. september 2016 på Socialdemokratiets hjemmeside? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvor meget den gennemsnitlige boligejer får i skattelettelser for hvert af årene i perioden og samlet set for perioden i forhold til en situation, hvor skattestoppet på boliger ikke fortsætter indtil 2025, og hvor rentefradraget gradvist nedsættes fra Svar Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar. Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det nuværende skattestop desværre ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige markant fremadrettet, hvis de nuværende regler videreføres. Derfor har regeringen foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra 2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden, samt at grundskylden for ejerboliger fastfryses, indtil et nyt og forbedret boligskattestop træder i kraft. Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste boligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til en videreførelse af gældende regler. Samtidigt aflyses de store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i udsigt. En videreførelse af skattestoppet for boligbeskatningen efter 2020 og frem til 2025 skønnes at medføre en stigning i den gennemsnitlige ejendomsbeskatning pr. boligejer fra ca kr. (2017-niveau) i 2020 til ca kr. (2017-niveau) i 2025 svarende til en stigning på godt 3 pct. ud over den generelle indkomstudvikling, jf. forløb 2 i tabel 1. Det skal ses i lyset af, at der i 2020 forventes at være et betydeligt efterslæb i grundskyldsbetalingerne under stigningsbegrænsningsreglen. Det forventede efterslæb skyldes bl.a. de nye, under ét højere grundvurderinger, der træder i kraft for ejerboliger i 2019 og for erhvervsejendomme i Efterslæbet i grundskyldsbetalingerne indhentes gradvist efter Det løfter grundskyldsbetalingen i et omfang, som mere end opvejer den fortsatte, udhuling af ejendomsværdiskatten, der følger af en videreførelse af gældende skatteregler. Grundskylden skønnes som følge heraf at stige med ca kr. fra 2020 til 2025, mens ejendomsværdiskatten skønnes at blive reduceret realt med 600 kr. i samme periode for den gennemsnitlige boligejer (2017-niveau). Side 2 af 11

3 Det bemærkes, at det beregningstekniske grundforløb i de mellemfristede fremskrivninger indebærer, at boligskatterne samlet set efter 2020 udgør en konstant andel af BNP. Det er udmøntet konkret i tabel 1 ved, at boligskatterne for den enkelte boligejer er uændret i 2017-niveau fra 2020 og frem. Det medfører, at ændringer i forhold til dette beregningstekniske grundforløb, herunder fx videreførelse af gældende skatteregler til 2025, påvirker råderummet. Tabel 1. Ændring i summen af boligskattebetalingen og skatteværdien af rentefradraget i forhold til 2020 for en gennemsnitlig boligejer i to forskellige scenarier, 2017-niveau Kr. (2017-niveau) Beregningsteknisk grundforløb 1.1 Boligskatter Værdi af rentefradrag heraf ved fastholdt rente* heraf rentestigning** Boligskat - rentefradrag ændring Forløb 1. Socialdemokratiets oplæg pr. 21. september 2016 (videreførelse af gældende regler til 2025) 2.1. Boligskatter heraf grundskyld heraf ejendomsværdiskat Værdi af rentefradrag Boligskat - rentefradrag Ændring ift. grundforløb Forløb 2. Ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten, fastholdelse af nuværende skattesatser og gradvis reduktion i rentefradraget med 5 pct.-point 3.1. Boligskatter heraf grundskyld heraf ejendomsværdiskat Værdi af rentefradrag Boligskat - rentefradrag Ændring ift. grundforløb Anm.: De gennemsnitlige boligskatter er beregnet for ejendomsværdiskattepligtige personer i ejerlejligheder og enfamiliehuse (dvs. ekskl. sommerhuse). Skatter er opgjort pr. boligejer (ikke pr. ejerbolig). Beregningen af udviklingen i ejendomsbeskatningen baserer sig på de foreløbige 2015-vurderinger fra Skatteministeriets Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE). Disse er fremskrevet med den forudsatte boligprisudvikling frem til 2018 og herefter fremskrevet med beregningstekniske forudsætninger i 2025-grundforløbet. I forhold til den oprindelige 2025-plan er skønnene opdateret med virkningerne af fastfrysningen af grundskylden i Endelig er der foretaget en ændring af skønnene for boligprisudviklingen, som er indarbejdet i provenuskønnene. * Virkningen, hvis renten er fastholdt på 2020-niveauet efter Da beløbsgrænsen er nominelt fastholdt sker der en vis real udhuling af værdien af rentefradraget over tid. Dette kan dog ikke ses i tallene grundet afrunding. ** Frem mod 2025 forventes en normalisering af renteniveauerne. Dvs. en højere rente, hvilket trækker i retning af en højere værdi af rentefradraget. Den isolerede virkning af real udhuling og stigende rente afhænger af beregningsrækkefølgen. Kilde: Lovmodellen samt egne beregninger. Side 3 af 11

4 Ved en fastholdelse af de gældende rentefradragsregler efter 2020 skønnes skatteværdien heraf for den gennemsnitlige boligejer at stige fra ca kr. (2017-niveau) i 2020 til ca kr. i 2025, jf. forløb 2 i tabel 1. Det skal ses i lyset af, at der frem mod 2025 skønnes en normalisering af (stigning i) renteniveauerne, som isoleret set øger værdien af rentefradrag frem mod I modsatte retning trækker den reale udhuling af kr. grænsen for det høje rentefradrag, hvilket isoleret set trækker i retning af en lavere værdi af rentefradraget. Ved de nuværende lave renter er virkningen heraf dog begrænset. Det forudsættes, at spørgsmålet om en sammenligning med en nedsættelse af rentefradraget svarer til et scenarie, hvor rentefradraget gradvist nedsættes med 5 pct.-point i perioden Ved en gradvis reduktion af skatteværdien af rentefradraget fra ca. 25 pct. til ca. 20 pct. (for renteudgifter over kr. for enlige og for par) og fra ca. 33 pct. til ca. 28 pct. (for renteudgifter under kr. for enlige og for par) skønnes den gennemsnitlige skatteværdi af rentefradraget at stige fra i 2020 til kr. i 2025, jf. forløb 3 i tabel 1. Når skatteværdien stiger i perioden, skyldes det, at den forudsatte normalisering af renteniveauet frem mod 2025 mere end opvejer virkningen af nedsættelsen af rentefradraget. Ved en beregningsteknisk ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten, uændrede regler for grundskylden og fastholdelse af de nuværende skattesatser skønnes de gennemsnitlige boligskatter at stige til ca kr. (2017-niveau) frem mod 2025 svarende til en stigning på ca. 50 pct., jf. forløb 3 i tabel 1. 1 Det er en konsekvens af, at ejendomsværdibeskatningen for langt de fleste boligejere skifter fra at være baseret på SKATs 2001/2002-vurderinger til den aktuelle og typisk væsentligt højere vurdering, uden at skattesatserne samtidig sættes tilsvarende ned. Stigningen begrænses dog på kort sigt delvist af den stigningsbegrænsningsregel, der er i ejendomsværdibeskatningsloven ( 9a). Denne regel begrænser typisk de årlige stigninger i ejendomsværdiskatten til 20 pct. og indebærer, at den umiddelbart forventede stigning i provenuet fra ejendomsværdiskatten indtræffer gradvist over en 10-årig periode efter Endvidere begrænses stigningen på kort sigt af stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld. set indebærer en ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten, fastholdelse af de nuværende skattesatser og gradvis reduktion af rentefradraget en nettoskattebetaling (boligskatter fratrukket skatteværdien af rentefradraget) i 2025, der er kr. højere end det beregningstekniske grundforløb. 1 I beregningerne er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i 2021 indebærer følgende: 1) Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, dog med en årlig stigningsbegrænsning ( 9a). 2) Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af progressionsgrænsen, der reguleres med udviklingen i boligpriserne i perioden (frem til skattestoppet blev progressionsgrænsen fremskrevet med et indeks baseret på udviklingen i ejendomsvurderingerne). 3) Fastfrosne nedslag ( 9b), der blev oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes. Side 4 af 11

5 Det skal bemærkes, at en sådan stigning i boligskatterne vil medføre fald i boligpriserne. Inklusive sådanne kapitaliseringseffekter vil boligskatterne stige mindre end opgjort i tabel 1. Dog må betydningen for særligt grundskyldsbetalingen frem mod 2025 forventes at være begrænset, da skattestigningen, som følge af stigningsbegrænsningsreglerne, vil blive indfaset gradvist. Virkningen for boligejere er opdelt på kommuner i tabel 2 og tabel 3. Som det fremgår, er der stor forskel i virkningen for den gennemsnitlige boligejer på tværs af kommunerne. Kommunegennemsnittene påvirkes endvidere af, at fordelingen mellem enfamiliehuse og ejerlejligheder varierer mellem kommunerne. Side 5 af 11

6 Tabel 2. Ændring i summen af boligskattebetalingen og skatteværdien af rentefradraget i forløb 1 opdelt på kommuner fra 2020 til 2025 Hele landet København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Greve Køge Halsnæs Roskilde Solrød Gribskov Odsherred Side 6 af 11

7 Tabel 2 fortsat. Ændring i summen af boligskattebetalingen og skatteværdien af rentefradraget i forløb 1 opdelt på kommuner fra 2020 til 2025 Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Bornholm Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Side 7 af 11

8 Tabel 2 fortsat. Ændring i summen af boligskattebetalingen og skatteværdien af rentefradraget i forløb 1 opdelt på kommuner fra 2020 til 2025 Horsens Kolding Vejle Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Anm.: Se under tabel 1. Kilde: Lovmodellen samt egne beregninger. Side 8 af 11

9 Tabel 3. Ændring i summen af boligskattebetalingen og skatteværdien af rentefradraget i forløb 2 opdelt på kommuner fra 2020 til 2025 Hele landet København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Greve Køge Halsnæs Roskilde Solrød Gribskov Odsherred Side 9 af 11

10 Tabel 3 fortsat. Ændring i summen af boligskattebetalingen og skatteværdien af rentefradraget i forløb 2 opdelt på kommuner fra 2020 til 2025 Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Bornholm Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Side 10 af 11

11 Tabel 3 fortsat. Ændring i summen af boligskattebetalingen og skatteværdien af rentefradraget i forløb 2 opdelt på kommuner fra 2020 til 2025 Horsens Kolding Vejle Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Morsø Skive Thisted Viborg Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Anm.: Se under tabel 1. Kilde: Lovmodellen samt egne beregninger. Side 11 af 11