KLAPTILLADELSE FOR KALUNDBORG HAVN

Transkript

1 Kalundborg Havn Baltic Plads 4000 Kalundborg Mail: Telefon CVR Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST Ref. jabro Den 3. april 2014 KLAPTILLADELSE FOR KALUNDBORG HAVN Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af i alt m³ oprensnings- og uddybningsmateriale der skal optages i forbindelse med renovering af Kalundborg Havn og efterfølgende årligt m 3 over de næste 5 år i forbindelse med almindelig vedligeholdelse af havnens vanddybder. Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1 Kalundborg Havn har pligt til at sikre sig, at rederiet, der udfører opgaven, overholder vilkårene. Oversigtskort over havnen og den anviste klapplads. Tilladelsen annonceres den 3. april 2014 på Naturstyrelsens hjemmeside Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Klagefristen udløber den 1. maj 2014 kl Tilladelsen er gældende til og med den 1. maj Tilladelsen er givet med hjemmel i havmiljølovens 26, jf. bekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009 af lov om beskyttelse af havmiljøet. Naturstyrelsen Ny Østergade Roskilde Tlf Fax CVR EAN ros@nst.dk

2 Indholdsfortegnelse 1. Vilkår for klaptilladelsen Vilkår for optagning og brugen af klappladsen Vilkår for indberetning Vilkår for tilsyn og kontrol Oplysninger i sagen Baggrund for ansøgningen Udtalelser fra høringsparter Naturstyrelsens vurdering Offentliggørelse og klagevejledning Andre oplysninger Følgende har modtaget kopi af tilladelsen BILAG 1 Oprensningsområdets placering BILAG 2 Klappladsens beliggenhed BILAG 3 Kvalitetssikringsplan BILAG 4 Indberetningsskema Bilag 5 Sedimentdata

3 1. Vilkår for klaptilladelsen 1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen A. Tilladelsen er gældende fra og med 2. maj 2014.Tilladelsen udløber den 1. april B. Tilladelsen omfatter klapning af følgende mængder: Renoveringsarbejdet: m 3 oprensningsmaterialer svarende til tons og m 3 uddybningsmaterialer svarende til t. Årlig vedligeholdelse: m 3 /år i 4 år = m 3 oprensningsmaterialer i tilladelsens løbetid svarende til i alt ton. Mængden i m³ beregnes som fastmål og vægten er regnet som tons tørstof. C. Tilladelsen omfatter tilladelse til klapning af materiale, som maksimalt må indeholde følgende koncentrationer og mængder af forurenende stoffer: Stof Maks. koncentration nettotilførsel i kg mg/kg tørstof Kobber (Cu) TBT (Tributyltin) 0,136 2,4 D. Der stilles ikke vilkår til optagningsmetode. E. Klapningen skal foregå på klappladsen beliggende syd for Asnæs afgrænset af positionerne (WGS 84), jf. bilag 2: 55 38,970' N 55 38,920' N 55 38,500' N 55 38,440' N 10 51,510' E 10 52,030' E 10 52,210' E 10 51,710' E F. Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 19 m. G. Klapningen skal foretages fra et fartøj med klap- eller splitbund eller via et rørsystem, der fører materialet til bunden, før det frigives. Klapningen må kun foregå i perioden 1. november 1 juli. H. Klapmaterialet skal spredes jævnt på den i pkt. E beskrevne klapplads og må ikke indeholde større faste genstande. 3

4 1.2 Vilkår for indberetning I. Senest 8 dage før klapningen agtes påbegyndt, skal underretning herom være Naturstyrelsen i hænde. Indberetningsskema bilag 4, afsnit A anvendes til dette formål. Samtidig med underretningen skal havnen indsende en udfyldt kvalitetssikringsplan, jf. bilag 3, der placerer ansvaret for overholdelse af de stillede vilkår. Uddelegeres ansvaret til entreprenøren, der udfører klapningen, skal dette fremgå af kvalitetssikringsplanen. Hvis der sker ændringer i forhold til det indberettede, skal Naturstyrelsen straks underrettes herom. Afbrydes klapningen i mere end tre måneder, skal der indgives ny underretning. J. Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende skal Søfartsstyrelsen underrettes herom mindst 3 uger forinden. Søfartsstyrelsen skal underrettes skriftligt eller via sfs@dma.dk. Indberetningsskema bilag 4 anvendes til dette formål. Samtidig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Hvis arbejdet stoppes i mere end 2 måneder, skal ny underretning indsendes. K. Under klapningen skal der føres logbog over positionen for klapningen af de enkelte laster. Kopi af logbog skal fremsendes til Naturstyrelsen indenfor 14 dage efter endt klapning. L. Senest 14 dage efter endt klapning underrettes Søfartsstyrelsen og Naturstyrelsen om den endeligt klappede mængde i m 3 og tons, samt om mindste dybde fundet på klappladsen og position med anvendt datum herfor. Indberetningsskema bilag 4, afsnit B anvendes til dette formål. M. Senest 1. februar hvert år til og med 2020 sendes en opgørelse til Naturstyrelsen med oplysning om den samlede mængde klappet i det foregående kalenderår, angivet i m³ og tons og som laste mål med en omregning til fastmål jf. punkt B. Indberetning skal også ske selvom, der ikke er foretaget klapning. Indberetningsskema bilag 4, afsnit C anvendes til dette formål. 1.3 Vilkår for tilsyn og kontrol N. Kalundborg Havn skal stille søværts transport til rådighed, såfremt optagnings- og klapfartøjet ikke på normal vis kan anløbe havnen til inspektion. 4

5 O. Kopi af tilladelsen skal forefindes på oprensningsfartøjet og klapfartøjet. Den person, som for havnen er ansvarlig for de aktiviteter, som er omfattet af denne tilladelse, skal sørge for, at entreprenøren er gjort bekendt med tilladelsens vilkår jf. bilag 3. P. De fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. Senest 8 dage før klapningen foretages skal oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI nummer) indsendes til Naturstyrelsen jf. bilag 4 afsnit A. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret skal opgravningen / klapningen standses og Naturstyrelsen underrettes. Q. I løbet af den 1 uge efter påbegyndelse af klapningen skal Kalundborg Havn udvælge en klapning, der skal eftervise effekten på iltforbruget ved bunden. Dette kan ske på følgende måde: Der udvælges en periode hvor strømhastighed og strømretning i bundvandet formodes at være stabil fra måletidspunktet og 3 timer frem. Den aktuelle strømretning og strømhastighed registreres fra DMI s strømprognoser og der placeres en iltsonde 400 meter fra klappositionen nedstrøms klappositionen. Iltmålingen påbegyndes inden klapning fra klapfartøjet. Iltindholdet skal måles i en afstand af højest 10 cm fra bunden. Målingen skal være kontinuerlig i mindst en time efter at materialet er klappet. Hvis der måles en reduktion i iltkoncentrationen i måleperioden, skal målingen fortsætte indtil iltkoncentrationen stiger igen, dog kræves målingen ikke opretholdt i mere end 3 timer. Den første iltmåling skal suppleres med en vandprøve, der analyseres med winkler titrering til verifikation af værdien fra den kontinuerlige iltsonde. Ønsker havnen at verificere iltpåvirkningen på en anden måde, f.eks ved nedsættelse af en coastlogger eller andet, skal der fremsendes et måleprogram til Naturstyrelsen til godkendelse senest 8 dage før klapningen påbegyndes. Datoen for måling og prøvetagning skal indberettes til Naturstyrelsen senest dagen før. Resultatet af målingen skal rapporteres til Naturstyrelsen senest 14 dage efter måledagen. R. Senest ½ år efter afslutning af renoveringsarbejdet, skal der ske en orienterende opmåling af klappladsen og de nære omgivelser til klappladsen. Kalundborg Havn skal fremsende et forslag til måle- 5

6 plan til godkendelse i Naturstyrelsen senest 8 dage inden opmålingen påbegyndes. 2. Oplysninger i sagen 2.1 Baggrund for ansøgningen Kalundborg Havn påtænker at oprense og uddybe områderne omkring kajarealerne med henblik på at kunne modtage skibe med større dybgang. NIRAS, som er rådgiver for havnen, har anslået, at der som følge af dette arbejde bliver behov for at klappe i alt m3 havbundsmateriale fordelt på m3 oprensningsmaterialer og m3 uddybningsmaterialer. Derudover forudser havnen et behov for at vedligeholde de opnåede vanddybder i havnen ved årligt at oprense og klappe ca m3 i de efterfølgende 4 år. Miljøkonsekvensvurdering Materialet er finkornet med et forhøjet indhold af organisk materiale og et lettere forhøjet indhold af kobber og TBT i forhold til baggrundsniveau i danske farvande. Kalundborg Fjord er et Natura 2000 område, og der er tale om optagning og klapning af relativt store mængder. Naturstyrelsen har tidligere bedt om en redegørelse for spredning af materialer i forbindelse med et lignende gravearbejde i området ved Kalundborg Havn. En modelberegning af det mulige påvirkningsområde har vist, at spredningen ikke vil medføre påvirkninger ind i Natura 2000 området. Desuden har Kystdirektoratet afgjort, at der ikke er brug for at udarbejde en konsekvensvurdering i forbindelse med deres tilladelse til renovering af havnen. Spildet i forbindelse med klapningen er modelleret med 2 forskellige spredningsmodeller. Dels en modellering af den mulige spredning af eventuelt spild i overfladelaget og dels en model af det materiale der spredes langs bunden. Begge modeller viser, at spildkoncentrationer af mulig betydning for miljøet ligger langt fra Natura 2000 området. Derfor vurderer Naturstyrelsen, at det med tilstrækkelig sikkerhed kan afgøres, at der ikke sker påvirkninger af Natura 2000 områderne som følge af klapningen. 6

7 2.2 Udtalelser fra høringsparter Naturerhvervsstyrelsen Klappladsen Asnæs sv er kendt af fiskerne i området. Naturerhvervsstyrelsen vil gå ud fra, at fiskerne er bekendt med, at der, i perioder hvor der klappes, kan være støj og støvfaner, der vil kunne genere fiskeriet i området. Generelt er fiskerne ikke meget for de større klapninger, men Naturerhvervsstyrelsen henholder sig til, at lovgivningen vedr. grænseværdier m.m. overholdes, så der stadig kan drives fiskeri i området. Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen kan acceptere brugen af ovennævnte klapplads med en mindste vanddybde på 19 meter. Søfartsstyrelsens høringssvar er indarbejdet i vilkårene for tilladelsen. Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen har ingen bemærkninger til det ansøgte for så vidt angår kulturhistoriske interesser på havbunden. 2.3 Naturstyrelsens vurdering Tidligere oprensninger Havnen fik i 2010 en 1- årig tilladelse til oprensning af m 3 materiale fra stort set samme områder. De nåede blot ikke at udnytte denne tilladelse. Det er således mere end 5 år siden der sidst har været oprenset i området. Vurdering af sedimentet Til dokumentation for indholdet af miljøfarlige stoffer i sedimentet er der udtaget prøver. Feltarbejde blev udført d. 10. september Prøvetagningsstationernes placering kan ses på figur 1. Figur 1. Prøvetagningsstationernes placering i den del af havnen, hvor oprensning og uddybning skal ske. 7

8 Resultatet fra hvert af delområderne fremgår af bilag 5. Det er efterfølgende aftalt med havnen, at den øverste halve meter i område F tages på land på grund af høje koncentrationer af bly i prøven. I tabel 1 er den gennemsnitlige værdi for 3 oprensningsområder sammenholdt med de vejledende aktionsværdier fra klapvejledningen. De værdier, der overskrider nedre aktionsværdi fra klapvejledningen, er overstreget med gult. Koncentrationerne for Cadmium og Kviksølv overskrider nedre aktionsværdi, men kun så lidt, at de ikke afviger væsentligt for det naturlige baggrundsniveau for de indre danske farvande. De mulige problemstoffer i oprensningsmaterialet begrænser sig dermed til kobber og TBT. Kobber bidrager med en ekstra tilførsel på 240 kg for den samlede klapmængde beregnet ud fra den målte gennemsnitskoncentration fratrukket baggrundskoncentrationen for materiale med et tilsvarende glødetab og ganget med tørstofmængden. TBT er ikke et naturligt forekommende stof. Der fratrækkes derfor ikke et baggrundsniveau på TBT. Samlet bidrager klapmaterialet med 2,4 kg TBT til området omkring klappladsen. Tabel 1: Analyseresultater 10. september 2013 Stof 12 m bassin gns Doghavn bassin Kaj gns Kaj 14 E Nedre Aktionsniveau Øvre aktionsniveau Områdenummer A,B,C,D H G og E ** K *** oprensningsmængde m m m3 0 m3 Tørstof (%) Glødetab (% af TS) 7,9 4,2 6,2 3,1 - - Cadmium (mg/kg TS) 0,5 0,22 0,53 0,24 0,4 2,5 Chrom (mg/kg TS) 14,8 7, Kobber (mg/kg TS) Nikkel (mg/kg TS) 16,5 7, Bly (mg/kg TS) 17, Zink (mg/kg TS) 52, Arsen (mg/kg TS) 5,0 3,9 9,4 6, Kviksølv (mg/kg TS) 0,10 0,05 0,30 0,09 0,25 1 TBT (µg/kg TS) 29, PAH (mg/kg TS)* 0,1 0,1 0,30 0, *Summen af de følgende 9 PAH'er : Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren. ** Området omkring prøvetagning F indgår ikke i klapberegningerne, da dette materiale i stedet deponeres på land. Ved kaj 14E skal der ikke oprenses. Her er der kun tale om en uddybning. Analysen indikerer, at uddybningsmaterialet er uforurenet. Det antages, at indholdet af TBT skyldes et lille toplag af oprensningsmateriale. 8

9 Af kornkurven for en repræsentativ prøve af materialet fremgår det, at ca 50% af oprensningsmaterialet består af sand eller grus mens resten af materialet er mere finkornet ler eller siltmateriale. jf bilag 5. Materialets indhold af Kobber og TBT giver anledning til, at der skal ske en nøjere vurdering af klapmaterialets påvirkning af omgivelserne Alternativer til klapning Materialet anses ikke for egnet til nyttiggørelse. Der er ikke et godkendt depot på land i rimelig nærhed af havnen. Naturstyrelsen har således ikke kendskab til egnede alternativer til klapning. Vurdering af klapningen i forhold til miljømål Storebælts miljøtilstand er beskrevet i udkastet til vandplan for Kalundborg. Da vandplanerne endnu ikke har retsvirkning, skal opfyldelsen af miljømål vurderes i forhold til de tidligere gældende regionplaner, der med virkning fra januar 2007 blev ophævet til landsplanddirektiv. I Kalundborg Havn og sejlrende tolereres en fysisk modificering af området. Med baggrund i de modelberegninger, der er foretaget af spildet i forbindelse med opgravningen, vurderes påvirkningen ikke at medføre en væsentlig trussel imod målopfyldelsen i Kalundborg Fjord. Asnæs klapplads ligger i Storebælt, hvori der udenfor klappladsen skal opnås en generel målsætning som svarer til god kemisk og økologisk tilstand. Målsætningen for Storebælt vurderes ikke at være opfyldt. Grunden hertil er blandt andet for store påvirkninger, som følge af udledning af næringssalte, som medfører et stort iltforbug i bundvandet i sensommer og efterårsperioden. Spredningsberegninger viser, at klapmaterialet teoretisk kan spredes over et relativt stort område i forbindelse med klapningen. Der vurderes ikke at være et problem i forhold til de miljøfarlige stoffer i sedimentet, da selv en lille fortynding vil medføre, at koncentrationerne vil komme under nedre aktionsniveau. Der vil dog være midlertidig overskridelse af vandkvalitetskriterierne i forbindelse med, at sedimentet hvirvles op i bundvandet i forbindelse med selve klapningen. Overskridelserne er af kortere varighed og det vurderes, at denne midlertidige påvirkning kan accepteres set i lyset af, at alternativet til at klappe materialet har andre og større miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Iltpåvirkning: Glødetabet i sedimentet indikerer, at der kan være tale om store mængder N og P, der frigives ved klapningen. Forsøg med udrystninger af sediment fra Ålborg Havn har vist, at der kan ske en akut frigi- 9

10 velse af NH4 til vandfasen. Dette kan hurtigt omsættes til NO3 med et stort iltforbrug til følge. Iltforbruget i forbindelse med klapningen fra Kalundborg Havn er beregnet ud fra erfaringstal om forholdet mellem glødetab og iltforbrug. Det er herefter sammenstillet med modelberegningerne for spredning af sedimentet langs bunden. Det er således beregnet, at der ved strømstyrker på 0,35 m/sek, vil være et betydeligt iltforbrug i bundvandet i ca 20 minutter efter hver klapning i en afstand af 400 meter fra klapstedet. Beregningerne af iltforbruget og afstanden for påvirkningen heraf er vurderet på baggrund af et iltindhold i vandet på 6 mg ilt/l. Der er beregnet på et iltforbrug som følge af nedbrydning af det organiske kulstof, idet det konservativt antages, at alt organisk materiale omsættes med det samme. Desuden er selve spredningsmodellen meget konservativ. Derfor vurderes det, at det reelle iltforbrug vil være mindre. Iltindholdet er i beregningsforudsætningerne forudsat til at være 6 mg/l. Målinger i bundvandet på en nærliggende Novana Station i Storebælt viser, at denne forudsætning normalt er opfyldt i månederne november til juni. I sensommer og efterårsmånederne er der de fleste år målt iltkoncentrationer, der er lavere, og for nogle år er iltindholdet i bundvandet,kritisk for fisk og bunddyr. Derfor stilles der vilkår om, at klapningen skal ske i de måneder, hvor modelberegningernes forudsætninger forventes at være overholdt. Modelberegningerne for iltforbruget vurderes at være konservative, men der er ikke målt på materialets indhold af uorganiske næringssalte, som kan have stor indflydelse på iltforbruget, jf undersøgelserne fra Ålborg Havn. For at imødegå denne usikkerhed om iltforbruget, stiller Naturstyrelsen vilkår om, at iltindholdet i bundvandet skal måles i det tidsrum, hvor påvirkningerne formodes at ske og i den afstand, hvor iltforbruget er modelleret til at være ubetydeligt. Forventningen er, at der ikke måles en reduktion i iltkoncentrationen på mere end 2 mg O2, og at der således ikke måles iltkoncentrationer på mindre end 4 mg O2/liter 400 meter fra klapstedet, da der formodes at være mindst 6 mg O2/liter i bundvandet på tidspunktet for klapningen. Klappladsen Klapplads K_020_01 Asnæs SV er afgrænset af positionerne angivet under punkt E, se desuden kortbilag 2. Vanddybden på klappladsen må ikke blive mindre end 19 meter. Klappladsen ligger i Storbælt langt fra Natura 2000 områder og så langt fra kystområderne, at påvirkningen af de mest sårbare naturområder undgås bedst muligt. Klappladsen anses derfor for det bedste sted at klappe materialet. 10

11 Sammenfatning Klapning af de m3 oprensnings- og uddybningsmaterialer i forbindelse med renovering af havneområdet ved Kalundborg Havn samt en efterfølgende årlig vedligeholdelse af vanddybden ved oprensning og klapning af m3 vurderes at kunne tillades på klappladsen sv for Asnæs på de angivne vilkår i henhold til den gældende lovgivning og vejledning herom. 3. Offentliggørelse og klagevejledning Tilladelsen vil blive annonceret på Naturstyrelsens hjemmeside. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af Ansøgeren Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen Forbrugerrådet Danmarks Fiskeriforening Danske Råstoffer Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Lokale foreninger og organisationer, der har rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen, når afgørelsen berører sådanne interesser Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En eventuel klage skal være skriftlig. Deres klage bedes sendt til Naturstyrelsen, så vidt muligt elektronisk på nst@nst.dk Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med tilladelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Klagen skal være modtaget i Naturstyrelsen senest ved kontortids ophør på dagen for klagefristens udløb. Naturstyrelsen underretter straks ansøger om klagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. 11

12 Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Naturstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 4. Andre oplysninger Tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, såfremt hensynet til beskyttelsen af havmiljøet, sejladsens sikkerhed eller gener over for tredjemand gør dette påkrævet. Søfartsstyrelsen kan kræve området søopmålt efter endt klapning. I henhold til museumslovens 29h stk. 1 medfører ethvert fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejdet, at arbejdet straks skal standses og at fundet skal anmeldes til Kulturarvsstyrelsen. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 7. januar 2011 om dumpning af optaget havbundsmateriale straffes med bøde den, der: Foretager eller lade foretage klapning uden tilladelse. 12

13 Tilsidesætter vilkår for denne tilladelse herunder pligten til indberetning. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse. 5. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen Kalundborg Havn NIRAS Kalundborg Kommune Kalundborg@kalundborg.dk Søfartsstyrelsen frv@frv.dk Fiskeridirektoratet. fd@fd.dk Kulturarvsstyrelsen. Marinark@Vikingeskibsmuseet.dk Sundhedsstyrelsen sst@sst.dk Forbrugerrådet fbr@fbr.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Danske Råstoffer ssg@danskbyggeri.dk Danmarks Rederiforening info@shipowners.dk Bilfærgernes Rederiforening info@shipowners.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ae@aeraadet.dk Danske Havne BGI@Danskehavne.dk Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). info@flidhavne.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace hoering@nordic.greenpeace.org Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk Dansk Sejlunion ds@sailing.dk Danmarks Idrætsforbund dif@dif.dk 13

14 BILAG 1 Oprensningsområdets placering 14

15 BILAG 2 Klappladsens beliggenhed Klapningen skal foregå på klappladsen beliggende i Storebælt, syd for Asnæs afgrænset af positionerne (WGS 84), 55 38,970' N 55 38,920' N 55 38,500' N 55 38,440' N 10 51,510' E 10 52,030' E 10 52,210' E 10 51,710' E Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 19 m. 15

16 BILAG 3 Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan er et Excel regneark Regnearket er fremsendt elektronisk til havnen Dette er blot et billede af det bilag, der skal udfyldes 16

17 BILAG 4 Indberetningsskema Skemaet anvendes til indberetning før klapning, efter klapning og ved indberetning pr. 1. februar for det foregående kalenderår. Indberetningsskema er et Excel regneark. Regnearket er fremsendt elektronisk til havnen. Dette er blot et billede af bilaget 17

18 Bilag 5 Sedimentdata. Kornkurve fra prøve D, der betragtes som repræsentativ for kornstørrelsen i oprensningsmaterialet 18