Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober

Transkript

1 Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober

2

3 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren er blevet fyldt med en vis mængde urin, tømmer den sig helt automatisk. Afføringsmønstret kan variere meget. I 1 til 1½ års alderen bliver det ofte mere synligt at barnet tisser eller laver. Det bliver måske stille eller standser op i legen. Barnet viser det omtrent samtidig med, at det sker og kan ikke kontrollere det. I 2-3 års alderen begynder barnet at kunne kontrollere blærens lukkemuskel. Det har ikke vandladning så ofte ca. hver time i dagtimerne. I 3 års alderen er størstedelen af børn renlige om dagen. Barnet vil typisk kunne kontrollere afføringen før vandladningen. Der er en lille tendens til, at drenge bliver senere renlige end piger. At ligge tør om natten sker senere: Omkring 6-års alderen er langt de fleste renlige både dag og nat. Hvordan kan man støtte barnets renlighedsudvikling? Som alt andet barnet skal lære, sker det i et samspil med de voksne. Det bedste er at følge barnet i hele denne udvikling og være opmærksom på denne funktion på lige fod med andre fysiologiske funktioner som at spise og sove. På den måde får barnet et naturligt forhold til sin krop og opmærksomhed på kroppens funktioner.

4 Forberedelsesfasen: Når barnet omkring 1½ år begynder at vise, det skal tisse eller lave kan man benævne det: Nu standser du op og bliver helt stille, nu tisser du. I barnets andet leveår er det almindeligt, at barnet går for sig selv, når det skal lave. Man skal ikke forstyrre barnet - men man kan benævne det: Jeg kan se, du sætter dig ind under bordet du skal lave nu og når barnet er færdigt: Kom, nu går vi ud og skifter bleen Parathedsfasen: Mellem 2 og 3 år vil en del børn begynde at interessere sig for tis og pølser de siger måske, når de har lavet eller snakker om andre, der går på toilettet. Så er tiden inde til, at man mere målrettet kan begynde at vænne barnet til potten/toilettet. Processen forløber som oftest mest ukompliceret, når de voksne følger barnet i denne parathedsfase. Barnet har som oftest i denne periode sin interesse og opmærksomhed rettet imod denne del af sin krop. Ignorerer forældrene denne parathed, vil barnets udvikling trække dets opmærksomhed i alle andre retninger, hvilket kan gøre det lidt sværere at motivere barnet for at være med. Det betyder dog ikke at tidspunktet er forpasset, blot at det måske kræver lidt mere opmuntring og tydelighed fra forældrene på, at nu går vi i gang med at øve uden ble.

5 Hvilke tegn viser barnet på, at det er parat til at lægge bleen? Barnet er tørt to timer i træk f.eks. efter en middagssøvn. Det viser, at barnet kan holde sig i længere tid. Mimik og kropssprog, som afslører at barnet mærker, at det tisser eller har afføring. Barnet ønsker at få skiftet ble, når det har haft afføring eller tisset. Barnet begynder at interessere sig for det, der sker på toilettet og efterligner de voksne. Barnet kommenterer på, at det har set andre børn eller voksne sidde på toilettet Hvordan gør man? Det er der ikke noget entydigt svar på men her er nogle forslag: Køb en potte eller barnesæde til toilettet til barnet. Lad barnet undersøge potte/toiletsæde, lad det sidde på den f.eks. når du selv skal på toilet. Chancen for at barnet tisser på potten/toilettet er størst lige efter at barnet har sovet eller spist. De fleste mennesker, børn såvel som voksne, har afføring nogenlunde samme tidspunkt hver eller hver anden dag. Dette vil ofte falde efter et hovedmåltid, da det at spise sætter gang i tarmen. Undgå at spørge barnet i tide og utide, om det skal tisse se hellere på, om barnet viser tegn på, det skal tisse. Lån bøger på biblioteket om at sidde på potte - læs bøgerne sammen med barnet, når det sidder på potten. Køb en potte til bamsen eller dukken og anbring ved toilettet.

6 Når barnet tisser eller laver på potten, så benævn det uden at rose vildt bare sig: Så tisser/laver du nu har du tisset/lavet. Lad barnet få tid til at se produktet. For nogle børn er det en overvindelse at give slip på en pølse det føler, det mister noget af sig selv. Hvis pølsen bliver skyllet ud i toilettet uden varsel,kan det blive forskrækket. Barnet vil måske forlange at få en ble på, når det skal af med afføring. Så kan man lade barnet få fred i nogen tid (dage/uger), hvorefter man starter stille og roligt igen med at vænne sig til potten. Undlad at skælde ud eller blive skuffet, når det ikke lykkes for barnet at kvittere noget på potten, eller hvis det tisser eller laver i bukserne. Hvis man har en del sammenhængende fridage, kan man lade barnet gå uden ble. Det kan støtte barnet i at blive opmærksom på sine udskillelser og den voksne kan hjælpe barnet frem mod at bruge potten. Barnets modenhed: Det er en mental og kropslig udfordring for barnet at blive renlig. Nu skal det pludselig være opmærksomt på signalerne fra blære og tarm, det skal kunne sige til, og det skal kunne holde sig indtil det finder et toilet.

7 Det kræver, at barnet har: - en god kropsbevidsthed - en god styring af sin opmærksomhed, så det kan skifte sit fokus fra, hvad det nu lige er optaget af, hen til kroppen - et sprog - en vis evne til problemløsning og overblik. Barnet, der er på vej til at blive renlig, har brug for: - at de voksne støtter op om barnets kropsfornemmelse: Siger barnet, det skal tisse, må man som forældre tage dette for gode varer, selv om barnet måske har tisset for nylig - at de voksne hjælper med at fastholde barnets fokus: Har barnet sagt, at det skal tisse eller vist kropslige tegn, kan den voksne hjælpe barnet med at fastholde sin opmærksomhed på at finde et toilet med det samme - at de voksne rent praktisk planlægger f.eks. ture ud af huset, så der er mulighed for at komme på toilet og er villig til at afbryde bilture, indkøbsture o. lign. for at hjælpe barnet med at nå toilettet i tide. Delvis renlig: For en del børn er det muligt at holde sig renlig hjemme, men ikke i daginstitution. Dette er ganske normalt og skyldes, at der generelt er flere forstyrrelser og større krav til barnets selvhjulpenhed i daginstitutionen. Der er ikke noget i vejen for, at barnet kan gå uden ble hjemme, men fortsat bruge ble nogle uger/ måneder i daginstitution indtil det er helt parat. Årstiden spiller også en rolle i forhold til det praktiske. Barnet der øver sig om sommeren bliver som oftest hurtigere renligt, da det ikke har så meget tøj på og let selv kan tage bukserne af og gå på

8 toilettet. Nogle børn, der øver renlighed om vinteren, kan have brug for at have en ble på, når det skal ud at lege i flyverdragt osv. Nyttig viden: Det er helt almindeligt, at et barn går lidt tilbage i sin udvikling, hvis der sker større ændringer i barnets liv f.eks. ved flytning, overgang til ny institution, når der kommer en lille ny i familien osv. Her har barnet brug for tålmodig hjælp fra de voksne til at komme tilbage på sporet igen. Undlad at skælde ud, men snak med barnet om, at det lige for tiden har en drilleblære, der ikke er så nem at styre. Hvis I har brug for yderligere vejledning: I kan kontakte sundhedsplejersken i jeres område (se Billund kommunes hjemmeside). Eller ring til sundhedsplejen mellem 8 og 9 på hverdage på telefon