TYRKIET KONSTANTINOPEL & LILLEASIEN

Transkript

1 TYRKIET KONSTANTINOPEL & LILLEASIEN Historie i længdesnit. Tyrkiet rummer minder om vigtige kapitler i vor historie, fra oldtiden med hittitterne, den græskromerske æra og den byzantinske kristendom, hvis hovedmonument er Hagia Sofia i Konstantinopel, det nuværende Istanbul. Og så er det hele indfældet i en fantastisk flot og særpræget natur oktober 2012 (12 dage) Rejseleder: Professor, dr. theol. Mogens Müller Rejseleder: Professor, dr. theol. Niels Peter Lemche Hippodromen i Konstantinopel (1450) Tyrkiet, beliggende i to verdensdele, Europa og Asien, var i århundreder europæernes port til Orienten og repræsenterede i europæiske øjne al Orientens mystik. Det var på samme tid en fremmedartet verden og en verden, der lå lige på tærsklen til Europa. Tyrkiet var et land, som europæerne havde lært at frygte, og hvis hære flere gange var trængt helt ind i hjertet af Europa og to gange havde belejret Wien (i 1529 og 1683). Tyrkiets nærhed betragtedes siden middelalderen af europæeren som en stadig trussel. Tyrkiet, som har navn efter først de seljukiske og siden de osmanniske tyrkere, befolkningsgrupper af centralasiatisk oprindelse, der i den tidlige middel- 1

2 Nikæa tages af Korsfarerne i alder vandt kontrol med Lilleasien, havde imidlertid huset store kulturer siden den tidligste oldtid, og nogle af verdens ældste bysamfund er fundet her. Blandt de kulturer og samfund, som har sat deres præg på Tyrkiet skal nævnes hittitterne i det 2. årt. f.kr., som er det tidligst kendte folkeslag inden for den europæiske horisont, som talte et indoeuropæisk sprog beslægtet med vort eget. Resterne fra hittitterne hører til de mest spektakulære, der findes i Tyrkiet. Efter Hittitterrigets undergang ca f.kr. fulgte et årtusinde, hvor Lilleasien lå på grænsen til datidens storriger i Forasien. Her grundlagdes langs Middelhavskysten en række græske bystater som Milet og Efesus. I slutningen af 500-tallet f.kr. inkorporeredes Lilleasien i Det Persiske Imperium. Efter den græske eller rettere: makedonske erobring omkring 330 f.kr. blomstrede Lilleasien op. Grækerne og efter dem romerne og byzantinerne har efterladt ruinerne af utallige store bysamfund. Lilleasiens centrale betydning i datidens verden afspejles også af den tidlige kristendoms historie, idet området var centrum for nogle af datidens vigtigste kristne menigheder og senere samfund. Det var ikke tilfældigt, at apostlen Paulus rejste gennem landet og opretholdt forbindelse til menigheder, som var grundlagt her, ikke mindst i Efesus, den store vestlige græske by. Den tyrkiske erobring i 1000-tallet medførte efterhånden et religionsskifte 2 i befolkningen i Lilleasien; men den nuværende situation, hvor mindre end én procent af befolkningen er kristen, hænger sammen med udryddelsen af armenierne under 1. Verdenskrig og Klippehuler i Göreme. fordrivelsen af grækerne efter denne krig. Det moderne tyrkiske samfund er et sekulariseret samfund med skarp adskillelse mellem religion og stat. De fleste tyrkere er muslimer (mere end 99%); men de arbejder om fredagen, muslimernes traditionelle helligdag, og holder fri om søndagen, de kristnes fridag, for således ville det moderne Tyrkiets fader Mustafa Kemal Atatürk have det. Religionen skulle ikke blande sig i statens anliggender, og den tyrkiske hær vogter nidkært på arven efter Atatürk. Når der lejlighedsvis har været militærkup i Tyrkiet, er det Atatürks arvtagere, der beskytter hans statsordning, der var kalkeret af efter vesteuropæiske forhold. Tyrkiet er derfor et spændende eksperiment, hvor en muslimsk befolkning over de sidste par menneskealdre har været i gang med at bygge et moderne samfund op baseret på vestlige værdier og normer. Det Tyrkiet, som vi skal besøge, er desuden ved at blive et meget velhavende samfund med en økonomi, der hører til de mest ekspansive i verden. På den ene side et land med en uendelig lang historie, og på den anden side en moderne stat, der hastigt udvikler sig for at tage sin plads i fremtidens verden. 1. dag. Onsdag 10. oktober Vi mødes i Kastrup Lufthavn, hvor vort Turkish Airlines-fly afgår kl Vi lander i Istanbul kl og flyver kl videre mod Ankara, hvortil vi ankommer kl Efter ankomsten kører vi til vort hotel, hvor vil bliver indkvarteret. Om aftenen gennemgås rejseruten, og der fortælles om det land, vi besøger.

3 Konstantinopel (1493) 2. dag. Torsdag 11. oktober Dagen er viet hittitterne og deres historie. Vi starter i god tid om morgenen fra Ankara og kører de lidt over 200 kilometer mod øst til Boghazkale, hvor resterne af hittitternes hovedstad, Hattusas, befinder sig. I området omkring Hattusas ligger desuden den hittitiske klippehelligdom Yazilikaya, som vi også skal besøge. Dagens vigtigste seværdighed er dog Hattusas, som dækker et stort område i et uvejsomt terræn, et sted mellem 3 og 4 kvadratkilometer. Blandt de ting, vi skal se, er paladsområdet, Büyükkale, det store tempel i nedrebyen, og i hvert fald to eller tre af byens porte, herunder løveporten mod sydøst, og sfinxporten, Yerkapi, der understøttes af et gigantisk glacis, som moderne arkæologer har blotlagt. Hattusas var gennem hele det 2. årt. f.kr. Hittitterrigets hovedstad, men blev ødelagt sandsynligvis af lokale bjergstammer kort efter 1200 f.kr. Herefter overlevede hittitterne i form af en række småstater i det nordlige Syrien. I den senere tradition opfattedes de også som tilhørende de førisraelitiske indbyggere i Kanaans land, selv om de historisk aldrig har haft noget med Palæstina at gøre. Fra Hattusas kører vi til Nevsehir (antikkens Nyssa), hvor vi skal overnatte. Dele af området er nu indrettet som et udendørsmuseum, men langt mere ligger stadig frit tilgængeligt for den besøgende. Dagens program ender med et besøg på et værkstedscenter for traditionel tæppevævning, hvor vi vil blive indført i denne særlige kunst og få mulighed for at handle. Men pas på, en sådan tæppefabrik har ansat meget dygtige sælgere! Kvaliteten på tæpperne er imidlertid meget høj, og man kan gøre om ikke specielt billige, så meget gode køb. Der er ingen forsøg på at bondefange kunderne: Man får kvalitet for pengene. Vi vender tilbage til vort hotel i Nevsehir, og om aftenen vil der for dem der har lyst være mulighed for at se de hvirvlende dervisher danse, en tyrkisk specialitet, som allerede H.C. Andersen beskrev med megen entusiasme i sin En Digters Bazar, hvis emne er hans rejse til Middelhavslandene og Tyrkiet i dag. Lørdag 13. oktober Vi fortsætter besigtigelsen af Kappadokiens utrolige seværdigheder med et besøg i den underjordiske by i Kaymakli, hvor områdets beboere søgte tilflugt, når fjender blev for påtrængende. Vi får lejlighed til at komme otte etager ned, men der er henimod tyve. Derfra fortsætter vi til Konya, oldtidens Ikonium, som var en af de byer, Paulus ifølge Apostlenes Gerninger virkede i. Byen er idag provinshovedstaden og har i vidt omfang har beholdt sit traditionelle præg. Konya var centrum for islamisk lærdom og mystik og hjemsted for grundlæggerne af de 3. dag. Fredag 12. oktober Denne dag vil vi opholde os i et af de fra naturens side mest forunderlige områder i verden, Göreme-dalen, med dens tusindvis af paddehatteklippeformationer, hulekirker, underjordiske byer og slugter. Indtil middelalderen fandtes her kristne centre, der overlevede længe efter den tyrkiske erobring, og vidner om, at kristendommen i århundreder stadig dominerede store dele af landdistrikterne i det osmanniske Tyrkiet. Relief fra den hittitiske klippehelligdom Yazilikaya. 3

4 Løveporten i Hattusas. hvirvlende dervisher, som vi havde lejlighed til at se i Nevsehir. Byen var en tid i middelalderen hovedstad i det seljukiske Tyrkiet og arkitekturen bærer præg af denne baggrund. Byens store moske, Alâeddin Çamii ( Aladdin-moskeen ), byggedes således fra 1130 til 1221, og dens arkitekter gjorde god brug af romerske rester, herunder især en række romerske søjler og kapitæler. Bygningen, der rummer byens islamiske museum, Mevlana, er ligeledes fra begyndelsen af 1200-tallet; men i det hele taget er området omkring museet og moskeen præget af den seljukiske arkitektur. Vi overnatter i Konya. 5. dag. Søndag 14. oktober Modsat de forrige dage indeholder dagens program ikke store menneskeskabte monumenter. Fra Konya kører vi igennem det tyrkiske sødistrikt, en meget natursmuk egn og passerer her bl.a. Egirdir. Indtil nu har vi ikke passeret større minder fra den græske og romerske tid. Det ændrer sig nu, idet målet for dagens færd er den græsk-romerske by Hierapolis, den hellige by, på tyrkisk kaldet Pamukkale. Det tyrkiske navn, der betyder den hvide borg, stammer fra stedets udseende. Vi foretager en rundgang i det arkæologiske område i byen. Ruinfeltet er beliggende på toppen af en klippeskråning, som er farvet hvid på grund af kalkholdige kilder, der danner bassiner, som fordeler sig ned over siden af bjerget. Man kan bade i disse kilder. Hierapolis beliggenhed er exceptionelt smuk, med en vidunderlig udsigt over den brede Mæanderfloddal. Denne flod, på tyrkisk Büyük Menderes, har på grund af sit snoede løb givet navn til ornamentikelementet en mæander. Hierapolis kan opdeles i to sektioner, den antikke by med et velbevaret teater og en hovedgade ( cardo ), og i forlængelse heraf mod vest en nekropol, ( dødeby ). Herefter indkvarterer vi os på vort hotel dag. Mandag 15. oktober Vi begynder dagen med at fortsætte vores køretur mod vest. På turen ud til kysten skal vi se Afrodisias og Sardis. Afrodisias er opkaldt efter kærlighedens og frugtbarhedens gudinde Afrodite og rummer ruiner af en række romerske bygninger, bl.a. et Afrodite-tempel, et teater og et stadion, det mest velbevarede noget steds. Byen stammer fra den hellenistisk-romerske tid, men voksede op omkring en helligdom for frugtbarhedsgudinden, der går langt tilbage i historien. Sardis historie begynder omkring 1200 f.kr. Byen var hjemsted for kong Midas, der forvandlede alt til guld og kong Krøsus, i senere tradition den rigeste Den blå Moské i Istanbul. mand i verden, som tilskrives opfindelsen af mønterne. Sardis overlevede som by til Timur Lenk s ødelæggelse af stedet i 1401 eft.kr. Her er både rester af den gamle by samt af det lokale, oprindeligt meget store Artemistempel. Dagen afsluttes med, at vi indkvarterer os på vort hotel i Izmir. 7. dag. Tirsdag 16. oktober Vi bevæger os nu ind i det græske kerneområde, egnen omkring det antikke Efesus. I oldtiden var området befolket af grækere, som overlevede i området indtil afslutningen af 1. Verdenskrig. Et katastrofalt græsk forsøg efter verdenskrigen på at erobre den vestlige del af Tyrkiet blev afvist af Atatürk; men det førte til en brutalt gennemført udveksling af den græske befolkning i Tyrkiet med den tyrkisktalende befolkning i Grækenland. I dag er området næsten 100% muslimsk. Vi skal besøge resterne efter den antikke by Efesus. Selv om man måske allerede har set mange antikke rester i Tyrkiet eller andre steder, er Efesus alligevel i stand til at bjergtage den besøgende. Vi befinder os ganske vist nu i et egentlig masseturistområde Kusadasi, som er navnet på den moderne havneby på egnen, er et af de vigtigste steder for badeferie- og krydstogtsturismen i Tyrkiet men alligevel har man, når man går rundt i ruinområdet i Efesus, den fornemmelse, at alle de mange besøgende egentlig kun fylder lidt. Vi skal se en lang række bygningsrester langs byens hovedgade, ikke mindst et nyligt åbnet afsnit med velbevarede private rigmandshuse næsten som i Pompeji og Herculaneum samt for enden heraf det kraftigt restaurerede Cestus-bibliotek. Tæt ved indgangen findes et mindre odeon, dvs. et musikteater, mens byens hovedattraktion er det store teater, som er et af de største i den græsk-romerske verden, med plads til mere end tilskuere. Besøget i Efesus er imidlertid ikke udtømt

5 Artemis-templet i Efesos (rekonstruktion). med selve byen. I Efesus lå et af verdens syv vidundere (dvs. pyramiderne, Kolossen på Rhodos, Zeusstatuen i Olympia, Mausolæet i Halikarnassos, Babylons hængende haver, Artemistemplet i Efesus og fyrtårnet i Alexandria), Artemistemplet, hvor Paulus var ved at komme i vanskeligheder (Apostlenes Gerninger kapitel 19), da de souvenirhandlende ved templet var bange for, at han ville ødelægge deres handel. I dag står der kun en enkelt, ensom søjle midt i en mose sic transit gloria mundi ( således forgår verdens storhed ). Vi gør et kort ophold ved templet, men forsætter derefter til Johannesbasilikaen. Ifølge traditionen levede evangelisten Johannes i Efesus og blev begravet her, og på stedet byggedes i oldtiden en betydelig kirke, hvis rester stadig imponerer. Som afslutning på dagen kører vi frem til Izmir, hvor vi igen skal overnatte. 8. dag. Onsdag 17. oktober Denne dag er igen helliget den klassiske oldtid. Dagens hovedattraktion er den hellenistiske by Pergamon. Pergamon var hovedstaden i et mindre græsk rige i det vestlige Lilleasien. Dets sidste konge, Attalos III, så imidlertid, hvor det bar hen og testamenterede sit rige til romerne (133 f.kr.). Pergamon, som har givet navn til pergament, har en storslået beliggenhed højt hævet over den moderne by Bergama. Den vigtigste seværdighed, det store alter, blev flyttet til Berlin for hundrede år siden og er stadig centrum for en bitter kontrovers Jesus-barnet bades. Afbildning i Göreme. mellem tyske og tyrkiske antikmyndigheder. Ellers bemærker man det store teater, som er bygget på byens meget stejle vestskråning samt et smukt restaureret romersk forum fra Kejsar Trajans tid ( e. Kr.). Når vi har afsluttet besøget i selve byen, er der tid til et besøg i et spændende anlæg fra den græskromerske tid, et såkaldt Asklepeion, dvs. en helligdom med lægende kilder. Fra Pergamon kører vi videre gennem bjergmassivet nord herfor mod Bursa, hvor vi overnatter. Dette hotel har i øvrigt et af de fineste tyrkiske bade, man kan komme ind i. For interesserede vil det være muligt at aflægge det besøg. 9. dag. Torsdag 18. oktober. Formiddagen er viet besøget i Bursa, en traditionel tyrkisk by nu i en rivende udvikling. Bursa var det osmanniske Tyrkiets første hovedstad og herfra planlagde sultanerne angrebet på Konstantinopel i 1453, vore dages Istanbul. Bursas betydning kan aflæses af den betydelige mængde mindesmærker, der går tilbage til denne periode, hvor byen var centrum i et hastigt voksende imperium, der længe før erobringen af Konstantinopel allerede havde bemægtiget sig store dele af Sydøstasien. Vi skal se den store moské i Bursa, Ulu Cami, der blev bygget mellem 1396 og 1399 samt en turpa, dvs. et mausolæum for en sultan, som der er en større samling af i Bursa. Fra Bursa kører vi til Iznik, oldtidens Nikæa. Den sidste del af køreturen foregår langs den smukke Izniksø, som kan henlede tankerne på de norditalienske søer, især Lago Maggiore. Iznik er især berømt for én ting: I 325 e.kr. formulerede et kirkemøde den kristne bekendelse, som for størstedelens vedkommende (modificeret lidt over hundrede år senere på et andet kirkemøde) stadig indgår som bekendelse for såvel den protestantiske som den katolske kirke. Vi spiser frokost ved søen, hvor bispepalad- 5

6 Didyma. set lå - den idylliske beliggenhed medvirkede sikkert til kirkemødets positive udfald - og vil derefter besøge resterne af Hagia Sofia basilikaen i byens centrum. Der bliver også tid til at betragte byens velbevarede ringmur fra oldtiden. Fra Iznik er der kun en kortere køretur til Istanbul, der oven i købet forkortes af en halvtime lang sejlads med en færge fra Yalova, som lægger til, ja, i dag er det allerede i Istanbuls østlige udkant. Vi forlader nu Asien og kører til Europa over en af de store hængebroer over Bosperusstrædet. Vort hotel ligger i den europæiske del af Istanbul, og her vil vi overnatte de resterende nætter på rejsen. 10. dag. Fredag 19. oktober. Istanbul blev officielt grundlagt af grækerne mange århundreder inden Kristi fødsel den officielle dato er 667 f.kr. Moderne udgravninger viser imidlertid, at stedet har været beboet siden stenalderen. Byens første navn var Byzantion eller Byzans. Fra grækerne overgik byen til romerne, der kraftigt udbyggede den, således, at Konstantin den Store (kejser fra 306 til 337 e. Kr.) efter at have ydet ekstraordinært til byens udbygning gjorde den til den østromerske hovedstad og centrum for kristenheden. Med delingen af Romerriget i 395 eft.kr. i en vestlig og en østlig del var det naturligt, at Konstantinopel blev hovedstaden i Det Byzantinske Rige, en rolle byen havde til den tyrkiske erobring den 29. maj Herefter ændredes navnet til Istanbul (det er egentlig græsk: Eis ten Polin, til byen ) og byen fungerede som hovedstad i det osmanniske imperium til dets opløsning efter 1. Verdenskrig, hvor hovedstaden flyttedes til Ankara. Den moderne by, der i dag officielt tæller ca indbyggere (uofficielt to eller tre millioner mere) er af kolossalt omfang, den næststørste i verden 120 km fra vest til øst men 6 mindesmærkerne er samlet i den gamle by, der ligger på en halvø med Marmarahavet på den ene side og Det Gyldne Horn på den anden. Den antikke by var kun tilgængelig fra vest, hvor den beskyttedes af mægtige muranlæg. Vores første formiddag i Istanbul har et fuldt program i det centrale Istanbul. Første stop er hippodromen, den gamle romerske væddeløbsbane, som i dag er væk, men afgrænsningerne er bevaret. Her finder man en velbevaret egyptisk obelisk fra ca f. Kr., samt en skulptur med snoede kobberslanger, der skal være støbt af krigsbyttet fra Hagia Sofia, Istanbul. slaget ved Platæa i 479 f.kr., hvor grækerne vandt en stor sejr over perserne, der havde invaderet Grækenland året før. Ved siden af hippodromen ligger Sultan Ahmet Moskeen, en af Istanbuls største og højst rangerende med hele seks slanke minareter. Moskeen, der tidligere var kendt som den blå moske pga. kakkelbelægningen (de er nu for de flestes vedkommende fjernet under restaurationsarbejder, der har ført moskeens indre tilbage til det oprindelige udseende), blev bygget af en elev af den store tyrkiske arkitekt Mimar Sinan ( ) og regnes ikke for helt så elegant som Sinans egne moskeer, hvoraf vi senere på dagen skal se den største, Suleiman moskeen. Alligevel gør den et helt overvældende indtryk på den besøgende og er som sådan et fuldgyldigt udtryk for den særlige tyrkiske mosketype, som er blevet efterlignet overalt i den islamiske verden. Overfor Sultan Ahmet moskeen ligger en af kristenhedens vigtigste kirker, Hagia Sofia, den hellige Visdoms kirke. Kirken blev bygget i løbet af kun fem år, mellem 532 og 537, og står den dag i dag nærmest intakt. Hovedrummet i kirken er et af de fornemste i verden af kolossale dimensioner. Rundetårn kan stå inden i det under kuplen. Kirken blev, da tyrkerne erobrede byen, øjeblikkeligt forvandlet til en moske. Da grækerne erobrede Konstantinopel lige efter 1. verdenskrig, viedes den igen til en kirke, for endelig efter Atatürks sejr at blive indrettet som et museum. Om eftermiddagen vil vi foretage en sejltur på Bosperus, strædet, der adskiller Europa fra Asien. I løbet af sejladsen passerer vi bl.a. det nye sultanpalads fra slutningen af 1800-tallet, Dolmabahçe, og Rumeli Hisari, borgen, som tyrkerne byggede på den europæiske side af Bosperus året inden erobringen af Konstantinopel. Samme eftermiddag er der også lejlighed til at besøge Sinans største bygningsværk i Istanbul, den imponerende Suleiman-moske.

7 11. dag. Lørdag 20. oktober Vi begynder dagen med at besigtige Choraklostret med mange vægmalerier og mosaikker fra den byzantinske tid. Herefter aflægger vi besøg i Topkapi, sultanens residens, der ligger på den yderste østlige spids af halvøen med det gamle Istanbul. Paladset er helt forskelligt fra europæiske fyrstepaladser, idet det er bygget op med pavilloner og lave bygninger omkring en serie af store gårde med haveanlæg. Topkapi rummer nogle fantastiske samlinger fra det osmanniske riges storhedstid, samlet ind over hele imperiet. En af de mere bizarre genstande på udstilling her er et hår, der siges at komme fra profetens skæg! Frokosten bliver indtaget på en restaurant inden for Topkapis område med en fantastisk udsigt over Bosperus. Efter frokost besøger vi det arkæologiske museum, som er et af de fineste i verden. Der er rester udstillet her fra hele det osmanniske imperium, både fra den gammelorientalske tid og fra den græsk-romerske periode. Blandt de berømteste udstillingsgenstande er en rigt udsmykket sarkofag (kiste), som påstås at have været Alexander den Stores. Programmet vil afsluttes så betids, at der bliver lejlighed til at gøre indkøb i basaren i Istanbul, der er den orientalske verdens største, men i høj grad har ændret karakter til at blive et europæisklignende forretningsområde. Om aftenen mødes vi til en hyggelig afskedsmiddag. 12. dag. Søndag 21. oktober Efter morgenmaden er der mulighed for det meste af dagen at gå rundt på egen hånd, enten for at gense en seværdighed eller to eller for at gøre indkøb. Ved eftermiddagens afslutning mødes vi på hotellet og kører ud til lufthavnen. Her afgår vort Turkish Airlines-fly kl med kursen sat mod Danmark. Vi lander i Kastrup Lufthavn kl Hadrians tempel i Efesos. Har tidligere været med til at tilrettelægge og lede studierejser til Israel og Jordan (1985), Israel, Jordan og Syrien (1990, 1995, 1998 og 2010) samt Jordan, Syrien og Tyrkiet (2005). Mogens Müller var faglig rejseleder for EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL på rejsen til Egypten/Jordan/Israel i 1992, på rejserne til Syrien/Jordan/Israel i 1995 og 1996, på rejserne til Syrien i 1998, 1999, 2000, 2002, 2003, 2004 og 2005 samt til Tyrkiet i 2007 og Niels Peter Lemche. Født 1945, student 1964, cand.theol Herefter stipendiat ved Københavns Universitet og fra 1978 lektor ved Aarhus Universitet. Professor ved Københavns Universitets teologiske fakultet i faget Det Gamle Testamente siden Rejseledere: Mogens Müller. Født 1946, student 1964, cand. theol. 1972, residerende kapellan i Lumsås, Højby Sogn, , siden 1982 professor i nytestamentlig eksegese ved Det teologiske Fakultet ved Københavns Universitet prodekan. Blev i 1984 dr. theol. på en afhandling om betydningen af udtrykket menneskesønnen i Det nye Testamente. Mogens Müller er desuden forfatter til bl.a. Mattæusevangeliet fortolket (Bibelselskabet 1988), Kirkens første Bibel (Anis 1994), Det gamle Testamente som kristen bog (Anis 1997), Kommentar til Matthæusevangeliet (Århus Universitetsforlag 2000) og Jesu-liv-litteratur i Danmark. Jesus-billeder eller tidsbilleder? (ANIS 2008). Har derudover sammen med Lisbet Müller skrevet Politikens Bibelleksikon (Politikens Forlag 1992) og Bogen om Bibelen (Politikens Forlag 2004; 2. udgave ANIS 2010). Chora-kirken (Kariye Camii) i Istanbul. 7

8 Blev i 1985 dr.theol. på en afhandling om det ældste Israel. Lemches videnskabelige produktion, der blandt andet omfatter mere end et dusin bøger, er stort set udkommet på engelsk, en del på tysk og noget på arabisk og græsk. Indledningsbogen til studiet af Det Gamle Testamente, Det Gamle Israel (Anis 1984), opnåede en betydelig udbredelse og blev genoptrykt i talrige oplag. Den er nu erstattet af to nye bøger, Det Gamle Testamente mellem Teologi og Historie og Gammeltestamentlig og Bibelsk Teologi (ANIS 2008). Niels Peter Lemche har tilrettelagt og gennemført studierejser til Israel, Jordan, Syrien og Tyrkiet i 1975, 1981, 1983, 1992, 1995, 1998, 2005 og 2010 og var faglig rejseleder for EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL på rejserne til Tyrkiet i 2006, 2007 og Priser/Oplysninger: Pris: kr ,- Prisen inkluderer: Flyrejse København-Istanbul-Ankara samt Istanbul-København. Helpension (dog halvpension - morgenmad samt et hovedmåltid - dag 9 og 10 ). Bemærk venligst tillige at der på dag 1 kun serveres aftensmad og på dag 12 kun morgenmad). Overnatning på 4- og 5-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse med bad/toilet. De i programmet anførte transporter. Dragerservice på hotellerne. Samtlige udflugter inkl. entreer. Dog er De hvirvlende Dervisher (dag 3) ikke inkluderet. Danske faglige og tekniske rejseledere (Mogens Müller og Niels Peter Lemche). Lokalguider. Bidrag til Rejsegarantifonden. Dansk og tyrkisk statsafgift. Samtlige lufthavnsafgifter. Drikkepenge til lokalguider og chauffører. Lokale afgifter og skatter. Tillæg for enkeltværelse kr ,- Øvrige oplysninger For øvrige praktiske oplysninger se venligst vort Det med småt. PARK ALLÉ 5 DK-8000 ÅRHUS C TLF EIRBY@EIRBY.DK Registreret i Rejsegarantifonden 8