T. M. Wiborg s REISEBREVE. 8 stk., fra: TUNIS RAPALLO BISKRA KARTAGO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "T. M. Wiborg s REISEBREVE. 8 stk., fra: TUNIS RAPALLO BISKRA KARTAGO"

Transkript

1 T. M. Wiborg s REISEBREVE 8 stk., fra: TUNIS RAPALLO BISKRA KARTAGO Reisebrevene har vært publisert i Morgenbladet, 14. februar og senere i Dette er avskrift i 2009 fra boken En Mottagelse hos Beyen av Tunis fra samme år.

2 2 I Tunis ved slutten av januar 1907 En Modtagelse Hos Beyen af Tunis (efter Morgenbladet). Da det maaske tør interessere Deres Læsere at høre lidt herfra, tillader jeg mig at sende Bladet nogle Ord om en Modtagelse igaar i Bardo Paladset hos den nye Bey Sidi Mohammed En Naceur Pacha Bey i Anledning af den store Bairamfest der omtrent svarer til vor Paaske. Jeg kan takke vor altid elskværdige, tjenestvillige norske Konsul her, Hr. Batt, for at det blev mig muligt i selve Tronsalen, hvor Modtagelsen foregik, at overvære denne. Han skaffede mig Adgang som Korrespondent for et af Norges største Blade, og jeg optraadte da selvfølgelig paa Vegne af min gamle Ven Morgenbladet, hvem jeg saaledes skylder at sende disse Linier, idet jeg beder Bladet velvilligst tilgive min Dristighed. For at begynde med Begyndelsen, faar jeg da sige at jeg Kl. 9 om Formiddagen forlod mit gode og hyggelige Hotel St. Georges i Vogn med vor nye Konsul, der tog sig udmærket ut Konsulatuniformen, der meget fordelagtig konkurrerede med de øvrige Landes. En halv Times rask Kjørsel bragte os til Bardo, hvor jeg blev forestillet for de betræffende Autoriteter og ført lige ind i Tronsalen. Heldigvis var endnu ikke ret mange ankomne, saa jeg havde Anledning til at se altsammen fra Begyndelsen af, ligesom jeg ogsaa blev der helt til Slut. Først saa jeg mig om i den store Sal efter Forandringer eller Oppudsning siden jeg sidst var her for hele 4 Aar siden.

3 Men nej, alt forekom mig uforandret og sandt at sige fremdeles ikke straalende. Nej, da var det anderlede i Khedivens Palads el Abdur i Kairo, hvor jeg for tre Aar siden, gjennom vor elskværdige Generalkonsul Østberg, blev skaffet en Indbydelse til et lidet Bal paa 1500 Gjæster, og hvor alene Spisesalens Udsmykning kostede ½ million Francs efter Generalkonsulens Udsagn, og det saa ud til at kunne være rimelig nok, da den var uhyre stor og pragtfuld. Nu, det er vel bedst at komme tilbage til Bardo igjen. Den store Sal fyldtes eferhaanden med arabiske Officerer og andre Storfolk, i Rægelen særdeles guldbroderede og ordensbehængte, alvorlige og værdige og meget høflige Herrer, paa hvem de paa den ene Væg hængende 8 Malerier i Legemsstørrelse af europæiske Fyrster deriblandt ogsaa den svenske Konge Karl XV skuede ned. Den ene Langside af Salen blev nu optaget af omtrent 40 Officerer af Beyens lille Arme samt øverst opp i Enden ved Siden af Tronen af en Del prinser af Beyens Familie, hvis Alder varierede mellem 50 og 100 Aar, hver en af dem med Nichan Iftikar Orenen i Brillanter. Saa blev der sluppet ind i Salen en Del Herrer og Damer, Diplomater og Embædsmænds Fruer. Turister fik ikke Adgang, De maatte alle holde sig nede ved Indgangsdøren, hvorimod jeg selv havde udsøgt mig en rigtig god Plads et lidet Stykke tilvenstre for Beyens Tronstol for at kunne følge godt med. Der var heller ingen, der forstyrrede mig, man antog mig formodentlig for en stor Herre, der havde Ret til at staa der. Den hele Tid dundrede Kanonskud og skingrede Fanfarer ved en eller anden Stormands Ankomst. Der stod nemlig fra Indgangsporten og langt udover en hel Mængde militære Musikanter, der gjorde den Allarm, de kunde, og den var ikke 3

4 liden. Selvfølgelig paradere ogsaa Beyens øvrige Armestyrke, i alt ca. 600 mand, tror jeg Infanterister og Kavalerister. Saa hørtes det stærke Trommehvirvler, Fanfarer og Raab, - det var Beyen, der kom fra Møde, han havde havt paa Forhaand med Familien og de øverste arabiske Embedsmænd og Geistelige. Han skred langsomt og værdigt opover Salen og blev staaende foran Tronstolen. Beyen er en undersætsig, vakker Mand af Middels høide, vel over de 40 Aar, og gjør et godt Indtryk. Han havde selvfølgelig en pragtfuld, guldbroderet og ordensbehængt Uniform paa. Fransk taler han ikke, lod det til, da hans Ceremonimester, min gamle Ven fra før, general Valenzi, stadig optraadte som Tolk. Nu, det er jo ogsaa rimelig nok, at han ingen Anstrængelse gjør for at lære sine Venner Franskmændenes Sprog; han har maaske mer end nok af dem alligevel og det sparer ham maaske for en og anden Ærgrelse, af hvilke han sikkerlig har langt mer end nok fra de forbandede Europæeres Side, der har frataget ham baade Magt og Rige. Vel, saa kom da General Valenzi marscherende ind i Salen med den ene Flok Herrer efter den anden og forestillede dem for Beyen, der afmaalt, alvorlig og værdig besvarede deres Taler og Buk med et Ord og et Haandtryk. Først kom den franske Generalguvernør ledsaget af sine Officerer og Embedsmænd, saa den kommanderende General over den franske Arme i Tunisien med en Del af sine Officerer, de fremmede Konsuler og derefter afdelingvis alle de forskjellige Korporationer samt en Del Arabere i deres hvide Burnusser og Turbaner eller røde Tarbusjer. Disse Herrer kyssede alle Beyens højre haand, - ikke paa Haandbagen men inde i Haanden, idet de saa derefter trykkede Panden mod den. Det hele varede omtrent ½ Times tid, saa kyssede Beyen sine Slægtninge, Trommerne hvirvlede. Trompeterne 4

5 skraldede, Kanonerne dundrede og Beyen forlod Salen med sit straalende Følge. Jeg begav mig saa udenfor for at se ham kjøre bort i en smuk Vogn, forspændt med 6 deilige, mørke Muldyr; jeg var da ogsaa saa heldig at faa en venlig Hilsen fra ham, der jeg stod alene og hilsede ham ærbødig. Saa drog Tropperne med klingende Spil tilbake til Kasernerne. Heste og Muldyr for afsted med Europæere og Arabere, og kun de gamle, af Kugler gjennemhullede, grønne, gule, røde og blaastribede Silkefaner vedblev at flagre i Vinden over det ældgamle Bardo. Særdeles begivenhedsrigt var jo alt dette ikke, men alle disse orientalske Fester og Samlinger bærer dog et saa særpreget Præg, at de bliver interessante og sætter en i Stemning. Hvad jeg har beskrevet taaler jo ikke at sammenlignes med den Revue, jeg saa sidste Gang her i Tunis til Ære for Præsident Loubet, hvor foruden 6-8,000 franske Soldater af alle Vaabenarter, Zouaver, Spahis, Chasseurs d Afrique osv. presenterede sig, efterfulgt af mange flere tusinde Arabere tilfods og tilhest. Hver Stamme med sin ærverdige, hvidskjæggede Sheik i Spidsen, med hundreder af brogetfarvede Silkebannere, og hvorefter de opførte en af deres saa berømte Fantasiaer og viste deres storartede kunstfærdig Dygtighet som Ryttere. Ja, det var rigtignok noget andet, men det vilde jo ogsaa være urimelig at forlange, at den franske Præsident skulde komme herned og foranstalte straalende Fester, hver Gang Deres Korrespondent kommer til Tunis, - her er saa alligevel nok af Interesse for den, der har Øjnene med sig. I den Henseende er Byen ikke gaaet tilbage. En saa orientalsk By som Tunis finder man hverken i Algier eller Kairo, ja neppe før man kommer til Damaskus, men denne By er jo ogsaa smuk og 5

6 6 straalende med sine hvide Huse for 300, ,000 Mennesker i en eneste Grøn Have, der er 6 Kilometer lang og likeledes bred, beliggende paa en uhyre stor Slette, gjennemskaaret af Atbara Floden med dens 7 Arme ved Foden af Hebrons Berg. Jeg vil tilføje, at der ogsaa her i Tunis har hersket en Del Styggeveir og Kulde en Tid, sendt herover af Uveiret I Europa; men nu er her straalende Solskin og bra varmt, saa det kan fryde en at færdes i Palmernes Ly, blant de brune og sorte Indfødte i deres hvide Burusser og brogede Silkedragter. II Rapollo Tunis For et Par Uger siden forlod jeg Rapallo efter 5-6 Ugers Opholl der og turde maaske nogle Ord herom interessere Læserne, især dem, der agter sig sydover. For dem, der ikke kjenner Stedet, skal jeg oplyse, at det ligger ved den italienske Riviera mellem Genua og Chiavari, er et lidet Sted paa ca. 10,000 Indb. og kan karakteriseres med hva vi hjemme kaller et Fillehul i Lighet med alle andre italienske Smaabyer, men ligesom disse paa samme Tid interessant saavel ved Bebyggelse som Befolkning. Rapallo har en udmerket smuk Omegn og Beliggenhed i en Halvrunding i Bunden af en Golf (Fjord) i Lighed med de fleste Byer langs Rivieraen. Den ligger gott beskyttet ved Foden af Appeninerne, der med sine høje Toppe beskjærmer

7 den mod de kolde Nordenvinde saa baade Palme Appelsin - og Mandarintrær trives der og smykker de mange Haver med deres gyldne Frugter. At Roser og en Mængde andre smukke Blomster overalt fryder Øjet paa ens Spasertur i Byen og Omegnen, siger sig selv; - for dem gives der her ingen Vinter, som har videre at betyde. Til Rapallo kommer der hvert Aar udover Vinteren og Vaaren en Mængde Turister, saa der vrimler af alle Slags Nasjoner. Engelske, Amerikanske, Tyske, Russiske, Danske o.s.v. men faa Norske. Idetheletaget træffer man i Syden specielt paa den anden Side af Middelhavet forhollsmæssigt faa Norske, de synes at lade sig nøje med Mellemeuropa. Det er Skade, da Syden og Orienten byder paa saa overordentlig meget interessant og saa ganske forskjelligt fra det tilvante og da hverken den noget længere Afstann eller Omkostningerne stiller sig afskrækkende, naar man innretter sig fornuftig og ikke vil konkurrere med de mange rige Mennesker, for hvem Udgifterne spiller en ringe Rolle. Bedre at tilbringe 3 Mdr. I Syden og Orienten enn 4-5 Uger længere for samme Udgift i Berlin, Wien eller Paris. Nu, det er kanskje en Smagssag, saa derom faar enhver beraade sig med sig selv. Men, det tror jeg nok, jeg tør sige, at de, der engang har været saa lykkelige at berejse Syden og Orienten længter did igjen og aldrig angrer deres Rejse. Nu, det var vel nærmest Rapallo, jeg skulde omtale, - maaske en annen Gang mer om det annet. Jeg ankom til Rapallo mitt i Decb, og tog inn i en nystartet dansk, liden Pensjon i Villa Paleari hos Frk. Ingeborg Scheer fra Kjøbenhavn. Der havde jeg det meget gott og hyggelig blant lutter danske, der som altid var venlige, gemytlige og elskværdige, saa er ialfall min Erfaring om dem og jeg har paa 7

8 mine mange og lange Rejser truffet sammen med en hel Del av dem. I denne Pensjon bode saaledes de bekjendte Forfattere Zak. Nielsen og Børge Janssen med Familier, hva der selvfølgelig meget bidrog til det hyggelige Opholl, spesielt i Julefesten, som blev fejret paa nordisk Maade med Juletræ en liden Gran i en diger Blomsterpotte behængt med Småting til gjensidig Erindring Risengrød, Gaasesteg og Astispumante italiensk Sjampanje Sang, Oplæsning, udmærket Pianospil af den ene Frue og gemyttelig Passiar; ikke at forglemme et Par Smaataler for fjerne Venner og Fædrelann. Noget Vemod blanner der sig jo altid i Stemningen paa Juleaftenen i Udlannet, - der er ingen annen Fest, der saaledes som denne trækker Tankerne hjemover til Lann og Familje; - jeg taler udaf egen Erfaring fra mer enn en saadan Juleaften. Udpaa Aftnen gikk saa flere af Gjæsterne inn til Byen ¼ Times Gang for at overvære Midnatsmessen. Flere af dem havde nemlig ikke tidligere overværet en saadan. Jeg selv havde Erfaring fra før af, om hvor liden Stemning dermed er forbunden og blev hjemme. De andre kom første tilbage Kl. 2 og var, som jeg ventede, slet ikke begejstrede. Villa Paleari ligger paa den østlige Side af Golfen lige mod vest og da den ligger ganske frit lige ved Havet med Terasser og Have, havde vi Sol hele Dagen, det vil sige naar der var nogen. Dette var ikke Tilfældet stadig, vi havde egentlig i Vinter (Vinter har man selvfølgelig ogsaa her, om enn ikke streng) mindre smukt og varmt Vejr enn sædvanlig, hvilket skrev sig fra den kolde Nordenvinn Tramontanaen der kom strygende nedover fra de i Vinter saa ualmindelige kolossale Snemasser nordenfor saavel i Alperne som i Schweiz og Tysklann. Vi havde endog nogle Dage litt Sne paa 8

9 Bjergtopperne udenfor Byen, ja en Dag eller to ¼ Tomme Is paa Vannpytterne. Det sidste var nu ganske usædvanligt her. Fra vor Villa kunde vi se ret over til Havnen og nogle Huse idet lille Portofino, hvor jeg i fjor julede, og hvis Omegn er saa berømt for sin Sjønhed om Vaaren og Sommeren. Over dette Lannskab straalede der de dejligste Solnedgange med næsten de samme Farver som her nede i Afrika. Langsmed Havet snoer der sig en dejlig, bred, magelig og god Lannvej stadig opover gjennem skogbevoksede Fjellskraaninger og Haver mest Oliventrær til man naar op til en udsigt, hvorfra man mod den højre Side har et storartet Blik udover det dejlige blaa Hav og saa ret fremfor sig ser ned paa den lille By Soalji og Sestri Levante i det Fjerne, medens der paa venstre Side er skogklætte Skraaninger overalt. Det lønner sig at spasere herop det tar kun omtrent ¾ Time især da man paa denne Vej er lidet plaget af de stinkende, snøftende Automobiler, hvoraf det ellers vrimler langs hele Rivieraen, især mellem Nice og Monte Carlo, hvor den bogstavelig talt suser en forbi hvert Minut. Poetiske er de virkelig ikke, men praktiske i høj Grad, saa de har vel Fremtiden for sig. Jeg havde saaledes god Nytte af en af dem. Mellem Rapallo og et meget højt Punkt i Omegnen kaldet Portofino Culm omtrend 1500 Fod over Havet gaar der 3 Gange daglig en Automobil for et halvt Snes Personer og med en af disse gikk jeg saa op en vakker Dag. Det tog ¾ Time eller vel det og kostede kun 5 Lire op og ned med Opholl der oppe efter Behag. Det er jo meget billigere enn at tage Hest og Vogn, der koster 3-4 Gange saameget og kræver 2-3 Timer for at række op. Man har deroppefra en storartet Udsigt udover Havet og langs Kysten fra Chiavari til Genua samt langt innover Lannet helt til Carara. Det slog mig at alle Bjergtoppene runntomkring bærer det samme vulkanske Præg 9

10 som omkring Messina. Om noget Udbrud heromkring melder dog Histoien intet, saavidt mig bekjent, men kanske kommer der ogsaa her et snart, saa brændende urolig som Jordens Indre for Tiden synes at være, saa vi selv oppe i vort kjære klippefaste Norge, der jo skal bestaa om hele Resten ramler, synes at danse paa en Vulkan, der sjælver og ryster baade her og der, men altsaa selvfølgelig forgjæves og med spilt Umage. Runtomkring Rapallo er der Anledning for dem, der er begavet med Gemsenatur, hva jeg ikke er, til at tage storartede Spaserture op til et eller annet Kloster eller Udsigt, men vil man undervejs ha noget at spise eller drikke, gjør man nok rettest i at tage noget med fra Pensjonen. Det er ikke som paa Portofino Culm, hvor der er en udmærket Ristorante, hvor man kan faa omtrent alt hva man vil have enten inne i den store Spisesal eller ude paa en af Terasserne I Solen og med den dejlige Udsigt foran sig. Dette Udflugtssted er ennu ganske nyt og ikke helt færdig, men det vil sikkert faa stor Søgning og man vil ikke kunne være bekjent at have været i Rapallo uden at ha besøgt Portofino Culm. Hvorfor det nu har faat netop dette Navn kan jeg ikke sige. Derfra kan ialfall Portofino ikke ses, kun St. Margherita, der ligger lige nede ved Foden af Bjerget og 1/2 Times Kjørsel med Omnibus hen til Portefino. Vejen op slynger sig den hele Tid mellem Villaer, Haver og grønglædte og hovedsagelig med Oliventrær bevoksede Fjellskraaninger. Den er bred og god og man har stadig Udsigt udover og mod noget smukt. Er man i Rapallo tar man selvfølgelig en Udflugt til Portofino, hvor man saa ikke maa forsømme at besøge det aldeles udmærkede Hotel Splendide, der ligger litt højere op enn Lannvejen og hvorfra Udsigten er meget smuk. Rapallo byder ikke paa Fornøyelser. Der er en tysk Ølhal, hvor der opvartes med den afskyeligste Sang, jeg ennu har hørt 10

11 i Italien og det vil sige meget. Sangerne tremulerde saa jeg frygtede for, at de skulde trille runt med deres Triller og det var verre enn Gelee paa en Tallerken. Det var skrækkeligt, men som sædvanlig med den Art Artister var de umaadelig ovenpaa og saa sig om med et sant Sejersfjæs efter hvert Nummer. Nu, Italienerne er jo ikke bedre vant og synes vel derfor, at saadant er i sin Orden. De Nordboere, der kommer til Italien i den Tro, at her er Musikens egentlige Hjemlann, blir sørgelig skuffet og forarget. Nej, Tysklann og Norden er Sangens og Musikenes Lanne fremfor noget annet og Forstaaelsen ligesaa. Saa er der i Rapallo et Badehotel, der er et lidet dygtigt Musikkorps vel Wienere og Ungarere samt en lille Spillesal for Roulette, hvor der dog kun spilles lavt. Stedet er smukt med en vakker liden Have og ligger lige ved Havet. Tæt ved bygges der nu et storartet Hotel. Af Hoteller er der mange og vistnok ogsaa gode, men jeg kjenner dem ikke af egen Erfaring. I Sæsongen, Februar April, er de nok alle fullpakkede, da Rapallo er bekjent for sit gode Klimat, Sunnhed og smukke Omegn. Det er et roligt sted, som man vil forstaa. Og man fristes ikke til store Udgifter der, med mindre man der eller i Chiavari, St. Margharita eller Portofino vil ødelægge sig paa inkjøb af de dejlige og billige Kniplingssager, der er Stedernes Husindustri eller om man vil Gadeindustri, ti ude paa alle hjørner og aabne Pladse og i Gadedørene sidder der en Uendelighed af Barn og Voksne Kvinder og knipler ustanselig. De opøves dertil helt fra 6-8 Aars Alderen af og vedblir til de efter Udseendet at dømme er over de 80 eller nærmere de 100; men Skinne bedrager her i Syden især for Kvindernes Vedkommende; - de er tidlig modne, men blomsterer sørgelig hurtig af. Naar de er Aar skulde man tage dem for 20 aarige og er de 20 for over 30 etc. Tykke og fede og uformelige blir de fleste af dem ganske 11

12 tidlig ialfall i Byerne; - de bevæger sig saa altfor lidet og sætter til livs en aldeles urimelig Kilometerlængde Maccaroni hver Dag. Aa nej, da er vore nordiske Kvinder noget annet, - de første i Verden naturligvis. Ja, hva er der saa at mer at sige om Rapallo? Jeg tror næsten, jeg nu har medtat det væsentligste. Dog jo, der er en stor Mangel ved Byen, som det forundrer mig, at vedkommende Autoriteter ikke forlængst har rettet paa, - men slig er jo egentlig fælles for Autoriteterne hele Verden over naturligvis Norge untaget; de retter intet uden efter Tryk og Tvang selv fysisik maa det i flere Lande til Initiativ er for Autoriteter et ukjent Begreb, hva vi udenforstaaende taalmodig lider under og lar gaa til det blir aldeles uudholdelig, saa vaagner vi, knipser i Lommen og sover inn igjen til næste Gang. Alt dette ved jo Autoriteterne saa godt og innretter sig derefter, bryr sig intet om nogle fnysende Artikler eller lar udgaa en beroligende Ukase, en nærmere Forklaring over den urimelige Klage, lover maaske en Undersøgelse og saa sover alle trøstig inn igjen, - ak ja, fornemlig i Italien og selvfølgelig i Spanjen; - momento, siger Italieneren, manana, siger Spanjeren. Resultatet blir begge Steder det samme; 0. Nu, ja, hvad jeg vilde komme til var dette: Jeg vilde paa Jernbanestasjonen ha Billet til Marseille. Nej, det kunde jeg ikke faa. Saa, ikke det? Nej, men til Genua kan De faa. Ja, hvor langt Opholl faar jeg saa der? 5 Minutter. Ja, det blir jo svært lidet til at omstige og faa ny Billett, men saa kan jeg vel faa indskrevet min Kuffert til Marseille, ti at faa den omkarteret paa de faa Minutter blir jo umuligt, især da Toget vel i dag som ellers er forsinket? Jo da, begge Dele innrømmedes. En svag Hentydning til at ligge en Dag over i Genua maatte jeg afvise, da jeg isaafall kom til at miste Baaden over Tunis, der skulde gaa næste Dags Middag. Ja, hva skal jeg saa gjøre? Vil de 12

13 beholde mig her? Nej da, De kan faa Billett til Grænsestasjonen. Kan jeg saa da straks fortsætte? Ja naturligvis. Vel, lad mig da faa Billett dertil. Jeg afrejste saa Kl. 10 om Frmdg. og kom til Ventimiglia Kl. 3 ½ om Eft., fik øjeblikkelig min Haannbagasje unnersøgt og spejdede saa overalt efter min Kuffert. Da den slet ikke blev synlig og jeg saa et Tog staa færdig til Afgang udenfor, spurgte jeg efter, hvor Kufferten var. Jo, den var sat inni et Bagasejerum og jeg maatte der selv forlange den udlevereret. Jeg styrede saa af sted derhen, men der var lukket. Det syntes jeg var altfor galt og gav litt ont fra mig. Saa spurgte en af Betjentene hvor jeg skulde hen. Jo til Marseilles og Toget staar jo færdig til Afgang. Nej da, Deres Tog var gaat før Deres Ankomst, og dette Tog gaar kun til Nice, saa nu faar De vente her til Kl. 9 i aften og Deres Kuffert kan De ikke faa før Kl. 8 i aften! Storartet!! - Og en Bærer havde forlængst bragt mine Smaasager over i Toget til Nice, saa nu rejste vel de afsted paa egen Haann. Jeg for saa afsted og fik Sagerne ud igjen i siste Øjeblik og baaret inn i Ventesalen. Der var jo ikke annet for enn at tage det med Ro og fordrive Tiden med at spise og læse. Men Følgen var den, at jeg i stedet for at ankomme til Marseille udpaa Aftenen, først om frem Kl. 3 ½ om Morgenen og maatte sidde i et kolt Venterum til Kl Hvad jeg altsaa vil anke over er dette, at der ikke i en By som Rapallo, hvorfra der aarlig afrejser Tusener af Turister, ikke sørges for at afværge slige Historier, der vistnok daglig forekommer til Ærgrelse og Ulejlighed for mange. Og det kunde jo saa let lade sig gjøre, hvis man bare gad. Nu, saa er der en annen Ting, som ogsaa er forkert i la bella Italia. Jeg hævede nogle Penge i en Bank og skulde senne et lidet Beløb afsted, vilde saa tage en Postanvisning og indleverede min Pengeseddel. Nej, den sjøv man tilbage og 13

14 14 forlangte Gull. Gull har jeg ikke, kunde i Banken kun faa Papirsedler. Ja, det kan vi ikke hjælpe. Jamæn de italienske Papirpenge er jo saa gode som Gull hele Verden over, er de da ikke ogsaa gode nok hos Eder selv her i Italien? Jo da, det er de nok, men vi tar kun mod Gull her. Nu, dermed maatte jeg gaa. Saa skulde jeg en Dag kvittere paa samme Posthus for en liden Postanvisning, som jeg saa unnerskrev hjemme og presenterede Postmannen. Nej da, den kunde han ikke tage god. Ja, saa, hva er der da nu i dag igjen ivejen? Jo, Deres Unnerskrift er skrevet med blaat Blæk og vi kan kun tage den god med sort Blæk. Nej, jaasaa da, det var jo slemt, men De skulle vel ikke kunne laane mig en Pen dyppet i sort Blæk, saa skal jeg unnerskrive en Gang til! Jo da, det gjorde han og vi lo begge to. Ja, rejser man her - sydover, maa man stadig være forberedt paa saa den ene så den annen Vanskelighed at ærgre sig over inntil man ogsaa vænner sig til saadant og lærer at ta det med Ro og sige med Fru Wilhelmine Schulze: Aergere Dich nicht, Wilhelmine; Det nytter jo slet ikke, man kommer kun selv ud af Stemning. Jeg vil nu slutte disse spredte oplysninger om Rapallo med en Henstilling til dem, der nu agter sig sydover for en Tid og som vil have et roligt gott, sunt, smukt og billig Ophollssted at forsøge Rapallo og Frk. Scheers Pensjon i Villa Paleari. For mit Vedkommende fant jeg mig der særdeles vel. P.S. Da jeg nu skriver litt igjen om Italien, benytter jeg Anledningen til at gjøre Firenze en Unskyldning for den mindre gode Omtale det har faat i min Bog: Rejsebreve. (Cammermeyer). Har senere flere Gange besøgt det og er blit

15 bedre Kjent med Stedet og dets storartede og smukke Museer som jeg sætter fult saa højt som dem i Roma. Ennvidere er der i Bogen en kolossal Trykfejl, nemlig i Brevene fra Egypten, at det gamle Teben - nu Luxor var 1314 Mile i Omkreds skal selvfølgelig være 13 a 14 norske Mil, hvilket jo forresten heller ikke er saa ganske litt. De, der kjenner Egyptens gamle Historie, vil jo straks greje Trykfejlen, men den tør vel nok bringe andre til at ryste paa Hodet ad Beretningen om en By af et saa uhørt Omfang. Ja selv for disse 13 a 14 Mil faar gamle Fader Herodot staa ansvarlig, da det er i en Beretning fra ham, jeg har set Størrelsen angivet. Han havde jo selv været i Teben i dens Velmagtstid og paa ham skal man jo kunne stole. Størrelsen vil forresten ikke forekomme en at være usansynlig naar man læser min Gjengivelse deraf i min Bog: Rejsebreve. 15

16 16 III Tunis. Marts 1907 Mit første Rejsebrev herfra blev skrevet i Januar og omhandlede Tunis. No. 2 i Februar fortalte om Rapallo paa den italienske Riviera. Nu har vi Begyndelsen af Marts og kan det være paa Tide at komme tilbage til Tunis igjen. Først da noget om Vejret. Det har i Vinter været ligesaa unormalt her som overalt ellers. I stedet for nogenlunde stadig Solskin og Varme har vi havt meget Uvejr. Storme, Regn og kjøligt Vejr, saa man stadig har maattet gaa med Vaarfrakke; om at trække i hvid Dragt er der innu ikke Tale. Selvfølgeligt er det dejlig varmt paa de Dage, vi har Solskin og Stille, men af saadanne har vi havt altfor faa desværre. Alt dette kan vi takke Europa for, som sender os de kolde nordlige Vinde, der har strøget hen over de umaadelige Snemasser der oppe. Her i selve Byen Tunis og Omegn har det nu ikke været verre enn at Mandel og Figentrærne allerede i lang Tid har blomstret pragtfullt, ligesom Appelsin og Mandarin Trærne fremdeles hengær fulde av deres gyldne Frugter innimellem deres grønne Blade, medens de grønne Flader pranger med et Utal af forskjelligfarvede Blomster. Men i det Indre af Tunesien oppe i Bjergene og i særedeleshed i Algeriet har man havt aldeles rædsomt Vejr i ugevis med aldeles uhørt kolossale Masser Sne, Kulde, derpaa svære Regnskyld og Oversvømmelser, saa hele Distrikter har staaet unner Vann i lang Tid. Den forvolte Skade er derfor overmaade stor og Elendigheden blant Araberne bedrøvelig. Det vil tage lang Tid at gjenoprette den og atter opføre nye Broer i stedet for de mange, der af Vannmasserne er bortførte og ødelagte samt udbedre Jernbanerne og Veje. Al Jernbanefart var afbrutt i mer enn 14 Dage og er ennu kun mulig ved midlertidige Foranstaltninger. Post og Telegrammer

17 mellem Tunis og Alger maate føres frem paa Torpedo baade og de Rejsende paa Jenbanerne havde en slem Tid ved saaledes i ugevis at maatte sidde afskaarne paa de forsjellige Smaastasjoner her og der. Med Biskra er Forbindelsen ennu ikke kommet istann og hvorledes man der skaffer det Nødvendige til alle Turisterne, naar den daglige Tilførsel ganske stanser er ikke gott at fortaa. Man vil se, at selv Afrika kan have sin Vinter, som kan være lej nok, men heldigvis intræffer saadant sjelden og varer jo aldrig længe. Nu kan vi jo sikkert regne paa smukt og varmt Vejr udover, - det er allerede begynt. Er man ikke inne i Forhollene her, betragter man det ligefrem som Snyderi, naar man kommer fra det kolde Norden og ikke engang i Afrika finner Sol og Sommer hver Dag. Vil man være aldeles sikker paa at faa det, maa man drage op Nilsen til Luksor og Assuan, hvor der er evig Sol og Sommer. Ja, nu faar det være nok om Vejret, kun dette, at saa mindre behageligt som det har været her i Tunis, har det dog været uenderlig bedre enn i Europa og det er jo altid en Trøst. Saa gaar vi over til de sociale Forholde her samt mine Udflugter til Biskra og Kartago etc. Forinden jeg begynner at fortælle om Biskra, vil jeg nævne, at jeg havde den Ære at bli inbutt til et stort, elegant Bal hos den franske Resident General, saa jeg fik Anledning til at se omtrent alt hvad Tunis ejer af Selskabsverdenen. Det var meget interessant, sjønt det for Europeernes Vedkommende jo ikke synderlig afviger fra, hva man ser overalt. Det var Uniformer og Ordener i Mængde ogsaa en hel Del russiske Officerer fra den i Bizerte liggende Flaade samt mange til dels meget vakre Damer i store Toaletter. I Residentsen er der en hel Del Selskabsværelser og der dansedes jo en Del, men hovedsagelig bestod Ballet i, at Herrerne spaserede omkring med den en Dame efter den annen, konverserende dem og førte 17

18 18 dem inn til den overdaadige Buffet hvor alt mulig var at faa fra Te til Sjampanje, Kager, Smørbrød etc. Dygtige Dansere ser man lidet af her, de kommer paa langt nær ikke op mod Nordboerne og Tyskerne. Paa Ballet var der kun 3 Normænn og 2 Svenske, ingen Dansk. Vi omgikkes den hele Tid meget venskabeligt. En Del Araberere var ogsaa tilstede i Burnus og Turban og Tarbusch, deriblant ogsaa Beyens ældste Søn, Tahar, en vakker ung Mann, paa ca. 20 Aar for hvem jeg blev forestillet af General Valenzi og af hvem jeg fik et venligt Haanntryk. Biskra Den næste Morgen drog jeg afsted til oasen Biskra, der ligger i det sydlige Algerie ved Begyndelsen af Ørkenen Sahara. Jeg benyttede Anledningen til en billig Rejse, hva der ikke har litt at sige, da man behøver 2 Dage frem og ligesaa meget tilbage. Jernbanerne giver nemlig 40 procent Afslag paa Billetterne i Løbet af en 14 Dages Tid i Slutningen af Januar og de første Dage af Februar for at give saa mange som mulig Anledning til at overvære de aarlige Væddeløb i Biskra og dette virker selvfølgelig, saa der er stor Tilstrømning ogsaa af dem, der bryder sig mindre om Væddeløb, men ønsker at besøge den bekjente Oase hvad ogsaa Tilfældet var med mig. Jeg rejsede altsaa afsted den 2den Februar omtrent Kl. 8 om Morgenen efter Ballet og havde dejligt Vejr den hele Dag. I og omkring Tunis var der ingen Sne, men udover Formiddagen for vi stadig mere og mere forbi Sneflader efterhaanden som vi steg højere og højere opover i Bjergene. Udover Eftermiddagen var der Sne overalt og det blev dygtig koldt. Om natten stanser al Jernbanefart og der overnattes i Regelen i Constantine,

19 19 hvortil man rækker om Aftenen mellem 9 og 10. Der er imidertid Anledning til at overnatte paa et lidet Sted, der hedder El Krubs og det gjorde jeg, da jeg derved sparede ½ Time om Aftenen og ligesaa om Morgenen saavel som Billetten mellem disse 2 Steder. Jeg skulde funnet varmt Værelse i EL Krubs for Natten ifølge Teleg. Fra min Vært i Hotel St. Georges, men dette var ikke kommet frem, saa jeg maatte nøje mig med et der var iskoldt saavelsom Sengen. Nu, der var intet at gjøre ved det, til Constantine kunde jeg ikke nu komme. Det var rigtig et ynkeligt, skident Værtshus og saa uappetitteligt, at jeg ikke om Morgenen kunne bekvemme mig til at spise Frokost der, men stolte paa, at jeg skulde kunne faa denne i Spisevognen i Trænet. Dette slog dog ikke til, ti om Natten var der udbrudt en ordenlig Snestorm, som havde stoppet op Toget fra Alger et Par Timers Vej længere nede i Atlas Bjergene og dette havde Spisevognen med. Det kom først 3 Dage senere til Biskra. Vi maatte altsaa rejse fra den og jeg fik ikke Mad før ved Middagstid i Batna. Jeg vil nesten fraraade Rejsende at overnatte i El Krubs, - man maa følge med til Constantine, hvor der er store og gode Hoteller. IV Biskra 2 Nu, saa kjørte vi da videre, mens Stormen hylede og Sneen uafladelig læssede ned helt ud paa Eftermiddagen. Overalt var Lannskabet hvitt intil et Par Timers Tid fra Biskra, hvor vi 2 Innholdet i reisebrev 4, 5 og 6 er også trykket i Norsk Familie-Journal søndag 28de april Der var det også en rekke fotografier, men om TMW har tatt disse er usikkert.

20 ankom Kl. 5 om Eft. og tog inn i Hotel Victoria, der er gott og rimelig billig, saa jeg kan anbefale det. Ogsaa Hotel Sahara skal være gott og ser bra ud, men Grand Hotel Royal er det eneste 1ste Klasse Hotel der. Det er dog selvfølgelig adskillig dyrere. Med Ordet Sahara forbinder man uvilkaarlig Tanken paa at bli saa omtrent levende stegt af Hede og Sol og da heller ikke jeg selv havde tænkt annet enn, at der skulde jeg faa det herligt varmt, blev jeg meget skuffet over den hele Tid at have kjøligt Vejr, at jeg kun paa en Dag nær maatte benytte Vaarfrakke. Ja, en Nat falt der endog en Smule Sne, hvad det dog sagdes at være omtrent uhørt i de siste 30 Aar. Nætterne er forresten altid kolde i Sahara paa Grunn af den klare og skyfri Luft. Det plejer at være varmt i Biskra allerede i Begyndelsen af Febr. men iaar slog det ikke til, dog har jeg hørt senere, at Varmen blev ganske stærk snart efter min Afrejse, men stærk Vinn var der altid. Saa var jeg altsaa i Sahara om enn kun ved dens Begyndelse nordfra; østenfra har jeg tidligere i Egypten set den og travet udover den paa Esel og Dromedar, saa litt kjenner jeg jo til, hvad en Ørken vil sige. Men hvad jeg hidtil havde set af Ørken, var dog ikke ganske det samme, - den uendelige Sannflade uden synlige Grænser saa jeg først her. Hvad jeg tidligere havde set, bestod dels af meget store Sannflader og dels af øde, nøgne Fjelde, - alt forresten lige ufrugtbart. Idetheletaget vokser der i Ørkenen kun her og der en Del fortørkede, tornede Planter, som kun Dromedarer kan æde og uden Skade fordøje. Men for dem er de til stor Nytte ja uunnværlige. Da jeg rejste tilbage igjen fra Biskra, var Sneen smæltet paa store Strækninger af det flade Lann og jeg kunne da bemærke, at det for den aller største Del var udyrket og udyrkbart. Det bestod enten af Svaberg eler var oversaat med 20

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

J.F.Willumsens Notesbøger 1913. Før dateringerne. Her starter den datoinddelte del af notesbogen. 1/1 rejste fra Monte Carlo om Morgenen Kl 5 og

J.F.Willumsens Notesbøger 1913. Før dateringerne. Her starter den datoinddelte del af notesbogen. 1/1 rejste fra Monte Carlo om Morgenen Kl 5 og Før dateringerne [I oversigtskalenderen er de fire første uger i januar streget ud med diagonale linjer; d. 5., 12., 19. og 26. januar, samt d. 2., 9., 16. og 23. februar og d. 2. og 9. marts er streget

Læs mere

Jo mere vi er sammen

Jo mere vi er sammen Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux DEL 3 Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux I dag skulle Qashqai en vise, hvad den duede til. Der havde ikke været megen bjergkørsel indtil nu, så i dag skulle vi besejre Mont Ventoux. Toppen

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Du råbte om hjælp. Hvorfor gjorde du det? Jeg så Katla. Jeg så, hvad Katla gjorde. Tvebak fortæller Jonathan, at Jossi er forræderen.

Du råbte om hjælp. Hvorfor gjorde du det? Jeg så Katla. Jeg så, hvad Katla gjorde. Tvebak fortæller Jonathan, at Jossi er forræderen. Læseteater LÆSETEATER KAPITEL 9 MATTIAS: Tvebak opdager, at Jonathan ligger i et ganske lille rum hos Matthias i Rosendalen Han bliver så lykkelig, at det jubler og ler i hans sjæl. Han vækker ham ikke,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Del 10. DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol.

Del 10. DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol. Del 10 DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol. Oprindelig havde jeg planlagt et længere ophold på Sandsletta, hvilket ville give flere muligheder til at komme rundt på

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere