Transkript

1 :00 = 0) C'

2 K^2 Uda

3

4

5 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

6 '^'

7 FRA PERSIEN. "2^ -1^,

8 Ketten til Oversættelse forbeholdes. Forf.

9 RA lersien AF AGNETE LÆSSØE, f. Jerichau. Kjøbenhavn. ANDR. SCHOUS FORLAG

10 Kjobenha-iTi. I. Cohens Bogtrj'kkeiL

11 Hendes Majestæt Dronning Louise af Danmark i dybeste Underdanighed tilegnet.

12 ^yhka^^^ 'y Of ICV** :^

13 Indhold. Indledning. Rejse gjennem Rusland. Otte Dage paa Volgaen Det kaspiske Hav Baku og Side. Ikltilbederne 1 Første Kapitel. Vi sætte Foden paa persisk Grund. Vor Karavane. En sørgelig Begyndelse. Tolv Dage til Hest. Ankomst til Teheran. 15 Andet Kapitel. Byen Teheran Fortifikation og Omgivelser Evropæernes Ooloni og Sommeropholdssted 32 Tredje Kapitel En Ridetur paa Schimraanvejen. Hvorledes et persisk Hus er indrettet. Persiske Tjenestefolk og Slaver 43 Fjerde Kapitel. Nassereddin Schah Det kejserlige Palads og Harem Kejserlige Forrettigheder Ordensdekorationer Guvernører. 56 Femte Kapitel. Mandlig og kvindelig Klædedragt Den persiske Kvinde Persisk Bad. Bønnen 70 Sjette Kapitel. Tidlige Git'termaal. Akdi og Sigre. Bryllupsfesten. Børnenes Opfostring og Pleje Persiske Navne 88 Syvende Kapitel. En Kjøretur gjennem Emirbazaren En Løve paa aaben Gade. Besøg i et persisk Harem Persiske Danserinder. En exemplarisk Afstraffelse 102

14 Side. Ottende Kapitel Levnedsmidler. Persisk Vin. Bordservice Surt og sødt. Scherbet. Brød Schahens TafiFel 120 Wiende Kapitel. Vand. Vandbærere Isens store Bet3'dning i Persien. Skøjteløbning..Calianen- eller ^' andpiben. Tschibuken Tobak. 136 Tiende Kapitel. Møntvæsen. Industri og Handel Tæpper og Filt. Kjøbmandsstanden Forsøg paa Anlæg af evropæiske Fabrikker. Metaller. Ind- og Udførsel 150 Ellevte Kapitel. Hæren Fodfolk. Hestfolk. Artilleri Militærskole 170 Tolvte Kapitel. Heste og Hestevæddeløb 180 Trettende Kapitel. Keligion. Præster. Dervischer. Begravelsesceremonier Begravelsespladse 198 Fjortende Kapitel. Religiøse Fester Eamazanen. Ofterfest. Moharrem Passionsskuespil. Den 21. Marts, Persernes Nyaarstest..Schahens Tronsal. Salamen 210 Femtende Kapitel. Ildtilbedere eller Gebere..Tøder. Armeniere. Et Bryllup hos Turkoniannerne 233 Sextende Kapitel. Persiske Anekdoter. Slutning. 244

15 ! Indledning. Eejse gjennem Rusland. Otte Dage paa Volgaen. Det kaspiske Hav. Baku og Ildtilbederne. i Slutningen af September 1873 forlode vi den stille jyske Præstegaard, hvor vi havde tilbragt de sidste Uger, inden vi skulde tiltræde den lange Rejse til det fjærne Land, til Persien. Afsked med den brune Med Vemod toge vi Lynghede, med Bøgeskovene og det blaa Hav; thi saa meget vidste vi om Persien, at dets Hovedstad, hvor vi skulde bo, laa midt inde i Landet, omgivet af Bjærge, langt borte fra Havet. Ja, Sø, Hede og Bøgeskov, Slægt og Venner maatte vi lade tilbage, kun gamle Dannebrog fulgte os for at hejses derovre i Persiens klare Luft. Til Berlin ledsagede min Moder mig, samt mine to Søstre, som skulde i Pension i Schweitz. Hvor det var tungt at se dem forsvinde i det store Uhyre, Jærnbanetoget, som Dagen efter skulde føre os til den modsatte Side, ja til en anden Verdensdel Næste Aften vare vi paa Vejen til den første Hovedstation, St. Petersborg. Hvem, der har rejst til denne By, kjender ogsaa Grænsebyen

16 Eydtkuhnen, hvor vi paa Grund af et undervejs indtruffet Uheld maatte opholde os et Døgn ogblandt andre kulinariske russiske Rariteter bleve trakterede med en»engelsk Boeuf«, som man vist ikke faar den noget andet. Sted i Verden. Vi bestilte denne Ret med store Forventninger, og hvad bragte man os? To store Stykker fuldstændig raat Kjød, vel hakket, hvorpaa der var udbredt ligeledes raat hakket Løg, og for at sætte Kronen paa det hele, et raat Æg slaaet ud paa hvert. Naturligvis sendte vi denne løjerlige Ret tilbage med Protest og maatte finde os i, at Folkene i Hotellet ikke ansaa os for ægte Engelskmænd, fordi vi forlangte godt stegt Boeuf. Vi vare glade ved næste Alorgen at forlade dette i enhver Henseende daarlige Hotel. Fire og tyve Timer efter vare vi i St. Petersborg, hvor vi stode fortabte i Ventesalen, omgivne af en halv Snes Kuske, som alle reves om vor Bagage og talte til os i Munden paa hverandre et sørgeligt Kaudervælsk, som vi naturligvis ikke forstode. Vi kunde kun slutte os til, at hver især lovpriste sit Hotel som det bedste i Verden. Til sidst overgave vi os paa Naade og Unaade til den Stærkeste af Banden, en prægtig, 3 Alen høj Karl, som triumferende indstallerede os i sin Omnibus. Skæbnen var os gunstig; thi»hotel de France«var et af de bedste og største i St. Petersborg, liggende paa Newsky Prospect, med Udsigt over Nevaen, hvis blaa Bølger heldigvis endnu ikke dækkedes af Isen, hvilket man i Berlin havde forudsagt os vilde være Tilfældet.

17 Det havde i saa Fald set galt ud med vor Rejse, thi en Tur paa otte Dage opad Volgaen laa for os, og havde den været tilfrosset, vilde vor Rejse have været til Ende, thi anden Forbindelse er der ikke med Byen Astrakan ved det kaspiske Hav. Jærnbanen gaar kun til Tsaritsin, som ligger 3 Dages Jærnbanekjørsel fra Havet. Indtil Tsaritsin kan man altsaa rejse med Jærnbanen, men vi foretrak at tage Floddamperen allerede i Nischni Novgorod ; det forlænger Rejsen nogle Dage, men er baade bekvemmere og interessantere. Vi maatte uheldigvis blive nogen Tid i St. Petersborg, efter hvad man meddelte os otte Dage, thi en Kasse med danske Bøger, som vi førte med, kunde ikke undgaa den russiske Censur, skjøndt de ikke skulde forblive i Landet. Men de otte Dage gik og to til, saa vi til sidst bleve bange for at Volgaen for Alvor skulde iføre sig sin Vinterdragt. Vi besluttede derfor, da vi ikke kunde faa vor Kasse med, at lade den blive sendt efter os og selv rejse videre. Havde vi den Gang vidst, at vi skulde komme til at vente paa den i to Aar, at den forvildede sig i det Indre af Rusland inden vi saae den igjen, da havde vi vistnok snarere ventet paa den, thi i Persien kan man hverken for Guld eller gode Ord faa en dansk Bog at kjøbe. Vi toge med Iltoget til Moskva, hvor vi ankom i et saa øsende Regnvejr, at der i de 12 Timer, vi maatte vente paa Forbindelsestoget til Nischni Novgorod, ikke var Tale om at komme til at se nogen af Byens Mærkværdigheder. Kun i Frastand beundrede

18 vi de mangfoldige Taarne paa Kreml. Den kjedelige Banegaard frembød naturligvis intet mærkeligt. IMed stort Besvær gjorde vi Opvarterne forstaaeligt, at vi vilde spise til Middag, og da vi ikke forstode deres»menu«, hverken den mundtlige eller den skriftlige, toge vi det første det bedste, hvilket naturligvis var den evindelige Hvidkaalssuppe og hakkede enorme Coteletter med saltede Agurker, som de have den Prætension at kalde Salat. Endelig brusede da Toget frem, og med Glæde forlode vi vort Fængsel for at ombytte det med et andet og snævrere om man saa vil, men hvor man dog mærkede, at det gik fremad. Faa Steder i Europa træffer man forresten saa bekvemt og elegant indrettede første Klasses Waggoner som i Rusland. Waggonen er ikke afdelt i Coupéer, men danner en fuldstændig lille Salon med Stole, Borde, Lænestole, Chaiselongs, Speile etc, alt udstyret paa det eleganteste, og midt i Salonen en lille Kakkelovn, der udbreder en saa liflig Varme, at man ikke aner den sibiriske Kulde, som hersker uden for om Vinteren. Skjønt vi endnu kun vare i Begyndelsen af Oktober, var Kakkelovnsvarmen slet ikke overflødig, vi havde det Held kun at være faa Passagerer i den store Waggon, saa Natten forløb meget behagelig, og ved Ankomsten til Nischni Novgorod næste Morgen var Regnen hørt op, saa vi toge strax en Vogn for at benytte de Par Timer, der var tilbage inden Volgadampskibets Afgang, til at bese Byens eneste men ogsaa verdensberømte Mærk-

19 værdighed, det aarlige orientalske ]\Iarked. Op og ned gjennem stejle, snævre, ynkelig brolagte Gader trak den ulykkelige Hest os. Den saae nok ud til hele sit Liv ikke at have gjort andet, saa mager og ussel var den. Husene vare ogsaa i dette det ægte russiske og tillige jødiske Kvarteer af Byen smaa, ofte af Træ og malede med afstikkende Farver. Gaderne vrimlede af Folk i alle mulige Dragter og Nationaliteter. Markedet selv lignede ganske et Kjøbstadmarked hos os, men i mere storartet Stil ; de persiske Boder vare naturligvis de interessanteste, opfyldte med Tæpper, Filt og kostbare Schawler, ja ogsaa Juvelboderne vare ikke sjældne; her saa man fortrinsvis Jøderne flokke sig og med deres pengegridske Fingre undersøge de ægte, men som oftest uslebne Stene, som Persere og Armeniere bringe fra deres Hjemstavn og enten sælge for rede Penge eller tuske i moderne glimrende europæiske Smykker, hvis Stene ofte ere af tvivlsomt Værd, men som de fornemme Haremsdamer kjøbe til høje Priser og med Stolthed smykke sig med. Her saae jeg altsaa for første Gang Perserne med deres lange spidse Lammeskindshuer, brogetfarvede Kaftaner og Snabelsko. Dog herom udførligere senere, foreløbig ere vi kun paa Vejen ned til Dampskibet, som skal være vor Bolig i otte Dage ned ad Volga til Astrakan. Disse Floddampere ere beundringsværdige Fartøjer. De ere byggede i Amerika efter Mississipidampernes Model, saa i dette Tilfælde have Russerne, som ellers holde paa, at alt skal være deres eget Lands Frem-

20 bringelser, erkjendt Amerikas Overlegenhed. Disse Skibe kunne rumme flere tusinde Passagerer og ere det eneste Transportmiddel for den uhyre Trafik med alle de ved Yolgaen liggende Byer. Skibene ere, hvad første Klasse angaar, udstyrede med den største Luxus. En 15 Alen lang og 10 Alen bred Salon med Billeder, elegante jmøbler og Fortepiano, tjener til Opholdssted om Dagen, desuden har hver Passager en, ligeledes paa det bekvemmeste indrettet Privatkahyt. Beværtningen er ogsaa fortræffelig i enhver Henseende, og der er jo den Behagelighed ikke ved Søsyge at være forhindret fra at have Fornøjelse deraf, thi Bevægelsen i et saadant Floddampskib er ikke stærkere end paa Jærnbanen, og man generes ikke i mindste jmaade deraf. Den saa at sige eneste Ubehagelighed er, at Sejladsen tager lang Tid, thi ved hver lille By lægger Skibet til for at lade og losse eller indtage nyt Brændsel, Træ, som bringes til Skibet udelukkende af Kvinder. Højst interessante se de ud, med et rødt Silketørklæde om Hovedet, vide, ofte ikke synderlig hvide, Trøjer, opkiltede Skjorter og bare Ben. De udvise en forbavsende Raskhed og Færdighed i dette for Kvinder lidet passende Arbejde. Træet er opstablet paa store Børe, som hver bæres af 2 Personer. Volgaen er jo Ruslands største Flod, men anden Merite har den egentlig heller ikke. Har man rejst én Dag paa den, har man set lige saa meget paa den, som man faar at se i otte. Kysterne ere lave, flade, bedækkede med gult Sand ; hist og her oplives det lidt ved nogle

21 høje Skrænter, hvor da som oftest en By med smukke Haver er opstaaet. Vi kom til Astrakan Kl. 5 om Eftermiddagen, men paa den Aarstid var det allerede mørkt, saa paa Henrejsen saae vi intet af denne By, thi heldigvis kom vi i rette Tid til Skibet, som skulde føre os til Persiens Kyster, i modsat Tilfælde vilde vi have været nødte til at forblive et Par Dage i Astrakan, da Skibene kun afgaa to Gange om Ugen. Volgaens Delta er meget bredt og har flere Arme, men Vandet er saa grundt, at kun Pramme og ganske smaa Bugserdampere kunne befare det. En stor Pram med en bekvem Kahyt, er derfor bygget alene i det Øjemed at føre Passagerer og Gods ud til det store Dampskib, og det gaar saa langsomt, at det tager 12 Timer at naa derud. Vi fulgte de andre Passagerers Exempel og indskibede os i denne Pram, hvor vi fik en ægte russisk Middag, meget god forresten, bestaaende af Krebs, et stort Fad topfuldt til hver, derefter Gaasesteg med de uundgaaelige salte Agurker, som Slutning stegte Pølser med Kaal til, en Middag som man ser var egnet til at væbne Deltagerne mod Søsygens Rædsler. Ved Siden af mig sad en ældre Herre, der interesserede mig meget paa Grund af sit mærkelige Ansigt, som lignede en vspaniers med sorte, dybtliggende, stikkende Øjne, Ørnenæse, olivenagtig Teint og livlig i al sin Gestus og Tale. Pludselig tiltalte han mig (der sandsynligvis vakte alles Interesse som eneste Dame ved Bordet og saa ganske ung paa denne lange Rejse) paa Italiensk og fore-

22 stillede sig som første Dragoman ved det franske Gesandtskab i Teheran, hvor han allerede havde tilbragt tyve Aar og sandsynligvis der erhvervet sit interessante Udseende. Han havde været paa Orlov i Frankrig, hvor han havde efterladt sin Familie og rejste nu atter tilbage til sit andet Fædreland, som han selv kaldte det, ledsagende den nyansatte franske Minister. Den stakkels jmand gjensaa aldrig Frankrig og sin Familie. Tre Aar efter, netop otte Dage før han skulde tiltræde sin Hjemrejse for ikke mere at vende tilbage, døde han af Hjærnebetæ>ndelse og Klimatfeber. Efter Bordet forestillede han os for Ministeren, Alonsieur M., en ældre ugift Herre, i højeste Grad elskværdig og forekommende som alle Franskmænd. Han indbød os, saa snart han hørte, at vi ogsaa vare paa Vejen til Teheran, til at slutte os til hans Karavane fra Rescht til Teheran, og senere vil det ses, hvor stor Xytte og Behagelighed dette var for os, især da vi vare ukjendte med Landets Sprog- og Skikke. Den næste Morgen skiftede vi altsaa Skib paany, heldigvis for sidste Gang. Her saa vi strax, at vi nærmede os Orienten med stærke Skridt. Dækket var fuldt af Persere med grønne og hvide Turbaner eller høje, sorte Lammeskindshuer; nogle holdt Bøn, andre sade paa Hug om et paa Jorden udbredt broget Tørklæde, hvor uden Tvivl persiske Lækkerbidskener laa opdækkede; jeg gik ikke saa nær derhen for ikke at forstyrre de stakkels Folks ]Madro, men hvad jeg saae af kold Ris, kogte Kyllinger, som

23 flængedes itu med Fingrene, og plumret Tykmælk i en Skaal, tog sig ikke meget indbydende ud for mine uindviede Øjne. Her saae jeg for første Gang et Par persiske Kvinder, et helt Særsyn paa Dampskibene, thi de faa yderst sjælden Lov til at rejse uden for Grænserne af deres eget Land. Des værre var Vejret saa storm- og regnfuldt, at vi snart maatte lukke os inde i vort foreløbige Fængsel, Kahytten, der paa ingen Maade var saa bekvem som Floddamperens. Natten forløb, som den i Almindelighed gjør for dem, der maa ofre til Neptun ; næste Morgen var Søen roligere, og med stor Møje og Selvovervindelse blev Strækningen fra Foden af Kahytstrappen tilbagelagt af mig, men saa kom ogsaa Belønningen i det dejlige Landskab, som laa udbredt for mine Blikke. I Baggrunden saas Dagestans mørke blaa Bjærge, hvis Tinder allerede vare dækkede med nyfalden Sne, og langs Søen skovbevoxede høje Skrænter, hist og her afløste af en Bugt eller Vig, hvor da altid en god Havn førte ind til Byer, der saae livlige og smukke ud med deres hvid- og rødmalede Huse og smaa Enspændervogne, som fore frem og tilbage paa Kaien. Paa det kaspiske Hav er der den samme Ubehagelighed som paa Volga, at Skibet lægger til ved alle Smaastationer for at losse og lade, saa at Rejsen bliver dobbelt saa lang som, hvis det gik direkte. Paa Dækket var alt i travleste Virksomhed, Telte, Gulv- og Sengetæpper, Puder og Klædningsstykker vare udbredte hvor som helst, der var Plads, for at Solen

24 lo skulde gjøre godt igjen, hvad Regnen havde forbrudt om Natten. Vilde man gjøre sig den Ulejlighed, kunde man her have faaet et Indblik i alle et persisk Toilettes Hemmeligheder, det vil da sige et mandligt, thi de to stakkels persiske Kvinder, som ikke havde villet eller maaske ikke havde kunnet spendere en Kahytsbillet, sade der i deres drivvaade Overdragt, som de efter deres religiose Vedtægter hverken maatte udhænge til Tørring eller skifte, saa længe vanhellige Øjne kunde beskue dem. De maatte altsaa lade Solen tørre dem, som den bedst kunde, men forsøgte at give sig lidt indvendig Varme ved at drikke koghed Te af smaabitte Kopper. Man maa nu imidlertid ikke tro, at denne Te blev bragt dem af en russisk Opvarter det havde han aldrig nedladt sig til; de havde selv lavet den, thi som alle Persere paa Rejse førte de deres Husgeraad med sig. Dagen gik ret hurtig for os paa denne Maade, dels ved at iagttage de saa forskjelligartede Passagerer, dels ved Samtaler med vore n\^e Bekjendte, under Nydelsen af den udmærkede russiske Te, som serveres i Glas i Sølvstativer. Den drikkes uden Fløde, men med meget Sukker og en tynd Citronskive i, hvilket gjør den til en især paa Søen meget oplivende og forfriskende Drik. Skibsklokken ringede nu til Middag, og de fleste fulgte dens indbydende Lyd, thi Søluften giver Appetit, naar den ikke rent betager den ved Søsyge. Der var en broget Blanding Folk af mange Nationer omkring dette Bord; de

25 II interessanteste vare dog" 2 unge kaukasiske Adelsmænd, som sade lige over for mig, klædte i Nationaldragt, violet vsilke og høj, sort Lammeskindshue. Det var morsomt at se deres Generthed, i det de aabenbart først nylig havde lært at haandtere Kniv og Gaffel; dette faldt dem derfor meget vanskeligt, og de havde vist ikke megen Fornøjelse af, hvad de spiste, men vilde dog ikke give tabt. Efter Bordet blev der spillet Hazard og Whist, men jeg trak mig tilbage til vor lille 3 Alen lange Kahyt, thi Vejret blev atter uroligt. Næste Alorgen lagde Dampskibet til ved Byen Baku, hvor der var et Ophold af 24 Timer, som vi vilde benytte til at besøge de derværende berømte Petroleumskilder. Baku er en mærkelig Blanding af russiske og persiske Elementer, snart ser man tilhyllede Kvinder liste forbi, snart en elegant Modedame, som stiger ud af en Cabriolet, og saa en lang Karavane af Kameler; Omegnen er uhyggelig ved sin Nøgenhed; der er saa godt som ikke et Træ, og kun een eneste Have i Baku og Omegn. Denne Have er kunstig drevet og vandet, og om Aftenen samles Byens Elite her, hvor alt er oplyst med kulørte Lygter, og de unge svinge sig i Dans i en lille Pavillon. Dagen benyttede vi til at se Petroleumskilderne, som ligge omtrent en Mil udenfor Byen. Vi kjørte derud paa en Vej saa slet, at Vognen hvert Øjeblik truede med at vælte, men vi slap dog i god Behold derhen og fortrøde det ikke, thi det er et af de interessanteste Steder i Verden. Jorden er ofte

26 12 saa gjennemtrængt af Stenolien, at det strax tænder, naar man blot stikker Hul i den med en Spade og sætter en brændende Svovlstik til, hvorfor stor Forsigtighed med Ild er nødvendig. Uhyre Bygninger, indhegnede af et højt Jærngitter, dække et stort Areal, og man ser Processen af alle de forskjellige Udviklingstrin, lige fra det Sted, hvor Olien kommer op af Jorden, indtil den i høje, tilproppede Beholdere af Blik staar færdig til Forsendelse. Træ er, som oven for sagt, saa sparsomt i denne Egn, at Olien ikke her som i Amerika forsendes i Trætønder. Som Kuriosum maa jeg endnu tilføje at det Produkt, der ved Rensningen bliver tilovers en klæbrig, tjæreagtig, mørk Masse benyttes som Brændsel paa alle de Dampskibe, der fare paa det kaspiske Hav, og hvis Maskiner naturligvis ere konstruerede med særligt Hensyn hertil. Lad os imidlertid komme tilpage til Etablissementet, hvor vi i det inderste Værelse af en lang Bygning traf en gammel Eneboer, en Ildtilbeder^ som her ved Kilden af den evige Ild havde fundet et godt Sted til at rejse et Alter rped en altid brændende Lampe. Han forrettede sin Bøn og Gudstjeneste for os og forærede os til Slutning nogle smaa lyserøde Kr3'staller : jeg veed ikke, om det hørte med til Ceremonien. Vi maatte dog- snart igjen forlade disse interessante Omgivelser for ikke at komme for sent hjem ad den halsbrækkende Vej. Nymaanen, som vi her for første Gang saa svømme vandret som en Baad paa Himlen, lyste stærkt og- klart, som den altid gjør paa disse

27 13 Breddegrader, den havde vi sandsynligvis at takke for, at vi ikke kom ned til Skibet med et Par Arme eller Ben mindre, thi havde Vejen været mørk, havde et Par Vækninger været uundgaaelige. Vi tilbragte en dejlig rolig Nat paa Skibet, som først skulde gaa videre næste Morgen, og det var en stor Vederkvægelse efter flere, i det mindste for mig, søvnløse Nætter, hvor vi havde haft uroligt Vejr. Baku er den sidste Station, hvor Dampskibet lægger til, før man kommer til Persiens Kyst, endnu 36 Timer, og vi vilde være i det forjættede Land! Vejret vedblev at være lunefuldt indtil den sidste Dag, da Himlen atter var klar og Havet forholdsvis stille, et stort Held for os, da der, hvor vi skulde lande, gaa lige saa stærke Brændinger som ved Jyllands Vestkyst. Der er derfor heller ingen Havn; man maa lande i de Indfødtes smaa Baade, som, naar Vejret er slet, ikke engang kunne naa ud til Dampskibet. I saa Fald maa man tage videre op ad Kysten til Byen Astrabad, hvor der er en god Havn, men derfra er Vejen gjennem det Indre baade besværligere og længere end fra Enzeli, den By, hvor vi skulde gaa fra Borde. De Indfødtes smaa, skrøbelige Baade med deres halvnøgne Besætning omsværmede Skibet og raabte og skreg i den Grad i Munden paa hverandre, at det ikke engang var de persiske Passagerer muligt at komme til Orde eller udvælge den Baad, de selv maatte ønske. Gods og Mennesker, Armeniere, Jøder, Persere og Evropæere stuvedes sammen mellem hinanden i de ynkelige

28 ; 14 Fartøjer, som truede med at synke under Byrden. Havet var jo endnu oprørt efter de mange Dages Storm, saa Baadene gyngede op og ned, og op til Skibet lød Skrig fra de orientalske Rejsende her havde en faaet sin lange Kaftan drivvaad, hist havde en anden i Vandet tabt sin dyrebare Skat, sin Hovedbedækning, som Perseren efter sin Religions Vedtægter aldrig skiller sig ved undtagen om Natten; han stod nu beskæmmet for hele Verden med sit glatragede Hoved udsat for jmængdens Blikke, ja, der var næppe nogen, som den Dag naaede Kysten uden Havari, og allerede her saa vi, af hvilken Betydning det var for os at følges med den franske ^Minister og tage Del i de for ham indrettede Bekvemmeligheder. Schahens egen Chaluppe var nemlig sendt ud for at afhente Gesandten; vi toge alle Plads under Baldakinen, de tolv velindøvede Roerkarle satte paa een Gang A årerne i Vandet, og rask gik det nu ind mod Kysten forud for vore ulykkelige Medpassagerer, som endnu en rum Tid maatte være en Bold for Fiskernes Lune og Brændingernes Voldsomhed.

29 i ; Første Kapitel. Vi sætte Foden paa persisk Grund. Vor Karavane..En sørgelig Begyndelse. Tolv Dage til Hest. Ankomst til Teheran. I det vi satte Foden paa persisk Grund, blev en Kanonsalve affyret til Ære for Ministeren, og gjennem en dobbelt Række Soldater, som næsten ikke kunde holde Vejen fri for nysgjerrig-e, bleve vi førte op. et af Schahens Jagtslotte, hvor en persisk General modtog os. En saadan Mehmundaar, d. e. den, som har Gjæster, bliver ved hver evropæisk Ministers Ankomst sendt ham i Møde fra Hovedstaden til Grænsen for paa denne Strækning at sørge for alle den høje Gjæsts Bekvemmeligheder, der ellers ikke ere lette at erholde i et saa barbarisk Land, især naar man ikke kj ender Sproget. En splendid Frokost var anrettet ovenpaa i en rummelig Sal, hvis store Vinduer mod Nord alle vare aabne og, samtidig med at bringe Kølighed i Værelset, tillod en vid Udsigt over Havet, vi nys havde forladt. Til vor store Overraskelse, vi havde ventet at skulle komme til at sidde paa Gulvet var der Stole til alle, ja Bordet var dækket med Dug, Knive og Gafler dog vare alle Retterne persiske. Her saae jeg

30 i6 for første Gang Pillau, Ris med Kjød tillavet paa en halv Snes forskjellige Maader og" alle serverede paa een Gang. Ogsaa det persiske Brød var for os en ganske ny, men ikke behagelig Overraskelse. Man kan nærmest sammenligne det med tykke to Alen lange og tre Kvarter brede Pandekager, men des værre langt fra af saa behagelig en Smag. Af Drikke var der forskjellige Slags Scherbets og Isvand, thi skjønt i Oktober Maaned var det trykkende varmt. Efter Maaltidet stege vi i en anden Baad, som skulde føre os over en Lagune op ad en Flod til det Sted, hvor man første Gang samler sig til Karavanerejsen, Baaden var atter en af Schahens, et Slags Gondol men meget fladbundet, thi Vandet er saa fuldt af Sandbanker, at Baaden ofte staar paa Grund, saa at imatroserne, ti i Tallet, alle maa ud i Vandet og faa den flot, hvilket sker med lystige Tilraab og Vittigheder, som vi des værre ikke forstaa. Endelig glider den atter, Folkene springe ind igjen, og livlig skyder Baaden gjennem det blanke Vand, medens vi delikatere os med enorme Vandmeloner, større end de største Græskar hos os og overordentlig læskende; vi spise dog kun lidt deraf og uddele Resten til Folkene, som med Begj ærlighed slukke deres Tørst. Snart ere vi naaede til det sidste Stykke Vej, hvor Lagunen trækker sig sammen til en Kanal kun en Snes Alen bred og ikke meget dyb. Her er mageløs dejligt, saa yppigt som man kun ser det i Troperne, Bredderne bedækkede med den frodigste Urskov, Slyngplanter fra

31 17 Træ til Træ, Siv og henrivende Blomster i Vandkanten, men under alt dette lurer Feberen, Orientens Svøbe, den lumske Fjende, som kræver Hundreder og atter Hundreder at Ofre i disse Egne. En saadan Sump, som den vi her kom igjennem kan ret betragtes som en Feberfabrik, og vi kunde ikke fryde os ved disse skjønne Lianer, disse af Frugter bugnende Grene og pragtfulde Blomster, uden samtidig at nære en hemmelig Frygt for at medbringe til de fjærnere sunde Egne, kvorhen vi agtede os, en Spire af den Gift, som skjulte sig under det skjønne Dække. Ikke faa Evropæere have, endogsaa paa Tilbagevejen til Evropa, ved at passere denne Egn, faaet Spiren til Klimatfeberen, som da har udviklet sig og ofte ødelagt deres Sundhed efter Hjemkomsten til Fædrelandet. Efter at være komne ind i Kanalen lægge Matroserne Baaden til Land, springe derpaa ud og fremtage et langt svært Tov; vi se paa dem i stor Spænding, næsten urolige, indtil den persiske General ved sin Tolk forklarer, at Baaden her skal trækkes op ad Floden, da dette gaar hurtigere og er langt bekvemmere for de rejsende. Ved Landingsstedet, Piribazar, er alt Uro og Forvirring, næsten I GO Muldyr ere bragte derhen af deres Ejere, men vi have kun Brug for omtrent Halvdelen, saa det gj ælder om at prøve alt og vælge det bedste, skjønt det ikke er os personlig, som have med det at gjøre vi sidde i Ro og Mag, drikke Te af smaa Glas og se ned paa alt dette Virvar, takkende vor Lykkestjærne som har ført 2

32 os sammen med den franske Minister. Skjønt der var saa mange Tjenere, Generalens Folk og ham selv til at have Overopsyn med Muldyrenes Ladning, Hestenes Opsadling osv., varede det dog længe, inden Karavanen var i Orden, men ved Solnedgang var dog alt færdigt til Opbrud. I Spidsen for Karavanen red Ministeren, Generalen, min Mand og jeg, alle paa Heste, som Generalen havde Ijragt med fra Teheran, dernæst Ministerens evropæiske Tjener, fire persiske ditto, samt Kokken, en aldeles uundværlig JMand paa en saadan Rejse, og endelig Muldyrene, belæssede med Proviant og Bagage. Det forreste i Flokken var et prægtigt Dyr, højere end de andre og behængt med Hundreder af gule og røde Uldduske og en Mængde Klokker. Det var nemlig Anfører, og hvor det gik, fulgte de andre lydig efter. Til hver 4 Muldyr hører en Tscharvardar (Muldyrdriver), som med en tyk jærnpigget Stok jager Efternølerne frem; det er temmelig grusomt, men herfor have Perserne ikke Spor af Følelse, det vil vist vare længe Inden der hos dem oprettes en Forening for Dyrenes Beskyttelse. Vejen fra Piribazar til Rescht var for øvrigt god, og da der kun er 2 ]\lil, naaede vi denne By tre Timer efter; dog var Mørket faldet paa strax efter Solnedgang, som det altid gjør i disse Lande, Tusmørket er her ukjendt, men heldigvis var der fra den russiske Legation i Rescht, hvor vi skulde overnatte, sendt os Tjenere i Møde med store mandshøje Lanterner hver baarne af to Mand, og omgivne

33 ; IQ af disse ejendommelig-e Fakkelbærere holdt vi vort Indtog i Byen. Vel var det, vi havde Lygterne med, thi som alle orientalske Byer var der bælgmørkt i Gaderne, og disse ere saa slet vedligeholdte, at de ere fulde af Huller; i Mørke vilde man selv, eller i det mindste Ens Heste, være næsten sikre paa at brække Halsen eller Benene. I Rescht opholdt vi os i fire Dage og nøde i fuldt Maal det russiske Gesandtskabs Gjæstfrihed, medens alle P'orberedelser bleve trufne til den lange Rejse, som først nu ret skulde begynde. Senge, Sengklæder, Gulvtæpper, Bord, Stole, Bordservice og Proviant alt maa føres med, thi paa de Stationer, hvor man overnatter, finder man kun et Hus J'K aravan seraiet«, som paa de større og mere befarne Router er bygget af brændte Sten, men ofte paa de mindre Router, som f. Ex. Rescht-Teheran, kun ere af Ler og i intet Tilfælde kan man vente Ruder i Vinduerne, det er store Ting, hvis der er Døre og Vinduer desuden er der ofte Revner i de sletopførte Mure, og Kaminerne ere kun lidet egnede til at udbrede Varme, ja jeg har endog- truffet Steder, hvor Kaminen kun var der for et Syns Skyld der fandtes ingen Skorsten. Paa Routen mellem Rescht og Teheran, hvor de regulære Murstenskaravanseraier ikke findes, hænder det endog til sine Tider, at en Del af Lermurene ere ligesom smeltede og faldne om i de stærke Regnskyl For- og Efteraar, saa man altid maa være belavet paa et saadant Tilfælde, og have et Par extra A'Iuldyr med Telte i Reserve. Om Vinteren ere

34 20 disse Rejser derfor saa at sige umulige, skjont denne kolde Aarstid ellers vilde være at foretrække, da der i den ingen Fare er for at faa Feber. Naar en større Karavane begiver sig paa Vej, især naar en Minister eller anden højere Embedsmand rejser, sendes Kokken og et Par Tjenere i Forvejen, den første for at opkjøbe i den altid nær ved Stationen beliggende Landsby, hvad han kan opdrive af Høns, Æg og Brød, og lave Middagen færdig i rette Tid, Tjenerne for at feje Værelserne, som altid ere fulde af de sidst indkvarterede rejsendes Efterladenskaber i Form af Aske, Halm, Madlevninger etc. etc, og navnlig hvis de sidste ærede Gjæster have været Persere, frembyde Hotellets Værelser intet lysteligt Skue. Tjenerne indrette alt saa hyggeligt som muligt, brede Maatter og Tæpper paa Lergulvene, tænde en lille Ild i Kaminen, stille nogle Feltstole op, Rejsebordet (af Jærn til at slaa sammen) sættes op og dækkes, saa at man virkelig faar et hyggeligt Indtryk, naar man om Aftenen, efter en lang Dag, ankommer til Bestemmelsesstedet. Den 26de Oktober skulde vor første Dagsrejse begynde, men des værre vare vi ikke færdige paa samme Tid, som Ministeren og hans Følge, thi en uforudset Vanskelighed frembød sig. Vi havde hidtil haabet, at den forsinkede Bagage skulde dukke op igjen, og jeg saaledes komme i Besiddelse af min Damesaddel, som var medbragt udtrykkelig af Hensyn til denne lange Rejse paa Hesteryg, men den kom ikke, og da vi til sidst maatte

35 21 tage bort uden den, gjaldt det at finde en anden Rejsemaade, da selv en brugt Damesaddel ikke var at faa til Kjøbs i dette Land, hvor alle Kvinder, selv paa lange Rejser, ride paa samme Sadler og å califourchon som Mændene, og de fornemme Damer, især naar de rejse med Børn, benytte hvad man i Indien kalder en Palankin, en Art stor Bærestol, paa Persisk»Tachtravaan«, som bliver baaret af to Muldyr, et foran og et bagved. Det er en meget bekvem Rejsemaade, da Bærestolen er saa stor og udstyret med Madrasser, saa at man, om man vil, kan ligge helt udstrakt deri, men dels fordrer den fire Muldyr (2 til at skifte med midtvejs) og extra Fører, dels maatte vi have ladet den tømre, hvilket havde taget mindst 1 4 Dage, og saa længe turde vi paa ingen Maade opholde os i disse usunde Egne. Efter mange mislykkede Forsøg fandt vi, at den bedste Maade var, at lægge en blød Madi'as ovenpaa Sadlen og sidde sidelængs paa den. Vi kom saaledes afsted, skjønt en halv Time senere end de andre. Saa længe Hesten gik i Skridt, var det nok muhgt at holde Ligevægt paa den improviserede Saddel; men pludselig satte Dyret afsted i Galop, og jeg Ulykkelige indsaa snart, at det var umuligt at holde mig i Sadlen paa den uvante Alaade, især da Galoppen efterhaanden gik over til Løbskhed, saa at de, der vare bagved, ikke engang kunde indhente mig. Jeg havde heldigvis Aandsnærværelse nok til at lade mig glide ned, uden at vente, til jeg blev kastet af, og et Øjeblik efter

36 22 laa jeg i det tykke bløde Støv paa Landevejen, uden at være kommen til mindste Skade, og Hesten stod øjeblikkelig stille, maaske af Forbavselse over saa pludselig at være bleven befriet for sin Byrde. De andre indtraf kort efter, glade over, at alt var gaaet saa godt. For Sikkerheds Skyld, ombyttede jeg dog min Hest mod en mindre fyrig, og red paa den simpelt hen»å califourchon«. Resten af Vejen gik uden andre Uheld, og vi havde rig Lejlighed til at beundre den mageløse Planterigdom, som omgav os paa alle Sider, thi Vejen slyngede sig atter her gjennem en tæt Skov, hvori alle mulige Træer forekom : Plataner, Bøg, ægte Kastanie, Tjørne osv. Vinranker slyngede sig op ad de høje Træer, og viste os derfra deres lokkende Frugter, som vi des værre ikke kunde nyde godt af, skjønt den brændende Sol fremkaldte den største Lyst til noget læskende, især da vi havde været flere Timer undervejs. Vi vidste ikke, hvor mange Mil vi havde redet, og det var unyttigt at spørge Føreren derom, thi paa vore Tegn fik vi altid det samme Svar»Jek Farsach«endnu en Mil. Endelig se vi, at det maa være Alvor med, at vi snart ere ved Stationen, thi vor Fører Abdollah sporer sit lille Æsel hen foran os og rider halvhundrede Skridt hen ad Vejen til en stor Port. Det er Karavanseraiet. Indenfor i Gaarden sidde alle Tjenerne paa Hug, passiare og ryge deres Vandpibe, men i det vi nærme os, opstaar en ærbødig Tavshed, alle rejse sig op og bukke, medens vi ride forbi, thi i Persien maa ingen Tjener eller Tjenestepige

37 23 blive siddende, naar en Overordnet kommer forbi. Kun Kokken vendte Ryggen til og lod, som han ikke saae os, eller saae os maaske virkelig ikke, thi travlt havde han ved sit improviserede Ildsted af tre Kampesten stillede paa Kant imod hverandre, imellem hvilke det friske Træ spruttede, og nødig vilde brænde i Flamme. I Husets eneste ordentlige Stue, saae det ganske hyggeligt ud; vel vare Væggene ikke hvidtede, og Gulvet ikke frit for Huller, men disse vare stoppede med Halm og dækkede af de smukke bløde persiske Tæpper. Bordet er dækket, ja endogsaa en Divan er bragt til Veje ved Hjælp af Kofferter og Rejsetæpper, man havde kun ventet paa os, og nu bragte Tjeneren den dampende Suppe, rigtignok i Kasserollen, thi en saadan Luxus som Terrin kjendtes ikke, da hele Servicet, Tallerkener etc. var af Blik. Efter Suppen fik vi stegte Høns og Ris tillavede med Rosiner og Løg, en Ret som man skal have Tid til at vænne sig til for at holde af, men efter de mange Timers Faste smagte alt, især da Ministerens medbragte St. Julien krydrede Maaltidet. Vi begave os naturligvis tidlig til Ro, og da vi først havde naaet vort usle Værelse gjennem flere bælgmørke Gange og opad stejle Vindeltrapper, smagte Hvilen dejlig; vi bleve heldigvis ikke her saaledes som senere forulempede af Utøj. Ministeren og hans Secretidr, havde allerede i Baku sørget for Indkjøb af Jærnsenge med alt Tilbehør, men da vi i den By endnu ikke kjendte vore Rejsefæller og ikke vidste,

38 24 hvad en Rejse i Persien udkrævede af Forberedelser, vare vi henviste til et Par middelmaadige Madrasser og- Tæpper der var alt, hvad vi havde kunnet opdrive i Rescht, men de gjorde god Tjeneste, og da vi i alle andre Henseender havde det bekvemt, mærkede vi intet Savn her. Næste Morgen vare vi i Sadlen, inden Solen stod op, da en Marche af syv Mil forestod, og vi helst ikke maatte ankomme for sent til Bestemmelsesstedet; thi om Natten ere Vejene ikke sikre, hverken for vilde Dyr eller Røvere. Denne og den næste Dags Marche var det smukkeste af hele Rejsen. Foran os havde vi Elburz-Bjærgene, som vi skulde over for at naa ud paa Teheranhøjsletten; de vare bedækkede med Granskove, højere oppe blev der efterhaanden aldeles bart og paa Toppene laa de fleste Steder Sne. Vejen gik den anden Dag gjennem Skovene, den næste over Sletter, gjennem Rismarker og Floder, alt maatte Hestene igiennem eller over. Vejen er som alle Vegne i Persien, saa slet, at den ofte kun betegnes af de Stier, som Muldyr og Æsler efterhaanden frembringe. Maaske ligger ogsaa Vejenes slette Vedligeholdelse i, at Lastdyrene og Hestene ere saa stærke og sikre paa Fødderne, at de klatre over Bjærgene trods den bedste Ged. Følgende Udtalelse af Schahen er næsten Bevis herfor. Paa en af de mange Jagtrejser, som han imellem Aar og Dag foretager sig, spurgte han en i sit Følge værende Franskmand, da de netop vare klatrede Fod op paa Toppen af et Bjærg, uden at stige af Hestene,

39 25 om de evropæiske Heste kunde have gjort de persiske dette efter. Franskmanden mente naturligvis nej, og Schahens karakteristiske Svar var,»havde I vore Heste, vilde I heller ikke anlægge og vedligeholde Veje.«Paa de mest uundgaaelige Steder over store Floder eller Afgrunde findes Broer, men de ere ofte i en meget forfalden Tilstand, de blive nemlig kun byggede, naar en eller anden Rigmand bestemmer en Sum men senere blive de hverken istand- Penge hertil, satte eller fornyede, indtil, efter mange Ulykkestilfælde en bodfærdig Døende atter bestemmer en Sum Penge til deres Istandsættelse. Næsten alle befinder de sig i en sørgelig Tilstand, paa Grund af de rivende Bjærgstrømme om Foraaret, og derfor undgaar man saa vidt muligt Broerne. Et persisk Ordsprog siger : Broerne ere stillede som Advarselstegn, for at man ikke skal passere dem. I Landsbyerne paa vor Vej samledes Kvinder og Mænd om os, for saa vidt de ikke vare paa Arbejde i Rismarkerne. De kommenterede vort Udseende, vor Tale, vore Bevægelser, men især interesserede jeg dem, forklarede Tolken, thi det var dem umuligt at finde ud af, om jeg var Mand eller Kvinde.»Det er en Mand; han rider med utilsløret Ansigt.Nej, det er en Kvinde«, indvendte en Anden,»hun har saa smaa Fødder«. Hvad der især forargede dem, var mit Haar, som jeg bar i Krøller ned ad Nakken, thi baade Mænd og Kvinder skjule bestandig Haaret; det modsatte anses ligefrem for upassende. I hvert Karavanserai, hvor vi toge

40 26 ind, bra^e en Deputation anført af Landsbyens Kadi, Foræringer af Frugter, opstablede paa enorme fortinnede, som Sølv skinnende Kobberbakker, som frembåres paa Hovedet, kogt Flødeskind saa tykt som en Finger, ogsaa serveret paa Bakker, (persisk Lækkerbidsken) nybagt Brød og smaa Lam. A^ed at se dette Optog af brogetklædte Orientalere med de skinnende Bakker fyldte med Gaver, kom man uvilkaarlig til at tænke paa det Optog af Slaver, som Aladdin ved Hjælp af sin Lampe fremtryllede til sin Elskede. Dette var imidlertid mere prosaisk, thi Ministeren var nødt til at betale mere i Drikkepenge for disse Foræringer, end de vare værd. Han lod dem bagefter uddele blandt Tjenerne og Æseldriverne, da en saadan Mængde Fødevarer ikke kunde holde sig. Den fjerde Dags Rejse over Bjærget Charsan var meget besværlig. Dette Bjærg bestaar mest af et Slags Skifer, som smulrer under Fødderne, saa at man, hvis Dyrene ikke vare saa sikre, kunde gjøre skæbnesvangre Fald paa de kun 2 Alen brede Stier, som ofte ere begrænsede af Afgrunde paa begge Sider, eller ogsaa have en stejl Klippemur paa den ene og en strid Flod tusen Alen nede under en paa den anden Side. Svimmel maa man ikke være paa en saadan Tur: det rigtigste, man kan gjøre, er at give sit Dyr Tøjlen, og lade det søge sin Vej, som det bedst kan ; dets Instinkt viser det bedre end nogen anden, hvor der er sikrest. Enkelte Steder ser man et halvt fortæret Aadsel, omkredset af Rovfugle, eller en Hob

41 27 afblegede Ben; her er da et stakkels Mulæsel styrtet ned med sin Byrde, for aldrig at rejse sig mere. Saadanne Ulykkestilfælde forefalder yderst sjældent med Ryttere, sandsynligvis fordi Byrden ikke er nær saa tung, og fordi de bedste Mulæsler altid udsøges til at bære de rejsende, naar disse ikke have egne Heste. Vor Frokost spiste vi altid meget romantisk undervejs, ved Bredden af en Flod, i en Bjærgdal, eller i Skovegnene, paa en eller anden aaben Plads, Dugen blev bredt paa Græsset eller Sandet, de Aftenen iforvejen paa Stationen tilberedte Retter serveredes, og i den skummende Champagne drak vi hinanden til og mindedes i Stilhed vore yndige danske Skovture. Hinsides det ovenomtalte Bjærg er den næste Station, den lille Landsby Mandjil paa Teheranhøjsletten. Her er den Mærkelighed, at det altid blæser fra Nordost, hver Dag fra Kl. I o om Formiddagen, saa stærkt, at det er ubehageligt at gaa ud, ja ofte umuligt at passere over den Bro, der er slaaet over en stor Flod, som løber der forbi. En Dame fortalte mig engang, hvorledes hun med sine Børn i en Mulæselbærestol drog over denne Bro en Dag, da Blæsten var usædvanlig stærk. Hele Rejseselskabet, en Snes i Tallet, maatte hjælpes ad med at holde paa Bærestolen og Muldyrene, og hindre dem fra at blæses ud i Floden, thi Broen har intet Rækværk, og det var med Nød og næppe, at de kom lykkelig over. Da vi vare slupne vel fra Afgrunde, Floder og Storm, fik vi at kæmpe med Støv og Sol.

42 28 Skjønt i Oktober var her hedere end en JuHdaghos os og" saa tørt, at Støvet laa tommetykt overalt, og" det hele saa ud som en Ørk, især i Modsætning til den dejlige Egn, vi kom fra. Overalt mødte Øjet kun Sten og Støv en øde Flade kun hist og her laa som Oaser frodige Marker og Landsbyer; det eneste Tegn paa Civilisation var Telegraliinien, langs hvilken Vejen som oftest snoede sig. Lykkeligvis traf vi ved den første Station hinsides Bjærgene et Kjøretøj, som rigtignok saae ud til at være fra Ludvig" XIV's Tid, men som dog altid var en Vogn, og var forspændt med fire hvide Heste, hvis Haler vare farvede karmoisinrøde, hvilket hører med til Shahens Privilegier. Dette elegante Befordringstøj var sendt Ministeren i Møde : jeg fik ogsaa en Plads deri, hvilket var en stor Lettelse og Behagelighed fremfor den haarde Hesteryg, især da jeg de to sidste Dage havde lidt af et Ildebefindende, som ved vor Ankomst til Teheran udviklede sig til Tyfus. Rejsen gik ellers ikke hurtigere med denne Forandring, thi man var dog nødt til at holde sig i Nærheden af Muldyrene, som bare alle Bekvemmelighederne. I Kasbin, en større By paa omtrent 20,000 Indbyggere, midt paa den store Slette, overnattede vi i Guvernørens Bolig, som han med stor Elskværdighed overlod os. Det var et ældre persisk Palads med lave, lange og smalle Værelser; Væggene vare bedækkede med Freskomalerier af temmelig tvivlsomt Værd. Vinduerne vare til at skyde op og ned i False og saa store, at de

43 29 indtoge en hel Væg, men sammensatte af smaa kulørte Ruder. Mange af Læserne ville sandsynligvis mindes at have set noget lignende i den persiske Pavillon paa den sidste Verdensudstilling i Paris. Guvernøren, en meget elskværdig gammel Mand, bød os selv Velkommen og bad os ved Tolk betragte Huset som Foræring og ham selv som vor Slave en persisk Høflighedstalemaade. Efter den uundgaaelige Ceremoni med Frembæren af Foræringer, i dette Tilfælde Sukkertoppe, al Slags persisk Konfekt samt Appelsiner, iik vi Lov til at trække os tilbage og i dobbelt Forstand nyde den gode Middag. Paa næste Station Keretsch, opholdt vi os i et af Shahens egne Jagtslotte, bygget af hans Bedstefader, Shah Abbas, hvis Portrait i Legemsstørrelse samt Billeder af Børn og Børnebørn optage de to største Vægge i Tronsalen. Dette Slot, saavelsom alle andre, er forresten møbleret til Stadighed, men her stilles der jo rigtig nok heller ikke de Fordringer som i Evropa. Naar Gulvene ere belagte med de tommetykke Tæpper og Vinduerne forsynede med Gardiner er alt rede efter persiske Begreber. Det øvrige Bohave bestaar kun af Puder, Madrasser, Borde, og disse Ting flyttes med. Nischerne i Væggene, hvoraf der ofte findes tredive i en Stue af almindelig Størrelse, benyttes ligesom Chatoller og Kommoder hos os, i det alle elegante Porcellainsgjenstande stilles til Skue. Ofte ses blandt disse ganske kuriøse Sager, saaledes f. Ex. Toiletgjenstande, hvis Brug de færreste kjende og

44 30 derfor ganske naivt give en Hædersplads, nvaar de blot ere forgyldte og dekorerede med Blomster. Men tilbage til vor Rejse, hvis Maal nu snart er naaet. Fra den sidste Station, Kent, to Mil fra Teheran, hvor vi ogsaa, stadig som Følge af at være med Ministeren, beboede et af Shahens Jagtslotte, sendte vi Bud til vore Bekjendte i Teheran, hos hvem vi skulde bo den første Tid; den ene med en Damesaddel, og et Par Timer senere bragte en Tjener to opsadlede Heste, vi toge nu en midlertidig Afsked med vore kjære Rejsefæller, som forbleve her Natten over for den næste Dag at holde et højtideligt Indtog i Hovedstaden. En Times Galop bragte os indenfor Teherans Mure og snart sade vi ved en hyggelig engelsk Kaminild hos vore kjære Venner, Chefen for den engelske Telegraf, Major S. og Familie, i hvis venlige med al engelsk Hygge indrettede Hjem vi ikke følte Trykket af at være ankomne til et saa fjærnt og fremmed Land. Jeg skal nu i det følgende søge at sætte Læseren ind i Skikke og Forhold i dette mærkelige Land, hvor jeg tilbragte 5 Aar og saaledes havde rig Lejlighed til at lære Sproget, hvorved jeg kom i Besiddelse af det bedste Middel til at lære Folket at kjende, da jeg desforuden har et aabent Øje for Ejendommeligheder og Lyst til at fastholde de mange forskjellige Indtryk og danne dem til et Hele. Min Dagbog fra Persien har hjulpet mig til Affattelsen af denne lille Bog, som i hvert Fald vil have den Fordel at være den første i sit Slag-s her i Danmark, ligesom

45 ; den er skrevet af den eneste danske Dame, som hidtil nogen Sinde har betraadt Persiens Grund der vil ogsaa være mange Ting, jeg netop som Dame har faaet Indblik i ved mine Besøg i Haremmerne, hvorfor jeg haaber, at de Glimt, Læseren vil faa fra dette forholdsvis ukj endte Land, Tusend og een Nats Vugge, vil holde ham skadesløs for den Tid, han maatte anvende paa Bogens Gjennemlæsning.

46 Andet Kapitel. Byen Teheran. Fortifikation og Omgivelser. Evropæernes Coloni og Sommeropholdssted. Naar man ad en af Teherans sex Porte drager ind gjennem Byen, lader intet ane, at man er kommen til det store persiske Riges Hovedstad ; ingen offentlig fremtrædende Bygning ingen Taarne og Minareter, ingen storartede Moskeer som i Constantinopel! De graa Lerhuse, med flade Tage og uden Vinduer til Gaden, danne uendelige, næsten folketomme Gader, ja, ved første Øjekast kunde man endog fristes til at antage disse graa, stille Huse for en Række Jordhøje. Teheran ligger som sagt paa en tør Højslette 3308 Fod over Havet paa det sydlige Affald af Elburzbjærgkjæden. Byens største Udstrækning er imod Øst og Vest, og det nuværende Teheran er egentlig en Fortsættelse eller Gjenopstaaen af den ældgamle mægtige Stad Rages eller Rey hvoraf der endnu findes Ruiner i Omegnen som gik til Grunde under Krigene med Mongolerne. Grundlæggeren af det nuværende Kadjardynastie, Mehmed Agha,

47 33 valgte Teheran til Hovedstad i Steden for Ispahan, dels fordi ethvert nyt Dynasti altid vælger en ny By til Regeringssæde og derved skaber sig en ny Befolkning af Tilhængere og Begunstigede, dels fordi Kadj ardynastiets Stamme havde sit Distrikt i Nærheden af Teheran, og Schahen saaledes kunde være sikker paa der at finde tro Tilhængere og Beskyttelse i Tilfælde af Uroligheder. Endelig er Teheran trods sin nøgne og tørre Beliggenhed det Sted i Persien, som frembyder den letteste Kommunikation og Tilførsel af Levnedsmidler; den letteste siger jeg udtrykkelig, thi ingensteds i Persien er det let, paa Grund af den fuldstændige Mangel paa gode Veje, endsige Jærnbaner. Fra det nære Gilan og Masanderan bliver Staden forsynet med Ris, Fisk og Sydfrugter, gjennem Provinsen Chamse med Korn og Bælgfrugter; Nomaderne bringe Kvæg og Mælkeprodukter; fra Ispahan og Omegn komme Meloner, Druer og anden Frugt, og endelig bringes evropæiske Manufaktur- og Galanterivarer hid fra Constantinopel og Tebris og finde et stort Marked i Teheran. Vandmanglen afhjælpes for en Del af sex underjordiske Vandledninger, som bringe Afløb af Floder og Bjærgsøer ned til Byen, hvad dog ikke hindrer, at Vandet maa betales i dyre Domme, baade kunstig Vanding og Drikkevand. Aquædukterne, som føre Vandet til Teheran, ere, som sagt, underjordiske og udmærket godt konstruerede, udfodrede med en graa Cement, som næsten er uopslidelig, saa længe den holdes fugtig af Vandet. 3

48 34 Bliver den derimod tør, eller der kommer Frost til, springer den som Skifer. Den tilberedes af lige Dele frisk Kalk og meget kiselholdig Badeaske af Hestegødning (Badene i Orienten varmes, nemlig med sidstnævnte). Denne Blanding bankes flere Dage med Køller, til den er udjævnet, blandes derpaa med Vand og benyttes saa. Man kan følge Vandledningerne over hele Teheransletten, da de ere anlagte ved Hjælp at dybe Brønde ; omkring hver især er der en Jordhøj af det opkastede Grus, men ellers forblive Brøndene aabne og uden Rækværk, saa at de vilde frembyde stor Fare for jmennesker og Dyr, hvis de ikke paa ovennævnte Maade vare hævede henved 3 Alen over Jorden. Brændsel er det, som det skorter mest paa i Teheran, i det mindste er dette stadig uforholdsmæssig dyrt paa Grund af Transportvanskelighederne. De udstrakte Skove paa den nordlige Side af Elburzbjærgkjæden afgive et udmærket Brændsel, men skulde dette bringes til Teheran paa Muldyrryg, vilde det blive saa dyrt, at Ingen kunde kjøbe det, derfor nøjes man med Træ fra Omegnen, fra de mange smaa Landsbyer, men dette er da næsten udelukkende Frugttræer, Aprikos-, Mandel- og Ferskentræer. Det brænder ikke godt og er, paa Grund af den ringe ^Mængde, ogsaa dyrt. Derimod finde de i Elburzskovene bosiddende Kulsviere rig Afsætning paa Trækul, som ubetinget er det Brændsel, der bruges mest, ikke alene i Teheran, men overalt i Persien. Det benyttes til deres Vandpibe, i alle Køkkener og især om

49 35 Vinteren i store Varmebækkener, da Kaminernes Brug næsten er ukjendt. Stenkulslag ere meget udbredte i Omegnen af Teheran, men des værre henligger denne, som saa mange andre Velstandskilder i Persien, næsten ubenyttet. Kun en forsvindende Del bringes om Efteraaret paa Kameler til Teheran og benyttes af Evropæerne; Perserne have en Antipathi derfor, som for alt nyt, desuden ere deres Kaminer alt for primitivt indrettede til at egne sig til Stenkul. Rundtom Byen løber en Mur af stampet Ler, hvorpaa der findes loo Taarne, det hele omgivet af en dyb, tør Grav, over hvilken sex Broer føre gjennem lige saa mange Porte ind til Staden, og hver Aften Kl. lo blive disse Adgange omhyggelig aflaasede. Portene danne egentlig Teherans smukkeste, ja, man fristes til at sige, eneste Arkitektur. En virkelig prægtig og smagfuld Fa9ade danner Porten i Forbindelse med 2 høje slanke Taarne, alt bygget af ildfaste Sten og beklædt med lerede Mursten, gule, sorte og blaa, som i smukke Mønstre og Arabesker slynge sig om Taarnene og Portalen, og disse Porte synes at love en Rigdom af Fantasi og Virkelyst, som det indvendige af Byen des værre ikke holder. At Teheran derimod gjør Fordring paa at være en Fæstning, og at en persisk Krigsminister i fuldt Alvor engang spurgte en østerrigsk Officer, om de havde en lignende Fæstning i deres Land, viser paa samme Tid Persernes Indbildskhed og Naivitet, thi Murene ere saa ødelagte af Regnskyl, at ikke sjælden forsinkede Fodgængere, 3*

50 , 36 som komme efter Portenes Lukning, snige sig over Jordvolden ; Taarnene ere forfaldne og vilde ikke kunne modstaa det første velrettede Kanonskud. Et ganske morsomt Tilfælde forekom en Sommer, da Schahen fra et af sine Jagts'' tte havde sendt sine Elefanter tilbage t^l ^eheran. Føreren kom for sent, fandt Porten mkket og Nøglerne, som sædvanlig, samvittighedsfuldt afleverede til Stadskommandanten. Hverken Trusler eller Løfter hjalp, og da han endelig ikke turde tage det Ansvar paa sig, at lade de kostbare Dyr tilbringe Natten ude, lod han de to Elefanter forcere Porten. Da Schahen blev underrettet herom, vilde han lade Vogteren halshugge og blev kun afholdt herfra, da man forestillede ham, at hele Verden i saa Fald vilde faa Nys om den berømte Fæstnings Svaghed. Den indre By deles i Citadellet, som ogsaa er omgivet af en Mur med Taarne, og i hvilket Schahens Palads og Skatkammer findes, 4 Hovedkvarterer, Mahælæh Schimraan, mod Nord, som er den sundeste og mest vandrige Del af Byen, (her har ogsaa den evropæiske Koloni sit Kvarter), Mahælæh sengeletsch (mod Vest), hvor de fleste Paladser og Rigmænds Boliger findes, Mahælæh Shah-Abdulazim mod Syd, med Karavanseraier og Bazarer, og endelig mod Øst Mahælæh tschalmaidaan hvor alle Uhumskheder fra den store By blive førte hen og ophobede, og hvor den usleste Del af Teherans Befolkning har sine Huler, thi Huse kan man ikke kalde de opklinede Lerhytter, hvis Tag, der ogsaa er af Ler, danner en Kuppel.

51 37 Et Glasskaar er indsat øverst i Kuppelen, det er det eneste Vindu, Huset ejer; Skorsten behøve Beboerne ikke, thi de koge Maden (naar de overhovedet have varm Mad) ved Hjælp af Hestegødning, som de opsamle paa Gaderne, tørre, lægge i en Bunke udenfor Huset og sætte deres Lerpotte i Midten af dette mærkelige Brændsel, saa dybt, at den er helt bedækket deraf. Naar Gødningen først er antændt, ulmer den efterhaanden langsomt bort, og efter nogle Timers Forløb er Maden kogt, ikke appetitlig, men praktisk. Perserne hylde den Grundsætning, at Gaderne tilhøre»alle og ingen«, derfor frembyde disse ogsaa et ynkeligt Skue, med Undtagelse af et Par af Schahen for nylig anlagte Hovedgader. Da Persernes Huse vende alle deres Vinduer ind mod den firkantede Gaard og altsaa aldrig have Udsigt til Gaden, bryde de sig heller ikke om dennes Udseende. Enhver har Lov til at bygge sit Hus saa langt frem i Gaden, som han vil, saa i mange Gader, især i de tætbefolkede Kvarterer, kunne 2 belæssede Kameler knap komme forbi hinanden, ja ofte er Gaden aldeles spærret af en Karavane med Handelsvarer eller Byggematerialier, saa man maa vende om og søge en anden, hvorved man tit maa gjøre store Omveje. Belysning er der ikke Tale om i Teherans Gader, Færdselen ophører derfor fuldstændig efter Solnedgang, og i det hele taget holde Perserne ikke af at gaa ud om Aftenen, gjøre det kun i Nødsfald og medbringe da en Lygte med Stearinlys, hvis Konstruktion er ganske

52 38 egen. Den bestaar af en Over- og Underdel, af fortinnet Kobber, ofte smukt graveret. Herimellem er udspændt en oliet Papircylinder med Ringe af Staaltraad, som tillade at slaa den sammen; Lygtens Størrelse retter sig efter Ejerens Formue, hos de mindre bemidlede er den kun et Kvarter i Gjennemsnit og saa let, at vedkommende selv bærer den i Haanden, men i store rige Huse med mangfoldigt Tjenerskab ere de 3 til 4 Fod høje og tunge i Forhold dertil, saa der udkræves 2 Mand til at bære dem jo fiere Lygter, ; des større Rigdom, da de store Lanterner koste henved 40 Kroner Stykket. Ved store festlige Lejligheder, som ved Bryllupshøjtideligheder eller lignende, kan man møde et saadant Optog af Tjenere til Fods med Lanterner, sluttende Kreds om deres Herre, som til Hest begiver sig til Gjæstebudet. I en eneste Gade i Teheran, der strækker sig fra Paladsets til Cidatellets Port og videre gjennem det nordlige Kvarter, hvor Evropæerne bo, findes Lygter, som i Evropa, og' i disse brænde Stearinlys, 500 hver Aften: det er ikke økonomisk, men Schahen foretrækker at give denne Sum hver Aften, tremfor at lade et Gasværk anlægge og oplyse hele Byen med mindre Udgifter end denne ene Gade. En fransk Ingeniør har faaet Koncession paa Anlægget af et Gasværk, men man tvivler meget om, at det vil blive gjennemført, thi de fleste saadanne Foretagender ere gaaede til Grunde, inden de ret kom i Gang, som oftest fordi vedkommende Minister, til hvem Schahen lod udbetale de nød-

53 39 vendige Penge til Paabegyndelsen af Arbejdet, stak disse i sin egen Lomme og holdt Schahen hen med forskjellige Paaskud, indtil Sagen var gaaet i Glemmebogen. I enkelte Tilfælde, som f. Ex. med en Stearinlysfabrik og en Bomuldsfabrik, begge beliggende tæt uden for Teherans Porte, maatte Arbejdet nedlægges, da Driften, af Mangel paa god Styrelse, blev saa kostbar, at det faldt langt billigere at indføre de nævnte Varer. Den evropæiske Koloni i Teheran bestaar af ca. loo Individer, hvoraf de fleste høre til de forskjellige Landes T>egationer, Resten ere nogle i Schahens Tjeneste staaende Officerer, Kjøbmænd og enkelte Haandværkere. Rusland, England, Frankrig, Østerrig og Tyrkiet sende Ministre til Persien, og en kort Tid havde Preussen ogsaa sin Repræsentant, men han blev snart atter tilbagekaldt; at underholde et Gesandtskab i Persien fordrer altid, naar vedkommende Land skal repræsenteres efter orientalske Forhold, enorme Udgifter. Det er nemlig uundgaaeligt at holde et stort Antal Tjenere og Heste, og desuden bekoste Tæpper og Telte, Kurerer og Drikkepenge, Foræringer og Bestikkelser, uden hvilke de vilde staa ganske isolerede og ikke erfare noget af, hvad der tildrager sig ved Hoffet. Rusland og England have hver sit store Gesandtskabshotel omgivet af Privatbygninger til Sekretærer og andre Embedsmænd, det hele omringet af vidtstrakte Haver og saa storartet i Bygning og Udstyrelse, at man kunde tro sig i

54 ; 40 en hvilken som helst større Hovedstads Paladser, naar man færdes i disse Sale, hvor evropæisk og* orientalsk Luxus byder hinanden Haanden. De Legationer, som ikke selv have ladet opføre Bygninger, bebo persiske Paladser i samme Kvarter ogsaa de andre Evropæere leje Huse af persiske Rigmænd, men Lejen er aldrig ubetydelig, da hver enkelt Familie bebor hele Huset, ja man er som oftest endogsaa nødt til at leje 2 Gaarde, Haremsgaarden og Mændenes Gaard, da, som Følge af Flerkoneriet og den strænge Adskillelse mellem de 2 Kjøn, flere Familier ikke kunne bebo samme Hus. I næste Kapitel vil jeg beskrive vort Hus i Teheran og i det hele Persernes Bygningsmaade, men først beder jeg Læseren med mig foretage en lille Udflugt til Evropæernes og de rige Perseres Sommeropholdssted, I ' j Mil fra Byen, oppe blandt de smilende Landsbyer paa Elburzbjærgenes sydlige Side. Enhver, hvem ikke Nøden tvinger, eller ikke, som nogle af de persiske Ministre og- Officerer, maa være i Byen hver Dag, tager om Sommeren paa Landet eller foretager korte Bjærgrejser, thi Opholdet i Hovedstaden er for de Indfødte uudholdeligt og for Evropæere ligefrem farligt i Sommertiden. P'oruden Heden ere ]Moskitoerne ikke den mindste Plage, som de, der ikke flytte op i Bjærgene have at kæmpe med. Allerede om Foraaret vise hine ubudne Gjæster sig, og den nyankomne Evropæer lider især under disse næsten mikroskopiske Insekters Stik. Mærkeligt nok er det især den første Sommer, at Smerten,

55 41 som foraarsages ved Stikkene, næsten er uudholdelig. Det Lem, som er stukket, svulmer op, der gaar Betændelse i Stikket og medfører en Kløe, som bringer selv den mest taalmodige til Fortvivlelse. Om Natten bedækkes Sengen med et stort Moskitonet, men ve den sovende, hvis blot et eneste lille Insekt er sluppet ind, det er nok til at forstyrre Natteroen, man mærker et voldsomt Stik, farer op efter Fredsforstyrreren, som er fløjet lydløst bort igjen og har skjult sig i en Fold. Efter utallige af disse frugtesløse Jagter bryder endelig Morgenen frem, og da ser man Uhyret, rødt og opsvulmet af det indsugede Blod, sidde ubevægeligt paa det hvide Gardin, det har forspist sig og kan ikke røre sig mere. Med skadefro Hævngjerrighed dræber man den nu, men hvad hjælper det? Hovedet er tungt af Søvnløshed, Ansigt og Lemmer fulde af de giftige Stik, som først læges efter mange Dages Forløb. Den eneste Trøst er, at Giften det første Aar bliver ligesom indpodet En, saa at den de følgende Aar ikke har nær den samme Virkning, som før; dette er en Iagttagelse, som er gjort af alle de til Persien ankomne Evropæere. De rige Persere, som ere nødte til at tilbringe den hede Aarstid i Byen, gjøre sig det nogenlunde taaleligt, i det de indrette sig en elegant Kjælderlejlighed flere Alen under Jorden med favnetykke Mure, hvorigjennem Varmen ikke kan trænge. Zergendeh, Gulaheh og Tedscheris ere Navnene

56 42 paa de tre Bjærg -Landsbyer, som Evropæerne fortrinsvis have valgt til Sommeropholdssted. De ligge ca. I '/i; Mil fra Teheran, og her stiger Thermometret sjældent over35gr. R., og Moskitoerne ere langt færre der, end nede i Byen, da der i Bjærgene altid hersker en let Brise, som fører de smaa Insekter bort.

57 Tredje Kapitel. En Ridetur paa Schimraanvejen. Hvorledes et persisk Hus er indrettet. Persiske Tjenestefolk og Slaver. Paa en kølig Foraarsdag en af de Dage, Schahen vælger til, ledsaget af sit Følge og en Del af sit Harem, at foretage en Jagtudflugt paa en fjorten Dags Tid til et af sine mange Slotte ville vi nu med den ærede Læser gjøre en Ridetur ad den brede Allé, som fra Evropæernes Sommeropholdssted fører ned til Teheran. Denne Vej er paa begge Sider frodig bevoxet med Popler, Plataner, Morbærtræer osv., den er undtagelsesvis meget godt vedligeholdt, netop fordi Schahen saa ofte benytter den, og flere Slotte ligge i dens Nærhed. For Evropæerne er den noget lignende, som Rotten-Row i Hyde Park er for Englænderne om Eftermiddagen, man tager en lille Kjøre- eller Ridetur herud, for at hilse paa og snakke med sine Bekjendte. Paa begge Sider af Vejen staa Folk, som i Dagens Anledning for at frembringe en behagelig Kølighed og saa vidt muligt forhindre Støv oversprøjte Vejen fra en lille Bæk; hertil benytte de Træskovle, da Vandingsvogne ikke kj endes og Vand-

58 44 kander kun findes i enkelte Privathuse. Disse Folk passe ogsaa paa, at sletklædte Fodgængere og alle, der ride paa Æsler, holde sig udenfor Vejen; af velklædte er der ikke saa faa, thi det Rygte er jo for længe siden blevet udspredt, at Schahen begynder sin Rejse ad denne Vej, og Perserne ere forhippede paa alt, hvad der gaar ind under Kategorien»Tamanschah«, et Ord, som ikke kan oversættes, men som rummer Indbegrebet af alt, hvad der er festligt og glimrende. Snart ser man en Præst i hvid Kappe, der bugner som et Sejl, og med en stor hvid Turban paa Hovedet, fare forbi i strakt Galop paa en prægtig arabisk Hingst. Det er lidt underligt for os Danske at tænke sig en ærværdig gammel Pastor i den Situation. Hist komme tre- fire unge persiske Lapse i Atlaskeskjortler og folderige Kaftaner, som staa aabne foran eller, naar det er meget koldt, snøres sammen om Livet med et bredt Shawl de bære sorte Lammeskindshuer paa Hovedet efter nyeste Mode, thi denne varierer her lige saa meget som Hattenes i Evropa. Den lille Bambusstok er stukket under Armen, for at begge Hænderne kunne bruges til at rulle Cigaretter, som i de sidste Aar ere blevne meget almindelige i Persien; de slaa Tiden saa dejlig ihjel, og det er Persernes Livsopgave at være beskæftigede uden at bestille noget. Efter dem følge fire unge Ryttere, som ved første Øjekast næsten se evropæiske ud, dog er det kun ved Sammenligningen med de andre. Det er Schahgerder, Elever fra

59 45 Militærskolen i Teheran. Udenfor Alleen, paa Stien ved Siden af, som er tiltraadt af Tusender af Muldyr og Æsler, der daglig passere den, ser det broget ud. Ogsaa her ere mange Folk, men af den lavere Klasse, tagne ud for at se Optoget. Snart er det et Par tilhyllede Kvinder, ridende å califourchon, paa et og samme Æsel, den ene holdende den anden om Livet; de løfte en Flig af Sløret, naar de tro sig ubemærkede, for nærmere at kunne betragte Evropæerne, Farangierne, med deres Damer ; maaske misunde de disse deres Frihed, men sandsynligvis ere de, som Flertallet af den lavere Folkeklasse, saa hildede i deres Lands Fordomme og Skikke, at de betragte Damerne med en med Foragt blandet Rædsel. Lidt længere borte se vi Mand og Kone i ægteskabelig Samdrægtighed, ogsaa paa et og samme Mulæsel, men dette er sandsynligvis vredt over sin tunge Byrde, thi det gjør Kaprioler og ender med at kaste sine Ryttere i det dybe Støv paa Landevejen til stor Moro for alle tilstedeværende. Endelig erfare vi af en let Støvsky forude, at Optoget nærmer sig. Først komme 12 Forridere paa prægtige mørke Hingste, lange Sølvstokke have de i Hænderne, dog kun for et Syns Skyld, thi de have sjælden Brug for dem imod de Indfødte, som i rette Tid stille sig langs Vejen og gjøre deres Sal am, i det de bøje Overkroppen dybt forover og lægge Haanden paa Hjærtet. Evropæerne hilse, som man hilser Majestæterne hjemme. Umiddelbart efter Forriderne kommer Schahens Vogn, en forgyldt

60 46 Karosse, som nok daterer sig et Aarhundrede tilbag-e i Tiden, forspændt med sex Par hvide arabiske Heste, hvis Haler ere farvede karmoisinrøde, et af Schahens Privilegier. Majestæten sidder urokkelig paa Bagsædet og besvarer ikke de ærbødige Hilsener ; kun naar han ser Evropæere, som han kj ender, hilser han disse venlig, i det han lægger Haanden paa Huen. Umiddelbart efter Vognen eller ved Siden af denne rider Schahens evropæiske Livlæge, som er nødt til at ledsage ham paa alle Udflugter og Rejser. Derefter komme ti Kammertjenere, Kokkene, Opvarterne og Pibebæreren, denne uundværlige Personlighed, som i sin Sadeltaske bærer Schahens Vandpibe med den fornødne Tobak; Gløderne til at tænde Trækullene, som ere nødvendige til Piben, ligge i et Fyrfad i et dertil indrettet Hylster, som hænger og dingler paa Siden af Hesten og gjør et frygteligt Spektakel. Utallige Tjenere, lige fra Retsbetjente til Skopudsere, men som alle til Hobe kaldes»ferascher«, slutte Toget, tilligemed et Regiment irregulært Kavalleri som Eskorte, prægtige solbrændte Fyre, alle udsøgt skjønne, baade af Ansigtstræk og Legemsbygning, med forskjellig farvede Turbaner paa Hovedet, indlagte Pistoler og Dolke i de brede Bælter, Støvler med svære Sporer, snoede fast til Benet med mangfoldige Remme, og monterede paa udsøgte sorte arabiske Heste, som de tumle omkring og opmuntre med Sporerne, for ret at vise deres egen Færdighed ja var det ikke høj ; lys Dag og nær ved Teheran, skulde man snarere

61 47 tro at være midt iblandt en ideel Røverbande, end i Hans Majestæt Schahens Eskorte. wsom i alle andre Situationer i Persien, følge ogsaa her Kvinderne til sidst. Efter Eskorten kommer et Tog af halvhundrede eller flere Vogne af forskjellig Slags, fyldte med Haremmets Medlemmer og deres tjenende Aander, men paa disse offentlige Udflugter ere de saa indhyllede fra Top til Taa, at man ikke faar et Glimt af deres Ansigter at se, og Negerevnuker vaage strængt over, at denne Regel aldrig bliver overtraadt. Endelig er det lange Tog til Ende, Vejen er atter fri, og vi drage videre forbi Schahens ganske nylig opførte Lystslot»Eschretabad«, som ser næsten kinesisk ud med sine mange Etager og Kupler. Dette Slot ligger ganske nær ved en af Stadsportene, Darevaaseh Schimraan, førende ind til Schimraankvarteret, hvor vi have vor Bolig. Ved Porten staar Dørvogteren med den vældige Portnøgle ved Bæltet, den militære Vagt skuldrer, i det vi ride forbi, kun een af Folkene lader sig ikke forstyrre, han holder Bøn, thi det er nær ved Solnedgang, og enhver god Muselmand maa have fuldført Bønnen, førend Solen er forsvundet fra Horizonten. Han har taget sine Sko af, smøget Ærmerne op, som Koranen byder, og staar paa et lille Tæppe, alene til dette Brug. Foran ham paa Jorden i den Retning, hvor Mekka antages at ligge, staar et lille Ornament af helligt Ler fra denne By. Efter at være komne gjennem Porten dreje vi til højre og befinde os i Hovedgaden, den berømte Gade med Stearinlysene, hvor Lega-

62 48 tienernes og ligeledes vort Hus ligger. Her er mange persiske Kafeer, til Dels opstaaede ved den store Søgning fra det talrige Tjenerpersonale ved Legationerne; i Orienten holdes nemlig saa mange Tjenestefolk, at altid nogle ere ledige og strax anvende Tiden til ved en Kop Te og en Pibe at slaa en Passiar af med andre Medtjenere. Man maa dog ikke tro, at dette Forlystelsessted har mindste Lighed med saadanne Etablissementer hjemme. Det er et Værelse med kun tre Vægge, i det den Side, som vender ud til Vejen, eraaben; Møblementet bestaar af to Forhøjninger af Ler og en Trappe, der tjener som Chiffonniere. Paa denne staar en stor spejlblank russisk Selvkoger, som bærer en duftende Tepotte og mange smaa Bakker med smaabitte Glas paa Underkopper, den uundværlige Sukkerskaal og endelig en halv Snes Vandpiber. Den persiske»garcon«ser ikke saa indbydende ud som hans Collega i Paris. Hans Ansigt er ikke synderlig rent ; Filthuen er af den Form, som Almuen sædvanlig bærer, nemlig sluttende til Hovedskallen og af en smudsiggraa Farve, saa at den, der bærer den, i Frastand ser ud, som om han var skallet. Hans engang prægtig farvede højrøde Kjortel har vist set mange Somre, thi den har for længe siden mistet sin Glans, og hans Fingre ere ligefrem sorte af den stadige Roden i Trækullene, for at holde Samovaren i Kog og Piberne tændte. Med høje Raab og Lovprisninger indbyder han de forbigaaende til at forfriske sig, og at mange følge dem, ser man af de forskjellige Grupper,

63 49 som enten med Velbehag- lade Piben gaa rundt imellem sig eller drikke den skoldende hede Te. Hvis en Perser ikke brænder sig paa Teen, har han nemlig ingen Fornøjelse deraf og protesterer imod at betale Prisen, som for Resten er meget lav, nemlig 4 Øre for et Glas Te, og 2 Øre for nogle Drag af en Pibe. Snart befinde vi os uden for vor Gadedør, paa nedenstaaende Plan betegnet med A. Den er beslaaet med store fortinnede Kobbernagler og (hos Perserne) altid tillukket; den aabner sig kun paa gjentagne Slag n n r E K D im r ir 1 med. den svære Dørhammer. Da vi havde lejet vort Hus af en Perser, og da det i det hele taget var en Model paa alle persiske Huse, vil jeg nøjagtig beskrive dette og dets fra vor saa forskjellige Bygningsmaade, der atter følger af Flerkoneriet og Kvindernes Afspærring. Som Hovedregel ved Persernes Huse gj ælder, at disse til Gaden kun skulle vise de nøgne flade Alure, 4

64 ' 50 al Pragt bliver udfoldet i det Indre mod Haven og- Gaarden. De høje, jordfarvede, af Regnskyl furede Lermure give Husene mere Udseende af Jordhøje eller enorme Svalereder end af menneskelige Boliger. Hvert Hus bestaar egentlig af 2 Huse eller Gaarde, som blot staa i Forbindelse med hinanden ved en Dør, men for Resten ere ordnede paa samme Maade, hvad det Indre angaar. Gjennem Gadedøren, som altid er 7 Fod høj, træder man ind i Forhallen B, hvor Dørvogteren og den militære Vagt (naar man holder en saadan) opholder sig i Værelserne H H. Gaarden danner et Parallelogram, paa hvis 3 Sider og hævet 2 Fod fra Jorden Værelserne F, F, F, F, befinde sig. En stor Ubehagelighed for os Evropæere er det, at Værelserne aldrig staa i direkte Forbindelse med hverandre. Foran hvert Værelse, det være sig nok saa lille, findes nemlig en Entrée I, I, I, I, hvor Orientalerne efterlade deres Fodtøj, naar de skulle betræde Værelset. For en Perser er det aldeles utænkeligt at gaa ind i Stuen med Sko eller Støvler paa, selv Tjenerne, hvis Gjerning medfører, at de stadig maa ud og ind af Værelserne, udføre trolig denne Fodgymnastik og opnaa en forbavsende Færdighed, ikke alene i at skubbe Fodbeklædningen af, men ogsaa i at give denne den rette Plads blandt alle de andre Snabelsko, Tøfler, Sandaler og hvad det nu er. De have nemlig deres Rangforordning, saa at Tjeneren ikke sætter sine foran Herrens, den ringere Tjeners ikke sine foran den fineres o. s. f. Lige over for Hovedindgangen

65 51 befinder sig den store Sal (talar) E, hvor Husherren modtager Besøg og afgjør Forretninger. Den er stor og rummelig, smykket med Malerier, Stukkaturarbejde og indlagte Spejle. En meget yndet Dekorationsmaade i Persien er ophøjede Gibsornamenter, hvori der er indfattet Spejlfacetter i Massevis, saa at det især om Aftenen, naar Pariser-Lysekronerne straale med deres mangfoldige Lys, gjør et næsten feagtigt Indtryk. Om Dagen derimod knytter Hovedinteressen sig uvilkaarlig til et Vindue, som indtager hele den forreste Væg K. Paa denne enorme Flade bliver der af de rige ofret megen Kunst og Omhu, saa at Prisen endog kan naa op til Francs. Den øverste Halvdel deraf er nemlig udfyldt med et Træskærerarbejde, saa fint, at det i Frastand tager sig ud som et fantastisk Broderi med Stjærner, Blade, Snørkler og Borter. Vedkommende Kunstners Fantasi maa altid være i Aktivitet for at skabe nye Mønstre, thi Vinduerne i de forskjellige Huse maa aldrig være ens. Mellemrummene i Mønstrene ere alle udfyldte med brogede Glasruder, saa at det hele ikke er uligt et Kalejdoskops Figurer. Disse kunstfærdige Vinduer gjøre vel et smukt Totalindtryk, men lade sig paa Grund af deres Højde og skrøbelige Konstruktion meget vanskelig vaske og' rense; men for øvrigt finde Perserne det aldrig nødvendigt, at foretage denne Proces. Den nedre Halvdel af Vinduet er inddelt i smaa Rum og ligeledes forsynet med kulørte Ruder. Gaarden D er fliselagt og bliver altid holdt meget ren, 4*

66 52 imellem denne og" Vandbassinet C findes Bede med Blomster og Buske, der give det hele et venligt og hyggeligt Udseende. En smal, meget stejl Trappe fører op paa Husets flade Tag, som er omgivet af eri over 3 Alen høj Mur. I Foraars- og Sommertiden, hvor man har 3 til 4 Maaneder uden en Draabe Regn, indrette Beboerne her deres Natteleje å la belle étoile ; jeg maa dog bemærke, at Perserne ikke holde Senge, Lagner osv. ; disse Civilisationens Forfinelser kjende de ikke engang af Navn, fra den højeste til den laveste benytte de en IMadras, en Pude og et Tæppe, som rulles ud hver Aften. Som Læseren vel har gættet, er den høje Mur rejst for at unddrage Kvinderne for nysgjerriges Blikke; der er ogsaa Lovbud imod at lægge nye Huse saa højt. at man fra deres Tag kan overse Naboernes Gaarde. En til Teheran nylig ankommen Evropæer, hvem man havde gjort opmærksom paa disse Love, kunde dog ikke afholde sig fra, som en anden Actæon, at beskue Nymferne. Han blev vel ikke forvandlet til en Hjort, men Sten regnede ned over ham ; og hans Lands jminister havde megen Møje med at unddrage ham fra videre Ubehageligheder. Endnu maa jeg dog omtale en meget talrig Klasse Persere, som Evropæere nødvendigvis komme i hyppig Berøring med, nemlig Tjenerne. Det store Antal Tyende, som man er nødt til at holde i Orienten, er som oftest mere til Besvær end til Nytte, ikke at tale om den store Udgift, det foraarsager, da deres Løn er fra Francs om Maaneden, og skjønt

67 53 de ikke faa Kost i Huset, løber det dog op til en stor Sum, naar der er mange Individer. Derfor søge de i Persien værende Evropæere (med Undtagelse af Ministrene, som ere nødte til at repræsentere), at indskrænke Tjenernes Antal saa meget som muligt. Dette tør Perserne derimod ligefrem ikke gjøre, for at det ikke skal hedde sig, at de ere faldne i Unaade hos Schahen eller have mi.-tet deres Formue jo flere Tjenere, des mere Magt ; og Rigdom, ja man kan møde gamle rige Persere med en Tjenerskare paa 150 til 200 Personer ; foruden de reglementerede Tjenere og Slaver holde de nemlig et stort Antal, som kun ere der for Kost og Klæder, og som ere meget glade over at kunne leve paa denne Maade, til de atter finde sig en lønnet Tjeneste. Bestille de første kun lidet, saa bestille disse slet intet, de drive Tiden bort i Køkken og Stald, kun naar deres Herre skal ud, tage de deres bedste Dragt paa og deltage i Optoget. I et stort persisk Hus holdes af reglementerede Tjenere flere Pi s chchadmat (Kammertjenere), som staa under Overopsyn af en Nazir (maitre d'hétel). Disse Tjenere varte op, ere ansvarlige for Sølvtøj og Porcellæn, dække Bord osv. Ferasherne, som ogsaa variere i Antal, efter Husherrens Formue, feje Værelserne, banke Tæpper og Telte, sørge paa Rejser for disse sidstes Opstilling og hente Brænde og Vand. Gulamerne besørge alle Breve og Budskaber og ride paa Rejser som Eskorte bevæbnede bagved Karavanen. Kokken (Aaschpåz) tilbereder Maden og har stor Ambi-

68 54 tion i Retning- af, at denne skal være godt og fejlfrit behandlet. Han har under sig flere Kokkedrenge, som gjøre alt det grovere Køkkenarbejde. Kaweadji har kun at sørge for og tillave Kaffe og Te, som Perserne drikke mange Gange om Dagen i store Kvantiteter, han skal ogsaa sørge for Vandpiben (»C al i an«), som ufravigelig ledsager Drikken. Denne Pibe skal blive nærmere beskreven længere hen. Kaweadjien rider paa Rejser altid i Nærheden af sin Herre ; i en Tværsæk paa Muldyret har han Tobak, Te og Kaffe, og i et tillukket Jærnbækken, som hænger ned fra Dyrets Hals, er der glødende Trækul til at tænde Piben, saa snart Herren maatte ønske det. De lange Rejser, som rige Persere ofte foretage, medføre et stort Hestehold, derfor udgjør Staldens Personale en vigtig Del af Tjenerskabet. Mira c hor, Staldmesteren, har flere Staldkarle under sig, og hver af disse passer to eller tre Heste. Gulambatche ere rigtklædte unge Pager (under 1 6 Aar), altid smukke og velskabte, deres Arbejde er ikke haardt eller trættende, de danne Mellemleddet mellem Haremmet (Enderun) og Mændenes Gaard (Birun) ordret oversat:»indvendig og udvendig«. I hvert Hus findes endelig en Kaptschi (Portner), som med Argusøjne bevogter Indgangen til Haremmet. Slaveriet existerer ogsaa i Persien, men under en meget mild Form. Slaverne holdes mere som Luxusartikler og frigives meget ofte ; saaledes er det Skik ved højtidelige Lejligheder, ved Fødsler, Bryllupper eller ved testamentariske Bestemmelser, at frigive én

69 55 eller flere Slaver, men tit, især naar de ere fødte i Huset, forlade de desuagtet ikke deres Herre. De blive ogsaa. frie, saa snart de gifte sig med en Fri. De fleste indførte Slaver ere Negere fra Afrika, der blive bragte til Persien som Børn, men taale kun daarlig Klimaet. Mange dø af Kopper, og de færreste blive over tredive Aar, Af Hvide findes kun Slavinder og ikke i stort Antal. De ere enten Fanger fra et eller andet Strejftog, eller de ere kjøbte i Georgien, Kavkasien eller fra Nomadestammer i det nordøstlige Persien. Evnukkerne spille en saa stor Rolle i Orienten, at de særlig maa omtales. Som bekjendt ere de Bevogtere af Haremmet. De ere altid Slaver, men betales overordentlig dyrt og opnaa stor Indflydelse i Haremmet, hvor de have flere kvindelige Tjenere til deres personlige Opvartning, og de ere altid prægtig klædte. Alle Kostbarheder opbevares af Evnukken, han bilægger alle smaa Stridigheder blandt Damerne, ja selv i Schahens Køkken har han Overopsyn, i det han smager paa og forsegler de Retter, som Schahen skal have ind paa Bordet, for at garantere mod Forgiftninger. Evnukkerne faa saa mange Gaver og kunne paa saa mange Maader, ved deres Indflydelse, erhverve store Pengesummer, at de ofte ved deres Død eje betydelige Formuer, som da tilfalde deres Herre, thi de ere lige fuldt altid Slaver og kunne ikke engang selv kjøbe sig fri.

70 Fjerde Kapitel. Nassereddin Schall. Det kejserlige Palads og Harem. Kejserlige Forrettigheder. Ordensdekorationer. Guvernører. Den nuværende Schah af Persien, Nassereddin, er født 1830 i en lille Landsby i Nærheden af Tebris. Hans Fader, Alehmet Schah, foretrak langt sin næstældste Søn, Abbas Mirza, og hans Yndlingsidé var at faa denne udnævnt til sin Efterfølger. Den unge Prins, Nassereddin, blev derfor meget forsømt, fik kun sjælden Lov til at komme i sin Faders Nærhed og blev i det hele tag-et Gjenstand for mange Krænkelser og Ydmygelser, som han nu, efter at være bleven Schah, ofte mindes med Bitterhed. Hans Fader døde pludselig af et Gigtanfald i Oktober 1848, men havde paa Grund af Religionsskrupler dog ikke opsat noget Testamente til Fordel for sin Yndlingssøn, hvorfor Arvefølgen gik sin naturlige Gang til den ældste Søn. Den 'attenaarige Schah havde imidlertid mange Besværligheder at kæmpe imod. Først og fremmest var han aldeles blottet for Penge til de Troppers Sold, under hvis Bedækning han skulde drage til Hoved-

71 57 staden, thi her vare allerede flere Kronprætendenter optraadte. En vis Mirza Taghi, som havde været én af den unge Prins's faa tro Tilhængere, hjalp ham ogsaa her og skaffede ham større Pengesummer til Laans, saa at han med flere Regimenter kunde holde sit Indtog i Teheran. De største Vanskeligheder af alle Slags ventede ham imidlertid her. Som Følge af sin mangelfulde Opdragelse forstod han naturligvis ikke at hævde sin Stilling som Hersker, hans Omgivelser havde alle været tyrkiske, saa han talte kun daarlig Persisk og forstod ved Audienserne ikke at udtrykke sig i dette Sprog. Skatkammeret var tomt, Skatterne udebleve, og flere Provinser vare i aabenbar Opstand. Paa samme Tid var Armeen i Uorden, flere Regimenter i Teheran gjorde endog Mytteri, saa den unge Schahs Stilling var ikke misundelsesværdig, og han havde vist ogsaa trukket sig tilbage fra sine Rettigheder, hvis ikke den ovennævnte Mirza Taghi, som var bleven udnævnt til Storvezir, havde vist sig Situationen voxen. Efter alvorlige Kampe lykkedes det ham at dæmpe Revolutionen, Armeen blev reorganiseret og bevæbnet. Statens Indtægter og Udgifter bleve ordnede, og den unge Schahs personlige Uddannelse i Statsstyreisen blev ogsaa i Løbet af forholdsvis kort Tid fuldbragt af den dygtige Storvezir. At gaa nærmere ind paa Persiens Politik og især dets Stilling til de to Stormagter, Rusland og England (Indien), imellem hvilke Persien ligger, og hvis Stridens Æble det maaske engang bliver, vilde føre for langt ud over de

72 58 Grænser, inden for hvilke denne lille Bog maa holde sig; jeg vil derfor gaa over til at beskrive hans Personlighed og Karakter, hvad der maaske vil interessere mange Læsere, som have set ham eller i det mindste hørt tale om denne persiske Hersker, den første, som overskred sit Lands Grænser for i 1873 og senere i 1878 at gjøre en Tournée i Evropa,»Farangistan«, som det hedder i Persernes klangfulde Sprog. Schahen er af Middelhøjde, temmelig mager, men kraftig bygget og noget hjulbenet; men denne Fejl dækkes til Dels af de meget vide Benklæder, han bærer, desuden viser han sig næsten aldrig uden til Hest eller til Vogns. Man ser strax, at Hesten er hans rette Element, han tumler den med fuldendt Færdighed, og de mange Rejser, han mellem Aar og Dag- foretager i sit Land, altid til Hest, gjøre, at man næsten kan sige, at han tilbringer den største Del af sit Liv paa Hesteryg. Hans Ansigt er en bleg Oval, overskygget af usædvanlig stærke Øjenbryn, som voxe sammen over den krumme Næse, og med mørkebrune, store, men temmelig dorskudseende Øjne. Skjægget er afraget, kun en meget lang Knebelsbart hænger ned og skjuler heldigvis en stor sanselig Mund, som ellers havde vansiret hele Fysiognomiet] Hans. Haar er som alle Perseres kort afraseret, og Hovedet bedækket med den almindelige sorte høje Hue, foran paa hvilken glimrer en stor Diamantagraf. En sort Haarlok, som stikker frem under Huen bagved hvert Øre, er alt, hvad Schahen og alle Persere lade tilbage af det, vi

73 : 59 anse for Hovedets bedste Pryd. Schahens fremherskende Karaktertræk er unægtelig Havesyge og Gjerrighed. Under ethvert Paaskud søger han at berøve Rigmænd, selv sin nærmeste Familie, deres Formue, for at hælde den i sit Skatkammer, til hvilket han altid selv bærer Nøglen. Skatte paa Skatte hober han op derinde, kun hans Ærgjerrighed bringer ham til at glemme Pengegridskheden, og han uddeler Gulddyngerne for at udruste Expeditioner, ved Hjælp af hvilke han tror at kunne udvide Rigets Grænser og bringe Persien tilbage til, hvad det var i Darius's og Xerxes's Tid; disse Krigstog falde næsten altid uheldig ud, han overvurderer sin Armés og sit Lands Kræfter og forøder paa denne Alaade de store Summer, som kunde have været brugte til at forbedre Landets indre Tilstand, Mistroisk er Schahen i højeste Grad; ingen skjænker han ubetinget Tillid og Venskab, og mangfoldige Beviser haves paa, at Mænd, han havde overøst med Velgjerninger, lod han kort efter dræbe, bl. A. den ovennævnte Storvezir, uden hvis Hjælp han aldrig havde beholdt Persiens Trone. Som naturlig Følge heraf har han heller ingen virkelig tro Tilhængere, enhver af hans Hoffolk er beredt til at forraade ham, naar vedkommende kan finde Fordel derved. Schahens Titler ere mangfoldige Schah (Konge eller Kejser), Paadeschah (Konge og Beskytter), Schainschah (Kongernes Konge) og den mogulske Titel Schaachan, som kun bruges ved særlig festlige Lejligheder. Titelen Majestæt derimod,»alaahesrat«, bruges kun i vigtige

74 6o Aktstykker, aldrig i Tiltale; ved en Audiens tiltales Schahen som»gribleh alam«, (det Sted, som Verden bøjer sig imod) eller»gurbaan schewam«(jeg vil være dit Offer). Tiltalen med Du undgaas saa vidt muligt, ligesom Talen udspækkes med arabiske Talemaader og Floskler,»jo flere, des bedre«. Schahens Palads»Schamsamorat«ligger midt i Teheran inden for Citadellets Mure, tilsyneladende altsaa meget vel betrygget i Tilfælde af Oprør eller Krig, men i Virkeligheden frembyder det ikke stort mere Beskyttelse, end en almindelig Bondegaard vilde gjøre hos os. Teherans hele Befæstnings Svaghed er allerede bleven omtalt, og Paladset selv, med sine mange zinkbeklædte spidse Taarne og JMurstensmozaik, tager sig meget smukt og pynteligt ud, men vilde ingen Værn være mod Kugler, og den stærke Vagt, hvis Geværpyramider danne Ornamenter uden for hver Port, vilde vist ved given Anledning løbe sin Vej og lade Vaabnene i Stikken. Men for Øjet er det et smukt og fantastisk Skue, naar man træder ind i den indre Gaard, en stor frodig Have med sjældne Træer og Blomster og ser sig omgivet af slanke Buegange, som strække sig langs med Slottets indre Gemakker og danne en Søjlegang- rundt om Haven. Søjlerne ere af Marmor, og fra den ene til den anden slynger sig i en Alens Højde et Gitterværk af Mursten, lerede, skinnende blanke af en intensiv blaa Farve. Loftet i Søjlegangen er dekoreret med Frescomalerier, Fugle, Blomster, Arabesker, Dyr og Mennesker i originale

75 6i Sammenstillinger; prægtige Krystal -Lysekroner hænge i 3 Alens Afstand fra hinanden og oplyse om Aftenen denne mystiske Gang, hvor maaske mange Haremsintriger indledes. De føromtalte store, snirklede Vinduer med kulørte Ruder findes i alle Salene og vende ud til Buegangen ; om Sommeren skydes de helt op, saa den friske Luft uhindret kan faa Adgang, ja selv midt om Vinteren er det ikke sjældent at se Vinduerne aabne og en stor Flammeild i 2 lige overfor hinanden værende Kaminer ; Perserne holde meget af frisk Luft, og den usædvanlig tørre Atmosfære gjør, at Træk, som i Evropa fremkalder Rheumatisme, Gigt eller i det mindste Forkølelse, i Persien ingen ubehagelige Følger har; selv Evropæere vænne sig hurtig dertil. I mange af de Søjlegangen omgivende Sale findes et Marmorbassin i Midten, hvortil der stadig strømmer rindende Vand, og et lille Springvand udbreder Kølighed i Luften. Udenom Springvandet ligge tykke Filtlag og Tæpper, og langs Væggene er der store, guldbroderede Fløjelsmadrasser og Puder, som danne Salenes eneste, men meget bekvemme og indbydende Møblement. Af Vinduer er der kun de store kulørte ud til Haven, derimod er der ingen Mangel paa Døre, som til alle Sider føre til de indre Gemakker, men alle ere de skjulte af svære, broderede Portierer, som give Gemakkerne et end mere mystisk og tilsløret Præg. En Ejendommehghed ved de persiske Døre er den latterlig høje Dørtærskel (imellem en og 2 Fod høj), som for Uvante danner enkjedelig,

76 62 ja farlig Anstødssten. Da Evropæerne i Persien i deres Huse naturligvis afskaffe denne Prydelse, have de heller ikke daglig Lejlighed til at øve sig i den Gymnastik, som udfordres til at overskride den persiske Dørtærskel, hvorfor man ved Besøg hos Persere, hvis man ikke udtrykkelig bliver gjort opmærksom derpaa, ofte paa en højst ubehagelig Maade bogstavelig talt falder med Døren ind i Huset. En af disse Døre fører til Schahens Haremsgaarde,»Enderun«, som det hedder paa Persisk, det Hellige, som ingen fremmed, ingen IMand maa betræde. Tre dumpe Slag er Signalet for de Indviede ; et tungt, vatteret Tæppe paa den anden Side af Døren løftes op, og den altid vagthavende Evnuk, klædt i himmelblaat Atlask, hvorover er kastet en sølvbroderet, sort Klædeskaftan, fører den Besøgende gjennem en lang, i Zigzag løbende Gang, belagt med tykke Maatter og kun svagt oplyst af smaa Vinduer højt oppe i Muren. Efter nogle Minutters Gang" kommer man atter til en Dør med Tæppeforhæng og befinder sig derefter i den første af de fire store Gaarde, som Schahens Koner bebo, foruden en særskilt Gaard for Schahens ]\Ioder,»Valideh«, en tyrkisk Prinsesse, som, efter hvad man siger, har stor Indflydelse i mange Regeringsanliggender. Atter her finde vi de samme Haver med sjældne Blomster og Springvande, Søjlegangene og Salene med de tykke, fløjelsbløde Tæpper, som dæmpe hver en Lyd. Alt er her endnu kostbarere udstyret end i den forreste Gaard; dels hænge de unge Slavinder Arbejder

77 63 for Dørene i Form af Portierer, saa oversaaede med Pailletter, Guld-, Sølv- og Perlebroderier, at det Stof, hvorpaa der oprindelig er broderet, næsten ikke kommer til Syne, dels danne store, kobberbeslaaede Kister, hvori Haremsdamernes Tøj opbevares, en smuk Staffage; de favnetykke Mure ere udhulede med dybe Nischer, og disse fyldte med evropæiske Galanteri- og Nipsgjenstande. Krystalsager, Porcellæn, kortsagt alt, hvad den evropæiske Civilisation kan frembringe og den persiske Fantasi udtænke. Lysekroner og Spejle findes ogsaa i Overflod, i det de store Foræring af Schahen, Summer, som Damerne faa i naar denne er i godt Lune, benyttes til at forskjønne det Indre af deres Sale med, for at overbyde hinanden i Pragt og Overdaadighed. Antallet af Schahens Hustruer varierer mellem 30 og 40, dog ere kun 4 af disse Prinsesser og Ægtehustruer,»Akdi«, de andre ere frigivne Slavinder, forhenværende Danserinder eller hvilke som helst smukke Piger af Folket, som have fundet Naade for Despotens Øjne ; deres Børn ere arveberettigede, men deres Stilling er underordnet, og Schahen kan under et hvilket som helst Paaskud sende dem tilbage til Fædrenehjemmet; dette Slags Ægteskab kaldes»sigre«, men den nærmere Forklaring af disse Forhold og Bryllupsceremonien er for lang til at finde Plads her. Antallet af den nuværende Schahs Hustruer er meget moderat i Sammenligning med hans Bedstefaders, Feth Ali Schahs. Denne havde nemlig flere hundrede Hustruer, og da de alle

78 64 havde Børn, have hans mandlige Efterkommere nu, efter omtr. go Aars Forløb, naaet det respektable Antal af 5000 ; han har ogsaa faaet Tilnavnet Adamessani (d. e. Adam den Anden). Han dannede dog heldigvis en Undtagelse; Antallet hos fyrstelige Personer varierer mellem 20 og 40; det er jo ogsaa en Kilde til saa enorme Udgifter, at kun faa Privatfolk have mere end 3 eller 4 Hustruer, og. i Handels- og Haandværksstanden have de aldrig mer end én Hustru, som de rigtig nok ofte under et hvilket som helst Paaskud give Skilsmissebrev for at tage en anden. Skjønt Schahens 4 Ægtehustruer ere de højeste i Rang, sker det ikke saa sjældent, at en af Sigrehustruerne opnaar stor Indflydelse, bliver udmærket og overøst med Gaver fremfor de andre, med ét Ord bliver Favoritinde og trænger alle de andre i Baggrunden. En af Schahens første Sigrehustruer,»Furughe Sultanéh«, d. e. Kongerigets Stjærne, kom saaledes, efter at have været Danserinde, til den højeste Værdighed, ja det gik saa vidt, at Schahen, forglemmende sin egen sørgelige Ungdom, for Alvor tænkte paa at udnævne hendes Søn til Kasem-Chan, Tronfølger, med Tilsidesættelse af den rette Arving, Muzaffareddin, ældste Søn af hans første Ægtehustru. Favoritinden iik endogsaa Indflydelse i alle Statsanliggender ; Schahen levede kun for denne Hustru og hendes Børn; den næstældste Søn blev saaledes, medens han endnu var Barn, udnævnt til Overgeneral for Artilleriet. Der hvilede imidlertid en ulykkelig Skæbne over disse Børn, Kron-

79 65 prinsen døde i Syttenaars-Alderen, og- hans yngre Broder fulgte snart efter. Furughe Sultanéh havde herved mistet den vigtigste Støtte for sin Alagt, thi har en Perserinde ingen Børn, har hun heller ingen Indflydelse ; hun sank sammen under disse Ulykker, sygnede hen og døde. Schahen har nu 3 voxne Prinser, Sønner af de 3 Ægtehustruer; den ældste er Tronarving, men skal være meget indskrænket, næsten Idiot, og af svag Helbred. Den yngste derimod, Na'ibe Sultanéh, er den bedst begavede og af Folket mest afholdte, medens den mellemste er af en ærgjerrig, mørk og grusom Karakter og vil upaatvivlelig gjøre sine Brødre Rangen stridig efter Faderens Død, bl. a. har han et tveægget Sværd, hvori der paa Persisk staar indgraveret»min Broders Bane«. Alle vente derfor store Uroligheder, inden den næste Schah kommer paa Tronen. Den nuværende Favoritinde er ogsaa af lav Herkomst, Amre Dowléh, Datter af en Snedker i Tedcheris, en af de smaa Landsbyer, hvor Evropæerne have deres Sommeropholdssted. ]\Ian fortæller, at Schahen paa en Jagtudflugt saae den meget smukke, den Gang tiaarige Pige staa i Døren til sin Faders Hytte, pjaltet, med nøgne Fødder og uden Slør. Han syntes saa godt om hende, at han lod sit Følge tage hende med til Staden, hvor hun blev opdraget i det kongelige Harem, i de to Aar, der endnu vare tilbage, til hun efter Loven kunde blive gift. Brylluppet blev holdt med store Festligheder, mange Dage i Træk, og den nye Stjærne for- 5

80 66 dunklede snart alle de andre og fik den største Indflydelse ved Hoffet. Det mærkelige er, at hun har forstaaet at bevare sin Stilling, skjont hun nu er ud over den Alder, hvor Orientalerinderne ere unge og smukke; det er saaledes ingen Sjældenhed, at en Perserinde er Bedstemoder i sit tredivte Aar, ligesom hun ogsaa i den Alder ser ud som en Dame paa over 40 hos os. Blandt Haremsdamerne indbyrdes hersker naturligvis en saadan Mistænksomhed og Jalousi, at der aldrig kan være Tale om et godt Forhold. Hver for sig bebor sine egne Værelser, har egne Tjenere, ja endog deres Maaltider holde de ikke i Fællesskab, da de frygte for den Gift, hvormed deres Medbejlerinder kunne krydre Maden. De bo rigtig nok flere sammen i een Gaard, men have hver sin Suite Værelser og behøve saaledes aldrig at komme sammen. Kun de 4 Prinsesser og Favoritinden bebo hver sin Gaard. Alle Schahens Hustruer have en maanedlig Gage af 500 Kroner, og skjønt dette ved første Øjekast kan synes meget, er det dog ikke saaledes, naar man tager Hensyn til, at de herfor skulle betale Tjenere og føre Husholdning, hvortil endnu kommer deres Slægt, som ofte er fattig- og tyr til deres gunstig stillede Søster, for at søge Understøttelse, da Landets Skik byder, hvad der jo ogsaa er meget naturligt, at Kongens Svogre ikke maa drive nogen Forretning eller Haandværk. Derfor har det ogsaa meget at sige for disse Damer, om end kun for en kort Tid, at blive foretrukket af Schahen. thi ikke alene blive de overøste med kostbare Gaver, som

81 ; 6? kvindelige Slaver, Schawler, Tæpper, Smykker, osv., men de kunne da ogsaa skaffe deres Familie Æresposter eller fordelagtige Giftermaal ; følgelig gaar alle disse stakkels Kvinders Tragten ud paa at skubbe deres jmedbejlerinder af Vejen forresten henglider Tiden for dem i Uvidenhed og Ørkesløshed, undtagen naar de slutte Vaabenstilstand og i Forening afholde store Festligheder, hvor Danserinder, Æventyrfortællersker og Sangerinder forkorte Tiden ved deres Præstationer. Gjennem Haremets mange Gaarde kommer man atter ud til Schahens store Slotshave, hvor Springvande og marmorindfattede Vandløb udbrede Kølighed og- ere Skyld i Havens store Træer og øvrige Frugtbarhed, thi Regn falder der ikke nok af mellem Aar og Dag, til at holde den vedlige. Af de Forrettigheder, som betegne Schahens Værdighed, bør f. Ex. nævnes den store Diamantfjerbusk paa Huen, 2 Løbere i et særegent Kostume, som altid ses foran Vognen, et højrødt Telt og en højrød Paraply. I hver Bys Moské hele Landet over bliver der holdt Morgenbøn for Schahen, ligesom hans Navn og Titel findes præget paa alle Mønter. Den Hest, han selv rider, er enten hvid med rød Hale eller farvet guldgul med Bladene af Hennaplanten. Alle de af hans Kjøreheste, jeg har set, have ogsaa haft røde Haler, og det gjør et ganske pudsigt Indtryk, første Gang man ser det. Det persiske Vaaben, som ses paa Titelbladet af Bogen, er en Løve med en opgaaende Sol, et tveægget Sværd og 2 Slanger; denne Løve benyttes alle

82 68 Vegne : paa Flag-et, som er hvidt, omg^ivet af en grøn Bort og med Løven og Solen i Midten, og paa Sol- og Løveordenen, den eneste Dekoration, som findes i Persien, Schahen uddeler den selv ved højtidelige Lejligheder. Den højeste Grad af Æresbevisning er, naar Ordenen er ledsaget af Schahens Portræt i le, indfattet i en Diamantramme; i den næste Grad følger et Baand med Ordenen, den laveste er uden Baand. Kaste vi nu til Slutning et Blik paa Persiens Inddeling, findes der 20 Guvernementer, hver med sin Guvernør, som udvælges af Schahen paa ét eller 3 Aar. Guvernementerne ere: Azerbeidjaan, Chamseh, Hamadan, Kaswin, Teheran, Kum, Kaschan, Ispahan, Schiraz, Yezd, Kirman, Malair, Tursikan, Chorassan, Arabistaan, Kirmanschaah, Kurdistaan, Astrabad, Masandaraan, Gilan og Burnschire. Guvernørerne vedligeholde Forbindelse med Storveziren og de andre Ministre ved Statssekretærer, som bo i Hovedstaden. I de større Provinser udnævner Guvernøren Underguvernører, som ere afhængige af ham, og som igjen have mange Skatteopkrævere under sig. Derimod staa alle Nomadestammerne kun indirekte under Guvernøren, direkte under deres Stammehøvding, som er ansvarlig for alle indre Anliggender, skal stille et vist Antal Soldater, sørge for Politi, Skatter osv. Tidligere vare Provinsguvernørerne enten Prinser af den kongelige Familie, Lensherrer fra selve Provinsen, eller andre højtstillede Embedsmænd, men i den senere Tid har Schahen udelukkende udnævnt Prinser til denne Post,

83 69 hvorved ganske vist de tidligere til Dagens Orden hørende Oprør bleve standsede ved, at Urostifterne ikke finde Støtte i deres Chef, men paa den anden Side kunne Prinserne ganske anderledes give deres Havesyge og Rovbegjærlighed Tøjlen, da de som Beslægtede af Kongehuset naturligvis blive dragne mindre til Ansvar. De kjende derfor ingen anden Interesse end deres egen, al deres Higen og Tragten gaar ud paa, medens de ere Guvernører, at samle saa megen Rigdom som mulig, selv om deres Provins skulde blive drevet til det yderste og gaa til Grunde derved. Dette Udpresningssystem, denne Guvernørernes Havesyge og Vilkaarlighed er den persiske Stats nagende Orm, Aarsagen til Landbefolkningens Mangel paa Energi og deraf følgende Fattigdom og Udvandring. Staten faar sine Indkomster i Penge og Naturalier fra tre Hovedkilder: Den aarlige Skat, som opkræves og indsendes af Guvernøren fra hver Provins, Nomadestammernes Tribut og Indkomsterne fra Toldvæsenet for Udog Indførsel ; dog sendes disse Pengesummer ikke til en Hovedkasse, hver Guvernør dækker først sine Udgifter for hele Aaret og indsender kun Overskuddet til Teheran, eller modtager derfra sit mulige Deficit. I gode Aaringer ere Persiens Indkomster gjennemsnitlig blevne beregnede til omtrent 30 Millioner Kroner aarlig.

84 Eemte Kapitel. Mandlig og kvindelig Klædedragt. Den persiske Kvinde. Persisk Bad. Bønnen. Den persiske Nationaldragt er des værre allerede bleven paavirket og til Dels fortrængt af evropæiske Moder, som have frembragt en Blanding, der virker lige saa stødende, som naar vi i Kjøbenhavn se vore Amagerpig'er ombytte deres karakteristiske Hue med en moderne Hat, og saa dog bibeholde noget af deres Nationaldragt, saa at det hele danner en uharmonisk og uklædelig Sammensætning. Ogsaa Stofferne ere for Størstedelen indførte, da disse naturligvis kunne leveres langt billigere fra engelske og franske Fabrikker, end fra de indenlandske, primitive Væverier, som derfor af Mangel paa Afsætning af deres Varer mere og mere gaa til Grunde. Foruden Prisbilligheden er det de glimrende Farver og nye Mønstre, som stikke Perserne og især Perserinderne i Øjnene, hvor meget end Erfaringen viser dem, at Farverne falme, og Stoffet er usolidt; medens deres eget Lands Frembringelser næsten ere uopslidelige, ere de dog taabelige nok til altid at foretrække

85 7^ det fremmede. Selv Schawlstoifet, som i Aarhundreder har været Persiens Specialitet, bliver eftergjort i tynde daarlige Vævninger og finder Afsætning i Persien; dog er det kun de mindre bemidlede, som kjøbe dette i Mangel af bedre, de rige sætte endog en stor Del af deres Formue i Schawler, som ofte blive Arvestykker fra en Generation til en anden. Selv naar Ejerne komme i Nød, laane de hellere Penge paa Schawlerne, end de sælge dem. Naar man ser disse bløde, smidige Stoffer med harmoniske Farver og ejendommelige Mønstre, kan man heller ikke undres over, at de staa i høj Pris og holdes højt i Ære. De benyttes til Foræringer, endogsaa til Bestikkelser af enhver Slags; en Persers eller Perserindes Dyd modstaar ikke let et kostbart, fintvævet Schawl. Vi, som dels ikke forstaa Kostbarheden derved, dels ikke kunne anvende Schawler til saa mange Øjemed, os forekommer en saa stor Vurdering af Schawlet ubegribelig; for Perserne har et Schawl derimod Pengeværdi, selv om det er gammelt og hullet, falme gjør det aldrig. Er det i daarlig Stand, klippes det itu og sælges efter Vægt, kvintinvis, af Stumperne forfærdiges Kanter og Borter til ensfarvede Klædningsstykker, eller der sys deraf Pengepunge, Tobakspunge, Kalotter etc. Er Schawlet ikke alt for forrevet og mølædt, bliver det vasket og syet sammen af Folk, som særlig beskæftige sig hermed, og som gjøre det saa kunstigt, at Sammensyningerne ikke ere til at opdage, og Schawlet, af Ikkekjendere, antages for nyt.

86 72 Som jeg før berørte, er den egentlige Nationaldragt forsvunden undtagen hos enkelte Nomadestammer, som hver have sin særegne Dragt, og hos de gamle Farsere, Ildtilbederne, som ikke alene have bibeholdt deres egne Dragter, men selv væve hver Stump af deres Klædninger. Disse kommer jeg senere tilbage til. Hos Turkomanstammerne, som bebo Stepperne i det nordlige Persien, bære Mændene et langt sortstribet Gevandt paa Hovedet, en stor hvid med Bomuld udstoppet Lammeskindshue, Kvinderne gaa uden Slør og bære en lang højrød Silkekjortel, sammenholdt med et smukt Bælte om Livet og et guldgult Silketørklæde slynget om Hovedet, uden dog at skjule Ansigtet. Den almindelige Mandsdragt hos Perserne bestod tidligere i meget vide Benklæder, bundne sammen ved Anklerne, en broget Underkjortel af Silke og en lang folderig Kaftan sammenholdt om Livet med et bredt Bælte. Paa Hovedet bare de sorte spidsttilløbende Lammeskindshuer, over en Alen høje, paa Fødderne lange Snabelsko. Denne karakteristiske og morsomme Dragt er nu bleven betydelig modificeret Først og fremmest bære Perserne, d. v. s. de rige, nu Linned, en Luxus, de tidligere aldrig kjendte. Rigtig nok er Skjorten ikke lang, den naar kun til midt paa Livet, og har en Perser to Skjorter til at skifte med, anses det for meget rigeligt. Uden paa Skjorten bæres en lang Trøje, som oftest af Sirts, kun hos meget rige af stribet Schawlsstof, derefter kommer Frakken, som ogsaa

87 73 er lang og naar til neden for Knæene, den sys enten af Nanking eller hos de rige af Silke eller Brokade, men er altid ensfarvet og dækkes til Dels af det yderste Klædningsstykke, som er af Klæde eller hos de rige af Schawlsstof, har Form af en Frakke og slutter tæt om Livet, medens Skjøderne ere lagte i dybe Læg. Alle disse Klædningsstykker have den Særegenhed at være udskaarne under Armene, for at Transpirationen aldrig skal komme i Berøring med Tøjet, en religiøs Vedtægt, som iagttages baade hos Mænd og Kvinder. Benklæderne ere temmelig korte og saa vide, at de ikke genere Persernes knælende Stilling. De forfærdiges altid at tynde Stoffer, undtagen til Officererne, der have dem af Klæde. Uniformerne ere fuldstændig efter fransk Mønster, kun noget videre, selv Soldaternes Uniformer sys af dertil oplærte Skræddere efter evropæisk Snit, men da ingen tænker paa at forandre Underklæderne, har man ofte det latterlige Syn i et Regiment, at de fleste have deres egne efter persisk Mode syede brogede Underfrakker hængende neden for Uniformen. Vedkommende Officer tager ikke mindste Notits deraf, undtagen ved de aarlige Revuer, som foretages for Schahen og de evropæiske Ministre, da blive Soldaterne kommanderede til at lade sy op, hvad der er for langt og for vidt. Hoved- og Fodbeklædningen er det, som mest har bibeholdt sin oprindelige Karakter. Den sorte Lammeskindshue, (Kullaah) er vel ikke saa høj, som den brugtes i gamle Dage, men ligesom

88 74 for 200 Aar siden benyttes Skind af ufødte Lam, da Ulden paa dem er finest; en meget fin Hue kan koste indtil 60 Kroner; ved Siden af disse Priser findes dog ogsaa Huer til i å 2 Kr. af østerrigsk Fabrikat kun beregnede for det orientalske Marked, hvor de finde rivende Afsætning blandt Tjenere og andre ubemidlede; men en elegant Perser kan kun vise sig med Lammeskindshue. Persernes Haar er afraget paa hele Hovedskallen, kun en Lok bag hvert Øre antyder, at han overhovedet har været i Besiddelse af denne Prydelse. Den glatte Hovedskal er bedækket med en tætsluttende Kalot enten af Schawlsstof eller af hvidt, tykt Tøj, udsyet med saa tæt og kunstigt Broderi, at intet af det oprindelige Stof ses. Denne Kalot bæres altid under Huen, men kommer aldrig til Syne, thi at vise sig uden Hat er for en Perser ligefrem uanstændigt, ja, den største Fornærmelse, man kan vise ham, er at slaa Huen af ham; hellere modtager han 1 00 Bastonadeslag under Fødderne. Turbaner bæres kun af nogle Nomadestammer i det Indre af Landet, og i Byerne af Præster, Skolelærere, Læger og Apothekere, for at betegne deres Stand, de kunne vælge den, af hvad Farve, de ville, kun ikke grøn, da denne Farve er forbeholdt Profetens Efterkommere. Sokker bæres af begge Kjøn, om Vinteren af Uld, om Sommeren af Bomuld; visse Byer have Privilegium paa at lade dem strikke og. forsende dem i store Partier hele Landet rundt, dog er det kun de højere Klasser, som tillade sig denne Luxus; at gaa

89 75 med bare Ben i Skoene er slet ikke ualmindeligt. De store plumpe Sko ere kun beregnede til Brug paa Gaden, og Kapperne ere altid nedtraadte, for at Skoene hurtig kunne blive skubbede af Fødderne uden for Døren, hvor de jo altid blive efterladte. Ogsaa Lommetørklæder kjende Perserne til, men, mærkeligt nok, bruges de ikke som hos os. Perserne pudse deres Næse ligesom vore Bønder, og aldrig i en andens, navnlig ikke i en Overordnets, Nærværelse ; Lommetørklædet derimod benytte de som Serviet, som Haandklæde og til at vikle om alle mulige Gjenstande, f. Ex. vigtige Papirer, Breve, Skrivetøj, Frokost paa Rejser o. s. v. Det er ikke videre appetitligt for en Evropæer at blive budt af en saadan velforvaret Frokost, og i saa Henseende behøver man heller ikke at gjøre sig Skrupler, ved at sige Nej, thi Perserne indbyde altid, naar de sidde ved deres Maaltid, de forbigaaende med et»bismillah«(i Guds Navn) ; dog er dette mere en Gjæstfrihedsform, som de ofte vilde blive meget forbavsede ved at se efterkommet. Af Smykker bærer Perserne til dagligdags kun Ur, Ring og Signet, men ved Avdienser og andre meget højtidelige Lejligheder ere de fornemmes Kapper forsynede med en bred Bræmme af Guldbroderi, Perler og ægte Stene. Orientalerne have en stor Forkj ærlighed for ægte Stene og Perler, det er jo ogsaa i et Land, hvor der ikke lindes Bank og Statspapirer, den nemmeste Maade at bære en stor Sum Penge hos sig. Ure ere meget almindelige, ligefra antikke i juvelbesatte Kasser

90 76 hos de rige Persere, til de almindeligste Schweizer- Cylinder-Ure, som det er en Tjeners højeste Ambition at anskaffe sig. Signetet spiller en meget stor Rolle hos Perserne, thi de undertegne sig aldrig, men dyppe Signetet i Tusch og sætte det i Steden for Underskrift under Brevet. Ejerens fulde Navn og, saa vidt muligt, hans Titel er indgraveret i Stenen, som enten er en Agat, Karneol eller Jaspis. Paa Grund af det store Forbrug findes derfor udmærkede Gravører, thi ikke alene maa hver Perser og Perserinde have et Segl, men alle bære ogsaa flere eller færre Amuletter, som bestaa i store slebne Agater, indgraverede med Skriftsprog af Koranen ; en anden Grund til, at Seglet har saa stor Betydning i Persien, er, at kun et meget lille Procentantal af Befolkningen kan skrive. Jeg har set Landsby- Persere og Perserinder, som vare saa fattige, at de ikke havde Raad til at anskaffe sig Segl, paa deres Lejekontrakter f. Ex. dyppe deres Finger i Tusch og sætte den som Underskrift, medens Landsbykadiens store Segl ved Siden af bevidnede førstnævntes Ægthed. Ogsaa Kvindernes Dragt er bleven saa forandret, profaneret kunde man næsten sige, at den nu om Stunder saa godt som ikke har bibeholdt noget, der minder om den oprindelige Nationaldtagt. Tidligere bares, ligesom hos Tyrkerne, folderige Silkebenklæder, der sluttede om Hofterne og Anklerne, en guldindvirket Chemise, som stod aaben foran og lod se en Mangfoldighed af Perler og Smykker, hvoraf Brystet var be-

91 77 dækket. Hovedet, med det dejlige sorte Haar i Krøller eller Fletninger, var frit, og kun en lille perlebesat Turban dækkede Issen. De bare ogsaa en snæver Kaftan af Shawlstøj eller kostbart persisk Brokade, som holdtes sammen om Livet af et bredt guldbroderet og juvelbesat Bælte. Denne skjønne og klædelige Dragt er nu des værre forsvundet, man ser den kun paa g-amle Malerier og hos enkelte bedagede Perserinder, der gjemme den paa Bunden af deres Kiste som et kjært Minde om deres Ungdomsdage og fejrede Triumfer. De persiske Damer nu for Tiden dække hele Hovedet med et stort firkantet Tørklæde, 2 Alen i Kvadrat, som de lægge trekantet sammen og befæste under Hagen med en Brosche, men saaledes, at det skjuler baade Ørene og Haaret, saa at kun lige Ansigtets Oval lades til Syne; denne er hos Perserinderne bred og temmelig fladtrykt, og enhver kan tænke sig, hvor uklædeligt dette maa være. Hovedtørklædet er af tykkere eller tyndere Stof efter Vejrliget, om Sommeren benyttes lette Slørstoffer, men da det lægges dobbelt og er saa stort, ser man dog ikke det mindste af Haaret, undtagen hvis dette er saa langt, at Enderne af Fletning-erne naa neden for Tørklædet paa Rygg-en. Det er ligefrem upassende for en Perserind e, selv i Haremmet, at gaa omkring med»aabent Hoved«, som det kaldes. Kun Danserinder (der i Persien betragtes som udstødte af Samfundet) og andre fortabte Kvinder kaste Vrag paa Hovedtørklædet og bære blot en lille Turban. Kvinderne rage

92 Foran sig ikke, saaledes som Mændene, tvært imod er Haaret deres Stolthed og Gjenstand for den omhyggeligste Pleje, skjønt det, som sagt, aldrig ses. De rige Damer holde en særlig Slavinde til at pleje deres Haar, og selv de fattigere blandt Befolkningen gaa flere Gange om Ugen i de offentlige Bade, hvor Haaret bliver vasket, salvet og redt af Kvinder, som have denne særlige Bestilling. I Steden for de klædelige vide Benklæder bære nu Perserinderne korte Skjorter, der ere saa vide og tilstede i saa stort Antal, at de danne ligesom en stor Krinoline og minde om vore Danserinders Kostume, ja, mange mene, at denne Mode virkelig skriver sig fra Fotografier af franske Danserinder, som Hans Majestæt fandt Behag i, hvorfor han befalede sit Harem saa vidt muligt at adoptere Dragten. Forunderligt nok befæste Perserinderne ikke Skjørterne om Livet, men om Hofterne, og den korte Chemise naar kun til Navlen, saa et Stykke af Legemet er ligefrem nøgent en Modesag kan der jo ikke disputeres om, men denne vil vist ikke finde megen Sympathi i Evropa! paa Brystet lades Chemisen ogsaa aaben, men dækkes her af en Alangfoldighed af Perler og Smykker. En lille guldbroderet Trøje med lange meget stramme Ærmer, som ikke ere sammensyede men sammenknappede med meget smaa Guldknapper, fuldender Kostumet; om Vinteren bære de endnu uden paa Trøjen en stor Frakke af Klæde eller Shawlstøj af lignende Fa9on som Mændenes, med stærktrynket Skjød. Paa disse

93 79 Frakker, ligesom paa Trøjer og Skjorter, ødsles i den Grad med ægte Guld- og Perlebroderier, at Damernes Toilette i Persien, maaske endnu mere end i Evropa, er en Kilde til mange Ægtemænds Fortvivlelse og Ruin. Skjorterne naa kun til Knæene, og de smuktformede Ben ere som oftest nøgne. Negle og Fodsaaler ere farvede røde med Henna ; denne Farvning fornyes hver Dag baade paa Hænder og Fødder, og uden dette anser en Perserinde sig ikke for paaklædt. Mere undtagelsesvis, eller om Vinteren, naar Temperaturen kræver det, bære de, som have Raad dertil, lange evropæiske Strømper eller stramme Benklæder. Hvis Perseren sætter Pris paa Perler og ædle Stene, er denne Lidenskab endnu mere udpræget hos det smukke Kjøn. Ringe, Armog Fodbaand, Halskjæder og Broscher ere deres Sværmeri, og Jøder og Armeniere finde ved kvindelige Mellemhandlere i Haremmerne rig Afsætning baade paa evropæiske og persiske Smykker. Meget yndet er en lang tyk Guldkjæde med Guldtomaner (persiske Guldstykker af 20 Frcs Værdi) i Massevis. Denne Guldkjæde slynges flere Gange om Hovedet og hænger ned ad Nakken ; den tunge Vægt synes de ikke engang at mærke, eller den er dem maaske en behagelig Mindelse om deres Rigdom. Den repræsenterer jo ogsaa ligefrem en Kapital, som kan benyttes i en snæver Vending, medens Ædelstene og Perler ikke kunne sælges igjen uden Tab. Man maa nu ikke tro, at Perserinderne vise sig paa Gaden i den oven for beskrevne

94 8o Dragt. Allerede naar de gaa fra en Stue til en anden eller ud i Haven, kaste de et langt Slør af let Stof og lyse Farver over sig, som de ved mindste Støj kunne hylle sig ind i fra Top til Taa; men skulle de først paa Gaden, maa der ganske andre Forberedelser til. Helst holdt den skinsyge og mistænksomme Ægtemand altid sine Hustruer inden fire Yægge, men da dette ikke lader sig gjøre, er deres Spadseredragt indrettet saaledes, at der blandt Hundreder af Kvinder ingen Forskjel er at se, ingen Fold, intet forskjelligt Snit røber, om man har en ung eller gammel, en smuk eller styg Kvinde for sig. Et Par enorme Benklæder, vide nok til at rumme alle Skjørterne, bedække den underste Del af Legemet og er ved Anklen sammenrynket og syet til en Strømpefod af samme Stof som Benklæderne, sædvanlig af mørkfarvet Silke. Resten af Legemet indhylles i et langt mørkeblaat, dominoagtigt Klædningsstykke, som kun lader Ansigtet til Syne, og dette er igjen dækket med et langt hvidt Stykke Tøj, ikke uligt et Haandklæde, som gaar ned foran og befæstes i Nakken med et kostbart Spænde. For Øjnene er dette Klæde udsyet med et Gitter, som tillader de stakkels Fanger, thi saaledes fristes man til at betegne dem, at se, hvad der foregaar omkring dem, uden selv at lade sig se. Denne formummede Klædedragt har, foruden mange andre Ulemper, ogsaa den, at være ubeskrivelig varm om Sommeren, men godt er det, at evropæiske Kvinder kunne gaa uantastede i deres Dragter

95 8i Teheran, ellers vilde det sikkert gaa ud over i deres Helbred; jeg har engang for Løjer forsøgt den persiske Dragt, men det var mig umuligt at holde det ud mere end nogle faa Minutter; jeg tror knap, man vilde føle sig værre til Mode ved at være levende begravet. Ogsaa de smaa ubekvemme Tøfler bidrage tu at gjøre Perserindernes Udseende og Gang endnu mere kluntet. De ere saa smaa, at de kun naa til midt under Foden, saa at man under Gangen kun støtter paa Taaspidsen. I Almindelighed maa man, naar man gaar ud fra den orientalske Type, sige, at Perserinderne ere smukke. De ere af Middelhøjde, temmelig fyldige, med dejlige mørke Øjne og svære Øjenbryn, som desuden, efter persisk Mode, blive sværtede og forenede over Næsen ved en sort Streg; at have dette af Naturen anses for en stor Skjønhed, Deres Hudfarve er mørkladen og staar harmonisk til Øjne og Haar, men dette have de ingen Forstand paa, og med kunstige IMidler skaffe de sig en rød og hvid Theaterteint, hvormed de bedaare deres Herrer Gemaler, men samtidig fordærve deres Hud, saa at den snart bliver rynket, pergamentagtig, og altid maa de smøre tykkere Lag af Farve paa, indtil de i nogle og tredive Aars Alderen, hvor de alligevel ere gamle, lade Masken falde. Lige saa tidlig udviklede Perserinderne ere, lige saa hurtig ældes de, og da disse stakkels undertrykte Væsener intet lære, ikke engang at læse, er det letforstaaeligt, at al deres Tragten gaar ud paa at 6

96 ; 82 more sig og fordrive Tiden paa bedste Maade, saa længe deres korte Ungdom varer; og ve den Stakkel, som ingen Børn har haft, eller hvis Børn ere døde og ikke kunne sørge for hende i hendes Alderdom! Berøvet sin Skjønhed, og ude af Stand til at fortjene sit Brød ved Arbejde, synker hun ned til Tiggerske eller dør af Sult, hvis hendes Mand giver hende Skilsmissebrev, hvad næsten altid sker, naar Konen er barnløs. Men saa længe hun er ung og smuk og forstaar at fængsle sin Mand ved ydre Egenskaber, er hun lykkelig og glad; de fanatiske Østerlændere tænke jo aldrig paa Fremtiden, med deres blinde Tro paa Skæbnen, som er forud opskreven i Livets store Bog. Dagen gaar hen for hende med tusende intetsigende Sysler, Vandpiben, Te- og Kaffe-Drikningen spiller en stor Rolle i deres Tidsfordriv, og om Aftenen er der altid Festlighed, saa komme Veninderne ridende paa deres hvide, klokkebehængte Æsler i de mystiske Gange er der en evig Løben frem og tilbage, Hvisken og Spørgen; fra den persiske Konditor komme store Bakker fyldte med det mangfoldigste og forunderligste Bagværk Æventyrfortællersker og Danserinder give deres Bidrag til Lystigheden, og Evnukerne forlyste sig selv og Damerne med at afbrænde Salonfyrværkeri. Et Sted, hvor Kvinderne bortødsle megen Tid, er det persiske Bad, som de, i Følge religiøse Forskrifter, skulle besøge flere Gange om Ugen, og som de derfor tage til Paaskud for at

97 83 blive borte hele Dagen. Naar Perserinden (hvad hun altid maa) først har faaet Lov af sin Mand til at forlade Huset, tager hun sine Børn og flere Slavinder eller Tyende med sig, Frokosten pakkes i en Bylt, og afsted gaar Karavanen, til Æsels eller til Fods, til det nærmeste Bad. Af disse findes der mange i alle persiske Byer, dels private, dels offentlige. De første tjene vel mest til Ejerens eget Brug og lig"ge ved Siden af Boligen, men blive af Besidderen visse Dage om Ugen stillede til Publikums Disposition mod Betaling. De offentlige Bade skylde religiøse Stiftelser deres Tilblivelse og Vedligeholdelse Badet ; spiller jo ogsaa i den Henseende en stor Rolle hos Orientaleren, da han efter Koranen saa let bliver uren, som f. Ex. ved Berøring med Blod, Materie, døde Legemer, Hunde osv., ligesom efter enhver Sygdom. Paa Grund af den hyppige Afbenyttelse er Betalingen for et Bad ogsaa meget ringe, i de bedste og smukkest indrettede Bade ^l-> Frc. pro persona, i de mindre smukke kun 25 Cent.; desuden giver man en Drikkeskilling til Bademanden, Dalaakken, som tager En under Behandling, thi en Perser gjennemgaar mange Processer, inden han er færdig med sit Bad! Badene ere altid underjordiske, Lofterne ere kuppelformede og modtage et dæmpet Lys gjennem talrige grønne Glashalvkugler, som ere indsatte i Kuplerne. Man træder ind i det første Værelse, Afklædningsværelset, som endnu er ganske køligt. Her er alt fliselagt med smukke, grønblaa, glaserede Sten, som altid holdes blanke. 6*

98 84 I Midten er et stort Bassin med mange smaa Springvand. En lang, tæppebeklædt Divan strækker sig paa begge Sider, her tager man sine Sko af, knæler ned og ryger en Caiian ; efter derpaa at have afført sig sine Klæder, iføres man en Slags Badekaabe og gaar md i det næste Værelse, som kun indeholder et stort Bassin, fuldt af varmt Vand, der bliver holdt direkte varmt, i det hele Bunden af Bassinet dannes af en uhyre Kobberflade, under hvilken der brænder en vedholdende sagte Ild af Hestegødning, som er det almindelige, ja enestaaende Brændsel i Badene, baade paa Grund af Prisbilligheden, og fordi det giver en jævn sagte Varme. For at undergaa den lovbefalede Renselse, er det nok for Perseren at dukke ned i ovennævnte Bassin, men de fleste foretrække at gjennemgaa hele Kuren og gaa derfor videre ind i det tredje Værelse, som er beklædt med Marmorfliser og ophedet ved underjordisk Damp. Her overgiver man sig paa Naade. og Unaade til Bademanden eller Konen, hvis det er et Kvindebad. Personen bliver udstrakt paa et Klæde, saa man danner en lang Række, Badefolkene slaa store Spande koldt Vand paa Fliserne, saa alt indhylles i en tæt Damp, og nu indtræde de to store Momenter, Haar- og Skjægfarvningen, Bademanden er nemlig ogsaa Barber, Herrerne faa Hovedet, og de, som ønske det, Skj ægget afraget, og det tiloversblevne Haar og Skj æg bliver farvet paa følgende Maade: Først belægges Haaret med en Dejg af stødte og med Vand udrørte Hennah-

99 85 blade, af Planten Lawsonia inermis. Dette Stof frembringer en gloende rød Farve, naar Dejgen i flere Timer har indvirket paa Haaret, og først ovenpaa denne Farve frembringes ved en lignende Dejg af Indigoblade, der ogsaa blive liggende flere Timer, den dybeste ibenholtsorte Farve, som er aldeles ægte og kun behøver at fornyes, efterhaanden som Haarene voxe frem. Øjenbrynene blive ogsaa farvede sorte, Negle, Haand- og Fodflader derimod kun røde med Hennah. Kvinderne lade sig ofte i Badet indtatovere Blomster, Arabesker og lign. paa Brystet, Haand- og Fodled. Naar Farvningen er tilendebragt, bliver Legemet gjennemknubset og dunket fra øverst til nederst; man har en Fornemmelse af, at alle Ledemod knække, men der hjælper ingen Forestillinger, før hele Turen er gaaet igjennem, saa bliver man først fri, indsmurt med Sæbeskum, afreven med en grov ulden Klud og endelig overskyllet gjentagne Gange med lunkent Vand. Badet er nu overstaaet, og man kommer ud i det forreste Værelse, udmattet, synes man paa Legeme og Sjæl, men i Grunden med en behagelig Følelse, for det første af at være saa ren, som det er muligt at blive, og dernæst med en Følelse af at have Ret til at være træt og tage Hvile, hvilken Ret man ogsaa strax benytter til at kaste sig ned og falde i Døs paa de bløde Tæpper, medens Vandspringenes Plasken og Vandpibernes gurglende Lyd danne en indbydende Vuggesang. De persiske Kvinder indtage, efter at have udhvilet sig, deres med-

100 86 brag-te Frokost og passiare om løst og fast, indtil Muzzinens (Præstens) Sang fra IMoskeen minder om, at det er nær ved Solnedgang, og at deres Orlov er forbi, thi ogsaa de maa være hjemme i rette Tid til at foretage de daglige Bønner ved Solopgang og Solnedgang. Umiddelbart før Bønnen vaskes Hænder og Arme lige til Albuen, Ringe og Smykker aftages som Tegn paa Ydmyghed lige over for Gud, og et særligt Badetæppe udbredes. Den bedende indtager tre Stillinger, først staar han et Par Minutter oprejst med Armene i Flugt med Legemet og Hænderne fladt udstrakte ovenfor Knæene og mumler Bønnen frem, derpaa bøjer han i samme Stilling Ov^erkroppen tre Gange frem og tilbage, og endelig knæler han ned med Armene udstrakte foran sig og Hovedet skjult i Hænderne. Disse tre Stillinger indtager han vexelvis et større eller mindre Antal Gange og lader sig i den Tid ikke forstyrre af noget som helst; gjør han det, anses det for en Synd, og" han maa begynde det hele for fra igjen. Det er ogsaa den eneste Omstændighed, hvorved en Tjener er undskyldt fra at komme i det Øjeblik, man kalder, men det bevirker ogsaa, at man ofte kan faa det Svar:»Abdollah holder Bøn«, skjønt det slet ikke er Tilfældet, ja selv høje Embedsmænd, som Ministre, benytte dette Paaskud og afbryde pludselig en for dem ubelejlig Samtale ved at raabe:»det er Bedetid.«Egentlig skal Bønnen foretages 5 Gange om Dagen, men de fleste nøjes med at bede ved Solopgang og Solnedgang. Derimod

101 lyder Bønnen gjennem Udraaberens ]\Iund 5 Gange om Dagen fra alle Moskeer. Uvilkaarlig mindes man om vore Præsters Messen, og det gjør et overordentlig højtideligt Indtryk, naar man paa Rejser noget før Solopgang hører Muzzinens kraftige, klare Stemme gjennem den stjærneklare Luft. Pilgrimsfarter foretage Perserne meget hyppig, først og fremmest til Mekka, Profetens Fødested; de, som have været der, faa Tilnavnet Hadjii, men Karavanrejsen frem og tilbage medtager ni IMaaneder, saa at kun taa ere i Stand til den store Udgift og Tidsspilde, som en saadan Rejse medfører. Derimod have de fleste Mænd og mange Kvinder været enten i Kerbelah eller imesched og faa da henholdsvis Tilnavnet ^Sleschedi og Kerbelaai.

102 Sjette Kapitel. Tidlige Giffcermaal. Akdi og Sigre. Bryllupsfesten. Børnenes Opfostring og Pleje. Persiske Navne. Orientalerne gifte sig meget tidlig; de unge Piger ere allerede udviklede ved tolvaars Alderen, men der gives ikke faa. som blive bortgiftede i ni- og tiaars Alderen; hertil udfordres rigtig nok Dispensation fra Præsterne, men denne nægtes aldrig. Ikke sjælden blive Børnene allerede i Vuggen bestemte for hinanden, især Fættere og Kusiner ; overhovedet gifte Slægtninge sig meget indbyrdes, og mærkværdigt nok har dette ikke, som i Evropa, sørgelige Følger for Børnene, i det hele taget ere Idioter, ]\Iisfostre og Kjertelsvaghed meget sjældne i Persien. Ikke alene maa den Mand, som begjærer en Pige til Ægte, sørge for et kostbart Udstyr af Tæpper, Schawler, Klæder, Krystalvarer osv., men han maa sætte en Sum fast for hende, som hun rigtig nok ikke har Lov at benytte, men som han er pligtig at udbetale hende, hvis han, uden Forseelse fra hendes Side, giver hende Skilsmissebrev. Desuden maa han ligefrem betale Forældrene for at afstaa deres Datter, og denne Sums Størrelse

103 afhænger af Pigens Skjønhed ; ikke sjælden kan den naa op til 6 og 8000 Frcs, hvilket jo repræsenterer en Formue, hvis Forældrene ere fattige, og i Persien gj ælder ingen Personsanseelse, er en Pige blot smuk, kan hun blive gift med en Guvernør, Minister, ja med Schahen selv. I Persien haves to Slags Ægteskaber, Akdi og Sigre. Det første er det egentlig bindende Ægteskab, skjont det andet er lige saa lovligt. En Perser kan kun have fire Akdihustruer, og Ægtepagten gjælder for hele Livet, hvis ikke lovlig Skilsmisse finder Sted, thi da, eller ved Konens Død, kan Manden ophøje en Sigrehustru til Akdi eller indgaa et nyt Akdiægteskab. Sigrehustruer derimod kan han have i ubegrænset Antal, men det er ikke hyppigt, at en Mand har en stor Mængde Hustruer paa een Gang, da det naturligvis forstyrrer Husfreden og medfører saa store Udgifter, som kun faa ere rige nok til at bestride. Derimod tillader Sigre-Kontraktens løse Form Manden at skifte Hustru, saa ofte han vil. Kontraktens Formel lyder nemlig paa, at en Sigre tages til Hustru paa et Tidsrum, som varierer mellem en Time og ni og halvfemsindstyve Aar, efter de kontraherende Parters Bestemmelse. Det almindelige Tidsrum, som vælges, er 3 Maaneder eller 3 Aar, men hos mange drejer det sig kun om Dage og Uger. Har en Mand derimod allerede 4 Ægtehustruer, men ønsker at gjøre en femte ligeberettiget, omgaar han Loven ved at afslutte Kontrakten paa ni og halvfemsindstyve Aar, Omsorgen for Børnene

104 go paaligger altid Manden, og Sigrehustruen, hvis Kontrakt er udløbet, er som Følge heraf ved Loven forpligtet til ikke at indgaa nogen ny- Forbindelse, før efter fire Maaneders Forløb. I Reglen medtage Perserne ikke deres Harem paa Rejser, men indgaa Sigreægteskab paa de Stationer, hvor de opholde sig i nogen Tid. Ja, 1 enkelte persiske Byer have de persiske Præster tor Skik, at tilbyde de Rejsende Hustruer for den korte Tid, de forblive der! Da Slavinderne allerede tilhøre deres Herrer, kan her jo egentlig ikke være Tale om Ægteskabs- Kontrakt, men en Slavinde bliver fri i det Øjeblik, hun bringer et Barn til Verden, og Børnene af disse 3 forskjellige Slags Forbindelser ere alle lige arveberettigede. Alle Ægteskaber bringes i Stand, uden at de to Hovedpersoner nogen Sinde have set hinanden før Bryllupsaftenen. Alt aftales mellem Forældrene og- ældre kvindelige Underhandlersker, som Brudgommen lejer hertil. Disse Kvinder kaldes Dalaaleh og skaffe sig rigelige Indtægter og et behageligt Liv ved denne Stilling, men saa maa de ogsaa være begavede med et godt Snakketøj og Snuhed nok til at gjennemføre de Intriger, hvoraf en saadan Ægteskabsplan som oftest er sammensat. Dalaalehen gaar til det Hus, hvor den giftefærdige Haremmet Datter findes, bliver gjæstfrit modtaget i af Forældrene og først og fremmest trakteret med det bedste, Huset formaar, Te, Kaffe, Konfekt, Piber, medens Husets øvrige Kvinder sendes ud paa en Spadseretur eller til Badet, for ikke at

105 Qi være tilstede ved Underhandlingerne. Nu aftales Udstyrets Størrelse, og" hvad dette kommer til at bestaa af, Medgiften og den Sum, som Forældrene skulle have, for at afstaa Datteren, Dalaalehen gjør jo sit for at nedstemme Forældrenes Fordringer, medens disse udbrede sig over Datterens Skjønhed og deres Kjærlighed til hende, hvem de taxere efter Pengeværdi, som om det var en anden Gjenstand til at tage og føle paa. Er Frieren gammel og ønsker en ganske ung Pige til Ægte, gribe Forældrene ret Lejligheden til at skrue Fordringerne op, uden i mindste Maade at tage Datterens Følelser eller maaske ulykkelige Fremtid i Betragtning. 1 det hele taget er der i disse Forhold aldrig Tale om nogen anden Følelse eller Bevæggrund end Beregning. Inklinationspartier ere yderst sjældne, og naar de forekomme, er det altid mellem Fætter og Kusine, der som Smaa have leget sammen i Haremmerne (indtil deres ottende Aar blive Drengene opfostrede i Haremmet), og senere vedligeholdes Mindet og de venlige Følelser, indtil de naa den Alder, hvor det bliver dem tilladt at gifte sig. Jeg veed endogsaa et Exempel, hvor Manden, af Kjærlighed til sin Kone, som han saaledes havde kjendt fra Barn af, aldrig tog andre Hustruer, men disse Tilfælde ere saare sjældne. Naar Dalaalehen har ordnet Præliminarierne til gjensidig Tilfredshed, vender hun tilbage til sin Klient og priser hans Tilkommendes Skjønhed, hendes Palmevæxt, hendes røde og hvide Teint (om denne er ægte eller uægte, indlader hun sig ikke paa at

106 92 forklare nøjere), hendes store sorte Øjne,»sorte som det indigofarvede Haar og blide som Gazellens«, og andre legemlige Fortrin. Ja, hun bringer ham nogle Gange saaledes i Extase, at han tilbyder hende en høj Pengesum for at faa et Glimt af den Skjønne at se. Dette er imidlertid en yderst vanskelig Sag, men Guldet lokker, og Dalaalehen finder paa Udveje. Er Frieren saa ung, at han endnu er uden Skjæg, kan hun endogsaa vise den Dumdristighed at lade ham slippe ind i Haremmet blandt Evnukkerne, som naturlig^'is ogsaa blive betalte for at holde ren ]\Iund. Her kan han altsaa i Smug se sin Forlovede, som hun jo nu er, men ve ham, hvis han bliver opdaget! Da kan det gjælde hans Hoved, hvis han ikke ved store Pengesummer kan faa Sagen neddysset. Er Frieren en ældre ]\Iand, benytter Dalaalehen en anden Fremgangsmaade ; hun søger at faa en Spadseretur eller en Udflugt til Hest bragt i Stand i Brudens Hus, lader Frieren indfinde sig paa et i Forvejen aftalt Sted, hvor hun da under et eller andet Paaskud faar Pigen til at løfte Sløret, saa han faar et Glimt af Ansigtet at se. Ikke sjælden narres ogsaa den stakkels Ægtemand, ligesom Jakob med Lea, thi naar der i en Familie findes en giftefærdig men styg Datter, maa der bruges List for at faa Partiet i Stand. Dalaalehen bliver da bestukket af Forældrene, udmaler for Frieren alle mulige Fuldkommenheder, som vedkommende slet ikke er i Besiddelse af, ja inviterer Manden til at se sin Brud; Forældrene give selv deres Samtykke til

107 93 det ovenomtalte, flygtige Stævnemøde, men lade en smuk Slavinde løfte Sløret og narre saaledes den lettroende Frier. Dette lader sig saa meget lettere gjøre, som Bruden selve Bryllupsdagen forbliver tæt tilhyllet, saa den stakkels Mand først for sent opdager sin Fejltagelse; Medgiften og Udstyret har han allerede betalt, saa han maa bide i det sure Æble, men forsømmer naturligvis ikke at lade sin Hustru undgjælde derfor. At han i Steden for den Skjønhed, for hvilken han er bleven bedraget, skulde kunne finde Egenskaber hos sin unge Hustru, som kunde holde ham skadesløs, falder ham aldrig ind; des værre er ogsaa de persiske Kvinders Opdragelse saa mangelfuld, deres hele aandelige Udvikling- staar i Stampe, Kvinden er jo ikke i Persien Mandens Trøst, Medhjælp og Ligestillede, men hans Underordnede, hans Slavinde, i lige saa dyb Forstand som de virkelige Slavinder ere det, kun føle de det ikke, da de aldrig have kjendt andet ; men hele Landet lider under, at over den halve Del af Befolkningen vegeterer sit Liv bort, i Steden for at virke til Samfundets Udvikling og Forbedring. Den enkelte Mand lider først og fremmest, ikke alene ved ikke i sin Hustru at have en Aandsbeslægtet, men ogsaa ved i sit Harem at se det Sted, hvor Lediggang, Skinsyge, Ødselhed og alle onde Lidenskaber spire, fostres og indpodes i den nye Slægt. Perseren har ikke selv Øje herfor, hans Herskesyge og Forfængelighed tiltales af at være hele Skabningens raa Behersker, skjønt man ikke begriber, at de alle,

108 94 lige fra Schahen til Faarehyrden, ere blinde for den Raaddenskab, som undergraver Landet og snart vil gjøre det til et let Bytte for den første evropæiske Stormagt, som gjør sig den Ulejlighed at okkupere det. Bryllupsfesten er i rige Huse Gjenstand for stor Pragt og mange Dages Gjæstebud. I Haremmets Sale pudses og vaskes, falmede Guldbroderier erstattes med nye, kulørte Lygter hænges i tætte Guirlander overalt, langs Søjlerne, paa Murgesimsen og hele Gaarden rundt langs Bassinet. Det hele fremkalder, i Forening med Lysekronerne, en magisk Belysning, hvori de rigtklædte Haremsdamer lytte til Spil og Sang eller se paa Danserinder og Gjøglersker; man kan nok tro sig hensat i et af Tusend og een Nats Æventyr. Allerede ved Solnedgang, paa den til Brylluppet bestemte Dag, begynde Festlighederne i Brudgommens Hus med et stort Gjæstebud, hvortil foruden Brudgommens Omgangskreds alle Brudens Slægtninge ere indbudte, de kvindelige blandt disse blive beværtede i Haremmet, Mændene i den forreste Gaard, kun Bruden sidder tilbage med nogle Veninder i sine Forældres Hus. Indtil Midnat bliver der spist, drukket og passiaret i Brudgommens Hus, da lyder Klokkeklang udenfor Porten, den øverste Evnuk kommer ind og melder, at Heste og Æsler staa opsadlede, rede til at hente Bruden. Alle ile med at faa Overtøjet paa og komme i Sadlen, Brudgommen sidder forrest, klædt i kostbar Schawlsdragt, som ofte er en Foræring fra Bruden og af hende bal-

109 95 komme Musikanter med Fløjter, dyret med Guld og- Perlebroderier. Alle de kvindelige Slægtninge følge efter ham i ærbødig Tavshed, thi paa Gaden, og især til Hest, maa en Perserinde, som vil anses for en fin Dame, aldrig aabne sin Mund, Umiddelbart efter Følget Piber og Trommer; deres Præstationer ere alt andet end musikalske efter vore Begreber, men for Perserne er det en liflig Lyd,»Aruzi Aruzi,et Bryllupstog,«lyder det fra Mund til Mund. Alle standse, for at se det prægtige Optog, selv oppe paa Tagene ses Hoved ved Hoved af tilslørede, nysgjerrige Kvinder, som hellere ville afbryde deres Nattesøvn end undgaa at faa et Glimt af Brudens Udstyr at se, thi dette følger efter Musikken, Tjenere og Slaver bære store Kobberbakker paa Hovedet, fyldte med Porcellæn, Krystalsager og Konfekt. Toget sluttes af Muldyr, belæssede med Kister, hvori findes Brudens Udstyr af Klæder. Over hvert Muldyrs Ladning er bredt et kostbart Tæppe eller Schawl, Dyrenes Seletøj er behængt med Klokker, som bidrage deres til at lokke Tilskuere ud paa Gaden. Det hele belyses af Faklernes usikre Skin, henved et halvhundrede Fakkelbærere ledsage Toget, da Gaderne jo ere bælgmørke, hvis ikke Maanen er oppe. Toget standser foran Brudens Hus, og alle Slægtninge begive sig derind tillige med Brudgommen. Følget bliver udenfor og beværtes med Piber og Tevand. Inde foregaar imidlertid den første Del af Vielsen, om man vil kalde denne Ceremoni saaledes; for Resten gaar alt meget naturlig' for

110 ; 96 sig. Brudgommen spørger blot den tilslørede Brud, om hun vil være hans Hustru og følge med ham, hvortil hun svarer :»Ja, jeg overgiver mig til dig.«han giver hende da Haanden, ledsager hende ud til det for hende i Beredskab holdte, hvide Mulæsel og hjælper hende i Sadlen, og Toget sætter sig atter i Bevægelse under endnu stærkere Musik og Jubelraab fra Tilskuernes Side. I Brudgommens Hus gjentages de samme Ceremonier, kun mere omstændelig. I et lille afsides liggende Værelse samles en Præst, Brudens Fader, Bruden og Brudgommen, som i en forseglet Pose medbringer den aftalte Sum for Pigen og overrækker den til sin Svigerfader. Derpaa oplæses Ægteskabskontrakten, hvori ogsaa staar optegnet den Sum, Hustruen skal have i Tilfælde af Mandens Død eller Skilsmisse ; Mollahen siger paa Arabisk følgende Sætning, som Brudens Fader gjentager:»jeg bortgifter dig min Datter ved Navn Sotoreh«(eller hvad Navn Pigen nu har) Brud og Brudgom række hinanden den højre Haand, og han svarer :»Jeg indgaar dette Ægteskab, jeg tag'er din Datter under min Beskyttelse og forpligter mig til at sørge for hende, jeg tager eder her omkringstaaende til Vidner herpaa.«seglene sættes under Dokumenterne, og Vielsen er fuldbyrdet. Nu skal først den rette Lystighed bryde løs. Festlighederne vare fra 3 til 8 Dage jo rig'ere Brylluppet er, des længere varer det, inden Brudeparret ledsages til deres eget Hjem, medens det, hos de mindre bemidlede, sker samme Aften. Det er i Reglen ogsaa kun, naar den

111 97 unge Mand første Gang gifter sig, at der bliver gjort saa megen Stads deraf; dog sker det ogsaa ved senere Bryllupper, naar det er en meget smuk og rig Pige, eller en Prinsesse, der er Tale om. Ved de største Bryllupper indbydes til Middag ikke alene Husets Venner og Bekjendte i vid Omkreds, men Embedsmænd af forskjellige Kategorier, f. Ex. Præster den ene Dag, Officerer den næste, Kjøbmænd den tredje osv.; i saa Henseende maa man sige, at Persernes Gjæstfrihed overstiger Evropæernes. Den sidste Dag gaar Bruden og Brudgommen hver til sit Bad, ledsaget af deres nærmeste Venner og Veninder, hvor de forblive hele Dagen, og først henad Midnat drager Bryllupstoget til Mandens Hus, hvor han endelig faar sin Hustru at se. Brudeparret føres ind i den største, oplyste Sal og tager Plads paa en ophøjet Platform, hvor Manden afslører sin Hustru, der, som Anstand fordrer, vægrer sig derved; men det lykkes ham dog snart, hvilket de omkringstaaendes Fryderaab og Klingren af Tamburiner forkynder, og hermed er Højtideligheden til Ende. Dødeligheden blandt Børnene er overordentlig stor i Persien, og Grunden hertil maa søges saa vel i den mangelfulde Pleje, der bliver dem til Del, som i de mange epidemiske Sygdomme, der herske, og blandt hvilke navnlig Kopper og Kolera aarlig bortriver Tusender. Størsteparten af Børnene dø under to Aar, og i de fleste større Stæder er der i Antallet af fødte og døde saa overvejende mange af de sidste, at en stadig Tilflytning af 7

112 98 nye Individer er nødvendig, for at vedlig-eholde Befolkningen. Ingen, som har besøgt en orientalsk By og set Børn af den fattigere Befolkning halvt eller helt nøgne paa Gaden, hvor de tilbringe hele deres Barndom blandt Dynger af Smuds og Uhumskheder, der kun forsvinde, efterhaanden som de utallige Gadehunde æde alt spiseligt, og Regnen bortskyller det øvrige, vil undre sig over, at de færreste af disse komme til Skjels Aar og Alder. Men ikke alene hos de fattige blive Børnene saaledes fuldstændig overladte til Skæbnen; selv hos velhavende og rige blive de fra Fødselen af overladte til lejede Ammers eller Slavinders Omsorg. IModeren gaar hele Dagen i Badet, besøger Bazaren og gjør Indkjøb, modtager og aflægger Visitter, kort sagt, beskæftiger sig med alt andet end Tilsyn med sit Barns Opfostring og Pleje. Og blive saa Børnene syge og dø, ja saa har det staaet forud skrevet i Skæbnens Bog, saa kunde dog intet have forhindret Ulykken, og saaledes rækker Kvindernes medfødte Indolens og Muhammedanismens Fatalisme hinanden Haanden og bevirker Børnenes Undergang. Alene den Skik at vænne Børnene til at spise alt muligt, inden de ere et Aar gamle, at indsnøre Legemet saa stramt, at de ikke kunne røre et Lem, og indhylle Hovedet i mange tykke Tørklæder, synes man, skulde være nok til at fremkalde vsygdomme, ja jeg kjender flere persiske Koner, som, efter at have snørt det nyfødte Barn fast ind i dets Hylster, have hængt det op i en Snor paa en stærk Krog

113 99 og ere derpaa gaaede i Bad eller andensteds hen, paa at finde Barnet uskadt paa samme Plads, visse men maaske dog med Spiren til Hjærnebetændelse. Naar Mødrene udvise en saadan Uvidenhed og Ringeagt overfor deres Børn, er det ogsaa velfortjent, naar de miste dem. Hvad Børnenes (Drengenes) aandelige Udvikling angaar, lære, som sagt, de færreste af Almueklassen at læse; vel gives der offentlige Skoler, men ingen Skoletvang, hvorfor de ere meget lidt besøgte, og de enkelte, som i Barndommen lære at stave, glemme det hurtig, naar de paa Grund af den tidlige legemlige Udvikling snart tage fat paa et Haandværk eller blive ansatte som Tienere og derefter aldrig tænke paa at vedligeholde, hvad de have lært. Hos de mere formuende forlade Drengene i deres syvende Aar Haremmet, for i Fremtiden at blive opdragne i Birunet, Mændenes Gaard ; de faa en Slags Huslærer eller Hovmester, som underviser dem i Regler for Anstand og lærer dem at læse og skrive, men da der af Bøger kun findes Koranen og enkelte Nationaldigtere, have de ikke megen Lejlighed til at vedligeholde deres Kundskaber ved Læsning, og især glemme de fleste af dem hurtig Skrivekunsten, som ogsaa er usædvanlig indviklet og fordrer ganske anden Øvelse end vore Skrifttegn. En vigtig Grund til, at mange Persere ikke selv kunne føre deres Korrespondance, ligger i den Omstændighed, at man, for at anses for en Gentleman i Persien, blandt det andet Tjenerskab maa have en Mirza, en Skriver, som er oplært udelukkende i dette 7*

114 og loo Fag, og som besørger alle skriftlige Forretninger, og paa denne Maade miste snart deres Herrer Øvelsen. De unge Piger lære endnu sjældnere at læse og skrive, jeg tror ikke, man gjennemsnitlig vilde kunne regne mere end 5 Procent i Persien, som ere i Stand dertil. Allerede i otte og ni Aars Alderen giver man de smaa Piger Slør paa og unddrager dem Mængdens Blikke, ja de selv læng-es efter det og anse det for en højtidelig Dag ; Sløret spiller i Persien den samme Rolle, som den nys konfirmerede unge Piges første Slæbkjole hos os. Hos Nonnerne ophører hver Tanke om at gifte sig, naar de tage Sløret, hos Perserne derimod begynde netop fra denne Dag ret Giftetankerne hos de unge Damer, udgjøre Gjenstanden tor deres intime Samtaler med Veninderne og komme ikke ud af deres Tanker, før den store Time slaar, da den unge Pige, misundt af sine Legesøstre, bliver ført bort som Brud, (Aruz), faar sit eget Hjem, men rig"tig nok ofte en Mand, som allerede har flere Hustruer. Endnu vil jeg dog omtale den Ceremoni, hvorved Barnet faar Navn, d. v. s. egentlig Ceremoni er der ikke, men Forældrene indbyde Slægt og Venner til Gjæstebud, hvorunder Barnet bliver vist frem, dets Navn nævnet, alle tilstedeværende raabe:»mubarek baasched.gid det maa blive til Velsignelse!«Navne som Prophetens : Mohamet, og Martyrernes : Hussein, Hassan og Ali, ere de almindeligste ; Kasem Jussuf, Soliman, Feth Ali, Firuz Teimur, Ali Akbar osv. ere alle persiskø Navne. Da Efternavne slet ikke

115 loi bruges, sættes, for at undgaa Forvexlinger, ofte den Bys Navn, hvorfra de stamme, efter Fornavnet, f. Ex. Ali Teherani, Kasem Ispahani, eller man sætter vedkommende Stammes Navn til Fornavnet. Tilnavne gives ogsaa ofte som Katschdamaag (Skjævnæse, Gaater (Muldyr), Teriaaki (Opiumsspiser) og lig'n. Af Kvindenavne ere Setoreh, Zekkineh, Fatmeh, Zuleika, Azzize de almindeligste. Karakteristisk er det, at naar en Moder har en voxen Søn, benævnes hun aldrig mere ved sit eget Navn, men altid f. Ex. Nanneh Ali, Nanneh Hussein, Alis Moder, Husseins Moder osv.

116 Syvende Kapitel. En Kjøretur gjennem Emirbazaren. En Love paa aaben Gade. Besøg i et persisk Harem. Persiske Danserinder. En exemplarisk Afstraffelse. Azzize Channum, Storvezirens Hustru, sendte mig en Dag sin øverste Evnuk med en sirlig sammenrullet*) persisk Skrivelse, hvis Øjemed var at indbyde mig og et Par andre evropæiske Damer af mit Bekjendtskab til Besøg og Middagsselskab i hendes Harem. Skjønt jeg oftere allerede havde haft Lejlighed til at se Haremslivet paa nært Hold, modtog jeg med særlig Glæde denne Indbydelse, dels fordi jeg endnu aldrig havde været tilstede ved et ægte persisk Maaltid, dels fordi man, for at komme til vedkommende Dames Bolig, som laa midt i Byen, maatte passere Bazarer, Torve og Forsamlingspladser, hvor jeg vidste, jeg vilde komme til at se mange interessante Episoder af Folkelivet. Indbydelsen lød paa, at Azzize Channum's Eqvipage skulde hente Damerne, og vi skulde samles hos mig. I Teheran drives en utrolig Luxus med Vogne. Det er ganske *) Perserne bruere aldrig Konvolutter.

117 I03 vist ikke overdrevent at sige, at der ikke gives en velhavende Familie i Teheran, som ikke har sin fra Evropa indførte Eqvipage, ja Ministre og andre højtstillede Embedsmænd have ofte flere elegante Landauere, foruden Kalescher og Enspændervogne, ikke at tale om Schahen, som naturligvis har Vogne i Snesevis og af alle Fa- 9oner, lige fra den tunge forgyldte Karosse, som brugtes i Evropa i Begyndelsen af Aarhundredet, til de letteste Landauere, kjøbte paa Schahens sidste Rejse hos Binder i Paris. Dette forklarer, at vi paa den aftalte Tid om Eftermiddagen saae en elegant Vogn kjøre frem for Døren, Rigtig nok var den slaaet op, thi Anstanden fordrer, at man, og især Damer, ikke kjører i aaben Vogn gjennem Bazarerne, men de store Ruder tillode alligevel at iagttage, hvad der foregik omkring os. Foruden den rigtklædte Kusk i sølvbroderet Frakke og den traditionelle store Lammeskindshue paa Hovedet havde vi som Eskorte Evnuken og 3 andre Tjenere til Hest. Halvdelen af den militære Vagt ved vort Hus, 4 Soldater, sluttede sig til Toget eller rettere gik foran dette, for med store Stave i Hænderne at jage Tiggere, Hunde og nysgjerrige af Vejen. Da vi kjendte Perserindernes Smag og vidste, hvor megen Pris de sætte paa Toilettet og Smykker, havde vi Damer ved denne Lejlighed udfoldet, hvad vi kunde, af Elegance, uden dog at være i nedringede Toiletter, thi dette vilde sikkert have fremkaldt alt for megen Munterhed, for ikke at sige Forargelse i Haremmet. Vi havde ogsaa

118 104 forsynet os med forskjellige smaa Flacons Parfume og nogle Æsker fransk Konfekt, da saadanne smaa Foræringer blive betragtede som en stor Opmærksomhed. Vor Vej gik først op ad den store Gade, forbi Schahens Palads, og snart befandt vi os inde i Hj ærtet af Bazarerne. Man mærker strax paa den tiltagende livlige Færdsel, at man nærmer sig Midtpunktet for Dagens Handel og Vandel. Hestenes Trav bliver formindsket til Skridt, hvert Øjeblik indtræder en Standsning i Kjørselen, naar en eller anden Karavane af tungtbelæssede Kameler skal passere fra en Tværgade til en anden, de ere nemlig indbyrdes forbundne med Kjæder, saa man maa taalmodig vente, til de alle ere defilerede forbi. Imidlertid se Tiggerne deres Snit og trænge sig, trods Soldaternes Trusler, om det aabne Vognvindue.»Puhl, Puhl,Penge, Penge,«raabe de og strække de magre Hænder frem, flere af dem mangle den højre Haand; det er Tyve, som paa denne Maade ere blevne straffede og nu paa en mere honnet Maade søge deres Livsophold. Vi kaste nogle Smaasølvmønter i Grams til dem og blive for et Øjeblik fri for deres Paatrængenhed, samtidig med at Vognen atter sætter sig i Bevægelse. Saa snart en lignende Standsning indtræder, begynder rigtig nok den samme Scene igjen, eller ogsaa er det persiske tilslørede Damer, som næsvise og nysgjerrige stimle omkring Vognen, for at faa et Glimt af»faranghi«at se, disse gruopvækkende Faranghi, som vove at vise sig med utildækket Ansigt midt i Bazaren. Emir-

119 I05 bazaren, hvor en gros Kjøbmændene have deres Forraad, med de tilhørende Karavanseraier er den største i Teheran og indtager et stort Fladerum midt i Byen med aabne, træbevoxede Pladser med Springvand. Paa en af disse Pladser saae vi en stor Folkehob samlet, som med spændte Miner lyttede til en offentlig Æventyrfortællers Foredrag. Her flokkes Tiggerne, som for en Tid have faaet Ro paa sig, den rige Persers Tjener, som har sneget sig fra Huset, for at ryge en Pibe og lytte til Æventyret om de f3^rretyve Papegøjer eller den skjønne i Rosenhaven, (han faar sandsynligvis Bastonnade, naar han kommer hjem, men det bryder han sig ikke om nu). Kræmmersvenden, Kameldriveren, Barberen, Beduinen og Lediggængere af alle Slags, pjaltede og velklædte, der med en orientalsk Fantasis Videbegjærlighed indsuge Æventyrfortællerens Ord. Pludselig splittes Kredsen ad. Forbandelser og Skjældsord afbryde Stilheden, og Sværmen, som standsede Vognen, bliver endnu tættere. Nysgjerrige og lidt urolige ved vore Hestes Prusten og Stampen se vi ud af Vognvinduet, men hvad skildrer vor Forfærdelse, da vi opdage et smukt Exemplar af en Løvinde staaende fri midt paa Gaden, hvor Publikum i ærbødig Afstand havde slaaet Kreds om den! Snart blive vi dog beroligede ved Tjenernes Forsikring om, at den er tam, og jeg saae nu, at den bar et Halsbaand, hvortil var tastgjort et Reb, som dens Fører rigtig nok havde sluppet, for at lade Løven udføre sine Kunststykker. Den lagde Hovedet i sin Vogters

120 ; io6 Skjød, lod sig kradse bag Ørene, lod ham stikke Haanden ind i dens Gab o. s. v. Vi vare nødtvungne Tilskuere ved denne vovelige Scene, og jeg skal ikke nægte det, vi vare ikke rigtig glade, førend Ali, efter at have modtaget Penge af de omkringstaaende, bortfjærnede sig med sin Løve, thi skjønt vi selv vare temmelig sikrede, havde det dog ikke været nogen særlig Fornøjelse, at se Løven udsøge sig en Mundfuld blandt de andre Tilskuere. Det er en mærkelig Foragt for Fare, Perserne ved saadanne Lejligheder udvise, men jeg tror, at det snarere maa regnes for Uvidenhed end for Trods. Publikum syntes dog bedre om Æventyrfortælleren, thi med stor Tilfredshed sluttede de atter Kreds om ham, og det lykkedes vore Tjenere at skaffe os Plads til at drage videre. Nøgne Børn og Gadehunde dannede stadig naturlige Forhindringer, som Hestene undveg med en mærkværdig Forekommenhed endelig slap vi ud af denne Labyrint, og nu befandt vi os udenfor vor Værtindes Bolig, beliggende paa en aaben Plads lige over for Teherans største Moské, som straalede i Solen med sin forgyldte Kuppel og brogede Taarne. Evnuken springer ned. Dørhammerens dumpe Slag give Gjenlyd i Haremmets lange Gange. Vi stige ud, og Vognen og Tjenerne bortfjærne sig skyndsomt for ikke at være tilstede, naar Døren aabnes. Her i Storvezirens udstrakte Bolig er der mange Gaarde, vi føres gjennem flere og komme ud i en dejlig skyggefuld Have med store Træer, Slyngplanter og tropiske Blomster. Prinsessens

121 : 107 Gaard ligger midt i Haven, en bred Trappe, af himmelblaa Fliser, fører op til Verandaen, hvor vor Værtinde med sine andre Gjæster sidde paa guldbroderede Hynder. I Persien fordrer Etiketten ikke, at Værtinden selv gaar sine Gjæster i Møde ; naar man kommer, rejser hun sig som Hilsen halvt op i Sædet, fører Haanden til Panden og til Hjærtet og indbyder Gjæsten at tage Plads ved sin Side. Men at tage Plads er netop Vanskeligheden for os evropæiske Damer; thi den gymnastiske Præstation at sidde med korslagte Ben er, naar man ikke er vant dertil, yderst trættende og desuden heller ikke stemmende med en Evropæers Værdighed. Endelig ere vi dog placerede, som vi bedst kunne, paa Hynderne, og nu begynder Konversationen, som indledes med høflige Talemaader og Spørgen til Ens Befindende, saasom :»Jeg hilser Dem i Guds Navn; er Deres Næse fed?«hvilket er ensbetydende med :»Befinder De Dem vel.jo Tak, Deres Velbyrdigheds Naade.«Eller Fruen siger»vær velkommen! De bringer Lykken til Huse,«og Gjæsten svarer:»gid din Skygge aldrig maa blive kortere osv.«alle disse og mange andre ere staaende Høflighedstalemaader, som altid skulle udvexles ved et Besøg. Nu bringes den orientalske, grumsede Kaffe med Rosenvand eller koghed Te i smaa Glas og med saa meget Sukker i, at man næsten faar ondt deraf, og samtidig den uundværlige Pibe, Persernes Afgud. Denne er udst)^ret paa forskjellig Maade, men Grundformen er altid den samme. Den er sam-

122 io8 mensat af fire forskjellige Stykker: Hovedet, som er delt i den øverste Del, Fyrfadet, hvor først den opblødte Tobak lægges og Gløden ovenpaa; dette Fyrfad er ligesom hele Hovedet paa simple Piber af brændt Ler, paa de elegantere af Messing, Sølv eller Guld for at modstaa Ilden den nederste Del af Pibehovedet danner Forbindelsesleddet med Røret, og paa dette lille Stykke udfoldes ofte en forbavsende Pragt ; Perler og Ædelstene, Turkiser og le gjøre hverandre Rangen stridig og slynge sig i underlige Arabesker. Et saadant Pibehoved kan være flere fusende Francs værd. Røret, som er af rødmalet drejet Træ, er derimod ens for alle Piber, thi det skiftes omtrent hver fjortende Dag og kan derfor ikke være kostbart; Karaflen, hvori Røret sættes fast, er af Ler, Glas eller Messing. Tobakken er saa stærk, at den maa lægges i Blød i Vand fiere Timer, før den skal bruges. Naar den har ligget længe nok, presses den af i et Klæde, en lille Haandfuld lægges i Piben, med brændende Trækulsgløder ovenpaa, Røret sættes i Karaflen, Hovedet kommer paa, og nu skal den ryges til af Tjeneren, da den første Snes Drag, inden Tobakken ret kommer i Glød, ere ubehagelige. Røgen faar ved at gaa igjennem Vandet, inden den kommer i Munden, en behagelig mild Smag, men dog er Tobakken saa stærk, at man bliver ligesom beruset af de første Drag, især naar man ikke er vant dertil. De rigtig øvede Rygere derimod beholde Røgen i Lungerne et Par Minutter og tale imedens, inden

123 I og de atter lade den gaa ud af Munden. Forresten tager enhver kun nogle Drag af Piben og lader den gaa videre Kredsen rundt, indtil Turen atter kommer til ham. Damerne ere lige saa lidenskabelige, ja maaske endnu ivrigere Elskere af Tobak end Herrerne. Flere sorte og hvide Slavinder byde to Vandpiber om, thi en enkelt forslaar ikke til saa stor en Kreds. Slavinderne ere klædte ligesom de andre Piger, hvis Dragt forresten ligner deres Frues, ja, et eller a.ndet Klædningsstykke har aabenbart tilhørt denne i tidligere Dage, eller de bære vel endog Smykker, som tilhøre hende, og som hun laaner dem ved højtidelige Lejligheder. To af Prinsessens smaa Døtre ere tilstede. De ere otte tiaar gamle og se meget søde ud; den enes Teint er saa ren og klar, at man ikke skulde antage hende for persisk. Pludselig løfter hendes Søster hendes Hovedtørklæde op og viser mig, at hun har næsten blondt Haar, i det hun siger til mig :»Se, hun har ligesom du.«da stikker den lille i at græde; hun skammer sig for de tilstedeværende, thi i Persien bliver det betragtet som ligefrem uskjønt, omtrent som ildrødt Haar hos os. Moderen trøster og beroliger hende imidlertid med, at naar hun bliver lidt ældre skal hun komme med i Badet og faa det farvet sort. Samtalen fortsættes imidlertid, som den bedst kan, vi fortælle om Evropa, om Theatre, Baller og Koncerter. Haremsdamerne lytte med Begjærlighed ; for dem er det Feæventyr, som op-

124 IIO rulles, dog ser man paa det blandede Udtryk i deres Ansigter, at de ikke ere enige med sig selv, om de skulle misunde os den Uafhængighed og Frihed, hvori vi leve, eller tage Anstød deraf. Vore Toiletter og Smykker ere naturligvis Gjenstand for Betragtning, og de danne et udmærket Konversationsthema. Stoffet skal beføles, og der beregnes, hvad hver Alen af det vel har kostet. Smykkerne blive ogsaa vurderede og sammenlignede med deres egne, og en stor Diskussion opstaar om Forskj ellen mellem persiske og evropæiske Moder; hver forsvarer jo sit, men især kunne de indfødte Damer ikke begribe, hvorfor vi foretrække de mange Plisséer og Volanter for brede Guldborter og Perlebroderier, og hvorfor vi skjule Benene med lange Slæb, medens vi paa den anden Side søge, men forgjæves, at overbevise dem om, at det er mindre upassende at vise Benene frem og skjule Ansigtet end omvendt, og at desuden vort mere tempererede Klima ikke tillader en saa luftig Paaklædning. Under al denne Passiaren er Kaffe, Te og Piber i uophørlig Cirkulation, ligesom store Bakker fyldte med persisk Sukkergodt udsætte os for at miste al Appetit til den forestaaende ^liddag. Perserinderne derimod ere sejge i saa Henseende, den ene Bakkes Indhold glider ned efter den anden, og vi kunne ikke afslaa at smage paa alt. ;>>Paschmak«(ordret oversat : Uldtotter) anses for det fineste og bedste, og efter min Mening smager det ogsaa godt, naar det er frisk tilberedt. Det ser ud som spundet og atter itubrækket Glas,

125 og man vilde aldrig" falde paa, at det er til at spise. Det tilberedes ved, at Sukker og" Smør blandes sammen til en elastisk Dejg", som af to Personer trækkes i flere Timer, indtil det danner sig til lange, silkeagtige Traade, der gaa itu, naar man rører ved dem. Forresten skal Tilberedningen være langvarig og vanskelig, kun faa Konditorer i Teheran have Renommé i den Retning. De fleste Piger og Slavinder vare imidlertid efterhaanden forsvundne fra Salen og, som vi nok anede, i Færd med Forberedelserne til Maaltidet, thi lidt efter nærmer en Negerinde sig Fruen og tilhvisker hende et Par Ord, hvorpaa hun rejser sig og beder os gjøre hende den Ære at deltage i Aliddagsmaaltidet, som er serveret. Fulde af Nysgjerrighed følge vi efter hende ind i en stor Sal, hvor et langt, men kun et Kvarter højt Bord er dækket med en smuk hvid Dug. Vi tage alle Plads paa Hynderne, og enhver serverer af den eller de Retter, de selv ønske; tyve forskjellige Fade ere opstillede til behageligt Udvalg. Men tænk vor Overraskelse ved at se virkelige Knive og Gafler! Imidlertid varer Glæden ikke længe, thi vore Bordfæller benytte ikke de fremlagte Redskaber, de vare ikke engang i Stand dertil, da de fleste af dem vist for første Gang saae dem for deres Øjne. Persernes Maade at spise paa betog os imidlertid fuldstændig den Rest af Appetit, som vi endnu havde. Tre og tre grupperede de sig om hvert Fad. Hver Deltager stikker sin højre Haand derned, blander Ris, Sauce og Kjød godt

126 ; 1 12 sammen og ruller en smuk Kugle deraf, som stikkes i Munden, ledsaget af et Stykke Brød. Naar Fadet er tomt, viskes Fingrene foreløbig af paa det tiloversblevne Brød; først naar alle ere færdige, bærer en Slavinde Vandfad, Vandkande og Haandklæde rundt til fælles Afbenyttelse. Vi spiste kun lidt for Høfligheds Skyld, men da alle fedtede Skaale og Fade vare borte, Hænderne vaskede, og Bordet bugnede under de dejlige persiske Frugter, da bleve vi atter vel til Mode og holdt os skadesløse for Middagen. En større Rigdom og bedre Kvalitet af Frugt har jeg aldrig set i Evropa. Paa den ene Ende af Bordet ligge to mørkegrønne Vandmeloner, saa store og tunge, at der maa to Slavinder til at løfte dem ; de ere overskaarne, saa det blodrøde Kjød med de sorte Kjærner kommer til Syne. De ere læskende uden at være søde og betragtes ogsaa mere som Drik end som Spise derimod ere de store gule Meloner fra Ispahan, paa den anden Ende af Bordet, ret beregnede for persiske Lækkermunde. Jeg holdt mig dog mest til Druer, hvoraf der var en fire, fem Slags. Granatæbler, Ferskener og Aprikoser. Det er mærkeligt at se saa mange Frugter samlede paa én Gang, dog har dette temmelig naturlig sin Grund i disse Egnes Rigdom paa Frugt og de mange baade tidlig- og sentbærende Arter. Efter Bordet bleve vi førte ud i Haven under et stort Silketelt, hvor Danserinder ventede paa os, for at give os en Prøve paa national Dans. Som alt tidligere omtalt, betragtes Danserinder og

127 "3 Sangerinder som staaende udenfor Samfundet, en Art Paria'er, der ikke tage det nøje med Religionsforskrifterne og især ikke anse Forbudet mod Vin og Brændevin som skrevet for dem. Det er dog ikke alene det smukke Kjøn, som hører til denne Kategori; i Mændenes Forsamlinger er det ganske unge Mennesker, udklædte som Kvinder, som ved deres Dans og Sang forlyste Tilskuerne og tjene betydelige Pengesummer, da Perserne sætte stor Pris paa Alusik og Dans. d. v. s. deres egen, thi evropæiske Præstationer af den Art ere uforstaaelige for dem, og den morsomme Anekdote om en Perser, som for første Gang kom i Theatret og antog Orkestrets Stemning af Instrumenterne for Ouverturen, er ganske karakteristisk. Den persiske Musik har heller ikke det mindste til fælles med vor, den er monoton og melankolsk, de samme Strofer og Refrains gjentage sig ofte, og der er meget lidt Tonerigdom. Danserinderne, som stode foran os, vare unge og smukt skabte, Haaret laa i utallige Fletninger ned ad Nakken, smaa nydelige Turbaner, besatte med Flitter, dækkede Issen, Trøjen og' Sløret havde de lagt fra sig, som generende deres Bevægelser, saa de viste sig i det temmelig luftige Costume af en Florschemise og en Del korte Silkeskjørter, Arme og Ben vare nøgne og besatte med en Mangfoldighed af Arm- og Fodbaand, som klingrede ved hver Bevægelse. I Hænderne holdt de Kastagnetter, som de sloge i Takt til Musikken; denne udførtes af to Tamburinspillersker, en Guitarspiller og en Art Zither,

128 114 som frembragte en højtidelig og langsom Melodi, mest lignende en Menuet. Selve Dansen bestaar ikke i nogen bestemt gjennemført Figur, men i en saadan Mængde indviklede Forvridninger og Slyngninger af Legemet, at man forbavses over deres Smidighed, men beundrer just ikke Forestillingen. Armene holdes stivt udstrakte, Hænderne samlede med Kastagnetterne, som knække i Takt til Melodien. Hovedet holdes foroverbøjet og skjult mellem Armene, saa kun Nakken ses og de sorte Haarpiske, som kastes frem og tilbage ved den voldsomme Bevægelse. En mærkværdig Vuggen i Hofterne, som forekommer os meget uskjøn, er Hovedmomentet i Dansen, som forresten bliver vildere, efterhaanden som de paagjældende blive ivrige, ja til sidst ser det ud, som vare de henrykkede til en Fantasiens Verden, nu forsvinder det menuetagtige og afmaalte, Fødderne tlytte sig hurtigere, Hovedet kastes tilbage, det stive Blik ligesom søger en Gjenstand i Rummet, de dansende nærme sig hinanden og fjærne sig atter, flygte bort og skjule sig under et Slør, som de have revet fra en af Tilskuerinderne, fare saa frem igjen med udstrakte Arme og sno sig omkring hinanden i vild Jagt, indtil de udmattede synke om paa Gulvet under de tilstedeværendes Bifaldsraab. Efter at have udhvilet og styrket sig ved Te og Piber, begynde de forfra, thi Perserinder kunne aldrig blive kjede af at se derpaa ; vi havde imidlertid faaet nok af det og tænkte netop paa at bryde op, da et Par Evnuker løfte Teltforhænget til Side og

129 ii5 med skadefro Miner underrette deres Herskerinde om, at en Ferasch (Tjener) inde i Birunet havde g"jort sig" skyldig" i en saa stor Forseelse, at han af Husherren var bleven dømt til loobastonnadeslag, og kunde de fremmede Chanummer ikke have Lyst til paa Husets Tag" at være Vidner til Afstraffelsen. Uden at spørge om vor ]\Iening styrte alle péle mele, Husfruen, Gjæster, Slavinder og Danserinder ad den stejle Trappe op paa det flade Tag. Alle Persere ere nemlig" forhippede paa, hvad de kalde»tamanschah«, hvorunder de forstaa al Afvexling, alt Tidsfordriv, især naar dette er forbundet med glimrende Optog som ved Revuer, Bryllupper etc, men hvor de ikke kunne faa dette, tage de, som her, til Takke med en Bastonnade. Vi fulgte naturligvis med Strømmen og" fik en god Plads ved Muren, som vendte ud til Mændenes Gaard ; man stablede Madrasser og Puder op for at blive høje nok til at se over Muren, men de persiske Kvinder vare naturligvis paa det omhyggeligste indhyllede i deres Slør, saa at de kun med et halvt Øje kunde se, hvad der foregik. Evnuken fortalte os Sagens Sammenhæng, som i Korthed var følgende: En Tjener havde af en Kollega kjøbt et Sølvur og ikke betalt det, men derimod pantsat det og forødt Pengene. Den forurettede Sælger klagede derpaa til Storveziren, og Enden blev. at denne gav den flotte Tjener et Forskud paa hans Føn, for at indløse Uret og bringe det til dets forrige Ejermand. Delinqventen, Hussein Ali, kommer tilbage fra Bazaren og sværger ved Profetens 8*

130 ii6 Skjæg-. at Uret er blevet stjaalet fra ham paa Vejen hjem. Det kommer til Slagsmaal mellem ham og Kreditoren, hvorved denne sidste faar Tag i den andens lange Bælte og føler Uret skjult i dets Folder. Atter bliver Fyren trukket for Storveziren, hvis Taalmodighed nu var til Ende, han beordrede ham loo Bastonnadeslag, foruden at han skulde tilbagegive Uret. Bastonnadeapparatet, om man kan kalde det saaledes, bestaar i to lodrette Stolper; hvortil der ved begge Ender er fastgjort en horizontal Bjælke. Hertil bliver Synderens Fødder fastbundne, medens han selv ligger underneden med Ryggen paa Jorden. Den, som skal lide Straffen, søger altid at faa Bøddelen i Tale, inden den afgjørende Time slaar, for at love ham en Pengebelønning, hvis han vil lade være at slaa for haardt til. Selv faa Slag, som ere førte med Kraft, kunne nemlig fremkalde Døden, i ethvert Fald langvarig Betændelse af Fodsaalerne, medens derimod endogsaa flere Hundrede Slag, givne med skaansom Haand, ikke medføre Fare, skjønt det paa ingen Maade er nogen behagelig Proces at gjennemgaa og efterlader ømme Fødder i mange Dage. Den sørgelige Forestilling var i fuld Gang dernede, hele Tjenerpersonalet havde paa Storvezirens Befaling slaaet Kreds om Bøddelen og hans Offer, for at være Vidne til det advarende Exempel, som skulde statueres. Hans Højhed, Veziren selv, sad i den aabne Veranda paa et lille Tæppe og røg med stor Ro sin Vandpibe.

131 117 Vi vare paa vor ophøjede Post ingenlunde glade over denne uventede Episode i vort Haremsbesøg, thi vi kunde naturligvis ikke, som de andre, finde en raa Tilfredsstillelse i at se Stakkelen udstaa sin Straf; han vred sig ynkelig under hvert Slag, paakaldte uophørlig Profetens Navn og anraabte om Eftergivelse. Til sidst blev det os for galt! Jeg bad vor Værtinde gaa i Eorbøn hos sin Gemal, og hun indvilligede ogsaa strax heri, lod sin Evnuk skrive en sirlig lille Seddel, satte sit Segl derpaa og sendte den ind. ^led et lille Smil læste Veziren de evropæiske Damers Ønske. Anstanden bød, at han ikke maatte lade sig mærke med. at der havde været kvindelige Tilskuere i Nærheden, derfor kastede han kun et stjaalent Blik op paa Taget og gav derpaa Signal til at holde inde med Bastonnaden. Den stakkels Fyr blev baaret ud, og lidt efter at vi atter vare komne til Ro nede i Salen, kom der en Seddel fra Veziren, som igjen bragte Uro i Lejren. Den lød paa, at han selv ønskede at komme og aflægge Damerne et Besøg. Alle de fremmede persiske Damer med deres Tjenerinder maatte derfor skyndsomst tage Afsked og gaa hver til Sit, thi under ingen Omstændigheder kunde de blive, deres respektive Mænd havde strax faaet det at vide, og en saadan Forbrydelse var stor nok til at berettige ham til at give dem Skilsmisse. Veziren var en smuk persisk Type, en Mand i sine bedste Aar, i de mørke dvbtliggende Øjne laa et Udtryk af Snuhed og Herskesyge, Næsen var stærkt kroget, og ^Munden skjultes af

132 ii8 et tæt sort Skjæg. Han bar den for Officererne i Schahens Hær almindelige franske Uniform og havde faaet Tid til at hæfte sine Ordener paa, af hvilke han havde flere, baade indenlandske og evropæiske, hvilke sidste skrev sig fra hans Ophold i Evropa; han havde været persisk Udsending i flere Aar, hvad man forresten tvdelig mærkede paa hans Alanerer. Han bød os Haanden med et Bonjour (paa Persisk har man nemlig ikke Ordet Goddag), tog Plads ved Siden af os og tog med stor Aplomb fat paa alle mulige Konversationsthemaer. Hans Kone stod ærbødig op og satte sig først, efter gjentagne Opfordringer, ned i nogen Afstand. En tilsløret Slavinde bød Te, efter orientalsk Skik naturligvis til Herren først, men med udsøgt Høflighed rakte han os hver en Kop, inden han tog sin egen. Dette var næsten mere, end man kunde forlange, hans Kone og Slavinden stirrede ogsaa derpaa med aaben Alund: sligt havde de aldrig tænkt sig Muligheden af. Efter endnu et Kvarterstids Samtale om forskjellige Æmner brød han op, vi toge ogsaa Afsked med hans Kone, i det vi udtr)^kte vor Taknemmelighed for den virkelig interessante og behagelige Eftermiddag, vi havde tilbragt i deres Kreds. Mørket var imidlertid faldet paa, da vi atter stege i Vognen og bleve eskorterede hjem med store Lygter, som vare aldeles uundværlige, da der intet Tusmørke er i Persien, og Maanen endnu ikke var oppe. Hjemturen løb forresten meget rolig af, thi om Aftenen

133 IIQ er Færdselen kun ubetydelig paa Gaderne i Teheran, vistnok nærmest paa Grund af den mang-elfulde Belysning. Kusken og Tjenerne fik naturligvis en klækkelig Drikkeskilling, en Ubetydelighed i Forhold til den Interesse, det havde været for os, at faa et Indblik i persiske Haremsforhold.

134 ottende Kapitel. Levnedsmidler. Persisk Vin. Bordservice. Surt og sødt. Scherbet. Bred. Schahens Taftel. Enhver, som for første Gang kommer til Persien, vil undre sig over, hvor billige alle Levnedsmidler til sine Tider kunne være, og kort Tid efter maa man betale det dobbelte for de samme Ting. Imidlertid har dette sin ganske naturlige Forklaring i Persiens daarlige Kommunikationsmidler; saaledes forekommer f Ex. ofte Hungersnød i en Provins, medens de i en anden svælge i Overflod, som i 1872 under den store Hungersnød i Teheran og Omegn, hvor Hjælpen fra England (der blev daglig fra den engelske Legation uddelt ]Mel og Brød til Folket) ankom til Teheran længe før end fra det sydlige Persien, hvor de havde haft en usædvanlig god Høst. Perseren er paa den ene Side saa nøjsom, at han holder længere ud end mange andre, men paa den anden Side er han for magelig til at tænke derpaa og tage sine Forholdsregler i Tide, vant, som han er til, at den frugtbare Jord leverer Korn og Ris i Overflod. Kun enkelte, snu og driftige Naturer skabe sig i saadanne Aar en Formue af de fat-

135 tiges surt erhvervede Skillinger. Naar de forudse Misvæxt i et meget tørt Aar, opkjøbe de efterhaanden enorme Kvantiteter af Korn og Ris, ophobe det i Pakhuse og aflaase ubarmhjærtig disse, indtil den stigende Mangel skruer Priserne i Vejret og skaffer dem hundrede Procent af deres Penge. Selv under almindelige Forhold kunne pludselig Bagere eller Slagtere faa Nykker og lægge paa Prisen af Brød og Kjød ; men dette varer i Almindelighed kun nogle Dage, og ere de for haardnakkede, indgives Petition til Schahen, som da lader de paagjældende nagle til Muren ved Ørene, give Bastonnade eller anvender lignende grundige Forholdsregler, der aldrig undlade at bringe Prisen ned til det normale igjen. Perserne spise forholdsvis mere Plante- end Dyreføde, Ris er som bekjendt Hovednæringsmidlet, og i enkelte sumpige Egne ved det kaspiske Hc-v, som f. Ex. Gilan og Masanderan i det nordostlige Persien, dyrkes slet ingen Kornsorter, og Befolkningen lever udelukkende af Ris og tørret eller fersk Fisk. Den i nævnte Egne herskende vspedalskhed stammer efter mange Lægers Mening fra denne deres alt for albuminholdige Kost. De persiske Nationalretter Pillau (Kjødretten) og Tchilkiw (Risretten) tilberedes i utallige forskjellige Former, og en virkelig god Kok lønnes meget højt, ja, man paastaar endog, at der i Teheran kun findes 2 saadanne, Schahens Mundkok, og en anden, som forstaar at lave Tchillaw til F'uldkommenhed. Jeg hidsætter en Opskrift for dem, som kunne ønske at tillave Carryris paa

136 Persisk, men tilføjer, at denne vist næppe vil lykkes første Gang, da der hører megen Øvelse dertil. Den bedste Ris i Persien kommer fra Schiraz og Masanderan og indeholder langt mindre Stivelse end de almindelige Rissorter, Kornene ere lange og smalle og blive, naar de behandles rigtig ved Kogningen, en Tomme lange. Man lader Risen staa i Blød et Par Timer i.saltvand for at trække Stivelsen ud, skyller den godt, hælder den op i en Kjedel halv fyldt med kogende Vand og dygtig Salt, og lader Risen koge i 8 å lo Minutter, derpaa prøver man med Fingrene, om den er kogt nok ; hvis Grynene ere opsvulmede og let trykkes itu mellem Fingrene, tager man Gryden af Ilden, hælder Vandet fra og skyller Risen over med koldt Vand. Gryden sættes atter over Ilden, i Lod Smør for hvert Pund Ris brunes deri, et Par Skefulde Vand sættes til, og Risen strøs skefuldvis ovenpaa. Gryden lukkes med et fast Laag og sættes til vside med Gløder over og under for at dampe Risen færdig, og dette kræver å i ' Time. i 2 I en god Tchillaw maa Risen være kridhvid, ikke klæbe det mindste sammen, hvert Korn maa ligge for sig, og Rismassen maa være saa elastisk, at den hæver sig igjen efter et let Tryk ; hvis den ærede Læserinde kan opnaa dette, vilde selv Schahen med Velbehag smage paa Retten. De forskjellige Kjødretters Tillavning er alt for kompliceret og saa fremmed for en evropæisk Gane, at jeg ikke her vil gaa ind paa en nærmere Beskrivelse deraf, men blot i Almindeliarhed nævne

137 123 de Kjødsorter, som benyttes. Oxekjød er næsten ukjendt, Køer holdes nemlig kun i Bjærgegne og fedes aldrig til Slagtekvæg; Perserne kunne derfor ikke begribe, at man i Evropa foretrækker det for Faarekjød. Rigtig nok er Bedekjødet af en saa udmærket Kvalitet i Persien, at man ikke savner andet Kjød. Bederne høre til den tyk- saa udmærket paa Teheran- halede Race og trives højslettens sparsomme Græsgange, som om det var Marskenge, Halerne kunne opnaa en Vægt af Pund. Fedtet afsmeltes og bruges ligesom Svinefedt hos os, hvilket det ogsaa ligner meget i Udseende. Dyrene slagtes altid 2 Gange om Dagen, da Perserne i Følge deres Religionsforskrifter kun maa.spise Kjød af nylig dræbte Dyr, ligesom de ikke maa spise Kjød af Dyr, hvis Blod er forblevet i Legemet ; derfor benyttes Vildtet ira de mange offenthge Jagter kun, hvis det, efter at være faldet for Skuddet, endnu har saa meget Livstegn, at Halsaarerne kunne aabnes og Blodet rinde af. Svinekjød er hgesom hos Jøderne ligefrem forbudt (urent), ogsaa alle hvirvelløse Dyr, medens f. Ex. Harens Kjød er tilladt, uden at være vel anset; derfor findes disse i Bazaren ofte i Massevis til fabelagtig billige Priser. Alle fornemme Persere holde nemlig Parforcej agter med Mynder efter Harer, og disse tilfalde da Husets Tjenere, som sælge dem til egen Fordel. Godt Bedekjød faas i Teheran til den billige Pris af 30 Øre Pundet, om Sommeren endnu billigere. Fødder og Hoved, Lever, Lunge og Tarme sælges næsten for intet til Bazar-

138 124 kokkene, som tilberede forskjellig-e mystiske Retter deraf og udsælge dem å lo Ore Portionen til Arbejdere og Fattigfolk, der ved Hjælp af i ^'2 Pund Brød fra Bageren ved Siden af og en Slurk Vand fra Vandbærerens Sæk holde imiddag. Tilberedningen og Anretningen i Lerkrukker er naturligvis af allertarveligste Slags, men alligevel ere disse Spisekøkkener en Velsignelse for Befolkningen, hvis Prokost bestaar af i Pund Brød med et Stykke Melon elh^r Ost til, og saaledes kunne de for 30 Øre om Dagen spise sig fuldstændig mætte. Denne Befolkningens Nøjsomhed og Levnedsmidlernes Prisbillighed gjør, at der i Orienten kun er faa forsultne. Af Fugle benyttes Høns i Overflødighed i det persiske Køkken, Ænder og især Gæs ere derimod sjældne, Agerhøns, Fasaner, vilde Duer, Snæpper og Bekkasiner findes af og til i Bazarerne, men ere ikke meget yndede. Gemyser benyttes i stor Udstrækning og hovedsagelig til Supper ; Ærter, Bønner, Løg, Linser, Spinat, Syrer, Gulerødder og en Mangfoldighed af andre Grøntsager koges sammen med Ris til en tyk Suppe, som altid spises først og betragtes som en Hovedret i den persiske Kogebog. Frugterne ere dog fremfor alt Persiens Stolthed. De venlige Landsbyer omkring Teheran levere megen Frugt til Hovedstaden, især Ferskener og Aprikoser, som voxe paa fritstaaende store Træer og opnaa en udmærket Størrelse og Kvalitet. En mærkelig Afart af Aprikosen,

139 12'»Gayssi«. som opstaar ved at pode Aprikos paa Blommetræ, er en meget yndet og saftfuld Frugt. Den tørres i Solen og udgjør en vigtig Udførselsartikel, især til Rusland. Druer dyrkes overalt i Persien, voxe mange Steder vildt i Skovene og slynge sig fra Træ til Træ. Der findes saa mange forskjellige Arter, at man hele Aaret rundt kan have friske Druer. De tørres ogsaa i store Mængder og udføres som Rosiner og Korinder, især er en Art grønne Rosiner, ganske uden Kjærner, af en meget aromatisk Smag og vilde vist gjøre Lykke overalt som Konfektrosiner. Perserne tilberede ogsaa en fortrinlig Vineddike, men Yin er det dem forbudt at tilberede, kun Armeniere og Jøder beskæftige sig med denne forbudne Gjerning, og de finde forresten god Afsætning i»smug til mindre orthodoxe Muselmænd. Mange Rygter cirkulere om hemmelige Drikkelag, hvor Vin og Brændevin flyder i Strømme, ja, endogsaa Præsterne undgaa ikke Beskyldninger for at deltage deri. Hvad der gjør disse Sammenkomster endnu modbydeligere er, at ingen Perser drikker for Vinens Skyld, men kun for at blive beruset ; rigtig nok tjener det dem til Undskyldning, at den armeniske Vin er saa slet, at der ikke er Tale om Aroma, derimod er den meget rig paa Alkohol og saa billig, fra en halv til en Franc Flasken, at selv mindre bemidlede, som Tjenere og Soldater, hengive sig til den forbudne Drik. De i Persien bosiddende Evropæere presse selv deres Druer, og faar man først lidt Øvelse i Behandlingen, kan man opnaa at faa virkelig

140 126 gode Vine, som i Smag- overg^aa selv de bedre italienske Landvine. Fremgangsmaaden ved Tilberedningen er den mest primitive, som tænkes kan. Tjeneren sendes ved Solopgang paa Markedet, hvor Æselsladningerne med Druer ankomme fra de ude paa Sletten liggende Byer. Efter lang Disputeren overlades Ladningerne til den højstbydende, som fører Karavanen hjem med sig. Prisen vexler lidt, men er altid meget billig, gjennemsnitlig 5 Fros. -= 3' l- Krone for en Æselsladning (ca. 200 Pund) hvide Druer og det dobbelte for de sorte. Druerne blive vejede ved Kjælderdøren, bæres derpaa ned, og Kurvene tømmes ud paa en stor Maatte. Nu kommer Stampningsprocessen! Hertil har man almindelige persiske Daglejere, thi saa længe Druesaften ikke er gaaet i Gjæring, anses den ikke for uren. Man lader Tjeneren nøje paase, at Druepresserne omhyggelig vaske Fødder og Ben, thi med nøgne Fødder stampes Druerne i store flade Lerkar, indtil de skjønne blaabeduggede Klaser ere forvandlede til en væmmelig Grød. Murede Beholdere benyttes ikke til Gjæringen, men vældige Lerkrukker, hver i Stand til at rumme flere Hundrede Potter, af samme Form og Materiale, som de, hvori Vinen ved Brylluppet i Kana blev perset. Disse fyldes halvt med de knuste Druer, og naar Gjæringen er begyndt, mures et Laag paa. Druemassen bobler og syder under Gjæringen, hæver sig og fylder hele Krukken; den kan endogsaa sprænge Laaget af i særlig uheldige Tilfælde. Hen i Marts Maaned er Gjæringen

141 127 forbi, den klare Vin sies fra igjennem store grove Sække, Bærmen vrides til sidst af g-jennem de samme Sække, og denne Vin opbevares i andre Krukker og blandes ikke med den første, da den er af en mere beask vsmag paa Grund af de mange Stilke og Skaller. De samme Krukker, hvori Vinen har gjæret, vaskes godt og fyldes til Randen med den unge Vin, der staar saaledes en Maanedstid, inden den fyldes paa Flasker og proppes. Da Druerne ere af en saa udmærket Beskaffenhed, afhænger Vinens Kvalitet og Masse af Alkohol kun af den større eller mindre Omhu, som anvendes ved Tilberedningen. Den største Renlighed, Frapilningen af raadne Bær, Gjæringens Varighed og Lerkrukkernes Godhed er nødvendig, for at opnaa et godt Resultat. Da Armeniere og Jøder ikke tage mindste Hensyn til ovennævnte Forholdsregler, har deres Vin og Brændevin altid en afskylig Afsmag. Vinen bliver ogsaa hurtig sur og holder sig knap fra det ene Aar til det andet. En Frugt, som gjør Druerne Rangen stridig, baade i Kvalitet og Kvantitet, er Melonen, der ogsaa er Perserens Yndlingsspise. Med et Stykke Melon og et halvt Pund Brød som Frokost er den fattige Mand fornøjet, men har han haft en Extrafortjeneste og har nogle Kobbermønter tilovers, trakterer han sig selv med en Melon paa flere Pund og sætter lige saa stor Pris derpaa, som en Arbejder hos os paa halve Bajere; kort sagt, hos Schahen som hos Tiggeren staar Melonen i Ry for at være den ypperste blandt

142 128 Frugter. Den Masse Afarter, der findes baade i Henseende til Størrelse, Farve, I^ugt og Smag, er utrolig og har sin Grund dels i Klimaets Forskjellighed, dels i den Maade, hvorpaa Jorden dyrkes og gødes. Nogle Sorter blive, selv efter at være modne, først spiselige, naar de have ligget længe, ja de kunne opbevares indtil April Maaned, medens en anden Art, som dyrkes i Omegnen af Ispahan, er saa saftfuld, og Skallen saa skjør, at den mindste Rystelse, især ved Solopgang, bringer dem til at revne. Da disse Meloner dyrkes særlig for Schahen, anvendes saa stor Omhu paa deres Drivning, at Gartneren endog udstiller Vagter ved Vejen, som skulle forhindre Ryttere i at ride der forbi i Trav, for at den Rystelse, Jorden derved kommer i, ikke skal faa Melonerne til at revne, saaledes fortælles der i alt Fald. Mandler, Dadler, Figen, Granatæbler, Pistacier, Kvæder og en Mangfoldighed af andre Frugter findes til billige Priser og i saadan Overflødighed, at der var meget mere Grund til at kalde Persien Frugternes Land end Rosernes Land, som det i Almindelighed benævnes. Vore almindelige Frug'ter derimod som Kirsebær, Solbær, Ribs, Hindbær og Stikkelsbær ere aldeles ukjendte. Jordbær dyrkes undtagelsesvis i Evropæernes Haver, men Perserne finde ingen Behag i dem. Bestemt Spisetid og særlige Spiseværelser have Perserne ikke i deres Huse; naar Herren har Appetit, kalder han paa Tjenerne og befaler dem at anrette i det Værelse, hvor han tilfældigvis befinder sig; Borde benyttes heller ikke,

143 129 undtagen ved højtidelige Lejligheder, naar Evropæere ere til Gjæst. Et tykt Lædertæppe, paa den øverste Side betrukket med blomstret Kattun, tjener til dagligdags baade som Bord og Dug og bliver udbredt foran Herren, i det Øjeblik Maden bæres ind. Det er praktisk, Pletterne ses ikke paa det kulørte Tøj, og Fedtet trænger ikke igjennem, men det kunde nok være mere appetitligt; dog heri ere Perserne, som i mange andre Retninger, ikke fintfølende. Alle Retter bæres ind paa én Gang, hos de rige serveres de i gammelt kinesisk Porcellæn, de saftige Kjødretter i dybe Skaale, Risen i store Pyramider paa flade Pade, hver Ret dækket enten med store hvælvede Kobberlaag, eller, naar det skal være rigtig flot, med Schawlsklæder, for at holde Maden varm paa den lange Vej fra Køkkenet, der altid ligger i den yderste Ende af Huset. Scherbet, ugjæret Druesaft og Isvand ere de almindelige Drikkevarer, som ogsaa serveres i Skaale ; de hældes ikke op i Glas, men slubres op med store Skeer, som tit ere sande Kunstværker af Udskæring og udgjøre en særegen Industrigren i enkelte Bjærgbyer. Naar Bordet eller rettere Anretningen er færdig, nedlader hver især af Selskabet sig med korslagte Ben, udraaber et»bismillaah«(i Guds Navn), og Maaltidet gaar nu for sig hurtig og i dyb Tavshed. Ikke et Ord taler Perseren under denne vigtige Forretning, og mere end et Kvarter plejer selv et større Maaltid ikke at tage. Den ene Kugle af Kjød og Ris forsvinder efter den anden, indtil 9

144 I30 alle ere mætte, de fedtede Fingre aftørres paa det lang-e sejge Brød, Værten giver Tegn til Opbrud, og Tjeneren kommer med Vandfad og Haandklæde. Det første har en original Form og er dækket med et Laag af gjennembrudt Arbejde, gjennem hvis Aabninger det urene Vand løber ned og saaledes ikke ses. Baade Vandfad og Kande er af Metal, hos de rige endog af Sølv og forgyldt. Surt og sødt gjøre Perserne meget af. Agurker, umodne Druer, Løg, Rødbeder nedlægges i den fortrinlige Vineddike og ledsager Anretningen af ethvert Maaltid; denne Ret forsvinder som Dug for Solen, og det er utroligt, hvilken Masse en Perser kan fortære deraf uden at føle den mindste Ulempe. Endnu mærkeligere er den Skik at spise fuldstændig umodne Frugter, Æbler, Blommer, Aprikoser og Mandler ; de nydes med Salt til i April og ]\Iaj, hvor de endnu ere aldeles grønne og sure og saa haarde, at de knase imellem Tænderne; de sælges i Pundevis og finde rivende Afsætning; kun under Halssygdomme og Klimatfeber anses det for ligefrem livsfarligt at spise dem.»shirini«, d. e. Konfekt, fortæres ogsaa i store ]Masser, og Konditorerne i Persien blive altid rige Folk. Ved hvert Bryllup, Gjæstebud, Religionsfest fordrer Skik og Brug, at der skal være Overflod af Shirini, ja ved det mindste Besøg maa fire eller fem forskjellige Slags bydes Gjæsten. De bedste Sorter komme fra Yezd og Ispahan, blandt andet Mannakager. Mannaen æltes med Mandler, Pistacier og lidt Kardemomme til en stiv Dejg, som formes til

145 131 runde Kager og tørres i Ovnen ; de indpakkes i Mel i flade Æsker og forsendes Landet rundt. Ganske vist ere de meget velsmagende, men det er en Lækkerbidsken, der kun kan holde sig i et tørt Klima som Persiens ; er Luften fugtig, blive Kagerne strax bløde og flyde til sidst ud til en uspiselig Vælling. Hvad Drikkevarer holde Perserne da, siden Vin er forbudt, og 01 ukjendt? Ogsaa her viser Perseren sin Smag for sødt og surt. Tykt indkogte Frugtsafter af Tamarinder, Citroner, Granatæbler og Berberisser blandes med Isvand og drikkes ved Maaltiderne, men altid henimod Slutningen ; under selve Spisningen drikke de aldrig. En ejendommelig Drik, som især er meget yndet i den stærke Sommerhede, er kogt Stivelse, som røres igjennem et Dørslag, og herved fremkommer lige saa mange smaa Pølser, som der er Huller i Sien ; de se naturligvis ud som smaa Orme og blandes med Isvand og Sukker. Ligeledes koges Sukker og Eddike til en tyk Sirup, der blandet med Isvand afgiver en forfriskende Limonade, som falder selv i Evropæeres Smag. Det persiske Brød har jeg allerede omtalt, da det ved sit forunderlige Udseende satte mig i Forbavselse ved den persiske Frokost for den franske Minister og hans Følge i Enzeli. Den Gang rørte jeg det ikke, men Nød bryder alle Love, og da man ikke helt kan undvære Brød, vænnede vi os lidt efter lidt dertil. Af Melsorter benyttes kun Hvede, der i det hele taget er den Kornsort, som giver det bedste Udbytte i Per- 9*

146 sien ; ogsaa Byg- dyrkes i stor Udstrækning, men benyttes kun i Nødsfald, f. Ex. under Hungersnød, til Brød, ellers kun til Hestefoder. Havre og Rug ere derimod ukjendte, Majs ligeledes. Brødet (Naan) er naturligvis Hovednæringsmidlet for den arbejdende Klasse. Det er ogsaa saa billigt (3 Øre Pundet), at en Arbejder med et Par Pund Brød, noget Frugt og en Portion Suppe fra Bazarkøkkenet kan leve for ca. 20 Øre om Dagen. Der gives kun 3 forskjfhige Slags Brod, alle Fladbrød, ligesom man ikke kjender Brugen af Gjær, men hæver Brødet ved Surdejg. I Landsbyerne bruger man endog usyret Brød, ælter kun Alelet med A^and og Salt, udruller det saa t3^ndt som Papir og bager det paa en ophedet flad Sten, samme Fremgangsmaade, som brugtes for Aartusender siden. En anden Sort Brød bages i en Slags meget primitiv Ov^n i Jorden, i det en stor ildfast Lerkrukke graves ned ogfyldes med tørt Kvas, som antændes. Naar dette er udbrændt, ere Krukkens Sider altsaa gjennemglødede, den syrede Dejg formes til Kager af et Par Tommers Tykkelse og af Størrelse som en Pandekage, disse klistres paa Krukkens Sider og bages, indtil de selv falde af; som Følge heraf ere de sjelden gjennembagte og ufordøjelige, men det bryde Perserne sig ikke det mindste om, Evropæerne derimod foretrække en tredje Slags Brød, som forresten er almindeligst i alle Byer. Den sejge syrede Dejg udtrækkes til 2 Alen lange Kager, som kastes i Ovnen paa et Lag smaa hede Kiselsten, i et Øjeblik ere de gjennem-

147 ^33 bagte og- ligne tykke Pandekager; naar dette Brød er friskbagt, er det spiseligt, men har det ligget blot en Time, bliver det sejgt og surt, hvorfor man kun kjøber saa meget ad Gangen, som man i Øjeblikket skal bruge, og da Bagerne i Byerne bage 3 Gange om Dagen, Morgen, Middag og Aften, kan man altid faa nybagt Brød. I et Land, hvor Levnedsmidlerne ere saa overordentlig billige, er Savnet af godt Brød imidlertid ikke saa føleligt for Evropæerne fortrinligt ; Bedekjød koster kun 15 Øre pr. Pund, en Høne 60 Øre, udmærkede Grøntsager og Frugter faas ogsaa for Spotpris, hvorfor varme Retter i Persien træde i Steden for vort hjemlige Smørrebrød. Men nu Hans Majestæt Schahens Levemaade og Maaltider? Kl. 8 Morg-en forlader han Haremmet, hvor han kun nyder en Kop Te og ryger en Pibe. De egenthge Maaltider holder han i Birunet, dog uafhængig af Tid og Sted. Engang paa Formiddagen, naar Allerhøjstsamme føler Appetit, raaber han til de omkringstaaende,»khorach biaar!«(»bring Mad«); herpaa svare alle: ^>Ja, vi ville være dine Ofre,«og som en Løbeild forplanter sig fra Mund til Mund Rygtet om, at Majestæten er sulten. Snart flyve Dørene op paa vid Gab, og den hele Skare af Tjenere, belæssede med Fade, viser sig. Længere end til Dørtærskelen vove de sig dog ikke, her komme Kammertjenerne dem i Møde, da kun de ere berettig-ede til at færdes inde og dække Bordet. En udbreder saa Dugen, det iøromtalte Stykke Læder, fodret med Sirts. Schahen er trods sine

148 134 gjentagne Besøg i Evropa ikke bleven civiliseret nok til at holde Bord, Stole, Kniv og Gaffel. Dog bruger han Serviet i Steden for at viske Fingrene af paa Brødet, men Servietten bestaar kun i et Stykke nyt, usømmet Shirting, som skiftes hver Dag. Hver Tjener sætter et Fad paa Dugen, Schawlerne, som tilhyllede Maden, for at holde den varm, fjærnes, og Schahen tager Plads. Etiketten fordrer, at han skal spise alene, skjønt Taffelet, der bliver serveret, er mindst for IOC Personer. Er Schahen i godt Lune og ved god Appetit, glider den ene Riskugle ned efter den anden i hans kongelige Mund, medens en Hofmand krydrer Maaltidets Ensformighed ved at oplæse persiske Æventyr. Selv om Schahen ingen Appetit har, bliver han dog siddende en halv Time ved Maaltidet og tager fra Tid til anden en lille Mundfuld af en eller anden Ret, thi Etiketten fordrer atter her, at hans Alajestæt altid skal være ved god Appetit, da det modsatte forudsætter Sygdom. Naar Schahen er færdig, bringer en Tjener Guldfadet med Vand, en anden Haandklædet, en tredje Piben og en Kop Kaffe. Efter Taffelet begiver Schahen sig bort, og nu kommer Turen til alle Hofsnogene, som med sultne Maver have maattet se Kongen spise. Som en Flok Rovfugle styrte de sig over Fadene, der snart staa tomme. Ogsaa i Køkkenet grupperer Slottets utallige Tjenerskab sig om Gryder og Pander. Hænder og Munde ere i uafladelig Bevægelse, indtil alle ere mætte, hvorpaa Levningerne uddeles til Tig-

149 135 g-erne, hvem Madlugten har lokket hen til Døren. Ud paa Eftermiddagen holder Schahen atter et Maaltid af Frugter, Is, Agurker og lignende, især Aarstidens nyeste Frembringelser og Lækkerbidskener, Foræringer fra Guvernører og andre, som ville sætte sig i Gunst hos Majestæten. Aftensmaaltidet svarer ganske til Frokosten, men Schahen indtager af og til dette i sit Harem, hos en eller anden Yndling^shustru, som han vil vise særlig Ære. Det hænder, om end sjældent, at Schahen modtager en Indbydelse fra en af sine Ministre eller andre høje Statsembedsmænd, men disse Indbydelser ere forbundne med saa enorme Udgifter, at vedkommende kun vove at indbyde ham, hvis de have Haab om at erholde en stor Gunstbevisning, f. Ex. en Guvernørplads i en rig- Provins eller lignende. Ikke alene maa der ved Gjæstebudet være Mad nok til flere Hundrede Personer, men baade Schahen og de vigtigste i hans Følge skulle have Foræringer, bestaaende i Vaaben, Heste, Schawler osv., saa at et saadant Gjæstebud kan medføre en Udgift af mange Tusend Kroner. Et ejendommeligt Træk er, at Schahen af Frygt for Forgiftning ikke rører ved den fremmede Mad. Store forseglede P'ade fra hans eget Køkken blive bragte til Værtens Hus, Seglet bliver derpaa først omhyggelig undersøgt og verificeret i Schahens Nærværelse, først da tager han for sig af Retterne.

150 liende Kapitel. Vand! Vandbærere. Isens store Betydning i Persien. Skøjteløbning. Calianen" eller Vandpiben. Tschibuken. Tobak.»Vand!«er Persiens Ramaskrig-,»Vand!«raaber den rejsende i de store Saltørkener i det nordvestlig-e Persien,»Vand!«sukker den stakkels Landmand, som i den lange, tørre Sommer forgjæves ser op til den altid blaa, skyfrie Himmel, han maa i dyre Domme betale det Vand, han faar fra de kunstige Vandledninger, til dermed at overrisle sine Marker og Haver, for at undgaa Tørke,»Vand!«raaber endog Vaskerkonen efter Vandbæreren ude paa Gaden, og lidt efter lidt bringer han hende det nødvendige Forraad af sin store Lædersæk. Selve Jordbunden i Persien er af Naturen frugtbar, i visse Egne i den nordvestlige og sydøstlige Del af Landet, hvor der findes mange Floder, har Landbefolkningen kun den Ulejlighed at lede disses Afløb til deres Rismarker og andre Plantninger for to Gange om Aaret at have en rig Høst, men andre Provinser, og især Teherans Omegn, ere stifmoderlig behandlede af Naturen.

151 137 Og- dog kunde Schahen, hvis han vilde ofre de nødvendige Penge, faa en stor Flod; som nu taber sig i en Saltørken, ledet ned paa Teheransletten og gjøre denne lige saa frugtbar som de mest begunstigede Provinser, men han foretrækker at beholde Guldet i sit Skatkammer og lade Befolkningen nøjes med, hvad Vand den kan faa fra underjordiske Vandledninger og Brønde. Disse anlægges og bores af særegne Brøndgravere, og de forholdsvis store Udgifter derved blive afholdte enten af Privatfolk og Kommuner eller i større Byer af Regeringen; men mange af Pengene komme ind igjen ved, at hver Draabe Vand betales af Konsumenterne, skjønt en Del gaar med til Vedligeholdelsen af de underjordiske Kanaler. Brøndgraveren kan med temmelig stor Sikkerhed af Plantevæxt og Jordbund beregne, hvor en underjordisk Kilde findes, men for at give sin Opdagelse et mystisk Skjær foregiver han som oftest ved Solopgang at have set en hvid Taage svæve over Stedet. Her begynder han nu sit Arbejde med at grave et Hul et Par Alen i Gjennemsnit, og naar dette har naaet en vis Dybde, sættes en Trævinde med en Læderspand i en lang Snor over Hullet, Brøndgraveren staar paa Bunden og fylder Spanden, som trækkes op af hans Medhjælpere. Disse stakkels Arbejdere udvise en mærkværdig Udholdenhed og Taalmodighed ved deres Gjerning. Otte maa de grave indtil loo Alen, inden de naa det underjordiske Vandleje, og- ikke sjælden styrter Brønden sammen over dem, og de ere redningsløst fortabte. Selve

152 , Brøndene forbindes indbyrdes ved horizontale eller opadstigende I.edninger, som efterhaanden bringe Vandet i Niveau med den Slette, hvor det skal benyttes; da den opkastede Jord ligger som en Vold omkring disse aabne Brønde, kunne de i Almindelighed ses i lang Afstand, men til sine Tider kunne de dog blive farlige for Vejfarende. Paa en af de mange Parforce-Jagter, som Evropæerne foretage paa Teheransletten hvor de, ved Hjælp af de smukke og hurtige Mynder, opjage Harer og Gazeller, blev saaledes en Englænders Hest engang sky, løb løbsk og kastede sin Rytter af i en af Brøndene. Selskabet gjorde strax Holdt, da man saae Hesten løbe om med tom Saddel, men hvor var Englænderen? Man begyndte at opstille de mærkeligste Gisninger om hans Forsvinden, og denne syntes jo ganske vist gaadefuld paa en flad Slette, hvor der i en Mils Omkreds ikke engang var et Træ at se. Til sidst fik En af Selskabet Øje paa den uheldige Rytters Hat, som til alt Held var bleven liggende paa Randen af Brønden. Et Rædselsskrig undslap alle, thi var Brønden dyb og fuld af Vand, var der jo ingen Tvivl om, at her forelaa en Ulykke. Der var dog endnu et svagt Haab om, at denne Vandledning ikke var i Brug, thi Perserne holde ikke af at vedligeholde deres Ledninger, hellere anlægge de nye, de gamle forfalde da mere og mere. Vandet siver bort gjennem Revner i det porøse Jordlag, og kun det tykke Dynd bliver tilbage. En Tjener lagde sig paa Maven med Hovedet over Hullet

153 39 og raabte af fuld Kraft derned; alle lyttede i højeste Spænding, indtil et dumpt Raab om Hjælp virkelig lod sig høre fra Jordens Indre. Det var netop en saadan udtørret Brønd, som nær var bleven en aaben Grav. Der var intet Reb ved Haanden, og den nærmeste Landsby laa langt borte. Et klogt Hoved fandt dog til sidst paa Raad : Hestene bleve afsadlede, og alle Stigremme og Saddelgjorde spændte sammen til en Line, som viste sig at være lang nok. Efter nogle Minutters Forløb kom den stakkels Englænders Hoved frem over Brøndranden, og hans stoiske»all right«blev besvaret med høje Fryderaab fra de omkringstaaende. Han var sluppet med hele Lemmer fra sin halsbrækkende Kolbøtte, kun nogle Skrammer og en Del Mudder mindede om den Fare, hvori han havde svævet. Sex Vandledninger forsyne Teheran med dette nødvendige Element. Vandmængden bortforpagtes til Privatfolk, som atter sælge Vandet timevis. Da hvert Hus har sit Bassin og lille Have, lejer man f Ex. en Time Vand et Par Gange om Ugen til at skifte med i Bassinet og forfriske Bedene med ; dette er den eneste Maade at vedligeholde Plantevæxten paa : hver Husejer har saaledes sit bestemte Kvantum Vand om Aaret, mere eller mindre, efter Havens og Bassinets Størrelse. For Drikkevand sørge Vandbærerne, hvis Arbejde begynder ved Solopgang, til hvilken Tid de flokkes ved Nasereddinkanalen, som har det bedste Vand. Dragten bestaar i en tyk Filtkjortel, som skal holde Fugtigheden ude, et stort blaatærnet

154 I40 Forklæde om Hofterne, og paa Fødderne tykke Sandaler, der med utallige Remme ere fastbundne om Benklæderne. Det morsomste er dog hans Sæk, et stort garvet Faareskind, som er syet sammen igjen efter Dyrets Form, kun Halsen lades aaben, for derigjennem at fylde og tømme Sækken. En Spand, ogsaa af Læder, og forsynet med lange Remme, tjener til at øse Vandet op af Kanalen. Hver Vandbærer har sit Distrikt af Byen at levere Vand til, og de blive betalte enten for hver Sæk Vand, de bringe, ca. 2 Øre pr. Stykke, eller efter Overenskomst en vis Sum om Maaneden, 5 å 8 Francs. IVIeget rige Familier holde selv et Muldyr med to store Lædersække særlig Vogter, som et Par Gange om Ugen og en henter Vand mange Mil borte oppe fra selve Bjærgelvene i Elburzbjærgene. Perserne sætte nemlig særlig Pris paa godt Drikkevand, og virkelig frisk og klart Vand faas kun sjælden paa Grund af Kanalernes slette Vedligeholdelse, og fordi der slet ingen Forholdsregler blive tagne imod, at de tankeløse og flegmatiske Orientalere hælde Spildevand og alskens Affald i det forbiløbende Vand, som inde i Byen ikke er overbygget, men løber i Grøfter langs Siden af Gaderne. Ja ikke engang udenfor Byen, hvor Kanalen først kommer for Dagens Lys og i smaa Ledninger føres gjennem Byen, faar Vandet Lov at være i Fred, Her samle Kvinder af Folket sig og holde Storvask, i det de nemlig paa denne Maade faa Vand uden at betale derfor. Den vigtigste Grund til Persernes Ligegyldighed i

155 141 den Retning er den religiøse Sætning, at rindende Vand aldrig kan blive urent, og alt, der blot dyppes i rindende Vand, om det saa har været berørt af en Hund eller en Kristen, bliver atter rent, og det vil sige meget. Om Sommeren opstaar som Følge af denne Vandets Fordærvelse epidemiske Sygdomme, Tyfus og Kolera, som kræve utallige Ofre blandt dem, der ikke kunne forlade Byen og tage Ophold i Bjærgene. En anden Form af Vand, Is, er ogsaa uundværlig for Perseren i den hede, tørre Sommer; selv den usleste Tigger ved Vejkanten har sin Lerskaal, fyldt med Isvand, ved Siden af sig. I den Henseende gjør Regeringen en Del for at anskaffe Isen, holde den vedlige og sælge den billig. Prisen bliver fastsat og reguleret under Politiets Tilsyn og overstiger aldrig 2 Øre Pundet, hvad der jo er overkommeligt for enhver. Overalt i Bazarer og paa Gader ser man om Sommeren Folk med store Lerkrukker med Is og Vand, hvoraf de tilbyde de forbigaaende en Slurk mod et ubetydeligt Vederlag. Isen tilvejebringes paa to Maader: i) som naturlig Is og frossen Sne, der om Sommeren hver Nat paa Muldyr hentes ned fra Gletscherne paa de med evig Sne bedækkede Bjærge; den sælges en Ubetydelighed dyrere, fordi den er vanskeligere at faa og renere end den 2) kunstige Is kunstig, for saa vidt den frembringes paa særlig i dette Øjemed anlagte Damme. Vinteren er nemlig i Reglen ikke stræng nok til at danne tyk Is, og naar ingen Forholdsregler blive

156 142 tagne, smelter den under de paa disse Breddegrader, selv om Vinteren stærke Solstraaler. Dammene graves kun nogle faa Alen dybe, men med 2 til 300 Favnes Længde og 50 Alens Bredde. Mod Syd, Øst og Vest opføres høje og tykke Lermure, hvis Skygge kaster sig over Vandet og saaledes forhindrer Solstraalerne fra at trænge ind, kun mod Nord lades aabent. Under Murene, flere Alen under Jorden, udgraves Kjældere til Isens Opbevaring. Saa snart Nattefrosten indtræder, fyldes Gruberne med Vand, og naar en tynd Isflade i Løbet af Natten har dannet sig, overrisles den med Vand og saa fremdeles, indtil Isen er tyk nok, saa bliver den hugget i store Stykker og stuvet i Kjælderen, og næste Nat begynder denne ejendommelige Isfabrikation forfra, indtil Forraadskammeret er fuldt. At den paa denne Maade frembragte Is ofte indeholder organiske Urenheder, er atter en Følge af Persernes smudsige Tilbøjeligheder. Om Sommeren, naar Iskana- 1erne staa tomme, benytte de gode Indbyggere dem simpelt hen som Møddinger, da de alle ligge inde i Byen og ere saa bekvemt ved Haanden. Politiet gjør ingen Indsigelser herimod, hvert Efteraar foretages rigtig nok en Oprensning, inden Gruberne atter fyldes med Vand, men der bliver altid nok tilbage til at skade Isens Godhed og bevirke Sygdomme, som f. Ex. Dysenteri. Perserne afkøle aldrig Drikkevarerne, men komme Isen direkte i. Ved vor Ankomst til Persien troede vi at have sagt Farvel for evig til alt, hvad der hedder

157 143 Skøjteløbning, og Skøjterne havde vi naturligvis ladet blive hjemme; men Englænderne, som mere end nogen anden Nation holder af at indføre deres hjemlige Vaner og Fornøjelser, naar de nedsætte sig i et fremmed Land, havde ogsaa fundet paa Raad her og havde paa en af ovennævnte Kanaler dannet en Skøjteklub. Rigtig nok maatte de betale denne Sport dyrt og erlægge en ublu Leje, for hver Gang de benyttede Isen, men det flotte Legationspersonale, hvoraf den lille engelske Koloni bestod, veg ikke tilbage for en Udgift, der kunde bringe dem saa stor Fornøjelse, og navnlig hver Søndag samledes de fleste r Teheran værende Evropæere enten for at deltage i Skøjteløbningen eller være Tilskuere derved. Vi bleve ogsaa indbudte, men hvor skulde vi faa Skøjter fra? That was the question! Dog Bazaren har Raad for alt, og virkelig lykkedes det vor Tjener efter flere Dages Søgen at finde 2 Par brugte Skøjter, en eller anden bortrejst Evropæers Efterladenskaber, som hans Tjener sikkert havde solgt for en Bagatel til den Jøde, der nu af os forlangte ti Francs for Parret! Skulde vi give efter for Schakkerens Fordring? Vi forsøgte at anstille os ligegyldige for at bringe ham til at give Kjøb, men han var standhaftig, Rygtet om Evropæerne, som løb omkring paa Isen»paa Knive«, havde naaet den snu Fyrs Øren, og han gættede meget rigtig, at vi nødig vilde gaa glip af denne Fornøjelse. Fristelsen var os for stærk, vi gav, hvad han forlangte, og begave os med store Forventninger, som heller ikke bleve

158 144 skuffede, ud til Forsamlingsstedet, Isen var glat som et Spejl, Luften klar og stille, og Alaskine, Tekande og Kopper samt nogle tildækkede Kurve tydede paa, at der ogsaa var sørget for den solide Del af Festen. Herrer og Damer krydsede livlig omkring mellem hinanden, og Bredden var sort af Persere og tilhyllede Perserinder, som vilde se paa Farangiernes Morskab. To unge Legationssekretærer havde faaet en stakkels Alirza fat (en Skriver fra Legationen), givet ham Skøjter paa Fødderne, holdt ham hver under sin Arm, og saa gik det afsted. Fyren lod ikke til at være videre glad ved sin Udflugt, skjont han fik Bifaldsytringer nok af sine Trosfæller ; især var han ulykkelig, da han ved det stærke Lufttryk tabte sin Faareskindshue og stod med raget Hoved midt i Forsamlingen. Flere brast i Latter ved det komiske Syn, den ulykkelige tabte ganske Fatningen, glemte, at han havde de skæbnesvangre»knive<^ under Fødderne, gik et Skridt frem, bøjede sig efter sin Hovedbedækning, og dér laa han, saa lang han var! Han kunde ikke mere rejse sig op, hver Gang han var kommen paa Knæ og skulde staa paa Fødderne, tabte han atter Ligevægten. Endelig paa flere Damers Opfordring befriede hans Plageaander ham fra Skøjterne og hjalp ham over den glatte Is op paa Jorden ; stille listede han sig hjem og forsvor vist i sit Hjærte nogen Sinde igjen at forsøge sin Lykke paa Isen. Herrerne arrangerede endogsaa et Cricket-Parti paa Skøjter, og det var en Fornøjelse at se den Behændighed og lynsnare

159 145 Hurtighed, som Deltagerne udviste ved dette under slige Omstændigheder endnu vanskeligere Spil. Det tabende Parti spenderede Champagne, efter at den med engelsk Overdaadighed serverede»lunch«var indtaget, alle fraværende Venners Skaal blev drukket i den skummende Vin, og i glad Stemning skiltes man ved Solnedgang. Persernes Kjærlighed til Is gaar saa vidt, at de endog benytte den ved Rygningen af deres Piber. Det lyder underligt, men er ikke desto mindre Tilfældet: Vandet til Piben afkøles altid med Is. Tobaksrygning spiller som bekjendt en endnu større Rolle i Orienten end hos os. Ved Forretninger, ved en Diskussion, ved Besøg, ved offentlige Ceremonier, altid bringer Tjeneren den rigtforsirede persiske Vandpibe, der meget ligner den tyrkiske»narghileh«. Det vilde blive anset for en ligefrem Fornærmelse imod en Gjæst ikke at ryge en Pibe med ham; det er nemlig altid den samme Pibe, som gaar rundt fra Haand til Haand blandt de tilstedeværende, hver tager nogle Drag og lader Piben gaa til sin Sidemand. Kun i meget store Forsamlinger er der to Piber til at forrette Tjenesten. Selv naar Evropæere aflægge Besøg hos en Perser, bruges den samme Pibe, skjønt hine i Følge Religionsforskrifterne ved Benyttelsen af Røret gjøre dette urent; kun meget orthodoxe Persere har jeg set være forsynede med et løst Mundstykke af Sølv, som de altid bare hos sig og satte paa Røret, naar Turen kom til dem at ryge. Under et Besøg bliver Vandpiben bragt ind 2 Gange, men lader Husherren 10

160 146 eller Husfruen den byde tredje Gang, er det et Vink til Gjæsten om at bortfjærne sig; paa denne og flere andre Maader har Vandpiben sit stumme Sprog; saaledes betragtes det som en stor Anmasselse, hvis Gjæsten selv bestiller en Pibe hos Tjenerskabet, og kun meget højtstaaende Personer forlange nogle Gange under et Besøg den tredje Pibe, for derved at give deres eget Følge et Vink om at holde sig rede til Opbrud. Vandpiben (paa Persisk»Graliaan«, af den gurglende Lyd, som opstaar, naar Røgen gaar igjennem Vandet), bestaar at 3 Stykker: Karaffelen af Glas eller jmetal, Røret af Træ og Hovedet, hvis øverste Del indeholder Tobakken og de veludglødede Trækul, som holde Ild i Piben. Hovedet sættes paa Røret, og dette stikkes ned i den halvfjidte Karaffel. Før Piben bydes Gjæsterne, skal Tjeneren altid ryge den til, thi de første Drag af den, inden Tobakken ret er kommen i Glød, ere skarpe og ubehagelige. I det hele tag'et er den persiske Tobak langt stærkere og mere nikotinholdig end anden asiatisk eller evropæisk Tobak og kunde slet ikke ryges 1 vore almindelige Piber; men ikke alene gaar Røgen gjennem Vandet og bliver derved mildere, Tobakken lægges tillige i Blød i Vand en Time, førend den benyttes, og presses af i et Klæde, inden Piben stoppes. De rigtig rutinerede Calianrygere beholde Røgen flere Minutter i Lungerne og lade den saa langsomt gaa ud af Næse og Alund. Efter en halv Snes Drag paa denne Maade ind-

161 ; 147 træder en Beruselsestilstand, hvori den rygende dog er sig bevidst, men foregjøgles af smukke Drømmebilleder, dette kalde Perserne»keif«bliver han imidlertid i denne Tilstand ved at ryge, gaar han efterhaanden over til at blive bevidstløs, vender det Hvide ud af Øjnene, slaar om sig med Arme og Ben, skærer Tænder, indtil han til sidst udmattet falder i en tung Døs og ligger hen som besvimet. Denne yderst uhyggelige Tilstand kalde Perserne»gasch«, den ligner Opiumsrygerens Rus, men har ikke saa farlige Følger for Sundheden, selv om den indtræder oftere. Forresten er denne Overdrivelse af Tobaksrygningen forholdsvis sjælden, Haremskvinderne ere egentlig dem, som hyppigst blive Ofre derfor, naar de af Ørkesløshed og Kjedsommelighed ryge Caiian ofte og længe og derved fremkalde Anfaldet. Pibehovedet betragte Perserne som et andet Smykke og ødsle Guld, ægte Stene og Perler derpaa, Rigmænd sætte ofte Summer paa 2 og 3000 Kr. i et saadant Hoved; lange Guld- og Sølvkj æder hænge ned paa Siderne og frembringe en Slags Biældemusik, saa man allerede langt borte kan høre, naar Calianen nærmer sig. Røret er temmelig tarveligt, af drejet rødmalet Træ, og skiftes ofte, hos fine Røgere endogsaa en Gang om Ugen, for at der ikke skal samle sig Tobakssauce i det. Derimod er Karaffelen atter en Luxusgjenstand, som vexler i Stof, Form og Udstyrelse efter Ejerens Smag og Evne. Hos den fattige Soldat og Daglejer er Vandbeholderen ligesom 10*

162 Pibehovedet af simpelt Ler, men de, som have bedre Raad, kjøbe enten slebne, ofte kulørte Krystalkaraffeler, som fabrikeres i Bøhmens Glaspusterier, særlig til Tyrkiet og Persien, eller gamle kinesiske Vaser. Nogle af de smukkeste ere Kokosnødskaller, beklædte med Bronce og indgraverede med Jagtscener, Inskriptioner og Arabesker. Den lille Pibe,»Tschibuk«, ligner mere vore evropæiske, men Røret er af en urimelig Længde, ja tit saa langt, at en voxen Mand kan støtte Pibehovedet paa Gulvet og ryge uden at bøje sig. I»Tschibuk«en ryges ikke Caliantobak, men en anden Art, der kun indeholder meget lidt Nikotin, Bladenes Farve er lysegul og kj endes derfor meget let fra Tombaku, den egentlige Tobak, der i alle Maader ligner Tobaksplanten, kun er den som sagt stærkere nikotinholdig. Den bedste Tombaku d3'rkes i Omegnen af Byen Schiraz i det sydlige Persien; den største Part af den indvundne Tobak forbruges i selve Landet, medens mindre gode Kvaliteter fra Byerne Ispahan, Kaschan og Yezd udføres til Constantinopel til et Beløb af ca. 5 Mill. Kroner aarlig. Den unge Tobaksplante bliver hyppet ligesom Kartofler hos os, rigelig vandet i Junimaaned og naar i Juli en Højde af et Par Alen, men kun de til Frø bestemte Planter faa Lov til at udvikle sig videre, paa de andre afkappes Toppen og flere af Bladene, for at de tiloversblevne kunne blive desto kraftigere. I Oktober blive Bladene indsamlede, tørrede og pressede til Kager.

163 149 Videre Behandling undergaar den ikke, før den kommer til Detailhandlerne, som befri Bladene fra Stilke og Ribber, der blive solgte særskilt til meget billig Pris, da de ere stærkt nikotinholdige og ved Forbrændingen udbrede en sveden Lugt.

164 Tiende Kapitel. Møntvæsen. Industri og Handel. Tæpper og Filt. Kjøbmandsstanden. Forsøg paa Anlæg af evropæiske Fabrikker. Metaller. Ind- og Udførsel. I Persien findes kun Guld-, Sølv- og Kobberpenge, Papirspenge kjendes slet ikke og vilde, hvis de nogen Sinde bleve indførte i Landet, blive betragtede med mistroiske Blikke af Befolkningen; thi den eneste Form, hvorunder de kjende Penge omsatte i Papir, er ikke skikket til at indgyde Tillid. Det er en Art Vexler, (Barat), som enhver, der har en større Sum at udbetale, enten det nu er Gage, Sold, Regninger ell. lign., udsteder paa 2 å 3 Maaneder, og som Kreditorerne have det største Besvær med at faa indløste, naar Forfaldsdagen kommer. Alle Officerer f. Ex. blive af Storveziren betalte med saadanne Trimestervexler. Ikke alene maa den stakkels Officer vente i Maaneder, inden han faar sin Løn, men han maa i denne Mellemtid løbe om til de mange forskjellige, med hvis Segl (alias Underskrift) Vexlen maa være forsynet for at være gyldig, og har han efter al denne Ulejlighed faaet Vexlen i Orden, kan han endda ikke faa

165 151 den udbetalt før Forfaldsdag-en, uden at give mindst 15 Procent Disconto. Lader han derimod den ufuldstændige Vexel udbetale hos en af Byens Vexellerere og overlader Ulejligheden for Seglenes Paasættelse til denne, slipper han ikke under 30 Procent. Saa utroligt det end lyder, foretrække de fleste dog at gaa denne Vej, baade fordi de faa Pengene strax, og fordi de spare sig den megen Løben om, tilmed da de ethvert Sted i Følge orientalsk Skik maa give Tjeneren, som fører En ind, en Drikkeskilling, saa at dette efterhaanden kan løbe op til de andre 15 Proc, som ellers gives Vexelleren. Der drives i alle Brancher et stort Misbrug med disse Vexler, de ere en Kilde til manges Berigelse paa de stakkels Djævles Bekostning ; Soldater, Haandværkere og smaa Kjøbmænd blive flaaede, medens Guvernører, Vexellerere og Jøder stikke Byttet i Lommen. Hver større persisk By har sin Mønt, men hele Møntvæsenet staar under Finansministeren, som atter har underordnede Bestyrere af de enkelte Møntanstalter ; de tekniske Foretagender ledes i Reglen af persiske Jøder, som ogsaa forstaa sig paa Tilvirkningen af den til Møntningen nødvendige Svovlsyre, Salpeter- og Saltsyre. Kun Teheran har siden 1874 en efter evropæisk Maalestok indrettet Mønt, under Bestyrelse af to af Schahen indkaldte Østerrigere. Den ligger lige ved den Allé, som fører fra Teheran til Evropæernes Sommeropholdssted, og var tidligere et med stor Bekostning indrettet Bomuldsvæveri

166 152 med indførte engelske Varer, men Arbejdet gik snart ind, da det der fabrikerede Bomuldstøj ikke kunde maale sig med de indførte Varer i Prisbillighed. Det store Komplex af solidt grundmurede Bygninger gjør imidlertid nu god Nytte som Mønt. Schahen tog, som ved alle nye Ideer, med stor Iver fat paa Udstyrelsen deraf, de bedste Maskiner og Stempler bleve anskaffede og med stor Bekostning indførte fra Osterrig, og det var en Fornøjelse, naar man under den elskværdige Direktørs Ledelse besøgte Etablissementet, at se den Orden og Dygtighed, som herskede overalt. Ja, Mønten blev færdig, men videre strakte Schahens Gavmildhed sig heller ikke ; skjønt Skillemønt manglede i Landet, og en Del gamle ubrugelige Malmkanoner kunde være anvendte hertil, vilde Schahen ikke gaa ind herpaa, han vilde hellere have Kanonerne staaende til Pynt paa Teherans Fæstningsvolde. Nogle faa Sølvbarrer, tilstrækkelige til at udmønte et Par Hundrede Sølvpenge, bleve udbetalte af Skatkammeret, ligeledes en mindre Sum i Guld, men til at inddrage Landets slet prægede Mønt, for at mønte den om, var Schahen ikke at formaa; han vilde ogsaa have lidt et stort Tab, thi ikke alene findes der omtr. I o Proc. talsk Mønt iblandt Pengene, men selv de gedigne Sølvmønter ere beskaarne paa alle Leder og Kanter, saa der paa mange af dem kan mangle en Tiendedel i den oprindelige Vægt. Ja, naar man ser disse glatslidte eller med kun et svagt Spor af Præg betegnede Mønter, runde,. firkantede, skjæve og saa snavsede, at man

167 153 væmmes ved at røre ved dem, skulde man ikke tro, at det var Penge, man havde mellem Hænder. Hvor længe Schahen blev ved sin Vægring, véd jeg ikke, men i lang Tid i det mindste var der kun lidet at gjøre i Forhold til de mange Arbejdere og Maskiner paa Teherans Mønt. Møntfoden er»tumanen«, en Guldmønt, hvis Værdi er lig I o Francs. I ældre Tid, da Møntvæsenet var endnu mere vilkaarligt end nu (og det vil sige meget), vare Tumanerne temmelig forskjellige i Vægt, men gjennemgaaende næsten dobbelt saa tunge som de nuværende; i 1848 bleve de inddragne og omsmeltede, og deres Vægt, naar de komme fra Mønten, er nu 50 Gran ; men ogsaa med Guldpengene er Beskærelsessystemet i fuld Gang ; saaledes sker der f Ex. Udbetalinger, hvor 100 Tumaner kun have 85 Tumaners Værdi, i Fald man regnede efter Vægten ; de fremmede Kjøbmænd i Grænsebyerne indlade sig dog ikke paa denne Betalingsmaade, de ville altid have vejede Penge. Tumanen er delt i 10»Kraner«, som tidligere vare af meget fint Sølv og derfor bleve udførte massevis til Rusland og Indien. Paa denne Maade forsvandt Sølvmønterne mere og mere af Landet, indtil Schahen endelig greb til det eneste rigtige Middel at inddrage Mønterne og legere dem med en større Mængde uædelt Metal. Kobberskillemønten kaldes»sorte Penge«(pul siaah); af dem gaar der 20 paa en Kran, hver har altsaa omtr. Værdien af 5 Centimer. Mønternes Præg er ens for Guld-, Sølv- og Kobberpenge, paa den ene Side Vaabenløven med

168 154 en Sabel i Kloen, paa Bagsiden en Indskrift paa Arabisk : Nassereddin Schah Kadjar in Schah in Schah in Schah præget i Califstaden Teheran, eller Navnet paa den By, Mønten skriver sig fra. Alle Kjøbmænd og Mæglere klage over, at den cirkulerende Pengemasse stadig formindskes, og dette er ogsaa let forklarligt, thi i Forhold til Persiens uhyre Indførsel er Udførselen meget ringe. Korn er den eneste Udførselsvare af Betydning, og, da der paa Grund af Tørke ofte er Misvæxt i Persien, er det kun sjældent, at Udog Indførsel balancere, især i de sidste Aar, da Schahen anskaffer kostbare, store Masser af ev^ropæiske Vaaben og Musikinstrumenter til Hæren. Selv Kvindernes Pynt, de tidligere omtalte Guldkjæder, besatte med Tumaner, opsluger og tilbageholder i mange Aar store Summer af Guldpenge, ligesom ogsaa Persernes nedarvede Mani for at nedgrave Skatte, en Skik, der er let forstaaelig, naar man betænker, at der i Persien ikke findes nogen Bank, Sparekasse eller sikre Foretagender til Anbringelse af store Kapitaler. Naar en Guvernør ved Hjælp af sine store Skatteindkomster og ved Udpresning er kommen i Besiddelse af betydelige Pengesummer, nedgraver han dem paa et sikkert Sted og gjør, hvad der staar i hans Magt, for at hans Rigdom ikke skal komme for Schahens Øren, thi han risikerer da under et eller andet Paaskud at blive forvist, hans Ejendom bliver konfiskeret, og Pengene vandre over i Schahens Skatkammer; i samme Forhold staa Landbrugerne og Byens Indbyggere

169 155 til deres respektive Guvernør. Mærker denne, at en af hans midlertidige Undersaatter har store Indkomster, forhøjer han Skatterne og Udpresningerne i den Grad, at den ulykkelige snart ser sig bragt til Tiggerstaven ; tager man disse sørgelige Pengeforhold i Betragtning, betænker man, at Indførselstolden er saa lav, at fremmede Varer kunne sælges langt billigere i Landet end de nationale Frembringelser, og husker man endelig paa de Industridrivendes ufuldkomne Redskaber og Maskiner og de usle Kommunikationsmidler, maa man undres over, at Persien overhovedet kan vedligeholde visse Grene af sin Industri. Mange Artikler ere ogsaa opgivne, da Raastoffernes Udførsel efterhaanden viste sig at betale sig bedre end at sælge Fabrikaterne i Landet, saaledes f. Ex. Bomuld ; en ringe Del heraf væves til et grovt, fast Stof, der ligner svært Lærred og bliver benyttet til de mangfoldige Telte, som mellem Aar og Dag bruges i Persien baade af Privatfolk, som ligge paa Landet, og til Schahens mange Jagtudflugter, men fremfor alt til de store Oveises-Lejre, som hver Sommer foranstaltes paa Sletterne omkring Teheran. Af lettere Bomuldsstoffer fabrikeres næsten intet mere i selve Landet, Dowlas, Shirting og Sirts indføres i store Mængder, især fra Østerrig og England, og det sidste Stof trykkes i særlige orientalske Mønstre, kun til Persiens og Tyrkiets Forbrug. Silkeindustrien stod engang paa et meget højt Trin i Persien for omtrent 200 Aar siden, men efter den Tid er den gaaet svært ned

170 i.s6 ad Bakke. I Byerne Yezd, Kaschan og- Ispahan existerer der endnu Silkevæverier, den største Del udføres dog- som Raasilke til Evropa, hvorfra store Masser af Silke- og- Fløj eisstoffer indføres og sælg-es til fabelagtige Priser, da Perserne foretrække disse glimrende Farver og Stoffets Blødhed for deres eget Lands Fabrikat, skjønt dette er langt solidere. De persiske Silketøjer benyttes mest til Tæpper og Gardiner, da det, som sagt, er meget holdbart. Atlask og Moirée væves ogsaa, men staar lang't tilbage for udenlandske Fabrikater, persisk Fløjel er derimod smukt og solidt. De riges Hynder og Divaner sys heraf, og Tøjet er næsten uopslideligt. Persien var i ældre Tider berømt for sine guldindvirkede Silkestoffer, Brokader, men disse ere ogsaa fortrængte af franske Stoffer, som med deres glimrende Guldarabesker og brogede Farver tiltale de indfødtes Lyst til Glimmer paa Soliditetens Bekostning. Af andre Industrigrene staar Glasfabrikationen forholdsvis højt. Den blev indført i det sextende Aarhundrede af en Italiener. Hver større By har sit Glaspusteri, hvor de almindelige Glasvarer, som Flasker, Spejle, Skaale osv., blive forarbejdede, men Produktionen er forsvindende i F'orhold til den Mængde af Luxuskrystalvarer fra Bøhmen, Venedig og Frankrig, som indføres i Landet. I rige Huse kan man ofte tro sig hensat i en evropæisk Glashandel, saa meget Porcellæn og Glas lindes her i Form af Spejle paa Væggene, Lysekroner under Loftet, Vaser, Stager, Æsker og en Uendelighed af Xipsgjenstande,

171 157 hvormed Nischerne ere fyldte. Indenlandsk Porcellæn er af daarlig Beskaffenhed, hvorfor fremmede Fabrikater indføres fra Rusland og England, Te- og Kaffekopper, store Spisestel, Tepotter osv. finde rivende Afsætning. Derimod haves udmærket Fajance, og de glasserede forskjelligfarvede Stene, hvormed Perserne dekorere deres offentlige Bygninger, Porte, Moskeer, Paladser vække med rette alle rejsendes Beundring. Dog indtog ogsaa denne Industri i ældre Tider et højere Standpunkt, hvad Ispahans Moskeer vidne om; forresten ere disse blevne berøvede de smukkeste af deres Prydelser af engelske Lysthavende, som i dyre Domme have tilkjøbt sig Stenene og bortført dem til deres Samlinger eller skjænket dem til engelske Museer. I Ispahan drives en egen Kunstindustri, som, underligt nok, er indskrænket til denne ene By. Det er smaa Paparbejder, Selskabsspil, Blækhuse, Bind til Bøger osv,, som illustreres med Miniaturmalerier. Frugter, Blomsterguirlander og Fremstillinger af Dyre- og Menneskelivet, udførte med stor Nøjagtighed og aabenbart med megen Farvesans og ikke saa lidt naturligt Anlæg for Tegning, kun have disse primitive Kunstnere ikke Begreb om Perspektivets Regler. Gjenstandene overtrækkes med en Lak af Sandarak, Linolie og Nafta, som aldrig sprækker og giver Farverne en forhøjet Glans. Persiens vigtigste Industrigren ere dog de Varer, hvortil den udmærkede Faare- og Kameluld leverer Materiale: Schawler, Tæpper, Flonel og Filt; Klæde derimod forstaa

172 158 Perserne sig- slet ikke paa at væve; dog er det et meg-et yndet Beklædningsstof og indføres i store Masser fra Evropa og betales med høje Priser, 15 å 20 Kroner Alen, uden derfor at være videre gfodt, saa at Perserne, som ere vante til deres egne Fabrikaters Uopslidelighed, blive skuffede og beklage sig over de evropæiske Stoffers Slethed, naar Luven efter et Par Aars Forløb er slidt af, og Klædningsstykket saaledes har tabt sin Glans. Især er det de stakkels Haremsdamer, som blive bedragne. Der findes nemlig i Bazarerne en vis Slags Klæde af tysk Fabrikat, lavet af oppillet gammelt Klæde, som farves smukt og meget snildt tilvirkes med en glinsende Luv, der giver Tøjet et solidt og godt Udseende. Men det er en kalket Grav. Den intet ondt anende Kunde kjøber sig Klæde til en Kaftan, lader den sy og besætte med Guldsnore og Perlebroderier, hvis Værdi og Arbejdsløn langt overgaar Klædets. Efter en Maaneds Brug eller to er Luven borte, det grove Underlag stikker frem, og den stakkels Dame ser med Sorg sin Stadsdragt falde i Stumper og Stykker. Tæppefabrikationen (Farsch) staar endnu højt i Persien, skjønt de Tæpper fra forrige Aarhundrede, som af og til findes, i Farve og Mønstre langt overgaa de nuværende. Mange af Læserne have maaske i Paris's store ^Magasiner beundret de orientalske Tæppers Blødhed, ejendommelige ^Mønstre og harmoniske Farvesammensætning, men ingen véd vist, at disse Tæpper tilvirkes i Landsbyerne og under Nomadestammernes Telte af

173 159 Piger og Koner, som paa denne Maade møjsommelig fortjene Livets Ophold. Ja, møjsommelig, thi med deres ufuldkomne Væve varer det Aar og Dag, inden et Tæppe af almindelig Størrelse bliver færdigt. Lige fra Ulden klippes af Faaret, indtil Tæppet tages af Væverstolen, er det Kvinderne, som staa for Arbejdet. Ulden renses, kartes og spindes, derefter kommer det vigtige Arbejde, Farvningen, som de selv foretage efter gamle nedarvede Recepter: Galæbler, Granatæbleskaller, Krap, Indigo, Kobbervitriol ere de primitive Midler, hvorved de frembringe de smukke Nuancer, som aldrig falme. jmangen Gang kunne de ikke med Sikkerhed beregne den Mængde Uld, som udfordres til Tæppet, de maa da foretage en ny Farvning, og der bliver derfor tit en ubetydelig Forskjel i Nuancen, som senere bemærkes i Tæppets Mønstre. Selve Tæppevævningen er egentlig et storartet Broderi. I Værelset, hvor denne Vævning skal foregaa, befæstes i Væggene lige over for hinanden i 'i Alen over Jorden 2 runde Valser af Træ, og fra den ene til den anden trækkes nu Islætten, de lange Traade, som danne Vrangsiden af Tæppet, og som ere af Uld i de fine Sorter, af Bomuld i de større og grovere Tæpper. En Kvinde staar ved hver sin Ende af Væven og trækker de i Forvejen efter Mønstret farvede Uldtraade op og ned, fra den ene Side af Tæppet til den anden, og naar alt er udfyldt, klippes Traadene over paa en særlig Maade, saa Mønstret kommer frem, og Tæppet faar den ejendommelige fiøjelsagtige Blød-

174 i6o hed, som man i Evropa har efterlignet i Brysselertæpperne. Som Følge af de knappe Lokaliteter, hvor Tæpperne væves, ere disse aldrig over en vis Størrelse, og Prisen er forholdsvis langt højere for store Tæpper. naar de ogsaa skulle være fine. Perserne bruge aldrig, som vi, et stort sammensyet Tæppe over hele Gulvet; enten bredes et i Midten og et langt, smalt af samme Mønster paa hver Side, eller der lægges blot et i Midten og langs de fire Sider af Værelset nogle tykke af Filt. Store Tæpper væves kun paa Bestilling og efter opgivet Maal ; de ere altid dyrere, og man maa vente et Aar, inden man faar et saadant. Desuagtet ere de fleste Værelser i de evropæiske Legationer belagte med saadanne bestilte Tæpper, thi selv om Kjøberen maa give f. Ex Kroner blot for et af lo Alens Længde og 8 Alens Bredde, staar han sig dog derved i Tidens Løb, endog mange Aars Slid ses ikke derpaa, medens evropæiske Tæpper ofte maa fornyes, da de baade slides hurtig og Persiens brændende Sol snart bleger de glimrende Farver. For uindviede er det meget vanskeligt at bedømme Tæppernes Værd. Det hører saa at sige med til Perserens Opdragelse at lære at taxere en Hest, et Schawl og et Tæppe, men Evropæere maa helst ikke foretage Indkjøb af denne Art, uden at tage en sagkyndig med paa Raad. Gamle brugte Tæpper er det ofte langt fordelagtigere at kjøbe end nye af mindre god Kvalitet ; der hører ellers meget til, at en Perser kvalificerer et Tæppe som gammelt. Engang f. Ex.

175 i6i da vi med en persisk Bekjendts Bistand handlede om nogle smukke brugte Tæpper, bemærkede vor Ven til Kjøbmanden, at det var en ublu Pris for saa gamle Ting.»De ere paa ingen Maade gamle,«var Svaret,»det er kun 20 Aar siden, jeg kjøbte dem.«foruden det store Forbrug i Landet ere Tæpperne ingen daarlig Udførselsvare, da de ere højt ansete i Constantinopel og Indien. De smaa nydelige Bedetæpper fra»farahan«, de fineste, som overhovedet væves, ses nu mange Steder i Paris i elegante Saloner som Divanbetræk og Sofapuder, i Steden for at ligge under den troendes Fødder ved hans Morgenog Aftenandagt. Filtene (Namat) derimod er der ingen Fare for, at Farangierne skulle berøve Østerlænderne, thi de ere saa tunge og svære, at Transporten aldrig vilde betale sig, og de ville ogsaa kun kunne holde sig i Hævd i Orienten, hvor Fodtøjet ikke kommer i Berøring med dem; jeg gjorde selv den Erfaring i Persien, at disse Filttæpper, der ere varme og saa tykke, at de dæmpe hver en Lyd, medens de behage Øjet ved de smukke indlagte Ornamenter og Lidskrifter af farvet Uld, flosse ud og blive hullede i Berøring med vore højhælede Støvler, hvorimod de hos Perserne kunne gaa i Arv fra Slægt til Slægt, naar de, vel at mærke, blive holdte fri for Møl. Schawlsfabrikationen staar vel ikke saa højt i Persien som i Indien ; dog ere de persiske Schawler smukke og fine, og kun den bedste Angora-Gedeuld bliver anvendt dertil. De bedste 11

176 ; l62 væves i Byerne Kirmaan og Mesched. Den højeste Pris, et persisk Schawl kan opnaa, er 500 å 600 Kroner, medens Kaschmirschawlerne betales dobbelt og tredobbelt saa dyrt. En Art Kunstbroderi, som udføres i Byen Rescht, ved Kysten af det kaspiske Hav, fortjener ogsaa Omtale. Klæde af alle Farver klippes ud i Blomster og Arabesker og sammenføjes atter i de mest fantasirige Sammenstillinger og Mønstre. Sammensyningerne skjules af svære Kjædestings Silkebroderier, som bidrage deres til at give et virkningsfuldt og prægtigt Hele. Portierer og Overtræk til Puder og Hynder af disse Broderier ere meget yndede i selve Persien, medens Stolebetræk, Bordtæpper, Morgensko, Kalotter osv. udføres til Evropa. Ligesom Tæpperne væves af Kvinder, saaledes udføres disse Broderier udelukkende af Mænd det er den omvendte Verden, men den Slags er der saa meget af i Persien. Perserne ere altsaa egentlig et industrielt, men ikke noget opfindsomt Folk; hvad de Aarhundrede efter Aarhundrede have nedarvet, blive de ved med at tilvirke, og de eftergjøre med temmelig Lethed evropæiske Frembringelser, men skabe noget selvstændigt ere de ikke i Stand til; deres Natur er en sælsom Blanding af Virkelyst og den orientalske Slendrian, som maaske det udmattende Klima til Dels er Skyld i, ligesom Koranens Lære om Menneskets Afmagt over for Skæbnens Bestemmelser gjør sit til at kvæle de Spirer, der muligvis kunde findes til at arbejde hen imod en bedre Landets Tilstand, først og fremmest til at

177 1 63 emancipere det fra de evropæiske Markeder ; men dertil er den rige Perser for luxuriøs, for stor Ynder af Glimmer og tilsyneladende Dannelse, Haandværker- og Arbejderstanden derimod for underkuet og for vant til ikke at tænke paa den Dag i Morgen. Den persiske Kjøbmandsstand er for Resten meget agtet i Landet. Regeringen chikanerer ikke dem i saa høj Grad som de andre Undersaatter, og den saa almindelige Konfiskation af Formue blive Kjøbmændene aldrig Ofre for. Den persiske Kjøbmand er ogsaa, selv om han er rig, saa tarvelig i sin Levemaade, har f. Ex, aldrig mere end én Kone, er aldrig ledsaget af Tjenere paa Gaden og vækker saaledes ingens Misundelse, medens han i Stilhed samler sig Rigdomme, der gaa i Arv til kommende Slægter. Kjøbmandens Forretninger medføre lange Rejser til Constantinopel, Ægypten, Rusland, ja Indien og China, de tilendebringe dem næsten altid med Held og forstaa i utrolig kort Tid at finde sig til rette i nye Forhold. De nyde en saa stor Anseelse for Redelighed og Troskab, at der ikke sjælden af Rigets Stormænd, som svæve i Fare for at falde i Unaade, bliver anbetroet dem store Pengesummer, som hine ere sikre paa at faa urørte tilbage, naar Lykken atter tilsmiler dem, eller i værste Fald nyde deres Arvinger godt af disse Penge. I Spidsen for Kjøbmandsstan'den staar en Formand, som bilægger Stridigheder, søger at forhindre Falliter og i det hele taget varetager Selskabets Tarv. I Industrien, som i alle Landets andre An- Il*

178 164 liggender, griber Regeringen galt fat og begynder med at ville anlægge Fabrikker efter evropæisk Mønster, hvorved store Summer ere gaaede til Grunde, i Steden for først og fremmest at sørge for Kommunikationsmidler, gode Veje og Jærnbaner, hvorpaa de mange Miners righoldige Skatte og Landets øvrige fortrinlige Raaprodukter kunne komme til Evropa og føre Penge ind i det forarmede Land; men i den Henseende er alt forblevet ved Ord og tomme Forslag. Hvad enten Aarsagen nu er, at Schahen lader sig intimidere af Præsteskabet, som, af gode Grunde, ikke ønsker livlig Forbindelse med Evropa og deraf følgende bedre Oplysning blandt Folket, eller Schahen selv er bange for at give sin'i farlige Naboer Russerne lettere Lejlighed til at trænge ind i Landet, nok er det, at endnu den Dag i Dag er den taalmodige Kamel og det nøjsomme Mulæsel det eneste Forbindelsesled med Evropa, og det vil vist vare længe, inden Damppiben 13'der gjennem Persiens Saltørkener, eller Elburzbjærgene gjennemskæres af Tunneler. Orientalernes Flegma vil vist vise sig vanskeligere at overvinde end Indianerstammernes Raseri paa Amerikas Stepper; Persien er jo rigtig nok heller ikke et saa fristende Bytte som det Indre af Amerika. Ikke mindre end fem mislykkede Forsøg ere foretagne i Omegnen af Teheran med Fabrikker af forskjellig Art. Sukkerrør dyrkedes i ikke ringe Omfang i Provinsen Masanderan ved det kaspiske Hav ; Schahen lod derfor anlægge et Sukkerraffinaderi og haabede i Fremtiden at kunne ind-

179 ; i65 skrænke Indførselen af hvidt Sukker fra Rusland og Frankrig. Men da Provinsens Guvernør forlangte, at Producenterne skulde indlevere Raasukkeret til Fabrikken uden Betaling (da han selv vilde stikke Pengene i Lommen), blev Følgen kun, at Sukkerrørsdyrkningen ophørte, og Fabrikken maatte gaa ind. Det tidligere omtalte Bomuldsspinderi kostede enorme Summer, man paastaar endog 200,000 Tumaner =: over i'/2 Mill. Kroner, og dette Bjærg fødte en Mus, thi nogle Pund Garn, som højtidelig bleve overrakte Schahen, var det eneste Resultat af alle disse Anstrængelser. Et efter evropæisk Mønster anlagt Glaspusteri og en Papirmølle havde samme Skæbne, ligeledes en Stearinlysfabrik, hvortil der blev bygget Hus og anskaffet Maskiner, saa at de faa Pund Lys med persisk Stempel og Vaaben, som endelig bleve frembragte, kostede henved 80,000 Kroner. Schahen indsaa jo, men for sent, at Affairen ikke betalte sig. Enhver vil forstaa, at Landets Finanser maa blive ødelagte, især naar der til alle disse Afløb for Pengene kommer de mange mislykkede Expeditioner mod Turkomanerne og Afghanerne, og alle Landets egne Rigdomskilder blive forsømte, som f. Ex. Minerne faa Lande ere nemlig saa rige paa Metaller som Persien, men kun Kobberminerne blive udbyttede, og Kobberet anvendes til Køkkensager; dog er det kun en ringe Del i Forhold til Minernes Righoldighed ; Perserne have for lidt Kjendskab til Bjærgværksdrift. Landet ejer ligeledes store Jærnminer, og Persien var, som bekjendt, i gamle

180 1 66 Dage berømt for sine Hjælme, Rustninger, Panserskjorter, damascerede og graverede Klingrer; men denne Industri er næsten hendød, og alt Jærn, som forbruges i Persien, kommer fra Ural ned ad Volgaen, medens Landets egne Jærnmalme faa Lov at hvile i Jordens Skjød. Guld, Sølv og Ædelstene er der kun svage Spor af i Persien. Stenkul findes i saa rigelig Mængde, at Jærnbanerne engang i Tiden ville faa let ved at forsyne sig med Brændsel, men foreløbig ligge de ubenyttede hen ; Perserens Kaminer ere kun indrettede for Træ, og til at tænde Vandpiben kan han ikke bruge det, siger han selv, og finder det saa ikke Ulejligheden værd at tænke derpaa. Kun Arsenalet i Teheran forbruger en Del Stenkul, og Evropæerne have indrettet sig engelske Kaminer og sidde lunt inden Døre ved Stenkulsbaal, naar Vinteren undtagelsesvis er stræng, medens Perserne fryse i de sletbyggede Huse, hvor den Smule Varme, som de faa fra Brændeild eller Varmebækkener, snart trækker bort gjennem Sprækkerne i Døre og Vinduer. Ud- og Indførsel staa ikke i Forhold til hinanden i Persien ; Aar for Aar er den første bleven indskrænket, hvorimod Nødvendigheds- og Luxusgjenstande indføres i svære Mængder. Mange Artikler, hvilke det tidligere lønnede sig at udføre, saasom fint Uldgarn, Damascenerstaal og lignende, betale sig' i vore Tider med de udmærkede Maskiner, der nedsætte Arbejdslønnen, ikke mere, og saadanne Industrigrene dø efterhaanden ud i selve Landet, fordi fremmede Varer af samme

181 167 Slags kunne sælges langt billigere. Fra Nischni Novgorod ned ad Volga og over det kaspiske Hav drives en livlig Handel; det er ogsaa fra de frugtbare Kystegne, Masandetan og Gilan, at den vigtigste Udførsel finder Sted til Rusland. De vidtstrakte Skove levere Maste- og Skibstømmer, (Persien har selv ingen Flaade); men desuden finde Citroner, Appelsiner, Rosiner, Mandler og forskjellige tørrede Frugter, Farvestoffer, Romuld, Husblas, Kaviar, (Størfang'sten ved Kysterne er forpagtet bort til russiske Kjøbmænd) god Afsætning i Rusland. Handelsvejen over det nordvestlige Hjørne af Landet, over Persiens vigtigste Handelsstad Tebris (Hovedstaden i Provinsen Aserbeidjaan, med 15,000 Indv.), over Trapezunt til det sorte Hav er ogsaa meget befærdet; herfra gaa Varerne, Tæpper, Bomuld, Tobak, Opium og Raasilke til Constantinopel, Wien, Frankrig og England. Til Indien over Ispahan udføres Korn, Opium og Ris. Opium (Tariaak) er den Vare, som indbringer Persien mest; den spiller ogsaa en saadan Rolle i selve Landet, at jeg her med et Par Ord vil omtale dens Dyrkning og Egenskaber. Opium voxer overalt i Persien, men i Omegnen af Byerne Yezd og Ispahan anses den for at være mest morfinholdig. Brugen af Opium er ganske almindelig overalt i Persien, og den nydes paa mange Maader, enten uden Tilsætning, saaledes som den udføres, en mørk klæbrig Masse, eller i Piller, blandet med Dyvelsdræk eller Mastix, hvoraf der da tages én daglig som oplivende og styrkende Mid-

182 i68 del, omtrent som man hos os tager Jærnpiller. Dosisen maa stadig- forhøjes, for at frembringe den samme Grad af Velvære, men mærkeligt nok, synes selv større Kvantiteter, som 4 Gran daglig, ikke at have nogen skadelig Indflydelse, naar de blive gradvis forhøjede, ja Perserne paastaa endog, at man fra 50 Aars Alderen skal tage Opiumspiller, for at beholde Livskraft og Friskhed indtil en høj Alder. Selv til spæde Børn gives som Beroligelses- og Sovemiddel smaa Dosis af en Slags Sirup, lavet af Sukker og Valmuefrø. Ikke engang Dyrene blive fritagne, mange arabiske Heste blive vænnede til deres daglige Opiumspille for at være fyrige og udholdende paa Marscher, og har Dyret først faaet den Vane, er det ligesom Menneskene, det kan ikke mere undvære den paa den bestemte Tid bliver det uroligt, ; skraber i Jorden og kan ikke stilles tilfreds, før det faar sin Pille. En ganske anden Virkning paa Legemet har derimod Opiumsrygningen, der i Persien er ilde anset og drives kun i Smug; det er mest Fakirer og Dervischer, som forfalde til denne Last, og som man af og til kan møde slingrende fra den ene Side af Vejen til den anden, med stirrende Blik, indfaldent Ansigt, fantaserende om deres Drømmesyner; naturligvis ender denne abnorme Tilstand som oftest med virkeligt Vanvid. Jeg vil endnu kun anføre, at Te, Kaffe, Sukker, Stearinlys, Krystalvarer, Galanterivarer, Klæde, Silke- og Bomuldstøjer tillige med Papir ere de Ting, som opsluge de største Pengesum-

183 169 mer, og at der gjennemsnitlig aarlig udføres Produkter for omtrent den halve Sum af, hvad Indførselen beløber sig til. De udenlandske Kjøbmænd, hvis Stater have Handelstraktater med Persien, have kun en lav Indførselstold, 5 Procent, at udrede, Landets egne Børn betale endnu mindre, men maa i hver By, Varerne komme igjennem, atter fortolde dem, saa at de i Virkeligheden ere langt uheldigere stillede end de fremmede. "bi^

184 Ellevte Kapitel. Hæren. Fodfolk. Hestfolk. Artilleri. Militærskole. Da jeg har gjort mig til Opgave, saa vidt muligt inden for saa snævre Grænser, at give et Billede af alle Persiens Forhold, har jeg ment ikke at kunne forbigaa nogle saa vigtige Indretninger, som de militære, der i for sig give et godt Begreb om dette Lands undergravede, kun med en glimrende Skal bedækkede Tilstand, især da jeg, som Følge af min Mands militære.stilling i Teheran, har haft rig Lejlighed til at gjøre værdifulde Notitser, som Hgge til Grund for det efterfølgende. Persiens Krigsmagt er 65,000 Mand stærk og staar umiddelbart under Storvezirens Overkommando. Den inddeles i den irregulære Armé, (Radif), mest Hestfolk, og den regulære Armé, (Nezaam), Infanteriet, der omfatter 12 Armékorpser, som bære Navn efter Persiens tolv Provinser. Korpserne ere atter inddelte i 76 Regimenter, som hvert er opkaldt efter den By, hvorfra Soldaterne blive indkaldte. Alle Soldaterne i hvert Regiment høre nemlig til samme Stamme og

185 171 have altid deres respektive Stammehøvdinger tu Officerer. Indkaldelsen af Soldaterne er vilkaarlig-, dog skal hver Kreds stille et bestemt Antal, beregnet efter Skatterne, i Mand pr. i4tumaner = omtr. I GO Kroner. Da Stedfortrædere ere tilladte, drives det største Misbrug i saa Henseende. Officeren, der i Egenskab af Stammens Overhoved kjender sine Folks Formuesomstændigheder, udvælger nemlig de rigeste blandt dem, han indkalder; disse betale en større eller mindre vsum til Høvdingen, som da lader dem gaa fri og i deres Sted tager dels fattige dels gamle Individer, som ikke kunne betale for sig. Officeren har sine gode Indkomster ved denne Trafik, men Armeen staar sig naturligvis ikke derved. Tjenestetiden er egentlig livsvarig, men Mandskabet bliver i Fredstid altid hjemsendt efter 3 å 4 Aars Tjeneste, for atter at indkaldes efter 3 Aars Forløb. Hvert Regiment tæller nominelt 6 å beo Mand, men ofte har indtil Halvdelen af dette Antal Orlov for at søge deres Livsophold som Daglejere, Kjøbmænd osv. Den menige Soldats Sold, som er fastsat til 7 Tumaner = 50 Kroner aarlig, bliver ham nemlig kun til Dels udbetalt og det endda først efter lang Ventetid, tit kan der hengaa Maaneder, i hvilke hele Regimenter ingen Sold faa; i Regelen gjøre de Oprør, naar de ere kjede af at vente, og opnaa da at faa en Del af deres Tilgodehavende. Regeringen tilbageholder i Fjerdedel, Officeren beholder som oftest Resten paa ubestemt Tid, og

186 172 da Soldaterne desuden faa daarlig Forplejning og slette Klæder, er det indlysende, at de ikke engang kunde friste Livet, hvis ikke Disciplinen var saa slap, at de uden videre absentere sig og drive et Haandværk eller en lille Handel. Officeren ser naturligvis igjennem Fingre dermed, da han paa denne Maade slipper med at udbetale Soldaten en Tredjedel af hans Sold, og det oven i Kjøbet i beskaarne Penge. Den persiske Soldat er forresten saa nøjsom, at han, trods sin usle StilHng, finder Midler til at tjene Penge og som oftest vender tilbage til sin Hjemstavn paa sit eget Æsel og" med en lille Pose Sølvpenge i Lommen. Den almindeligste Maade, hvorpaa Soldaten tjener flest Penge, er ved Udlaan af smaa Summer, hvoraf han tager Aagerrenter, 100 Procent og mere. Faar han ikke sine Penge med Renter godvillig tilbage til den fastsatte Tid, som sjælden er mere end en Maaned, tager han nogle Kammerater med, overtalder den fattige Synder og prygler ham, indtil han, ofte ved et Laan fra en anden til endnu højere Renter, skaffer Pengene til Veje. Soldaterne af samme Stamme hænge sammen som Ærtehalm og ere altid villige til at være hinanden behjælpelige i en snæver Vending. Kun omtrent en Tiendedel af Infanteriet er af persisk Oprindelse, og disse ere ikke meget værd. Et i Persien velbekjendt Sagn om et Regiment fra Byen Kaschan (Persere), der blev hjemsendt og udbad sig en Eskorte for en vis Del af Vejen, som var hjemsøgt af Røvere, viser nok-

187 173 som deres Mod. Men den største Del af Fodfolket, de ni Tiendedele, ere bedre Folk. De ere af tyrkisk Race, og skjønt persiske Undersaatter tale de Tyrkisk, hvilket Sprog overhovedet er meget udbredt i Persien. De ere modige, lydige, nøjsomme, kunne udholde store Strabadser og vilde under en anden Regering og med gode Officerer kunne blive udmærkede Soldater, men naar Officeren under Træfningerne gaar bag Fronten, ja endog lader Soldaterne grave et Hul, hvori han skjuler sig, for ikke at sætte sit kostbare Liv i Fare, er det ikke til at undres over, om Soldaterne ogsaa demoraliseres ved et saadant Exempel. Den persiske Armé har dog opnaaet en vis Overlegenhed i de mange indre Stridigheder mod oprørske Stammer, især ved sit Infanteri og Artilleri. Over for evropæiske Tropper vilde de være magtesløse, men de have dog saa megen Disciplin og militær Uddannelse, at de staa højere end de andre Orientalere. Officererne ere under al Kritik og uden Spor af militær Uddannelse ; al deres Tragten gaar ud paa at samle Formue ved at bedrage Regeringen og narre Soldaten for hans Sold, for at stikke den i deres egen Lomme. Mange af de subalterne Officerer ere dog modige; men blandt de højere militære Embedsmænd er det ikke for meget at sige, at de gg af loo ere Kujoner. De subalterne Officerer høre til den Stamme, hvorfra Bataillonen rekruteres, i Almindelighed ere de Ejendomsbesiddere, altsaa allerede i Forvejen Soldaternes Overhoved, og denne Omstændighed

188 ; 174 giver dem megen Indflydelse over deres Folk. Ogsaa de højere Officerer ere for en stor Del Godsejere (d. v. s. Ejere af en eller flere Landsbyer), og mange Bataillonschefer indkalde alt Mandskabet til Bataillonen fra deres egne Besiddelser ; men disse høre til den»dannede«klasse, som overalt i Persien er den mest demoraliserede. Mange af dem have tilbragt deres Liv langt borte fra deres Besiddelser, ved Hoffet eller i Byerne og vide lidet eller intet om deres Ejendom. Andre ere unge Fyre, sextenaarige Drenge, som ved Protektion, Bestikkelse eller fornemme Familieforbindelser opnaa en højere Officerspost i Armeen. Jo rigere en Mand er, des mindre lærer han i Reglen, sikker som han er paa at kunne leve højt uden at gjøre sig unødvendigt Besvær, og ganske vist bliver der i alle Livsstillinger kun taget Hensyn til Formue og Forbindelser, og ikke spurgt om Kundskaber og Kapacitet. En vis meget bekjendt Divisionsgeneral kan ikke skrive og anser Læsning for et uoverkommeligt Arbejde; endnu mindre har han Idé om Militærvæsen. Det er vel saa en ældre betroet Embedsmand, vil man sige, hvis lange, tro Tjeneste har gjort, at man bærer over med en mangelfuld Opdragelse? Paa ingen Maade! Hans Excellence er ikke 30 Aar, men fra sin tidligste Ungdom har han været en stor Mands Yndling, hvilket har mere at sige i Orienten end i Evropa. En Undtagelse fra denne sørgelige Tingenes Tilstand danner et lille Korps paa 2000 Mand, organiseret og instrueret af østerrigske Officerer

189 175 i Modsætning til de andre Soldater som for Del endnu ere bevæbnede med Flintlaas- ere de vel bevæbnede en stor og Forladegeværer, med de østerrigske Werndt-Bagladere, De østerrigske Officerer have skilt sig fortræffeligt fra deres Hverv ; kun forstaar den Øverstbefalende ikke at tage den persiske Regering paa den rette Maade, saa der er al Rimelighed for, at dette Korps atter snart vil forsvinde, især da dets Vedligeholdelse koster langt mere end de andre Troppers, og Perserne holde som bekjendt ikke af Udgifter ; desuden ere de ikke i Stand til at se Forskjellen mellem en Soldat og en bevæbnet Mand. Trods de store Udgifter, som den staaende Armé mellem Aar og Dag udkræver, er altsaa Persien fuldstændig forsvarsløst, hvis det virkelig skulde komme til Krig med en evropæisk Stormagt. Dets bedste Forsvarsmiddel er Landet selv med dets udstrakte Saltørkener og" andre, af Mangel paa Vand, ufrugtbare Strækninger, saa vel som Mangelen paa banede Veje; Krige i selve Landet ere derimod blevne førte med afvexlende Held. Den stakkels Soldat er ogsaa under selve Fægtningen slet stillet, thi bliver han saaret, overlades han til sin Skæbne, og selv om han udmærker sig, faar han ingen Belønning eller Anerkj endelse derfor. Efter en Sejer blive Hovederne huggede af de faldne Fjender og nedgravede i Jorden. Nogen Tid efter graves de op igjen, rystes eftertrykkelig, indtil alle bløde

190 176 og haarde Bestanddele falde ud, og kun Haaret og Huden bliver tilbage. Denne uhyggelige ]\Iaske bliver udstoppet med Halm, stukket paa en Stage og i Triumf ført til Teheran, hvor saadanne Skalper figurere blandt Fangerne ved Sejersoptoget. Man tager det ved disse Lejligheder ikke saa nøje med at skjelne mellem faldne Venner og Fjender, men tænker kun paa at faa et saa stort Antal Skalper som muligt. Det persiske Kavalleri er irregulært i egentligste Forstand, og det er næsten vildledende at give disse Tropper Navn af Kavalleri, hvilket altid forudsætter Disciplin og en vis Grad af militær Uddannelse hvad der her ikke er Tale om. De kunne ikke manøvrere, og enhver kæmper for sig selv uden at tage mindste Hensyn til Kammerater eller Officerer. Riflen er deres vigtigste Vaaben i Træfningen, i det Haandgemæng sjælden forekommer, og Sablen derfor kun bruges, naar de forfølge den flygtende Fjende. Som Regel ere Perserne ikke modige, især paa Grund af Befalingsmændenes Fejghed, ikke sjælden har en Bande paa kurdiske Røvere slaaet en Karavaneskorte paa Hestfolk paa Flugt. Og saa i Kavalleriet findes en Undtagelse, nemlig 2 Kosakregimenter, der staa under russiske Officerers Kommando og ere udmærket disciplinerede. Men disse 2 Regimenter ere kun paa 300 Hestfolk hver, ligge altid i Teheran og skulle sørge for Schahens personlige Sikkerhed Mand Hestfolk ere i Statens Tjeneste, men

191 177 i Tilfælde af Krig kunde der indkaldes mindst 8 Gange saa mange. Artilleriet er noget bedre organiseret end de 2 andre Vaabenarter. For 40 Aar siden blev det omordnet af en Mission af engelske Officerer fra den ostindiske Hær, og Mandskabet har endnu bevaret Reminiscenser fra den da erhvervede Disciplin og militære Aand, der ogsaa er blevet vedligeholdt af senere Instruktører; i det Tiele taget kan Orden og Disciplin lettere opretholdes der, da Artilleriet kun tæller ca Mand. De ere bedre klædte og udrustede end de andre Soldater. Den persiske Nation er meget stolt af Arsenalet, (hvor der støbes ikke saa faa glatløbede Kanoner). En persisk Gesandt i London besaa saaledes engang det store AVoohvich- Arsenal, men som ægte Orientaler ytrede han hverken Beundring eller Forbavselse, og da man endelig spurgte, hvad han mente om alt, svarede han :»I have ikke set Teherans store Arsenal.<>. Blandt de 1000 Stykker Skyts af alle Størrelser, Aldere og Fabrikker ere 3 nye Batterier østerrigske Bagladekanoner de bedste; kun ere de saa store, at de næsten ere umulige at haandtere i et Land som Persien, hvor store Strækninger frit Land ere sjældne, og Veje endnu sjældnere. Nogle Batterier mindre Bjærgkanoner, som ere støbte i Arsenalet, vilde i Felten gjøre god Nytte, men i Tilfælde af Krig næppe komme i Brug, da Schahen er bange for, at de ere alt for smaa til at forskrække Fjenden. I Schahens forreste Slotsgaard staa to mægtige Kanoner, der 12

192 178 bleve tagne fra Portugiserne ved Bender Abbas ved det røde Hav for et Par Aarhundreder siden. De bleve senere med utrolige Anstrængelser førte over Bjærgene til Hovedstaden. Tropperne blive exercerede i Teheran paa en udstrakt, med høje Mure indhegnet Plads, der er omgivet af Kaserner. Her afholdes desuden liere Gange aarlig Re\aier for Schahen, der paa sin hvide Hingst rider omkring under sin højrøde Silkeparaply og inspicerer Tropperne, som derefter defilere forbi ham med vajende Faner og klingende Spil. Alt er paa disse højtidelige Dage i fuldt Puds, nye Uniformer hentes fra Magasinerne, hele Beholdningen fra Arsenalet af Remington-, Henr}'-, Martmi- og andre Geværer uddeles blandt Soldaterne, de, som ikke have nye, pudse Rusten af deres gamle Vaaben, Bandolererne kridtes op osv. Regimenterne opnaa virkelig ved disse Lejligheder et vist Anstrøg af evropæisk Orden og Disciplin; Schahen er henrj'kt og anser sin Armé for den bedste i Verden. Xaar Revuen efter nogle Timers Forløb er til Ende, kan man kort efter møde de stakkels Soldater, atter iførte deres gamle Pjalter, med Sandaler eller Tcfler paa Fødderne og med deres smukke Uniform og nye Støvler under i\rmen, for at aflevere dem i Depotet, hvor de hvile i Ro til næste Forestilling, hvis Tøjet ikke i Sommerens Løb bliver opædt af Møl. Aar 1850 blev der i Teheran oprettet et saa kaldt ^Militærkollegium, hvor Eleverne faa Undervisning, Ophold og Klæder paa Regeringens Be-

193 179 kostning. Flere evropæiske Lærere ere ansatte ved Anstalten, som tæller et Par Hundrede Elever. Fagene ere Engelsk og Fransk, Taktik, Mathematik, jmekanik, Fysik, Historie, Geografi og Tegning. Naturligvis kan der ingen Sammenligning opstilles med evropæiske Institutioner af lignende Art, men i Betragtning af Vanskelighederne ved Gjennemforelsen af et saadant Foretagende i Persien maa man yde det al Anerkjendelse og fremfor alt undres over, at Direktøren, en højtstaaende Perser, i saa mange Aar har kunnet faa Midler fra Staten til Kollegiets Underhold. Hvis Eleverne efter endt Afgangsexamen virkelig bleve ansatte i Hæren, vilde dennes Officersstand sandsynligvis være mere pligtopfyldende og have en heldig Indflydelse paa JMilitæretaten i sin Helhed, men Ulykken er, at Elevernes Indtrædelse i Hæren ikke er obligatorisk, hvorfor de fleste foretrække at gaa den diplomatiske Vej som endnu bedre er i Stand til at tilfredsstille, deres Herskesyge og Pengegridskhed, Karaktertræk, som de, trods al Undervisning og Opdragelse, ikke kunne frigjøre sig for, og kun et forsvindende Antal bliver Officerer. Et Forsøg, som min Mand, Kaptejn Læssøe, gjorde paa at oprette en Militærskole, for at give unge Officerer den militære Uddannelse, som de fuldstændig manglede, begyndte under gode Auspicier, som alle nye Foretagender. Resterne af et for en Snes Aar siden af en tysk Læge anlagt Hospital (atter et mislykket Foretagende) bleve anvendte til Hjælp ved Opførelsen af den nye

194 i8o Skole, og en Sum af ca. 20,000 Kroner blev bevilliget til dens Udstyrelse. Allerede efter et Aars Forløb havde Sagen imidlertid tabt Nyhedens Interesse for Schahen, Subsistensmidlerne bleve indskrænkede lidt efter lidt og ophørte til sidst ganske, samtidig med at den ene Elev efter den anden udeblev fra Undervisningen, under Paaskud af Sygdom, Bortrejse osv., og trods alle Anstrængelser maatte Foretagendet opgives. Hesten spiller en stor Rolle i Persien, i det den saa at sige træder i Steden for, om end ikke erstatter, baade Jærnbaner og Drosker; den fortjener derfor i det mindste hæderlig Omtale her, ja for al den Nytte, den yder sin Herre, Perseren, fortjente den fuldt vel en Guldmedaille, men det er langtfra, at den faar Løn for sine Tjenester, ikke engang Naadsensbrød. Saa snart Hesten har fyldt sit Aar, naar den ikke mere har en glinsende Hud, et fyrigt Øje og lette Ben, synker den fra Yndlingsridehest ned til at plwe Posthest, og for at Læseren kan forstaa, hvilken Verden af Elendighed og Piskeslag dette Navn rummer, maa jeg nærmere forklare Postsvstemet i Persien, Indtil for en halv Snes Aar siden var den eneste regelmæssige Postforbindelse med Evropa og Indien de forskjellige Gesandtskabers og Konsulaters Kurerer, som engang om Maaneden til Hest bragte Brevskaberne til nærmeste Jærnbane- eller Dampskibsstation. Schahen, der jo overhovedet, men især siden sin Rejse i

195 i8i Farangistan, sværmer for evropæiske Institutioner, engagerede da ogsaa i Wien en østerrigsk Postmester, hvis Opgave det skulde være at bringe Postvæsenet i Gang. Virkelig lykkedes det efter Omstændighederne ganske godt. De medbragte, med Schahens Billede forsynede, Frimærkestempler bleve satte i Virksomhed, og 2 Gange om Ugen afgaa regelmæssig Kurerer ad de forskj ellige vigtigste Karavanrouter, og her er det netop, de ovenomtalte Postheste maa holde for. Regeringen har i Karavanseraierne for hver i o (danske) Mil opstaldet et vist Antal Heste, som Kurererne benytte, de overtallige Heste staa til andre Rejsendes Disposition mod en Betaling af i Franc pr. Mil. Disse ti Mil tilbagelægges i Gallop uafbrudt, ved hver Station skiftes Heste, og saa gaar det videre fort, til Rejsens Maal er naaet. Hestene skulle afsted, med Spore og tykke Piske drives de fremad, af og til styrte de paa Vejen af Udmattelse eller knække et Ben og blive da liggende til Føde for Rovdyr og Gribbe. Hvorledes nogen med velberaad Hu kan plage Dyr i den Grad, er ubegribeligt ; rigtig nok have endogsaa Evropæere forsikret mig, at man i de Øjeblikke er saa udaset, saa forhippet paa at naa Maalet, at man ikke tænker over, ved hvilke grusomme Midler dette sker. Vejen fra Teheran til Rescht ved det kaspiske Hav f. Ex., en Afstand af ca. 50 danske Mil, tilbagelægges med Kurérridt i 2 '2 Døgn, medens samme Rejse pr. Karavane tager tolv Døgn; derfor foretrækkes Tschapar (Kurérridtet)

196 han af alle, som ere unge og kraftige nok til at udholde de Strabadser, det medfører. Naar man tager Postheste til Rescht, forlader man Teheran Kl. 4 om Morgenen, efter at have indtaget en let, men nærende Frokost af Hønsekjød, Tvebakker, Æg, Alælk eller Te: denne Diæt maa man vedligeholde paa hele Rejsen, hvis man vil undgaa skadelige Følger. Foruden sin egen Hest maa man betale Hest for Føreren, der da tillige er Tjener paa Rejsen : skifter og sadler Hestene, opsøger Natteherberge i Karavanseraiet, fylder den medbragte Sæk med Halm, (det er den Rejsendes Seng) og fremsætter det tarvelige Mundforraad. Efter den første Dags Ridt er man saa tilintetgjort af Træthed og Ømhed i alle Lemmer af den stadige Gallopperen og Arbejden med Arme og Ben for at faa Hesten fremad, at naar man kaster sig paa sin Halmsæk, indrullet i sit Tæppe, ønsker man aldrig at staa op mere. Giver man efter for denne Følelse og holder en Dags Rast, bliver den tredje Dag endnu værre, og Rejsens Fortsættelse næsten umulig. Men naar man trods Svie og Smerte efter et Par Timers styrkende Søvn atter kryber i Sadlen, thi at svinge sig op i den er man alt for elendig til, da bliver man ganske forbavset ved, efterhaanden som Dagen gaar, at føle sig mere vel til Mode, Smerterne forsvinde, og skjønt man om Aftenen ved Ankomsten efter de næste tyve ]\Iils Gallopperen over Stok og Sten, over Bjærge, Sletter og gjennem Floder er glad ved et godt Maaltid og Hvilen paa den improviserede Seng, er selve

197 , 1 83 Turen dog ikke mere en Pine for Rytteren, men des mere for det stakkels Dyr, som bærer ham; thi skjønt de buve skiftede hver tiende Mil, er ti Mils vedholdende Gallop en Anstrængelse hvilken kun saa hærdede Heste som de persiske kunne udholde, især naar man betænker, at de efter nogle Timers Hvil skulle begynde for fra igjen. Den almindelige Regel er en Mil i Timen, men man har Exempler paa, at Hest og Rytter, naar de blive forcerede, kunne præstere langt mere. Saaledes f. Ex. ved Mehmed Schahs Død blev Nyheden ved en russisk Kurér sendt fra Teheran til den russiske Generalkonsul i Tauris, hvor den daværende persiske Kronprins Nassereddin opholdt sig. De y4 Mil bleve tilbagelagte i den uhørt korte Tid af 48 Timer, men et Par af Hestene maatte rigtig nok ogsaa bøde med Livet undervejs. Den arabiske Fuldblodshest er i Persien som overalt i Verden den mest ansete; den bevarer, skjønt den er indført, alle sin Races fortræffelige Egenskaber, medens disse i Evropa efterhaanden forsvinde. De bedste arabiske Heste indføres over Bagdad til Persien; deres Lydighed, Lærvillighed, ja Troskab er noksom bekjendt paa ; de lang^e Karavanrejser gjennem Saltørkenerne udholde de Tørst i mange Dage og styrte sig endda ikke med Begjærlighed over Vandet, naar de se det, deres Instinkt siger dem, at det er skadeligt. Op ad Bjærgene klatre de som Geder, ja i de mørke Nætter giver man altid Hesten Tøjlen ned ad Bjærgene; hvor et Fejltrin vilde styrte den i Afgrunden, gaar den

198 1 84 tilsyneladende ganske sikker i sin Sag", og virkelig sker der saa at sige aldrig Ulykker paa saadanne Rejser; kun sværtbelæssede Muldyr styrte af og til og rulle ned ad de bratte Skrænter i de dybe Fjældkløfter, hvor Dyr og Oppakning ere uigjenkaldelig tabte. Næst efter den arabiske Hest kommer den turkomanniske Steppehest, paafaldende høje Dyr, som mærkeligt nok ere aldeles uden Alanke. Alankehaarene falde nemlig ud, naar de ere blevne i å i '. Tomme lange, men inden den Tid blive de udrykkede, da Perserne nu engang ere vante til at se disse Heste uden Manke og foretrække dem saaledes. Paa de vidtstrakte Stepper, hvor de vilde, uafhængige Turkomannerstammer herske og derfra gjøre Strejftog ind i Landet mod Øst og Vest, har den sit Hjem, kun der føler den sig i sit Es ; naar dens Herre drager paa Røvertog med sine Kammerater, kan Hesten ofte tilbagelægge loo Mil i 6 å 8 Dage uden at trættes, og paa disse Strejftog næres den blot med lidt Byg og Faaretælle et mærkeligt Hestefoder. Hos Perseren forsvinder efterhaanden Turkomannerhingstens gode Egenskaber, den doven, faar let Sygdomme og kan slet ikke bliver benyttes til Strabadser, især ikke til Bjærgrejser. Desuagtet er den i høj Pris blandt Perserne, fordi den yndes til festlige Optog og lignende, paa Grund af sin Højde og statelige Bygning. Den indfødte persiske Hest er lille og uanselig af Legemsbygning, men udholdende og saa stærk, at den ofte benyttes som Lastdyr i Steden for Mulæsler ; det er især den, der bliver brugt til

199 ; Kurérridt. Hvor højt skattet Hesten er i Persien» og hvor bilhgt det i Forhold til i andre Lande er at holde den, ser man bedst af, at der til hvert persisk Hus hører en Stald, der anses for at være lige saa nødvendig som f. Ex. Køkkenet saa snart en Mand har nogle faa Penge tilovers, sætter han dem i en Hest, for 200 Kr. kan han faa et ungt, kraftigt Exemplar, der yder Tjeneste baade som Last- og Ridedyr, og er han atter forlegen for sine Penge, kan han være vis paa at faa samme Pris, maaske mere for den, naar han sælger den. Rige Persere holde altid et stort Antal Luxusheste, ofte staa 20 å 30 Stykker paa Stald, foruden dem, som ere i daglig Brug; de andre blive maaske kun brugte et Par Gange om Aaret ved festlige Optog, ellers bhve de passede, plejede og rørte af deres Staldknægte og have deres gode Dage, indtil de blive gamle og Glansen er gaaet af dem, først da beslutter deres Herre sig til at skille sig ved dem, og de gaa nu fra Haand til Haand altid ned ad Bakke, indtil de ende som Kurérheste. Egentlige Stutterier er der kun enkelte af i Persien, og deres Opgave er ikke at forædle Hesteracerne, men kun at forsyne Artilleriet med de nødvendige Dyr. Der gjøres heller ikke noget særligt for deres Opdrætning. De smaa Føl faa et varmt Dækken og løbe ellers omkring med hele Flokken paa Stepperne, kun om Vinteren blive de førte til varmere Egne. Om Dressur er der heller ikke Tale, de blive ikke tilredne, men allerede fra deres andet Aar vænnes de til Saddel og Tømme og blive

200 1 86 redne af Drenge ; sandsynligvis er dette Grunden til, at alle Heste i Persien ere føjelige og lærvillige, men det er f. Ex. vanskeligt at lære dem at trave, da Perserne aldrig bruge denne Gangart. I Byerne, ved Besøg og festlige Optog rider Perseren altid i stateligt Skridt, ellers lader han Hesten galloppere, hvad der jo er dens naturlige Løb, og det er utroligt, hvad Hest og Rytter kunne præstere i Retning af Udholdenhed. Ligesom Hesten ikke bliver dresseret, lære Perserne heller ikke at ride, enhver Perser er født Rytter, fra den tidlige Barnealder omgaas han Føllene og vænner dem til Sadlen og bliver selv Rytter, uden at vide af det, endogsaa Kvinderne ride godt ; de sidde ikke sidelængs som evropæiske Damer, men ligesom Mændene, dog er det ikke saa paafaldende, paa Grund af de meget vide Benklæder, som dække hele Sadlen. Naar Moderen rider til Badet, sidder den lille treaars Pige foran hende paa Hesten. og naar hun bliver større, rider hun paa et lille Æsel sammen med en ældre Søster; saaledes bliver hun umærkelig sikker i Sadlen og foretager som voxen lange Rejser til Hest, uden at føle mindste Træthed, ja man har endog Exempler paa persiske Kvinder, som ride Kurérridt, men de ere sjældne, alene fordi det ikke er overensstemmende med orientalske Begreber om Kvindelighed. Hestenes Foder bestaar i Byg (Havre kj endes ikke i Persien) Hø og Halm. Hvert Foraar gjennemgaar alle Heste i 40 Dage en ejendommelig Grønfoderkur, d. V. s. de faa kun den grønne Byg, blandet

201 i87 med lidt tørt Korn; i denne Tid holdes de paa Stald og betragtes næsten som syge, de blive da ogsaa svage og magre, men tiltage saa meget desto mere i Styrke og Fedme, naar Kuren er forbi. Den persiske»derbydag«er enestaaende i sit Slags, og hvem véd, hvor længe denne Fest vil vedligeholde sig i al sin Originalitet, thi den evropæiske Kultur gjør stærke Fremskridt i Persien, og det just ikke paa den rette Maade; alt Godt og Originalt trænger den i Baggrunden og gjør det persiske Folk endnu mere sløvt og dovent, end det alt i Forvejen er. Væddeløbene finde vsted én Gang om Aaret i April Maaned. Scenen er en Fjerdingvej uden for den østlige af Teherans Porte, hvor en omtrent 3 Alen høj Mur, langs hvilken Hestene løbe, indeslutter en Runddel af henved en halv Mils Omkreds. Midt for denne i en Snes Alens Afstand ere murede Balustrader til Kongen, hans Følge og de indbudte Evropæere. En Række irregulært Kavalleri, posteret rundt om hele Banen i samme Afstand som Balustraden, forhindrer alle andre Tilskuere i at trænge længere frem; disse tage Plads paa Byens Mure, Tage og Porte eller hvilket som helst andet Punkt, hvorfra det er muligt at faa et Glimt af Hestene at se. Ved Byens Port er et stadigt Røre, Fodgængere, Ryttere og Vogne vrimle imellem hverandre, trænges og skubbes for at komme først til Mødestedet; det hele Billede er indhyllet i en saa tæt Støvsky, at man ofte ikke kan skimte noget.

202 Pludselig bliver alt stille ; er det Schahens Ankomst, som har foranlediget dette? Nej, det er kun hans Forløbere og Anmeldere, et halvt Hundrede kæmpestore Kameler, hver bærende paa sin Ryg en Mand med en Messingkanon ; det er Schahens»Samburek«, som skulle skyde Salut; Hestevæddeløbene ere nu den eneste Lejlighed, hvor disse interessante Fremtoninger vise sig ; her ser man allerede Civilisationens skadelige Indflydelse. Disse Kameler føres til højre for Balustraden, hvor de knæle ned i Række op mod Byens Mur, for at afvente deres Suveræns Ankomst. Efter dem kommer et helt Regiment Løbere, Schaater, klædte i Højrødt, med sorte Knæbenklæder, hvide Strømper og Sko. Paa Hovedet bære de en Hue, som gjør dem godt og vel tre Kvarter højere ; den er blaa, oversaaet med hvide Kokarder, og i Toppen vajer en umaadelig Fjerbusk ; i Hænderne holde de lange medens de ere hvide Stave, hvormed de svinge, i stadig Bevægelse for at holde alle uvedkommende i passende Afstand. Disse Løbere stille sig lige over for Schahens Balustrade, langs den ydre Side af Muren. Paa dette Sted findes ogsaa to Platforme, den ene bestemt for Schahens Clowner og Dansere, de sidste ere unge Drenge, klædte som Danserinder, da Kvinderne aldrig offentlig maa vise sig utilslørede. Paa den anden Platform maa alle de Officerer, hvis Rang eller Bestilling ikke tillader dem at opholde sig enten paa Schahens eller Sader Azzams (Storvezirens) Balustrade, forblive staaende, da de befinde sig

203 lige for Hans Majestæt. Som Sidestykke til Løberne paa den anden Side af disse Platforme staar Musikkorpset opstillet, iført prægtige blaa Gaiauniformer, medens den indvendige Side af Muren hele Vejen rundt er tæt besat med Infanteri. Efter Løberne følge endnu en Snes Kameler, som tage Plads mellem de 2 Platforme; deres Pukler flagre i Vinden ; ere beklædte med højrødt Tøj og Bannere, som øverst sidder en Mand med Timbaler i Hænderne, hvormed han opfører en øredøvende Musik. Nedenfor Balustraderne, hvor vi sidde, ankomme stadig Officerer, som, hvis deres Rang tilsteder dem det, gaa ind til Storveziren, eller, hvis de ikke ere i Tjeneste, sætte sig paa Hug udenfor Balustraden, hver med tre fire Tjenere bag ved sig. Endelig forkynder et Kanonskud inde i Byen, at Schahen er kjørt fra sit Palads, og noget efter viser hans Karosse sig i en Støvsky, omgivet af Garden, hvis Lanser glimte i Sollyset. Nærmere og nærmere kommer den, og som for en Lavine flygter alt paa dens Vej. De, der ikke kunne komme hurtig nok afsted, blive hjulpne paa Gled af Forriderne, der med deres tykke sølvbeslagne Stokke slaa om sig til højre og venstre. Vognen ankommer bag fra, og da Balustraden er lukket mod den Side, ser man ikke Hans Majestæt begive sig til sit Gemak, men hans»ferascher«tage Plads foran, hvor de indfødte Officerer sidde, for at holde Orden ; og komisk er det under Væddeløbene at se, naar disse Herrer (Officererne) vove sig for langt frem, ja vel endog rejse sig for at se bedre.

204 , I go med hvilken Nonchalance Ferascherne slaa Oberster og Kaptajner med deres Stave eller trykke dem paa Skuldrene, for at faa dem til at sætte sig igjen; dette er et karakteristisk Bevis paa, hvad Respekt persiske Officerer staa i. Musikkorpset spiller nu Schahens Yndlingshymne medens Dansere c ^' C'owner udføre deres Krumspring, thi Dans kan det ikke kaldes, i Takt til Tamburiner og Kastagnetter. Lige nedenfor, hvor jeg sad, saae jeg pludselig en dagligklædt ^land i ivrig Samtale med en anden, som bar en Pakke under Armen. Til sidst satte den første sig ned paa Jorden og fremtog af Pakken eu Kostume, der forbavsede mig meget; det saae nemlig ud som et Par Trækstøvler af rødt Klæde, dernæst en umaadelig Kappe af samme Stof med lange vide Ærmer, endelig en ligeledes højrød Turban, en halv Alen høj; men til min endnu større Forundring trak han gemytlig alt dette paa midt i Menneskevrimlen. Paa Forespørgsel fik jeg da at vide, at det var Chefen for Skriverne, som skulde holde Regnskab med Løbene og uddele Præmierne. Jeg vilde snarere have antaget ham for Skarpretteren. Efterhaanden dukkede den ene efter den anden af Skriverne frem fra Tilskuerne, klædt ganske paa samme Maade, kun at Kappen og Turbanen hos dem var af Schawlstøj. Der var vel i det hele en Snes Stykker samlede, som toge Plads paa Platformen lige overfor ved Siden af Officererne, og nu skulde Løbene begynde. De deri deltagende Heste tilhørte dels Schahen, dels Landets Stormænd og

205 ; igi bleve redne af smaa Jockeyer i Kostumer, hvis Farve betegner Hestens Ejer. Schahens Jockeyer ere saaledes enten i rød Trøje og grønne Benklæder eller Guldbrokadestrøje og grønne Benklæder. Præmierne tilfalde de tre, som komme først til Maalet; første Præmie 2000 Frcs., anden 1000, tredje 500, fjerde og femte 250 Frcs. I Følge gammel Vedtægt skulde en af Schahens Heste altid vinde første Præmie, og selv om en af de andre var forrest, blev denne altid standset, inden den naaede jniaalet. Det lader dog til, at man til sidst har indset, hvor latterligt dette var thi denne Gang skete det ikke. Hestene føres nu frem, prægtige Dyr i alle Nuancer og A.ter, lige fra den skjønne arabiske Hingst med de spillende Øjne, den lange viftende Hale og Manke, til den højbenede magre Turkomanhest uden Alanke, eller den lille Pony, der, skjønt uanselig, ofte vinder Prisen. Jockeyerne, Drenge i en Alder af 8 16 Aar, ere allerede i Sadlen, hver iført sin Herres Farver ; af dem vare især tre iøjnefaldende, en fuldstændig hvid, kun med rød Hue, en kulsort, besat med Sølvborter, en violet med Guldborter; Hestene blive oversprøjtede med Vand, for at fremme Transpirationen, og derefter én for én førte hen foran Schahens Balustrade, en Snor bliver spændt over Banen i hele dens Bredde, og Hestene opstilles efter deres Alder i Række bag ved denne. Schahen giver ved en Haandbevægelse Signalet til»the start«. Afsted fare de 30 Heste, indhyllede i en Støvsky ; et Øjeblik efter ere de ude af vsyne, og kun ved

206 192 den ubeskrivelige Bevægelse, som gaar igjennem Folkemængden, kan man følge deres Vej. Der foretages fem Løb; de bedste Heste i det første Løb gjøre Touren rundt om Banen sex Gange, hvilket paa det nærmeste udgjør halvtredje Mil, en i Evropa uhørt Strækning. Det næste Løb med mindre gode Heste er Banen fem Gange rundt, det fjerde tre Gange, det femte og sidste endelig to Gange rundt. Resultatet af denne Dags Løb var: Første Løb 2'-j Alil i 27 Min. 8 Sek., andet 2 Mil i 22 Min. 35 Sek., tredje Løb I-:; Mil i 17 Min. 45 Sek., fjerde Lob i'^ Alil i 13 Min. 55 Sek., femte Løb -s Mil i 8 Min. Imidlertid ere Hestene komne Banen en Gang rundt og fare som en Hvirvelvind forbi Balustraden, for at begynde den anden Omgang, men saa hurtig løbe de, at det næsten er umuligt at skjelne, hvilke der ere forrest, især da der i Be- efterhaanden sakke de gyndelsen er saa mange ; mindre gode Heste dog bagud, ofte komme de to til fem Minutter efter de andre, men blive da udpebne og udhujede af Tilskuerne, og deres Jockeyer maa til sidst under Latter og Drillerier trække sig ud af Arenaen. Ved den femte Omgang ere kun 7 å 8 Heste tilbage af de 30, og de skulle nu kæmpe om Sejeren. Aandeløs følge Mængdens Blikke de skumbedækkede Heste. Jockeyerne gjøre en sidste Kraftanstrængelse, med Ord og Piskeslag opmuntre de deres Gangere, som ogsaa synes at faa Vinger, deres Hove berøre knap Jorden mere, man mærker, at de forstaa og dele deres Rytteres Ærgjerrighed. Endelig

207 193 er det afgjort ; den sidste Tour er forbi, og de lykkelige Sejerherrer blive atter førte op foran Schahens Loge. Tilstøvede og ynkelige se de ud, al Glansen er gaaet af Atlasket og Guldborterne, men det tænker ingen paa, alle tilraabe dem Bifald, Mængden træng-er sig frem for at se et Glimt af Dagens Helte. Foran Schahen ligge fem Lærredsposer, som indeholde Præmierne.»Muschteiderne«, de før omtalte mystiske kaftanklædte Personer, nærme sig nu hver med sit beskrevne Papir i Haanden, bøje sig for Schahen, saa Hovedet næsten berører Jorden, og Formanden i den højrøde Dragt tildeler nu hver lykkelig Jockey sin eller rettere hans Herres Præmie {hvoraf dog Jockeyen altid faar en Del), og holdende den over sit Hoved, i Triumf, fører han den med sig ind i det for ham bestemte Telt, hvor han skal hvile paa sine velfortjente Lavrbær. Det næste Hold Heste bliver ført frem og overstænket med Vand, Snoren spændes, Schahen giver Signalet, og de fare afsted; denne Gang skete des værre det Uheld, at to smaa Jockeyer faldt af og maatte bæres bort, den ene var endog kommen temmelig alvorlig til Skade. Naar man betænker, at over loo Heste løbe paa denne Dag, maa man undres over, at Ulykkestilfælde indtræffe saa sjælden, især da mange af disse Drenge som sagt kun ere 8 9 Aar gamle. Rigtig nok ere de saa at sige opfødte dertil, og hele Aaret rundt, fra den ene Væddeløbsdag til den anden, øve de Hestene daglig. Natten før den store Dag føres Hestene uafladelig omkring 13

208 og faa ingen Hvile. 194 Under Løbene vedblive Danserne at forlyste Schahen med deres forunderlige Fagter og Spring, som mindst af alt ligner Dans, men de Stakler lejende intet bedre. Den persiske F( rsteminister havde ladet servere Frokost for de tilstedeværende Evropæere og præsiderede selv i sin evropæiske sorte Uniform med Guldbrandebourgs og Epauletter, persisk Hue og Sabel. Dejeuneren indeholdt Sardiner, Trøfler, Høns i Mayonnaise, fransk Vin etc, persisk Brød, Scherbeth og persisk»turschi«, d. e. Grøntsager, nedlagte i Eddike. Forresten var alt bedækket med tykt hvidt Støv, som en naturlig Følge af Væddeløbene, hvortil desuden kom, at der netop den Dag blæste næsten en Storm, som egentlig burde have været Anledning nok til at udsætte det hele, men Perserne have den forunderlige Egenskab, at de ikke ænse hele Ladninger Støv, medens et Par Draaber Regn kunne holde dem indelukkede flere Dage som Myrer i deres Tuer. Imidlertid var Schahen med alle sine Hustruer taget bort; vi stege ogsaa til Hest og rede hjem med et levende Indtryk af denne originale Fest, Persernes»Asphe dovoni«. Skjønt Hesten til en vis Grad benyttes som Lastdyr i Persien, navnlig i de fugtige Egne ved det kaspiske Hav, hvor Æsler og Kameler ikke kunne trives, er dog Kamelen det mest uundværlige Lastdyr, især hos Nomadestammerne, hvor dette ^>Ørkenens Skib«bærer Telte, Kvinder, Børn og Husgeraad fra den ene Lejr til den anden. Ogsaa til Korntransport er den det mest

209 195 praktiske Lastdyr, da den med Lethed bærer Byrder paa 4 å 5 Centner; kun i Bjærgegne er den des værre ubrugelig, da dens bløde Hove ikke taale de skarpe Sten. Strax efter Fødselen bliver det lille Dyr taget i Skole, dets Fødder bindes sammen, og det bliver afrettet til paa et Vink at knæle ned, for at faa sin Byrde paa. I Karavanerne kjædes Dyrene sammen i lange Rækker ved Lænker fra den enes Hals til den andens Hale, og det gjør et imponerende Indtry^k at se disse vældige Dyr gaa deres gravitetiske Gang igjennem Ørkenen, animerede af Førerens monotone Sang; hører denne op, staar Flokken stille, og paa et lille Vink knæle alle ned og blive aflæssede. Ogsaa paa anden Maade gjør den gode Kamel sig nyttig; om Foraaret mister den sin Uld, der bliver omhyggelig indsamlet og benyttet til Vævning af et tykt filtagtigt Stof, som tjener Nomaderne baade til Teltbeklædning og Klædningsstykker; skjønt den sjælden bliver over g Aar gammel, udretter den i sin korte Levetid mere end de fleste Dyr, der opnaa tre Gange saa høj Alder. Dromedaren med én Pukkel benyttes mest til Ridning, da den ikke kan bære saa tunge Byrder som Kamelen, men til Gjengjæld udviser den en Hurtighed og Udholdenhed i sit Løb, som gjør den særdeles skikket til Ridedyr, i de østlige Provinsers Sandørkener endogsaa til Kurérridt. Æslerne, disse de Rejsendes Skræk baade i Italien og i Ægypten, have i rettere Persien rent skiftet Karakter, eller maaske omvendt, de skifte Karakter udenfor deres 13*

210 iq6 rette Hjemstavn, som Asien upaatvivlelig er. Det dovne Æsel, der i Italien ikke rører sig af Stedet trods opmuntrende Tilraab og tørre Prygl, er i Persien ikke alene muntert og føjeligt, men hurtigt til Bens og utrætteligt. Det er ligefrem et skjønt Syn at se disse nydelige graa Dyr i hurtig Trav eller Gallop fare hen ad Landevejen, (eller rettere sagt, ad de smaa Stier, som Lastdyrene efterhaanden træde til paa Sletten), ofte med to Ryttere, thi Mand og Kone eller to Søstre sidde ikke sjælden i al Samdrægtighed paa samme Æselsryg. Og de store kridhvide Æsler fra Bagdad! Naar man ser dem med deres kloge Hoved, det pletfrie hvide Skind statelig skride frem, prægtig optømmede, med guldbræmmede Fløjelsdækkener, forstaar man, at de kunne have kostbare Hestes Værdi, ja den elegante Haremsdame foretrækker paa sine Toure i Ba zarer og til sine næsten daglige Besøg i Badene et fejlfrit hvidt Æsel fremfor den prægtigste arabiske Hingst. Ogsaa Muldyrene sættes højt i Persien; ingen bærer med større Taalmod og Udholdenhed de tunge Byrder paa Karavanrejserne, og især i Bjærgegnene ere de uforlignelige. Jeg husker saaledes tydelig en mørk Nat paa en Sommerrejse i Bjærgene, vi havde forvildet os, og Føreren vidste hverken ud eller ind mere. Jeg befandt mig med to Børn, hvoraf det ene var sygt, i en Art Palankin, som bares af to Muldyr. Pludselig staa disse stille og ville ikke et Skridt videre ; endelig faar Føreren dem dog ved Piskeslag satte i Gang igjen, og et Øjeblik efter viste sig Aarsagen til deres

211 197 IModstræben ; vi vare ude i en Flod, som ingen paa Grund af ]Mørket havde set. Heldigvis var Strømmen hverken rivende eller dyb, men Bunden var saa fuld af Rullesten, at det forreste Mulæsel gled og faldt. Det bageste Muldyr forholdt sig dog rolig, men Bærestolen var jo halvt i Vand, og hvordan skulde dens Beboere slippe ud? Til sidst fandt Føreren paa Raad, han slog Ruderne ind, satte den lille Stige, som hørte til Bærestolen, op til Vinduet og bar saa først Børnene, derefter mig paa sin Ryg i Land. Efter at Bærestolen saaledes var bleven tom, kom den og de stakkels Aluldyr ogsaa snart paa det tørre, men alt drev af Vand, saa der var ikke Tale om at benytte den mere den Nat; min Mand maatte tage det ældste Barn foran sig paa Sadlen, jeg tog det andet, og saaledes naaede vi Karavanseraiet, som vi vare nærmere ved, end nogen havde anet; ved en pludselig Omdrejning af Vejen saae vi et Lys skinne og bleve Ij^kkelige over saa snart at være i Havn.

212 Trettende Kapitel. Heligion. Præster. Dervischer. Begravelsesceremonier. Begravelsespladse. Som bekjendt dele Muhammedanerne sig i Sunniter og Schiiter; den væsentligste Forskjel er, at Sunniterne, hvortil de fleste tyrkiske Folkestammer høre, betragte Kalifen Omar og hans Efterkommere som nedstammende direkte fra Profeten, medens Schiiterne (Perserne) anse Kaliferne Omar, Osman og Abubekr for Usurpatorer og mene, at Muhammeds Svigersøn Ali og dennes Sønner ere de eneste og sande Efterkommere, ja Fjendskabet mellem disse to Sekter er lige saa stærkt som f. Ex. i sin Tid mellem Hugenotterne og Katholikerne i Frankrig. Det gaar saa vidt, at de endog foretrække en Kristen for en Muhammedaner af den anden Tro; den Kristne, sige de, er kun en Vantro, men den anden en Kjætter; i flere tyrkiske Provinser kan en Evropæer frit betræde Moskeerne, medens Schiiterne paa det strængeste ere udelukkede derfra. Schiiternes Forgudelse af Ali gaar saa vidt, at de stille ham over Muhammed, og medens Sunniternes Troslære er:»der er ingen Gud uden én

213 1 99 Gud, og Muhammed er hans Profet«(»Laa ilaah il allaah nmhammed rasul allaah«) føje Schiiterne til ovenstaaende»ali wali allaah«:»ali Guds Stedfortræder«. De betragte Ali som Guds Incarnation og tilskrive ham store Mirakler, i alle Paakaldelser er det Alis Navn og ikke Muhammeds, som anvendes. Ogsaa Husseins Sønner Hussan og Hussein blive holdte højt i Ære som Martyrer ; de bleve dræbte i Slaget ved Kerbelaah, og en hel Maaned hvert Aar, Moharemmaaneden, gaar hele Folket klædt i Sorg, selv den fattigste sparer sammen hele Aaret, for at kunne kjøbe en Sørgedragt og for at hædre Martyrernes Minde, og Passionsskuespil blive opførte i Byerne de første ti Dage af Maaneden i særlig dertil byggede Skuespilhuse (Tekkiéh). Hassans og Husseins Lidelseshistorie lyder kortelig saalunde :»Da Hassan som Profetens Efterkommer herskede i Medina, blev han paa alle Maader efterstræbt af Kongen af Syrien, der hadede Hassan og desuden ønskede at komme i Besiddelse af hans Stater. Flere Gange fik han Gift i Maden, men det blev heldigvis opdaget i rette Tid ; en Gang kom en blind Tigger hen til ham og bad om Tilladelse til at berøre hans Klædebon, for ved et Mirakel at faa sit Syn igjen ; da han var kommen nær nok, saarede han Hassan med et forgiftet Vaaben, som han havde skjult hos sig,»men atter denne Gang,«sige de gamle Krøniker,»blev den helliges Liv frelst ved at gyde Modgift i Saaret.«Til sidst lykkedes det dog Kongen at dræbe ham. Medens Hassan laa syg

214 i Medina, sneg en af hans forskudte Hustruer sigf til hans Leje og blandede Gift i hans Drikkeskaal. Da han vaagnede og forlangte en Læskedrik, bød hans intet anende Søster ham Skaalen, og Martyrens Skæbne var afgjort, han tømte den til Bunds og døde under frygtelige Kvaler, efter at have overdraget sin yngre Broder Hussein Regeringen. Kongen af Syrien belønnede Giftblandersken med Gunst og store Gaver, glad over, at hans List var lykkedes, og den unge Hussein frygtede med rette, at Kongen ikke vilde sky noget Middel til at udrydde alle Hassans Slægtninge. Han begyndte med Moslim, Husseins Fætter, hvem denne havde sendt til en nærliggende stor By for at sikre sig dens Indbyggeres Troskab. Moslim blev fangen, dræbt, og flere af dem, som havde ydet ham Tilflugtssted, bleve piskede ihjel ; endog Moslims smaa Sønner bleve ikke skaanede; de vare blevne skjulte af en Kone af Folket, men hendes Mand blev alt for fristet af den store Belønning, der var udlovet for deres Hoveder. Paa Vejen til den føromtalte By skar han Struben over paa Børnene ved Bredden af en Flod, kastede Legemerne i Vandet og begav sig med Hovederne til Byens Guvernør, for at faa den udlovede Pengesum. Han gjorde imidlertid Regning uden Vært, i det han glemte, at Byens Indbyggere hørte til!moslims Tilhængere. Guvernøren blev rasende, lod ^Morderen lægge i Lænker og føre til det Sted, hvorfra Legemerne vare kastede i Floden. Her blev han halshugget, og hans og

215 20I Børnenes Hoveder overgivne til Floden. Syrerkongen sendte en Hær paa 30,000 Mand mod Hussein, som havde forskanset sig ved Evfrat med en lille Flok tro Tilhængere. I to Dage modstod han her Fjendens Overmagt; da vare næsten alle omkring ham faldne ; han selv var, udmattet af Blodtab, falden af Hesten. Kongen sendte den ene Kriger efter den anden hen for at dræbe ham, men saa snart de saae hans Ansigt, turde de ikke forgribe sig paa Profetens Dattersøn. Da gik Solen ned, det var Bønnens Time, og Hussein vendte sig mod Vest for at forrette sin Andagt; herved vendte han Ryggen til sine Angribere, som benyttede dette Øjeblik til at hugge Hovedet af ham. Hussein var død, hans Tilhængere forfulgtes, og hans Floved blev paa en Stage ført omkring i Landet, hvor det, efter hvad man siger, overalt gjorde Mirakler; Folketroen og Kjærligheden fulgte ham i Graven og følger ham endnu den Dag i Dag med Taarer og Klageraab, naar hans og hans Broders Martyrdom bliver fremstillet paa Scenen. En anden vigtig Forskjel mellem Sunniter ogschiiter er, at hine aldrig forrette Gudstjeneste i et Rum, hvor der overhovedet findes Afbildninger af Mennesker eller Dyr, man ser dem før Bønnen tilhylle alle Billeder i Værelset. Schiiterne derimod ynde Billeder, og i mange Huse finder man Portræter af Ali, ja vschahen mener endog, at han ejer det eneste Portræt, som virkelig er malet direkte efter den hellige Mand; det lille lebillede opbevares i et Guldskrin, og

216 ; 202 naar dette føres gjennem Værelset, bøje alle sig mod Jorden, selv Schahen gjør en dyb Bøjning for det hellige Skrin. ]\Iuselmandens Bøn behøver ikke nødvendigvis at holdes i Moskeen, ethvert Sted i Huset eller paa Landevejen er lige helligt til Bønnen, naar den bedende kun har Vand til at vaske Arme og Hænder, thi dette er en absolut Nødvendighed. Bønnen foretages offentlig, og Muezzinen fra Tagene kalder fem Gange om Dagen de troende til Bøn, enhver forretter den da der, hvor han i det Øjeblik befinder sig, enten det er paa en Trappegang, i Haven eller hvor som helst ellers. Den bedende lader sig heller ikke forstyrre af noget eller nogen selv om Schahen gaar forbi en Tjener, lader denne sig ikke i mindste Maade anfægte deraf, Pilegrimsrejser (Ziaarat) overhovedet ere Perserne store Yndere af, dog drage de sjælden til Mekka, da Rejsen er saa lang og farlig, at de færreste have Taalmod og Pengemidler til at modstaa de med en saadan Rejse forbundne Besværligheder. Pilegrimsfarten til Mekka lægges enten over Constantinopel og Kairo eller over Tauris og Damaskus, for ikke at drage gjennem Ørkenerne, hvor Beduinerne ligge paa Lur efter Rov. Er en Pilegrim naaet til og atter vendt tilbage fra Profetens Fødested, faar han Titel af»hadji«og staar højt i Anseelse. Kerbelaah, hvor Hussein blev myrdet, og Mesched ere de to Steder, hvortil Perserne hyppigst valfarte, da de ligge indenfor Landets egne Grænser, selv

217 203 Kivinder og Børn deltage i disse Valfarter; tit ser man saadanne Karavaner drage gjennem Byerne med en blodrød Fane i Spidsen ; alle vide heraf Togets Bestemmelse og give Deltagerne Velsignelser og Ønsker om en lykkelig Hjemkomst med paa Vejen. Præsterne i Persien ere egentlig fremkomne lidt efter lidt, have saa at sige selv dannet deres Kaste, thi Religionens Overhoved havde ikke indsat Præster ; ligesom Bønnen kan fremsiges et hvilket som helst Sted, saaledes gaar det ogsaa med Gudstjenesten overhovedet. Kun fordi Koranen, der ogsaa indeholder Orientalernes Love, er affattet paa Arabisk, og Ceremonierne fordre, at Ritualerne skulle fremsiges paa et korrekt og rent Sprog, er Præsteskabet efterhaanden opstaaet, i Begyndelsen altsaa af Mænd, som paa Grund af nøje Kjendskab til det arabiske Sprog fik Hævd paa at udlægge og forklare Koranen. Imidlertid tiltog de sig mere og mere Magt, fortrængte de verdslige Dommere, Kadierne, og satte sig i deres Sted, forfalskede Testamenter, tog imod Bestikkelser, udlaante underhaanden Penge til Aagerrenter, osv. Især sikrede de sig" de lavere Folkeklassers Vedhængen, i det de oprettede beskyttende Asyler for baade smaa og store Forbrydere. Indtægterne fra Moskeerne og de Godser, der høre til disse, tilfalde Præsterne, som desuden ved rige Giftermaal søge at skaffe sig endnu større Formuer, kort, de ere i lige saa stort Forfald som Størsteparten af den katholske

218 204 Præstestand. De tre ypperste af Præsterne skulle udvælges af Profetens Efterkommere, men alle andre stamme fra Folket og" behøve kun at være lærde, med Literaturen fortrolige Mænd, dog disse ere ikke saa overordentlig hyppige i Persien. Hos Nassereddin Schah, hans Fader og hans Bedstefader stod Præsteskabet ikke i Gunst, Asylretten for Forbrydere blev ophævet, og mange andre af deres Rettigheder afskaffede. Muhammedanernes Munke, om man kan kalde dem saa, Dervischeme, (Tiggermunke er det snarere), disse interessante Fremtoninger, drapperede i Tigerskind eller sorte langhaarede Faareskind med en udhulet Kokosnød til at indsamle Penge i og en lang Knortekjæp, hvori Guds og- Profetens Navn og mangfoldige Skriftsprog af Koranen ere udskaarne ; disse solbrændte, senestærke Karle med gnistrende, halvvanvittige Øjne, langt uredt Haar ned ad Nakken og Tænder saa skinnende hvide som et Rovdyrs, udgjøre ret et indbydende Æmne for en Malers Pensel, og man forstaar, at den berømte ungarske Rejsenda Vambéry netop har valgt denne Forklædning til sine vidtstrakte Fodrejser; thi ingen kan bedre enden Dervisch trænge ind i alle Forhold og slutte Bekjendtskaber med alle; han bliver modtaget og beværtet alle Vegne, paa Gader og Torve flokkes de æventyrlystne Orientalere om ham, for at høre Tusend og én Nat eller Beretninger om hans Rejser og Æventyr. Hans Kokosskal, som gaar rundt efter Fortællingens Slutning, kommer altid

219 205 vel fyldt tilbage til sin Ejermand. Ofte opslaar en Dervisch sit lille Lædertelt uden for en eller anden Rigmands Bolig og forbliver der i Maaneder, bespises fra dennes Bord og faar desuden Pengegaver. Ingen vover at jage ham bort, han bringer Lykke til Huse, mener man, og den gode Dervisch nyder Frugten af de andres Overtro. De fleste af disse Lediggængere ryge Opium eller vel endog»bang«, det samme som Tyrkernes Hachschisch, tørrede indiske Hampeblade, som ryges i Calianen og frembringer en endnu stærkere Rus end Opium ; alt, hvad den berusede ser og hører, er overdrevet, den menneskelige Stemme forekommer ham som Torden, de smaa Sten paa Vejen synes ham store Klippeblokke, som han knap kan springe over, en lille Rendesten er for ham en Flod, som han ikke kan komme over uden Baad. Paa Grund af denne sørgelige Last opnaa Dervischerne ikke nogen høj Alder, hvad der jo i øvrigt ikke er noget Tab for Landet. Jeg vil nu føre Læseren til et Sørgehus, hvor Husets Herre ligger paa sit Yderste. Han véd det og venter med den Resignation, som Troen paa en forudbestemt Skæbne giver alle Muhammedanere, paa sin sidste Time. Han véd, at Slægtninge ville sørge for hans Børn, at hans Kone eller Koner snart finde sig en anden Mand, hans Formues Fordeling er alt bestemt ved Landets Love, han selv bortskjænker kun i sine sidste Øjeblikke nogle smaa Summer til veldædige Øjemed og fastsætter en større Sum til Udgifterne

220 man 2o6 ved at føre hans Lig til et af de hellige Gravsteder ; de fleste, som kunne overkomme det, give disse Penge for at hvile i hellig Jord. Paa Rejser i Persien kan man af og til møde saadanne Dødskaravaner. som bringe Ligene til de hellige Steder Kerbelah, Mesched eller Kum. Enhver død bliver først jordet paa den nærmeste Begravelsesplads og senere, naar en Karavane er ordnet, for at begive sig paa Marschen, bliver Liget atter opgravet, indhyllet og indsyet i tykt Filt, to Brædder surres fast omkring det, og det bindes paa Muldyrets Ryg. Disse Ligtransporter ere altid skadelige, især om Sommeren, ved de skrækkelige Uddunstninger, som man har Exempler paa have fremkaldt Epidemier, men Folkets Fanatisme paa dette Punkt er aldeles uovervindelig; alle Forsøg, som have været gjorte, for at forbyde Dødskaravanerne, have vist sig unyttige, og greb man til strængere Forholdsregler, gjorde Befolkningen Oprør ; at ligge begravet i Nærheden af et Sted, hvor en Profet eller Martyr er jordet, er og bliver næsten en Salighedssag for Perserne. Grædekvinderne begynde deres Forretning, saa snart den døende har draget det sidste Suk. Med Hyl og Skrig fare de som besatte omkring i Værelset, afrive Haaret, slaa sig for Brystet og i Ansigtet med knyttede Hænder, medens Taarerne strømme ud af Øjnene; jo mere Støj, des større er Sorgen ; kan næsten sige, at deres Taarer betales efter Vægt, thi jo højere Betaling

221 207 de faa, desto rigeligere rinde Taarestrømmene. En eller højst et Par Dage varer Kvindernes Klagesang, thi i Persien foregaar Begravelsen hurtigst mulig, undtagen hvis Døden er fremkaldt ved Mord, thi da søge Slægtninge at beholde Liget, saa længe det lader sig gjøre, for om muligt før Begravelsen at udfinde Morderen og overgive ham til Blodhævnen. Til Begravelsen indbydes alle mandlige Slægtninge og Venner; Liget lægges paa en Baare, tildækkes med et mere eller mindre kostbart Schawl og bæres af de indbudne under en monoton Klagesang til»ligtvætningshuset«(murdeschurchaaheh), hvor Ligvaskerne modtage og to den døde, et.stykke Kamfer lægges ham i Munden, og han indhylles i et stort Lagen, som er tæt beskrevet med arabiske Skriftsprog af Koranen. Den mumieagtige Skikkelse bliver derpaa atter i højtideligt Optog ført til Graven og nedsænket i denne, med Ansigtet vendt mod Mekka, den hellige Stad. Slægtninge og Venner indfinde sig hos de efterlevende, for at kondolere, og blive beværtede med det bedste. Huset formaar. Selv Schahen sender en Stedfortræder for at kondolere, hvis den afdøde har beklædt et højere Statsembede, og Hans Majestæt er ofte meget naadig mod efterladte Sønner, f. Ex. lader han Sønnen arve Faderens Embede, hvorved fem sexaarige Generaler og Oberster ikke høre til Sjældenhederne. Begravelsespladsene minde ikke i mindste Maade om vore hyggelige blomstersmykkede

222 ; 208 Kirkeg-aarde, hvor alt aander Fred, og" hvor man kun af de mange Ligsten véd, at det er de dødes Hvilested. Man aner ikke, hvad det er, naar man i Nærheden af en By i Persien rider over en Begravelsesplads, før man ser en Knokkel stikke frem af Jorden, eller et Dødningehoved griner En i Møde. Ingen Indhegning, ingen Mindesten angiver Stedets Bestemmelse, om Sommeren derimod kan man i den hedeste Tid gætte sig dertil af de mefitiske Dunster, som hidrøre fra, at Ligene kun blive begravede V'2 å i Alen dybt. Derfor hører man ogsaa om Natten vilde Hyl og Tuden fra Begravelsespladsene og kunde fristes til at tro paa Spøgelser, naar man ikke vidste, at det er Schakaler, Hyæner og forsultne Gadehunde, som have opkradset et nylig begravet Lig og stille deres Sult derpaa. Nærmer man sig, forstummer Lyden, de fejge Schakaler og Hyæner flygte, saa snart Mennesket kommer men det maa i Sandhed ikke være hyggeligt, naar de efterladte indfinde sig ved Graven nogle Dage efter for at forrette de foreskrevne Bønner, og de da kun finde lemlæstede Rester af den afdøde. Evropæerne have deres egen Kirkegaard i Persiens vigtigste Byer : Tebris, Teheran, Ispahan og Schiraz ; de ere indhegnede med en høj Mur, beplantede med Træer og opfyldte med Gravmonumenter, ganske som hjemme. Det er ikke saa faa, hvis Navne ere indhuggede her og som aldrig mere have gjenset deres Fædreland ; de fleste, navnlig blandt Videnskabsmændene, ere

223 2og bukkede under for de Klimatsygdomme, som deres lange Rejser til alle Tider af Aaret let udsætte dem for; men i det hele taget er Dødeligheden blandt Evropæerne ikke saa stor i Persien, som f. Ex. i Vestindien, Ostindien eller andre asiatiske Lande. 14

224 have Fjortende Kapitel. Eeligiøse Fester. Ramazanen. Offerfest. - Moharrem. Passionsskuespil. Den 21de Marts, Persernes Nyaarsfest. Schahens Tronsal. Salameu. I et Land som Persien, hvis Befolkning lever i Øjeblikket og" kun higer efter at fordrive Tiden paa bedste iniaade, er det rimeligt, at Folkefester ere hyppige, og Østerlændernes Religion yder rig Anledning til at give Fantasien og Pragtlysten Tøjlen i den Retning. Dog nøjes de gode Persere ikke alene med de aarlige Fester og med den ugentlige Hviledag, Fredagen; Haandværkerne f. Ex. benytte enhver Dag, som de under et hvilket som helst Paaskud kunne tage sig fri, til at drive om i Bazarerne eller besøge en eller anden berømt Moské, hvor de da tilbringe hele Tiden med Bøn og Andagt, rigtig- nok tit afbrudt af Kaffedrikning og Calianrøgning, der ganske gemytlig gaar for sig ved Indgangen til Moskeen. Selv Ramazanen, den Alaaned, da alle Muselmænd faste, kunde man fristes til at antage for et Raffinement, for at de kunne. desto mere Fornøjelse af at fraadse bag efter. I denne Maaned standse alle Forretninger, hele Dagen igjennem

225 21 I ere Gaderne næsten øde, Bazarerne staa tomme, Arbejdet hviler, alle sove, indtil Kanonskuddet ved Solnedgang dundrer over Byen og kalder de forsultne til Maaltidet; da begynder Livet at røre sig, op ad alle Skorstene vælter Røgen, inde i Gaardene løbe Tjenere og Slavinder i Travlhed om med fyldte Fade og Gryder, og alle Hænder komme i Bevægelse for hurtigst mulig at faa Mad og Drikke sat til Livs. De rige lade uddele Føde til Tiggere og fattige, som flokkes ved Dørene ; herved gjøre de en Gjeming, som senere kommer dem til gode i Paradiset; for Resten tage de mere velhavende det som oftest ikke saa strængt med Fasten. I Smug gaar Piben og Tekoppen omkring, men efter Religionens Forskrifter maa intet nydes, ikke engang Vand, mellem Solopgang og Solnedgang. De lavere og fattigere Klasser overholde strængest Reglerne, og hele Aaret spare de sammen til denne Maaned for, naar Kanonskuddet lyder, ret at kunne spise sig mætte i et godt Maaltid. Hele Natten er der Liv og Lystighed paa Gaderne, Bygningerne illumineres med smaa kulørte Olielygter, alle Kaffehuse ere fulde af Gjæster, og inde i Husene er der Musik og Dans til langt ud paa Natten, lige til den røde Stribe i Øst forkynder Solens Nærmelse ; da forstummer Lystigheden, Sengen redes, Kanonen lyder, og vsolen staar op over en slumrende By. Saaledes gaar Ramazanmaaneden for dem, som overholde Fasten, der imidlertid ikke er bindende for de syge ; men heraf følger ogsaa, at nogle omgaa Religionens 14*

226 ; 212 Forskrifter og foregive et Ildebefindende; dog maa de saa senere faste det samme Antal Dage i en anden Maaned. Offerfesten, Aide Gurbun, fejres til Minde om Abrahams Offer, kun med den Forskjel, at Muhammedanerne sætte Ismael i Steden for Isak. Paa denne Dag slagter enhver Familie Offerlam og Faar, flere eller færre efter enhvers Evne, men der gives ingen ordentlig Familie, hvor ikke i det mindste ét Faar ofres; store Hjorde af Offerdyr drives ind i Byerne, og Kjød er i de Dage tilstede i en saadan Overflod, at ikke alene alle fattige gratis afhente de daarligere Partier af Dyret, men selv Hunde og Schakaler kunne ikke faa deres Andel opædt saa hurtig, at ikke meget bliver liggende og forraadner paa Gader og Torve og fremkalder Epidemier, naar Offerfesten falder i den hede Sommertid. Selv Schahen tager Del i den almindelige Ofring nu ofrer han egenhændig kun nogle Faar, men tidligere dræbte han en Kamel, som udsmykket og med stor Festlighed og Musik blev ført gjennem Byen hen paa et stort Torv, hvor Ofringen foregik. Endnu i vore Tider bliver Kamelen i Optog ført gjennem Byen, men Schahen har overdraget sin abrahamske Rolle til en nær Slægtning. Saa snart den stakkels Kamel blødende falder til Jorden, selv om den ikke er død endnu, styrter den forsamlede Pøbel sig over den med Dolke og Knive, for med List eller Magt at komme i Besiddelse af et Stykke Kjød af den hellige Kamel; dette bliver tilberedt og med Andagt spist af de fanatiske IMuselmænd.

227 213 ]\loharrem- og Nyaarsfesten ere de vigtigste Højtider i Aaret, dem, hvor der ødsles mest paa alle Maader, og ikke én Dag, men mange Dage i Træk ; Moharrem varer g Dage, og Novruz (Nyaar) ikke mindre end 13. Til Grund for Moharremsfesten ligger, som sagt, Profetens Dattersønners Husseins og Hassans Mord ; her vil jeg navnlig give et Billede af de Passionsskuespil, som udgjøre en Del af Festen og afholdes i store, dertil særlig byggede Theatre eller Cirkus, nogle opførte paa Schahens Bekostning, andre ved Legater stiftede af Rigmænd, som i deres Dødstime have haabet at tilkjøbe sig Salighed ved at bortskjænke Penge i et veldædigt Øjemed. I hele Maaneden Moharrem gaar enhver, der paa nogen Maade kan overkomme det, klædt i Sort fra Top til Taa jeg har set Tyende af begge ; Kjøn, som hellere spiste tørt Brød til Maaltiderne, blot for at kunne spare sammen til en Sørgedragt ; denne Iver er naturligvis lige saa meget en Forfængelighedssag som Pietetsfølelse. De ti første Dage af Moharremmaaneden ere især hellige, og de, som ret ville vise deres Andagt, holde stræng Faste i disse Dage, rage og vaske sig ikke, alle Forretninger standse, og Rejser foretages aldrig i denne Tid, kort sagt, alt forkynder den dybeste Sorg, og alle Ansigter bære Udtryk deraf, hvad enten dette er paa Skrømt eller virkelig følt. I fri Luft, hvis Vejret tillader det, eller ogsaa under større Telte, holdes gudelige Forsamlinger, hvor Koranen forelæses, og især fortælles Hassans og Husseins Lidelseshistorie atter

228 214 og atter, en tætsluttet Tilhørerkreds omgiver Mollahen (Præsten), og deres Sindsbevægelse giver sig til Kjende ved, at de slaa sig for Brystet og udstøde dybe Suk, som endog stige til høje Veklager, naar Tildragelsen er ret levende beskrevet. Hele den lavere muhammedanske Befolkning færdes i disse Dage paa Gaderne, enten for at begive sig til eller fra Forelæsningerne eller for at betragte de talrige Optog. Fanatikere gaa omkring i store Flokke, lænkede sammen med tunge Jærnkjæder, som de raslende slaa imod hinanden, tage skarpe Sten op af Jorden og under Raabet: Hussein! jaa! Hassan! slaa de sig for det nøgne Bryst, indtil Huden sønderrives og Blodet pibler frem. De bede om Almisse, hvor de komme frem, og ingen nægter at give milde Gaver til disse Martyrer, som lide til Minde om Profetens Efterkommere. Tilskuerne beundre dem og deltage i deres Raab : Hussein! jaa! Hassan! Hussein! jaa! Hassan! Lyden forplantes fra Mund til Mund, saa man i lang Afstand kan høre Processionen nærme sig. For Kristne og Jøder er det ikke raadeligt at vise sig i de Kvar- mange forsamlede og terer af Byen, hvor der er hvor der er Rimelighed for, at Processionerne ville optræde, thi Deltagerne og Tilskuerne ere ofte i en saa ophidset Sindstilstand, at de gjærne kunne føle sig fristede til at kaste Sten paa de vantro Hunde, som gjøre Luften uren ved deres Aande. Persere af de højere Stænder fejre Dagen paa en mere stille Maade i Hjemmet eller begive sig til deres rigtudsmykkede Loge i Scha-

229 21 hens»tekkiéh<<; (Theater). Hjemme holdes Forelæsninger af høje Gejstlige for en mindre Kreds af andægtige. Tiden fra 4 til 10 tilbringes med Samtaler, som altid dreje sig om Martyrerne og deres Liv; Saadis og Hafez's Poesier om dem oplæses og udlægges, og Andagten slutter med en Bøn. Den tiende og højtideligste Nat tilbringes helt i Bøn. Schahen og Rigmændene uddele ogsaa store Almisser i de Dage; hele Æselsladninger af Brød og Persernes Nationalret Pillau sendes til Byens største Moskeer, for ved Solnedgang at uddeles blandt de mange fattige, som samle.sig ved Indgangen. Ved hele denne nationale Fest ere dog Passionsskuespillene det interessanteste og tillige det, som vi Evropæere bedst kunne faa et tydeligt Indblik i fra de tilgitrede Privatloger, hvor der alene kan være Tale om, at Evropæeren kan være; thi fik nogen Anelse om en saadans Tilstedeværelse, vilde han knap være sikker under selve Schahens Beskyttelse. Jeg og to andre evropæiske Damer vare indbudne af Favoritinden selv til i hendes Loge at overvære Festlighederne og ved samme Lejlighed til for første Gang at tale med hans Majestæt ; Schahens Loge er nemlig Dør om Dør med Favoritindens, saa at han altid aflægger hende et Besøg under Forestillingen. Schahens Theater ligger saaledes, at det mod Slotshaven har en Privatindgang for alle Palaiets Beboere og for Publikum en, som vender ud til Gaden. Vi blive naturligvis i al Hemmelighed førte gjennem Slottet, Slotshaven og alle de kongelige Gemakker

230 luk 2l6 og faa derved Lejlighed til at se den nybyggede Spejlsal og Skatkammeret, som ellers er lukket for dem, der bese Slottet. Spejlsalen er beklædt med Spejle fra øverst til nederst og har en pragtfuld guldbeslaaet Trone. I Midten af Værelset er et stort Bassin, skjønt udarbejdet af evropæiske Haandværkere, der ved denne Fortjeneste i nogen Tid have fristet Livet, efter at have været nær ved at dø af Sult. Som saa mange andre troede de, ved at komme til Persien, at betræde Tusend og én Nats Land med»sesam! dig op!<r< og Aladdins Lampe, men Persiens Fattigdom tillige med Beboernes Foragt for Evropæerne, de kristne Hunde, som de ret kunne give Luft over for fattige afhængige Haandværkere, fik de snart at føle og vare glade ved at kunne spare Penge nok sammen til at vende hjem til Fædrelandet. Vi ere imidlertid komne langt bort fra Skatkammeret, som gjemmer alle Schahens Kostbarheder; Side om Side staa solide Kasser, hvori Kronjuveler, juvelbesatte Vaaben og ægte Stene opbevares. Schahens største Diamant»aaria nur«er den største, men ikke den skjønneste Ædelsten, som findes ; flad og bred, og ikke slebet i Facetter, ligner den mest en klar Istavle ; af Smaragder, Rubiner og Perler derimod findes der pragtfulde og velslebne Exemplarer, som Schahen afvexlende lader indfatte i forskjellige Smykker eller Drikkekar. Alle disse Herligheder ligge her som døde Skatte, der kun ved særlig festlige Lejligheder, maaske kun én Gang om Aaret ved Nyaarsfesten, se Dagens Lys ; man kommer uvil-

231 217 kaarlig til at tænke paa, hvor meget bedre for Landets og Folkets Vel det var, om Schahen anvendte en Del af de her og som Guld og Sølv Kjældrene opbevarede Millioner til at bringe Orden i Landets ødelagte Finanser, men paa dette Punkt er han ubevægelig. Skatkammeret ligg"er omgivet af andre Værelser, for at være mindre udsat for Tyve. Endelig naa vi ud i Haven med de smukke Springvand og høje frodige Plataner. Ved Enden af den lange Allé midt for Slottet er Theatrets Indgang; Døren er lille. Forhallen sort som Natten. Op ad bælgmørke Trapper stavre vi ; Trinnene ere, som overalt i Persien, saa høje, at man mindes om Pyramiderne i Ægypten, hvor der maa en Araber paa hver Side til at hjælpe den rejsende op. Jeg maa her paa en Maade tjene som Araber, thi en ældre tyk engelsk Dame har faaet fat i min Kjole og synes saa godt om denne Støtte, at hun, trods gjentagne Opfordringer, ikke giver Slip, og saa beklager hun sig oven i Kjøbet over den besværlige Trappe, saa at jeg faar den største Lyst til med en Kraftanstrængelse at rulle hende ned ad den. Vore persiske Ledsagerinder ere derimod ikke forknytte, de ere jo kjendte med Lokaliteterne og hindres desuden ikke af Klædedragten, da denne kun naar dem til Knæene, og med den, om jeg saa maa sige, instinktmæssige Egoisme, vi alle føle, i det vi, naar noget falder os let, ikke tænke paa den Vanskelighed, det kan have for andre, tilbyde de os ingen Hjælp, men løbe spøgende og leende i Forvejen, overladende os til vor

232 2l8 Skæbne. Haabets Stjærne glimter imidlertid der oppe i Form af en lille Olielampe, som en medlidende Evnuk holder for os. Ved dens flagrende Lys komme vi op ad de sidste Trin.»Ali«, raabes der, og Ekkoet gjentager langt borte»ali«; men ingen viser sig. Vore Perserinder ere ogsaa forsvundne, og alt er saa tj'st og stille, at vi kunne blive uhyggelige og tro os henførte til en muret Grav, hvis ikke en forvirret Støj af Musik og en Folkehobs Summen tilkjendegav, at den muhammedanske Religions Trosliv og Fanatisme rørte sig indenfor disse Mure. Den uundværlige Ali viser sig endelig; uden ham vilde vi ikke være komne ind i Favoritindens Loge, thi det er hans særlige Forretning at holde den i Orden, føre Regnskab med og være ansvarlig for alle, som gaa ind og ud af den. Det er en ung Mand af Middelhøjde, uden Skjæg og med den for alle Evnuker underlige Blanding af mandligt og kvindeligt i det interessante Ansigt. Han trækker et svært rødt Silkegardin til Side, aabner en kobberbeslaaet Dør, og vi staa atter Ansigt til Ansigt med vore elskværdige Værtinder, Favoritinden og hendes Kusine, som med største Naivitet spørge os, hvorfor det varede saa længe. Logen, som kun er adskilt fra Schahens ved en Korridor, er otte Alen i Firkant, Mur og Gulv er beklædt med bløde, tykke Tæpper, men desuagtet er her koldt og klamt, saa, skjønt vi ere i Aprilmaaned, flammer dog en lystig Ild i Kaminen, og til Overflødighed staa paa Gulvet to Tærnbækkener, fyldte med varm Aske og Gløder.

233 219 Flere Slavinder ere grupperede om dem, thi alle Persere ere store Frossenpinde, og den halvmørke Loge med denne røde Belysning tager sig ejendommelig ud. Aabningen mod Scenen er dækket med et stort svært Gardin, udsyet med Huller, saa det hele ser ud som Tremmer, hvorigjennem vi, efter at have taget Plads paa de for os henstillede Stole, tydelig se alt, hvad der foregaar udenfor. Men hvilket Blændværk! Vi tro os pludselig hensatte et Par Tusend Aar tilbage i Tiden, da Forestillingerne i Colosseum satte de gamle Romeres Blod i Bevægelse, saa meget ligner dette persiske Amfitheater det gamle romerske i Anordning og Bygningsmaade. Illusionen er dog snart forbi, i det vi se det hele befolket med Persere. Kvinderne have en mørkeblaa Overdragt, som fuldstændig tilhyller dem, og alle sidde paa Hug. Op ad hverandre saa vi kun de Tusender af hvide Hoveder, der med spændt Opmærksomhed følge Spillets Gang. Bifald tilkjendegives ikke, kun naar noget særlig gribende forekommer, hører man en lydelig Hulken. Mændene indtage hele den anden Side af Theatret, lige under os, og se mere interessante ud med deres mørke skj æggede Ansigter. De øverste Loger ere optagne af de bedre stillede Privatfamilier og ligesom vore tillukkede med udsyede Gardiner ; hvad der ellers ses af Murene, ogsaa udadtil, er behængt med kostbare Tæpper, Schawler og guldbroderede Gardiner, som alle regne det for en Ære at laane Theatret ved denne Lejlighed. De

234 220 nederste Loger derimod ere omdannede til Altere, hvorfra Tusender af Lys i høje blomsterprydede Stager udsende deres Straaler over Forsamlingen. Taget, der har Form af en uhyre Kuppel, er kun dækket med Teltlærred, Bygmestrene havde nemlig forregnet sig, Cirkus blev alt for stor til at kunne dækkes med en muret Kuppel, og et Jærntag, som der engang var Tale om, at en engelsk Ingeniør skulde levere, vare IMurene ikke stærke nok til at bære. Teltlærredet hviler paa svære Træbuer, og ned tra disse hænge tyve evropæiske Lysekroner, som brænde her hver Dag paa Schahens Bekostning. Det hele gjør et barokt, men pragtfuldt Indtryk, Forestillingen er ikke begyndt; vi kunne godt se os endnu mere om, for at være fuldstændig orienterede. Indgangen, en stor hvælvet Forhal, hvis Porte staa aabne, er til højre for vor Loge; lige overfor have alle Mollaher og Ypperstepræsten»Imaam Djinna«, Sæde. Denne sidste sidder paa et Slags Trone af Marmor, i Form af en bred Trappe, som ender i en Stol med Sfinxarme, og er iført en vid blaa Kappe og en enorm hvid Turban. Hans Underordnede ere grupperede nede paa Gulvet omkring Stolen. Publikum er, lige som tidligere hos os i Sekondtheatrene, sysselsat med at nyde Forfriskninger, Appelsiner og Nødder, ja nogle lade sig end ikke nøje hermed, men have i et Tørklæde medbragt deres Frokost, et langt Fladbrød, Ost og smaa Stykker Steg paa Spid, som de have kjøbt i den nærmeste Stegebod. I vor Loge er der ogsaa sørget for det solidere, dog

235 221 kun i Form af nydeligt persisk Konfekt, Appelsiner og" tørrede Frugter. Vor elskværdige Værtinde beder os tage til Takke, og vi lade de gode Sager vederfares Retfærdighed, indtil en Trompetfanfare forkynder, at Skuespillet skal begynde. Endnu maa jeg tilføje, at der er to Scener i dette Theater, muligvis for at undgaa Dekoration sforandring. Den vigtigste er i Midten af Tilskuerpladsen, ligesom i en Cirkus, kun er den hævet en Alen op over Jorden, og en Gang af tre Alens Bredde skiller Scenen fra Tilskuerne. Den anden findes lige over for vor Loge i samme Etage som den, og en ganske smal Træstige fører inde fra op dertil. Skuespillet aabnes med et Optog af alle Schahens Tjenere, iførte deres bedste Stads. Omtrent 400 i Tallet gaa disse Mænd flere Gange rundt om Scenen, syngende dæmpet en melankolsk Sang og slaaende sig for det blottede Bryst med knyttede Hænder. Ud for Schahens Loge bøje de sig dybt og føre Haanden til Panden, som Tegn paa deres Hyldest. De efterfølges af en halv Snes fuldt læssede Dromedarer, behængte med Klokker og Bjælder, prægtige Dyr, der med deres majestætiske Holdning og gravitetiske Skridt saae ud, som om de vidste, at de spillede en Rolle i denne Fest. Schahens Yndlingsheste, pragtfuldt optømmede, behængte med Schawler, og førte af unge smukke Staldknægte, sluttede denne Del af Optoget. Det hele forestillede vsejrherrens, den fjendtlige Konges Triumftog med det Bytte, han havde gjort. Nu fulgte de lænkede Krigsfanger, samt Soldater,

236 222 bærende tildækkede Bakker; under Klædet var der Ophøjninger, ligesom af Græskar, men Favoritinden oplyste os cm, at det skulde forestille Ali og hans Sønners afhuggede Hoveder. Ved dette Syn tiltog Folkets Veraab og Jamren ; Kvinderne kastede Støv paa deres Hoveder og vilde have revet Haaret af sig, hvis de havde turdet aftage de mange Klæder, som tilhyllede dem. To prægtigklædte Ryttere sluttede Toget; det var den fjendtlige Konge og hans Storvezir. De bestege Trappen, der førte op til Scenen Nr. 2, toge Plads der og lode sig bringe Piber. x\tter lød nu Klokken, som forkyndte, at et nyt Optog nærmede sig. Denne Gang var det en høj, enlig Kriger, klædt i Rustning og med et draget Sværd i Haanden. En stor Skare sortklædte Kvinder (udklædte Mænd, thi Kvinder kunne aldrig optræde offentlig) ledsagede ham. Alle disse betraadte den lige under os værende Scene, og Krigeren deklamerede en lang Tale, henvendt til Kongen paa den anden Scene, medens de sortklædte Kvinder, Martyrernes efterladte Slægtninge, tilhyllede deres Ansigter og græd. Af den hele Tale forstod jeg intet, dels var Afstanden for stor, dels bruges ved saadanne Lejligheder et Sprog med saa mange Lignelser og ophøjede Udtryk, at uindviede ikke kunne fatte det, og de simple indfødte lige saa lidt, men da denne og en Komedie til udgjør hele Repertoiret, se de det saa ofte, at de kunne Handlingen udenad, især da der, saa at sige, ingen Handling er. Hvad Kongen svarede, gik vi glip af, thi For-

237 22 hænget til Logen ved Siden af blev løftet op, og Schahen stod for os i egen høje Person. Jeg havde allerede før haft Lejlighed til. at se ham, men ikke paa saa nært Hold. Med rette kaldes han smuk; en skjønnere østerlandsk Type findes ikke let. Øjnene ere <^tore og sorte, med usædvanlig lange og mørke Øjenhaar, hvorved Blikket faar noget tilsløret, saa man vanskelig skal kunne læse Hans Majestæts Tanker ud af dem. Øjenbrynene ere stærkt buede og saa svære, at de ikke behøve nogen kunstig Tilsætning ; for Resten er det kun Kvinderne, som bruge at farve dem med Surmes, en Art Tusk, hvormed de ogsaa bibringe sig adskillige Skjønhedspletter i Ansigtet. Det hele i Schahens Fysiognomi, Ørnenæsen, den smukke, maaske vel fyldige Mund, overskygget af et langt nedhængende Mundskjæg, tyder paa den Viljekraft, som han ofte lægger for Dagen, men som dog" des værre kun er en Øjeblikkets Energi, der ikke naar ud over de Vanskeligheder, der frembyde sig i Forbedringen af Tilstandene i et Land med saa ødelagte Finanser, som Persien, og saa demoraliseret et Folk, som dets Beboere. Schahen bærer sin Yndlingsdragt, en Slobrok af fineste Schawlstøj, besat med Guldsnore. Paa Hovedet har han den traditionelle sorte Lammeskindshue, der som mørk Baggrund fremhæver den store AgraflFe med straalende Diamanter, som er hæftet foran. Vi havde naturligvis rejst os for at hilse paa Majestæten; med Venlighed giver han os Tegn til atter at tage Plads, medens han selv bliver staaende og betragter hver især gjen-

238 224 nem sin Guldlorgnet han er nemlig meget nærsynet. Favoritinden var, trods Schahens Opfordring, forbleven staaende, og han maatte ligefrem befale hende at sætte sig, førend hun turde gjøre det i sin høje Herres Nærværelse. En lille morsom Episode forefaldt nu, i det en ældre, ugift fransk Dame, som var meget forfængelig og indbildte sig endnu at se godt ud, bad os, da hun ikke kunde Persisk, og Schahen spurgte hende, ligesom os andre, om hendes Navn og Stilling, at sige, at hun hed Mademoiselle Bonnard og var ugift.»hvordan!«udbrød Schahen,»saa gammel og ikke gift endnu, den Stakkel!«Heldigvis forstod den ulykkelige Frøken ikke Ordene, og ingen af de tilstedeværende var ondskabsfuld nok til at oplyse hende derom. Schahen underholdt sig endnu nogle Minutter med enkelte af Selskabet og trak sig da, efter at have røget et Par Drag af»calianen«, tilbage med de Ord, at han ikke vilde forhindre os længere i at nyde af Profetens Hærskare, at Skuespillet. Da vi atter vendte os mod Scenen, var Krigeren forsvunden. Favoritinden forklarede os, at denne Kriger var den eneste tiloversblevne Mand han var kommen, ledsaget af de faldnes kvindelige Slægtninge, for anraabe den fjendtlige Konge om Tilladelse til at faa de afhuggede Hoveder, for at lade dem begrave med den Højtidelighed, som deres Religionsskikke udfordrede, men Kongen havde afslaaet denne Bøn, hvorpaa Talsmanden var gaaet hen til den evropæiske Ambassadør, for at bede at

239 225 ham gaa i Forbøn for dem. Vi hørte nu en stærk Rumlen udenfor, og en Kabriolet kom kjørende, hvori Ministeren sad i guldbroderet Uniform og med trekantet Hat. Han var ledsaget af en Del»Evropæere«til Fods, men disse bragte os rigtig nok til at le ved at aabenbare os Persernes Opfattelse af vort Udseende. Alle vare de iførte lyserøde og lilla Kjoler, udelukkende bestaaende af Garneringer, saaledes som de brugtes for fem og tyve Aar siden, og med bredskyggede Straahatte paa Hovedet. Om de skulde forestille Herrer og Damer, skjønt ens klædte, eller maaske Ministerens Harem, skal jeg lade være usagt. I sandsynligvis meget velvalgte Udtryk (jeg forstod intet deraf) opfordrede Ambassadøren Kongen til at opfylde de ulykkeliges Bøn, mindede ham om, at Hævnen ikke burde strække sig ud over Graven, og opnaaede ogsaa, at Kvinderne fik de sørgelige Levninger udleverede, hvormed de forlode Skuepladsen under en dæmpet Sørgemusik. Sidste Akt var en Dans, udført af unge kvindeklædte Drenge, meget ugraciøs, i Forbigaaende sagt, en Række Forvridninger af Kroppen, ledsagede af Armbevægelser og med Akkompagnement af Kastagnetter. Bevægelserne blive stadig vildere, indtil de ende med nogle Kolbøtter, som have stor Lighed med vore Akrobaters i Cirkus. Ambassadøren og de ham ledsagende»evropæere«beundrede stiltiende Præstationen, siddende paa Stole, hvorved de ogsaa betegnedes som Evropæere blandt det persiske Publikum. Da Dansen var forbi, bøjede alle sig for Schahens Loge, 15

240 226 Vognen kjørte frem, Ambassadøren tog atter Plads i den og fjærnede sig, ledsaget af sit Følge, medens Toget sluttedes af Danserinder. Saaledes endte denne persiske Kunstnydelse, der for os og Læserne ikke har den direkte Interesse, som for de indfødte, der Dag- ud og Dag ind, saa længe- Forestillingerne vare, med virkelig Sindsbevægelse græde over deres ]\Jartyrer. Ligesom i IMoharremmaaneden spiller Klædedragten ogsaa ved Novruz, Nyaarsfesten, en stor Rolle, men her er det ikke længere Sørgcdragten ; det nye Aar holder sit Indtog og skal begyndes glædeligt paa alle Maader; Pengene ere paa denne Tid i den livligste Cirkulation, Husherren. maa give enhver af sine Tjenere, Slaver og vslavinder, en»chalat«, en ny spraglet Klædning, og foruden denne en Pengegave; derfor ere de tjenende Aander hen ad Novruzdagen til ivrige og^ pligtopfyldende i deres Kald, for ved god Opførsel at fremkalde Herrens Tilfredshed, da Gaven jo kommer til at staa i Forhold dertil. Og^ Kvinderne, Haremsdamerne, ja de opbyde al deres Behagekunst, Smiger og Bønner for at faa de stakkels Ægtemænd til at punge ud, thi Atlask: og Silkeskjørter med Guld- og Perlebroderier, og Smykker maa der til for at glimre i Selskaberne, blandt Veninderne; det gjælder om, hvem der kan stikke den anden ud ved at fremvise de kostbareste Smykker og sværeste Silkestoffer. Det nye Aar maa ogsaa altid begynde»sødt«for Perserne. Flere Maaneder i P'orvejen ere de store Shirinifabrikker i Ispahan og Yezd i travleste

241 227 Virksomhed; kandiserede Frugter, Mannakager, Mandler, syltede i Faarehalefedt og Sukker, og hvad de nu hedde, alle de tusende forskjellige persiske Lækkerbidskener, pakkes i nydelige Trææsker, omviklede med højrødt Papir, og forsendes i Karavanevis rundt om i Landet ; intet Hus maa mangle søde Sager, og de, der ere for fattige til at kjøbe det finere Bagværk, tilberede hjemme med indkogt Druesirup forskjellige mystiske Konfektsager, som ingen evropæisk Gane vilde finde Behag i. Skjønt Persernes Nyaar falder i Marts Maaned, den 21de, forstaa dog Frugthandlerne at bevare smukke Exemplarer af Druer, Melonerj Granatæbler, Pærer osv. til Højtidsdagen; de blive naturligvis betalte derefter, men Perserne tillade sig, i de 1 3 Dage Festen varer, alt i Retning af Luxus, saa længe blot Pengene strække til. Selve Nyaarsfesten er ældre end Muhammedanismen. Samtidig med Indførelsen af den nye Religion forandrede Profeten ogsaa Tidsregningen, Solaaret til Maaneaar, og ophævede alle hedenske Festdage, men Novruzfesten var saa indgroet i Befolkningen, at man ikke vovede at antaste den. Denne Levning fra Farsernes Religion er den eneste Festdag, som Muselmændene have fælles med Ildtilbederne, og tillige den eneste, som altid falder paa samme Dag, nemlig i det Øjeblik Solen træder ind i Vædderens Billede i Dyrekredsen, ved Foraarsjævndøgn. De Foræringer, som Schahen ved disse Lejligheder uddeler til Officerer, Guvernører, Præster osv., ere storartede ; alt efter deres Rang og Indflydelse 15*

242 228 faa de Heste, Schawlskaftaner med Perlekvaster eller Æressabler, som kræve store Udskrivninger af Statskassen. Guvernørerne faa ogsaa paa denne Dag" Bekræftelse paa deres Statholderskab for det kommende Aar, i det en højtbetroet Embedsmand kommer ridende med Æresklædningen, eller et unaadigt Firman afsætter ham fra Værdigheden og udnævner hans Efterfølger. I tidligere Tider blev Nyaarsmorgen højtideligholdt paa følgende smukke Maade : En smuk Yngling, allegorisk udklædt som det nye Aar, blev Nyaarsmorgen posteret ved Indgangen til Schahens Soveværelse. I det Øjeblik da Solen viste sig over Synskredsen, traadte Ynglingen uanmeldt ind til Kongen, som spurgte :»Hvo er du? Hvad hedder du? Hvorfra kommer du? Hv^orhen gaar du? Hvad bringer du?«ynglingen svarede:»jeg er det nye, velsignede, lykkelige Aar, sendt dig fra Gud.«Derpaa overrakte han Schahen to nyslagne Mønter, et Stykke Sukker og en Skaal med Linser, Bønner, Kom og Ris, Symboler paa Aarets Fremlaringelser, og et Stykke Brød, som Schahen selv spiste af og derpaa omdelte til Ministre og høje Embedsmænd, der imidlertid havde indfundet sig, i det han sagde :»Dette er en ny Dag, en ny Tid, et nyt Aar, som er oprundet.«denne smukke symbolske Skik er faldet bort. Nogle Timer før Solen træder ind i Vædderens Billede, selv om dette skulde indtræffe midt om Natten, er Schahen med Hof-Astronomen og en Skare Præster forsamlet i en Pavillon, som ligger midt i Slots-

243 22Q haven. I det højtidelige Øjeblik, som Astronomen angiver, affyres et Kanonskud, og Ypperstepræsten skriver det nye Aar og en Lykønskning med Guldskrift paa en hvid Porcellænsplade. En stor Bakke med tynde Sølvmønter (Schai sefid), der kun blive prægede hver Nyaarsdag, bliver sat hen foran Schahen, som uddeler dem blandt alle tilstedeværende, der modtage dem i begge Hænderne, hvilke de holde sammen som en Skaal. Med Jubel raabe alle :»æid mubarek bosched,æid mubarek bosched,«d. e. den velsignede Fest. Modtagerne trykke Mønterne mod Pande og Hjærte og bøje sig dybt for Schahen. Senere op ad Dagen er der Privatsalam (Avdiens) for de i Teheran værende evropæiske Gesandtskaber i Paafugle-Tronsalen og endelig Salam i Soliman- Tronsalen, som strækker sig gjennem hele Paladsets Bredde og har Søjlegange til begge Sider, der vende ud til Slotshaverne, hvori alle de, som ville bringe Schahen deres Hyldest, indfinde sig. Til den mere private Avdiens indfinde Gesandterne sig i guldbroderede Gaiauniformer og omgivne af de mindre kostbart klædte Sekretærer, Dragomaner,»jeunes de langue«osv. foran Schahen, der sidder paa den berømte Paafugletrone fra Delhi. Hans Majestæt straaler af Diamanter og Guld. Den føromtalte store flade Diamant er til Dagens Højtidelighed indfattet i et Armbaand ; et bredt Rubinbælte lukker den prægtige Schawlskjortel, som har en Bræmme af Guld- og Perlebroderi, der slynger sig i fantasirige Arabesker; selv Epauletter og Fangsnor ere

244 230 besatte med Diamanter, og en Krumsabel med leret Skede og smaragdbesat Fæste fuldstændiggjør den overvældende prægtige Festdragt. Etiketten paabød tidligere, at ingen, ikke engang de fremmede Gesandter, maatte vise sig for Schahen, uden ligesom hans egne Undersaatter at lade Fodbedækningen blive uden for Døren. Alan omgik denne Forordning ved at tage Galoscher uden paa Støvlerne, men alligevel ser Schahen ikke med Velbehag paa Støvlerne af Læder, som i Følge Loven er urent. Evropæerne skaffe ham ogsaa paa andre Maader Bryderier. Ingen, undtagen en vis Klasse Præster, som i lige Linie nedstamme fra Muhammed, har nemlig Lov at sætte sig i Schahens Nærværelse, men han er dog nødt til ogsaa her at følge evropæiske Herskeres Exempel; for at denne uhørte Begivenhed imidlertid ikke skal komme ud blandt de Troende, holder Schahen Avdiensen inden fire \'cegge, men det gamle Ordsprog, at Væggene have Øren, gjælder ogsaa her i Østen, thi Samtalen og alt ved Avdiensen refereres her og der i Dagens Løb blandt Hoffolkene. Kl. 12 lyder atter et Kanonskud, Tegnet til den store Avdiens, hvortil alle Hærens Officerer og Hundreder af civile Embedsmænd samle sig i den store Have med de plaskende Springvande. De ankommende blive efterhaanden ordnede paa hver Side af den lange Gang, for Enden af hvilken ^Marmortrapper føre op til Tronsalen, til Solimans prægtige Trone, hvorfra Schahen snart skal hilse sit Folk. Pragtfulde Marmorsøjler bære Loftet, og en Balu-

245 opfyldt med Blomster, Konfekt og Frugter, hver Side af denne holde strade, omgiver Tronen : paa to Elefanter Vagt. Den dejlige Foraarssol spejler sig i de glimrende Vaaben og Militærmusikkens Instrumenter, bryder sig i Diamanterne og de duftige Springvand ; man ser, at der er Fest overalt, i den unge Natur, som vaagner til nyt Liv med Fuglesang og lysegrønt, friskudsprunget Løv, der endnu ikke er besudlet af de Ørkenens Støvstorme, som om Sommeren hærje Teheran og dets Omgivelser, Fest i Folkehj ærterne, de naive og dog saa demoraliserede Orientaleres Hj ærter, ja man føler ret, at det er det nye Aar, som skal begynde, ganske anderledes tydeligt end hos os, hvor Sne og Is lukke for Naturens Liv, lukke Beboerne inde i de lune Stuer. Schahen kommer! lyder det fra Mund til ]\Iund, naar Hans Majestæt gravitetisk, besværet af sine tunge Prydelser, bevæger sig op ad Platanalleen. Umiddelbart i Tronens Nærhed staa Prinserne af kongeligt Blod og Storveziren ; de bøje sig dybt, ligesom alle andre tilstedeværende. Elefanterne indbefattede, i det Schahen bestiger Tronen. I dette Øjeblik bryder Kanonsaluten og Militærmusikken løs, 1 20 Skud og flere Regimenters Musikcorps, det er mere, end vore Øren holde af, men Perserne sige : jo mere Støj, des mere Glæde, og de festligklædte Folkesværme i Gader og Bazarer juble over Festen og Larmen og stimle sammen om Paladset. Schahen holder en Slags Trontale til de forsamlede, men den vedholdende Larm gjør det umuligt at opfatte et eneste Ord. Der-

246 23- efter træder Hofdigteren frem for Kongen, iført sin Æresklædning, og deklamerer med Stentorstemme et langt Digt til Shahens Forherligelse; hver Gang Hans Majestæts Navn nævnes, bøje atter alle de omkringstaaende sig dybt, ja de stakkels Elefanter ere ogsaa dresserede dertil, og hvad Dressuren har forsømt, opnaas ved Hjælp af spidse Jærnpigge, som Vogteren tirrer dem med, indtil de synke i Knæ. Schahen bliver hilst af Digteren som Verdens Behersker, som Løvers og Tigeres Overvinder, som Idealet af mandlig Skjønhed og saa fremdeles, i svulstig orientalsk Stil. Flere Timer forløbe paa denne Vis, og Festlighederne ende med, at Schahen ogsaa her uddeler tynde Sølv- og Guldmønter til Minde om Dagen og som et godt Varsel for Aaret. Salamen er til Ende, men Schahen maa endnu begive sig til Artilleripladsen, hvor Gj øglere og Akrobater udføre deres Kunststykker for den forsamlede Mængde. Fra en Balkon er Herskeren Vidne til Præstationerne og kaster fra Tid til anden Sølvpenge i Grams til Folket.

247 remtende Kapitel. ndtilbedere eller Gebere. Jøder. Armeniere. Et Bryllup hos Turkomannerne. Endnu maa jeg dog omtale Landets oprindelige Beboere, de gamle Farsere eller Gebere, som Perserne kalde dem, Solens Tilbedere, der trolig have holdt fast ved deres gamle Religion. De fleste af disse prægtige Folk udvandrede til Indien, da Religionskampene udbrøde i deres Fædreland og Muhammedanerne toge Overhaand, og kun et forsvindende Antal, ca. 5000, ere forblevne i Persien, de fleste i Byen Yezd; de tilbageblevne i Moderlandet skulle vedligeholde den hellige Ild til kommende Tider, men deres Lod er ikke misundelsesværdig. Fra at være Landets Beherskere ere de sunkne ned til at blive en undertrykt og foragtet Stamme ; deres Døtre blive forlokkede til at indgaa Ægteskaber med Muhammedanerne og antage, deres Ægtefællers Tro; dog sker dette forholdsvis sjældent, thi Gebernes stærke Vedhængen ved deres Religion er et Særkjende for dem, og faa Folkeslag have som de bevaret hele deres Originalitet i Optræden, Klædedragt, osv. De smykke sig ikke

248 ; 234 som Perserne med laante Fjer, hvert Stykke, de bære, er hjemmevævet, meget groft og simpelt, men ogsaa skjønne, bløde Silkestoffer til Brudedragter og de fornemmes Klædninger, og' alt bærer det samme umiskj endelige Husfiidspræg, som intet i de store Fabrikker vævet Stof kan have. Gebernes værdige, majestætiske Holdning, deres ædle Ansigtstræk, hos de ældre det ærværdige hvide Haar og vskjæg, som de ikke farve, og fremfor alt de skjønne Kvinder, som gaa utilslørede, drapperede i deres smukke Dragter, gjør, at man øjeblikkelig, naar man møder dem blandt Muhammedanerne, er paa det rene med, at det er Persiens Urbeboere, man har for sig. Kvinderne bære vide Benklæder, fastsnørede om Ankelen omtrent som Tyrkinderne ; de unge Piger væve og brodere paa disse Benklæder i Aarevis, da de udgjøre en vigtig Del af Bryllups-Udstyret, og" have de først nogle Par af disse uopslidelige Benklæder færdige, ere de forsynede for hele Livet. Slynget om Hovedet bære Kvinderne Sarien, ligesom Hindupigerne, et stort folderigt Drapperi af Silke, som dækker Hoved og Hals og indfatter Ansigtet paa en malerisk Maade de unge Piger gaa altid klædte i Hvidt, lige til de iføre sig Brudedragten, som er af hvidt uldent Stof broderet med Guld. Denne kommer aldrig mere paa efter Brylluppet og gaar maaske i Arv til Datteren, thi den unge Kone er, fra det Øjeblik hun betræder sit nye Hjem, henvist til de brogede Farver. Parserne, Geberne, tilbede Ilden og betragte

249 235 vsolen som Guds Repræsentant; deres hellige Bog»Zendavesta«er forfattet af Zoroaster, som blev født i Rei, en ældgammel By, hvoraf man endnu ser interessante Levninger i Mils Vej nordost for Teheran, De tro paa et højeste evigt Væsen, som har skabt alt, paa Sjælens Udødelighed og Syndefaldet ; i alle større indiske og persiske Byer, men navnlig i Yezd, ser man store Flokke af Gebere en Timestid før Solopgang begive sig ud paa Sletten og i Forening opsende deres Bønner, indtil Solen bryder frem. Deres Tidsregning daterer sig fra Kong Yezdjiras Tronbestigelse, hvilken Konge blev styrtet af Kalifen Omar Aar 640, de skrive først 1248 i Aar, medens Perserne snart begynde paa det 14de Aarhundrede. Altrene i de forskjellige Byer, hvor Ilden brænder i store Sølvbækkener og altid næres med Sandeltræ, ere fra først af blevne tændte med Ilden fra Baku, og man paastaar, at den aldrig har været slukket. Denne Ildens Hellighed er ogsaa Grunden til, at Geberne ikke brænde Ligene, ikke engang i Indien, hvor Ligbrænding dog ellers er saa almindelig, men det besudler Ilden at brænde Ligene, og det besudler Jorden at begrave dem, derfor overgives de afdøde til Rovfuglene. Paa Vejen til Evropæernes Sommeropholdssted ved Teheran og i den umiddelbare Nærhed af- Ruinerne af Zoroasters Fødeby ser man Gebernes Begravelsesplads, men Lugtesansen faar længe før Synet Bevis for dens Tilstedeværelse, og store Flokke af Aadselgribbe tilkjendegive ved deres

250 236 hæse Skrig, at de ere blevne opskræmmede fra deres forfærdelige Maaltid. Inde i selve Helligdommen kan man nu imidlertid ikke komme, de fire tykke Mure ere hermetisk lukkede og saa høje, at man ikke engang til Hest kan se, hvad der foregaar i de dødes Rige. Dog have de gode Gebere ikke tænkt paa, at der er et lille Bjærg i Nærheden, hvorfra man kan tage Begravelsespladsen i Øjesyn. Vi se en stor Plads begrænset af Lermure og bedækket med Bunker af Skeletter, mere eller mindre blegede af den glødende Sol. Langs Murene staa de sidstankomne Lig opstillede, hist og her sidder en Grib, som har været for graadig til at lade sig skræmme bort fra sit Bytte. Ellers er alt stille, det er Dødens Stilhed. Heller ikke de stakkels Hebræeres Lod er misundelsesværdig i Persien, deres Tal svinder mere og mere ind; tidligere have de bebygget hele Provinser og befolket store Byer, nu er der kun omtrent to Tusend tilbage, flest i Ispahan, Schiraz og Teheran. De leve ligesom i Rom og enkelte andre Byer i Evropa ogsaa i de persiske Byer i et særligt Jødekvarter, i usle smaa Huse, hvor de af Frygt for Overfald maa gjøre Indgangsdøren saa lav, at de let kunne barrikadere den indenfra. Paa alle Maader blive de forfulgte og plagede, hvorfor mange udvandre til Rusland og Tyrkiet. Af den mindste Lovovertrædelse fra en enkelt Persons Side tager Byens Overhoved Anledning til at beskatte hele Kvarteret, skjønt de allerede i Forvejen ere tungt

251 nok bebyrdede ; hvert 237 Individ maa udrede den saakaldte»djezieh«, Hovedskat, som Muhammed indstiftede, den eneste Betingelse, under hvilken Jøderne overhovedet blive taalte. Jødernes driftige Natur og Talent til i alle Forhold at skaffe sig Formue gjør sig ogsaa her gjældende. I disse mørke Huler, under Pjalter og tilsyneladende Fattigdom, skjule sig ofte Skatte i Form af Penge eller Juveler; men det værste er, at Perserne meget godt vide dette og derfor benytte sig af ethvert Paaskud til at berige sig paa de svageres Bekostning. Saaledes savnedes engang en kostbar Krondiamant, som sagdes at være kommen i Jødernes Besiddelse, og dette gav Anledning til saa store Pengeudpresninger og Forfølgelser, at uhyre Summer, mange Gange Juvelens Værdi, kom i Guvernørens Hænder. Diamantsliberi og Guldsmedarbejder overhovedet er Hebræernes Hovedbeskæftigelse; for Resten er det Armeniere og Jøder, som sysle med Tilberedelsen af Vin og Brændevin, thi de gode Persere lægge aldrig Hænder og Ulejlighed til ved Frembringelsen af den berusende Druesaft, dertil ere de alt for samvittighedsfulde, alt for nøjeregnende med at overholde deres Religionsforskrifter, men drikke den kunne de nok, thi det lader sig gjøre, uden at nogen faar Nys derom; for at lave Vinen derimod maa store Drueladninger aflæsses i Gaarden, Dunsterne af den gjærende Saft stiger op i Huset, saa enhver vilde kunne lugte det ; men, at en Armenier eller Jøde om Aftenen lister sig gjennem de mørke

252 238 Gader med en stor Fogliette Vin under den ene Arm og en Flaske Brændevin under den anden, det ser ingen, og Drikkelaget med Musik og Dans, de persiske Bacchanalier, hvor Vin og Arrak flyder i Strømme, foregaa om Natten i Smug. Ingen aner det eller tager sig selv lignende Friheder og ser igjennem Fingre dermed. Armeniere og Grækere ere, om end ikke slet saa ilde lidte som Jøderne, dog heller ikke vel sete, men de ere meget driftige og nøjsomme og opnaa især som Kjøbmænd indflydelsesrige og indbringende Stillinger. De mindre bemidlede leve ogsaa hovedsagelig af at tilvirke Vin og Arrak. I Destillationen af Brændevin,»Arrak«som det kaldes dernede, udvise Armenierne en Mangel paa Forsigtighed, som ofte har Ulykkestilfælde til Følge. Saaledes veed jeg et Tilfælde, hvor 2 armeniske Kvinder gik med et tændt Lys ned i den Grube, hvor Druerne gjærede og Rummet var opfyldt med brændbare Luftarter, som øjeblikkelig stod i Lue. De stakkels Armenierinders letfængelige Klæder bleve strax antændte, og kun med Nød og næppe bleve de frelste fra at brændes levende ; Brandsaarene gjorde dog den ene til Krøbling for Livstid. Af andre fremmede Stammer i Persien, Afghanere, Beludschere, Kurder og Turkomanner, ere de sidste de interessanteste. I Teheran og overhovedet i Byerne ser man kun faa af dem, de ere Steppefolk, uafhængige Nomader og uforfærdede Røvere, der c fte gjøre Perserne det broget nok; da de selv ere Sunnitter, hade de

253 239 Perserne som Schiitter og bortføre mange af dem som Slaver, der føre en ynkelig Tilværelse hos dem. Naar en ung Turkoman ønsker at gifte sig, paatager hans Fader sig Underhandlingerne, i det han sender en gammel Kone til den unge Piges Fader, da det anses for under en Mands Værdighed direkte at udsætte sig for et Afslag. Hvis Pigens Fader ikke synes om Partiet, lader han, som om han aldeles ikke opfatter Kællingens Hentydninger; men er han tilfreds med Forslaget, opmuntrer han den gamle til at forklare sig nærmere, og naar hun endelig rykker ud med Sproget, svarer han altid:»hvis den unge Mand iagttager Formerne og gaar ind paa vore Ønsker, er der intet ondt i hans Hensigter.«Lykkelig over det gode Udfald af sin S endelse skynder den gamle sig at meddele det til Brudgommens Fader, som sender to betroede Mænd for at aftale Betingelserne især»mælkepengene«, som det kaldes, d. v. s. den Sum, som Forældrene skulle have for at afstaa deres Datter ; naturligvis varierer denne Sum efter Formuesomstændighederne, men gjennemsnitlig er det imellem looo og 1500 Francs for Faarene, 5 a 600 Francs for Kamelerne og desuden 14 Guldstykker. Men hermed er Brudgommen ikke færdig, han maa endnu til sin Udvalgte give 70 å 80 Francs i Penge, 27 Stykker Silketøj, hvert af dem til omtr. 20 Frcs., og endelig maa han til Brudens Brødre og hendes Legesøstre, som bringe hende til Brudgommen, give 250 a 300 Frcs., ja endogsaa

254 240 til Bryllupsmaaltidet maa han levere sit Bidrag, 4 store Faar, 700 Pd. usyret Brød og 200 Pund Ris. Alle ere naturligvis ikke rige nok til paa een Gang at udrede alle disse Summer: de, som ikke kunne det, arrangere sig med Svigerfaderen om at betale det efterhaanden, men Brudens Penge og Bryllupsmaaltidet maa han altid strax ud med, Naar alle Forberedelser ere trufne, blive fire prægtigklædte Ryttere sendte Bruden i Møde med Brudegaverne, og med dem følge prægtigklædte Kvinder, ogsaa til Hest, der føre 4 Kameler bedækkede med højrøde Schawler; 2 å 300 bevæbnede Ryttere slutte Toget. Ankomne til Lejren vente de ærbødig, indtil Pigens Fader træder ud af Teltet og tager imod Gaverne, hvorpaa han indbyder alle til at tage Plads ved et rigeligt jsiaaltid, hvor den ene overbyder den anden i Graadighed, Nu føres Bruden ud, de fremmede Ryttere stige til Hest og ride et Stykke bort fra Lejren ; dette er Signalet til, at alle de kvindelige Medlemmer af Brudens Lejr komme ud af deres Telte og overfalde de kvindelige Udsendinge med Slag og Skjældsord, styrte sig over dem, sønderrive deres Klædningstykker og kaste Sten paa dem, indtil endelig" Lejrens»Hvide Skjæg«, de ærværdige gamle Høvdinge, lægge sig imellem og faa denne fingerede Kamp til at høre op, hvorpaa to Mænd og to Kvinder bringe Bruden ud, den ulykkelige Brud, der er rullet ind og tilbundet som en Pakke. Brudgommens Udsendinge nærme sig atter, modtage den indpakkede Brud og give dem, der bære

255 241 hende, en klækkelig Gave. Bruden føres nu i Triumf til Brudgommens Lejr, hvor hun»deponeres«hos en Slægtning af denne; de mandlige Udsendinge gaa derpaa hver til sit, i det de affyre Glæ dessalver, og hver af dem sender Bruden et Stykke usyret Brød indhyllet i et hvidt Klæde. Samme Dags Aften foregaar de egentlige Bryllupsceremonier, men mærkeligt nok ere Hovedpersonerne Bruden og Brudgommen slet ikke tilstede.»de hvide Skjæg«samles til et Raad, hvor en Mollah (Præst) præsiderer, to Udsendinge gaa til Brudens Telt, og to til Brudgommens, for at spørge, om de gj ensidig gaa ind paa at gifte sig, og naar de vende tilbage med gunstigt Svar, frembæres en Krukke fyldt med Vand og bedækket med et hvidt Klæde, i hvis ene Hjørne er knyttet en Guldmønt. Mollahen sætter sig andægtig foran Krukken med Koranen paa sine Knæ og fremsiger med snøvlende Stemme nogle Vers af denne, som de omkringsiddende besvare, i det de lade Haanden glide ned ad Skj ægget. Sluttelig rejse alle sig, hver drikker en Slurk Vand af Krukken og spiser en Mundfuld Brød, Mollahen faar to Guldstykker og bortfjærner sig, hans Rolle er nu udspillet, de andre derimod begive sig til Brudgommens Telt, tage ham ved Haanden og føre ham til Bruden, dennes Moder forener deres Hænder, og alle bortfjærne sig. Nu følger en meget morsom Scene, hvis Betydning dog ikke er rigtig klar. En Mand, indhyllet i en stor Faareskindskappe, farer ind i Brudeteltet, men saa snart Brudgommen ser ham, griber han 16

256 242 en Pisk, tærsker løs paa ham og forfølger ham tre Gange rundt om Teltet med Slag og Skjældsord, indtil Manden flygter, og han selv ganske udmattet gaar ind i sit eget Telt. Her forbliver han imidlertid kun saa længe, til alt er stille, da lister han sig hemmelig til sin Elskede ; dog inden Solen staar op, gaar han bort igjen ; thi ingen maa ane det, hedder det sig, skjønt alle selvfølgelig vide det. Denne Komedie gjentager sig tre Dage i Rad, og i denne Tid er det Ejeren af det Telt, hvor Bruden befinder sig. som maa bekoste Festmaaltiderne og paa den tredje Dags Aften give hver af de indbudne en Gave. Nu først bliver Bruden i festligt Optog ført til sin Mand, og hele den følgende Uge gaar hen med Dans og Lystighed, Hestevæddeløb danne her en vigtig Del af Festlighederne. Væddemaal i den Anledning høre til Dagens Orden, og mange vinde eller tabe Kameler, Faar, Telte eller hvad de nu ellers indsætte som Gevinst. Imidlertid maa man ikke tro, at de unge Ægtefolk nu kunne begynde deres Hvedebrødsdage, nej, en Deputation af Mænd og Kvinder fra Brudens Lejr indfinder sig paa den ottende Dag med Gaver af usyret Brød, tilbringe Natten i den fremmede Lejr og bede næste Morgen om Tilladelse til at føre Bruden tilbage til hendes Forældre, en Opfordring, som rigtig nok tilbagevises med Protest, hvorefter de nygifte endelig lades i Fred tre Uger ; saa føres Bruden tilbage til sine Forældres Lejr, Følget medbringer som sædvanlig For-

257 2 43 æringer af usyret Brød, og efter at være blevne udmærket beværtede vende de hjem, efterladende den unge Kone, som forbliver der i å 2 Aar, og i den Tid væver hun et Telt og alt, hvad der er nødvendigt til et vist Antal Hestes Opsadling 16*

258 Sextende Kapitel. Persiske Anekdoter. Slutning. En stakkels Fyr, som var bleven ilde behandlet og udpint af Ispahans Guvernør, begav sig til Teheran, opnaaede Avdiens hos Schahen og klagede sin Nød. Han opvakte virkelig Schahens Medlidenhed ved sin Veltalenhed og sit ynkelig-e Udseende og fik et Papir med Schahens egen Underskrift og Befaling til Guvernøren at udbetale Ihændehaveren en vis Sum Penge i Skadeserstatning. Bonden var selvfølgelig lykkelig over Schahens Retfærdighed, skyndte sig tilbage til sin Fødeby og præsenterede stolt sit Papir for Guvernøren. Hvor stor var imidlertid ikke hans Forfærdelse, da Hadji Baba siger til sine Ferasher:»Grib Slynglen og giv ham paa Stedet 50 Slag Bastonnade under Fodsaalerne.^< Han var jo i Tyrannens ]\Iagt, men efter udstaaet Straf drog han endnu mere ynkehg tilbage til Teheran og meddelte sin Lidelseshistorie til Schahen; denne medgav ham da et forseglet»firman«, hvori han beordrede Guvernøren at betale 200 Francs. Denne Gang var

259 245 den stakkels Fyr sikker paa sin Lykke, men det gik ham ikke et Haar bedre. Med den største Ro lod Guvernøren ham ogsaa denne Gang faa Prygl i Steden for Penge, og Bonden begav sig for tredje Gang til Schahen, der imidlertid var i spøgefuldt Lune og til Fyrens store Forbavselse vendte ham Ryggen og lo hj ærtelig af den hele Historie ; saaledes er Schahen i stort og smaat, øjeblikkelige Luner diktere hans Handlinger og ikke en paa sand Retfærdighedsfølelse baseret Grundtanke. Men naar det gjælder Fornærmelser imod hans egen Person, er Schahen expedit og grusom nok i Afstraffelsen, og det endog mod uskyldige Ofre. Da Schahen 1873 vendte hjem fra Evropa bleve forskjellige Smædeskrifter mod ham slaaede op paa Murene i Teheran. Schahen var rasende, men alle Efterforskninger vare forgjæves. Forfatteren blev ikke opdaget, indtil endelig et klogt Hoved fandt paa en Idé, som rigtig nok i ethvert andet Land end netop Persien, hvor den største Del af Befolkning'en ikke kan skrive vilde have været uudførlig. Under et andet Paaskud blev nemlig en Autograf forlangt af alle skri-^ vende Medlemmer af Samfundet i Teheran. ]\Ian haabede nemlig ved Sammenligning af Skriften at udfinde den skyldige. Ganske rigtig blev een Mands, Ibrahim Khans, Haandskrift fundet lig med den opslaaede, og uden videre Undersøgelse eller Indicier blev han straffet paa følgende grusomme, oprørende Maade. Med en Ring i Næsen blev han ved en Snor som en uvan Tyr trukket

260 !4f) igjennem Teherans Gader og Bazarer. Alle forhaanede ham, spyttede paa ham, kastede med Sten og nedkaldte alle Forbandelser over ham. Ingen turde tage ham i Forsvar, og efter to Timer af denne Tortur blev han ført til Fængslet og kvalt, hvorpaa hans Hoved blev sat paa en Stage og udstillet til Skræk og Advarsel. Mange af de mere intelligente Persere troede paa den ulykkeliges Uskyldighed, men ikke een vovede at kny mod Schahens Vrede af Frygt for at vende den mod sig selv. Den anden Historie er lige saa sørgelig ja endnu sørgeligere, for saa vidt den krævede flere Ofre, og man i dette Tilfælde var forvisset om disses Uskyldighed. Sagen blev udskreget som et Attentat mod Schahens Liv, men det hele indskrænkede sig til, at en Sten fra Vejen var kastet ind i hans Vogn. Et Regiment fra Schiraz havde nemlig, som saa ofte skete, ikke faaet Sold udbetalt i flere Maaneder, havde endelig tabt Taalmodigheden og forfattet et Bønskrift til Schahen, som en Deputation af fem sex Soldater blev udset til at overrække paa en af Schahens daglige Kj øreture. Soldaterne havde faaet opspurgt, ad hvilken Port Schahen den Dag tog ud, og indfandt sig paa den bestemte Tid ved Stedet, standsede Vognen og rakte Bønskriftet op mod Schahen, som imidlertid var i ondt Lune og gjorde en afværgende Bevægelse med Haanden ; samtidig trænger Følget sig imellem for at jage Soldaterne bort; deraabe:»vi ville have Brød«, og i det een styrter frem og holder Hesten an, tager en anden en Sten op og

261 »jeg 247 kaster den ind i Vognen, hvor den strejfer Hans ^Majestæts Hoved. Nu blev der en Staahej. Schahen udbryder : er saaret!«og alle trænges om Vognen, imidlertid se Soldaterne Lejlighed til at skjule sig, og først efter at Schahen har beroliget sig selv og sine Omgivelser ved at se, at ikke et Haar er krummet paa hans kongelige Hoved, tænker man paa Oprørerne. Assasinerne og en Stafet sendes ind i Byen for at fange dem og overlevere dem i Øvrighedens Hænder. De rette skyldige ere imidlertid undslupne, men Udrideren traf nogle andre Soldater, som han uden videre anholdt og førte tilbage til Schahen, der ufortøvet vendte om for selv at øve Retfærdighed mod disse. Først da Dommen var fuldbyrdet, og Schahens Vrede kølnet, opdagedes det, at de henrettede Soldater hørte til et Regiment fra Ispahan, altsaa fra en hel anden By, Schahen tilstod deres Enker Pensioner og gav hele Regimentet fri for Militærtjeneste det Aar! I April 1874 beordrede Schahen alle vslagtere i Teheran at nedsætte Kjødpriserne, der vare stegne urimelig i den sidste Tid. Følgen heraf var imidlertid, at alle Faar den næste Dag vare forsvundne fra Teheran, og intet Kjød var atfaa; men Schahen benyttede et paa samme Tid ægte persisk og meget probat Aliddel til atter at bringe alt i den vante Gænge, han lod nemlig en halv Snes Slagtere nagle til Muren gjennem Orene, og dette Exempel virkede som Trolddom paa de Andre.

262 248 En Evropæer var med en Karavane paa Vejen til Mesched, i hvis Omegn Turkomannerne ofte plyndre Landsbyerne og angribe de rejsende. Karavanen bestod af omtrent 400 Personer, hvoraf Halvdelen Eskorte, baade Kavalleri og Infanteri. Samtalen drejede sig naturligvis om Røvere, og alle Soldaterne ytrede Haab om at møde disse for at faa Lejlighed til at vise deres Mod ved i en Haandevending at dræbe dem alle og bringe de afhuggede Hoveder til Teheran, hvor en Præmie af 50 Francs var udlovet pr. Hoved. Alle lode altsaa til at være i det bedste Humør, da pludselig en Støvsky, aabenbart foranlediget af en halv Snes Ryttere, viste sig i Synskredsen. Hvad gjorde nu disse et Øjeblik i Forvejen saa modige Soldater? Under Raabet»Turkomannerne komme, Turkomannerne komme,«sprængte Kavalleriet bort, saa hurtig som Hestene kunde løbe, medens Infanteristerne kastede deres Geværer i en Bunke, og trak sig tilbage derfra i et Par Hundrede Skridts Afstand, hvor de begyndte at tage Penge frem for at tilvejebringe en passende Foræring; naar Karavanen nemlig er saa stor, tage Turkomannerne ikke Fanger, men lade sig nøje med Bagagen, Vaabnene og en større Pengesum. Kvinderne kastede sig ned fra deres Muldyr, og knælende paa Jorden med udstrakte Arme raabte de om Naade. Kun Evropæeme søgte at overtale Soldaterne til at gjøre Modstand, men forgjæves. Imidlertid nærmede Støvskyen sig mere og mere, men pludselig svingede de tilsyneladende Ryttere til alles største Forbavselse

263 ; 249 skyndsomst til højre, som om de selv vare bange man vovede at se op, og- det viste sig da at være blind Alarm; hvad man havde antaget for Røvere, var simpelt hen en Flok vilde Æsler, som ved Synet af Mennesker skyndsomst toge Flugten. Stor var Glæden for de stakkels Kujoner, at de denne Gang slap med vskrækken. Nu forekomme Indbrudstyverier sjælden hos Evropæerne i Teheran, men for en halv Snes Aar siden, da Evropæernes Kvarter laa helt inde i Byen, vare de hyppige nok; nu da alle bo i Udkanten, hvor Kontrollen er lettere, og Husene ere bedre byggede, hører man ikke saa ofte dertil. Hos en italiensk Instruktør tømte man engang i Løbet af Natten fuldstændig 2 Værelser. Denne Herre fandt sig imidlertid ikke rolig heri, og da han stod sig godt med den daværende Storvezir, opnaaede han, at Kadien i det Kvarter, hvor Tyveriet var begaaet, blev dømt til enten at tilvejebringe Kosterne eller selv betale Værdien deraf. Nogle Dage efter sendte man Bud til den bestjaalnes Hus, at Sagerne vare fundne og sandsynligvis snart vilde ankomme. Om Natten vækkedes Familien ved en stærk Støj paa Husets flade Tag. Forskrækkede løb de derop, i det de tænkte, at man atter var i Færd med at bryde ind, men de bleve glædelig overraskede ved at opdage, at det tvært imod var Tyvekosterne, som en for en af en usynlig Haand kastedes over Muren ned paa Taget; Tæpper, Strygejærn. Æsker, Sengklæder, Møbler etc, hulter til bulter mellem hinanden, indtil alt var kommet

264 250 tilstede. Om Morgenen viste det sig, at der endnu manglede nogle Apparater til en Fotografermaskine ; da man underrettede Katchodaaen herom, fik man til Svar, at siden de andre Sager vare fundne, vilde disse ogsaa nok vise sig, og ganske rigtigt den næste Morgen fandtes de udenfor Døren. En fransk Herre, som rejste med et større Tjenerskab i det Indre af Persien, opdagede ved Ankomsten til Byen Kum, at den Sum Penge, som var bestemt til Rejseudgifterne for den næste Maaned, var stjaalet ud af en aflaaset Vadsæk. Mistanken faldt strax paa en af Tjenerne, en meget flot Fyr, som altid var i Pengeforlegenhed: denne havde netop Dagen i Forvejen udgivet over 200 Frcs. i Byens Bazarer. Monsieur B. var forsynet med Anbefalingsbreve til alle persiske Øvrighedspersoner og henvendte sig da ogsaa til Byens Kadi, som lovede at tage sig af Sagen. Monsieur B. var imidlertid ved Sygdom forhindret fra selv at gaa med den mistænkte til det persiske Politikammer, men han overdrog sin»nazar«, Hushovmester, at følge med og nøjagtig berette ham Sagens Gang og Udfald. Dommeren kaldte paa den anklagede og foreholdt ham først at tilstaa, i det han gjorde ham bekjendt med de stærke Indicier, som fandtes imod ham, i det nemlig Kjøbmændene i Bazaren ikke alene bevidnede at have set den mistænkte slaa om sig med Penge til alle Sider, men de havde endog set ham tage Pengene ud af en aflaaset Vadsæk, hvor Læderet var skaaret itu for at faa Pengene frem ; Dommeren tilføjede strængt,

265 ; 2.SI at hvis han ikke tilstod og gav Pengene tilbage, vilde han blive fængslet og straffet. Der opstod nu en lille Pause, den skyldige raadførte sig sagte med nogle af sine Venner, nærmede sig derpaa forsigtig Dommeren og lagde en Haandfuld Sølvpenge ved hans Side. Med den største Ro af Verden dækkede den vise Salomon over Pengene med Haanden og skrabede dem til sig, i det han lunt blinkede til den mistænkte og atter mindede ham om næste Morgen at bekjende og bringe Pengene til Veje. Men om Morgenen var selvfølgelig Fuglen fløjet. Monsieur B. protesterede og truede, men intet hjalp; rigtig nok sendte Dommeren en af sine Embedsmænd til Monsieur og sagde :»Dommeren, min Herre, har ikke det mindste imod at hjælpe Deres Højærværdighed, men da det fordrer megen Ulejlighed, Brevskriveri osv., kunde han gjærne ønske Deres engelske Bøsse som Gave!«Denne Riffel var over 200 Frcs. værd, saa Mr. B. havde ikke mindste Lyst til at give den som Stikpenge til Guvernøren. Han gav ham derfor et høfligt Afslag, og Udsendingen gik tilbage, men kom snart efter igjen med den Besked, at hans Herre naturligvis ikke vilde berøve Monsieur B. noget, som han selv ønskede at beholde, men der var f. Ex. to nydelige smaa Kurdistan Tæpper, som Kadien vist vilde sætte megen Pris paa. Nu var imidlertid Monsieur B.'s Taalmodighed til Ende, han overlod Tyven, Pengene og det hele til sin Skæbne, og forlod Byen. I September 1878 forlod jeg atter Teheran foruden min Mand, som ledsagede mig til Grænsen,

266 252 havde jeg til Rejseselskab en ung fransk Dame, Madame L., som ogsaa med to smaa Børn skulde til Evropa, til Paris. Saa slog den halte og den blinde sig sammen og delte godt og ondt, i den Maaned Rejsen varede. Alle Muldyrene samledes i vor store Gaard, hvor der var Plads til fire Karavaner, om det skulde være, og det var en Behagelighed saaledes at have Bagagen og Karavanen under Øjnene, ikke at faa Kofferter, Kasser og Husgeraad undersøgt, sparket til, maaske spyttet paa af den persiske Pøbel paa Gaden. En Time før Solnedgang var alt rede til Opbrud, Børnene anbragte i deres Palankiner, hver baaret af 2 Muldyr, og vi tre Farangier til Hest i Spidsen for Karavanen. Evropæiske Damer til Hest vække altid stor Forundring og Beundring i Persien ; det er de indfødte ufatteligt, at man kan sidde saa fast i den tilsyneladende ubekvemme Stilling, og den hele gratiøse Maade, hvorpaa man svinger sig i Sadlen og rider, ere de saa lidet vante til, eller rettere slet ikke vante til, hos deres egne Damer. Vor Karavane skrider langsomt frem i Retning af den nedgaaende Sol, som lyser paa de takkede Bjærgtoppe, der allerede ere bedækkede med Vinterens første Sne, bagved os ligger Demavend, den 21,000 Fod høje udbrændte Vulkan, hvis afrundede Kuppel er dækket med et evigt Snelagen. Vor Vej over Teherans stenede Sletter ere Muldyrstierne, som efterhaanden ere tiltraadte af de tusende Hove, der Nat og Dag færdes paa denne Jordbund; som mangfoldige

267 253 Straaler dele de sig til alle Sider i Retning- af de forskjellige Landsbyer, der omringede af smilende Haver med skyggefulde Træer ligge spredte omkring som Oaser i den store Stenørken. Den større By Kaswin, vor første Station, er ingenlunde tiltalende, de uanselige Lerhuse uden Vinduer, som ligge tæt klinede op ad hinanden, de tilhyllede Kvinder, som skyndsomst tage Flugten, naar de se fremmede nærme sig, det ene med det andet, gjør ikke noget gjæstfrit Indtryk, og det blev ikke bedre, da vi langt om længe ankom til Karavanseraiet, en uhyggelig tilrøget Gaard, omgivet af Værelser, som lode mere eller mindre tilbage at ønske med Hensyn til Renlighed og frisk Luft. Forsyningen med Lys og Luft fandt Sted gjennem Døren, og vilde man ikke udsætte sig for nysgjerrige Blikke fra Gaarden, maatte man lukke Døren og- tænde Lys midt om Dagen. Des værre var Aarstiden allerede for kold til, at vi kunde campere i Telte, ellers er dette ulige behageligere. Vi maatte altsaa bide i det sure Æble ; ved Hjælp af adskillige Tjenere, Koste og Klude bleve Værelserne nogenlunde rensede, men dog ikke mere, end at vi døjede meget af Utøj osv. og fik ikke nær den Hvile, som man trænger til, naar man skal op før Solopgang, pakke Kofferter, stille de gnavne Børn tilfredse, og saa i vsadlen og henad den støvede Landevej, hvis Omgivelser dog af og til blive oplivede af en lille Flod, en Eng eller lignende. Højdedragene blive mere bratte, hist og her tilkjendegive store Klippeblokke, at vi allerede ere i

268 254 Bjærgegnene, Floderne blive og-saa dybere ogmere rivende, og det er ingen Spøg, naar man skal over Vadestederne med de skrøbelige Bærestole. De skiferagtige Klipper, som ved hvert Skridt smulre hen og rulle ned i Afgrunden, blive bestegne af de trofaste Muldyr, men ofte sidder Hjærtet i Halsen paa Rytteren, naar f. Ex. den smalle Sti snor sig langs en Afgrund, hvor Floden skummer dybt nede og ser ud som en Aa, saa stor er Afstanden paa den anden Side hæver ; Klippevæggen sig stejl som en Mur, kun enkelte Steder er der smaa Klippeafsatser, saa brede, at en halv Snes Muldyr kunne faa Plads; naar man paa disse smalle livsfarlige Klippestier møder en anden Karavane eller blot et belæsset Muldyr med sin Plører, begynder Parlamenteringen om, hvem af Parterne der skal vende om og gaa tilbage til den nærmeste Klippeafsats, thi at komme forbi hinanden er en ren Umulighed. Nogle Steder gaar Vejen i Zigzag, med fuldstændig spidse Vinkler ; her er det især for Bærestolen næsten umuligt at komme frem, og Føreren opbyder al sin Behændighed; naar Muldyrene ere komne til det skarpe Hjørne, gaar det ene videre, medens det andet bliver staaende paa den modsatte Side, og Bærestolen i al Gemytlighed svæver over Afgrunden. Hvis Rebene brast, eller et af Dyrene snublede, vilde Bærestolen og dens Indhold ligge knust i Floden, mange Alen nede, dog er, saa vidt jeg veed, aldrig noget saadant Ulykkestilfælde indtruffet. Føreren faar efterhaanden det bageste Muldyr

269 255 skubbet forbi det farlige Hjørne, og Bærestolen gynger atter sikkert afsted, for saa vidt man kan bruge Benævnelsen»sikker«om den 2 Alen brede Sti af løse Skifersten, der, naar Muldyret snubler lidt, rasle, ned i Afgrunden, hoppe fra den ene Klippeblok til den anden, indtil de forsvinde i Dybet. Udsigten er mageløs, naar man stiger ned ad det store Bjærg»Charsan«og ser ned i den dejlige Ghilandal, med det kaspiske Hav i det fjærne som en blaa Stribe ; Rismarker og græsklædte Sletter, hvor Kvæget staar og gotter sig ved det kraftige Foder, afvexle med de livlige Floder, og Bjærgskrænterne paa den nordlige Side af Elburz ere dækkede med Skove af de forskjelligste Træsorter, hvor Oliven og ægte Kastanie afvexle med vor hjemlige Bøg og Eg. Midt i Skoven paa et naturligt Tæppe, dannet af Vedbend og Mos, gjorde vi Holdt for at indtage den Dagen i Forvejen tilberedte Frokost af haardkogte Æg, kogte Høns og Ris, dertil vor fra Teheran medbragte selvlavede Vin ; dog fik vi ikke Ro til at nyde Maaltidet; nogle indfødte kom forbi og gav sig i Snak med vore Tjenere, som et Øjeblik efter kom hen til os ganske blege i Ansigtet :»Sahib, en Tiger har ædt en gammel Kone i Nærheden at den nærmeste Landsby og har derefter skjult sig i denne Skov!«Appetiten forgik os rigtig nok ved denne Efterretning, i en Fart kom alle i Sadlen, jeg satte mig ind til Børnene, og min Mand red i Forvejen med en ladt, sexløbet Revolver spændt i Haanden. Heldigvis var det hele dog blind Alarm, for

270 256 saa vidt som vi ikke saae noget til Rovdyret, (de indfødte svor rigtig nok paa, at de talte Sandhed), maaske var Tigeren krøbet i Skjul for Regnen, thi netop som Karavanen efter det afbrudte Maaltid satte sig i Bevægelse igjen, beg^'ndte Regnen at strømme ned. Skjønt Bærestolen var dækket med en Presenning, begyndte Vandet snart at trænge igjennem og dryppe ned paa Madratser og Tæpper, saa der ikke var et tørt Sted for mig og Børnene. ]Men var det end slemt i Bærestolen, var det dog et Paradis i Sammenligning med at være udenfor. Den stakkels franske Dames Ridekjole blev i et Xu forvandlet til Tricot, Sløret hang hende som en blaa Sjask ned ad Ryggen. Muldyrdriverne vidste strax, hvad en saadan Regn havde at sige, og at den vilde vare i tiere Dage ; med stor Resoluthed stak de Skoene i Lommen, (Strømper havde de ingen af og behøvede derfor ikke at trække dem af). Benklæderne bleve smøgede op over Knæene, og saa æltede de afsted gjennem det kvarterdybe Dynd med en Resignation, som havde de aldrig i deres Liv gjort andet. Det daarlige Føre forsinkede selvfølgelig Marschen, saa vi ankom sent til Stationen. De næstfølgende Dage Regn, Regn, ikke andet end Regn, Flodturen fra Piribazar til Enzili, som ved vor Ankomst til Persien for fem Aar siden var saa malerisk og interessant, blev denne Gang bogstavelig til Vand; vi sad i Prammen i den lille improviserede Kahyt og slog Tiden ilijel ved at spise «Aadjil«, d. e.

271 257 Græskar- og Melonkjærner, Nødder og gule Ærter, som ristes med Salt og smage ganske godt. Vejret var saa slet, med Taage, Regn og Storm, at Dampskibet, som skulde føre os til Astrakan, ikke kunde lægge til. Vi maatte derfor, hvor nødig vi end vilde, tage med et lille usselt Dampskib, der oven i Kjøbet førtes af en Perser, saa det var ikke meget betryggende at betro sig dertil, men ellers maatte vi have ventet 1 4 Dage paa det næste Skib, og da det var i Regntiden, var det ikke engang sikkert, at Vejret til den Tid bedagede sig. Det allerværste var, at Kahytten var optaget af 1 4 Persere, som naturligvis ikke gave Afkald paa den til Fordel for Damerne. Kaptejnen tilbød os et lille Skur paa Dækket, 4 Alen langt, lige saa bredt og saa lavt, at man ikke kunde staa oprejst deri, og det hele ikke andet end uhøvlede Brædder! Dog, der var ikke andet for end at tage det, som det var. Vore Madratser, Puder, Tæpper, en Smule Porcellæn, Glas, Gafler osv. fra Karavanen bleve bragte ind i dette vort Lukaf, og da saa Al.me L. og jeg samt de 4 Børn havde taget Plads derinde og viftede Farvel til min Mand, som med beklemt Hjærte betroede os til den usle Skude, maa vi vist have taget os ud omtrent som en Flok Dyr i en Kreaturvogn paa Jærnbanen. Det var en forfærdelig Tur, med daarligt Vejr og en udygtig Kaptejn, saa det var et Guds Under, vi slap derfra med Livet. Men til Baku kom vi da og om Bord i en stor. med al Luxus udstyret Dam- 17

272 258 per ; det Velvære, vi følte, ved atter at være omgivet af evropæisk Comfort kan ikke beskrives, og de fem Dage paa Søen, inden vi naaede Astrakan, forekom os som Minutter i Forhold til de skrækkelige Timer i den lille Skude.

273

274

275

276

277

278

279 PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET UN.VERSITY OF TORONTO LIBRARY DS Laess^e, Agnete (Jerichau) 258 Fra Persien L23

280 K^^i r o CO 1 = 1 2 lii % lij:^^=cn >= 2 co= ^ z ^ u. o=^^(/) o D-^ ^ < h- = UJ lr' == (T b==i-z. o CO