Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.archive.org/details/frapersienooiaes"

Transkript

1 :00 = 0) C'

2 K^2 Uda

3

4

5 Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

6 '^'

7 FRA PERSIEN. "2^ -1^,

8 Ketten til Oversættelse forbeholdes. Forf.

9 RA lersien AF AGNETE LÆSSØE, f. Jerichau. Kjøbenhavn. ANDR. SCHOUS FORLAG

10 Kjobenha-iTi. I. Cohens Bogtrj'kkeiL

11 Hendes Majestæt Dronning Louise af Danmark i dybeste Underdanighed tilegnet.

12 ^yhka^^^ 'y Of ICV** :^

13 Indhold. Indledning. Rejse gjennem Rusland. Otte Dage paa Volgaen Det kaspiske Hav Baku og Side. Ikltilbederne 1 Første Kapitel. Vi sætte Foden paa persisk Grund. Vor Karavane. En sørgelig Begyndelse. Tolv Dage til Hest. Ankomst til Teheran. 15 Andet Kapitel. Byen Teheran Fortifikation og Omgivelser Evropæernes Ooloni og Sommeropholdssted 32 Tredje Kapitel En Ridetur paa Schimraanvejen. Hvorledes et persisk Hus er indrettet. Persiske Tjenestefolk og Slaver 43 Fjerde Kapitel. Nassereddin Schah Det kejserlige Palads og Harem Kejserlige Forrettigheder Ordensdekorationer Guvernører. 56 Femte Kapitel. Mandlig og kvindelig Klædedragt Den persiske Kvinde Persisk Bad. Bønnen 70 Sjette Kapitel. Tidlige Git'termaal. Akdi og Sigre. Bryllupsfesten. Børnenes Opfostring og Pleje Persiske Navne 88 Syvende Kapitel. En Kjøretur gjennem Emirbazaren En Løve paa aaben Gade. Besøg i et persisk Harem Persiske Danserinder. En exemplarisk Afstraffelse 102

14 Side. Ottende Kapitel Levnedsmidler. Persisk Vin. Bordservice Surt og sødt. Scherbet. Brød Schahens TafiFel 120 Wiende Kapitel. Vand. Vandbærere Isens store Bet3'dning i Persien. Skøjteløbning..Calianen- eller ^' andpiben. Tschibuken Tobak. 136 Tiende Kapitel. Møntvæsen. Industri og Handel Tæpper og Filt. Kjøbmandsstanden Forsøg paa Anlæg af evropæiske Fabrikker. Metaller. Ind- og Udførsel 150 Ellevte Kapitel. Hæren Fodfolk. Hestfolk. Artilleri Militærskole 170 Tolvte Kapitel. Heste og Hestevæddeløb 180 Trettende Kapitel. Keligion. Præster. Dervischer. Begravelsesceremonier Begravelsespladse 198 Fjortende Kapitel. Religiøse Fester Eamazanen. Ofterfest. Moharrem Passionsskuespil. Den 21. Marts, Persernes Nyaarstest..Schahens Tronsal. Salamen 210 Femtende Kapitel. Ildtilbedere eller Gebere..Tøder. Armeniere. Et Bryllup hos Turkoniannerne 233 Sextende Kapitel. Persiske Anekdoter. Slutning. 244

15 ! Indledning. Eejse gjennem Rusland. Otte Dage paa Volgaen. Det kaspiske Hav. Baku og Ildtilbederne. i Slutningen af September 1873 forlode vi den stille jyske Præstegaard, hvor vi havde tilbragt de sidste Uger, inden vi skulde tiltræde den lange Rejse til det fjærne Land, til Persien. Afsked med den brune Med Vemod toge vi Lynghede, med Bøgeskovene og det blaa Hav; thi saa meget vidste vi om Persien, at dets Hovedstad, hvor vi skulde bo, laa midt inde i Landet, omgivet af Bjærge, langt borte fra Havet. Ja, Sø, Hede og Bøgeskov, Slægt og Venner maatte vi lade tilbage, kun gamle Dannebrog fulgte os for at hejses derovre i Persiens klare Luft. Til Berlin ledsagede min Moder mig, samt mine to Søstre, som skulde i Pension i Schweitz. Hvor det var tungt at se dem forsvinde i det store Uhyre, Jærnbanetoget, som Dagen efter skulde føre os til den modsatte Side, ja til en anden Verdensdel Næste Aften vare vi paa Vejen til den første Hovedstation, St. Petersborg. Hvem, der har rejst til denne By, kjender ogsaa Grænsebyen

16 Eydtkuhnen, hvor vi paa Grund af et undervejs indtruffet Uheld maatte opholde os et Døgn ogblandt andre kulinariske russiske Rariteter bleve trakterede med en»engelsk Boeuf«, som man vist ikke faar den noget andet. Sted i Verden. Vi bestilte denne Ret med store Forventninger, og hvad bragte man os? To store Stykker fuldstændig raat Kjød, vel hakket, hvorpaa der var udbredt ligeledes raat hakket Løg, og for at sætte Kronen paa det hele, et raat Æg slaaet ud paa hvert. Naturligvis sendte vi denne løjerlige Ret tilbage med Protest og maatte finde os i, at Folkene i Hotellet ikke ansaa os for ægte Engelskmænd, fordi vi forlangte godt stegt Boeuf. Vi vare glade ved næste Alorgen at forlade dette i enhver Henseende daarlige Hotel. Fire og tyve Timer efter vare vi i St. Petersborg, hvor vi stode fortabte i Ventesalen, omgivne af en halv Snes Kuske, som alle reves om vor Bagage og talte til os i Munden paa hverandre et sørgeligt Kaudervælsk, som vi naturligvis ikke forstode. Vi kunde kun slutte os til, at hver især lovpriste sit Hotel som det bedste i Verden. Til sidst overgave vi os paa Naade og Unaade til den Stærkeste af Banden, en prægtig, 3 Alen høj Karl, som triumferende indstallerede os i sin Omnibus. Skæbnen var os gunstig; thi»hotel de France«var et af de bedste og største i St. Petersborg, liggende paa Newsky Prospect, med Udsigt over Nevaen, hvis blaa Bølger heldigvis endnu ikke dækkedes af Isen, hvilket man i Berlin havde forudsagt os vilde være Tilfældet.

17 Det havde i saa Fald set galt ud med vor Rejse, thi en Tur paa otte Dage opad Volgaen laa for os, og havde den været tilfrosset, vilde vor Rejse have været til Ende, thi anden Forbindelse er der ikke med Byen Astrakan ved det kaspiske Hav. Jærnbanen gaar kun til Tsaritsin, som ligger 3 Dages Jærnbanekjørsel fra Havet. Indtil Tsaritsin kan man altsaa rejse med Jærnbanen, men vi foretrak at tage Floddamperen allerede i Nischni Novgorod ; det forlænger Rejsen nogle Dage, men er baade bekvemmere og interessantere. Vi maatte uheldigvis blive nogen Tid i St. Petersborg, efter hvad man meddelte os otte Dage, thi en Kasse med danske Bøger, som vi førte med, kunde ikke undgaa den russiske Censur, skjøndt de ikke skulde forblive i Landet. Men de otte Dage gik og to til, saa vi til sidst bleve bange for at Volgaen for Alvor skulde iføre sig sin Vinterdragt. Vi besluttede derfor, da vi ikke kunde faa vor Kasse med, at lade den blive sendt efter os og selv rejse videre. Havde vi den Gang vidst, at vi skulde komme til at vente paa den i to Aar, at den forvildede sig i det Indre af Rusland inden vi saae den igjen, da havde vi vistnok snarere ventet paa den, thi i Persien kan man hverken for Guld eller gode Ord faa en dansk Bog at kjøbe. Vi toge med Iltoget til Moskva, hvor vi ankom i et saa øsende Regnvejr, at der i de 12 Timer, vi maatte vente paa Forbindelsestoget til Nischni Novgorod, ikke var Tale om at komme til at se nogen af Byens Mærkværdigheder. Kun i Frastand beundrede

18 vi de mangfoldige Taarne paa Kreml. Den kjedelige Banegaard frembød naturligvis intet mærkeligt. IMed stort Besvær gjorde vi Opvarterne forstaaeligt, at vi vilde spise til Middag, og da vi ikke forstode deres»menu«, hverken den mundtlige eller den skriftlige, toge vi det første det bedste, hvilket naturligvis var den evindelige Hvidkaalssuppe og hakkede enorme Coteletter med saltede Agurker, som de have den Prætension at kalde Salat. Endelig brusede da Toget frem, og med Glæde forlode vi vort Fængsel for at ombytte det med et andet og snævrere om man saa vil, men hvor man dog mærkede, at det gik fremad. Faa Steder i Europa træffer man forresten saa bekvemt og elegant indrettede første Klasses Waggoner som i Rusland. Waggonen er ikke afdelt i Coupéer, men danner en fuldstændig lille Salon med Stole, Borde, Lænestole, Chaiselongs, Speile etc, alt udstyret paa det eleganteste, og midt i Salonen en lille Kakkelovn, der udbreder en saa liflig Varme, at man ikke aner den sibiriske Kulde, som hersker uden for om Vinteren. Skjønt vi endnu kun vare i Begyndelsen af Oktober, var Kakkelovnsvarmen slet ikke overflødig, vi havde det Held kun at være faa Passagerer i den store Waggon, saa Natten forløb meget behagelig, og ved Ankomsten til Nischni Novgorod næste Morgen var Regnen hørt op, saa vi toge strax en Vogn for at benytte de Par Timer, der var tilbage inden Volgadampskibets Afgang, til at bese Byens eneste men ogsaa verdensberømte Mærk-

19 værdighed, det aarlige orientalske ]\Iarked. Op og ned gjennem stejle, snævre, ynkelig brolagte Gader trak den ulykkelige Hest os. Den saae nok ud til hele sit Liv ikke at have gjort andet, saa mager og ussel var den. Husene vare ogsaa i dette det ægte russiske og tillige jødiske Kvarteer af Byen smaa, ofte af Træ og malede med afstikkende Farver. Gaderne vrimlede af Folk i alle mulige Dragter og Nationaliteter. Markedet selv lignede ganske et Kjøbstadmarked hos os, men i mere storartet Stil ; de persiske Boder vare naturligvis de interessanteste, opfyldte med Tæpper, Filt og kostbare Schawler, ja ogsaa Juvelboderne vare ikke sjældne; her saa man fortrinsvis Jøderne flokke sig og med deres pengegridske Fingre undersøge de ægte, men som oftest uslebne Stene, som Persere og Armeniere bringe fra deres Hjemstavn og enten sælge for rede Penge eller tuske i moderne glimrende europæiske Smykker, hvis Stene ofte ere af tvivlsomt Værd, men som de fornemme Haremsdamer kjøbe til høje Priser og med Stolthed smykke sig med. Her saae jeg altsaa for første Gang Perserne med deres lange spidse Lammeskindshuer, brogetfarvede Kaftaner og Snabelsko. Dog herom udførligere senere, foreløbig ere vi kun paa Vejen ned til Dampskibet, som skal være vor Bolig i otte Dage ned ad Volga til Astrakan. Disse Floddampere ere beundringsværdige Fartøjer. De ere byggede i Amerika efter Mississipidampernes Model, saa i dette Tilfælde have Russerne, som ellers holde paa, at alt skal være deres eget Lands Frem-

20 bringelser, erkjendt Amerikas Overlegenhed. Disse Skibe kunne rumme flere tusinde Passagerer og ere det eneste Transportmiddel for den uhyre Trafik med alle de ved Yolgaen liggende Byer. Skibene ere, hvad første Klasse angaar, udstyrede med den største Luxus. En 15 Alen lang og 10 Alen bred Salon med Billeder, elegante jmøbler og Fortepiano, tjener til Opholdssted om Dagen, desuden har hver Passager en, ligeledes paa det bekvemmeste indrettet Privatkahyt. Beværtningen er ogsaa fortræffelig i enhver Henseende, og der er jo den Behagelighed ikke ved Søsyge at være forhindret fra at have Fornøjelse deraf, thi Bevægelsen i et saadant Floddampskib er ikke stærkere end paa Jærnbanen, og man generes ikke i mindste jmaade deraf. Den saa at sige eneste Ubehagelighed er, at Sejladsen tager lang Tid, thi ved hver lille By lægger Skibet til for at lade og losse eller indtage nyt Brændsel, Træ, som bringes til Skibet udelukkende af Kvinder. Højst interessante se de ud, med et rødt Silketørklæde om Hovedet, vide, ofte ikke synderlig hvide, Trøjer, opkiltede Skjorter og bare Ben. De udvise en forbavsende Raskhed og Færdighed i dette for Kvinder lidet passende Arbejde. Træet er opstablet paa store Børe, som hver bæres af 2 Personer. Volgaen er jo Ruslands største Flod, men anden Merite har den egentlig heller ikke. Har man rejst én Dag paa den, har man set lige saa meget paa den, som man faar at se i otte. Kysterne ere lave, flade, bedækkede med gult Sand ; hist og her oplives det lidt ved nogle

21 høje Skrænter, hvor da som oftest en By med smukke Haver er opstaaet. Vi kom til Astrakan Kl. 5 om Eftermiddagen, men paa den Aarstid var det allerede mørkt, saa paa Henrejsen saae vi intet af denne By, thi heldigvis kom vi i rette Tid til Skibet, som skulde føre os til Persiens Kyster, i modsat Tilfælde vilde vi have været nødte til at forblive et Par Dage i Astrakan, da Skibene kun afgaa to Gange om Ugen. Volgaens Delta er meget bredt og har flere Arme, men Vandet er saa grundt, at kun Pramme og ganske smaa Bugserdampere kunne befare det. En stor Pram med en bekvem Kahyt, er derfor bygget alene i det Øjemed at føre Passagerer og Gods ud til det store Dampskib, og det gaar saa langsomt, at det tager 12 Timer at naa derud. Vi fulgte de andre Passagerers Exempel og indskibede os i denne Pram, hvor vi fik en ægte russisk Middag, meget god forresten, bestaaende af Krebs, et stort Fad topfuldt til hver, derefter Gaasesteg med de uundgaaelige salte Agurker, som Slutning stegte Pølser med Kaal til, en Middag som man ser var egnet til at væbne Deltagerne mod Søsygens Rædsler. Ved Siden af mig sad en ældre Herre, der interesserede mig meget paa Grund af sit mærkelige Ansigt, som lignede en vspaniers med sorte, dybtliggende, stikkende Øjne, Ørnenæse, olivenagtig Teint og livlig i al sin Gestus og Tale. Pludselig tiltalte han mig (der sandsynligvis vakte alles Interesse som eneste Dame ved Bordet og saa ganske ung paa denne lange Rejse) paa Italiensk og fore-

22 stillede sig som første Dragoman ved det franske Gesandtskab i Teheran, hvor han allerede havde tilbragt tyve Aar og sandsynligvis der erhvervet sit interessante Udseende. Han havde været paa Orlov i Frankrig, hvor han havde efterladt sin Familie og rejste nu atter tilbage til sit andet Fædreland, som han selv kaldte det, ledsagende den nyansatte franske Minister. Den stakkels jmand gjensaa aldrig Frankrig og sin Familie. Tre Aar efter, netop otte Dage før han skulde tiltræde sin Hjemrejse for ikke mere at vende tilbage, døde han af Hjærnebetæ>ndelse og Klimatfeber. Efter Bordet forestillede han os for Ministeren, Alonsieur M., en ældre ugift Herre, i højeste Grad elskværdig og forekommende som alle Franskmænd. Han indbød os, saa snart han hørte, at vi ogsaa vare paa Vejen til Teheran, til at slutte os til hans Karavane fra Rescht til Teheran, og senere vil det ses, hvor stor Xytte og Behagelighed dette var for os, især da vi vare ukjendte med Landets Sprog- og Skikke. Den næste Morgen skiftede vi altsaa Skib paany, heldigvis for sidste Gang. Her saa vi strax, at vi nærmede os Orienten med stærke Skridt. Dækket var fuldt af Persere med grønne og hvide Turbaner eller høje, sorte Lammeskindshuer; nogle holdt Bøn, andre sade paa Hug om et paa Jorden udbredt broget Tørklæde, hvor uden Tvivl persiske Lækkerbidskener laa opdækkede; jeg gik ikke saa nær derhen for ikke at forstyrre de stakkels Folks ]Madro, men hvad jeg saae af kold Ris, kogte Kyllinger, som

23 flængedes itu med Fingrene, og plumret Tykmælk i en Skaal, tog sig ikke meget indbydende ud for mine uindviede Øjne. Her saae jeg for første Gang et Par persiske Kvinder, et helt Særsyn paa Dampskibene, thi de faa yderst sjælden Lov til at rejse uden for Grænserne af deres eget Land. Des værre var Vejret saa storm- og regnfuldt, at vi snart maatte lukke os inde i vort foreløbige Fængsel, Kahytten, der paa ingen Maade var saa bekvem som Floddamperens. Natten forløb, som den i Almindelighed gjør for dem, der maa ofre til Neptun ; næste Morgen var Søen roligere, og med stor Møje og Selvovervindelse blev Strækningen fra Foden af Kahytstrappen tilbagelagt af mig, men saa kom ogsaa Belønningen i det dejlige Landskab, som laa udbredt for mine Blikke. I Baggrunden saas Dagestans mørke blaa Bjærge, hvis Tinder allerede vare dækkede med nyfalden Sne, og langs Søen skovbevoxede høje Skrænter, hist og her afløste af en Bugt eller Vig, hvor da altid en god Havn førte ind til Byer, der saae livlige og smukke ud med deres hvid- og rødmalede Huse og smaa Enspændervogne, som fore frem og tilbage paa Kaien. Paa det kaspiske Hav er der den samme Ubehagelighed som paa Volga, at Skibet lægger til ved alle Smaastationer for at losse og lade, saa at Rejsen bliver dobbelt saa lang som, hvis det gik direkte. Paa Dækket var alt i travleste Virksomhed, Telte, Gulv- og Sengetæpper, Puder og Klædningsstykker vare udbredte hvor som helst, der var Plads, for at Solen

24 lo skulde gjøre godt igjen, hvad Regnen havde forbrudt om Natten. Vilde man gjøre sig den Ulejlighed, kunde man her have faaet et Indblik i alle et persisk Toilettes Hemmeligheder, det vil da sige et mandligt, thi de to stakkels persiske Kvinder, som ikke havde villet eller maaske ikke havde kunnet spendere en Kahytsbillet, sade der i deres drivvaade Overdragt, som de efter deres religiose Vedtægter hverken maatte udhænge til Tørring eller skifte, saa længe vanhellige Øjne kunde beskue dem. De maatte altsaa lade Solen tørre dem, som den bedst kunde, men forsøgte at give sig lidt indvendig Varme ved at drikke koghed Te af smaabitte Kopper. Man maa nu imidlertid ikke tro, at denne Te blev bragt dem af en russisk Opvarter det havde han aldrig nedladt sig til; de havde selv lavet den, thi som alle Persere paa Rejse førte de deres Husgeraad med sig. Dagen gik ret hurtig for os paa denne Maade, dels ved at iagttage de saa forskjelligartede Passagerer, dels ved Samtaler med vore n\^e Bekjendte, under Nydelsen af den udmærkede russiske Te, som serveres i Glas i Sølvstativer. Den drikkes uden Fløde, men med meget Sukker og en tynd Citronskive i, hvilket gjør den til en især paa Søen meget oplivende og forfriskende Drik. Skibsklokken ringede nu til Middag, og de fleste fulgte dens indbydende Lyd, thi Søluften giver Appetit, naar den ikke rent betager den ved Søsyge. Der var en broget Blanding Folk af mange Nationer omkring dette Bord; de

25 II interessanteste vare dog" 2 unge kaukasiske Adelsmænd, som sade lige over for mig, klædte i Nationaldragt, violet vsilke og høj, sort Lammeskindshue. Det var morsomt at se deres Generthed, i det de aabenbart først nylig havde lært at haandtere Kniv og Gaffel; dette faldt dem derfor meget vanskeligt, og de havde vist ikke megen Fornøjelse af, hvad de spiste, men vilde dog ikke give tabt. Efter Bordet blev der spillet Hazard og Whist, men jeg trak mig tilbage til vor lille 3 Alen lange Kahyt, thi Vejret blev atter uroligt. Næste Alorgen lagde Dampskibet til ved Byen Baku, hvor der var et Ophold af 24 Timer, som vi vilde benytte til at besøge de derværende berømte Petroleumskilder. Baku er en mærkelig Blanding af russiske og persiske Elementer, snart ser man tilhyllede Kvinder liste forbi, snart en elegant Modedame, som stiger ud af en Cabriolet, og saa en lang Karavane af Kameler; Omegnen er uhyggelig ved sin Nøgenhed; der er saa godt som ikke et Træ, og kun een eneste Have i Baku og Omegn. Denne Have er kunstig drevet og vandet, og om Aftenen samles Byens Elite her, hvor alt er oplyst med kulørte Lygter, og de unge svinge sig i Dans i en lille Pavillon. Dagen benyttede vi til at se Petroleumskilderne, som ligge omtrent en Mil udenfor Byen. Vi kjørte derud paa en Vej saa slet, at Vognen hvert Øjeblik truede med at vælte, men vi slap dog i god Behold derhen og fortrøde det ikke, thi det er et af de interessanteste Steder i Verden. Jorden er ofte

26 12 saa gjennemtrængt af Stenolien, at det strax tænder, naar man blot stikker Hul i den med en Spade og sætter en brændende Svovlstik til, hvorfor stor Forsigtighed med Ild er nødvendig. Uhyre Bygninger, indhegnede af et højt Jærngitter, dække et stort Areal, og man ser Processen af alle de forskjellige Udviklingstrin, lige fra det Sted, hvor Olien kommer op af Jorden, indtil den i høje, tilproppede Beholdere af Blik staar færdig til Forsendelse. Træ er, som oven for sagt, saa sparsomt i denne Egn, at Olien ikke her som i Amerika forsendes i Trætønder. Som Kuriosum maa jeg endnu tilføje at det Produkt, der ved Rensningen bliver tilovers en klæbrig, tjæreagtig, mørk Masse benyttes som Brændsel paa alle de Dampskibe, der fare paa det kaspiske Hav, og hvis Maskiner naturligvis ere konstruerede med særligt Hensyn hertil. Lad os imidlertid komme tilpage til Etablissementet, hvor vi i det inderste Værelse af en lang Bygning traf en gammel Eneboer, en Ildtilbeder^ som her ved Kilden af den evige Ild havde fundet et godt Sted til at rejse et Alter rped en altid brændende Lampe. Han forrettede sin Bøn og Gudstjeneste for os og forærede os til Slutning nogle smaa lyserøde Kr3'staller : jeg veed ikke, om det hørte med til Ceremonien. Vi maatte dog- snart igjen forlade disse interessante Omgivelser for ikke at komme for sent hjem ad den halsbrækkende Vej. Nymaanen, som vi her for første Gang saa svømme vandret som en Baad paa Himlen, lyste stærkt og- klart, som den altid gjør paa disse

27 13 Breddegrader, den havde vi sandsynligvis at takke for, at vi ikke kom ned til Skibet med et Par Arme eller Ben mindre, thi havde Vejen været mørk, havde et Par Vækninger været uundgaaelige. Vi tilbragte en dejlig rolig Nat paa Skibet, som først skulde gaa videre næste Morgen, og det var en stor Vederkvægelse efter flere, i det mindste for mig, søvnløse Nætter, hvor vi havde haft uroligt Vejr. Baku er den sidste Station, hvor Dampskibet lægger til, før man kommer til Persiens Kyst, endnu 36 Timer, og vi vilde være i det forjættede Land! Vejret vedblev at være lunefuldt indtil den sidste Dag, da Himlen atter var klar og Havet forholdsvis stille, et stort Held for os, da der, hvor vi skulde lande, gaa lige saa stærke Brændinger som ved Jyllands Vestkyst. Der er derfor heller ingen Havn; man maa lande i de Indfødtes smaa Baade, som, naar Vejret er slet, ikke engang kunne naa ud til Dampskibet. I saa Fald maa man tage videre op ad Kysten til Byen Astrabad, hvor der er en god Havn, men derfra er Vejen gjennem det Indre baade besværligere og længere end fra Enzeli, den By, hvor vi skulde gaa fra Borde. De Indfødtes smaa, skrøbelige Baade med deres halvnøgne Besætning omsværmede Skibet og raabte og skreg i den Grad i Munden paa hverandre, at det ikke engang var de persiske Passagerer muligt at komme til Orde eller udvælge den Baad, de selv maatte ønske. Gods og Mennesker, Armeniere, Jøder, Persere og Evropæere stuvedes sammen mellem hinanden i de ynkelige

28 ; 14 Fartøjer, som truede med at synke under Byrden. Havet var jo endnu oprørt efter de mange Dages Storm, saa Baadene gyngede op og ned, og op til Skibet lød Skrig fra de orientalske Rejsende her havde en faaet sin lange Kaftan drivvaad, hist havde en anden i Vandet tabt sin dyrebare Skat, sin Hovedbedækning, som Perseren efter sin Religions Vedtægter aldrig skiller sig ved undtagen om Natten; han stod nu beskæmmet for hele Verden med sit glatragede Hoved udsat for jmængdens Blikke, ja, der var næppe nogen, som den Dag naaede Kysten uden Havari, og allerede her saa vi, af hvilken Betydning det var for os at følges med den franske ^Minister og tage Del i de for ham indrettede Bekvemmeligheder. Schahens egen Chaluppe var nemlig sendt ud for at afhente Gesandten; vi toge alle Plads under Baldakinen, de tolv velindøvede Roerkarle satte paa een Gang A årerne i Vandet, og rask gik det nu ind mod Kysten forud for vore ulykkelige Medpassagerer, som endnu en rum Tid maatte være en Bold for Fiskernes Lune og Brændingernes Voldsomhed.

29 i ; Første Kapitel. Vi sætte Foden paa persisk Grund. Vor Karavane..En sørgelig Begyndelse. Tolv Dage til Hest. Ankomst til Teheran. I det vi satte Foden paa persisk Grund, blev en Kanonsalve affyret til Ære for Ministeren, og gjennem en dobbelt Række Soldater, som næsten ikke kunde holde Vejen fri for nysgjerrig-e, bleve vi førte op. et af Schahens Jagtslotte, hvor en persisk General modtog os. En saadan Mehmundaar, d. e. den, som har Gjæster, bliver ved hver evropæisk Ministers Ankomst sendt ham i Møde fra Hovedstaden til Grænsen for paa denne Strækning at sørge for alle den høje Gjæsts Bekvemmeligheder, der ellers ikke ere lette at erholde i et saa barbarisk Land, især naar man ikke kj ender Sproget. En splendid Frokost var anrettet ovenpaa i en rummelig Sal, hvis store Vinduer mod Nord alle vare aabne og, samtidig med at bringe Kølighed i Værelset, tillod en vid Udsigt over Havet, vi nys havde forladt. Til vor store Overraskelse, vi havde ventet at skulle komme til at sidde paa Gulvet var der Stole til alle, ja Bordet var dækket med Dug, Knive og Gafler dog vare alle Retterne persiske. Her saae jeg

30 i6 for første Gang Pillau, Ris med Kjød tillavet paa en halv Snes forskjellige Maader og" alle serverede paa een Gang. Ogsaa det persiske Brød var for os en ganske ny, men ikke behagelig Overraskelse. Man kan nærmest sammenligne det med tykke to Alen lange og tre Kvarter brede Pandekager, men des værre langt fra af saa behagelig en Smag. Af Drikke var der forskjellige Slags Scherbets og Isvand, thi skjønt i Oktober Maaned var det trykkende varmt. Efter Maaltidet stege vi i en anden Baad, som skulde føre os over en Lagune op ad en Flod til det Sted, hvor man første Gang samler sig til Karavanerejsen, Baaden var atter en af Schahens, et Slags Gondol men meget fladbundet, thi Vandet er saa fuldt af Sandbanker, at Baaden ofte staar paa Grund, saa at imatroserne, ti i Tallet, alle maa ud i Vandet og faa den flot, hvilket sker med lystige Tilraab og Vittigheder, som vi des værre ikke forstaa. Endelig glider den atter, Folkene springe ind igjen, og livlig skyder Baaden gjennem det blanke Vand, medens vi delikatere os med enorme Vandmeloner, større end de største Græskar hos os og overordentlig læskende; vi spise dog kun lidt deraf og uddele Resten til Folkene, som med Begj ærlighed slukke deres Tørst. Snart ere vi naaede til det sidste Stykke Vej, hvor Lagunen trækker sig sammen til en Kanal kun en Snes Alen bred og ikke meget dyb. Her er mageløs dejligt, saa yppigt som man kun ser det i Troperne, Bredderne bedækkede med den frodigste Urskov, Slyngplanter fra

31 17 Træ til Træ, Siv og henrivende Blomster i Vandkanten, men under alt dette lurer Feberen, Orientens Svøbe, den lumske Fjende, som kræver Hundreder og atter Hundreder at Ofre i disse Egne. En saadan Sump, som den vi her kom igjennem kan ret betragtes som en Feberfabrik, og vi kunde ikke fryde os ved disse skjønne Lianer, disse af Frugter bugnende Grene og pragtfulde Blomster, uden samtidig at nære en hemmelig Frygt for at medbringe til de fjærnere sunde Egne, kvorhen vi agtede os, en Spire af den Gift, som skjulte sig under det skjønne Dække. Ikke faa Evropæere have, endogsaa paa Tilbagevejen til Evropa, ved at passere denne Egn, faaet Spiren til Klimatfeberen, som da har udviklet sig og ofte ødelagt deres Sundhed efter Hjemkomsten til Fædrelandet. Efter at være komne ind i Kanalen lægge Matroserne Baaden til Land, springe derpaa ud og fremtage et langt svært Tov; vi se paa dem i stor Spænding, næsten urolige, indtil den persiske General ved sin Tolk forklarer, at Baaden her skal trækkes op ad Floden, da dette gaar hurtigere og er langt bekvemmere for de rejsende. Ved Landingsstedet, Piribazar, er alt Uro og Forvirring, næsten I GO Muldyr ere bragte derhen af deres Ejere, men vi have kun Brug for omtrent Halvdelen, saa det gj ælder om at prøve alt og vælge det bedste, skjønt det ikke er os personlig, som have med det at gjøre vi sidde i Ro og Mag, drikke Te af smaa Glas og se ned paa alt dette Virvar, takkende vor Lykkestjærne som har ført 2

32 os sammen med den franske Minister. Skjønt der var saa mange Tjenere, Generalens Folk og ham selv til at have Overopsyn med Muldyrenes Ladning, Hestenes Opsadling osv., varede det dog længe, inden Karavanen var i Orden, men ved Solnedgang var dog alt færdigt til Opbrud. I Spidsen for Karavanen red Ministeren, Generalen, min Mand og jeg, alle paa Heste, som Generalen havde Ijragt med fra Teheran, dernæst Ministerens evropæiske Tjener, fire persiske ditto, samt Kokken, en aldeles uundværlig JMand paa en saadan Rejse, og endelig Muldyrene, belæssede med Proviant og Bagage. Det forreste i Flokken var et prægtigt Dyr, højere end de andre og behængt med Hundreder af gule og røde Uldduske og en Mængde Klokker. Det var nemlig Anfører, og hvor det gik, fulgte de andre lydig efter. Til hver 4 Muldyr hører en Tscharvardar (Muldyrdriver), som med en tyk jærnpigget Stok jager Efternølerne frem; det er temmelig grusomt, men herfor have Perserne ikke Spor af Følelse, det vil vist vare længe Inden der hos dem oprettes en Forening for Dyrenes Beskyttelse. Vejen fra Piribazar til Rescht var for øvrigt god, og da der kun er 2 ]\lil, naaede vi denne By tre Timer efter; dog var Mørket faldet paa strax efter Solnedgang, som det altid gjør i disse Lande, Tusmørket er her ukjendt, men heldigvis var der fra den russiske Legation i Rescht, hvor vi skulde overnatte, sendt os Tjenere i Møde med store mandshøje Lanterner hver baarne af to Mand, og omgivne

33 ; IQ af disse ejendommelig-e Fakkelbærere holdt vi vort Indtog i Byen. Vel var det, vi havde Lygterne med, thi som alle orientalske Byer var der bælgmørkt i Gaderne, og disse ere saa slet vedligeholdte, at de ere fulde af Huller; i Mørke vilde man selv, eller i det mindste Ens Heste, være næsten sikre paa at brække Halsen eller Benene. I Rescht opholdt vi os i fire Dage og nøde i fuldt Maal det russiske Gesandtskabs Gjæstfrihed, medens alle P'orberedelser bleve trufne til den lange Rejse, som først nu ret skulde begynde. Senge, Sengklæder, Gulvtæpper, Bord, Stole, Bordservice og Proviant alt maa føres med, thi paa de Stationer, hvor man overnatter, finder man kun et Hus J'K aravan seraiet«, som paa de større og mere befarne Router er bygget af brændte Sten, men ofte paa de mindre Router, som f. Ex. Rescht-Teheran, kun ere af Ler og i intet Tilfælde kan man vente Ruder i Vinduerne, det er store Ting, hvis der er Døre og Vinduer desuden er der ofte Revner i de sletopførte Mure, og Kaminerne ere kun lidet egnede til at udbrede Varme, ja jeg har endog- truffet Steder, hvor Kaminen kun var der for et Syns Skyld der fandtes ingen Skorsten. Paa Routen mellem Rescht og Teheran, hvor de regulære Murstenskaravanseraier ikke findes, hænder det endog til sine Tider, at en Del af Lermurene ere ligesom smeltede og faldne om i de stærke Regnskyl For- og Efteraar, saa man altid maa være belavet paa et saadant Tilfælde, og have et Par extra A'Iuldyr med Telte i Reserve. Om Vinteren ere

34 20 disse Rejser derfor saa at sige umulige, skjont denne kolde Aarstid ellers vilde være at foretrække, da der i den ingen Fare er for at faa Feber. Naar en større Karavane begiver sig paa Vej, især naar en Minister eller anden højere Embedsmand rejser, sendes Kokken og et Par Tjenere i Forvejen, den første for at opkjøbe i den altid nær ved Stationen beliggende Landsby, hvad han kan opdrive af Høns, Æg og Brød, og lave Middagen færdig i rette Tid, Tjenerne for at feje Værelserne, som altid ere fulde af de sidst indkvarterede rejsendes Efterladenskaber i Form af Aske, Halm, Madlevninger etc. etc, og navnlig hvis de sidste ærede Gjæster have været Persere, frembyde Hotellets Værelser intet lysteligt Skue. Tjenerne indrette alt saa hyggeligt som muligt, brede Maatter og Tæpper paa Lergulvene, tænde en lille Ild i Kaminen, stille nogle Feltstole op, Rejsebordet (af Jærn til at slaa sammen) sættes op og dækkes, saa at man virkelig faar et hyggeligt Indtryk, naar man om Aftenen, efter en lang Dag, ankommer til Bestemmelsesstedet. Den 26de Oktober skulde vor første Dagsrejse begynde, men des værre vare vi ikke færdige paa samme Tid, som Ministeren og hans Følge, thi en uforudset Vanskelighed frembød sig. Vi havde hidtil haabet, at den forsinkede Bagage skulde dukke op igjen, og jeg saaledes komme i Besiddelse af min Damesaddel, som var medbragt udtrykkelig af Hensyn til denne lange Rejse paa Hesteryg, men den kom ikke, og da vi til sidst maatte

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Caitlin ville komme til at savne sin storesøster, når Molly skulle på universitetet. Virkelig. Det ville hun. (Men hold fast, hvor tog

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 2.del

Dagbog Tanzania 2009 2.del Dagbog Tanzania 2009 2.del Aften Ruaha National Park den 21-sep- 2009. Transport dag - i dag har vi kørt turen fra Mikumi som vi forlod kl. 8 15 og til Ruaha NP. hvortil vi ankom kl. 15 00. En stille og

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere