Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12

Transkript

1 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Caitlin ville komme til at savne sin storesøster, når Molly skulle på universitetet. Virkelig. Det ville hun. (Men hold fast, hvor tog det lang tid for Molly at komme af sted!). Det er på tide at sætte lidt gang i tingene, tænkte Caitlin og proppede skødesløst en bunke tøj ned i den sidste åbne kuffert.»så, Moll, lad mig hjælpe dig. Mor og far er klar.«molly så på sin søster med et glimt i de grønne øjne.»du prøver ikke på at slippe af med mig, vel?«spurgte hun og smilede.»mig?«et par øjne, der var lige så grønne som Mollys egne, mødte hendes med et virkelig frækt glimt. Så grinede Caitlin.»Nå ja, du ved «9

2 Molly vidste det virkelig, for det var en tradition i familien Kelly. Den ældste datter i huset fik det fuldstændig fantastiske istandsatte loftsrum som sit værelse. Først havde det været Diedres værelse. Så Mollys. Nu var det Caitlins tur. (Og 6-årige Megan var sikkert allerede i færd med at lægge planer!).»nu går jeg nu går jeg,«sagde Molly leende, mens hun slæbte sine kufferter over til vindeltrappen, hvor hun var lige ved at falde over en bunke af Caitlins tegneudstyr, som var»flyttet ind«lige lovlig tidligt.»ups, undskyld,«sagde Caitlin og fulgte efter med Mollys godt proppede rejsetaske. Så sendte hun et sidste blik rundt i det værelse, som hun havde ventet på at få næsten i en evighed. Hendes, bare hendes. Og det var perfekt! Eller det ville blive det med nogle få»forbedringer«. Mit arbejdsværelse er anderledes end før. Bare for nogle måneder siden var disse vægge hvide. Nu er de grønne. Engang var der gardiner for vinduerne; i dag er der skodder. Min stol stod engang på et gyldenbrunt tæppe, som nu er hvidt. Faktisk havde jeg ingen problemer med det brune gulvtæppe. Jeg havde heller ikke noget imod hvide vægge og gardiner. Jeg syntes, der så udmærket ud. Men det syntes min kone ikke. Denalyn elsker at indrette. Eller rettere: Hun må indrette. Ligesom en kunstner ikke kan lade være med at male på et lærred, og en musiker ikke kan lade være med at synge en sang, kan hun ikke lade være med at lave om i et hus. For Denalyn er det ikke nok at eje et hus; hun må også forandre det. Jeg selv er tilfreds med at eje huset. Min smag er, lad os sige, mindre speciel. Giv mig en stol og et køleskab, så 10

3 Plads til forbedring er jeg glad. For mig er det store arbejde at købe huset. Når det er gjort, er jeg klar til at flytte ind og slappe af. Men sådan er det ikke med Denalyn. Før blækket på købsaftalen er tørt, er hun i gang med at flytte ind og gøre huset i stand. Gad vide, om hun har arvet den egenskab fra sin far sin himmelske Far. For sådan som Denalyn ser på et hus, ser Gud på et menneskes liv. Gud elsker at indrette. Gud må indrette. Hvis han bor længe nok i et hjerte, vil det hjerte begynde at forandre sig. Billeder af smerte vil blive skiftet ud med nådelandskaber. Mure af vrede bliver revet ned, og hvor fundamentet er skrøbeligt, bliver det repareret og gjort solidt. Gud kan lige så lidt lade et liv være uforandret, som en mor kan lade være med at tørre sit barns tårer væk. Det er ikke nok for ham at eje dig; han vil også forvandle dig. Hvor du og jeg måske er tilfredse med en lænestol og et køleskab, nægter han at slå sig til tåls med en bolig, der er ringere end et palads. Dit hjerte er jo hans bolig. Der bliver ikke sparet på noget. Der bliver aldrig sprunget over, hvor gærdet er lavest«. Med et sidste strøg blå maling gjorde Caitlin regnbuen færdig. Hun elskede regnbuer og havde altid gjort det lige siden hun første gang hørte sin mor kalde dem»guds løfter«. Hendes blik gled hen over de bløde bånd af farve, som rejste sig i en bue fra hendes seng og op mod den»himmel«, hun havde lavet ovenover. Bare vent, til Molly ser det her! Og det var værd at se. Hun havde brugt hvert ledigt øjeblik og mange øjeblikke, som ikke burde have været ledige det efterår på at gøre sit værelse i stand. På at male det skrå loft i den sarteste lyseblå farve og lave bløde, hvide skyer på den 11

4 med en svamp. På at lave en rede af farvestrålende puder til den hyggelige plads ved vinduet, hvorfra der var udsigt til trætoppene. På at fylde reolvæggen med sine bøger og skatte. Og næste uge skulle hun endelig i gang med at male eventyrskoven på væggen over for sin seng. Det ville blive som at vågne op i en af hendes yndlingsbøger hver eneste dag! Jo, det gik fint fremad med hendes indretning af værelset. Så rynkede Caitlin panden. Det var, som om der manglede noget et eller andet. Og hun havde ingen idé om, hvad det var. Caitlin blev færdig med at male det sidste træ på sin»skovvæg«i begyndelsen af november. Værelset var endelig færdigt. Sådan da. Hun havde endnu ikke fundet ud af, hvad det var, der manglede. Indtil hendes fødselsdagsgave fra Molly kom. Tillykke, lillesøster! Jeg kan næsten ikke vente, til jeg kommer hjem og ser alt det, du har lavet om i værelset. (Du har sikkert maling helt op over begge ører!). Men først din fødselsdagsgave. Jeg vidste, du skulle have den her, i det øjeblik jeg så den til kunsthåndværkerfestivalen. Bare for at minde dig om, at et smukt ydre begynder med et smukt indre og at ethvert rum skal have et»hjerte«. Knus, Molly Inde i den flotte indpakning var den smukkeste æske, Caitlin nogensinde havde set. På låget var der et håndmalet motiv 12

5 Plads til forbedring med en diset skov med høje, elegante træer, hvor solens gyldne striber faldt skråt ned gennem regntunge grene. Det var næsten, som om kunstneren havde været med på første række på skabelsens tredje dag. Men det var indholdet af den fantastiske æske, der for alvor tog vejret fra hende. Indeni havde den samme dygtige hånd malet en glad regnbue hen over det bløde læderomslag på en Bibel.»Wow!«hviskede Caitlin,»Guds løfter.«der var det jo! Det, der havde manglet. Det var ikke så mærkeligt, at hun havde følt sig så utilpas. Hun havde haft så travlt med at gøre sig selv tilfreds med ydre forandringer, at hun fuldstændig havde forsømt de virkelig vigtige indre ting. Men det kunne der laves om på. For var hun ikke rent faktisk ekspert i at lave om? Især nu hvor hun takket være Molly havde fået hjertet på ret kurs igen. Mens Caitlin nynnede stille for sig selv, satte hun sin søsters gave og de løfter, den indeholdt på sit natbord. Så kiggede hun sig omkring i værelset og smilede. Perfekt! Guds faste forsæt om at forandre og forskønne det, han ejer, er måske forklaringen på noget af det ubehag, du mærker i dit liv, når du står over for svære valg, der har med holdninger, ærlighed og moral at gøre. Det er ikke altid behageligt at få ommøbleret sit hjerte og heller ikke altid smertefrit. Sommetider glemmer man, hvem det er, der arbejder i ens liv, og hvad han ønsker at gøre for en. Din Skaber har høje mål for dig. Han er ved at nyskabe dig i Jesu billede. Han ønsker, at du skal være ligesom Jesus! Det er Guds brændende ønske og plan for dig. Du er Guds projekt hans storværk.