2.s.e. påske A Salmer: Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på

Transkript

1 2.s.e. påske A Salmer: Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på de 5 forbandede år. Det er nu 74 år siden budskabet fra den engelske radio indløb. Der var fest på gaderne, og de forhadte mørklægningsgardiner blev revet ned og brændt på bål i gaderne. Selvom ikke mange har oplevet det selv eller var meget små dengang, så er det alligevel noget vi gerne forholder os til. Der tændes stadig lys i vinduerne, og man tænker på, hvor vigtigt det er, at vi lever frit. Det er på en måde som om, vi aldrig rigtig bliver færdige med 2. verdenskrig og besættelsen. Der skrives meget om de 5 onde år, -om modstandskampen, og der holdes mange foredrag, og igen og igen kommer der film i biografen, der tager emner op om krigen. Der er en stor historisk interesse for den helt særlige periode i vores lands historie. Og ind imellem kommer der også nye kritiske vinkler på besættelsestiden, -ja og på tiden derefter. De mange 1

2 etiske dilemmaer. Hvordan helt unge tyske soldater blev sat til at rydde strandene for miner, og mange mistede livet. Hvordan myndighederne reagerede overfor de mange tyske flygtninge, der kom hertil især i en flugt fra de russiske besættelsestropper. Ja og så retsopgøret efter krigen. Stikkermordene, forfølgelsen af tyskertøserne som man kaldte dem, -og alle de, der på en eller anden måde have holdt med tyskerne eller tjent mange penge på at samarbejde med dem. Det er ikke alt, der er lige kønt. Det er ikke altid så let at skelne mellem sort og hvidt. Der er altid grå nuancer, og usikkerhed over, hvor grænserne går. Og jo mere man læser og sætter sig ind i historien omkring 2. verdenskrig, så tænker man uvilkårligt: hvordan kunne det ske? Hvordan kunne ondskaben i den grad triumfere og kun stoppes ved at millioner af unge skulle give deres liv i kamp for friheden. Det er ikke til at forstå, at Tyskland, -dette kulturens højborg- kunne ende med at blive ondskabens akse i en målestok, verden aldrig havde set før, og som ingen kunne 2

3 forestille sig omfanget af. Man fatter det simpelthen ikke. Og man fatter heller ikke, hvad der fik ganske almindelige mennesker herhjemme til at alliere sig med tyskerne. 5. maj 1945 jublede alle i gaderne, og alle var mere eller mindre med i skaren af modstandsfolk, de sidste dages hellige, som jeg kan huske min far kaldte dem. De, der vidste, hvornår man skulle stille sig bag ved de helt rigtige, -specielt når det ikke længere kunne koste noget. Men sandheden var jo, at der var ganske få modstandsfolk langt hen i besættelsestiden, og at Danmark fortsatte med at hygge sig også under besættelsen, ja så meget at de kæmpende magter troende, at Danmark mere eller mindre var på tyskernes side. Først efter mordet på Kaj Munk tog modstanden for alvor fart, men det var trods alt de få, der gjorde arbejdet, -det virkeligt farlige arbejde så at sige- og det var de få, der gjorde, at Danmark viste ansigt som værende på den rette side i kampen mod tyskerne. Men hvordan kunne det ske, at almindelige danske mænd fik i tysk tjeneste? Hvad var deres bevæggrunde? 3

4 Jeg har lige læst en historisk roman om Peter-gruppen. Peter-gruppen stod for tysk terror mod uskyldige og oftest helt tilfældige danskere i form af de såkaldte clearing-mord. Altså når modstandsfolkene dræbte en stikker eller en tysker, så skulle det gengældes ved at Peter-gruppen myrdede 3 foldigt, en dræbt på tyskernes side, skulle hævnes med mord på tre danskere. Petergruppen bestod af tyske soldater, men også af danske unge mænd og de dræbte mere end 160 ved likvideringer. En, der deltog meget med i disse koldblodige likvideringer, var en århusianer ved navn Bothildsen Nielsen. Han blev konfirmeret i 1934 i Vor Frue kirke og kom derefter i lære som maler. Blev gift i 1940 og fik to børn. Arbejdede selvstændigt som maler, men havde svært ved at finde arbejde nok pga varemanglen. I 1938 meldte han sig ind i nazistpartiet, blev senere medlem af SS og udtaget til Peter-gruppen, der skulle hævne modstandsfolkenes arbejde. Bothildsens Nielsen blev en koldblodig og effektiv morder og et mere end villigt redskab for disse 4

5 clearingsmord, og på intet tidspunkt satte han spørgsmålstegn ved ordrerne om at likvidere den eller den, og han søgte aldrig at få indsigt i, hvorfor det netop var den der skulle likvideres. Bolthildsen Nielsen blev anholdt i Aarhus den 12. maj, -en uge efter befrielsen og undersøgt af en psykiatrisk overlæge, der konkluderede, at han ikke var fundet sindssyg eller åndsvag, men normal og godt begavet. Dog siger overlægen, at Bothildsen Nielsen var psykopat i svær grad. Han blev henrettet for sine forbrydelser. Men igen: hvordan kunne det ske? Hvorfor valgte han og andre den vej? Den forkerte vej, -må vi sige. Ja, det enkle svar er, at de fulgte blindt en fører, fulgte Adolf Hitler helt til enden, helt ind i døden. Og hvad han sagde, og hvad hans nærmeste håndlangere sagde og beordrede, det gjorde man, og det helt uden at sætte spørgsmålstegn ved noget. Førerens ord gik frem for alt andet og væk var egne tanker og overvejelser, om det nu var det rigtige. Førerens vej var den absolut eneste. Og så kommer det afgørende spørgsmål: kan det ske 5

6 igen? Kan det igen ske, at nogle følger blindt den stærke mand og det helt uden at sætte grænser. Ja -må vi sige: det er jo sket igen. Ikke i samme målestok godt nok. Men det skete i Jugoslavien, og det sker vel også når selvmordsbombemænd dræber 3 danske børn ved en morgenbuffet på et hotel. Det er de samme motiver, der driver det: man følger blindt en leders ordrer og sætter ikke spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at slå tilfældige ihjel. Og det er uhyggeligt. Forfærdeligt. Jeg er den gode hyrde, siger Jesus i dagens evangelium, og de, der hører hans røst følger ham, og som der står det skal blive én hjord og én hyrde. Jesus er derved også en fører for folket, -for de, der tror på ham, men det er en helt anden fører. For som Jesus siger: Jeg sætter mit liv til for fårene. Jesus kom ikke for at lade sig tjene eller for at lade sig hylde som den store konge, -den magtfulde. Jesus kom med ydmyghed og for selv at tjene, som hyrde der passer på fårene og leder dem til det livgivende vand og græsning. Mine får hører min røst siger Jesus umiddelbart i 6

7 forlængelse af dagens tekst, og jeg kender dem, og de følger mig. Jesus fører sine får, men han fører dem ikke til ondskab eller til hævn eller mord. Jesus som den eneste sande hyrde peger altid på kærlighedens og tilgivelsens vej, og viser ved at ofre sig selv, at han er det stik modsatte af de ondskabens førere, vi ellers møder i historien og desværre også i nutiden. Den afgørende forskel er, at Jesus ikke kommer for egen vindings skyld. Han kommer for at fortælle om Guds kærlighed, -Guds tilsagn. Ja, han kommer for at give evigt liv, for hver den, der tror. Og den vej, Jesus viser, er altid vejen til at tjene det andet menneske, vise kærlighed og omsorg. Ja, og svaret på ondskab er for Jesus bestemt ikke at vise endnu mere ondskab eller at hævne og gengælde. Guds evige tilgivelse af vores fejlslag, det skal være rettesnoren for os - i forhold til vores næste. Reaktionen på Jesus dengang var, at nogle sagde, at han er besat af en dæmon, at han var vanvittig. Det vil altid være nogle, der ikke kan forstå at man skal gå vejen til 7

8 opofrelse, vejen til overbærenhed og kærlighed. Men mange andre forstod at hans vej, der var sandheden. Og den sandhed og den altofrende kærlighed som Jesus bragte, det var til at leve og dø på. Og den skulle fortælles, den vej skulle prædikes til verdens ende -til fred for hele verdens folk. Jeg er den gode hyrde, siger Jesus. Det er ham, vi skal følge. Det er hans ydmyge vej, kærlighedens og tilgivelsens vej, vi skal følge og gå ad. Og så kan vi aldrig fare vild eller gå tabt i den blinde ondskabs vej. Men alligevel - med Jesus som vores gode hyrde, er der ikke kommet fred på jorden. Det må vi erkende. Og selvom kærlighedens religion, som kristendommen jo om noget er, har været misbrugt til ondskab, så skal vi vedholdende stå fast på, at ét er hvad kristendommen har været misbrugt til, noget andet er essensen af kristendommen, meningen med Jesu gerning, den vej, som Jesus ønskede at de, der ville følge ham skulle gå. Og så er der ingen tvivl. Jesus bruger billedet af ham som hyrde og vi som hans hjord til at understrege, at 8

9 han kun vil os det gode, og lede os til det gode. Derfor kan det aldrig være Jesu vej at gøre ondt mod andre eller slå ihjel i Guds navn. Kristendommen er derved til stadighed en kæmpe inspiration til at gøre det rigtige og til at opbygge et samfund hvor fred og næstekærlighed hersker. Et kald til et samfund hvor man af kristendommen ved, at hvert enkelt individ er gudskabt og derved lige værdigt, lige betydningsfuld. Et samfund hvor man forstår, at alle har pligt til at tyde til fællesskabet, og at alle har et naturligt krav på fællesskabets omsorg og hjælp. At man så undertiden kan føle, at dette samfund baseret på kristne værdier er truet i dag, -det skal ikke få os til at opgive idealerne. At en vej er kroget og besværlig at gå, og at det måske også kan kræve ofre at gå den, det skal ikke få os til at forlade den vej, som den gode hyrde Jesus Kristus vil lede os til og følge os på. 5. maj 2019 er 74 årsdagen for besættelsestidens ophør. Fredens klokker ringede og det danske folk stod samlet i fælles glæde og lettelse over, at freden endelig var 9

10 kommet. Det skal vi ikke glemme, men markere og tænke på, men det gøres bedst ved at forstå de værdier, de grundliggende kristne værdier, der gør livet værdigt og godt og som tjener til fred, ja og samtidig er det bedste bolværk mod de kræfter, der til stadighed vælger ondskabets vej og endda ikke viger tilbage for at trække uskyldige børn med sig i døden. Kaldet til fred lyder fra Jesus, vores gode og eneste sande hyrde. Lad os følge ham. Han leder os til tilgivelse, omsorg og kærlighed for hinanden. Leder os væk fra den mørke vej og hen til lyset. Amen. 10