Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Transkript

1 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få nok, vi fordriver tiden med at undre os, og vende julen igen og igen, synge julesalmer igen måske til vi bliver trætte, men måske i dag nogle andre af de 41 vi har bare i Salmebogen. Og så er denne dag rød, ikke fordi rød er julens farve, den er jo hvid og gylden, men rød på grund af blod og lidenskab! Det er nemlig også Sankt Stefans dag, opkaldt efter Stefanus, den første kristen, der blev slået ihjel for sin tros skyld. Altså en dag for dem, som har måttet lade livet, fordi de bekendte sig til Jesus. Hvorfor nu det i julen? Fordi: før de kristne i det fjerde århundrede begyndte at fejre Jesu fødsel den , havde de allerede i flere århundreder fejret martyrerne den De talte sådan om det: I går blev Kristus født på jorden, for at Stefanus i dag skulle fødes i himlen. Så Julen udfordrer os i dag og vil rense vores julefred. Lad os tænke det igennem i dag og så vende os til Gud med det, der ikke er som det bør være: Har jeg behandlet Ham som det er naturligt og fair? Har jeg indrettet mig sådan med Ham, at jeg aldrig risikerer

2 2 noget ved det? Lad os lægge vores bekendelse ind i de ord, vi er indbudt til at gøre til vore nu, side fire i guiden, og på den måde blive renset til at være i god form til tage imod det, vi i dag skal møde Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-42 Bøn. Lad os bede! Kære hellige Ånd kom og hjælp os til at se, hvad der drev Guds søn afsted til os, så vi får syn for og mod til at bekende os til Ham, uanset hvad det koster. Amen. Prædiken Julen har en skøn sødme over sig: Jesu komme hertil, budskabet, lyset i mørket, den særlige fred, at vi samles med dem, vi er forbundet med, giver til hinanden, deler måltid i særlig glæde. Julen har også noget der kradser: sorg, vi kan have, sår vi bærer på, spændinger i familien den slags kan særligt mærkes i julen, og reaktionen på sødmen: træls, ikke mere af det, videre. Men julen er i sin kerne god og slidstærk, fordi den er sand og ikke bare i momentet. Jesus levede nemlig som voksen det ud, som blev sagt om Ham, da Han var blevet født. Og det gør Han stadigt hver gang vi kommer i berøring med Ham, som nu ved Bodils dåb

3 3 og ved nadveren lidt senere og når Han ellers berører os. Han kom for at vi skal ånde frit og det skal ende godt for os. Det var Hans job. Og Han elskede det. Han blev så glad, når så mennesker blive helet og lægt, befriede, forløste, når de kunne rette sig op og få en ny begyndelse. Han gik op i at få en personlig relation til eneren. Derfor sagde Han: Følg mig! Kom og se! Når den kom i stand, blev Han fyldt af en jublende glæde (Matt 11,25-26) og hver gang det sker også nu, siger Han: den, der vil kendes ved mig, vil jeg også kendes ved over for min far, ligegyldigt hvor meget hun har at slås med og hvor dårlig han er. Sådan er Han. Det er sådan, Han gerne vil være for os i vores liv i hverdagen på alle årets tider. Derfor handler det nu om, at Han skal blive det for os. Det bliver Han, når vi tager Ham til os og vil kendes ved Ham. Derfor udfordrer julen os også og særligt i dag: Hvad siger vi så nu til Ham, der kom?! Hvad rolle skal Han spille i vores liv? Og hvad siger vi mellem jul og nytår og i januar, når de tusind julelys ikke skinner mere? Var julen bare en happening med stemning og familietamtam eller har vi lukket Ham ind i vores liv, så vi står ved: Jeg er kristen, det vil jeg være, jeg vil vandre med Ham!? Der står altså virkelig noget på spil, om vi tager Ham til os og kendes ved Ham eller vi ikke gør. For hvis vi

4 4 ikke tager imod Ham, så får vi jo ikke del i alt det, Han kom med. Dermed er der dømt kamp og strid. For: der er noget inde i os, der ikke vil Ham: Han skal ikke ind og fylde og rokke ved mine cirkler! Ja, det kan være sådan med os, at vi faktisk ikke bryder os om lyset fra Ham, men elsker mørket mere end lyset og derfor skyr Ham. Freden kom til jorden med Jesus og så blev der ballade! Han kom nemlig for at tage kampen op imod mørket, derfor stritter mørket imod. Som en, der blev slået ihjel af nazisterne lige før befrielsen, skrev: Gud vil ikke have døde kristne, men kristne som lever for ham. Om vi ikke forstår dette, så er julen helt og holdent gået os forbi. (Bonhoeffer). Det står stærkt, når han siger det. Dether kan også slå ind i en familie. Kernefamilien er presset i dag og der findes mange spændinger i familien. Og spændinger kan også opstå, hvis en eller nogle ud af deres møde med Kristus, må foretage et opbrud til at integrere Ham i deres liv, med de følger sådan noget får: at man går i kirke, noget får topprioritet, andet nedprioriteres, atter andet afstår man fra. Det kan skabe ballade. Nu må en kristen aldrig overreagere og provokere, være kold og dømmende. Han skal altid elske sin familie og kæmpe for den, og ikke mindre efter at han er blevet en bevidst og

5 5 praktiserende kristen. Forskellen er, at han har fået noget ind i sit liv, der er større end ham selv og hans familie, nemlig Jesus Kristus. Han er min Gud, det er min dejlige, der ellers betyder alt for mig, ikke og jeg er det heller ikke selv. Nogle i en familie respekterer det, bare de møder respekt og kærlighed, andre kan ikke snuppe det og der kommer splid og modstand mod troen. Det er prisen ved at interagere med Jesus. Vil vi have det ud af julen, Gud har villet med at sende Jesus til os, betyder det dether. Ellers kender Han os ikke og kan derfor ikke kendes ved os. Han ved selvfølgelig godt, hvem vi er, men Han kender os ikke som dem, der har taget Ham til sig og derfor kan Han ikke kendes ved os over for Gud, for tager vi ikke imod Ham, fornægter vi Ham. Vi er godt nok udfordret og måske provokeret. Men tænk på, hvem Han er, hvad Han har gjort for os og hvad Han vil med os! Skal Han så ikke godt nok prioriteres allerhøjest og Ham skal vi være bekendt og ikke være flov over, vel? Er vi dem, der ikke vil lege med i det, er vi Ham ikke værd, noget, der siges hele tre gange her, hvor meget Han end stadig elsker os og håber, vi tager Ham ind i os og vil være Ham bekendt. Mon ikke vil godt kan føle os ramt her? Hvordan har vi egentlig behandlet Ham, der er så hengiven?! Har vi

6 6 taget Ham for fuld pålydende og fuld glæde og draget den eneste naturlige reaktion af Hans komme? Eller selv om vi ser os som kristne, er vi Ham så bekendt, hvis det kommer til at koste noget i vores eget liv eller i forholdet til andre? Har vi svigtet og været feje? Tænk på Peter. Han valgte sin gode ven og forbillede fra, Jesus, fra, for ikke fat få tæsk. Forræder. Og hvad med os? Der står vi: Herre, jeg er dig ikke værd - men jeg kan ikke undvære dig. Herre jeg er ikke værdig til, at du går ind under mit tag - men sig bare et ord, så bliver jeg lægt. Hvorfor disse tilføjelser? Jo, for Han fandt os værd at blive menneske for! Han fandt os værd at dø for! Peter rettede Han op på, tog ham ind i sin tjeneste og gjorde ham til leder. Paulus hadede de kristne og stod og nød det, da de stenede Stefanus ihjel. Et stykke tid efter blev Jesus ham for stærk. Begge endte de med at give deres liv for Jesus i Rom, da de var i 60erne. Vi kan komme op på hesten igen og få lov til at begynde forfra, det som Jesus elsker at gøre i vores liv. Så fuldføres det, der er Hans intention med at komme hertil. Vi redder livet, Han er nemlig vor frelser. Så livsvigtigt er det, at vi tager imod Ham og er Ham bekendt, så vigtig er Han. Glædelig jul. Amen.

7 7