Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 8. februar 2018 Start kl.: 8:45 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Ingeborg Kyed Pedersen (Formand) Yvonne Karnøe (Næstformand) Benthe Andersen Birgit Lindgaard Hans Erik Nielsen Ivan Hammer Sørensen Knud Sejersen Nielsen Ruth Ovesen Vibeke Binnerup Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsynsbesøg på plejecentre Drejebog for en pårørendepolitik på voksenområdet i Norddjurs Kommune Ældrerådets deltagelse i bruger- og pårørenderåd Revidering af forretningsorden Ældrerådets budget Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde Introduktion til sundheds- og omsorgsområdet kl Bilagsoversigt...14 Norddjurs Kommune

3 Ældrerådet Godkendelse af dagsorden P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 1

4 Ældrerådet Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed K09 18/454 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2017 gennemført et Risikobaseret tilsyn med Plejecenter Violskrænten og Grønnegården samt med hjemmesygeplejen i Glesborg. Formålet med tilsynet er at vurdere de sundhedsfaglige ydelser journalføring, medicinhåndtering, personalekompetencer, patientsikkerhedsmæssige forhold og den faglige refleksion. Risikobaseret tilsyn med hjemmesygeplejen i Glesborg Tilsynet blev foretaget den 6. november 2017 og udløste indplacering i kategorien: Få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden. o Der er problemer af mindre omfang uden væsentlig risiko for patientsikkerheden. Som udgangspunkt henstilles til, at der rettes op på problematikkerne, og der kommer ikke yderligere opfølgning herpå. Generelt fandt Styrelsen for Patientsikkerhed, at hjemmesygeplejen i Glesborg fremstår som en veldrevet og velfungerende behandlingsenhed. Der var enkeltstående mangler i journalføringen og medicinhåndteringen, som ikke var gennemgående. Risikobaseret tilsyn med Plejecenter Violskrænten og Grønnegården Tilsynet blev foretaget den 15. september 2017 og udløste indplacering i kategorien: Ingen forhold af betydning for patientsikkerheden. o Det vurderes, at alle målepunkter for tilsynet er opfyldt. 2

5 Ældrerådet Styrelsen for Patientsikkerhed lagde i afgørelsen vægt på omfattende egenkontrol og patientsikker medicinhåndteringspraksis. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 31. januar 2018, at tilsynsrapporterne skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt de berørte bruger- og pårørenderåd. Høringsfristen er fastsat til den 5. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til tilsynsrapporterne. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport, hjemmesygeplejen Glesborg 3318/18 2 Åben Tilsynsrapport, plejecenter Violskrænten og Grønnegården 3310/18 Beslutning i Ældrerådet den Hjemmesygeplejen i Glesborg Ældrerådet tager Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapport til efterretning, med de henstillinger styrelsen har bedt hjemmeplejen Vest, Glesborg om at rette op på. Plejecenter Violskrænten og Grønnegården Ældrerådet tager Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapport til efterretning med stor ros til personalet på Violskrænten og Grønnegården. 3

6 Ældrerådet Tilsynsbesøg på plejecentre K09 18/637 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdets visitations- og hjælpemiddelafdeling har aflagt et uanmeldt og et anmeldt tilsynsbesøg på følgende plejecentre: Plejecenter Digterparken, henholdsvis den 20. september og den 17. november Plejecenter Fuglsanggården, henholdsvis den 14. september og den 28. november Plejecenter Møllehjemmet, den 3. oktober Plejecenter Glesborg, henholdsvis den 12. oktober 2017 og den 16. januar Tilsynsrapporterne, inklusiv høringssvar fra bruger- pårørenderådene, er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 31. januar 2018, at tilsynsrapporterne skal sendes til høring i ældrerådet. Høringsfristen er fastsat til den 19. februar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til tilsynsrapporterne. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport, Møllehjemmet /18 2 Åben Tilsynsrapport, Fuglsanggården /18 3 Åben Tilsynsrapport, Digterparken /18 4 Åben Tilsynsrapport, plejecenter Glesborg 7786/18 4

7 Ældrerådet Beslutning i Ældrerådet den Plejecenter Møllehjemmet Ældrerådet tager tilsynsrapporten fra plejecenter Møllehjemmet til efterretning med de anbefalinger tilsynet har beskrevet. Plejecenter Fuglsanggården Ældrerådet tager tilsynsrapporten fra plejecenter Fuglsanggården til efterretning med de anbefalinger tilsynet har beskrevet. Plejecenter Digterparken Ældrerådet tager tilsynsrapporten fra plejecenter Digterparken til efterretning med de anbefalinger tilsynet har beskrevet. Plejecenter Glesborg Ældrerådet tager tilsynsrapporten fra plejecenter Glesborg til efterretning med de anbefalinger tilsynet har beskrevet. 5

8 Ældrerådet Drejebog for en pårørendepolitik på voksenområdet i Norddjurs Kommune P22 18/1332 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 12. december 2017, at der i 2018 igangsættes en proces, som leder frem til en model, der kan medvirke til at styrke og fremme dialogen og samarbejdet mellem beboere, pårørende, medarbejdere og ledere i de enkelte botilbud og derigennem aktivt understøtter arbejdet med at skabe en god, meningsfyldt og udviklende hverdag for beboerne. Desuden besluttede kommunalbestyrelsen, at der i 2018 igangsættes en proces med udarbejdelsen af en pårørendepolitik. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til en drejebog og tidsplan for arbejdet med en pårørendepolitik på voksenområdet. Pårørendepolitikken skal fungere som et grundlag for samarbejde og dialog, og skal bidrage til med til at understøtte, at brugerne får de bedste muligheder for at have indflydelse på eget liv. Processen er inddelt i to overordnede faser: 1. Fastlæggelse af politikkens hovedtemaer og målgrupper 2. Formulering af indholdet i politikken. I hver fase lægges der vægt på at få en bred inddragelse af brugere og pårørende samt kommunale medarbejdere og ledere. 6

9 Ældrerådet Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 31. januar 2018, at forslaget til drejebog og tidsplan for udarbejdelsen af en pårørendepolitik skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 19. februar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at: 1. der udarbejdes et høringssvar til forslaget til en drejebog og tidsplan for udarbejdelsen af en pårørendepolitik på voksenområdet i Norddjurs Kommune. 2. ældrerådet udpeger et medlem til at sidde med i styregruppen. Bilag: 1 Åben Drejebog for udarbejdelsen af pårørendepolitik 13614/18 Beslutning i Ældrerådet den Ad 1) Ældrerådet mener, at arbejdet med en pårørendepolitik er meget vigtigt. Ældrerådet mener, at den fremadrettede målsætning bør være, at alle institutioner og plejecentre har et bruger- og pårørenderåd. Ældrerådet gør desuden opmærksom på, at begrebet pårørende har ændret sig i løbet af årene og håber, at det bliver et opmærksomhedspunkt i politikken. Ældrerådet ønsker at få to medlemmer med i styregruppen. Ad 2) Ældrerådet udpeger Ivan Hammer Sørensen til at deltage i styregruppen. Ældrerådet udpeger desuden Birgit Lindgaard, hvis der gives tilsagn til to medlemmer. 7

10 Ældrerådet Ældrerådets deltagelse i bruger- og pårørenderåd P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling På sit møde den 18. januar 2018 udarbejdede ældrerådet et forslag til fordeling af poster i bruger- og pårørenderådene på plejecentrene. I forslaget er der lagt op til, at person nr. 1 er repræsentant i bruger- og pårørenderådet og at person nr. 2 deltager i dialogmøderne samt fungerer som stedfortræder for person nr. 1, hvis denne er forhindret i at deltage i et af bruger- og pårørenderådsmøderne. Plejecenter Plejecenter Møllehjemmet, Auning Plejecenter Farsøhthus, Allingåbro Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Fuglsanggården, Grenaa Plejecenter Violskrænten & Grønnegården, Grenaa Repræsentant i brugerog pårørenderådet Vibeke Binnerup Ivan Hammer Sørensen Ingeborg Kyed Pedersen Birgit Lindgaard Hans Erik Nielsen Benthe Andersen Deltager i dialogmøder og stedfortræder i bruger- og pårørenderåd Knud Sejersen Yvonne Karnøe Ruth Ovesen Hans Erik Nielsen Benthe Andersen Birgit Lindgaard 8

11 Ældrerådet Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at forslaget godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt med den ændring, at Knud Sejersen er repræsentant i bruger- og pårørenderådet på Møllehjemmet, og at Vibeke Klausen er deltager i dialogmøder og stedfortræder i bruger- og pårørenderådet på Møllehjemmet. Plejecenter Plejecenter Møllehjemmet, Auning Plejecenter Farsøhthus, Allingåbro Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Digterparken, Grenaa Plejecenter Fuglsanggården, Grenaa Plejecenter Violskrænten & Grønnegården, Grenaa Repræsentant i brugerog pårørenderådet Knud Sejersen Ivan Hammer Sørensen Ingeborg Kyed Pedersen Birgit Lindgaard Hans Erik Nielsen Benthe Andersen Deltager i dialogmøder og stedfortræder i bruger- og pårørenderåd Vibeke Binnerup Yvonne Karnøe Ruth Ovesen Hans Erik Nielsen Benthe Andersen Birgit Lindgaard 9

12 Ældrerådet Revidering af forretningsorden P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling I henhold til ældrerådets vedtægt 6, stk. 5 fastsætter ældrerådet selv sin forretningsorden. Den senest reviderede forretningsorden, som blev godkendt i ældrerådet den 23. januar 2014, er vedlagt som bilag. På mødet ønskes en drøftelse af forretningsordenen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at forretningsordenen revideres og godkendes. Bilag: 1 Åben Ældrerådets forretningsorden /17 2 Åben Ældrerådets forretningsorden - revideret 20621/18 Beslutning i Ældrerådet den Forretningsorden blev drøftet, revideret og godkendt. Den reviderede forretningsorden er vedlagt som bilag. Forretningsordenen sendes til kommunalbestyrelsen til orientering og lægges på hjemmesiden. 10

13 Ældrerådet Ældrerådets budget P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Ældrerådets budget for 2018 er kr. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til fordeling af budget. Kørsel Kontingent DANSKE ÆLDRERÅD Repræsentantskab og konference Ældredagen Eksterne møder, temadage og konferencer Egne møder, fortæring Abonnementer, kontorartikler m.v Repræsentation I alt Ældrerådet behandler sit budget kvartalsvis. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådets budget for 2018 drøftes og godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 11

14 Ældrerådet Møder siden sidst P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Siden sidst Møde i regionsældrerådet i Fårvang (IKP, YK) Dagsordensmøde i Grenaa (IKP, YK) Det enkelte medlem giver en kort orientering om de møder, som de har deltaget i. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 12

15 Ældrerådet Kommende møder og arrangementer P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Kommende møder og arrangementer DANSKE ÆLDRERÅD Temadag for nyvalgte i Viborg (BA, HEN, YK, IKP, BL, KSN) Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 13

16 Ældrerådet Orientering P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Orientering/meddelelser: Fra formanden: o Henvendelser til ældrerådet. o Invitation til arrangement med Peter Brandes. o DANSKE ÆLDRERÅD afholder repræsentantskabsmøde og ældrepolitiks konference den maj Fra medlemmerne: Andre meddelelser: Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 14

17 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsplan P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et revideret forslag til arbejdsplan for ældrerådet i Arbejdsplanen for 2018 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at arbejdsplanen godkendes. Bilag: 1 Åben Ældrerådets arbejdsplan /18 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 15

18 Ældrerådet Næste møde P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Næste ordinære møde afholdes torsdag den 8. marts Forslag til sted og punkter til dagsordenen ønskes drøftet på mødet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Punktet blev drøftet. Afklaring af sted for næste møde afventer og vil blive meldt ud. Ønsker til punkter til ældrerådets arbejdsplan: Retningslinjer for udtalelser fra ældrerådet og markedsføring af ældrerådets arbejde. Revidering af vedtægter. Møde med leder for visitation og hjælpemidler Jeanette Rokbøl om tilsyn på sundheds- og omsorgsområdet. 16

19 Ældrerådet Introduktion til sundheds- og omsorgsområdet kl P35 17/19361 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling På ældrerådets møde vil sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang give en kort introduktion til sundheds- og omsorgsområdet i Norddjurs Kommune samt give en introduktion til Norddjurs Kommunes nye ældrepolitik. Sundheds- og omsorgsområdets organisationsdiagram samt Norddjurs Kommunes ældrepolitik er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at introduktionen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Organisationsdiagram - Sundheds- og omsorgsområdet 2436/18 2 Åben Norddjurs Kommunes ældrepolitik 14435/18 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 17

20 Ældrerådet Bilagsoversigt 2. Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed 1. Tilsynsrapport, hjemmesygeplejen Glesborg (3318/18) 2. Tilsynsrapport, plejecenter Violskrænten og Grønnegården (3310/18) 3. Tilsynsbesøg på plejecentre 1. Tilsynsrapport, Møllehjemmet 2017 (5958/18) 2. Tilsynsrapport, Fuglsanggården 2017 (5952/18) 3. Tilsynsrapport, Digterparken 2017 (5946/18) 4. Tilsynsrapport, plejecenter Glesborg (7786/18) 4. Drejebog for en pårørendepolitik på voksenområdet i Norddjurs Kommune 1. Drejebog for udarbejdelsen af pårørendepolitik (13614/18) 6. Revidering af forretningsorden 1. Ældrerådets forretningsorden (163437/17) 2. Ældrerådets forretningsorden - revideret (20621/18) 11. Ældrerådets arbejdsplan Ældrerådets arbejdsplan 2018 (16575/18) 13. Introduktion til sundheds- og omsorgsområdet kl Organisationsdiagram - Sundheds- og omsorgsområdet (2436/18) 2. Norddjurs Kommunes ældrepolitik (14435/18) 18

21 Ældrerådet Underskriftsside Ingeborg Kyed Pedersen (Formand) Yvonne Karnøe (Næstformand) Benthe Andersen Birgit Lindgaard Hans Erik Nielsen Ivan Hammer Sørensen Knud Sejersen Nielsen Ruth Ovesen Vibeke Binnerup 19

22 Bilag: 2.1. Tilsynsrapport, hjemmesygeplejen Glesborg Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 3318/18

23 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Tilsyn med hjemmepleje/hjemmesygepleje/plejehjem, 2017 Hjemmepleje/hjemmesygepleje/plejehjem Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Valmuevej Glesborg P-nummer: Norddjurs Kommune Dato for tilsynet: Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Nord Sagsnr.: /2

24 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune 1. Vurdering Konklusion efter partshøring Styrelsen for patientsikkerhed har i parthøringsperioden modtaget ændringer til de faktuelle forhold i rapporten. Ændringerne er skrevet ind i rapporten men det giver ikke anledning til ændringer i vurderingen efter tilsyn. Styrelsen afslutter dermed tilsynet. Vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 6.november 2017 vurderet, at behandlingsstedet indplaceres i kategorien: Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden Vurderingen af patientsikkerheden på behandlingsstedet er baseret på de forhold, der er gennemgået ved det aktuelle tilsyn. Styrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at Hjemmesygeplejen Glesborg, fremstod som en veldrevet og velfungerende behandlingsenhed. Styrelsen for Patientsikkerhed har ved vurderingen lagt vægt på, at journalføringen med enkelte undtagelser generelt var tilstrækkelig til at sikre forsvarlig pleje og behandling. Styrelsen har videre lagt vægt på, at fejl og mangler i medicinhåndteringen i de konkrete situationer var af mindre betydning for patientsikkerheden. Styrelsen har tillige lagt vægt på, at de fleste mangler ikke var gennemgående i alle tre stikprøver. Styrelsen vurderer således, at der er tale om problemer af mindre betydning for patientsikkerheden. Det er styrelsens vurdering, at behandlingsstedet vil være i stand til at rette op på de anførte problemer ud fra den rådgivning, der er givet under tilsynet. Side 2 af 26

25 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Sammenfatning af fund På baggrund af observationer, interview og journalgennemgang skal følgende fremhæves: Manglerne i journalføringen var primært begrundet i manglende konkretisering og entydighed samt ajourføring efter ændringer i helbredssituationen. Detaljerede fund kan ses i oversigten: Fund ved tilsynet Henstillinger Fundene ved tilsynet giver anledning til at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende: at de problemområder, der er angivet i målepunktet, er fagligt vurderet og beskrevet i den sundhedsfaglige dokumentation (målepunkt 3) at der udarbejdes en oversigt over patienternes sygdomme og funktionsnedsættelser, og den revideres ved ændringer i patientens helbredstilstand (målepunkt 4) at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin (målepunkt 14) at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne /doseringsposerne (målepunkt 19) Styrelsen for Patientsikkerhed forudsætter, at behandlingsstedet opfylder ovenstående henstillinger. Styrelsen anmoder om at eventuelle bemærkninger til rapporten bliver fremsendt tre uger efter modtagelsen af denne. Side 3 af 26

26 2. Fund ved tilsynet Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Patientforløb og journalføring Tilbage til vurdering Målepunkt Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuelt Fund og kommentarer 1a: Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Der findes skriftlig instruks 1b: Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen 2a: Instruks om livsforlængende behandling. Der findes skriftlig instruks 2b: Instruks om livsforlængende behandling. Personalet kender og følger instruksen 3: Beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer I en ud af tre stikprøver var der eksempler på, at problemområderne ikke var vurderet. Patienten var i medicinsk behandling for smerter i forbindelse med en gigt sygdom. Smerteproblematikken var ikke beskrevet i de sygeplejefaglige problemområder. Der var flere eksempler på fyldestgørende og ajourførte beskrivelser af relevante problemområder. 4: Oversigt over patienternes sygdomme og funktionsnedsættelser og aftaler med behandlingsansvarlig læge Der var i en ud af tre stikprøver manglede oplysninger om enkelte væsentlige sygdomme fx nedsat stofskifte og gigt. 5: Aktuel beskrivelse af pleje og behandling, opfølgning og evaluering Side 4 af 26

27 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune 6: Informeret samtykke 7: Dokumentationen er overskuelig og systematisk og føres i én journal Medicinhåndtering Målepunkt Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuelt Fund og kommentarer 8a: Instruks for medicinhåndtering. Der findes skriftlig instruks 8b: Instruks for medicinhåndtering. Personalet kender og følger instruksen 9a: Instruks for brug af ikke lægeordinerede håndkøbslægemidler og kosttilskud. Der findes skriftlig instruks 9b: Instruks for brug af ikke lægeordinerede håndkøbslægemidler og kosttilskud. Personalet kender og følger instruksen 10a: Samarbejde med de behandlingsansvarlige læger. Der findes skriftlig instruks 10b: Samarbejde med de behandlingsansvarlige læger. Personalet kender og følger instruksen 11: Dato for ordination og/eller seponering 12: Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen 13: Behandlingsindikationer skal fremgå 14: Overensstemmelse mellem ordinerede og I en ud af tre stikprøver var der uoverensstemmelse mellem ordinerede Side 5 af 26

28 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune den i medicinlisten anførte medicin og den i medicinlisten anførte medicin. Der forelå ingen dokumentation for, at det var kontrolleret, hvilken ordination, der var korrekt 15: Dispenseringsform, styrke og aktuelle handelsnavn 16: Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt 17: Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn. medicin 18: Medicinlisten skal føres systematisk og entydigt 19: Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og doseringsæsker I en ud af tre stikprøver var der uoverensstemmelse mellem antal tabletter anført på medicinlisten og i doseringsæsker. Det drejede sig som tablet Azithromycin. 20: Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdningen 21: Dispenseret pn. medicin 22: Identifikation ved medicinudlevering 23: Doseringsæsker er mærket korrekt 24: Medicinen opbevares forsvarligt 25: Hver enkelt patients medicin opbevares adskilt 26: Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke-aktuel medicin 27: Adrenalin ved injektionsbehandling samt kompetencer for anvendelse heraf 28a: Holdbarhed på medicin og sterile produkter er ikke overskredet 28b: Der er anført anbrudsdato på Hjemmesygeplejerskerne medbragte altid dette ved injektionsbehandling. Side 6 af 26

29 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune præparater med begrænset holdbarhed efter anbrud Generelt 29a: Personalets kompetence, ansvars og opgavefordeling. Der findes skriftlig instruks 29b: Personalets kompetence, ansvars og opgavefordeling. Personalet kender og følger instruksen 30a: Instrukser om patienternes behov for behandling. Der findes skriftlig instruks 30b: Instrukser om patienternes behov for behandling. Personalet kender og følger instruksen 31: Håndhygiejne 32: Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. 33: Formelle krav til instrukser 34a: Instruks for rammedelegation. Der findes skriftlig instruks 34b: Instruks for rammedelegation. Personalet kender og følger instruksen 35: Rammedelegation. Dokumentation ved anvendelse af rammedelegation 36: Samtykkekompetence/ handleevne Side 7 af 26

30 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Øvrige fund Målepunkt 37: Øvrige fund med patientsikkerhedsmæssige risici Ingen fund Fund og kommentarer Side 8 af 26

31 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune 3. Relevante oplysninger Oplysninger om behandlingsstedet Ved tilsynet deltog: o Lone Juncher, afdelingsleder o Hanne Winterberg, Leder (Aftaleholder) o Asbjørn Rosendal, Risikomaneger o Jeanette Rokbøl, leder af visitation -og hjælpemiddel med ansvar for kvalitetssikring i Sundhed og Omsorg o Lone Larsen, primærsygeplejerske o Mette Møgelvang, primærsygeplejerske I hjemmesygeplejen Allingåbro-Glesborg, Glesborg var der ansat 10 sygeplejersker. Fremmødeprofil i dagvagt i hverdage var 3 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter, i aftenvagt var der 1 sygeplejerske og 1 Social- og sundhedsassistent og nattevagten blev dækket i samarbejde med et andet område. Hver anden uge ved 1 sygeplejerske og hver anden uge 1 social- og sundhedsassistent fra hjemmesygeplejen Allingåbro Glesborg. Hjemmesygeplejen Allingåbro- Glesborg er selvvisiterende. Patienter bliver henvist fra blandt andet hospital, praktiserende læger og andre instanser. Hjemmesygeplejen kører ud og laver en sygeplejefaglig udredning på patienterne og tildeler derefter sundhedslovsydelser. Hjemmesygeplejen Vest beskrev et godt samarbejde med praktiserende læger, hospitaler og samarbejdspartnere. Ledelsen arbejdede målrettet på at sikre kvaliteten og ensarteheden i sygeplejen, derfor deltog de dagligt i møder sammen med hjemmesygeplejen og hjemmehjælpen. Der blev arbejdet målrettet med utilsigtede hændelser(uth) og læring heraf. De indrapporterede utilsigtede hændelser blev drøftet på personalemøder, som forløb en gang om måneden. Der var implementeret Praktisk Procedure i Sygeplejen (PPS) og dette skulle også støtte op om ensartetheden i hjemmesygeplejen. Alle hjemmesygeplejersker fungerede som akutsygeplejersker. Norddjurs Kommune er i gang med at opbygge et akutteam. Om tilsynet Begrundelse for tilsynet: Planlagt risikobaseret tilsyn udvalgt ved tilfældig stikprøve. Antal stikprøver/journalgennemgange: Medicinbeholdningen samt dokumentationen for tre patienter blev gennemgået. Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: o Lone Juncher, afdelingsleder o Hanne Winterberg, Leder (Aftaleholder) o Asbjørn Rosendal, Risikomaneger o Jeanette Rokbøl, leder af visitation -og hjælpemiddel med ansvar for kvalitetssikring i Sundhed og Omsorg o Lone Larsen, primærsygeplejerske o Mette Møgelvang, primærsygeplejerske Side 9 af 26

32 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Tilsynet blev foretaget af oversygeplejerskerne Mary-Ann S. Christiansen og Sarah L. Madsen Side 10 af 26

33 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune 4. Bilag Uddybning af målepunkter Patientforløb og journalføring 1: Instruks om sundhedsfaglig dokumentation Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til optegnelser, der indeholder sundhedsfaglig dokumentation. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til disse samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation. Det sikres ved interview og observation, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar : Instruks om fravalg af livsforlængende behandling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for, hvordan og hvornår personalet skal anmode om en lægelig vurdering af patienterne med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og om afbrydelse af behandling. Den skriftlige instruks skal beskrive: Ansvars- og kompetenceforhold Hvem der i den konkrete sammenhæng anses for den behandlingsansvarlige læge Ansvaret for det involverede sygeplejefaglige personale, der har kendskab til patienten, og dertil hørende nødvendige procedurer til overholdelse af pligten til at kontakte den behandlingsansvarlige læge i relevant omfang Inddragelse af patient og eventuelt nærmeste pårørende (såfremt patienten ønsker det) forud for kontakt med behandlingsansvarlig læge Journalføring, herunder: Oplysninger fra den behandlingsansvarlige læge om dennes beslutning af fravalg af livsforlængende behandling Genoplivningsforsøg Afbrydelse af behandling Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse, VEJ nr af 17/01/2014 Side 11 af 26

34 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune 3: Beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af patienternes sundhedsmæssige tilstand samt pleje og behandling, og denne skal opdateres ved ændringer i patienternes helbredsmæssige tilstand. Problemområder, der skal være fagligt vurderet, og dokumenteret om det er aktuelle eller potentielle problemer: Funktionsniveau, for eksempel evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) Bevægeapparat, for eksempel. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens Ernæring, for eksempel under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning Hud og slimhinder, for eksempel forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle Kommunikation, for eksempel evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen Psykosociale forhold, for eksempel arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring Respiration og cirkulation, for eksempel luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet, for eksempel. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler Smerter og sanseindtryk, for eksempel. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse Søvn og hvile, for eksempel faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile Viden og udvikling, for eksempel behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse Udskillelse af affaldsstoffer, for eksempel inkontinens, obstipation, diarré Specifikke målepunkter Ved KOL: Respiration og cirkulation: Som minimum er det beskrevet, om der er dyspnoe ved hvile, tale og/eller funktion, om der er hoste/ekspektorat, behov for pep-fløjte/cpap, behov for ilt, hvorvidt der er cyanose, og om patienten ryger Søvn og hvile: Det er beskrevet, om der er søvnproblematik, sidder/ligger patienten, behov for sovemedicin Referencer: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, videregivelse og overdragelse m.v.), BEK nr af 28. juli 2016 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, 2015 Institut for Rationel Farmakoterapi: Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno : Oversigt over patienternes sygdomme og funktionsnedsættelser og aftaler med behandlingsansvarlig læge Side 12 af 26

35 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Der skal udarbejdes en oversigt over patienternes eventuelle sygdomme og funktionsnedsættelser, der har betydning for patientens aktuelle behandling, og potentielle problemer som behandles medicinsk, eller hvor der foretages observation og kontrol af tilstanden. Denne skal revideres ved ændringer i patientens helbredstilstand. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme og handikap, som er indgået med de behandlingsansvarlige læger. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i patienternes tilstand og/eller ændring af aftalerne. Specifikke målepunkter: Ved AK-behandling: Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder en beskrivelse af aftaler om kontrol af INR-målinger og opfølgningen på blodprøvesvar Det fremgår, hvorfor patienten er i AK-behandling Referencer: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, videregivelse og overdragelse m.v.), BEK nr af 28. juli 2016 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, 2015 Institut for Rationel Farmakoterapi: Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno : Aktuel beskrivelse af pleje og behandling, opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af den pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlingsansvarlige læge. Specifikke målepunkter: Ved AK-behandling: Der er dispenseret medicin indtil svaret foreligger på næste planlagte blodprøve. Næste dispensering er allerede sikret planlagt i kalenderen Der skal være et ordinationsskema for AK-behandling Ved KOL: Respiration og cirkulation: Observationer vedrørende respirationsstatus, inhalationsteknik, rygning, skift af iltkateter, rengøring og brug af inhalationsdevices Referencer: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, videregivelse og overdragelse m.v.), BEK nr af 28. juli 2016 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, 2015 Institut for Rationel Farmakoterapi:,Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno Side 13 af 26

36 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune : Informeret samtykke Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til patienterne eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af patienten, og patientens eller de pårørendes stillingtagen hertil (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke). Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. Referencer: Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr af 24. september 2016 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., VEJ nr. 161 af 16/09/1998 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende, VEJ nr af 04/07/2002 7: Dokumentationen er overskuelig og systematisk og føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal; Føres overskueligt og systematisk i én journal Være tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling Opfylde de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen, hvis dele af denne føres på fx papir, og hvad disse dele omhandler. Relevante bilag skal opbevares i enten den elektroniske journal (ved for eksempel indskanning) eller i separat papir journal. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år for sygeplejefaglige optegnelser og 10 år for lægelige patientjournaler. Referencer: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, videregivelse og overdragelse m.v.), BEK nr af 28. juli 2016 Medicinhåndtering 8: Instruks for medicinhåndtering Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering, som personale udfører som medhjælp for den ordinerende læge. Den skriftlige instruks skal beskrive Side 14 af 26

37 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Kontrol af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen Personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering Dokumentation af medicinordinationer Identifikation af patienten og patientens medicin Hvordan medicin dispenseres Medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin Hvordan det sikres, at ikke-dispenserbar medicin administreres korrekt Alle ovenstående elementer skal være beskrevet, og det skal fremgå, hvilke kompetencer personalet, der varetager opgaverne, skal have. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december : Instruks for brug af ikke lægeordinerede håndkøbslægemidler og kosttilskud Ledelsen skal sikre, at der er instrukser for personalets samarbejde med de behandlingsansvarlige læger (oftest praktiserende læge) ved håndtering af håndkøbslægemidler og kosttilskud mv., som ikke fremgår af FMK (Fælles MedicinKort) eller anden udformet medicinliste fra lægen. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar : Samarbejde med de behandlingsansvarlige læger Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for samarbejdet med de behandlingsansvarlige læger. Den skriftlige instruks skal beskrive: Personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlingsansvarlige læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør af medicin. Personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlingsansvarlige læger om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning Personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlingsansvarlige læger om behandling og kontrol af kroniske sygdomme Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Side 15 af 26

38 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune 11: Dato for ordination og / eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen : Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den aktuelt ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar : Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Side 16 af 26

39 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune 15: Dispenseringsform, styrke og aktuelle handelsnavn Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (for eksempel tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar : Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn. Medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn. medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar : Medicinlisten skal føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Side 17 af 26

40 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar : Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og doseringsæsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/poser. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdningen Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i patientens medicinbeholdning. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Dispenseret pn. medicin Ledelse og personale skal sikre, at dispenseret pn. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med patientens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for dispensering og medicinens udløbsdato. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Identifikation ved medicinudlevering Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af patienten, enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. Personalet kan redegøre for proceduren for udlevering af medicin, der skal overholde gældende love og vejledninger. Side 18 af 26

41 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Referencer: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet, VEJ nr af 13/12/ : Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker og andre beholdere med dispenseret medicin skal være mærket med patientens navn og personnummer. Referencer: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet, VEJ nr af 13/12/2013 Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar : Hver enkelt patients medicin opbevares adskilt Hver enkelt patients medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige patienters medicin. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke-aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Side 19 af 26

42 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Adrenalin ved injektionsbehandling samt kompetencer for anvendelse heraf Der skal forefindes adrenalin ved injektionsbehandling. Personalet har de fornødne kompetencer til vurdering af behov for indgift af adrenalin. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Ophævelse af vejledning til hjemmesygeplejeordninger om behandling af akut allergisk shock med injektion af adrenalin, Sundhedsstyrelsen, : Holdbarhed på medicin og sterile produkter er ikke overskredet og der er anført anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter anbrud Holdbarhedsdatoen på patienternes medicin og opbevarede sterile produkter til brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling må ikke være overskredet. Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber og anden medicin med begrænset holdbarhed efter åbning. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december 2009 Generelt 29: Personalets kompetence, ansvars og opgavefordeling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetencer samt ansvars- og opgavefordeling i forhold til sundhedsfaglige opgaver. Den skriftlige instruks skal beskrive kompetencer samt ansvars- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Side 20 af 26

43 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november : Instrukser om patienternes behov for behandling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med patienternes behov for behandling. Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos patienter, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og hvor medarbejderen arbejder som lægens medhjælp, samt tilkald af læge. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november : Håndhygiejne Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for håndhygiejne, der beskriver arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard. Der skal være beskrivelser for, hvordan personalet forebygger spredning af smitsomme sygdomme, herunder overholder den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje om Håndhygiejne. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 National Infektionshygiejniske Retningslinje om Håndhygiejne, : Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Ledelsen skal sikre, at personalet ved udførelse af sundhedsfaglige opgaver, for eksempel medicinhåndtering, har mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og at denne overholdes. Ledelsen skal sikre tilstrækkelige og relevante hjælpemidler i forbindelse med behandling. Personalet efterlever den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje om Håndhygiejne. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 National Infektionshygiejniske Retningslinje om Håndhygiejne, 2013 Side 21 af 26

44 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune 33: Formelle krav til instrukser Ledelsen skal sikre, at de skriftlige instrukser overholder de formelle krav til instrukser, herunder at de skriftlige instrukser er tilgængelige, daterede, indeholder oplysning om hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen, og de skal være forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den ansvarlige og målgruppen. Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november : Instruks for rammedelegation Ledelsen skal sikre, at der er skriftlige instrukser for rammedelegation, hvis dette anvendes på behandlingsstedet. Der gennemgås instrukser for rammedelegation med henblik på, om disse beskriver omfang, og håndtering af rammedelegation patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen for rammedelegation, samt at ledelsen har sikret, at personalet har den fornødne viden og kompetence om indhold af, og ansvar i relation til eventuelle rammedelegationer. Referencer: Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december : Rammedelegation. Dokumentation ved anvendelse af rammedelegation Det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, at instrukser for rammedelegation er fulgt, og at rammedelegation er håndteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Referencer: Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december : Samtykkekompetence/handleevne Side 22 af 26

45 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om patienten vurderes til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Bekendtgørelse af sundhedsloven, BEK nr. 913 af 13. juli 2010 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., VEJ nr. 161 af 16/09/1998 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende, VEJ nr af 04/07/2002 Øvrige fund 37: Øvrige fund med patientsikkerhedsmæssige risici Side 23 af 26

46 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Lovgrundlag og generelle oplysninger Formål Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynet omfatter alle offentlige og private behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling af autoriserede sundhedspersoner eller af personer, der handler på deres ansvar, samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. Den 1. januar 2017 blev Styrelsen for Patientsikkerheds frekvensbaserede tilsyn omlagt til et proaktivt risikobaseret tilsyn 1. Dette indebærer blandt andet, at der føres tilsyn med udvalgte behandlingssteder 2 dels ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden 3, dels på stikprøvebasis som led i afdækning af nye områders risikoprofil. Styrelsen vil ved tilrettelæggelsen af det risikobaserede tilsyn og læringsaktiviteter overordnet lægge vægt på indsatsområder og behandlingssteder, hvor der kan være risiko for patientsikkerheden og tage hensyn til behandling af særligt svage og sårbare grupper. Årets tema for styrelsens tilsynsbesøg er medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb. Temaet udgør hovedfokus ved tilsynet for behandlingssteder, hvor det er relevant. Derudover vurderes generelle forhold som journalføring og hygiejne. Formålet med tilsynsbesøget er at vurdere patientsikkerheden på behandlingsstedet. Endvidere har tilsynet til formål at sikre læring hos sundhedspersonalet. Materialer med relevans for årets tilsyn kan findes på styrelsens hjemmeside under Det risikobaserede tilsyn. Der er desuden udarbejdet en liste over hyppigt stillede spørgsmål og tilhørende svar, som kan tilgås på hjemmesiden under Spørgsmål og svar. Tilsynet Tilsynet bliver normalt foretaget efter varsling af behandlingsstedet 6 uger før besøget. Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, som styrelsen har bemyndiget til at udføre tilsynet, har til enhver tid, som led i tilsynet, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at inspicere behandlingsstedet 4. Styrelsen kan kræve oplysninger af personalet på behandlingssteder, der er nødvendige som led i tilsynet. Der er pligt til at videregive de afkrævede oplysninger. Det betyder, at der ikke skal indhentes samtykke fra patienter ved behandling af journaloplysninger 5. 1 Omlægningen af tilsynet er sket med udgangspunkt i Politisk aftale af 16. februar 2016 vedr. risikobaseret tilsyn med behandlingssteder samt lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven, lov om ændring af autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love. 2 Se sundhedsloven 213, stk. 2 3 Se sundhedsloven 213, stk. 2 4 Se sundhedsloven 213 a stk. 2 5 Se sundhedsloven 213 a, stk. 1,, jf. også sundhedslovens 43, stk. 2, nr. 3. Side 24 af 26

47 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Tilsynet omfatter alle offentlige og private behandlingssteder, hvor eller hvorfra sundhedspersoner 6 udfører behandling, undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient 7. Tilsynsbesøgene tager udgangspunkt i relevante generiske og specialespecifikke målepunkter for tilsynet, som kan ses på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside under Målepunkter. Målepunkterne fokuserer på, om patientsikkerheden er tilgodeset på behandlingsstedet, og om patientrettighederne er overholdt. Det fremgår af målepunkterne, hvilke skriftlige instrukser, procedurer, journalindhold mv., behandlingsstedet vil blive vurderet på. Styrelsen undersøger ved tilsynet, om behandling - herunder eventuel brug af medhjælp til forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, journalføring og håndtering af hygiejne mv. - foregår fagligt forsvarligt. 8 Styrelsen reagerer herudover på åbenlyse fejl og mangler af betydning for patientsikkerheden. Behandlingsstedet modtager efter tilsynet et udkast af rapporten i høring (partshøring) med en høringsfrist på normalt 3 uger. Der er i høringsperioden altid mulighed for at indsende bemærkninger til rapporten. Dertil skal der i henhold til henstillinger om handleplan eller krav med påbud fremsendes relevant materiale. Efter høringsperioden vurderer styrelsen handleplanen eller anden form for dokumentation, som er tilsendt, og indskriver en konklusion efter partshøring. Det tilføjes i rapporten, hvorvidt man har indsendt materiale, som bevirker, at behandlingsstedet nu har opfyldt målepunkterne. Styrelsen tager efter høringen stilling til, om tilsynet skal give anledning til, at behandlingsstedet får en henstilling eller eventuelt et påbud, eller om styrelsen kan afslutte tilsynet uden at foretage sig yderligere. Derefter offentliggøres tilsynet på styrelsens hjemmeside under Tilsynsrapporter. Behandlingsstedet har pligt til at offentliggøre tilsynsrapporten let tilgængeligt på behandlingsstedets hjemmeside, hvis behandlingsstedet har en hjemmeside, og sørge for at den er umiddelbart tilgængeligt på behandlingsstedet. Det skal ske i samme periode, som rapporten er offentliggjort på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside 9. Et eventuelt påbud offentliggøres ligeledes på styrelsens hjemmeside under Påbud til behandlingssteder samt på sundhed.dk 10. Vurdering af behandlingssteder På baggrund af tilsynet kategoriseres behandlingsstederne i følgende kategorier: 0. Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden 1. Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden 2. Større problemer af betydning for patientsikkerheden 3. Kritiske forhold af betydning for patientsikkerheden 6 Sundhedspersoner omfatter personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. 7 Se sundhedsloven 5. 8 Se lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 17 9 Se sundhedsloven 213b, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 615 af 31. maj Se sundhedslovens 215 b, stk. 2, 2. pkt. og bekendtgørelse nr. 604 af 02. juni Side 25 af 26

48 Tilsynsrapport Hjemmesygeplejen Vest, Glesborg, Norddjurs kommune Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet sundhedsfaglig vurdering af patientsikkerheden med konkret afsæt i de gennemgåede målepunkter. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og uopfyldte målepunkter. Afhængig af kategoriseringen kan tilsynsbesøg blive fulgt op af henstillinger til behandlingsstedet om at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan behandlingsstedet vil følge op på uopfyldte målepunkter. Hvis de sundhedsfaglige forhold på et behandlingssted kan bringe patientsikkerheden i fare, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud, hvori der opstilles sundhedsfaglige krav til den pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvist. 11 Påbud kan blive fulgt op på forskellig måde afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg 12, fx hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er en alvorlig risiko for patientsikkerheden på behandlingsstedet. 11 Se sundhedsloven 215 b 12 Se sundhedsloven 213, stk. 1 Side 26 af 26

49 Bilag: 2.2. Tilsynsrapport, plejecenter Violskrænten og Grønnegården Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 3310/18

50 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Tilsyn med hjemmepleje/hjemmesygepleje/plejehjem, 2017 Hjemmepleje/hjemmesygepleje/plejehjem PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Violskrænten Grenaa P-nummer: Dato for tilsynet: Norddjurs kommune Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Nord Sagsnr.: /2

51 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN 1. Vurdering Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke modtaget bemærkninger i partshøringsperioden. Styrelsen afslutter dermed tilsynet. Vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 15.september 2017 vurderet at behandlingsstedet indplaceres i kategorien: Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden Vurderingen af patientsikkerheden på behandlingsstedet er baseret på de forhold, der er gennemgået ved det aktuelle tilsyn. Sammenfatning af fund På baggrund af observationer, interview og journalgennemgang skal følgende fremhæves: Ved tilsynet var alle målepunkter opfyldt. Plejecenter Violskrænten, Norddjurs kommune, fremstod som et veldrevet og velfungerende behandlingssted med et erfarent og velkvalificeret personale. Der var på stedet en overskuelig og systematisk journalføring og medicinhåndteringen foregik på en patientsikker måde. Der var på stedet en pågående kvalitetsudvikling blandt andet på baggrund af kontinuerlig egenkontrol med faste målepunkter indenfor både medicinhåndtering samt journalføring. Detaljerede fund kan ses i oversigten: Fund ved tilsynet Side 2 af 24

52 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN 2. Fund ved tilsynet Patientforløb og journalføring Tilbage til vurdering Målepunkt Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuelt Fund og kommentarer 1a: Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Der findes skriftlig instruks 1b: Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen 2a: Instruks om livsforlængende behandling. Der findes skriftlig instruks 2b: Instruks om livsforlængende behandling. Personalet kender og følger instruksen 3: Beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer 4: Oversigt over patienternes sygdomme og funktionsnedsættelser og aftaler med behandlingsansvarlig læge 5: Aktuel beskrivelse af pleje og behandling, opfølgning og evaluering 6: Informeret samtykke 7: Dokumentationen er overskuelig og systematisk og føres i én journal Side 3 af 24

53 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Medicinhåndtering Målepunkt Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuelt Fund og kommentarer 8a: Instruks for medicinhåndtering. Der findes skriftlig instruks 8b: Instruks for medicinhåndtering. Personalet kender og følger instruksen 9a: Instruks for brug af ikke lægeordinerede håndkøbslægemidler og kosttilskud. Der findes skriftlig instruks 9b: Instruks for brug af ikke lægeordinerede håndkøbslægemidler og kosttilskud. Personalet kender og følger instruksen 10a: Samarbejde med de behandlingsansvarlige læger. Der findes skriftlig instruks 10b: Samarbejde med de behandlingsansvarlige læger. Personalet kender og følger instruksen 11: Dato for ordination og/eller seponering 12: Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen 13: Behandlingsindikationer skal fremgå 14: Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin 15: Dispenseringsform, styrke og aktuelle handelsnavn 16: Enkeltdosis og døgndosis, herunder Side 4 af 24

54 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN tidspunkt 17: Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn. medicin 18: Medicinlisten skal føres systematisk og entydigt 19: Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og doseringsæsker 20: Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdningen 21: Dispenseret pn. medicin 22: Identifikation ved medicinudlevering 23: Doseringsæsker er mærket korrekt 24: Medicinen opbevares forsvarligt 25: Hver enkelt patients medicin opbevares adskilt 26: Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke-aktuel medicin 27: Adrenalin ved injektionsbehandling samt kompetencer for anvendelse heraf 28a: Holdbarhed på medicin og sterile produkter er ikke overskredet 28b: Der er anført anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter anbrud Generelt 29a: Personalets kompetence, ansvars og opgavefordeling. Der findes skriftlig instruks Side 5 af 24

55 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN 29b: Personalets kompetence, ansvars og opgavefordeling. Personalet kender og følger instruksen 30a: Instrukser om patienternes behov for behandling. Der findes skriftlig instruks 30b: Instrukser om patienternes behov for behandling. Personalet kender og følger instruksen 31: Håndhygiejne 32: Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. 33: Formelle krav til instrukser 34a: Instruks for rammedelegation. Der findes skriftlig instruks 34b: Instruks for rammedelegation. Personalet kender og følger instruksen 35: Rammedelegation. Dokumentation ved anvendelse af rammedelegation 36: Samtykkekompetence/ handleevne Øvrige fund Målepunkt 37: Øvrige fund med patientsikkerhedsmæssige risici Ingen fund Fund og kommentarer Side 6 af 24

56 3. Relevante oplysninger Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Oplysninger om behandlingsstedet Ved tilsynet deltog Anette Eriksen - Plejecenter leder, Marianne Melin afdelingsleder, Line Kristensen afdelingsleders, Asbjørn Rosendal Risikomaneger og Jeanette Rokbøl leder for visitation og kvalitetsenheden i Norddjurs kommune. Violskrænten havde 126 beboere fordelt i to huse. I disse huse var der leve-bo enheder, hvor hver leve-bo enhed bestod af 14 beboer. Der var en enhed for senhjerneskadede beboere. På Plejecenter Violskrænten var der 140 ansatte heri blandt sygeplejersker, social -og sundhedsassistenter, social -og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, ernærings- og køkkenpersonale samt pedeller. Der var ansat 5 sygeplejersker som arbejdede i et team på tværs af plejecentret. Der var altid sygeplejersker i fremmøde i dagvagt. Der var social- og sundhedsassistenter i fremmøde i alle vagtlag. Der var sygeplejersker i fremmøde i aftenvagt samt nattevagt i fast rul. Når det ikke var centersygeplejersker der dækkede aften- og nattevagter kunne social- og sundhedsassistenter ringe til hjemmesygeplejen ved behov for assistance. Violskrænten havde faste plejecenter læger tilknyttet fra ét lægehus. De kom hver tirsdag og fredag og lavede blandt andet patient gennemgange og konsultationer hos beboerne. Der er beboerkonferencer hver 6 uge, hvor triagering finder sted samt fælles gennemgang af beboere. Terapeuter laver triagering i forhold til ensomhed. Der blev beskrevet et godt samarbejde med de lokale lægehuse og hospitaler. Der var fokus på de utilsigtede hændelser på Violskrænten. De utilsigtede hændelser blev brugt til læring og gennemgået ved uge- eller månedsmøder, så alt personale kunne drage læring heraf. Ledelsen oplyste, at der blev foretaget egenkontrol på dokumentation og medicinhåndtering på alle beboer hver 3 måned. De fund, der måtte være, blev bragt til læring i hele personalegruppen. Om tilsynet Begrundelse for tilsynet: Planlagt risikobaseret tilsyn udvalgt ved tilfældig stikprøve. Antal stikprøver/journalgennemgange: Medicinhåndtering samt dokumentationen for tre patienter blev gennemgået. Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til Anette Eriksen - Plejecenter leder, Marianne Melin afdelingsleder, Line Kristensen afdelingsleders, Asbjørn Rosendal Risikomaneger og Jeanette Rokbøl leder for visitation og kvalitetsenheden i Norddjurs kommune. Tilsynet blev foretaget af oversygeplejerske Sarah Leth Madsen Side 7 af 24

57 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Øvrigt Norddjurs Kommune havde særligt fokus på sundhedsfaglig dokumentation, hvilket blev understøttet af en nyligt fuldtidsansat dokumentationssygeplejerske, som skulle undervise i og superviserede daglig dokumentationspraksis hos alle faggrupper i kommunen. Side 8 af 24

58 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN 4. Bilag Uddybning af målepunkter Patientforløb og journalføring 1: Instruks om sundhedsfaglig dokumentation Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til optegnelser, der indeholder sundhedsfaglig dokumentation. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til disse samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation. Det sikres ved interview og observation, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar : Instruks om fravalg af livsforlængende behandling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for, hvordan og hvornår personalet skal anmode om en lægelig vurdering af patienterne med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og om afbrydelse af behandling. Den skriftlige instruks skal beskrive: Ansvars- og kompetenceforhold Hvem der i den konkrete sammenhæng anses for den behandlingsansvarlige læge Ansvaret for det involverede sygeplejefaglige personale, der har kendskab til patienten, og dertil hørende nødvendige procedurer til overholdelse af pligten til at kontakte den behandlingsansvarlige læge i relevant omfang Inddragelse af patient og eventuelt nærmeste pårørende (såfremt patienten ønsker det) forud for kontakt med behandlingsansvarlig læge Journalføring, herunder: Oplysninger fra den behandlingsansvarlige læge om dennes beslutning af fravalg af livsforlængende behandling Genoplivningsforsøg Afbrydelse af behandling Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse, VEJ nr af 17/01/2014 Side 9 af 24

59 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN 3: Beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af patienternes sundhedsmæssige tilstand samt pleje og behandling, og denne skal opdateres ved ændringer i patienternes helbredsmæssige tilstand. Problemområder, der skal være fagligt vurderet, og dokumenteret om det er aktuelle eller potentielle problemer: Funktionsniveau, for eksempel evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) Bevægeapparat, for eksempel. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens Ernæring, for eksempel under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning Hud og slimhinder, for eksempel forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle Kommunikation, for eksempel evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen Psykosociale forhold, for eksempel arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring Respiration og cirkulation, for eksempel luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet, for eksempel. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler Smerter og sanseindtryk, for eksempel. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse Søvn og hvile, for eksempel faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile Viden og udvikling, for eksempel behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse Udskillelse af affaldsstoffer, for eksempel inkontinens, obstipation, diarré Specifikke målepunkter Ved KOL: Respiration og cirkulation: Som minimum er det beskrevet, om der er dyspnoe ved hvile, tale og/eller funktion, om der er hoste/ekspektorat, behov for pep-fløjte/cpap, behov for ilt, hvorvidt der er cyanose, og om patienten ryger Søvn og hvile: Det er beskrevet, om der er søvnproblematik, sidder/ligger patienten, behov for sovemedicin Referencer: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, videregivelse og overdragelse m.v.), BEK nr af 28. juli 2016 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, 2015 Institut for Rationel Farmakoterapi: Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno : Oversigt over patienternes sygdomme og funktionsnedsættelser og aftaler med behandlingsansvarlig læge Side 10 af 24

60 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Der skal udarbejdes en oversigt over patienternes eventuelle sygdomme og funktionsnedsættelser, der har betydning for patientens aktuelle behandling, og potentielle problemer som behandles medicinsk, eller hvor der foretages observation og kontrol af tilstanden. Denne skal revideres ved ændringer i patientens helbredstilstand. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme og handikap, som er indgået med de behandlingsansvarlige læger. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i patienternes tilstand og/eller ændring af aftalerne. Specifikke målepunkter: Ved AK-behandling: Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder en beskrivelse af aftaler om kontrol af INR-målinger og opfølgningen på blodprøvesvar Det fremgår, hvorfor patienten er i AK-behandling Referencer: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, videregivelse og overdragelse m.v.), BEK nr af 28. juli 2016 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, 2015 Institut for Rationel Farmakoterapi: Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno : Aktuel beskrivelse af pleje og behandling, opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af den pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlingsansvarlige læge. Specifikke målepunkter: Ved AK-behandling: Der er dispenseret medicin indtil svaret foreligger på næste planlagte blodprøve. Næste dispensering er allerede sikret planlagt i kalenderen Der skal være et ordinationsskema for AK-behandling Ved KOL: Respiration og cirkulation: Observationer vedrørende respirationsstatus, inhalationsteknik, rygning, skift af iltkateter, rengøring og brug af inhalationsdevices Referencer: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, videregivelse og overdragelse m.v.), BEK nr af 28. juli 2016 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, 2015 Institut for Rationel Farmakoterapi:,Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno Side 11 af 24

61 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN : Informeret samtykke Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder oplysninger om information til patienterne eller de pårørende om planlagt pleje og behandling af patienten, og patientens eller de pårørendes stillingtagen hertil (informeret samtykke/stedfortrædende samtykke). Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. Referencer: Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr af 24. september 2016 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., VEJ nr. 161 af 16/09/1998 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende, VEJ nr af 04/07/2002 7: Dokumentationen er overskuelig og systematisk og føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal; Føres overskueligt og systematisk i én journal Være tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling Opfylde de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring Det skal fremgå tydeligt af dokumentationen, hvis dele af denne føres på fx papir, og hvad disse dele omhandler. Relevante bilag skal opbevares i enten den elektroniske journal (ved for eksempel indskanning) eller i separat papir journal. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år for sygeplejefaglige optegnelser og 10 år for lægelige patientjournaler. Referencer: Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, videregivelse og overdragelse m.v.), BEK nr af 28. juli 2016 Medicinhåndtering 8: Instruks for medicinhåndtering Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering, som personale udfører som medhjælp for den ordinerende læge. Den skriftlige instruks skal beskrive Side 12 af 24

62 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Kontrol af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen Personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering Dokumentation af medicinordinationer Identifikation af patienten og patientens medicin Hvordan medicin dispenseres Medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin Hvordan det sikres, at ikke-dispenserbar medicin administreres korrekt Alle ovenstående elementer skal være beskrevet, og det skal fremgå, hvilke kompetencer personalet, der varetager opgaverne, skal have. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december : Instruks for brug af ikke lægeordinerede håndkøbslægemidler og kosttilskud Ledelsen skal sikre, at der er instrukser for personalets samarbejde med de behandlingsansvarlige læger (oftest praktiserende læge) ved håndtering af håndkøbslægemidler og kosttilskud mv., som ikke fremgår af FMK (Fælles MedicinKort) eller anden udformet medicinliste fra lægen. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar : Samarbejde med de behandlingsansvarlige læger Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for samarbejdet med de behandlingsansvarlige læger. Den skriftlige instruks skal beskrive: Personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlingsansvarlige læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør af medicin. Personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlingsansvarlige læger om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning Personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlingsansvarlige læger om behandling og kontrol af kroniske sygdomme Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 Side 13 af 24

63 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN 11: Dato for ordination og / eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen : Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den aktuelt ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar : Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Side 14 af 24

64 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN 15: Dispenseringsform, styrke og aktuelle handelsnavn Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (for eksempel tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar : Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn. Medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn. medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar : Medicinlisten skal føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt i den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Side 15 af 24

65 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar : Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og doseringsæsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/poser. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdningen Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i patientens medicinbeholdning. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Dispenseret pn. medicin Ledelse og personale skal sikre, at dispenseret pn. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med patientens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for dispensering og medicinens udløbsdato. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Identifikation ved medicinudlevering Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af patienten, enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. Personalet kan redegøre for proceduren for udlevering af medicin, der skal overholde gældende love og vejledninger. Side 16 af 24

66 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Referencer: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet, VEJ nr af 13/12/ : Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker og andre beholdere med dispenseret medicin skal være mærket med patientens navn og personnummer. Referencer: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet, VEJ nr af 13/12/2013 Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar : Hver enkelt patients medicin opbevares adskilt Hver enkelt patients medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige patienters medicin. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke-aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Side 17 af 24

67 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, : Adrenalin ved injektionsbehandling samt kompetencer for anvendelse heraf Der skal forefindes adrenalin ved injektionsbehandling. Personalet har de fornødne kompetencer til vurdering af behov for indgift af adrenalin. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Ophævelse af vejledning til hjemmesygeplejeordninger om behandling af akut allergisk shock med injektion af adrenalin, Sundhedsstyrelsen, : Holdbarhed på medicin og sterile produkter er ikke overskredet og der er anført anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter anbrud Holdbarhedsdatoen på patienternes medicin og opbevarede sterile produkter til brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling må ikke være overskredet. Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber og anden medicin med begrænset holdbarhed efter åbning. Referencer: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr af 12. februar 2015 Korrekt håndtering af medicin, Sundhedsstyrelsen, 2011 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december 2009 Generelt 29: Personalets kompetence, ansvars og opgavefordeling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetencer samt ansvars- og opgavefordeling i forhold til sundhedsfaglige opgaver. Den skriftlige instruks skal beskrive kompetencer samt ansvars- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Side 18 af 24

68 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november : Instrukser om patienternes behov for behandling Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med patienternes behov for behandling. Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos patienter, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og hvor medarbejderen arbejder som lægens medhjælp, samt tilkald af læge. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november : Håndhygiejne Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for håndhygiejne, der beskriver arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard. Der skal være beskrivelser for, hvordan personalet forebygger spredning af smitsomme sygdomme, herunder overholder den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje om Håndhygiejne. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 National Infektionshygiejniske Retningslinje om Håndhygiejne, : Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Ledelsen skal sikre, at personalet ved udførelse af sundhedsfaglige opgaver, for eksempel medicinhåndtering, har mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og at denne overholdes. Ledelsen skal sikre tilstrækkelige og relevante hjælpemidler i forbindelse med behandling. Personalet efterlever den Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje om Håndhygiejne. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november 2000 National Infektionshygiejniske Retningslinje om Håndhygiejne, 2013 Side 19 af 24

69 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN 33: Formelle krav til instrukser Ledelsen skal sikre, at de skriftlige instrukser overholder de formelle krav til instrukser, herunder at de skriftlige instrukser er tilgængelige, daterede, indeholder oplysning om hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen, og de skal være forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den ansvarlige og målgruppen. Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Referencer: Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr af 20. november : Instruks for rammedelegation Ledelsen skal sikre, at der er skriftlige instrukser for rammedelegation, hvis dette anvendes på behandlingsstedet. Der gennemgås instrukser for rammedelegation med henblik på, om disse beskriver omfang, og håndtering af rammedelegation patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det sikres ved interview, at personalet kender og følger instruksen for rammedelegation, samt at ledelsen har sikret, at personalet har den fornødne viden og kompetence om indhold af, og ansvar i relation til eventuelle rammedelegationer. Referencer: Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december : Rammedelegation. Dokumentation ved anvendelse af rammedelegation Det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, at instrukser for rammedelegation er fulgt, og at rammedelegation er håndteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Referencer: Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december : Samtykkekompetence/handleevne Side 20 af 24

70 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om patienten vurderes til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. Referencer: Bekendtgørelse af sundhedsloven, BEK nr. 913 af 13. juli 2010 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ nr af 15. januar 2013 Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., VEJ nr. 161 af 16/09/1998 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende, VEJ nr af 04/07/2002 Øvrige fund 37: Øvrige fund med patientsikkerhedsmæssige risici Side 21 af 24

71 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Lovgrundlag og generelle oplysninger Formål Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynet omfatter alle offentlige og private behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling af autoriserede sundhedspersoner eller af personer, der handler på deres ansvar, samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. Den 1. januar 2017 blev Styrelsen for Patientsikkerheds frekvensbaserede tilsyn omlagt til et proaktivt risikobaseret tilsyn 1. Dette indebærer blandt andet, at der føres tilsyn med udvalgte behandlingssteder 2 dels ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden 3, dels på stikprøvebasis som led i afdækning af nye områders risikoprofil. Styrelsen vil ved tilrettelæggelsen af det risikobaserede tilsyn og læringsaktiviteter overordnet lægge vægt på indsatsområder og behandlingssteder, hvor der kan være risiko for patientsikkerheden og tage hensyn til behandling af særligt svage og sårbare grupper. Årets tema for styrelsens tilsynsbesøg er medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb. Temaet udgør hovedfokus ved tilsynet for behandlingssteder, hvor det er relevant. Derudover vurderes generelle forhold som journalføring og hygiejne. Formålet med tilsynsbesøget er at vurdere patientsikkerheden på behandlingsstedet. Endvidere har tilsynet til formål at sikre læring hos sundhedspersonalet. Materialer med relevans for årets tilsyn kan findes på styrelsens hjemmeside under Det risikobaserede tilsyn. Der er desuden udarbejdet en liste over hyppigt stillede spørgsmål og tilhørende svar, som kan tilgås på hjemmesiden under Spørgsmål og svar. Tilsynet Tilsynet bliver normalt foretaget efter varsling af behandlingsstedet 6 uger før besøget. Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, som styrelsen har bemyndiget til at udføre tilsynet, har til enhver tid, som led i tilsynet, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at inspicere behandlingsstedet 4. Styrelsen kan kræve oplysninger af personalet på behandlingssteder, der er nødvendige som led i tilsynet. Der er pligt til at videregive de afkrævede oplysninger. Det betyder, at der ikke skal indhentes samtykke fra patienter ved behandling af journaloplysninger 5. 1 Omlægningen af tilsynet er sket med udgangspunkt i Politisk aftale af 16. februar 2016 vedr. risikobaseret tilsyn med behandlingssteder samt lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven, lov om ændring af autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love. 2 Se sundhedsloven 213, stk. 2 3 Se sundhedsloven 213, stk. 2 4 Se sundhedsloven 213 a stk. 2 5 Se sundhedsloven 213 a, stk. 1,, jf. også sundhedslovens 43, stk. 2, nr. 3. Side 22 af 24

72 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Tilsynet omfatter alle offentlige og private behandlingssteder, hvor eller hvorfra sundhedspersoner 6 udfører behandling, undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient 7. Tilsynsbesøgene tager udgangspunkt i relevante generiske og specialespecifikke målepunkter for tilsynet, som kan ses på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside under Målepunkter. Målepunkterne fokuserer på, om patientsikkerheden er tilgodeset på behandlingsstedet, og om patientrettighederne er overholdt. Det fremgår af målepunkterne, hvilke skriftlige instrukser, procedurer, journalindhold mv., behandlingsstedet vil blive vurderet på. Styrelsen undersøger ved tilsynet, om behandling - herunder eventuel brug af medhjælp til forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, journalføring og håndtering af hygiejne mv. - foregår fagligt forsvarligt. 8 Styrelsen reagerer herudover på åbenlyse fejl og mangler af betydning for patientsikkerheden. Behandlingsstedet modtager efter tilsynet et udkast af rapporten i høring (partshøring) med en høringsfrist på normalt 3 uger. Der er i høringsperioden altid mulighed for at indsende bemærkninger til rapporten. Dertil skal der i henhold til henstillinger om handleplan eller krav med påbud fremsendes relevant materiale. Efter høringsperioden vurderer styrelsen handleplanen eller anden form for dokumentation, som er tilsendt, og indskriver en konklusion efter partshøring. Det tilføjes i rapporten, hvorvidt man har indsendt materiale, som bevirker, at behandlingsstedet nu har opfyldt målepunkterne. Styrelsen tager efter høringen stilling til, om tilsynet skal give anledning til, at behandlingsstedet får en henstilling eller eventuelt et påbud, eller om styrelsen kan afslutte tilsynet uden at foretage sig yderligere. Derefter offentliggøres tilsynet på styrelsens hjemmeside under Tilsynsrapporter. Behandlingsstedet har pligt til at offentliggøre tilsynsrapporten let tilgængeligt på behandlingsstedets hjemmeside, hvis behandlingsstedet har en hjemmeside, og sørge for at den er umiddelbart tilgængeligt på behandlingsstedet. Det skal ske i samme periode, som rapporten er offentliggjort på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside 9. Et eventuelt påbud offentliggøres ligeledes på styrelsens hjemmeside under Påbud til behandlingssteder samt på sundhed.dk 10. Vurdering af behandlingssteder På baggrund af tilsynet kategoriseres behandlingsstederne i følgende kategorier: 0. Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden 1. Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden 2. Større problemer af betydning for patientsikkerheden 3. Kritiske forhold af betydning for patientsikkerheden 6 Sundhedspersoner omfatter personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. 7 Se sundhedsloven 5. 8 Se lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 17 9 Se sundhedsloven 213b, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 615 af 31. maj Se sundhedslovens 215 b, stk. 2, 2. pkt. og bekendtgørelse nr. 604 af 02. juni Side 23 af 24

73 Tilsynsrapport PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet sundhedsfaglig vurdering af patientsikkerheden med konkret afsæt i de gennemgåede målepunkter. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og uopfyldte målepunkter. Afhængig af kategoriseringen kan tilsynsbesøg blive fulgt op af henstillinger til behandlingsstedet om at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan behandlingsstedet vil følge op på uopfyldte målepunkter. Hvis de sundhedsfaglige forhold på et behandlingssted kan bringe patientsikkerheden i fare, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud, hvori der opstilles sundhedsfaglige krav til den pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvist. 11 Påbud kan blive fulgt op på forskellig måde afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg 12, fx hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er en alvorlig risiko for patientsikkerheden på behandlingsstedet. 11 Se sundhedsloven 215 b 12 Se sundhedsloven 213, stk. 1 Side 24 af 24

74 Bilag: 3.1. Tilsynsrapport, Møllehjemmet 2017 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 5958/18

75 Sundhed og Omsorg Plejecenter Møllehjemmet Uanmeldt kommunalt tilsyn Oktober 2017

76 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsvurdering... 3 Datakilder... 4 Sammenfatning af fund... 4 Servicelov og brugertilfredshed... 4 Sundhedslov og medicinhåndtering... 5 Anbefalinger... 6 Dialogmøde med bruger-pårørenderåd

77 Indledning Det interne kommunale tilsyn med plejecentrene medvirker til at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser, beboerne modtager; og afdækker forbedringsmuligheder i forhold til den måde, opgaverne løses på. Med udgangspunkt i både sundhedslovs- og servicelovsydelser har tilsynet en faglig indfaldsvinkel med udgangspunkt i dialog mellem tilsynets parter. Derved er tilsynet kombineret med umiddelbar ledelsesinformation, læring og vidensdeling. Tilsynet har fokus på kerneopgaven, og er fremadrettet og udviklingsorienteret. Tilsynene er sammenlignelige, så de kan anvendes til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau samt den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. Tilsynsførende: Jeanette Rokbøl: Leder, Visitations- og hjælpemiddelafdelingen Mona Knærkegaard, Visitator Majken Andersen, Dokumentationsansvarlig Asbjørn Rosendal, Risikomanager Fra plejecentret Møllehjemmet deltog: Karina Kreutzfeldt: Aftaleholder Jane Bang: Afdelingsleder Sygeplejerske Kvalitetsvurdering Tilsynsførendes vurdering af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed Tilgængelige kompetencer i forhold til aktuelle opgaver Miljø, herunder sygefravær Overensstemmelse mellem lovgivning og serviceniveau Dokumentation, herunder den sundhedsfaglige dokumentation Den målrettede indsats hos den enkelte beboer Samarbejdet med pårørende og bruger- pårørenderåd Samarbejdet mellem ledelsen og personalet Sidste års anbefalinger og opfølgning herpå 3

78 Udviklingsmuligheder og indeværende års fokusområder Patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser og forhold med betydning for patientsikkerheden Specifikke fokusområder i 2017: Beboere i antikoagulationsbehandling (blodfotryndende) Beboere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) Beboere, som er nyligt udskrevne fra regionshospital Terminalerklærede beboere Medicinhåndtering hos beboeren Datakilder Det interne kommunale tilsyn med plejecentrene medvirker til at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser, beboerne modtager; og afdækker forbedringsmuligheder i forhold til den måde, opgaverne løses på. Med udgangspunkt i både sundhedslovs- og servicelovsydelser har tilsynet en faglig indfaldsvinkel med udgangspunkt i dialog mellem tilsynets parter. Derved er tilsynet kombineret med umiddelbar ledelsesinformation, læring og vidensdeling. Tilsynet har fokus på kerneopgaven, og er fremadrettet og udviklingsorienteret. Tilsynene er sammenlignelige, så de kan anvendes til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau samt den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. Sammenfatning af fund Servicelov og brugertilfredshed Denne del af tilsynet har taget udgangspunkt i samtaler med 3 beboere og 2 medarbejdere. Beboerne giver udtryk for at være glade for at bo på Møllehjemmet. De er tilfredse med den personlige og praktiske hjælp og aktivitets- og samværsmuligheder. En af beboerne oplever at personalet har meget at gøre for eksempel i forbindelse måltider, når medbeboere har brug for hjælp til at spise og der samtidig er behov for at skulle hjælpe andre i lejlighederne. Der er tilfredshed med maden, men også tanker om hvordan dette mon bliver fremover, når maden skal laves på centeret. Der opleves en rolig og nærværende atmosfære på de enkelte afdelinger ved tilsynsbesøget og personalet er synligt i fællesarealerne. Beboerne kan meget præcist redegøre for den hjælp de modtager. Hjælpen tilrettelægges individuelt og ægtepar oplever at begges behov tilgodeses. Der er plads til privatliv og ægteparret giver udtryk for, at der ikke er nogen der blander sig i deres daglige rytme. Vi kan gøre, som vi vil, men får den hjælp vi har brug for. Beboerne udtrykker, at de gør alt hvad de selv kan i dagligdagen både i forhold til personlige og 4

79 praktiske opgaver. Personalet opleves venlige, dygtige og imødekommende. Der er en meget god omgangstone og plads til forskellighed. Beboerne beskriver at der er mange aktivitets- og samværsmuligheder, men det står os frit for, om vi vil deltage. Beboerne oplyser at hjælpen ikke aflyses og der leveres hjælp som beskrevet i kvalitetsstandarden. Der er ved tilsynsbesøget rent og ryddeligt såvel i lejlighederne som i fællesarealerne. Medarbejderne giver udtryk for at være glade for deres arbejde og arbejdsplads og der er højt fokus på beboernes individuelle behov og på at fastholde de delaktiviteter beboeren mestrer. Handleplanerne evalueres løbende og personalet kender såvel disse som beboernes livshistorier. Det opleves som et stort plus at der er arbejdet med en anden organisering af arbejdet. Dette har blandt flere andre tiltag medvirket til arbejdsmiljøet opleves rigtig godt og medarbejderne oplever også at det har optimeret kvaliteten i den støtte beboerne får. Medarbejderne oplever at det er muligt at leve op til kvalitetsstandarderne, men at det enkelte gange kan være nødvendigt at flytte opgaver. Der er muligheder for at skabe små stjernestunder i hverdagen og klippekort har åbnet flere muligheder for dette. Medarbejderen oplever et godt samarbejde og stor villighed til at hjælpe hinanden også på tværs af afdelingerne og faggrupper. Medarbejderne har oplevet en meget positiv udvikling og har et godt forhold til ledelsen. De er meget bevidste om deres kerneopgave og vil gerne gøre det bedst mulige for beboerne. Der er fortrolighed med dokumentation og procedurer og fokus på læring og udvikling for hele personalegruppen. Tilsynets opfattelse er at Møllehjemmet er et meget velfungerende plejecenter Sundhedslov og medicinhåndtering Tilsynet møder et rent og pænt plejecenter, hvor hverdagsaktiviteter, beboer- og personaleaktivitet er synligt. Her hersker en god stemning, og folk er smilende og imødekommende. Adspurgt personale hygiejneforståelse, og lever op til gældende uniformsetikette. Samtid er det kendt, hvordan man finder Norddjurs kommunes instrukser. Det er tydeligt, at personalet har en bred forståelse for samtlige beboere samt de dynamikker, der er vigtige for at sikre trivsel, sundhed og patientsikkerhed i hverdagen også i langsigtede perspektiver. På Møllehjemmet arbejder man ud fra vurderinger af beboernes helhedssituation, hvor samtlige enkelte parametre vurderes med lige dele faglighed og menneskelighed. Det forekommer, at der på plejecentret er en sund tradition for at drøfte oplevelser og observationer med sine kolleger og ledelsen. Tilsynet oplever, at dynamikken mellem ledelsen og øvrige medarbejdere er sund. Den sundhedsfaglige indsats omkring beboerne sikres bl.a. af rutinemæssige screeninger, som bl.a. sikrer et godt sammenligningsgrundlag ved eventuelle forandringer hos beboerne. Det opleves, at plejecentret er handlekraftige og også har et godt samarbejde med beboernes læger. Den sundhedsfaglige dokumentation er omfattende, grundig og svarende til beboernes aktuelle situation. Samtlige personalegrupper dokumenterer uden problemer. Der er en udpræget sikkerhed omkring dokumentationspraksisen (også generelt), hvor man altid har en klar hensigt/mening med det, man gør 5

80 og måden man gør det på. Dette afspejles både i dokumentationen, de præcise og målrettede handlinger, og også af personalets sikkerhed i deres udtalelser gennem tilsynet. Tilsynet oplever, at der ledelsen og resten af personalegruppen har de samme ambitioner og samme tilgang, når de praktiseres. Medicinhåndteringen hos beboerne var i orden. Her var struktureret og rent. Man har også her faste screening-praksis, så man bl.a. opdager medicin, der snart kunne blive for gammelt. Et generelt fokusområde for dette års tilsyn gør sig også gældende på Møllehjemmet: Vi vil generelt arbejde med at præcisere hvornår og hvordan man anvender TOBS. På samme måde kan man i borgerjournalens sygeplejefaglige udredning tydeliggøre, at man har forholdt sig til beboernes seksualitet. Demensomsorgen lykkes utroligt godt på Møllehjemmet. Tilsynet oplever, at man er særligt god til at sætte sig i den dementes sted. Tilsynet oplever, at Møllehjemmet har gennemgået en stor udvikling siden sidste års kommunale tilsyn mht. arbejdsmiljøet på plejecentret. Her ses tydelige resultater. Anbefalinger Tilsynsførende har følgende anbefalinger til plejecentret: Hav mere opmærksomhed på beboernes seksualitet Skærp opmærksomheden på Styrelsen for Patientsikkerheds specifikke målepunkter for KOL og AKbehandling 6

81 Dialogmøde med bruger-pårørenderåd Plejecenter Møllehjemmet kan for nuværende ikke samle et fungerende bruger- pårørenderåd. I stedet udtaler plejecenterleder Karina Kreutzfeldt, at man har flere igangværende og kommende fokusområder på plejecentret. Bl.a. arbejder man fra december 2017 fokuseret med rehabilitering. Bl.a. er der ansat en terapeut, som kommer fra et rehabiliteringsteam. Der arbejdes bl.a. med at formalisere uformel viden især i de sundhedsfaglige indsatser og medarbejderteams omkring den enkelte beboer arbejder for at muliggøre den mest helhedsorienterede indsats omkring den enkelte beboer også i forhold til fokusområder. I 2018 vil maden blive tilberedt lokalt på plejecentret, og der startes et fokusområde omkring ernæring generelt. 7

82 Bilag: 3.2. Tilsynsrapport, Fuglsanggården 2017 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 5952/18

83 Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt kommunalt tilsyn September 2017

84 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsvurdering... 3 Datakilder... 4 Sammenfatning af fund... 4 Servicelov og brugertilfredshed... 4 Sundhedslov og medicinhåndtering... 5 Anbefalinger

85 Indledning Det interne kommunale tilsyn med plejecentrene medvirker til at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser, beboerne modtager; og afdækker forbedringsmuligheder i forhold til den måde, opgaverne løses på. Med udgangspunkt i både sundhedslovs- og servicelovsydelser har tilsynet en faglig indfaldsvinkel med udgangspunkt i dialog mellem tilsynets parter. Derved er tilsynet kombineret med umiddelbar ledelsesinformation, læring og vidensdeling. Tilsynet har fokus på kerneopgaven, og er fremadrettet og udviklingsorienteret. Tilsynene er sammenlignelige, så de kan anvendes til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau samt den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. Tilsynsførende: Jeanette Rokbøl: Leder, Visitations- og hjælpemiddelafdelingen Mona Knærkegaard, Visitator Asbjørn Rosendal, Risikomanager Fra plejecentret Fuglsanggården deltog: Helle Thomsen: Aftaleholder Stefi Olesen: Afdelingsleder Sygeplejer og social- og sundhedsassistenter Kvalitetsvurdering Tilsynsførendes vurdering af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed Tilgængelige kompetencer i forhold til aktuelle opgaver Miljø, herunder sygefravær Overensstemmelse mellem lovgivning og serviceniveau Dokumentation, herunder den sundhedsfaglige dokumentation Den målrettede indsats hos den enkelte beboer Samarbejdet med pårørende og bruger- pårørenderåd Samarbejdet mellem ledelsen og personalet Sidste års anbefalinger og opfølgning herpå Udviklingsmuligheder og indeværende års fokusområder 3

86 Patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser og forhold med betydning for patientsikkerheden Specifikke fokusområder i 2017: Beboere i antikoagulationsbehandling (blodfortyndende) Beboere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) Beboere, som er nyligt udskrevne fra regionshospital Terminalerklærede beboere Medicinhåndtering hos beboeren Datakilder Med udgangspunkt i forskellige borgere, som bl.a. repræsenterede de specifikke fokusområder, foretog tilsynsførende i samarbejde med sygeplejerske og terapeut en journalaudit i det elektroniske omsorgssystem under tilstedeværelse af aftaleholder og afdelingsledere. Disse journalaudits blev gennemført i åben dialog, og havde til formål at afdække den sundhedsfaglige dokumentation, herunder: Sygeplejefaglig udredning, anamnese, handleplaner, medicinlister, (vægt)skemaer, omsorgsnotater, angivelse af observation og handling, mv. Interviews med beboere og medarbejdere er foretaget med udgangspunkt i forudbestemte spørgsmål, som er gennemgående for samtlige plejecentre. Sammenfatning af fund Servicelov og brugertilfredshed Denne del af tilsynet tager udgangspunkt i samtaler med 2 beboere og 2 medarbejdere ud fra spørgeskemaer. Beboerne giver udtryk for meget høj tilfredshed med den personlige og praktiske hjælp og aktivitets- og samværsmuligheder i hverdagen. Der er ligeledes tilfredshed med de fysiske rammer og især den lette adgang til at komme ud er betydningsfuld i hverdagen. En af beboerne udtrykker, at det har stor værdi at være med til at passe udearealet ved havedag. En af beboerne kunne ønske sig at det var muligt oftere at komme på tur ned til vandet. Der er generelt tilfredshed med maden, især fordi kartoflerne tilberedes på stedet. Beboerne kan meget præcist redegøre for den hjælp de modtager. Den dækker behovet og de oplever høj grad af selvbestemmelse. Der er stor anerkendelse til personalet og beboernes oplevelse er, at selvom der kan være travlt, så er personalet gode til at det ikke mærkes, det betyder blot at jeg sidder lidt længere i min slåbrok og nyder kaffen, og det gør ikke noget. Beboerne oplever at de gør det de selv kan og samtidig udtrykkes tryghed ved, at kunne få den nødvendige hjælp med det samme ved ændringer i behov. Personalet anerkendes for deres venlighed, imødekommenhed og tålmodighed og at de giver sig tid til at lytte. Beboerne oplever, at personalet er gode til at prioritere at hjælpe de beboere, som har størst behov og omgangstonen opleves nærmest familiær. Der gives udtryk for at det er en svær proces at flytte på plejecenter, men at når det skal være, så er Fuglsanggården et rigtigt godt sted at bo. 4

87 Der foreligger fyldestgørende og præcise beskrivelser i handleplanerne af den enkeltes behov for støtte, og hvilke ressourcer der arbejdes på at fastholde. Handleplanerne evalueres løbende og personalet har høj grad af kendskab til både disse og beboernes livshistorier. Medarbejderne oplever at der er en tendens til at færre beboere/ pårørende ønsker at udarbejde livshistorie. Derfor indarbejdes observationer fra hverdagen, om hvad der værdifuldt og glædeskabende for den enkelte i handleplanerne, som f.eks. at glæden ved blomster kan ændre humøret. Medarbejderne giver udtryk for at være særdeles glade for deres arbejde og arbejdsplads. Der er høj grad af implementering af nyeste viden og alle gode ideer til en bedre opgaveløsning bliver anvendt i hverdagen. Medarbejderne beskriver et stærkt lærings- og udviklingsmiljø, som de oplever helt unik. Der er et meget tæt samarbejde mellem medarbejderne i de enkelte vagter og mellem vagterne, fordi beboernes stemning og behov kan skifte meget hurtigt. Dette kan kræve at en anden medarbejder tager over eller at opgaverne løses på andre tidspunkter af døgnet. Den tætte overlevering mellem vagterne er både med til at skabe flest muligt gode øjeblikke for beboerne dag, aften og nat og forebygge konfliktfyldt adfærd. Der er stor opmærksomhed på at den aktivitet borgeren deltager i skal være positiv for borgeren både i nuet og kunne rummes efterfølgende. Medarbejderne udtrykker, at der arbejdes meget målrettet med fællesskabsfølelse både blandt beboerne og i personalegruppen. Medarbejderne oplever at det er muligt at leve op til kvalitetsstandarderne og er tilfredse med den måde, de kan udføre deres arbejde på. Der er fortrolighed med dokumentation og medarbejderne anvender denne som et aktivt arbejdsredskab. Tilsynets opfattelse er at Fuglsanggården er et særdeles velfungerende plejecenter. Sundhedslov og medicinhåndtering På plejecentret Fuglsanggården er adspurgt personale informerede om Norddjurs kommunes sundhedsfaglige samt hygiejneinstrukser og uniformsetikette. På Fuglsanggården har man gode erfaringer med at opkvalificere personalet, så man har mange, forskellige kompetencer repræsenteret. Dette betyder, at man kan møde mange forskellige situationer med høj faglighed. Man har ikke ansat terapeuter, men arbejder stadig med stor succes ud fra en integreret rehabiliterende tankegang. Plejecentret har skabt en praksis omkring vejning og tryksårsscreening, der sikrer, at man nøje kan følge beboernes udvikling. Samtidig er man i stand til at forebygge problematikker som f.eks. tryksår. Denne praksis blot et af de mange punkter, hvor Fuglsanggårdens ambitioner om at levere højest mulige kvalitet lykkes. Tilsynet erfarede, at den sundhedsfaglige dokumentation er grundig, kort og præcis og dermed utroligt let overskuelig. Alle personalegrupper dokumenterer og observerer. Man har en fornemmelse for, hvordan 5

88 man skaber en meningsfuld sundhedsfaglig dokumentation. Sygeplejefaglige udredninger anvendes korrekt, og anamneserne indeholder bl.a. en kort angivelse af eventuelle samtykke-oplysninger. Handleplanerne og døgnrytmeplaner er præcise og handlingsanvisende, og observationer noteres med stor grundighed. Her er det let at danne overblik over tendenser og udviklinger. Systematikken omkring værdier kombineret med hyppige og præcise observationer gør, at Fuglsanggården har gode muligheder for tidligt at opfange, hvis en borger er på vej ind i en negativ udvikling. Patientsikkerhedsmæssigt har man integreret en forebyggende, proaktiv metode, som bl.a. er mulig grundet den førnævnte systematik. Medicinhåndteringen hos beboerne var generelt ok. Tilsynets opfattelse er, at plejecentret har gennemgået en anseelig udvikling siden sidste års tilsyn. Man ser de nye strukturmæssige vaner ført ud i praksis med stor værdi. På Fuglsanggården mødes man af selvsikre blikke, smilende beboere og en personalegruppe med humor. Det er et levende sted, hvor både mennesker, dyr og stueplanter får lov at få det udtryk og den facon, de skal have. Anbefalinger Tilsynsførende har følgende anbefalinger til plejecentret: Gennemgang af KOL- og AK-patienter i forhold til Styrelsen for Patientsikkerheds specifikke målepunkter. Dialogmøde med bruger- pårørenderåd d afholdtes dialogmødet med bruger- pårørenderådet, som på forhånd har læst og diskuteret tilsynsrapporten med plejecenterledelsen. På dialogmødet drøftes følgende emner: - Resultatet af det uanmeldte tilsyn - Plejecenterets tids- og handleplan i forhold til rapportens anbefalinger. - Særlige fokusområder - Bruger- og pårørenderådets høringssvar - Plejecenterledelsens udviklingsmål for det kommende år. Deltagere: Jeanette Rokbøl, leder af visitations- og hjælpemiddelafdelingen Asbjørn Rosendal, kvalitetskonsulent og risikomanager Helle Thomsen, plejecenterleder 6

89 Rikke Eriksen, pædagog Aksel Melin, pårørende Rita Melin, pårørende, formand for bruger- pårørenderåd Jens Skovmand, pårørende, næstformand for bruger- pårørenderåd Henny Thygesen, pårørende Arne Thygesen, beboer Ingelise Post, pårørende Jeanette Rokbøl introducerede tilsynets formål og opbygning samt forskelle fra i forhold til forrige år, hvor det nuværende tilsyn fremover vil indeholde fokus på de sundhedsfaglige ydelser såvel som ydelserne efter serviceloven. Der introduceres også til det risikobaserede tilsyn, hvilket erstatter de tidligere embedslægetilsyn. Vedr. ønsket fra en beboer om at anvende klippekort til flere ture til havet udtaler Helle Thomsen, at plejecenteret overvejer at lave et fiktivt klippekort, der tydeligere overfor beboere og pårørende illustrerer muligheder/tilgængelig klip. Jeanette Rokbøl udtaler, at færre beboere vælger at få lavet såkaldte livshistorier, og at dette er en generel tendens, der ses på tværs af plejecentrene. I denne forbindelse nævner Helle Thomsen, at et kommende IT-værktøj, Demenskammeraten vil være i stand til at give et om muligt mere retvisende og præcist billede af beboeren end en nedskrevet livshistorie i prosaform. Plejecentret roses for en høj beboertilfredshed samt en stor anerkendelse af medarbejderne fra beboernes side. Samtidig er der en meget høj medarbejdertilfredshed. Jeanette Rokbøl udtaler, at der i forhold til de sundhedslovmæssige ydelser er sket en tydelig udvikling siden sidste år. Plejecentret er gået fra god til super god og resultatet er tydeligt og mærkbart i alle sammenhænge. På flere områder har plejecentret arbejdet med at sikre struktur og procedurer, der sikrer en høj faglighed og kvalitet. Det nævnes, at de hængepartier, som man kan finde på plejecentret ikke er mangler, og at dette bl.a. er en indikator for det succesfulde arbejde med strukturer og sundhedsfaglig dokumentation. På plejecenter Fuglsanggården har man sikret nuanceret overblik over den enkelte borger i både store og små perspektiver. Jeanette Rokbøl udtaler også, at triage vil være et emne, man arbejder overordnet med i organisationen i det kommende år. Helle Thomsen redegør for plejecentrets handleplan for det kommende år, hvilken bl.a. tager afsæt i Styrelsen for Patientsikkerheds specifikke målepunkter samt Norddjurs kommunes overordnede kommende fokusområder såsom seksualitet. Vedr. seksualitet udtaler Helle Thomsen, at man på plejecentret allerede nu har en medarbejder med specialkompetence indenfor feltet. Udover dette, vil der samtidigt være fokus på mundhygiejne og diabetes. I 2018 vil man også fokusere på bedre anvendelse af klippekortsordningen og dennes eventuelle samspil med rehabilitering. Bruger-pårørenderådet tager tilsynsrapporten til efterretning. 7

90 Bilag: 3.3. Tilsynsrapport, Digterparken 2017 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 5946/18

91 Sundhed og Omsorg Plejecenter Digterparken Uanmeldt kommunalt tilsyn September 2017

92 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsvurdering... 3 Datakilder... 4 Sammenfatning af fund... 4 Servicelov og brugertilfredshed... 4 Sundhedslov og medicinhåndtering... 5 Anbefalinger... 6 Dialogmøde med bruger-pårørenderåd

93 Indledning Det interne kommunale tilsyn med plejecentrene medvirker til at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser, beboerne modtager; og afdækker forbedringsmuligheder i forhold til den måde, opgaverne løses på. Med udgangspunkt i både sundhedslovs- og servicelovsydelser har tilsynet en faglig indfaldsvinkel med udgangspunkt i dialog mellem tilsynets parter. Derved er tilsynet kombineret med umiddelbar ledelsesinformation, læring og vidensdeling. Tilsynet har fokus på kerneopgaven, og er fremadrettet og udviklingsorienteret. Tilsynene er sammenlignelige, så de kan anvendes til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau samt den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. Tilsynsførende: Jeanette Rokbøl: Leder, Visitations- og hjælpemiddelafdelingen Mona Knærkegaard: Visitator Asbjørn Rosendal: Risikomanager Majken Andersen: Dokumentationsansvarlig Fra plejecentret Digterparken deltog: Lene Ballegaard: Aftaleholder Lisbeth Steffensen: Afdelingsleder Sygeplejersker Kvalitetsvurdering Tilsynsførendes vurdering af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed Tilgængelige kompetencer i forhold til aktuelle opgaver Miljø, herunder sygefravær Overensstemmelse mellem lovgivning og serviceniveau Dokumentation, herunder den sundhedsfaglige dokumentation Den målrettede indsats hos den enkelte beboer Samarbejdet med pårørende og bruger- pårørenderåd Samarbejdet mellem ledelsen og personalet Sidste års anbefalinger og opfølgning herpå 3

94 Udviklingsmuligheder og indeværende års fokusområder Patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser og forhold med betydning for patientsikkerheden Specifikke fokusområder i 2017: Beboere i antikoagulationsbehandling (blodfortyndende) Beboere med KOL(kronisk obstruktiv lungesygdom) Beboere, som er nyligt udskrevne fra regionshospital Terminalerklærede beboere Medicinhåndtering hos beboeren Datakilder Med udgangspunkt i forskellige borgere, som bl.a. repræsenterede de specifikke fokusområder, foretog tilsynsførende i samarbejde med sygeplejerske og terapeut en journalaudit i det elektroniske omsorgssystem under tilstedeværelse af aftaleholder og afdelingsledere. Disse journalaudits blev gennemført i åben dialog, og havde til formål at afdække den sundhedsfaglige dokumentation, herunder: Sygeplejefaglig udredning, anamnese, handleplaner, medicinlister, (vægt)skemaer, omsorgsnotater, angivelse af observation og handling, mv. Interviews med beboere og medarbejdere er foretaget med udgangspunkt i forudbestemte spørgsmål, som er gennemgående for samtlige plejecentre. Sammenfatning af fund Servicelov og brugertilfredshed Denne del af tilsynet har taget udgangspunkt i samtaler med 2 beboere og 2 medarbejdere. Beboerne giver udtryk for at det er en stor omstilling at flytte på plejecenter, men at være meget glade for at bo på Digterparken. De er tilfredse med den personlige og praktiske hjælp og aktivitets- og samværsmuligheder. En af beboerne kunne ønskes sig at der var flere aktiviteter eller ture i weekenden, mens anden beboer er begyndt at deltage mere i samværet i fællesrummene og cafeen og oplever, at der er mange forskellige aktivitetstilbud. Ved besøget er en del af beboerne i sommerhus. Der opleves en stille, rolig og nærværende atmosfære på de enkelte afdelinger. Beboerne kan meget præcist redegøre for den hjælp de modtager. Hjælpen tilrettelægges individuelt og den ene beboer har for eksempel aftale om at tage mad med til egen lejlighed til senere på aftenen, da appetitten på dette tidspunkt er størst. Den ene beboer kunne ønske sig grundigere rengøring af fodpaneler og under sengen på grund af luftvejsproblemer. Personalet følger op på behov for dette. Tilsynet vurderer at der er pænt og rent i lejlighederne og i fællesarealerne. Beboerne oplyser at hjælpen ikke aflyses og der leveres hjælp som beskrevet i kvalitetsstandarden. Der er tilfredshed med de kolde måltider. Beboerne glæder sig til at den varme mad skal tilberedes på Digterparken. 4

95 Beboerne oplever at de gør alt det de selv kan og samtidig udtrykkes tryghed ved, at kunne få den nødvendige hjælp med det samme ved ændringer i behov. Beboerne roser personalets indsats og oplever personalet er meget venlige, lydhøre og imødekommende, også selvom der kan være travlt. Der er en meget god omgangstone og plads til forskellighed. Medarbejderne giver udtryk for at være glade for deres arbejde og arbejdsplads og der er højt fokus på beboernes individuelle behov og på at fastholde de delaktiviteter beboeren mestrer. Handleplanerne evalueres løbende og personalet kender såvel disse som beboernes livshistorier på egen afdeling. Medarbejderne oplever at det er muligt at leve op til kvalitetsstandarderne, men at det enkelte gange kan være nødvendigt at flytte opgaver. Der er muligheder for at skabe små stjernestunder i hverdagen. Medarbejderen oplever et godt samarbejde og stor villighed til at hjælpe hinanden også på tværs af afdelingerne og faggrupper. Medarbejderne udtrykker fokus på refleksion og læring. De vil gerne gøre det bedst mulige for beboerne. Der er fortrolighed med dokumentation og procedurer og et godt forhold til ledelsen. Tilsynets opfattelse er at Digterparken er et meget velfungerende plejecenter. Sundhedslov og medicinhåndtering På plejecenter Digterparken bydes man velkommen af et levende køkken, duft af hjemmelavet mad og smilende personale, som er informerede og rutinerede i (hånd)hygiejne og uniformsetikette. Der er også kendskab til hvordan man finder Norddjurs kommunes instrukser. Personalet er afklarede i forhold til arbejdsområde og opgaver. Herunder også delegation, medicinhåndtering m.v. Det er tilsynets opfattelse, at den relativt nye plejecenterleder har en god kontakt med personalet og Digterparkens rytme og ånd. Tilsynets samtale med ledelsen samt ledelsens samtale med personalet tager udgangspunkt i en professionel tilgang til opgaverne og en tydelig høj faglighed. Samtidig lever humoren, og man kan også færdes i en mere uformel tone. Plejecenterledelsens ambitioner om høj faglighed lykkes i praksis, og er fælles med de øvrige medarbejdere. Man har fokus på den rehabiliterende tankegang, og terapeuterne anvender præcise og detaljerede ADLhandleplaner. Tilsyneladende kan den sygeplejefaglige og terapeutiske indsats opleves som søjleorienteret. Samarbejdet kan udvikles, så det sygeplejefaglige personale også anvender terapeuternes dokumentation. Den sundhedsfaglige dokumentation er grundig og udtømmende. Udredninger, anamneser og handleplaner anvendes systematisk, og er præcise og handlingsanvisende. Det er især positivt at bemærke hvordan mundhygiejne, frisør-oplysninger o.l. medtages. Opfølgning og vurderinger noteres løbende. Beboerne tilbydes at få lavet livshistorie. Der er faste strukturer for vejning, tryksårsscreening osv. Handlingerne bookes som ydelser i kalenderen, men der findes ingen nedskrevet procedure for dette. Her anbefaler tilsynet at få beskrevet praksis i en formel instruks. Dette er et emne, der i forbindelse med ernæring generelt drøftes på et fælles ledermøde. 5

96 Vedr. beboere i AK-behandling oplevede tilsynet en sund dokumentationspraksis, der opfylder de specifikke målepunkter fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det samme var gældende for beboere med KOL. Dog kan dokumentationen ved KOL-beboere præciseres en smule for helt at opfylde de specifikke målepunkter. Medicinhåndteringen var generelt ok. Tilsynet anbefaler, at man i stedet for ugeprint anvender dagsprint af medicinlister. Det er den mest patientsikre praksis, at alle plejecentrets afdelinger anvender éns udseende medicinlister. Tilsynets opfattelse er, at Digterparken har en yderst velfungerende praksis i den sundhedsfaglige indsats. Man arbejder aktivt med målrettet feedback på utilsigtede hændelser, og vedligeholder et løbende forbedringsarbejde. Digterparken opleves som et sted, hvor man reflekterer over og optimerer praksis løbende, så fagligheden, brugervenligheden og patientsikkerheden højnes. Anbefalinger Tilsynsførende har følgende anbefalinger til plejecentret: Formalisér den uformelle viden/praksis. Den sygeplejefaglige og terapeutiske praksis kan samarbejde mindre søjleorienteret. Anvend dagsprint v. samtlige medicinlister. 6

97 Dialogmøde med bruger-pårørenderåd d. 17. november 2017 afholdtes dialogmøde med udgangspunkt i ovenstående rapport. På dialogmødet deltog: Jeanette Rokbøl, Leder for visitations- og hjælpemiddelafdelingen Asbjørn Rosendal, Risikomanager Lene Ballegaard, Plejecenterleder Lisbeth Steffensen, Afdelingsleder John Kleiner, Formand for bruger- pårørenderåd Linda Bolther, Næstformand for bruger- pårørenderåd Jytte Degn, Beboer Birgit Lindgård, Repræsentant for Ældrerådet Anni Mikkelsen, Medarbejderrepræsentant Elly Margrethe Bruun, Beboer På dialogmødet drøftes følgende emner: - Resultatet af det uanmeldte tilsyn - Plejecenterets tids- og handleplan i forhold til rapportens anbefalinger. - Særlige fokusområder - Bruger- og pårørenderådets høringssvar - Plejecenterledelsens udviklingsmål for det kommende år. Jeanette Rokbøl redegør for resultatet af tilsynet jf. nærværende rapport. Samtidig redegøres for den sundhedsfaglige del af tilsynet, som ikke har været en del af tilsynet tidligere. På plejecenter Digterparken hersker en god jargon, og hjertevarmen mærkes tydeligt fra man træder ind. Tilsynet fandt ingen risici for patientsikkerheden. Generelt er der udtryk for høj medarbejder- og beboertilfredshed, og der er ros til ledelsen. Pårørenderepræsentant udtrykker, at man let får en god relation med personalegruppen, og at man sikrer at arbejde ud fra et fælles udgangspunkt/ønske omkring beboerne. I forbindelse med en beboers efterspørgsel efter flere (weekend-)aktiviteter udtaler ledelsen, at man i Digterparkens etageråd har drøftet klippekortsordningen og hvordan man kan udnytte ordningen bedst muligt. 7

98 I relation til tilsynets 3 anbefalinger udtaler plejecenterledelsen, at den reelle praksis omkring det terapeutiske og det sygeplejefaglige ikke er søjleorienteret men at tilsynets samtale tog udgangspunkt i en situation, der ikke kan generaliseres. Det nævnes også, at den i foråret 2018 kommende opdatering af det elektroniske omsorgssystem vil lette arbejdsgangene i det tværfaglige samarbejde. Samtidigt vil man indføre dysfagi-screeninger, hvilket også er en tværfaglig indsats. Fremadrettet vil særlige fokusområder være ernæringsscreeninger, seksualitet og implementering af nyt omsorgssystem. Disse fokusområder er fælles gennem hele organisationen. Plejecenterledelsen udtaler, at man desuden også i 2018 vil arbejde fokuseret med rehabilitering, plejecenterlæger, nye kompetenceprofiler, akutfunktionen og demensundervisning af hele personalegruppen. Jeanette Rokbøl understreger, at Digterparken på mange måder er et progressivt og velfungerende plejecenter og at dette også er gældende for seksualitetsbegrebet. Begrebet er i virkeligheden bredt, og rummer mange aspekter, som ikke blot omhandler sex. På Digterparken er der en sund praksis og stærke kompetencer indenfor emnet. Specifikt omkring ernæring drøftes det mellem plejecenterledelsen og Jeanette Rokbøl, at emnet tages overordnet op i hele organisationen. Plejecenterledelsen udtaler, at der vil blive igangsat og koordineret ernæringsmæssige indsatser på en ny måde, når den lokale madproduktion startes op. Bruger- pårørenderådet tager tilsynsrapporten til efterretning. 8

99 Bilag: 3.4. Tilsynsrapport, plejecenter Glesborg Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 7786/18

100 Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt kommunalt tilsyn Oktober 2017

101 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Kvalitetsvurdering...3 Datakilder...4 Sammenfatning af fund...4 Servicelov og brugertilfredshed...4 Sundhedslov og medicinhåndtering...5 Anbefalinger...6 2

102 Indledning Det interne kommunale tilsyn med plejecentrene medvirker til at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser, beboerne modtager; og afdækker forbedringsmuligheder i forhold til den måde, opgaverne løses på. Med udgangspunkt i både sundhedslovs- og servicelovsydelser har tilsynet en faglig indfaldsvinkel med udgangspunkt i dialog mellem tilsynets parter. Derved er tilsynet kombineret med umiddelbar ledelsesinformation, læring og vidensdeling. Tilsynet har fokus på kerneopgaven, og er fremadrettet og udviklingsorienteret. Tilsynene er sammenlignelige, så de kan anvendes til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau samt den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. Tilsynsførende: Jeanette Rokbøl: Leder, Visitations- og hjælpemiddelafdelingen Mona Knærkegaard: Visitator Asbjørn Rosendal: Risikomanager Fra plejecenter Glesborg deltog: Tove Jensen: Aftaleholder Gitte Højbo Elkjær: Afdelingsleder Sygeplejerske Kvalitetsvurdering Tilsynsførendes vurdering af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed Tilgængelige kompetencer i forhold til aktuelle opgaver Miljø, herunder sygefravær Overensstemmelse mellem lovgivning og serviceniveau Dokumentation, herunder den sundhedsfaglige dokumentation Den målrettede indsats hos den enkelte beboer Samarbejdet med pårørende og bruger- pårørenderåd Samarbejdet mellem ledelsen og personalet Sidste års anbefalinger og opfølgning herpå Udviklingsmuligheder og indeværende års fokusområder 3

103 Patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser og forhold med betydning for patientsikkerheden Specifikke fokusområder i 2017: Beboere i antikoagulationsbehandling (blodfortyndende) Beboere med KOL(kronisk obstruktiv lungesygdom) Beboere, som er nyligt udskrevne fra regionshospital Terminalerklærede beboere Medicinhåndtering hos beboeren Datakilder Med udgangspunkt i forskellige borgere, som bl.a. repræsenterede de specifikke fokusområder, foretog tilsynsførende i samarbejde med sygeplejerske en journalaudit i det elektroniske omsorgssystem under tilstedeværelse af aftaleholder og afdelingsleder. Disse journalaudits blev gennemført i åben dialog, og havde til formål at afdække den sundhedsfaglige dokumentation, herunder: Sygeplejefaglig udredning, anamnese, handleplaner, medicinlister, (vægt)skemaer, omsorgsnotater, angivelse af observation og handling, mv. Interviews med beboere og medarbejdere er foretaget med udgangspunkt i forudbestemte spørgsmål, som er gennemgående for samtlige plejecentre. Sammenfatning af fund Servicelov og brugertilfredshed Denne del af tilsynet har taget udgangspunkt i samtaler med 2 beboere og 2 medarbejdere. Beboerne udtrykker høj grad af tilfredshed med at bo på Glesborg Plejecenter og med de fysiske rammer. Disse beskrives som optimale lige bortset fra loftshøjden i lejligheden, som den ene beboer oplever giver dårlig akustik. De fysiske omgivelser og udearealerne nydes i hverdagen. Det kan være generende at enkelte medbeboere kommer på besøg eller står og kigger ind af vinduerne til den enkeltes lejlighed, så det er nødvendigt at låse og trække for, men beboerne udviser forståelse og har stor respekt for personalets tålmodighed og rummelighed. Oplevelsen er at personalet nogen gange bliver mødt med urimelige krav fra enkelte medbeboere. Beboerne oplever at personalet er gode til at prioritere at hjælpe borgerne med størst behov, at personalet har meget at gøre, men at man aldrig går forgæves til dem. Beboerne giver udtryk for at have et utroligt godt personale. De opleves omsorgsfulde, man tør betro sig til dem ved behov og de er altid flinke til at kigge ind, hvis der har været noget. Hvis man spørger om noget, får man altid et svar og en forklaring. Den ene beboer udtrykker at føle sig privilegeret og i allerhøjeste grad at kunne anbefale plejecenteret til andre. 4

104 Beboerne kan meget præcist redegøre for den hjælp de modtager. Hjælpen tilrettelægges individuelt og beboerne gør alt det de selv kan i hverdagen. De er glade for at kunne hjælpe til med for eksempel borddækning. Beboerne oplyser, at hjælpen ikke aflyses og der leveres hjælp som beskrevet i kvalitetsstandarden. Der udtrykkes tryghed ved, at kunne få den nødvendige hjælp med det samme ved ændringer i behov. Den ene beboer oplever maden upåklagelig. Den anden beboer glæder sig til den nye madordning primært til andre kartofler. Medarbejderne giver udtryk for at være glade for deres arbejde og arbejdsplads, men hverdagen opleves tiltagende presset. Der er nye krav og flere beboerne har meget komplekse behov. Dette gør opgavevaretagelsen mere uforudsigelig og mere tidskrævende end tidligere. Der er højt fokus på beboernes individuelle behov og på at fastholde de delaktiviteter beboeren mestrer. Handleplanerne evalueres løbende og personalet kender såvel disse som beboernes livshistorier på egen afdeling. Det er generelt muligt at leve op til kvalitetsstandarderne, men det kan være nødvendigt at flytte opgaver. Der er muligheder for at skabe små stjernestunder i hverdagen blandt andet med de nye klippekort. Det kan dog også nogen gange opleves som en stressfaktor, fordi hverdagen er uforudsigelig og de personlige og praktiske opgaver først og fremmest skal varetages. Medarbejderne oplever et godt samarbejde og stor villighed til at hjælpe hinanden også på tværs af afdelingerne og faggrupper. Medarbejderne har fokus på refleksion og læring og føler at de har en høj faglighed. De vil gerne gøre det bedst mulige for beboerne. Medarbejderne giver udtryk for fortrolighed med dokumentation og procedurer og de oplever et godt forhold til ledelsen. Tilsynets opfattelse er Glesborg Plejecenter er et meget velfungerende plejecenter. Sundhedslov og medicinhåndtering I Glesborg møder man et lyst plejecenter, hvor både personaler og beboere færdes i et roligt tempo. Man oplever, at der kommunikeres både med og uden ord, og at relationerne mellem personalegruppen og beboerne er stærke. Tilsynet oplever stærke strukturer baseret på faglighed, refleksion og føling. De stærke strukturer er gennemgående i dagligdagsrutiner, medicinhåndtering, screeninger og dokumentation. Man oplever, at den nye plejecenterleders ambitioner for driften og kvaliteten deles med personalegruppen, og at der er tygelig kommunikation begge veje. Udskiftningen af plejecenterlederen er ikke blevet til en sovepude, så lokale udviklingsprocesser er stagnerede. På Glesborg plejecenter har man et meget praksisnært forhold til arbejdet med utilsigtede hændelser. Bl.a. sørger man for at reagere så hurtigt som muligt, og udviser tydeligt ledelsesengagement. Der er fokus på at skabe livskvalitet, og den rehabiliterende tankegang er integreret i den daglige praksis. Den sundhedsfaglige dokumentation er af yderst høj kvalitet og fuldstændig udtømmende. Tilsynet gennemgik flere borgerjournaler, der alle afspejlede samme systematik. Medicinhåndteringen hos beboerne var også præget af systematik, og tilsynet har ingen bemærkninger hertil. 5

105 Der er faste strukturer for vejning, tryksårsscreening osv., som følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vedr. beboere i AK-behandling oplevede tilsynet en sund dokumentationspraksis, der opfylder de specifikke målepunkter fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det samme var overvejende gældende for beboere med KOL. Tilsynets opfattelse er, at Glesborg plejecenter har en yderst velfungerende praksis i den sundhedsfaglige indsats. Man arbejder aktivt med målrettet feedback på utilsigtede hændelser, og vedligeholder et løbende forbedringsarbejde. Anbefalinger Tilsynsførende anbefaler plejecentret at skærpe mindre detaljer vedr. de specifikke målepunkter for KOL i den sundhedsfaglige dokumentation. Dialogmøde med bruger- pårørenderåd D. 3. januar 2018 præsenterede tilsynsførende tilsynsrapporten for bruger- pårørenderådet, som grundet forglemmelse ikke havde modtaget rapporten på forhånd. På dialogmødet drøftes følgende emner: - Resultatet af det uanmeldte tilsyn - Plejecenterets tids- og handleplan i forhold til rapportens anbefalinger. - Særlige fokusområder - Bruger- og pårørenderådets høringssvar - Plejecenterledelsens udviklingsmål for det kommende år. Kristian Kæmpe Gudrun Jakobsen Anette Clausen Stig Sandballe Anette Bornemann Gydda Thyme Lene Kanne Ingeborg Kyed Pedersen Gitte Hviid Gitte H Elkjær 6

106 Tove Jensen Jeanette Rokbøl Asbjørn Rosendal Tilsynsførende Jeanette Rokbøl introducerer til tilsynet, herunder fremgangsmåde og resultater. Handleplan for 2018 af plejecenterleder: - Målepunkter fra Styrelsen for Patientsikkerhed - Arbejdsmiljø hos personalet, fokus på sygemeldinger Ekstraordinært dialogmøde d. 16. januar 2018: Dagsorden: 1. Velkommen + godkendelse af dagsorden 2. Spørgsmål til tilsynsførende 3. Eventuelt 4. Afrunding + afgørelse vedr. tilsynsrapport Der er efterfølgende modtaget spørgsmål til enkelte punkter i rapporten. Spørgsmålene blev fremlagt for tilsynsførende og afklaret. Tilsynsrapporten tages til efterretning. 7

107 Bilag: 4.1. Drejebog for udarbejdelsen af pårørendepolitik Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 13614/18

108 Sundhed og Omsorg DREJEBOG FOR UDARBEJDELSE AF PÅRØRENDEPOLITIK

109 Drejebog for udarbejdelsen af en pårørendepolitik på voksenområdet i Norddjurs Kommune Baggrund Norddjurs Kommune skal i 2018 udarbejde en pårørendepolitik. Nærværende dokument indeholder en drejebog og tidsplan for arbejdet med politikken. Processen inddeles i to faser: 1) Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2) Formulering af indhold i politikken. Pårørendepolitikken skal ses i relation til kommunens overordnede politikker på socialområdet samt sundheds- og omsorgsområdet, blandt andet sundhedspolitikken, ældrepolitikken, socialpolitikken, handicappolitikken og en kommende psykiatripolitik. Formålet med pårørendepolitikken er at sætte rammerne for det gode samarbejde mellem brugere, pårørende, medarbejdere og ledere. Pårørendepolitikken indgår som en delpolitik, som er gældende på tværs af de overordnede politikker. Det tilstræbes således, at pårørendepolitikken udelukkende berører pårørendesamarbejdet, og ikke omhandler emner, som er dækket af de øvrige politikker. Organisering Styregruppe: I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der styregruppe, der har det overordnede ansvar for processen. I styregruppen indgår: Velfærdssekretariatschefen Sundheds- og omsorgschefen Socialchefen En repræsentant for ældrerådet En repræsentant fra handicaprådet 2 leder- og medarbejderrepræsentanter fra socialområdet 2 leder- og medarbejderrepræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet. Styregruppen mødes løbende i forbindelse med processens forskellige trin. Projektleder: Der udpeges en intern konsulent som projektleder for udarbejdelsen af pårørendepolitikken. Projektlederens ansvar er at sikre den daglige fremdrift i processen ud fra de rammer, som styregruppen sætter. 1

110 Projektgruppe: Der nedsættes en administrativ arbejdsgruppe, der indsamler og bearbejder materialer, arrangerer de offentlige møder samt forestår skriveprocessen. Arbejdsgruppen består af: Udviklingskonsulenter fra henholdsvis socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Relevante medarbejder fra områderne. Arbejdsgruppens størrelse og deltagere justeres efter behov i løbet af processen. Proces Arbejdet med den nye pårørendepolitik inddeles i to faser. Den første fase skal finde frem til de hovedemner og målgrupper, der indgår i pårørendepolitikken. I den anden fase uddybes hovedemnerne, og politikken formuleres. Fase 1: Afgrænsning af hovedtemaer Formålet med den første fase er at få skabt et godt grundlag for processen. Fase 1 består af tre trin, der skal resultere i et forslag til hovedtemaer og målgrupper for den kommende pårørendepolitik. Trin 1 I trin 1 igangsættes indsamlingen af oplysninger, som skal være informationsgrundlag for den videre proces med udarbejdelsen af pårørendepolitikken. Målgruppe Faktaoplysninger Aktiviteter Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes/indsamles en række faktaoplysninger vedrørende brugere og pårørende på voksenområdet. Faktaoplysningerne skal igennem hele processen fungere som et vidensgrundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne vil være offentligt tilgængelige igennem hele processen. Borgerne generelt Generel information: Der annonceres om den forestående proces via pressemeddelelser og Facebook. Casebeskrivelser Der indsamles erfaringer fra samarbejdet mellem brugere, pårørende, medarbejdere og ledere. På den baggrund beskrives en række cases, som kan illustrere såvel de muligheder som udfordringer, som kan opstå i samarbejdet. 2

111 Trin 2: Der afholdes 2-4 temamøder, der skal danne grundlag for at vurdere, hvad der skal være de centrale temaer i en kommende pårørendepolitik. Hvert møde tager fat i temaer i stil med: Hvad er det gode samarbejde mellem brugere, pårørende, medarbejder og ledere?, Hvordan understøtter vi som medarbejdere og pårørende, at brugeren har størst mulig indflydelse på eget liv?, Hvordan kan Norddjurs Kommune understøtte de pårørende. På møderne vil der være interne og eksterne oplægsholdere, der f.eks. kan give et fagligt indblik i emnet eller en skæv vinkel fra et helt andet perspektiv end det kommunale. På møderne vil de cases og fakta, der er indsamlet i trin 1, blive inddraget. Møderne er åbne for alle interesserede og det tilstræbes, at møderne fordeles geografisk på tværs af kommunen, så flest muligt får mulighed for at deltage i processen. Trin 3 På baggrund af materialet og drøftelserne i trin 1 og 2 udarbejder styregruppen forslag til hovedtemaer og målgrupper i kommunens nye pårørendepolitik. Forslagene behandles i voksen- og plejeudvalget og sendes i høring i ældrerådet og handicaprådet. Fase 2: Formulering af indhold i politikken I anden fase konkretiseres emnerne. Fasen ender ud i et politisk heldagsseminar, hvor pårørendepolitikkens hovedindhold formuleres. Trin 1 På baggrund af de valgte hovedtemaer, indsamler og behandler arbejdsgruppen supplerende materiale. Desuden gennemføres fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter: Udvalgte brugergrupper Udvalgte pårørendegrupper Udvalgte aftaleholdere på sundheds- og omsorgsområdet/socialområdet Udvalgte medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet/socialområdet Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad der er væsentligt i pårørendepolitikken. Fokusgruppeinterviewene tager afsæt i en fast spørgeguide. Fokusgruppeinterviewene gennemføres af konsulenter fra sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra fase 1 og 2 samler styregruppen materialet, der kan fungere som debatoplæg i trin 3. Materialet tager afsæt i de vedtagne hovedtemaer, og vil blandt andet indeholde: Cases og drøftelser i forbindelse med temamøderne De forskellige interessenters bud på indhold i politikken Relevante nøgletal 3

112 Trin 3 Fase 2 afsluttes med et heldagsseminar, hvor hovedindholdet i forslaget til den endelige pårørendepolitik formuleres. Deltagerne i heldagsseminaret er: Jan Petersen, borgmester Voksen- og plejeudvalget, samt en repræsentant fra de øvrige partier (C, F, L, Ø) En repræsentant for ældrerådet En repræsentant for handicaprådet To pårørenderepræsentanter To brugerrepræsentanter To medarbejderrepræsentanter fra socialområdet To medarbejderrepræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef Hanne Nielsen, socialchef Kenneth Koed-Nielsen, velfærdsdirektør Marie-Louise Eskerod Ifversen, sekretariatschef velfærdssekretariatet På heldagsseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til den nye pårørendepolitik ligger færdigt, når seminaret er slut. Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til pårørendepolitikken. Forslaget sendes til høring forud for den endelige politiske behandling af politikken i voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Samlet tids- og procesplan Fase Trin Emne Tid Opsamling af data samt cases baseret på Marts-april praksiserfaringer April-maj 2018 Der afholdes 2-4 temamøder Hovedtemaer i pårørendepolitikken behandles i 29. maj og 26. juni voksen- og plejeudvalget og der gennemføres høring. 1 Fokusgruppeinterviews med udvalgte Juni - september 2018 interessentgrupper 2 Styregruppen indsamler materiale September Heldagsseminar Uge 43/44 Styregruppen udarbejder det endelige forslag til Oktober 3 en pårørendepolitik Voksen- og plejeudvalget behandler 27. november 2018 pårørendepolitikken og sender den efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet 3 Endelig forslag til pårørendepolitik behandles i voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og Januar / februar 2019 kommunalbestyrelsen. 4

113 Bilag: 6.1. Ældrerådets forretningsorden Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

114 Forretningsorden for ældrerådet i Norddjurs Kommune Denne forretningsorden er forankret i vedtægtens 6, stk. 6 1 Møder Der afholdes mindst 12 ordinære møder årligt. Møderne er lukkede, og medlemmerne er omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet og tavshedspligt. Ekstraordinært møde holdes, når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst tre medlemmer forlanger det og begrunder hvorfor. Mødet afholdes senest fem søgnedage efter, at formanden eller sekretariatet har modtaget anmodningen herom. Der skrives beslutningsreferat af alle møder. 2 Fravær Når et medlem er forhindret i at deltage i et ældrerådsmøde, meddeles dette snarest muligt til formanden eller sekretæren. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvem der er fraværende. 3 Forberedelse af møder Formanden er ansvarlig for at forberede rådets møder og sørge for, at dagsordenen med alt relevant materiale udsendes senest 5 søgnedage før mødet. En sag skal sættes på dagsordenen for førstkommende møde, hvis et medlem senest 8 dage før har indgivet skriftlig anmodning herom. 4 Beslutninger Ældrerådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Afstemning foregår ved håndsoprækning. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Hvis der efter mødelederens skøn ikke er tvivl, udtaler han den afgørelse han skønner, der er enighed om. Er der ingen, der herefter forlanger afstemning, erklærer mødelederen sagen for afgjort, og ordlyden skrives til referat. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening indført i referatet. Referatet underskrives af medlemmerne ved mødets slutning. 5 Hastesager Formanden (og ved dennes forfald næstformanden) kan på rådets vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse. Sådanne afgørelser optages på dagsordenen for næste ordinære møde. Der skal være dokumentation for, at det er en hastesag. 6 Mødeledelse Formanden (og ved dennes forfald næstformanden) leder møderne og sørger for, at medlemmerne får ordet i den rækkefølge, de har markeret.

115 7 Sekretariatsfunktion Loven bestemmer, at kommunalbestyrelsen stiller fornøden sekretærbistand til rådighed, hvis ældrerådet anmoder herom. Norddjurs Ældreråd har anmodet herom. For sekretariatets virksomhed gælder de samme regler, som i øvrigt gælder for andre kommunale forvaltningsmyndigheder i Norddjurs Kommune. 8 Opfølgning Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres snarest muligt. Endvidere sørger han sammen med sekretæren for, at beslutningsreferatet bliver udsendt til ældrerådets medlemmer senest 3 søgnedage efter mødets afholdelse samt offentliggjort så hurtigt og effektivt som muligt via kommunens hjemmeside. Formanden er kontaktperson til pressen. 9 Ikrafttræden Forretningsordenen har været behandlet i ældrerådets møder den 9. december 2013 og 23. januar Den træder i kraft straks og sendes til orientering for kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune.

116 Bilag: 6.2. Ældrerådets forretningsorden - revideret Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 20621/18

117 Forretningsorden for ældrerådet i Norddjurs Kommune Denne forretningsorden er forankret i vedtægtens 6, stk Møder Der afholdes mindst 11 ordinære møder årligt. Møderne er lukkede, og medlemmerne er omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet og tavshedspligt. Ekstraordinært møde holdes, når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst tre medlemmer forlanger det og begrunder hvorfor. Mødet afholdes senest fem søgnedage efter, at formanden eller sekretariatet har modtaget anmodningen herom. Der skrives beslutningsreferat af alle møder. 2 Fravær Når et medlem er forhindret i at deltage i et ældrerådsmøde, meddeles dette snarest muligt til formanden eller sekretæren. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvem der er fraværende. 3 Forberedelse af møder Formanden er ansvarlig for at forberede rådets møder og sørge for, at dagsordenen med alt relevant materiale udsendes senest 5 søgnedage før mødet. En sag skal sættes på dagsordenen for førstkommende møde, hvis et medlem senest 8 dage før har indgivet skriftlig anmodning herom. 4 Beslutninger Ældrerådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Afstemning foregår ved håndsoprækning. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Hvis der efter mødelederens skøn ikke er tvivl, udtaler han den afgørelse han skønner, der er enighed om. Er der ingen, der herefter forlanger afstemning, erklærer mødelederen sagen for afgjort, og ordlyden skrives til referat. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening indført i referatet. Referatet underskrives af medlemmerne ved mødets slutning. 5 Hastesager Formanden (og ved dennes forfald næstformanden) kan på rådets vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse. Sådanne afgørelser optages på dagsordenen for næste ordinære møde. Der skal være dokumentation for, at det er en hastesag. 6 Mødeledelse Formanden (og ved dennes forfald næstformanden) leder møderne og sørger for, at medlemmerne får ordet i den rækkefølge, de har markeret.

118 7 Sekretariatsfunktion Loven bestemmer, at kommunalbestyrelsen stiller fornøden sekretærbistand til rådighed, hvis ældrerådet anmoder herom. Norddjurs Ældreråd har anmodet herom. For sekretariatets virksomhed gælder de samme regler, som i øvrigt gælder for andre kommunale forvaltningsmyndigheder i Norddjurs Kommune. 8 Opfølgning Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres snarest muligt. Endvidere sørger han sammen med sekretæren for, at beslutningsreferatet bliver udsendt til ældrerådets medlemmer senest 3 søgnedage efter mødets afholdelse samt offentliggjort så hurtigt og effektivt som muligt via kommunens hjemmeside. Formanden er kontaktperson til pressen. 9 Ikrafttræden Forretningsordenen har senest været behandlet på ældrerådets møde den 8. februar Den træder i kraft straks og sendes til orientering til kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune.

119 Bilag: Ældrerådets arbejdsplan 2018 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 16575/18

120 Norddjurs Kommune 1. februar ANC Ældrerådet arbejdsplan januar 2017 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Introduktion til velfærdsforvaltningen ved Kenneth Koed Nielsen Introduktion til sundheds- og omsorgsområdet ved Søs Fuglsang Mødeplan 2018 Repræsentationer og poster DANSKE ÆLDRERÅD Temadag for nyvalgte medlemmer Høring Midttrafik Køreplaner 2018 Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde 8. februar 2018 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden VPU høring - Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed VPU høring - Tilsynsbesøg på plejecentre VPU høring - Tids- og procesplan for en pårørendepolitik Ældrerådets deltagelse i bruger- og pårørenderåd 1

121 Revidering af forretningsorden Ældrerådets budget 2018 Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan 2018 Næste møde Introduktion til sundheds- og omsorgsområdet ved Søs Fuglsang 8. marts 2018 kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden VPU høring Forslag til kvalitetsstandard for alkoholbehandling (servicelovens 101) VPU høring Forslag til kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling (servicelovens 101) VPU høring Forslag til kvalitetsstandard for kørsel VPU høring Forslag til kvalitetsstandard for træning VPU høring Forslag til omlægning af netværkstilbud til ensomme Forslag til punkter til dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Ældredagen 2018 Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan 2

122 Næste møde 3. april 2018 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Opstart på ældrerådets arbejde Eventuelt. 12. april 2018 kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp (servicelovens 83) VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for bostøtte (servicelovens 85) VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for plejeboliger, tryghedsboliger, ældreboliger, akut,- trænings- og aflastningspladser samt botilbud på handicap- og psykiatriområdet VPU høring - Årsrapport for 2017 om tilsyn i hjemmeplejen VPU høring - Årsrapport for 2017 om visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundhedsog omsorgsområdet Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning for ældrerådet 1. kvartal 2017 Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde 3

123 . april 2017 Nyborg Strand. april 2017 Nyborg Strand 17. maj 2018 kl Mødet afholdes i DANSKE ÆLDRERÅD afholder repræsentantskabsmøde i Nyborg Ældrepolitisk konference i Nyborg Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse VPU høring - Årsrapport for 2017 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet VPU høring - Årsrapporter for 2017 om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde 14. juni 2018 kl Mødet afholdes i Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for kommunale tilbud til borgere med demens VPU høring - Tids- og procesplan for Norddjurs Kommunes demenspolitik VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for senhjerneskadeområdet VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for beskyttet 4

124 beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb (servicelovens 103) VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (servicelovens 95 og 96) Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde 16. august 2018 kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for dækning af merudgifter (servicelovens 100) VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler Forslag til punkter til dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning for ældrerådet 2. kvartal 2017 Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde 3. september 2018 kl Mødet afholdes i rådssalen Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Budget

125 på rådhuset i Grenaa Eventuelt 13. september 2018 kl Mødet afholdes i Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Evaluering af dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Ældredagen Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde 11. oktober 2018 kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for omsorgstandpleje VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for specialtandpleje VPU høring - Forslag til pris- og kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand og personlig pleje VPU høring - Forslag til pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice Evaluering af ældredagen Status på ældrerådets budget og forbrug - 3. kvartal 2017 Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer 6

126 Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde 15. november 2018 kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for sygeplejeydelser VPU høring - Tids- og procesplan for velfærdsteknologipolitik Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde 6. december 2018 kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsordenen Møder siden sidst Kommende møder Orientering Januar 2019 VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet VPU høring - Forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for voksne 7

127 8

128 Bilag: Organisationsdiagram - Sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 2436/18

129 Sundheds- og omsorgsområdets organisationsstruktur Administration og udvikling Aftaleholder Anne Aastrup Sundhedsaftaler Lægesamarbejde Forebyggelse af sygehusindlæggelser Vederlagsfri fysioterapi Udviklingsprojekter Trivselskonsulent IT-fagsystemer og implementering af velfærdsteknologi Fælles administrative opgaver Boligadministration Mellemkommunale betalinger Elevadministration Sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang Souschef Anne Ahrensbach Visitation og hjælpemidler Aftaleholder Jeanette Rokbøl Afdelingsleder Betina Schiøttz Visitation til - Plejeboliger - Ældreboliger - Midlertidige boliger og akutboliger - Hjemmehjælp - Madservice - Træning - Hjælpemidler og velfærdsteknologi Tilsyn med plejecentre og hjemmeplejetilbud Patientsikkerhed Bevilling af - Plejeorlov - BPA-ordning - Handicapkørsel - Omsorgstandpleje Opfølgning og registrering i forbindelse med magtanvendelse og utilsigtede hændelser Kvalitetssikring af tilbud på sundheds- og omsorgsområdet Hjælpemiddeldepot Plejecenter Farsøhthus og plejecenter Møllehjemmet, Allingåbro/Auning Aftaleholder Karina Kreutzfeldt Afdelingsleder Jane B. Vester Afdelingsleder Laila Frederiksen Plejecenter Glesborg Aftaleholder Tove Jensen Afdelingsleder Gitte Elkjær Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Allingåbro/ Glesborg Aftaleholder Hanne Winterberg Afdelingsleder Lone Juncher Afdelingsleder Hanne B. Nielsen Hjemmehjælp og hjemmesygepleje - Allingåbro - Glesborg Sygeplejeklinik - Auning - Glesborg Sundhed og Træning Aftaleholder Dorte Bitsch Afdelingsleder Grete Ølgaard Afdelingsleder Dorthe Bligaard Trænings- og aktivitetscentre - Auning - Glesborg - Grenaa Sundhedsskolen, Grenaa Tværgående rehabiliteringsindsats Midlertidige boliger - Auning - Posthaven i Grenaa Plejecenter Violskrænten, Grenaa og Grønnegården, Grenaa Aftaleholder Anette Eriksen Afdelingsleder Marianne Melin Afdelingsleder Line Kristensen Plejecenter Digterparken, Grenaa Aftaleholder Lene Ballegaard Afdelingsleder Lisbeth K Steffensen Demenscentret Aftaleholder Helle Thomsen Afdelingsleder Stefi Olsen Plejecenter Fulgsanggården, Grenaa Demens aktivitetstilbud - Hytten, Grenaa - Damhuset, Allingåbro Demensvidencenter Tværgående demensindsats Hjemmehjælp og hjemmesygepleje, Grenaa Aftaleholder Anette Hjelm Afdelingsleder Bo Bendtsen Afdelingsleder Dorte Ungstrup Hjemmehjælp og hjemmesygepleje - Grenaa - Anholt Sygeplejeklinik, Grenaa Specialteam til særligt komplicerede og omfattende hjemmeplejeindsatser Forebyggende hjemmebesøg Netværksindsats Kommunikationsområdet (tale, høre, syn) Senhjerneskadeindsats/tilbud 1. august 2017

130 Bilag: Norddjurs Kommunes ældrepolitik Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 08. februar Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 14435/18

131 ÆLDREPOLITIK

132 Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

133 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode ældreliv er at være tryg i sin hverdag 10 Det gode ældreliv er noget vi skaber i fællesskab 12 Fra ramme og retning til virkelighed 14

134 FORORD Alle med og Et liv med muligheder er visioner for Norddjurs Kommune og udgør fundamentet for ældrepolitikken. Visionerne er grundlaget for det menneskesyn og de kerneværdier, som sætter retningen for ældrepolitikken. Vi vil skabe rum til, at man som borger i Norddjurs Kommune kan være sig selv med plads til de forskelligheder, vi hver især har. Vi vil samtidig skabe rammer for et aktivt, trygt og velfungerende liv. Vi betyder i denne sammenhæng kommunen med politikerne, som træffer beslutningerne og medarbejderen, som yder en service. Men vi betyder samtidig også alle os, som bor i kommunen. Vi i Norddjurs, der har vores liv, vores fortid og vores fremtid her. Derfor er ældrepolitikken lavet af og for os alle. Den tog sit udspring i velbesøgte borgermøder, hvor vi sammen søgte svar på spørgsmålet: Hvad er det gode ældreliv for dig? Vi har gavn af hinanden, ikke kun familie og venner, men som lokalsamfund på tværs af generationer og forskelle. Ældrepolitikken fokuserer på de stærke fællesskaber, vi allerede har her på Djursland. De skal understøttes og bringes i spil, så vi tager ansvar for både os selv og for hinanden. Norddjurs Kommune er et dejligt sted at leve for alle aldre. Ældrepolitikken danner basis for, at man kan leve et godt og alsidigt liv som ældre. Vi er ikke bange for at foreslå nye muligheder, når vi heri sætter retningen for ældreområdet. Hvad er en ældrepolitik? Det er i Ældrepolitikken, at kommunalbestyrelsen udstikker retningen for udviklingen af tilbuddene på ældreområdet. De kommunale tilbud skal også fremadrettet kunne sikre, at alle vores ældre med borgere, også dem med størst plejebehov, får pleje, omsorg og rehabilitering af høj kvalitet. Ældrepolitikken står side om side med de øvrige overordnede politikker i Norddjurs Kommune, eksempelvis Sundhedspolitikken og Handicappolitikken. Nogle af temaerne i Ældrepolitikken er desuden udfoldet i selvstændige delpolitikker, blandt andet Demenspolitikken og Velfærdsteknologipolitikken, der giver et mere detaljeret indblik i, hvad kommunen arbejder henimod.

135 MENNESKESYN Ældrepolitikken handler om at møde mennesket. Kommunen må ikke være et tungt system, som den enkelte skal indrette sig under. I mødet er det afgørende, at der er fokus på respekten og værdigheden for det menneske, man står over for. Medarbejderne skal møde borgeren som individ. Vi anerkender, at vi hver især har en unik livshistorie, som former os og vores behov. Når vi i Norddjurs Kommune snakker om ældrepolitik, så handler det også om muligheden for, at være noget for nogen. Det betyder, at vi alle tager et fælles ansvar for hinanden. Langt de fleste finder en særlig værdi i det vi gør, når vi skaber noget for andre. Det gør sig gældende for kommunen og dens medarbejdere, og for alle os, der bor her. KERNEVÆRDIER Selvstændighed Det, at kunne klare sig selv og tage ansvar for sig selv, er med til at understøtte et liv med muligheder. Hvis man har kræfterne, forventes man at bruge dem. Derfor er forebyggelse og rehabilitering første tilbud, så man bevarer muligheden for at bestemme over sin egen tilværelse længst muligt. Tryghed Der skal være faste rammer, så den enkelte borger selv kan planlægge sit eget liv. Der er tryghed i at vide, at Norddjurs Kommune står klar, hvis behovet skulle opstå, og at man bliver mødt med både medmenneskelighed og høj faglighed. Værdighed Alle borgere har en selvstændig værdi og skal mærke, at Norddjurs Kommune tager afsæt i deres personlige og individuelle situation. Borgeren skal opleve, at den enkeltes beslutninger respekteres og gør en forskel. Fællesskab Fællesskaber er afgørende for vores trivsel både i familie og netværk, og gennem aktiviteter og frivillighed. Som borgere, medarbejdere og organisationer har vi et fælles ansvar for at skabe rammer for et godt ældreliv i Norddjurs Kommune.

136 DET GODE ÆLDRELIV ER AT KUNNE SELV I Norddjurs Kommune skal ældre så vidt muligt kunne leve et langt og godt liv uden hjælp fra kommunen. Det giver både livskvalitet og frihed at have en hverdag, hvor man ikke er afhængig af hjælp. Vi bærer hver især det største ansvar for, at vi fortsat kan leve dét liv, vi selv ønsker. De, der har kræfterne, forventes at bruge dem, uanset alder. Et aktivt liv giver et bedre helbred, både fysisk og psykisk og kan medvirke til at forebygge isolation og ensomhed. Derfor understøtter kommunen, at borgerne har mulighed for at leve et aktivt hverdagsliv, der kan forebygge funktionstab. Alle kan få behov for hjælp som følge af sygdom eller pludselige hændelser. Når det sker, tilbyder Norddjurs Kommune som det første støtte og træning i atter at kunne klare flest mulige af hverdagens gøremål selv. Uanset om begrænsningerne bunder i fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, skal den enkelte borgers ressourcer i spil. Depression, sorg og ensomhed kan være lige så begrænsende som gangbesvær eller andre fysiske funktionstab. Borgeren skal sammen med medarbejderen og evt. pårørende finde frem til netop den støtte og motivation, der skal til for, at den enkelte igen kan mestre dagligdagen. Medarbejderne har modet til at udfordre borgerne. Hvis den ældre borger i en svær situation mister modet, må vi i fællesskab hæve forventningerne til, hvad der kan lade sig gøre.

137 DERFOR SKAL BORGERNE OPLEVE: at man kan bruge de ressourcer, man har. at der er mulighed for at dyrke sine interesser og komme ind i fællesskaber, så ingen skal føle sig alene. at støtte og træning til at klare hverdagens gøremål selv er udgangspunktet for den hjælp, der tilbydes af både hjemmeplejen og på plejecentrene. at behovene for hjælp er sidestillet uanset om årsagen til at man har behov for støtte er fysisk, psykisk eller social. at blive tilbudt relevante hjælpemidler og velfærdsteknologi, der understøtter frihed og værdighed. Det kan for eksempel være telemedicin, skylle- og tørretoiletter og automatiserede vendesystemer.

138 DET GODE ÆLDRELIV ER AT BESTEMME SELV Som ældre i Norddjurs Kommune skal man kunne fortsætte med at leve det liv, man ønsker og gøre de ting, der betyder noget for én dét giver værdighed. Der skal være rum til at dyrke sine interesser, spise sine livretter og dele livet med dem, man holder af. Tilværelsen som ældre er en fortsættelse af ens hidtidige liv. Uanset alder og uanset om man kan klare sig selv eller har behov for hjælp, skal man i videst mulig omfang have mulighed for at træffe selvstændige beslutninger. I Norddjurs skal man møde en åben og tilgængelig kommune, hvor man bliver set, hørt og respekteret og hvor ting kan lade sig gøre. Derfor lægger vi op til, at man selv vælger, hvordan de kommunale tilbud skal passes ind i ens liv. Ved at have fokus på se lvbestemmelse og mulighed for indflydelse, får borgeren mulighed for at være deltager og styrende i eget liv. Den enkeltes liv skal være udgangspunktet for planlægningen af ældreplejen og ikke omvendt. Derfor skal rammerne omkring de kommunale indsatser for ældre være fleksible og give mulighed for hjælp og støtte, der er tilpasset den enkelte borgers hverdagsliv. Medarbejderne skal derfor være nærværende i deres dialog med borgerne. De skal kunne lytte og have forståelse for hvilke ting, der danner grundlag for et værdigt ældreliv for hver enkelt borger. I Norddjurs Kommune skal man kunne leve et værdigt liv. Det betyder ikke kun, at der er trygge rammer for tilværelsen, men også at der plads til og mulighed for at have håb og drømme for fremtiden uanset hvem man er. Vi har særligt fokus på borgere med demens: Når borgere bliver ramt af demenssygdomme, så er det en særlig udfordring, fordi de kan få vanskeligt ved at give udtryk for, hvad de selv gerne vil. Derfor har Norddjurs Kommune en selvstændig Demenspolitik, der beskriver, hvordan vi hjælper borgere med demens til at kunne leve et godt, trygt og værdigt liv. Du kan læse om demenspolitikken på:

139 DERFOR SKAL BORGERNE OPLEVE: at få tilbudt rådgivning og vejledning til at kunne varetage sin egen tilværelse. at være styrende i eget liv og have mulighed for indflydelse på planlægningen af tilbud fra kommunen. at støtte og hjælp så vidt muligt tilpasses hverdagens øvrige planer og aktiviteter, for eksempel tidspunkter for rengøring, træningstilbud og madordning. at der tilbydes fleksible indsatser, hvor borgerne selv kan være med til at vælge tilbud, som understøtter den hverdag, de ønsker. at man i sin sidste levetid får støtte og tryghed til at kunne leve og dø der, hvor man ønsker, og som man ønsker det også hvis ens ønsker og behov ændrer sig.

140 DET GODE ÆLDRELIV ER AT VÆRE TRYG I SIN HVERDAG Borgere i Norddjurs Kommune skal være trygge i deres ældreliv. For at være tryg er det afgørende, at man ved, hvad man kan forvente. De fleste planlægger deres ældreliv på lang sigt. Derfor er det vigtigt, at de overordnede rammer ligger fast, så man kan regne med den fremtid, man har planlagt. Det er trygt at vide, at man får den rette hjælp til den rette tid. Særligt sygdom og tab kan sætte pludselige begrænsninger i livet. Når det sker, kan borgerne stole på, at kommunen er klar med den støtte og hjælp, der er behov for. Som ældre borger, der får hjælp og støtte af kommunen, skal man hver dag sætte sin lid til flere forskellige mennesker. Derfor er det afgørende at opleve, at man bliver mødt som det menneske, man er. På den måde kan man indgå i en tryg og ligeværdig relation med kommunens medarbejdere. Tryghed handler også om at vide, at man er i de rette hænder. Derfor skal kvaliteten i plejen bygge på høj faglig viden og følge nye udfordringer. Borgerne skal kunne stole på, at medarbejderne har kompetencer til at sammensætte den relevante hjælp og støtte. Som borger skal man have tryghed i at vide, at der er styr på tingene, hvis man modtager flere tilbud. Kommunen tilbyder specialiseret hjælp og støtte i komplekse sygdomsforløb og sørger for sammenhæng mellem forløb i behandling, træning og pleje. Også for pårørende til syge familiemedlemmer skal det være trygt at vide, at hvis presset bliver stort, er der tilbud om hjælp og aflastning. Den sidste levetid kan være svær for både den døende og de pårørende. Norddjurs Kommune vil hjælpe til at skabe den tryghed, der gør at man kan dø, som man selv ønsker. For de efterladte følger vi op og yder støtte til at bearbejde sorgen.

141 DERFOR SKAL BORGERNE OPLEVE: at kommunen sætter ind med hjælp og støtte med afsæt i den enkeltes situation, når behovet opstår. at blive set og hørt og forstå den hjælp, man modtager. at der er sammenhæng i behandling og pleje - også når man modtager forskellige tilbud eller tilbud på tværs af kommune, hospital og almen praksis. at have mulighed for at finde en bolig, der understøtter ens behov og at der er rammer til selv at kunne finde ny boligform. at blive støttet, hvis et familiemedlem er sygt eller døende. at blive informeret om eventuelle ændringer i tilbud og tidspunkter for besøg.

142 DET GODE ÆLDRELIV ER NOGET VI SKABER I FÆLLESSKAB Fællesskaber har stor betydning for livskvalitet og kan virke forebyggende i forhold til ensomhed, fysisk og psykisk sygdom. Udgangspunktet er, at alle ønsker at bruge deres ressourcer til glæde for sig selv og deres omgivelser. Derfor har vi i Norddjurs Kommune et særligt fokus på fællesskab og samarbejde. Som ældre skal man opleve, at man er værdifuld - uanset om man tilbyder sin hjælp til andre, e l- ler om man modtager den. Derfor vil vi i Norddjurs Kommune skabe rammerne for, at alle borgere har mulighed for at bringe deres ressourcer i spil og være noget for andre uanset i hvilken grad, man kan bidrage. Familie og netværk spiller en central rolle i de flestes liv. Norddjurs Kommune vil skabe det bedste udgangspunkt for, at man som pårørende kan bidrage til at løfte livskvaliteten for ens nære i den udstrækning, den ældre ønsker det. Pårørende skal have mulighed for at hjælpe og støtte den ældre - men samtidig have vished for, at kommunen løser de opgaver, som man ikke selv kan løfte. Fællesskab kommer også til udtryk i det samvær, man har under deltagelse i forskellige aktiviteter; herunder også frivillige tilbud. Det kan være særligt vigtigt, hvis man ikke har pårørende i nærheden. Vi skal fremadrettet også have øje for nye muligheder at tænke fællesskaber på. Det skaber værdi for alle, når der bygges bro mellem generationerne.

143 DERFOR SKAL BORGERNE OPLEVE: at kunne være en del af et socialt fællesskab, hvis man ønsker det. at få støtte og omsorg til at bevare sociale relationer og aktiviteter også som pårørende. at man som pårørende har et godt samspil med kommunens medarbejdere, hvor man har afstemt fælles forventninger. at kommunen er med til at skabe rammer, som de frivillige initiativer kan gro i. at plejecentrene har måltidet, som en naturlig ramme for fællesskabet i hverdagen. Frivilligpolitikken sætter rammerne for det frivillige arbejde i Norddjurs Kommune. Læs mere her:

144 FRA RAMME OG RETNING TIL VIRKELIGHED I de kommende år skal Norddjurs Kommunes ældrepolitik omsættes til hverdag og konkrete handlinger. Dette ansvar skal først og fremmest løftes af kommunens medarbejdere og ledere, men også af borgerne. Skal vi lykkes med at finde de bedste løsninger for ældreområdet, har vi alle i Norddjurs et fælles ansvar. Vi har tillid til, at borgeren er specialist i eget liv, og tillid til, at medarbejderne har kompetencerne til at finde det bedst mulige tilbud i samarbejde med borgeren. Borgerens ressourcer skal hele tiden synliggøres og anvendes. Medarbejderne skal støtte det enkelte menneske i at skabe rammerne for deres eget liv. Det betyder, at man ser og anerkender det enkelte unikke menneske med dets individuelle livshistorie, normer, vaner og behov. De konkrete tilbud Kommunens serviceniveau er beskrevet i kvalitetsstandarderne og indsatskatalogerne. Her kan du læse hvilke kriterier, de forskellige ydelser bliver tildelt efter, og hvilken støtte, du er berettiget til. Du finder kvalitetsstandarderne på kommunens hjemmeside. Medarbejdere og borgeren skal være i dialog om borgerens behov. På denne måde sikres, at borgeren og medarbejderen får en fælles forståelse for, hvordan borgerens behov bedst imødekommes. Det betyder, at medarbejderne får mulighed for at tænke ud af boksen for at finde de gode løsninger, når det kræves. Det kan også betyde, at borgeren ikke nødvendigvis vil modtage det, der bliver efterspurgt i starten, men dét der reelt er brug for, og som kommunen kan hjælpe med. Ældreområdet udvikles hele tiden. Der stilles krav til, at vi tænker nyt og anderledes. Hvis vi skal være på forkant med de gode tilbud til borgerne, skal kommunen aktivt samarbejde med civilsamfundet, frivillige organisationer og private virksomheder og gøre brug af deres ressourcer. Som kommune skal vi planlægge, afprøve og evaluere nye tiltag og metoder, som kan bidrage til at forbedre og udvikle vores tilbud. Det gælder også sikring af sammenhæng og koordinering mellem tilbud til borgerne såvel internt i kommunen som med hospitaler og almen praksis.

145 Ét telefonnummer til sundheds og omsorgsområdet Vi er bevidste om, at det nogle gange være vanskeligt at finde ud af, hvor man skal henvende sig for at få hjælp. For de svageste borgere kan det i værste fald betyde, at de ikke får den hjælp, de har behov for. Derfor har vi etableret én samlet indgang for sundheds og omsorgsområdet

146