LIFE Overdrev II Site Specific Action Plan

Transkript

1 LIFE Overdrev II Site Specific Action Plan for Naturstyrelsens projektarealer i Natura 2000-område Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø (DK00EX130)

2 Indhold Titel: LIFE Overdrev II Site specific Action Plan for Naturstyrelsens projektarealer i Natura 2000-område Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø (DK00EX130) Bidrag: Rita Merete Buttenschøn, Skov & Landskab, Københavns Universitet Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, Amphi Consult, Forskerparken 10, 5230 Odense M Palle Jørum, Åløkken 11, 5250 Odense SV Udgiver: Naturstyrelsen Sollerupvej Faaborg Kort: Naturstyrelsen, på baggrund af kortmaterialer i henhold til tilladelse G18/1997 (Kort og Matrikelstyrelsen) År: 2012 Må citeres med kildeangivelse. 2 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hanstholmknuden North and South) LIFE08 NAT/DK/000464

3 1. Baggrund 4 2. Områdebeskrivelse 5 3. Aktuel status og tilstand for de udpegede naturtyper 6 5. Levesteder for arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV 7 6. Andre artsgrupper der skal tilgodeses ved naturpleje Insekter 7 8. Mål og plejetiltag (Aktioner) Kilder Bilag 1 Konsekvensvurdering af handleplanen Bilag 2 Oversigtskort 14 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden) LIFE08 NAT/DK/

4 1. Baggrund Naturstyrelsen har udarbejdet en specifik handleplan for projektområdet ved Hanstholm Reservatet og Hanstholmknuden omfattet af EU LIFE projektet LIFE Overdrev II (LIFE08 NAT/DK/ Dry Grassland in Denmark Restoration and Conservation). Handleplanen er en af de aktiviteter som er indeholdt i projektet og den blev udarbejdet i projektets opstartsår 2010 med input fra eksperter tilknyttet projekts følgegruppe. Projektet slutter i 2013, hvor handlingerne skal være gennemført. Handleplanen indeholder dog også retning og perspektiver, som rækker ud over projektperioden. De vil kunne danne ramme om strategien for den fremtidige forvaltning af området. Denne handleplan beskriver mere detaljeret end plejeplanen hvad der skal gøres på arealet for at forbedre klitog overdrevsarealer samt håndtere problemstillingen med rynket rose. Hanstholmknuden Syd, udgør en del af habitatområde nr. 242 (DK00EX130) og Hanstholmknuden Nord, habitatområde nr. 24 (DK00EX283). De to habitatområder indgår i Natura 2000 område nr. 24. Denne handleplan har bidraget til udarbejdelsen af dele af plejeplanen og følger ligesom denne op på Natura 2000-planen for område N24 Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø. Den vedrører i dette tilfælde Naturstyrelsens arealer på 450 ha. Projektområdet afgrænses som vist på nedenstående figur 1. Figur 1 Oversigt over projektområdets afrænsning (grøn streg) og registrerede forekomster af Rosa rugosa i området (Mathilde Boesen 2011). Naturstyrelsens samlede arealforvaltning i området er omfattet af flere planbestemmelser og retningslinjer end dem, der findes i denne plan. For supplerende læsning henvises til plejeplan for Natura 2000-området Thurø Rev samt Driftsplan for Naturstyrelsen Thys arealer: Driftsplan Thy Der er udarbejdet en konsekvensvurdering af handleplanen. Den er indsat som bilag 1. 4 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hanstholmknuden North and South) LIFE08 NAT/DK/000464

5 2. Områdebeskrivelse Hanstholmknuden består af en ca. 9 km lang og 3 km. bred kalkknude, der lå som en ø i stenalderhavet. Den har en helt speciel værdi på grund af variationen i kystskrænternes kår, deres eksponering mod alle verdenshjørner, med læ- og vindsider og med varierede jordbundsforhold med kalk- og sandjorder og mellemting mellem disse jordarter. De stejle klinter, der afgrænser Hanstholmknuden, er havskrænter eroderet af havet. Højest er knuden ved Hjertebjerg øst for Hanstholm by, hvor den rejser sig 67 m over havniveau. De kalkholdige aflejringer træder frem til overfladen på de øverste og mest stejle dele af klinterne og i et par kløfter eroderet af regnvand. Kalkklinterne indeholder en række artsrige kalkoverdrev med flere meget sjældne arter. De mere flade dele af skrænterne og deres forland er dækket af sandaflejringer, dels flyvesand og dels marine aflejringer. Hanstholmknuden indeholder flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning. Dette gælder især kalkoverdrevene (6210) på de stejle skrænter, samt klithederne (2140), der dominerer den gamle havbund. Klitheden optræder mest i den tørre form med Hedelyng og Revling. Desuden findes der grå klitter (2130) både i ren form og i mosaik med klitheden samt enkelte klitlavninger (2190). Billede 1 Kalkoverdrev med bakke-fnokurt. Foto Henrik Schjødt Kristensen. Kalkoverdrevet indeholder en række sjældne arter, herunder bakke-fnokurt (Tephroseris integrifolia) og hvidgrå-draba (Draba incana), der begge er anført som sårbare (VU) på rødlisten samt den ekstremt sjældne klitøjentrøst (Euphrasia dunensis), der kun forekommer på et par lokaliteter i Thy. Andre rødlistede arter omfatter smalbægret ensian (Gentianella amarella), der er knyttet til kalkoverdrev i Nordjylland. Skotsk lostik (Ligusticum scothicum), der er fredet, findes ligeledes udelukkende i Nordjylland. Den vokser på klitheden og er flere steder truet af tilgroning med rynket rose. Der er knyttet en række karakteristiske arter af mosser og laver til kalkoverdrev og klit, men de er ikke kortlagt. Udover de ovenfor nævnte naturtyper indgår der to ikke kortlagte typer i udpegningsgrundlaget, forstrand med begyndende klitdannelser (2110) og hvide klitter og vandremiler (2120). Desuden er der registreret to naturtyper, havtornklitter (2160) samt grårisklitter (2170), der ikke indgår i det aktuelle udpegningsgrundlag for Natura 2000 området. Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden) LIFE08 NAT/DK/

6 Langt størstedelen af arealerne indenfor projektområdet er i offentligt eje. Hovedparten af arealerne hører under Miljøministeriet, mens Thisted Kommune og Hanstholm Havn ejer arealer omkring havnen og byen. 3. Aktuel status og tilstand for de udpegede naturtyper I naturplanen for Natura 2000 området har naturtyperne grå/grøn klit, klithede, fugtige klitlavninger og kalkoverdrev en gunstig naturstand, dog er artstilstanden ugunstig på en del af arealerne med grå/grøn klit. På trods af den generelt gode naturtilstand er bevaringstilstanden vurderet ugunstig for naturtyperne først og fremmest på grund af næringsstofbelastning og tilgroning med invasive arter, specielt rynket rose. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Grå/grøn klit pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter, da N-depositionen overskrider laveste tåle-grænse på hele arealet samt næringsstofbelastning fra dyrkede arealer og færdsel. Klithede pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter og da N-depositionen overskrider laveste tåle-grænse på hele arealet Klitlavninger pga. afvanding, tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter og da N- depositionen overskrider laveste tålegrænse på hele arealet. Kalkoverdrev pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter. Havtornklit pga. tilgroning med vedplanter og invasive arter og da N-depostion vurderes at overskride laveste tålegrænse. Grårisklit pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter og da N-depositionen vurderes at overskride laveste tålegrænse på hele arealet. Hvid klit pga. invasive arter og da N-depositionen vurderes at overskride laveste tålegrænse på hele arealet. Billede 2. Kalkoverdrev på sydvendte skrænter (den sydlige del af Hanstholmknuden) er under tilgroning med grove græsser som følge af utilstrækkelig græsning. Foto Rita Merete Buttenschøn. 6 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hanstholmknuden North and South) LIFE08 NAT/DK/000464

7 4. Levesteder for arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV Der er ikke kortlagte bilagsarter, der indgår i udpegningsgrundlaget, fra projektområdet. Generelt mangler der oplysninger om arter og levesteder. Skrænterne i projektområdet er levested for markfirben og fjernelse af rynket rose er formodentlig en stor fordel for artens fremtidige trivsel i projektområdet. 5. Andre artsgrupper der skal tilgodeses ved naturpleje 5.1 Insekter Palle Jørum skriver i notat udarbejdet til LIFEprojektet: Intet kendskab til fund af rødlistede eller sjældne biller herfra. Som påpeget i tidligere fremsendt notat kunne snudebillen Otiorhynchus nodosus tænkes at have en forekomst i området - men det er mere begrundet i ønsketænkning end i facts. Otiorhynchus nodosus, der hører til artsgruppen kortsnudebiller er sidst registreret I Danmark med 3 individer i Thy i 1939 og anses for uddød. 6. Mål og plejetiltag (Aktioner) Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Kystskrænterne med blottet kalkbund og artsrig overdrevsvegetation skal sikres i sammenhæng med klithede, grå/grøn klit og klitlavninger og det samlede areal af naturtyperne søges udvidet, hvor naturgivne muligheder er til stede. Områdets naturlige integritet sikres i form af en hensigtsmæssig drift, pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning, og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. I den naturlige succession vil tiltagende forekomster med grårisklit og havtornklit udvikle sig på bekostning af naturtyperne grå/grøn klit, klithede og klitlavning. Ved naturpleje i området skal der tages hensyn til dette forhold, så balancen mellem naturtyperne på udpegningsgrundlaget opretholdes og målsætningen om gunstig bevarings-prognose for alle typerne opfyldes. Udviklingen skønnes dog at være meget beskeden. Førsteprioritet i området vil være at sikre en gunstig bevaringstilstand af eksisterende forekomster af naturtyper med deres karakteristiske arter. Tilgroning med rynket rose i et stadig stigende tempo er en trussel især mod klitheden og den grå/grøn klit (se kort over forekomster af rynket rose i Design af forsøg for bekæmpelse Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden) LIFE08 NAT/DK/

8 af rynket rose). Manglende græsning af nogle af kalkoverdrevene har medført tilgroning med kraftig græsvækst og formentlig tab af arter. Øget næringsstofniveau fremmer i kombination med mangel på forstyrrelse tilgroning med græs, høje urter og buske. Virkemidlerne til at opnå gunstig bevaringsstatus vil i første omgang være: Rydning af rynket rose, glansbladet hæg og opvækst af bjergfyr m.fl. Opretholdelse og udvidelse af græsning på kalkoverdrev, i klitlavninger og på klithede og grå/grøn klit Ophør af gødskning af landbrugsarealernes randzoner til kalkoverdrev og klit Ved at vedligeholde kalkoverdrev og klit lysåbne og i god plejetilstand med en naturlig dynamik der giver plads til lyskrævende arter og en løbende foryngelse af dværgbuskesamfundene, skabes der en bedre sammenhæng med gode spredningsmuligheder for de mange sjældne og karakteristiske arter, der findes i området. Virkemiddel 1: Rydning af vedplanter Aktion: Opvækst af rynket rose foretages indenfor hele projektområdet for at hindre, at rosen fortrænger den naturlige vegetation på overdrev og klit. Randbevoksning af glansbladet hæg langs grå klit SØ for Vigsø (område 1 på kortbilag 2) ryddes for at hindre at den spreder sig. Opvækst af nåletræer ryddes og der foretages en delvis rydning af løvtræer og buske (arter af pil, alm. røn, alm. hyld m.fl.) på klithede og grå klit. Enkelte nåletræslæhegn ryddes. Metode: Rydning af rynket rose sker i overensstemmelse med den plan, der specielt er udarbejdet for bekæmpelse af rynket rose i projektområdet. De metoder, der anvendes omfatter slåning og behandling med Roundup i forskellige kombinationer. De forskellige kombinationer af mekanisk og kemisk behandlinger testes i et blokforsøg med fire gentagelser (se: Design af forsøg med bekæmpelse af rynket rose). De kombinationer, der ser mest lovende ud i blokforsøget anvendes på de øvrige bevoksninger i projektområdet. Desuden indgår der et forsøg med græsning som bekæmpelsesmetode med hhv. kvæg, geder og får i tre små indhegninger på tilsammen ca. 5 ha. Rydning af glansbladet hæg skal sikre, at den ikke sætter frø og spreder sig i klitterne. Hægen skal enten skæres ned med maks. 5 års mellemrum for at hindre blomstring og frøsætning eller udryddes ved hjælp af hyppige nedskæringer (se Buttenschøn & Thamdrup (2011)). Der kan evt. etableres græsning med kvæg efter nedskæringen af hægen for at hæmme genvækst af hæg og anden opvækst og for at få brudt det tætte lag af græsvækst mellem plantagen og skrænten. Selve skrænten er stedvis domineret at tæt bølget bunke, men her findes også større områder med hede-rensdyrlav og andre laver (billede 3). Denne del af klitheden foreslås holdt uden for græsning og i stedet for friholdt for opvækst ved rydning. Billede 3. Østvendt klitskrænt med hede-rensdyr lav og andre lavarter. Foto Rita Merete Buttenschøn 8 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hanstholmknuden North and South) LIFE08 NAT/DK/000464

9 Læhegn foran klitlavning (område 2 på kortbilag 2) ryddes. Desuden foreslås rydning af læhegn, der danner en synsmæssig barriere mellem Hanstholmknudens skræntlandskab og Hanstholm Reservatet (område 3 på kortbilag 2 og billede 4). Læhegnet er beliggende udenfor projektområdet. Nedskåret biomasse fjernes så vidt muligt fra projektområdet eller afbrændes for at skaffe lys til bunden og fjerne næringsstoffer. Effekt: Opretholde og forbedre en god bevaringstilstand for grå klit (2130), klithede (2140, klitlavninger (2190) og kalkoverdrev (6210) og de tilknyttede arter. Billede 4. Læhegn mellem overdrevsskrænter og Hanstholm Reservatet. Foto Rita Merete Buttenschøn Virkemiddel 2: Opretholdelse og udvidelse af græsning Aktion: Græsningen sikres på klitlavninger og på hovedparten af de registrerede kalkoverdrev samt på udvalgte dele af klithede og grå/grøn klit. Metode: På kalkoverdrev tilstræbes græsning fortrinsvis med kvæg og/eller heste ved lavt til moderat græsningstryk, der vedligeholder en lav, frisk plantevækst som tillader lys til bunden og giver spiremulighed for lyskrævende arter. På stejle og soleksponerede skrænter er tørke og vinderosion med til at vedligeholde en åben plantevækst. Her er derfor kun brug for et lavt græsningstryk eller korte græsningsperioder. Det barske klima og de åbne skrænter uden træer, der kan give læ og ly for nedbør betyder, at overdrevene ikke er egnet til helårsgræsning. Græsning i klitlavninger, på klithede og på grå/grøn klit opretholdes og udvides for at skabe tilstrækkelig forstyrrelse til at vedligeholde en dynamik i plantedække, der giver plads til lichener, mosser og andre arter, der har behov for åbne arealer. Revling breder sig mange steder, hvor den danner tætte bevoksninger, der udskygger de andre arter. Ved græsning med et lavt græsningstryk hæmmes revlingen, hedelyng forynges og der bliver skabt lysninger hvor lyskrævende arter kan spire frem. Store indhegninger er at foretrække. Her får græsningsdyrene mulighed for at funktionsopdele deres græsningsaktiviteter, hvilket er med til at give et varieret græsningstryk samt give bedre mulighed for spredning af frø med dyrene. Græsningstryk Bestanden af krondyr giver tilstrækkelig forstyrrelse til at vedligeholde dele af klithederne i Thy (Kirkegaard- Sørensen, 2008), men græsningstrykket fra fritstående vildt skønnes generelt at være for lavt i projektområdet Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden) LIFE08 NAT/DK/

10 til at skabe den ønskede dynamik. I forsøget med bekæmpelse af rynket rose, hvor der er planlagt græsning med hhv. kvæg, geder og får, er det foreslåede græsningstryk højt for at opnå en hård græsning af rynket rose (se: Design af forsøg med bekæmpelse af rynket rose). Ved pleje af klithedens karakteristiske plantesamfund skal græsningstrykket være væsentlig lavere. Billede 5. Græsning med hhv. får og kvæg til bekæmpelse af rynket rose blev startet i 2010, hvor der blev græsset med 11 får i indhegning på 1,7 ha og 3 stk. højlandskvæg på 1,8 ha. Dyrene græssede i perioden fra omkring 20. august til 1. november. Foto Rita Merete Buttenschøn. Effekt: Opretholde og forbedre en god bevaringstilstand for kalkoverdrev (6210) grå, grøn klit (2130), klitlavninger (2190), klithede (2140), og de tilknyttede arter. Virkemiddel 3: Ophør af gødskning Aktion: Ophør af evt. gødskning på græsningsarealer, hvor der indgår skrænter med kalkoverdrev. Etablering af gødningsfri randzoner. Metode: Langs den sydlige del af Hanstholmknuden har en del af de flade arealer, der ligger langs foden af skrænterne og som indgår i hegning med disse, præg af gødskning (område 4 på kortbilag 2). En eventuel fortsat anvendelse af gødskning bør bringes til ophør. Ved Vigsø (område 5 på kortbilag 2) er der græsarealer med præg af gødskning, der når ud til den øverste kant af skrænterne (billede 6). Ved en eventuel fortsat gødskning af græsarealet bør der udlægges en gødskningsfri randzone langs langs toppen af skrænten. 10 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hanstholmknuden North and South) LIFE08 NAT/DK/000464

11 Billede 6. Græs med præg af gødskning langs toppen af skrænten. Foto Rita Merete Buttenschøn Effekt: Mindske lokal tilførsel af næringsstoffer og dermed forbedre god bevaringstilstand for kalkoverdrev 6210) grå og grøn klit (2130), samt de tilknyttede arter. Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden) LIFE08 NAT/DK/

12 Kilder Buttenschøn, R.M. m.fl. (2011): Forsøgsdesign for forsøg med bekæmpelse af rynket rose, udarbejdet som en del af LIFE projektet (Action C 7). Buttenschøn, R.M. & Thamdrup, I.M. (2011): Praktisk vejledning til bekæmpelse af glansbladet hæg. (Netpublikation på ikke lagt ud endnu). Kirkegaard-Sørensen; C. 2008: Comparing management effects of different herbivores on dune heath vegetation. Upubl. Specialerapport, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Miljøcenter Aalborg 2007: Natura 2000-basisanalyse Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø. Miljøcenter Aalborg 2007: Natura 2000-basisanalyse Hanstholmknuden Miljøcenter Aalborg: Forslag til Natura 2000-plan Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og V Miljøcenter Aalborg andet Sø. Natura 2000-område nr. 24. Habitatområde H24 og H220 Fuglebeskyttelsesområde F22. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Thy Skovdistrikt: 1_5_Biologiske Forhold Thy Bille: 2C65E5E10793/110050/Bilag5Otiorhynchusnodosus.pdf 12 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hanstholmknuden North and South) LIFE08 NAT/DK/000464

13 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden) LIFE08 NAT/DK/

14 Bilag 1: Konsekvensvurdering af handleplanen Som led i et LIFE projekt LIFE Overdrev II på forskellige græslandsnaturtyper er Naturstyrelsen i gang med at forbedre tilstanden og udvide arealet med overdrev i Natura 2000-området. Desuden sker der en intensiv bekæmpelse af rynket rose på lokaliteten. Planen er opfyldelse af sigtelinjen for den første planperiode, som lyder på at arealet med overdrev skal øges hvor det er muligt og invasive arter skal bekæmpes. I henhold til indsatsprogrammet for Natura2000-planen er der konkrete retningslinjer for de naturtyper, som er truede i deres biogeografiske region. Sure overdrev og kalkoverdrev er en af de naturtyper, som er i fare for at blive alvorligt forringede og derfor skal prioriteres inden for den første planperiode. Konsekvenserne for de udpegede naturtyper kalkoverdrev (6210), klithede (2140) samt mosaikker med grå klit (2130) og klitlavninger (2190) i Natura 2000-området vurderes at være positive. Projektet indebærer således ikke en forringelse af naturtyper eller levesteder for arter og vurderes ikke at medføre betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for. 14 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hanstholmknuden North and South) LIFE08 NAT/DK/000464

15 Site Specific Action Plan DK00EX130 (Hansthom Reservatet, Hanstholmknuden) LIFE08 NAT/DK/