Bekæmpelse af rynket rose I

Transkript

1 Videntjenesten > Park og Landskab > Landskabspleje og naturgenopretning > Generelt > Dato: Videnblad nr Emne: Generelt Bekæmpelse af rynket rose I Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturligt hjemmehørende flora. Den kan ikke udryddes, men udbredelsen kan bl.a. begrænses ved at fjerne nye bevoksninger, at iværksætte en systematisk bekæmpelse samt ved at anvende forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder. Rynket rose (Rosa rugosa) findes forvildet i mange lande i Europa. Den spreder sig som en invasiv art især i kystnære lysåbne naturområder. Den blev indført som prydplante fra det østlige Asien til Europa omkring år Rynket rose (hyben-rose) er vidt udbredt i Danmark og under fortsat spredning. Den blev registreret som vildtlevende første gang i I 1950 erne fik den en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn og som prydplante. Den spreder sig langs mange af kysterne, hvor den danner tætte krat, der overskygger og fortrænger den naturligt hjemmehørende flora. Den er især en trussel mod strandoverdrev, klithede og andre kysthabitater, der repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark. Rynket rose angives at kunne danne hybrider med hjemmehørende rosenarter bl.a. blød filtrose (R. mollis) og kan således være en trussel mod de hjemmehørende arter. Tætte, tornede rosenkrat hæmmer adgang og kan være et problem for den rekreative udnyttelse af kystområder, således som det bl.a. ses ved Tisvilde Hegn i Nordsjælland.

2 Identifikation Rynket rose hører til rosenfamilien. Den danner 1-2 meter høje rosenkrat, der kan udvikle sig til meget store, tætte krat. Grenene er filthårede og beklædt med tynde, spidse, rette torne i forskellige størrelser. Rynket rose kan kendes fra hjemmehørende vilde rosenarter på dens blade, der er rynkede, skinnende mørkegrønne og læderagtige på oversiden, på dens store rosa eller hvide, vellugtende blomster, der er 6-9 cm i diameter, og på de store kuglerunde, orangerøde og kødfulde hyben. Spredningspotentiale Rynket rose spreder sig både ved hjælp af frø og vegetativt. Den producerer årligt mange frø, der kan forblive levedygtige i jorden i flere år, præcis hvor mange vides ikke. Hviletilstanden ophører efter en kuldeperiode på mindst 5 uger. Frøene spredes med vand og med dyr. Hyben og frø kan flyde og holde spireevnen efter lang tid i salt- eller ferskvand. Frøene spredes af mange dyr, der æder hyben, især fugle, men også af mange pattedyr som fx mus, hjorte, kvæg og heste. Rynket rose har stor kapacitet til vegetativ spredning. Når den først er etableret, kan den sprede sig ved hjælp af rhizomer og danne store bevoksninger på flere hundrede m2 med et tæt og stærkt rodsystem. Roddybden ligger normalt på 0,5-1,0 m, men rødderne kan gå ned i en dybde på 2,0 m. En GPS-registrering af udbredelsen af rynket rose i Thy i 2004 og igen i 2007 viser, at dens udbredelse er blevet fordoblet imellem de to målinger. Rynket rose koloniserer først og fremmest sandede jorder, men findes også på andre veldrænede jordbundstyper. Den er resistent overfor salt, vind og tørke og trives på steder med en årlig sandoverlejring på op til 30 cm, hvilket betyder, at den kan etablere sig i klitter og klitheder og andre havpåvirkede naturområder. Dens udbredelse fremmes af menneskelig forstyrrelse og ved øget næringsindhold, som bl.a. findes nær huse, veje og strande. Bekæmpelse af rynket rose Rynket rose er så udbredt i Danmark og i det øvrige Europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt. For at begrænse de negative påvirkninger, den kan forvolde, er det nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen.

3 Effekt af behandling en gang med roundup i forhold til størrelse på de enkelte bestande. Registreringen er foretaget af Naturstyrelsen Thy. X-akse: størrelse af bestand; Y-akse: procentandel af bestande i størrelsesgruppe. Effekten er vurderet efter en 5-trins skala: 1: planten død eller død og forsvundet, 2: planten er stærkt svækket, delvis vissen uden blomstring, men ikke helt død, 3: Planten er tydeligt reduceret i vitalitet (med mindre dele af planten død/vissen) uden blomstring eller med kun et fåtal af blomster, 4: planten kun lidt reduceret i vitalitet, der er fortsat produktion af blomster og frø, 5: ingen synlig negativ effekt på planten. Rynket rose er hårdfør og meget vanskelig at udrydde. Praktiske forsøg med bekæmpelse er ofte mislykkedes. Der findes relativt få veldokumenterede forsøg og ofte uden entydige resultater. Effekten afhænger i høj grad af størrelsen og dermed formentlig alder på de enkelte bevoksninger. Det viser resultaterne fra forsøgene i Thy (nærmere beskrevet i Videnblad ). En del af de små buske gik ud eller blev stærkt svækket af engangsbehandling med roundup, mens større buske kun viste svage tegn på påvirkning af behandlingen (se figur). Græsning og slåning viste tilsvarende, at effekten afhang af størrelse på busken. Udryddelse af en større bevoksning med rynket rose vil normalt kræve fortsatte behandlinger over en årrække og ofte en kombination af forskellige metoder. Kortlægning af udbredelse Der er ikke foretaget en samlet kortlægning af rynket rose. En forudsætning for at kunne planlægge bekæmpelse af dem er at kende deres udbredelse (antal og størrelse af forekomster). Der arbejdes med forskellige metoder bl.a. tolkning af satellitbilleder og registrering ved hjælp af droner som hjælpemidler til kortlægning af rynket rose. En stor del af forekomsterne findes på privatejede arealer i sommerhusområder, og den er mange steder en højt yndet plante på grund af dens vellugtende blomster, de spiselige hyben og dens anvendelse som afskærmning og erosionsdæmpning. Det er vigtigt at inddrage borgerne i bekæmpelsen, herunder at informere om de skader, den kan forvolde. Private kan hjælpe med at forhindre, at den spredes ved f.eks. at lade være

4 med at plante den og i stedet vælge hjemmehørende rosenarter. De kan samtidig rapportere om fund, der gør en tidlig opdagelse mulig. Prioritering af indsatsen Indsatsen bør prioriteres i følgende rækkefølge: 1. Forhindre, at de etablerer sig nye steder 2. Stoppe spredningen fra etablerede bestande 3. Bekæmpe den, hvor den kan gøre skade Forebyggende foranstaltninger bør omfatte initiativer til begrænsning af utilsigtet spredning af rynket rose til sårbare naturområder. Nyetablerede planter bør fjernes, så snart de er opdaget, og inden de når at udvikle et omfattende rodsystem. Bekæmpelse af bestande skal være konsekvent og fortsætte uden at der springes over et enkelt år. Langsigtede planer og opfølgning Det er nødvendigt at have en langsigtet plan for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen, indtil målet er nået. Bekæmpelse af etablerede bestande af rynket rose tager mange år. De mange eksempler, der findes på mislykkede rydninger, skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en øget tilgroning med rynket rose. Det er vigtigt, at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at rynket rose ikke spirer frem igen og retablerer bevoksningen. Forskning og forvaltning For at give et bedre grundlag for en evidensbaseret forvaltning af rynket rose er der gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse som led i et EU-LIFE-projekt»LIFE08 NAT/DK/ Dry Grassland in Denmark Restoration and Conservation«. Resultaterne fra forsøgene med slåning og kemisk bekæmpelse er beskrevet i Videnblad Bedste praksis vedr. bekæmpelse af rynket rose: Skaf et overblik over forekomsterne Sørg for vedvarende information til og medinddragelse af borgerne Stop spredning til nye lokaliteter Udryd nye bevoksninger, så snart de dukker op

5 Iværksæt en systematisk bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes Følg op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner Anvend forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder, afpasset efter de lokale forhold Videnblad nr.: Forfatter: Rita Merete Buttenschøn

6 Bekæmpelse af rynket rose II Rynket rose er en invasiv art, der har spredt sig voldsomt gennem de seneste år ikke kun i Danmark men i hele Europa. Den er svær at bekæmpe, og derfor har Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune i perioden gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse af rynket rose. Gederne i forsøget var hurtige til at nå ind til midten af buskene og var den mest effektive bekæmpelsesmetode, når det gælder afgræsning. Foto: Rita M. Buttenschøn Rynket rose (Rosa rugosa) er hårdfør og meget vanskelig at udrydde. Der findes relativt få kontrollerede forsøg med bekæmpelse af rynket rose, og praktiske forsøg med bekæmpelse er ofte mislykkedes. For at give et bedre grundlag for evidensbaseret forvaltning af rynket rose, er der blevet gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse som led i et EU-LIFE-projekt»LIFE08 NAT/DK/ Dry Grassland in Denmark Restoration and Conservation«. Forsøgene med bekæmpelse af rynket rose fandt sted i Thy. De er blevet udført af Naturstyrelsen Thy og af Thisted Kommune i perioden Et demonstrationsprojekt Forsøgene består af et demonstrationsprojekt, hvor kombinationer af slåning og kemisk bekæmpelse er blevet afprøvet i et blokforsøg med fire gentagelser. Sideløbende har man afprøvet kemisk bekæmpelse i stor skala i det samlede projektområde på ca. 450 ha. Inden forsøgene blev etableret blev der foretaget en kortlægning og opmåling ved hjælp af GPS af alle rynket rose i projektområdet. Der er registreret og nummereret i alt enkeltbuske med et samlet areal på ca. 8 ha. Blokforsøg: Kombinationer af roundup og slåning

7 I forsøget indgik en henholdsvis to gange årlig behandling med roundup samt kombinationer med slåning. De enkelte behandlingsforløb blev gentaget årligt i perioden Den kemiske behandling er foretaget med Roundup Bio i en koncentration på 2 % tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv. Der er syv forskellige behandlinger: 1. Tidlig nedskæring (april/maj) efterfølgende slåninger tre gange i løbet af sæsonen 2. Tidlig nedskæring (april/maj) efterfulgt af behandling med roundup, når genvæksten er cm 3. Sen nedskæring (juni) efterfølgende slåninger tre gange i løbet af sæsonen 4. Sen nedskæring (juni) efterfulgt af behandling med roundup, når genvæksten er cm 5. Behandling med roundup (juni) uden forudgående nedskæring 6. Behandling to gange med roundup uden forudgående nedskæring 7. Ubehandlet kontrol Alle behandlinger med roundup gav en væsentlig større reduktion i antallet af rosenskud end slåning alene (Fig. 1). Der var ingen tydelig forskel i effekten mellem de forskellige behandlinger, hvor der indgik roundup. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks, er der ikke tydelige forskelle på effekten af behandling hhv. en og to gange årligt med roundup eller til en kombination af slåning og behandling med roundup i forhold til effekten af fire gange årlig slåning (Fig. 2). Figur 1 og 2. Effekt af behandling med kombinationer af slåning og sprøjtning med roundup hhv. beregnet på baggrund af frekvens af skud af rynket rose (Fig. 1) og på baggrund af et indeks, der omfatter antal og højde af skud og bladdække (Fig. 2). Behandlingerne blev foretaget årligt i perioden Tallene er opgjort for hver af de syv behandlinger.

8 Forsøget tyder på, at tidlig slåning (start i april) er mere effektivt end sen slåning, men forsøget giver ikke svar på, om slåning alene kan udrydde rynket rose, og hvor mange år det i givet fald vil tage. Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor bevoksning af rynket rose. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration. Storskalaforsøg med roundup I et 450 ha stort forsøgsområde blev forekomster af rynket rose behandlet med roundup én gang i løbet af perioden Der blev anvendt en 2 % opløsning tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv påført med rygsprøjte ligesom i blokforsøget. Figur 3. Effekten af behandling med roundup i forhold til måned og bevoksningens størrelse (vandret akse: 1 = mindre end 0,01 m2. 7 = større end m2). Effekten er vurderet efter en 5-trins skala (lodret akse: 1 = planten er død/forsvundet. 5 = der ikke er nogen synlig effekt). Effekten afhang af størrelsen på de enkelte bevoksninger. De mindste blev svært skadedede eller gik ud, mens de større buske blev mindre påvirkede eller tilsyneladende slet ikke påvirkede af denne ene behandling (Se Videnblad nr ). Behandlingerne blev foretaget i løbet af juli, august og september måned med størst effekt fra behandlingerne foretaget i juli og mindst i september (Fig. 3). Græsning med kvæg, får og geder Græsning med kvæg og får blev startet i august 2010, mens gederne først kom til i Resultaterne fra græsning blev påvirket af, at der periodisk var for lidt tilgængeligt foder i indhegningerne på grund af deres begrænsede størrelse (1,77 ha, 1,51 ha og 1,69 ha) samt længerevarende perioder med tørke, specielt i 2013, hvor dyrene først kom på græs sidst på sommeren. Græsningstrykket i de tre indhegninger var sat til hhv. 2-3

9 stk. skotsk højlandskvæg, får af nordisk race og 8-10 geder. Dyrene blev flyttet til og fra afhængigt af, hvor meget føde der var. Figur 4. Effekt af græsning med hhv. kvæg (1), geder (2) og får (3) på rosen-indeks. Specielt gederne viste en stor præference for rynket rose. Under græsning sker der en løbende afløvning af roserne. I løbet af de tre år forsøget løb, havde gederne reduceret rosernes vitalitet væsentligt. Der var en mindre, men tydelig effekt af fåregræsningen, mens græsningen med kvæg kun havde en lille effekt (Fig. 4). Effekten af græsning var, ligesom effekten af sprøjtning og slåning, størst på de små rosenbuske og aftog med voksende størrelse på buskene. Kvæget angriber rosenbuskene fra randen af busken og åbner gradvis bevoksningen. De græsser rynket rose som en integreret del af deres fødesøgning og ikke som en foretrukken art. Den lidt frodigere plantevækst omkring og inde i rosenbevoksningerne, som følge af næringsstoffer fra nedbrydning af førnelaget, medførte dog et lidt øget græsningstryk på bevoksningen. Fårene angreb ligeledes rosenbuskene fra kanten, men de trængte dybere ind i krattene, end kvæget gjorde. Fårene udvælger blade på rynket rose som en foretrukken art. En del af rosenbuskene var højere end fårenes rækkevidde. Gederne var hurtige til at nå ind til midten af buskene. De havde en meget tydelig præference for bladene af rynket rose. De kunne græsse stående på bagbenene og dermed nå de højeste skud. Til forskel fra kvæg og får græssede gederne også hårdt på havtorn. Kilder Boesen, M. (2011): Bekæmpelse af Rynket rose (Rosa rugosa) i sårbare naturtyper. Specialerapport, Aarhus Universitet.

10 Videnblad nr.: Forfattere: Rita Merete Buttenschøn og Johannes Ransijn