EFU INDHOLDSFORTEGNELSE

Transkript

1 44151

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysningsteknik - belysningsarmaturer...3 Belysningsteknik - installation af lyskilder og armaturer...15 Belysningsteknik - valg af lyskilder...47 Opgaver - Belysningsteknik - installation af lyskilder og armaturer...79 Stikordsregister Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

3 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER Armaturopbygning Belysningsarmaturet anvendes til styring af lys. Det har til formål at fordele lyset, så det sendes derhen hvor der er brug for det, uden generende blænding. Valg af armaturer efter: - belysningsopgaver - lyskildetype (glødelampe/lysrør) - lysfordeling (med/uden reflektor) - blænding (afskærmning) - størrelse - design - kvalitet - økonomi 3-89 Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

4 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER Valg af gittertyper sker efter formål: - dobbeltprismatisk plastplade: dekoration - opaliseret plastplade: bolig - plastrudegitter opal/guld/sølv: almene formål - lavluminansgitter: optimal nedsat blænding - tværlamelgitter: nedblænding på langs - dobbeltparabolsk: kontor - butik - datagitter: edb-rum - terrassegitter: Gangarealer Gitre Armaturhuset Armaturhuset har flere forskellige opgaver udover at se "pænt" ud. Det fungerer som indpakning og beskyttelse af lyskilder, fatninger og andet tilbehør. I armaturer uden spejlende reflektorer fungerer indersiden af armaturhuset som reflektor. Lys, der rammer en mat flade reflekteres diffust - dvs. kastes tilbage i alle mu Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

5 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER lige retninger - fordeles derfor jævnt ud gennem armaturet. I forhold til den nøgne lyskilde er ubehagsblændingen derfor mindre pga. lysåbningens udjævnede luminanser. Til gengæld er lystabet forholdsvis stort i denne type armaturer. I armaturer med diffus refleksion har man begrænsede muligheder for styring af lyset. Ved at gøre armaturhuset dybere opnår man en moderat nedadrettet styring. Reflektorer Reflektorens opgave er at styre lyset i bestemte retninger. Blanke, spejlende reflektorer kendes måske bedst fra bilernes forlygter, hvor der bagved pæren sidder en parabol, som samler lyset og sender det ud i et smalt strålebundt. Denne type reflektor bruges også i butiksvinduernes "spotlights" og i de nedadrettede punktlys (downlights), som man eksempelvis anvender i gange og indgangspartier. I armaturer til lysstofrør kan man kun styre lyset i retningen på tværs af røret p.g.a. rørets form. F.eks. kan man med en speciel asymmetrisk reflektor styre lyset ud til den ene side, hvilket udnyttes i armaturer til belysning af tavler og reoler. Med andre reflektortyper kan man styre lyset nedad mod arbejdspladsen og dermed forhindre skrå lysudsendelse, der kan blænde eller genere andre arbejdspladser med f.eks. dataskærme. Lystabet i et moderne reflektorarmatur er betydeligt mindre end i et traditionelt kassearmatur, og effektiviteten (virkningsgraden) er derfor højere. Til gengæld er risikoen for blænding større for nogle typers vedkommende p.g.a. den koncentrerede lysudsendelse Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

6 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER Blændingsafgrænsning Forkoblingsudstyr og starter Gitre, prismeplader og opale plastplader i bunden af et armatur begrænser muligheden for at kigge direkte ind på den nøgne lyskilde. Desuden medvirker de til at formindske blænding ved enten at udjævne lyset eller styre det nedad på arbejdspladsen. Forskellige typer blændingsafgrænsning har forskellige egenskaber med hensyn til lysstyring og begrænsning af blænding. Også lystabet i gitteret/bundpladen - og dermed indvirkningen på armaturerts virkningsgrad - afhænger af, hvilken type, der er tale om. Gitre bruges hovedsagelig i lysstofrørarmaturer. I typer med blank reflektor bruges normalt et tværlamelgitter til at styre lyset/begrænse blændingen i retningen på langs af armaturet. I armaturer uden spejlende reflektorer bruges normalt et gitter med lameller i begge retninger. Lysstofrør og højtryksdamplamper kræver en elektrisk forkoblingsenhed for at kunne fungere. Normalt bruger man en drosselspole, indbygget i armaturet, som forkobling. Man bør sikre sig, at de forkoblingsenheder, man bruger, kan opfylde de vedtagne kvalitetsnormer. En forkoblingsenhed af ringe kvalitet nedsætter både lysudsendelsen og lyskildens levetid. Elektroniske forkoblingsenheder er i dag noget dyrere end konventionelle forkoblinger, men de har til gengæld en række fordele fremfor disse. Lysstofrør med elektronisk forkobling tænder øjeblikkeligt uden at blinke og giver ingen flimmergener. Den elektroniske forkobling bruger energi og bevirker desuden at lysstofrørenes lysudsendelse øges med min. 10 % og deres levetid med min. 25 %. Den elektroniske forkoblings levetid afhænger af dens temperatur. Dette er oplyst af leverandøren, og den er: ca timer ved 50 /C ca timer ved 60 /C ca timer ved 70 /C 6-89 Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

7 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER Lysstofrør og højtryksdamplamper kræver en starteranordning udover forkoblingen. Starteren kan være indbygget i forkoblingen eller i soklen, som det er tilfældet for de fleste kompakte lysstofrør. Som regel bruger man dog en separat starter. Til lysstofrør er det en glimtænder. Forskellige former for armaturer med deres lysfordelingskurve Lysfordelingsformer 1. opad lysende armatur. 2. fortrinsvis opad lysende armatur. 3. ensartet lysende armatur. 4. fortrinsvis nedad lysende armatur. 5. direkte nedad lysende armatur. 6. opad - nedad lysende armatur Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

8 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER En lysfordelingskurve er altid normeret til en lyskildestrøm på 1000 lm, så aflæste værdier kan proportioneres op eller ned til den aktuelle lyskildestrøm. Hvad kan man læse i et armaturkatalog Lysfordelingskurver De lystekniske data, der findes i armaturfabrikanternes kataloger, bruges hovedsagelig i lystekniske beregninger i forbindelse med projekteringen. Oplysningerne kan imidlertidig også give den "almindelige" bruger et indtryk af armaturets egenskaber. Lysfordelingskurver viser, hvordan lyset fordeler sig rundt om armaturet. For lysstofrørarmaturer vises fordelingen normalt i to lodrette snit - ét på tværs af armaturet og ét på langs. Lysfordelingskurver 8-89 Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

9 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER Anvendes der i armaturet med ovenstående lysfordelingskurve eksempelvis et lysstofrør med 3350 lumen skal kurven aflæses med: Hvilket vil sige at: Armaturets udstrålingsvinkel For at have en entydig målemetode for udstrålingsvinklen defineres den som den vinkel i armaturets lysfordelingskurve, hvor lysstyrken er halvdelen af den. Eksempelvis vil den for det armatur hvis lysfordeling er som på figur. Hertil svarer så en udstrålingsvinkel på 100/. Udstålingsvinkel 9-89 Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

10 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER Armaturets virkningsgrad Armaturets virkningsgrad fortæller, hvor mange procent af det lys, lyskilderne udsender, der kommer ud af armaturet. Af størst betydning for virkningsgraden er reflektorens type og udformning sammen med eventuel blændingsafskærmning, f.eks. gitre. Generelt gælder, at armaturer med spejlende reflektor og få lyskilder har de højeste virkningsgrader. Armaturbestemmelser Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

11 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

13 BELYSNINGSTEKNIK - BELYSNINGSARMATURER Nyttige adresser Kataloger Philips Oram Solar Louis Poulsen Andre belysningsfirmaer Artikler Værd at vide om: Højfrekvensdrift af belysningsanlæg (Fabalight) Emne AD Rev Hft-0995 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

15 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Lysstofrøret Lysstofrøret er en lavtryks-kviksølvlampe, som består af en rørformet kolbe med en elektrode i hver ende. Lysstofrøret indeholder kviksølvdampe under lavt tryk. (ca. 15 mg ved 10-4 atm.). En ny generation lysstofrør indeholder kun 3 mg Hg. Endvidere er der tilsat en inaktiv luftart, krypton eller argon, som bevirker en reduceret fordampning af elektroderne. Den indre overflade af røret er belagt med et flouroserende pulver, som bestemmer mængden, farven og kvaliteten af det lys, der udsendes. Lysstofrørets virkemåde Lysstofrøret Lysstofrøret, der er fyldt med kviksølvdamp med meget ringe tryk, har i hver ende en elektrode (1), der er fremstillet ved tredobbel-spiralisering af en wolframtråd og derefter belagt med et emissionsstof, f.eks. bariumoxyd. Strømmen i lysstofrøret foregår ved en transport af frigjorte elektroner (2) mellem de to elektroder. Ved sammenstød mellem en af disse elektroner og et kviksølvatom (3) kan en af atomets elektroner blive slået ud af sin bane og antage en større energi. Afhængigt af denne energis størrelse kan elektronen vende tilbage til sin bane, hvorved energioverskuddet frigøres i form af ultraviolet udstråling (4), eller fortsætte bort fra atomet - eller ionet, som det nu må betegnes - som en fri elektron. Den UV-stråling der rammer det fluorescerende lyspulver (5) på indersiden af røret, omdannes til synligt lys, af forskellige farver og temperatur afhængigt af lyspulverets sammensætning Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

16 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Antallet af frie elektroner og ioner vil på denne måde vokse som lavine. Dersom der ikke blev indført en strømbegrænsende komponent, ville strømmen i røret, på brøkdele af et sekund, antage så store dimensioner, at lampen ville brænde ud omgående. Strømbegrænsningen foretages ved hjælp af en drosselspole, som kobles i serie med lampen. Der kan dog også anvendes en modstand i stedet for drosselspoler, men dette medfører, at de elektriske tab bliver 4 til 5 gange så store, hvorved anlæggets virkningsgrad forringes betydeligt. Effekttabet i en modstand er: P = I x U Medens effekttabet i en drosselspole er: P = I x U x cos n Da strømmen igennem og spændingen over drosselspolen er ude af fase, vil cos n være meget lille. Det vil sige, at effekttabet W i drosselspolen også er meget lille. I en drosselspole for et 40 W lysstofrør er effekttabet ca. 8 W, medens det tilsvarende tab i en modstand vil være 40 W - 50 W. Udladningen startes ved hjælp af en "elektronsky", som dannes omkring elektroderne, når emissionsstoffet opvarmes. Elektroderne i lysstofrøret må således opvarmes, for at tænding kan finde sted. Til dette formål anvendes almindeligvis en glimtænder, der er forbundet i serie med begge lysstofrørets elektroder, og består af en glimlampe, i hvilken en af elektroderne er udført af bimetal. En nærmere beskrivelse af tændingsforløbet står i hæftet: Lysrørskoblinger Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

17 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Af figur tilført effekt fremgår det, hvor meget af den tilførte effekt der ca. omsættes til lys. Bemærk, at kun 2 % af udladningseffekten er synligt lys. Tilført effekt De angivne tal er naturligvis omtrentlige, idet der kan være mindre variationer for de forskellige lysfarver. Lysstofrørets farver Farvepulveret, som bestemmer mængden, farven og kvaliteten af det angivne lys, er sammensat af en blanding af kun 3-5 lyspulvere, af forskellige farver, som, alt efter i hvilket forhold de blandes, giver hvidt lys med forskellige farvetemperaturer. Lysstofrøret inddeles i tre hovedgrupper efter dets farvegengivende egenskaber: 1.Standardrør/sekundærrør Ra = (1 pulverrør) 2.Deluxerør/primærrør Ra (3 pulverrør) 3.Super de luxe rør/primær de luxe rør Ra>90 (5 pulverrør) Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

18 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Se Philips katalog for: Lysstofrør - farvegengivelse, farvetemperatur og lysudbytte. Anbefalede anvendelsesområder for lysstofrør Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

19 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

20 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Eksempel på sammenligning af fabrikater. Fabrikater Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

21 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Anvendelses forslag af Philips og Osram rør til forskellige formål Tabel 2 - Philips/Osram Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

22 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER De nævnte rør i tabellerne er 26 mm rør med en krypton/kviksølv fyldning. Ældre rør og rør til specielle formål, f.eks. kold start er 38 mm med en Argon/kviksølv fyldning. 26 mm rørerne bruger 10 % mindre energi og giver 30 % mere lys end 38 mm rørerne. Ved udskiftning af "gamle" 38 mm lysstofrør til de energibesparende 26 mm lysstofrør kan tabel 2 anvendes. Tabel 2. Grafik: M:\TABEL-2.EPS Lysstofrørets temperatur afhængighed Lysudsendelsen fra et lysstofrør er stærkt afhængig af trykket i den mættede kviksølvdamp, og dermed også af temperaturen. Den næste figur viser et typisk lysstofrørs lysstrøm som funktion af den omgivende "stille" lufts temperatur. Det ses af kurven, at den maksimale lysstrøm opnås, hvis den omgivne luft har en temperatur på C, hvilket vil svare til en temperatur på C på røret i armaturet. Bliver temperaturen højere, falder lysstrømmen. Ved lavere temperaturer bliver der også problemer med at starte røret, men denne nedre temperaturgrænse afhænger af flere faktorer, bl.a. driftspændingen, koblingstype, anvendte rørtype Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

23 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER og luftfugtigheden. Ved nye rør topper lysstrømmen ved /C ved røret. Lysstrøm En lysstrøm over 80 % betragtes som acceptabel. Lysstofrørets levetid Gennemsnits-levetid Lysstofrørets levetid angives i økonomisk levetid, som er det tidspunkt hvor der er 70 % lysstrøm tilbage efter dels lampeudfald og dels en almindelig lysstrømsnedgang. Der er flere faktorer for et lysstofrørs levetid, bl.a.: - Driftspændingen - Hvor tit der skal tændes og slukkes - Drosselspoletype - Koblingstype - Omgivelsestemperatur. Hvorledes disse faktorer giver en samlet indflydelse på levetiden af lysstofrøret ses af figuren. Som det ses af kurven, vil der under de første 40 % af middellevetiden kun ske få udfald. Denne udfaldstendens øges kraftigt, når lysstofrøret har nået omkring 70 % af dets gennemsnitlige levetid. Et lysstofrørs 100 % gennemsnitlige levetid er det tidspunkt, hvor der er 50 % af dets lysstrøm tilbage, eller der på et Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

24 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER lysrørsanlæg er 50 % udfald, fordelt som slukkede rør og lysnedgang. Det, der sker, når et lysstofrør er udbrændt, er dels at glødetråden brænder over, fordi det elektronemiterende stof på glødetrådende er opbrugt og dels, at der er sket en sværtning af rørets indersider, som ses mest i rørets ender, som bliver "sorte". Den mest betydende faktor for levetiden er antal tændinger, fordi glødetrådene er ekstra opvarmede når lysstofrøret starter og dermed er der et stort forbrug af det elektron-emitterende stof på glødetrådene, som derfor slides, og overskydende elektroner sætter sig på indersiden af røret som "sværtning". Når røret er i drift, er der kun et lille forbrug af det elektron-emitterende stof. Derfor vil et anlæg, hvorpå der kun er få tændinger, f.eks. kontorer, butikker, banker o.l., have en længere levetid end et lysstofrør på f.eks. et toilet. Gennemsnits-levetid Gennemsnits-levetid Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

25 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Figuren viser et fald i lysstrømmen på ca. 18 % ved 100 % gennemsnitlig levetid. Dette vil for et anlæg med 3,5 timers brændetid pr. tænding ca. svare til 9000 brændetimer. Ved længere brændetid pr. tænding bliver levetiden længere. Den kan godt komme op på timer, men så vil lysstrømmen være faldet yderligere. Normalt vil det være uøkonomisk at anvende et lysstofrør, til det er brændt helt ud. Det anbefales derfor at gruppeudskifte på det tidspunkt, hvor 5-10 % af rørerne er udbrændt, normalt efter ca timer, svarende til ca. 70 % af den gennemsnitlige levetid. Fordelene ved en gruppe-udskiftning kan udtrykkes i følgende 6 punkter: S Vedligeholdelsesudgifter reduceres. 2. En maksimal virkningsgrad af belysningsanlægget kan opretholdes. 3. Forstyrrelser, forsinkelser og irritation i arbejdstiden modvirkes. 4. Belysnings-anlæggets levetid forlænges. 5. Ensartet lysfarve og samme lysstyrke for alle lysstofrør sikres. 6. Giver mulighed for nøjagtig omkostningsbudgettering. Ved en gruppeudskiftning bør man rengøre armaturet. Et tilsmudset armatur kan give en lysnedgang på % Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

27 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Lavenergilamper (kompaktlysstofrør) Lavenergilampe typer Disse lamper kaldes også energisparepærer eller kompakte lysstofrør og opfører sig som sådanne. De er kompakte for at fylde så lidt som muligt, så de pladsmæssigt har mulighed for at kunne erstatte en glødelampe. Lavinergilamperne kan grupperes således: Som "løse rør": Lavenergilamper Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

28 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Lavenergilamper E Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

29 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Lavenergilampens opbygning Rør med spole forkobling. Rør med elektronisk forkobling. Forkobling elektronisk 1) Lavpas-filter 2) Ensretter 3) Buffer kondensator 4) HF effekt oscillator 5) Lampe spole 6) Elektronisk glimtænder Delene 1-6 er indbygget i en elektronisk forkobling. Den elektroniske forkobling arbejder med en frekvens på ca Hz, og har de samme fordele som HF koblingen til lysstofrøret. Lamper med E27/E14 fatning er opbygget som på figurerne. For de løse rørs vedkommende er der mulighed for at anvende dem i en adapter med E27 gevind. Der findes flere forskellige typer i handelen, både med spole- og elektronisk forkobling. Man skal være opmærksom på, at forkobling og lampe effektmæssigt passer sammen Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

30 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Løse lamper og fatninger Levetid Der findes flere typer fatninger både for 2-finger, 4-finger, m/u glimtænder, spole- og elektronisk forkobling. Men hvad man end vælger, er sokkel og fatning tilpasset hinanden således, at der i et armatur med fatning og forkobling ikke kan isættes et forkert rør. For lamper med spoleforkobling kan den gennemsnitlige levetid regnes til 8000 timer ved brændtider på min. 3 timer pr. tænding. Ved kortere brændtider f.eks. toilet er der eksempler på levetid helt ned til 500 timer, og det er helt uacceptabelt Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

35 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER For lamper med elektronisk forkobling, overholdes en gennemsnitlig levetid på 8000 timer uanset brændtiden pr. tænding. Farvegengivelse og farvetemperatur Temperaturforhold For de fleste lampers vedkommende kan farvetemperatur vælges mellem 2700 K K og farvegengivelsen fra Ra = 85-95, i øvrigt må der henvises til de forskellige fabrikanters data. Som i lysstofrørerne er lysudsendelsen afhænding af damptrykket i røret, der igen er afhængig af det koldeste sted på røret, d.v.s. det punkt, der er længst væk fra soklen. Hvis røret derfor anvendes udendørs eller på kolde steder, bør det anbringes lodret med soklen nederst. Rør med spoleforkobling kan tænde ned til ca. -5 C. Rør med elektronisk forkobling kan tænde ned til ca. -15 C. Omgivelsestemperatur Lysdæmpning Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen økonomisk eller god måde at dæmpe lavenergilamper.der er enkelte metoder, som her skal nævnes: a) Helt enkelt ved at reducere spændingen fra 230 til ca. 140 V. Metoden kan anvendes både med spole- og elektronisk forkobling, men vær opmærksom på, at røret skal tændes med fuld spæn Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

36 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER ding, da tænding ved reduceret spænding nedsætter rørets levetid betydeligt. b) Dæmpning ved anvendelse af en glødetråds transform er en såkaldt "RS" kobling. Denne kan regulere lyset fra max. til nul uden nogen form for flimmer. Men den er ikke økonomisk, da der brænder godt 8W af i transformeren, hvilket er næsten det samme som lampens forbrug, så megen energibesparelse er der ikke. Desuden kræver installationen en tredje ledning til lampen. c) Der findes en god og økonomisk metode, men den er kun for et 4-stift 18W rør. Det er en elektronisk dæmpning. Men da det kun er for dette ene rør, er anvendelsen begrænset. Induktionslampen Funktion Metoden ved at skabe lys ved hjælp af et magnetfelt har været kendt siden omkring 1880, men har aldrig rigtigt fundet anvendelse p.g.a. for stor ustabilitet og for stort og kompliceret forkoblingsudstyr. Først i begyndelsen af 1990 lykkedes det at skabe en lampe, der opfyldte de krav, man kan stille til en lyskilde, baseret på den udvikling, der er sket indenfor mikroelektronikken og højfrekvensteknikken. Lampen arbejder efter samme princip som lysstofrørerne. Der er et fluorescerende pulver på indersiden af yderkolben, der afgiver synligt lys, efter at være aktiveret af en UV stråling, som fremkommer ved et anslået kviksølv atom. Men forskellen er, at kviksølvatomet anslås af et indukseret elektrisk felt, der igen er skabt af et højfrekvent koncentreret magnetfelt Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

37 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Induktionslampen Den højfrekvente strøm kommer fra en oscillator og er på mellem 1 og 3 MHz. Oscillator med øvrigt elektronisk udstyr er for de lamper, der i dag er på markedet, enten placeret i en forkoblingsbox før lampen, eller i et forkoblingsudstyr, der er sammenbygget med lampen. Lampens egenskaber Lampen bruger ca. 75 % mindre energi end tilsvarende glødelampe. Den har en gennemsnitlig levetid på mellem timer og timer. Dens farvegengivelse Ra > 80. Dens farvetemperatur er 3000 eller 4000 K. Den har ingen stroposkopisk virkning. De to producenter af lampen idag er Philips og GE Lighting, og nærmere data kan hentes fra deres kataloger og brochurer Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

38 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Kviksølvlampen Kviksølvlampen er en udladningslampe som lysstofrøret, men med den forskel, at den arbejder ved et højere tryk, ca. 10 atm., når den brænder på fuld styrke. Kviksølvlampen kan deles op i 4 typer: - Standard kviksølvlampe - Farvekorrigeret kviksølvlampe - Halogen kviksølvlampe eller metal halogen - Blandingslyslampe Fælles for disse kviksølvlamper er, at de kræver en opvarmningstid på 3-5 minutter for at opnå maksimal lysstyrke. Slukkes de, kan de ikke umiddelbart tændes igen, fordi trykket i brændrøret er for højt til, at elektronerne kan slå igennem. Først når lampen er afkølet tilstrækkeligt og trykket dermed faldet, kan lampen tændes igen. I specielle tilfælde kan det dog lade sig gøre ved at anvende en speciel forkobling med en meget høj og højfrekvent tændspænding, ca V - 30 khz Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

39 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Opbygning af kviksølvslampen a. kolbe m. lyspulver b. udladningsrør c. hjælpeelektrode d. elektrode e. sikring f. formodstand g. sokkel Kviksølvlampen Yderkolbe Udladningsrør Yderkolben virker som en beskyttelse af udladningsrøret, og som et filter mod UV-strålingen. Desuden er den på indersiden belagt med et fluorescerende pulver, som tjener det formål at omsætte den ultraviolette udstråling fra udladningsrøret til synligt lys, for derved at få et højere lysudbytte, bedre farvegengivelse, og en ønsket farvetemperatur. Volumen mellem yderkolben og udladningsrøret er lufttomt for at opnå en isotermisk ledningsevne, da brænderrøret opnår en meget høj temperatur (ca. 700 C). Der er tilsat kvælstof eller nitrogen for at hindre oxidering af lyskildens indre dele og for at sikre mod kortslutning. Udladningsrøret er fremstillet af kvarts, som kan transmittere hele udstrålingen fra udladningen i røret. Gasfyldningen i røret er kviksølv og argon. Udladningen gennem kviksølvgassen giver lysstrålingen, som består af synligt lys og uv-lys. Argonen nedsætter fordampningen fra elektroderne Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

40 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Virkemåde Dæmperspole For at starte kviksølvlampen er det nødvendigt at anvende en hjælpeelektrode. Mellem denne og den ene hovedelektrode opstår en spænding begrænset til ca. 20 V af formodstanden. Den herved opståede lysbue ioniserer fyldningen i udladningsrøret og muligør herved en udladning mellem hovedelektroderne. Da fyldningen i brændrøret har en negativ temperaturkoefficient, er det nødvendigt med en dæmperspole foran lampen. Lampespændingen bliver herved reduceret til ca. det halve af driftspændingen, lidt højere ved større Wattager. Men i startøjeblikket går der ingen strøm, der ydes ikke nogen modstand, og der er fuld spænding over røret - det tænder. Lampetyper Anvendelsesområder Levetid Kviksølvlampen findes i typisk tre udgaver. A. Standard med Ra = ca. 40 og 4000 K B. Farvekorrigeret med Ra = ca. 50 og 3300 K C. Farvekorigeret de luxe med Ra = ca.60 og 3000 K Type A anvendes fortrinsvis til gade- og vejbelysning samt belysning i industrihaller. Type B anvendes samme steder som A, hvor man ønsker et varmere lys med en bedre farvegengivelse, som f.eks. til parklamper, belysning på servicestationer og i industrien, hvor farvegengivelserne har nogen betydning. Type C anvendes samme steder som A og B men den har et varmere lys og en bedre farvegengivelse. P.g.a. det varme lys egner den sig bedst til indendørs belysning. Den gennemsnitlige levetid varierer med lampetypen, typisk i området timer. De kolde farver har længst levetid Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

41 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Halogen kviksølvlampen eller metalhalogen Levetid Anvendelse Gentænding Ved tilsætning af flere metalhalogener udover kviksølv i brændrøret, kan opnås at få en udladningslampe med et lysudbytte omkring 80 lm/watt, farvetemperatur mellem K og farvegengivelsesindex på Ra = afhængig af, hvilke typer halogener der er anvendt. Opbygningsprincippet er det samme som for den farvekorrigerede kviksølvlampe; der er ydre kolbe, brænderør og forkobling. Men afhængig af de anvendte metalhalogener skal der anvendes en tændspænding mellem V. Efter start kobles denne tændingsenhed fra og spændingen begrænses så af drosselspolen. Hvordan lampen skal tilsluttes, henvises til de forskellige fabrikanters anvisninger. Metalhalogenlampens gennemsnitlige levetid er for typer med få spektrallinjer 8000 timer og for andre typer med flere spektrallinjer, så dermed bedre farvegengivelse, en gennemsnitlig levetid på ca timer. Disse tider er baseret på 10 timers drift. Reduceres drifttiden til f.eks. det halve, reduceres levetiden med 30 %. Metalhalogenlamper anvendes i de store wattager bl.a. til sportspladsbelysning P.g.a. sin gode farvegengivelse og høje farvetemperatur er den velegnet til udendørs farve-tv optagelser. I mindre wattager har den en endnu bedre farvegengivelse, helt op til Ra = Disse lamper er egnet til indendørs projektør- og dekorationsbelysning f.eks. af udstillinger. De er også egnet p.g.a. det høje lysudbytte med en lav varmeudstråling. Men vær opmærkom på den høje farvetemperatur (koldt lys). En fælles ulempe ved kviksølvdamplamper herunder også metalhalogenlamper er, at hvis de bliver slukket kan de ikke umiddelbart tænde igen. Trykket er for højt i brændrøret til at lysbuen kan slå igennem. Først Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

42 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER når trykket er faldet, d.v.s. temperaturen er faldet, gentænder lampen. Højfrekvenskobling Blandingslyslampe Til metalhalogenlampen i små wattager ( W) kan anvendes en elektronisk forkobling. Den tændes med en højfrekvent højspænding (4.000 V/30kHz). Dette bevirker en øjeblikkelig genstart, men desuden giver den andre fordele så som længere levetid, højere lysstrøm og flimmerfrit lys. Denne lampe anvender en glødetråd som strømbegrænser i stedet for en spole. Glødetråden er monteret i serie med brændrøret og begge dele er indbygget i en ellipseformet yderkolbe, der indvendigt er belagt med et fluorescerende stof. Dette giver et tilskud af rødt lys, således at det udsendte lys bliver varmt. Farvetemperatur K Ra = 60 Lysudbytte lm/w Gennemsnitlig levetid 6000 timer. Blandingslyslampe Anvendelsesområde Natriumlamper Den anvendes typisk som en nem og hurtig energibesparende foranstaltning ved at udskifte en glødelampe til en damplampe i et eksisterende armatur f.eks. parklamper, gadelys og industri lys, samt indendørs som plantebelysning. Natriumlamper kan opdeles i lavtryks- og højtrykslamper Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

43 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Lavtryks natriumlampen Lavtryks natriumlampe Denne lampe er næsten lufttom med et så lavt tryk som ca atm. Den består af et U-formet udladningsrør, der er indbygget i en klar rørformet yderkolbe, som indvendigt er forsynet med et varmereflekterende lag af indium-oxid, hvilket er med til at sikre lampen et højt lysudbytte. Udladningsrøret er udover natrium også tilsat en argon-neon-gas. Denne neon-gas anvendes til opstart af røret, idet energiudladningen i starten går gennem denne gas, og får røret til at lyse rødt i starten. Denne udladning varmer røret op og natriumet vil da fordampe, hvorefter udladningen går gennem natriumgassen, som vil udsende et monokromatisk gult lys, så kun gule farver gengives. Alle andre farver vil fremtræde i sorte og grå toner. Da det udsendte gule lys er tæt på det område i spektret, hvor det menneskelige øje har den største følsomhed, betyder det, at lampens effektivitet bliver meget høj - helt op til ca. 200 lumen/watt. Lampen skal anvendes med et forkoblingsudstyr, bestående af en drosselspole og en tændingsenhed, specielt valgt og monteret til hver Wattage efter leverandørens forskrifter. I ældre armaturer er dette forkoblingsudstyr dog ikke anvendt, her er lampen forbundet med en spredningsfelt-transformer. Denne løsning er noget dyrere. Lampen kræver en opvarmningstid på 7-12 minutter og når lampen slukkes, vil den først tænde efter nogle minutters forløb. Dog har 18W og 35W øjeblikkelig gentænding. På grund af lampens meget dårlige farvegengivelse anvendes den ikke så mange steder herhjemme. Den kan findes anvendt ved havneindsejlinger, på broer, skrotpladser o.lign. I udlandet findes den flere steder anvendt som motorvejsbelysning. Den har ingen Ra værdi og dens farvetemperatur er meget varm, K. Gennemsnitslevetiden er timer Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

44 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Højtryks natriumlampen Højtryks natriumlampe Højtryks natriumlampen kaldes sådan, fordi den har et højere tryk end lavtryks natriumlampen men dens tryk er dog stadig langt under normalt tryk, nemlig på ca. 0,25 atm. Men ved at sætte trykket op opnår man, at få lampens spektrum bredt ud over hele det synlige spektrum og får derved en bedre farvegengivelse med Ra = 20. På bekostning af lumenværdien kan der opnås en Ra = 60 og i en udgave med et lidt højere tryk, kan man opnå en Ra = 80, og for den røde farve en Ra værdi over 80. Lampen giver et varmt behageligt lys på ca K. Med dette højere tryk kan udladningsrøret ikke udføres i kvartsglas, da natriumet vil angribe glasset. Udladningsrøret udføres i sintret aluminiumoxid. Højtryksnatriumlampen skal forsynes med en forkobling. Det vil enten være en induktiv forkobling i forbindelse med en højspændt tændingsenhed (mest anvendt) eller med en elektronisk forkobling. Ved anvendelse af en elektronisk forkobling opnås nogle fordele, såsom længere levetid, hurtig gentænding, flimmerfrit lys og mindre effektforbrug. Hvorledes forkoblingsudstyret skal tilsluttes, henvises til leverandørernes anvisninger. Lampen har en opvarmningstid på ca. 5 minutter, og med den induktive forkobling vil det først gentænde efter nogle minutters forløb. Højtryksnatriumlampen laves med en ellipseformet yderkolbe, der på indersiden er forsynet med et lysspredende pulver. Denne type anvendes til gade-, vej-, plads- og industrihalbelysning. Lampen med Ra = 60 anvendes også indendørs i f.eks. svømmehaller og lignende steder. Højtrykslampen laves også med en klar rørformet yderkolbe. I denne udgave er den specielt anvendelig til projektørbelysning og i lamper med spejloptik til f.eks. belysning af bygninger og monumenter Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

45 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER Lampen med Ra > 80 er især anvendelig som indendørs belysning i større forretninger, både som almen belysning og som projektørbelysning. Den vil med sit relative høje lysudbytte give en lille varmeudstråling, hvilket tit vil være en fordel i sådanne lokaliteter. Lysudbytte Dette er et mål for, hvor meget lys man får for pengene. Det er forholdet mellem hvor meget lysstrøm, der kommer fra lampen, og den energi den optager for at opnå denne lysstrøm. Forholdet sættes således op: Der skal til lyskildens effekt lægges effekten fra evt. forkobling. EP = (watt + forkobling) Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

46 BELYSNINGSTEKNIK - INSTALLATION AF LYSKILDER OG ARMATURER I figurlysudbyttet ses hvordan lysudbyttet har ændret sig for de forskellige lyskilder gennem tiden. Lysudbytte Emne AD Rev Hft-0809 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

47 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER Valg af lyskilder Ved valg af lyskilde må en række synsmæssige, lystekniske og energimæssige forhold vurderes. De forskellige lyskilders egenskaber kan karakteriseres ved: - lysstrøm i lumen (lm) - lysudbytte i lm/w - levetid i timer - spektralfordeling - lysfarve ved farvetemperatur i K - farvegengivelse ved Ra -værdi - flimmer - lysfordeling - overfladeluminans i cd/m2 - form og størrelse - nødvendigt tilbehør, f.eks. forkobling eller transformator - pris Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

48 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER Oversigt over lyskilder De elektriske lyskilder kan deles op i 2 grupper: - Temperaturstråler/glødelamper. - Luminescensstråler/damplamper. Oversigt over lyskilder I temperaturstråleren frembringes lyset ved at sende en elektrisk strøm gennem en meget tynd tråd, hvorved trådens elektroner kommer i så voldsom bevægelse, at deres svingninger frembringer lys. I luminescensstråleren frembringes lyset ved at sende en elektrisk strøm gennem en ledende luftart, hvorved luftartens atomer rammes og dens elektroner kommer herved i svingninger, der frembringer lys Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

49 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER Glødelampen generelt Den første brugbare glødelampe blev fremstillet af Thomas Elva Edison i Selv om andre tidligere havde fremstillet glødelamper, var Edison's glødelampe den første i praktisk anvendelse. I dag produceres mere end forskellige lampetyper. Den første glødetråd eller "filamentet", som denne tråd kaldes, var en kultråd, monteret i en lufttom glaskolbe. Denne tråd blev i 1910 af Coolidge erstattet af en wolfram-tråd, som kunne tåle en højere temperatur og dermed give mere lys. Dette var en "langtrådslampe", hvor filamentet var en lige tråd. Lanmuir viklede denne tråd op i en spiral og fyldte den inaktive gasart argon i kolben. Dette gav mere lys og en længere levetid. I 1935 blev tråden gjort dobbelt-spiraliseret og tilsat kvælstof for at forhindre, at der opstår en lysbue mellem viklingerne. Dermed fik man endnu mere lys. I dag afgiver glødelampen ca lm/w og har en gennemsnitlig levetid på ca timer. Glødetråde Længden af glødetråden i en 40 W/230 V lampe er ca. 80 cm. Angående gasfyldningen i lampen kan tilføjes, at trykket i kolben er under 1 Atm. Argon-gassen bevirker en reduceret fordampning fra glødetråden. Endvidere er der i kolben tilsat kvælstof, som nedsætter ioniseringen af gassen og dermed forhindrer en eventuel opstående lysbue mellem glødetrådens viklinger, som ellers ville kunne opstå på grund af den høje temperatur eller ved en normal overbrænding af glødetråden. Skulle der alligevel opstå en lys Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

50 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER bue ved en overbrænding af glødetråden og dermed en voksende strøm, er der i soklen en sikring, som vil smelte før installationssikringen. Glødelampens konstruktion Glødelampen 1. Lampe-mærke med angivelse af watt og volt samt fabrikskode. 2. Glaskolbe. 3. Kolben er fyldt med en blanding af kvælstof og argon. Dette betyder mindre sværtning og dermed mindre lysnedgang samt højt lysudbytte. 4. Glødetråden er dobbeltspiraliseret, hvilket giver mere lys end enkelt tråd. Glødetråden, som består af wolframmetal, er for de fleste lampetyper tyndere end et menneskehår og kræver derfor meget nøjagtig produktion. 5. Bæretråd i molybdæn. Få bæretråde giver mindre varmetab og større lysudbytte. 6. Tilførselsledninger for strøm består af tre forskellige metaller: a. Nikkel fra glødetråden til glasset. b. Speciallegering i glasgennemføringen for at gøre lampen lufttæt. c. Speciallegering som også er sikring fra glasstellet til soklen. 7. Pumperør. Her pumpes glaskoblen lufttom og gasblandingen indføres. Pumperøret smeltes til. 8. Sikring, der skaber selektivitet til sikringen i el-installationen, når glødelampen brænder ud. 9. Soklen skal sidde lige og samtidig fast. Den er sat fast med specialkit, som kan tåle høje temperaturer, så soklen ikke løsner sig, når lampen skrues af Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

51 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER Glødelampetyper Den klare glødelampe - Den matte glødelampe - Den opale glødelampe - Industri glødelampen - Neodymium glødelampen - "Long life" glødelampen. - Reflektor glødelampen - Halogen glødelampen. Jo mindre filamentet er, jo lettere er det at styre lyset, og jo skarpere skygger opnås, se figuren. Filamentet Derfor kan den klare glødelampe med fordel anvendes, hvor man f.eks. med en spot vil have lyset fokuseret på et lille område og med skarpe skygger. Ligeledes kan den klare glødelampe anvendes i klare glaspendler og som kertelampe i en krystal-lysekrone Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

52 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER Den matte glødelampe Den opale glødelampe Denne lampe har et mere diffust lys og giver en større spredning. Denne lampe har et endnu mere diffust lys og endnu større spredning end den matte glødelampe. Den giver et meget blødt og behageligt lys. Anvendes den i lamper med gennemskinnelig skærm, f.eks. papir eller stof, opnår man, at det er som om skærmen lyser. Man kan ikke se selve glødelampen gennem skærmen, som man f.eks.. ville kunne se en klar glødelampe i en "rispendel". Denne lampe fås også i pasteltonede farver, så man med belysningen får mulighed for at understrege en farve i interiøret. Man bør være opmærksom på, at den opale glødelampe har ca. 4 % mindre lumenværdi end den klare og matte glødelampe. Industri-glødelampen Industri Denne lampe er også en standard-glødelampe, men den er udført i en forstærket konstruktion, således at glødetråden har nogle flere bæringer og derfor bedre kan tåle rystelser. Dette bevirker imidlertid, at den har en lidt mindre lumenværdi. Lampen er enkelt spiraliseret og lufttom uden gasfyldning. Neodymium lampen Denne lampe er som de andre standard glødelamper dobbeltspiraliseret og gasfyldt, men glasset er under kolbeproduktionen tilsat "neodymium". Dette bevirker, at når lampen brænder, tilbageholdes en del af del gule lys, som glødetråden udsender. Derved opnås en stærkere kontrast og en mere intens gengivelse af røde, blå, grønne og hvide farver. Lyskilden sælges ofte i pakninger med grønne planter udenpå. Dette kan få forbrugeren til fejlagtigt at tro, der er tale om plantebelysning (gro-lys). Neodymium Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

53 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER "Long life" glødelampen Reflektorlamper Blæst kolbe Denne lampe er udført som standard-glødelampen, men med en tykkere glødetråd. Dette vil give en længere levetid, men med mindre lysstrøm. Til privat brug i hjemmet egner denne lampe sig ikke, men i institutioner eller lignende kan den have sin berettigelse, da lampen ved sin længere levetid giver mindre arbejde med udskiftning. Anvendelse af reflektorlamper har den fordel fremfor standard-glødelampen i et armatur med reflektor, at den giver mere præcis og helt stabil justering af glødetråden i forhold til reflektoren, og at der ingen tilstøvning er af reflektoren. Reflektorglødelamperne kan deles op i to grupper: - Lamper med blæst kolbe. - Lamper med presset glas. Lampen med blæst kolbe er fremstillet som normale glødelamper. Derved mister man en del af reflektorens overflade, dels fordi glødetråden er monteret bagfra og dels på grund af den bløde overgang fra reflektoren til lampens hals. Presglas Presglaslamperne er derimod fremstillet af to stykker glas, der er presset i skålforme. Glødetråden monteres i selve reflektoren før lampen samles. Derved får man mulighed for en robust montering af glødetråden med en større præcision end ved lampen med den blæste kolbe. Fordi man med presglaslamperne kan få reflektoren ført helt om bag glødetråden, opnår man at kunne lave en meget lille spredningsvinkel på lyset, og dermed en meget kraftig lysstyrke i lampens centerretning, f.eks.: -1 stk. 150 W reflektorlampe med blæst kolbe og med 30 spredning, har en lystyrke i centerretning på 2500 cd Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

54 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER - 1 stk. 120 W presglaslampe med spredning 30, har en lysstyrke i centerretningen på 3100 cd. Reflektorlamperne fås med mange spredningsvinkler fra ekstremt smalstrålende, ned til (3 ), til meget bredstrålende, op til (60 ). Presglaslamperne har en levetid på ca timer og kan anvendes udendørs i åbent armatur. Presglaslampen udføres også som halogenlampe under navnet "PAR38 halogen A". Det er en serie lamper med nøjagtig samme dimensioner som almindelige PAR38 presglaslamper. Men de har en højere farvetemperatur og et højere lysudbytte. Halogenlampen beskrives i næste afsnit. Koldtlyslampe Halogen glødelampe Koldtlyslampen er en speciel presglaslampe, hvor reflektoren er belagt med en diskroisk belægning og et interferensfilter, der reflekterer det synlige lys, men lader en stor del af den infrarøde varmestråling passere igennem reflektoren og bagud. Varmestrålingen i lampens lyskegle bliver således reduceret med ca. 70 %, herfra stammer navne som: koldt-lys, reflektor, cool spot og cool-beam. Man skal være opmærksom på, at lampen og armaturet kan komme af med den bagud strålende varme, ellers kan der opstå fare for brand. Halogen-glødelampen er en glødelampe der arbejder med forhøjet temperatur på glødetråden. I kolben er tilsat en inaktiv gasart (eks. Argon) samt et halogen. Eksempler på halogener kan være jod, brom, fosfor, flour eller klor på luftform. Halogenet lægger sig op ad kvartskolbens inderside, og fordamper når lampen tændes.når de fordampede partikler fra Wolfram glødetråden møder halogenet, opstår en kemisk reaktion, der hindrer, at partiklerne når at afsætte sig på kolbens inderside, med sværtning til følge. Det fordampede Wolfram afsætter sig igen på glødetråden, men ikke nødvendigvis samme sted hvorfra det oprindeligt for Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

55 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER dampede. Derfor begrænses lyskildens levetid til brændetimer, afhængig af wattage og fabrikat. Den forhøjede temperatur på glødetråden giver ca. det dobbelte lysudbytte (lm/w) i forhold til en almindelig glødelampe, men samtidigt et lidt koldere lys. Glødelampe: W giver et lysudbytte på 9-13 lm/w. Halogenlyskilde: W giver et lysudbytte på lm/w. Fordele + Ulemper - Små dimensioner Dobbelt lysudbytte Levetid h Ingen sværtning Farvegengivelse Ra Punktformet lys Varmeproblemer Prisen er høj Svære at håndtere Høj blænding Når man sætter halogenlyskilder i en fatning må kvartskolben ikke direkte berøres med fingrene. Hvis fedtstoffet fra huden afsættes på glasset, vil temperaturen på dette sted ændre sig, hvilket bevirker, at der opstår spændinger og brud på kolben, eller at varmen reflekterer tilbage på glødetråden, som så vil brænde over. Halogenglødelampens anvendelsesområde er mangfoldigt, her skal blot nævnes nogle få: - Facadebelysning. - Pladsbelysning. - Sportsanlæg. - Film- og fotooptagelser. - Butikbelysnig Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

56 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER - Boligbelysning. Halogenlamper Halogenlampers funktion Regenerativ forløb I en glødelampe omdannes den elektriske energi til lys ved opvarmning af glødetråden. Jo højere temperatur glødetråden har, jo mere lys udsendes der, men samtidig øges fordampningen af tråden, hvilket igen betyder kortere levetid. Hvis man skal øge lysudbyttet for en glødelampe er den eneste mulighed derfor at reducere glødetrådens fordampningshastighed, så man kan hæve temperaturen uden samtidig at afkorte levetiden. I den tid glødelampen har eksisteret, er der naturligvis sket mange forbedringer i denne retning, fra Edison's første kultrådslampe med et lysudbytte på 3 lm/w og til glødelampen i dag med dobbelt spiraliseret wolframtråd i en kolbe med inaktiv luft og kvælstof med et lysudbytte på lm/w. Men med halogenglødelampen er det lykkedes at sætte en proces igang, som medfører, at det fordampede materiale bliver ført tilbage til glødetråden. Dette regenerative forløb finder i princippet sted på følgende måde: (se figuren). Et dampformigt wolframatom forbinder sig med to jodatomer og danner et wolframjodid i umiddelbar nærhed af glasvæggen, hvor temperaturen er relativ lav. Dette wolfram-jodid er ikke i stand til at sætte sig på indersiden af glasset, og giver som følge heraf ingen sværtning. Wolfram-jodid molekylet vil på et tids Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

57 BELYSNINGSTEKNIK - VALG AF LYSKILDER punkt komme i nærheden af glødetråden, hvor det på grund af den høje temperatur atter spaltes i wolfram, som går i forbindelse med glødetråden, og jod, som atter deltager i processen. Da wolframmet atter vender tilbage til glødetråden, har lampen en levetid på ca timer. Det mest anvendte halogen i dag er Brom. Processens funktion forudsætter imidlertid, at temperaturen ved glasvæggen ikke er under 250 C og helst omkring 600 C, hvorfor kolben må fremstilles af kvarts eller glas med meget højt smeltepunkt. På grund af denne høje temperatur skal man passe på ved isætning af lampen. Man må ikke direkte berøre glasset med fingrene, da det fedt, som afsættes fra fingrene, vil ændre temperaturen på dette sted, hvorved der kommer forskellige spændinger i glasset, og det kan springe, eller varmen reflekteres tilbage på glødetråden, som så vil brænde over. Halogenglødelampen udføres også som lavvoltslampe for spændingerne 6 V, 12 V og 24 V. Lavvoltshalogen lyskilder Disse lyskilder kan opdeles i tre hovedtyper a) Halogenbrænderrør. b) Halogenbrænderrør i aluminimumsreflektor. c) Halogenbrænderrør i keramisk reflektor (cool beam eller kold lys lampe). Lavvolts-typer Type a) er grundtypen for lavvolt-halogen-glødelampen og er uden nogen form for reflektor. Armaturer for denne type har derfor indbygget reflektorer og de Emne AD Rev Hft-0969 Rekv. 7 Prod :02 Ordre EFU

Vis mere