KIRKEBLAD for Louns-Alstrup-Strandby sogne

Transkript

1 September oktober november 2019 KIRKEBLAD for Louns-Alstrup-Strandby sogne Louns Alstrup Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind. Går igennem skoven ganske alene, stille i sind. Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik, går og nynner en sensommervise fjernt fra byens larmende trafik. Sommerbrisen danner krusning på søen, Strandby mystisk og sort. Æbler lyser rødt på træernes grene, Stæreflokke svæver højt over øen høsten går snart ind. tager de bort. Gyldne farver og sensommerbrise Går igennem skoven ganske fylder hjertet med vemodig musik,alene, går og nynner en sensommervise stille i sind. fjernt fra byens larmende trafik. Gyldne farver og sensommerbrise Kirsten D. Jørgensen fylder hjertet med vemodig musik,

2 Syn for sagen Jesus spurgte: Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig? Manden svarede: Herre, at jeg må kunne se. Jeg tænker, manden kunne alle ordene, kunne føle og mærke tingene, men først, da Jesus gav ham synet, fik han syn for sagen. Hvad angår det åndelige liv med Gud og engle, dæmoner osv. er sagen en anden. I en eller anden forstand har ovennævnte mand vel haft det, som jeg genhørte det om en anden mand i en sang, fremført af Katie Melua for nylig, hvor hun synger om én, der levede sit liv i sort/ hvid, men drømte i farver. Og jeg har fået fortalt om en blind kvinde, der i en Tv-udsendelse fortalte om en nærdødsoplevelse, hun havde haft. Hverken før eller efter den oplevelse, havde hun kunnet se noget som helst. Men da hun engang lå dér og svævede mellem liv og død, kunne hun pludselig se alt det, vi seende kan se. Døve skal høre, blinde få deres syn igen og Evangeliet forkyndes for fattige, sådan ca. formuleres det mange gange, når der fortælles om, hvordan Jesus så sin opgave på jorden. Forud for at Jesus har helbredt den blinde, havde Jesus talt om sin død og opstandelse, hvordan det ville ske og hvilken betydning, det ville få, men det forstod disciplene ikke. Det kunne de ikke forestille sig og se for sig. På det punkt var de blinde. Da den blinde svarede, at han gerne ville se, sagde Jesus: Bliv seende, din tro har frelst dig. Og straks kunne han se, og han fulgte Jesus og priste Gud. Sådan kom det også til at gå med disciplene, da de kom til at se og nu begyndte de, overalt, hvor de kunne komme af sted med det, at fortælle om Guds god2 hed ud fra de vidunderlige og velsignende ord, Jesus havde Jesus talt til dem og havde åbnet deres øjne med. For disciplene fik ordene nu en helt ny vægt. Og det, jeg ser for mig, er, at de må have haft det som børn, når de møder ordene første gang. Børn må opfatte ord som lyde fra en uåbnet verden, en verden før tanken, før de lærer at tale, men nu begynder de at opdage, at en del af disse ord udtrykker noget om et sælsomt og til tider vidunderligt liv, og de kan forsigtigt begynde at stamme på ordene og kan endda blive så optaget af de forskellige ord, at de bare må gentage dem igen og igen. Ordene er der før barnet bliver til, i forvejen foran barnet, og barnet støder så at sige på dem eller imod dem, lidt ligesom, når vi går en tur langs stranden og ser på sten og samler dem op og studerer dem og opdager, at de bærer skjulte hemmeligheder i sig, fra skjulte, gemte og glemte verdener. Her er farver og faconer og udtryk, der udtrykker urgamle sandheder, som var de fulde af indsigt om livet. Sådan kan barnet undres og glæde sig, selvom det måske endnu ikke har lært at forstå. Ordene viser sig at bære hemmeligheder, som ikke engang den kloge el. vise helt har lært at forstå, men tværtimod mange gange (misforstår og) mistolker. Nogle gange er barnet vel i grunden nærmere sandheden, når det undrer sig over noget, hvor den vise prøver at finde ord, der afspejler tankerne dybt, dybt, nede i tanke-dybet. I bestemte ord kan der være en dybere indsigt end nogen forstand kan lære at begribe el. tale passende om, sådan et det f.eks. med ordet Himmel og glæde Barnet kan opleve glæden længe inden det lærer ordet glæde at kende, for glæ-

3 den har rod dybere i sjælen, end de dybder, vi kan lodde. Glæden er der forud, vi skal blot åbne os for den, når den kommer eller overvælder os. Og nu prøver alvorsmænd så at forklare begge dele, tænk siger de, engang troede man at himlen var noget overnaturligt, nu ved vi, at det blot er nogle atmosfæriske luftlag, et ydre rum osv. På samme måde kan forstandighed blive en stor glædesdræber, når man nemlig prøver at forklare glæden eller bortforklare den med såkaldte videnskabelige forklaringer, f.eks. med hormoner, enzymer og euforiserende stoffer, hjernen kan udløse, ja på alting er der en naturlig forklaring, siger alvorsmanden. Alligevel kan sproget kun le af den slags dødbideri. For ordet himmel vil virkelig ikke konkurrere med den alvorlige mands astronomiske videnskabelighed eller ordet glæde med hans kollegas videnskabspsykologiske indsigter. Ord som glæde og himmel rummer en hel anden slags indsigt, og den indsigt kan vi slet ikke være foruden. Himlen er ikke et ord, vi har fundet på eller kunne finde på det lå allerede på vores vej, før vi tog de første skridt, og er ligeså virkelig som hav, luft og vind - og alt andet, vi heller ikke selv har skabt, men som vi blev skabt til at leve i. Om Guds uforanderlighed Naar Du, trættet af al denne menneskelige, al denne timelige og jordiske Foranderlighed og Omvexling, trættet af din egen Ustadighed, kunde ønske et Sted, hvor Du kunde hvile Dit trætte Hoved, Din trætte Tanke, Dit trætte Sind, for at hvile og hvile ud: o, i Guds Uforanderlighed er der Hvile!... I Vinterens Kulde, Du bliver ikke koldere, men bevarer nøjagtigt den samme Kølighed, Kildens vand fryser ikke! I sommersolens Middags-Brand, Du bevarer nøjagtigt Din uforandrede Kølighed, Kildens vand lunknes ikke!... O, naarsomhelst et Menneske kommer til Dig, i hvilken Alder, til hvilken Tid paa Dagen, i hvilken Tilstand: dersom han kommer oprigtigt, han finder altid Din Kjerlighed lige varm, Du Uforanderlige! Amen. Søren Kierkegaard Høstgudstjeneste i Louns Kirke Søndag den 1. september 2019 kl er der Høstgudstjenesten i Louns Kirke og i år festliggøres gudstjenesten yderligere af spillemandsmusik. 3

4 Er der liv i de ord? I denne tid gror alting og modnes i naturen, frøet bærer frugt og vi kan glæde os over al den frugtbarhed, vi kan se. Og det sker, selvom vi ikke har sagt et ord. I forhold til alt det, vi kan se ske for vore øjne, er verden stor og vore ord ofte ganske små. Om Himlens Gud siger vi, at Guds Ord skaber, hvad de nævner. Det gælder kun mådeligt og mange gange slet ikke vore jordiske ord. Og det frø, vi sår med vore ord, får ofte en ganske anden vækst, end den, vi havde troet eller håbet på. Det ved enhver, som har med mennesker at gøre. 5. Fuglene flyver som vind på vinger let over vildene hav, skjaldene flyver, som rimet klinger, glat over slægternes grav. Derfor bære blus vi med glæde! Skyerne gråner og løvet falder Mel: Thora Borch Skyerne gråner, og løvet falder, fuglene synger ej mer, vinteren truer, og natten kalder, blomsterne sukker: det sner! Og dog bære blus vi med glæde! 8. Troende hjerter i vinterløbet føder den liflige vår, trykker den til sig i barnesvøbet med et lyksaligt nytår! Derfor bære blus vi med glæde! 2. Vinteren kommer, og sneen falder, blomsterne visner i muld, isen optøs ej af gråd for Balder, tårerne stivner af kuld. Og dog bære blus vi med glæde! 3. Solhvervet kommer, og bladet vendes, dagene længes på ny, solskinnet vokser, og vintren endes, lærkerne synger i sky. Derfor bære blus vi med glæde! 4. Årene skifter af gru for ælde, skjaldene giver dem ret, fuglene alle hvert år må fælde, ellers de fløj ej så let: Derfor bære blus vi med glæde! 4 6. Hjerterne vakler, når højt de banke, drages til fuglenes spor, lyset dog sejrer, den mørke tanke flygtende synker i jord. Derfor bære blus vi med glæde! 7. Salmerne klinge og klokker kime, spotter med sneen ved jul, vinteren må sig med våren rime, smelte for solen i skjul. Derfor bære blus vi med glæde! 9. Betlehems-barnet i kryberummet, det er den evige vår, troende hjerter det har fornummet: Jul gør lyksaligt nytår! Derfor bære blus vi med glæde! Grundtvig Skyerne gråner og løvet falder I Grundtvigs efterårssang Skyerne gråne har vi nogle af de samme billeder som I Nu falmer skoven eller som jeg hørte en sige det engang, vi burde synge Nu flammer skoven. I Skyerne gråne tager Grundtvig tager netop også udgangspunkt i det lidt vemodige, men langtfra grå og kedelige efterårsfænomen, hvor løvet falmer på træerne, inden den første nattefrost, hvor bladene nærmest eksploderer i et farve-orgie

5 i gule, røde og brune farver, inden de drysser ned på jorden og kan samles i bunker, som efterårs- og vinterstorme hurtigt kan flytte rundt på, hvis man ikke har fået dem revet sammen inden. I tidsskriftet»danskeren«lod Grundtvig digtet efterfølge af en artikel om Tidernes Tegn eller Jule-Mærkerne i Norden, og de julemærker Grundtvig tænkte på, er ikke dem vi kender fra juleposten ved siden af frimærkerne, sådan som vi umiddelbart vil høre det, men om tegn på julen. Digtet blev udgivet midt under den første slesvigske krig, også kaldet treårskrigen, fra , og at digtet blev udgivet på det tidspunkt kan måske ses som en opmuntring til det danske folk i krigens mørke. Nogle mener dog at digtet er skrevet under eller ud af en af Grundtvigs mange livs- og troskriser. Grundtvig havde ellers lige haft den glæde at vie sin elskede datter, Meta, til en ung pastor Boisen, men der var jo også en overhængende fare sydfra, allerede i Og digtet fylder netop håb og vemod rigtig meget, og digtet blev skrevet lige før advent og jul det år. I 2003 kom Skyerne gråne med i salmebogen for første gang, selvom den har været med i forskellige sangbøger siden 1860erne og måske også i alle højskolesangbøger, som er udkommet og digtet bæres flot frem med Thora Borchs melodi fra Men er Skyerne gråne en sang eller en salme. I digtet tales der på afgørende vis om tro og om vor Herre Jesus Deri nærmer sangen sig salmens kategori. Naturbillederne, som vi f.eks. også kender fra påskesalmerne, bliver jo også i det digt, Grundt- vig oprindelig kaldte Efteråret (1849), holdt fast på tolkning og i den ramme, vor kristne tro har givet os. Er digtets billedsprog da ikke båret af tankerne, som knytter sig til det gamle nordiske vintersolhverv og den nordiske mytologi? Ikke rigtigt! Godt nok er en vigtig og stolt side af vores forhistorie knyttet dertil, men hedenskabets gråd for Balder hjælper altså ikke, når vinter-isen i hjerterne skal optøes. De glædesløse tårer for Balder vil kun fryse til is. Kun ved troen, den kristne tro, kan vi bevare håbet om, at Guds kærlighed vil kunne vende vinteren og igen lade lyset, livet og dagen vinde kraft på ny, mener Grundtvig. I de to første vers lyder omkvædet da også:»og dog bære lys vi med glæde!«, hvor ordene og dog betyder: på trods af! I de efterfølgende vers bliver det til Derfor : Derfor bærer blus vi med glæde. Jul og solhverv knyttes sammen. Solhvervet er det eneste som virker, nu begynder dagen igen at længes, livet, kraften og hjertevarmen vender tilfortsættes side 6 5

6 Fortsat fra side 5 bage. Og så skriver Grundtvig: Bladet skal vendes. Bladet kan være et billede på nytåret, men skriver sognepræst Henning Nielsen fra Hylleby, er nok mere et billede på, at folkesjælen skal vendes mod kristentroen og kristenlivet. Tvivlens vinter skal forvandles i troens solskin og varme. Det vil naturligt kalde på hjertets lovsang, billedligt benævnt som lærkesang, der skal klinge i sky! Vinteren må trække sig tilbage, når vårens varme smelter dens kulde og sne. Og Grundtvig får ligefrem julesalmerne og juleklokkerne til at spotte med sneen ved juletid, hvilket må betyde, at sneens kulde skal føle sig truet af hjertevarmen i julens salmer! Man kan også sige det sådan, at den kultur, Gud selv har sat i verden med sin egen Søn vil overvinde døden og forfaldet i naturen. At der i troende hjerter, kommer en liflig vår, sker jo netop, fordi BetlehemsBarnet i Krybbe-Rummet kommer, og med ham har vi tegnet far Gud den evige vår. Og er der et troende hjerte i os som har fornummet (fornemmet, mærket) dette, så kan vi sige og synge. Derfor bære blus med glæde! SR Kirkebladet bliver afløst af en ny medieplatform Som et led i nytænkning i forhold til PR og kommutation til vore faste og kommende læsere af kirkebladet i Louns, Alstrup og Strandby sogne har vi over en længe periode arbejdet i en projektgruppe for at kunne præsentere et helt nyt, spændende og tidssvarende kommunikationsplatform. Denne platform indeholder en helt ny hjemmeside, en ny Facebook side og derudover en helsides annonce i Farsø Avis hver uge. Der er blevet arbejdet sammen alle de sogne som ligger i den gamle Farsø kommune og derudover har der været et stort ønske fra Gislum sogn om at komme med i dette nye tiltag. Så dette kirkeblad du/i sidder og læser nu er det sidste kirkeblad der udkommer i denne form. Vi har et rigtig godt samarbejde med de andre sogne (13 sogne i alt) som 6 er med i dette nye tiltag. Vi glæder os og er spændte på, at lancerer den nye platform pr. 1. december I de forskellige sogne sidder der nogle ansvarlige tovholdere som skal videresende annoncer og artikler mv. til den ansvarlige redaktør (erfarne redaktør) som løser forskellige opgaver og færdiggør inden publicering. Målet med dette nye tiltag er, at synliggøre vore kirker og alle de ting der foregår i vore sogne/sognehuse. Ligeledes tror vi på, at det kan være en øjenåbner og giver større kendskab til hinandens arrangementer. Der vil selvfølgelig lige være en periode, hvor vi alle skal lærer den nye PR og medieplatform at kende, men vi håber i vil tage godt imod det nye tiltag.

7 At støtte sognets børnefamilier det giver så meget mening! Folkekirkens Familiestøtte har nu været i Vesthimmerlands Provsti i lidt over 1 år. For mig som koordinator har det været et år med mange spændende opgaver og positive oplevelser. Det der gør allermest indtryk, er mødet med de familier, som søger vores støtte, hvad enten det er på et af vores kurser eller i hjemmet med en forældreven. Det er nemlig helt særligt at blive inviteret ind i en families liv og høre om det, der udfordrer dem i deres familieliv. Her kan du læse om et møde med et forældrepar, som har kontaktet Folkekirkens Familiestøtte. De har nogle udfordringer, som de er kørt lidt fast i og nu har de besluttet sig for, at de vil det anderledes og at det er tid til handling. Jeg er hjemme hos familien for første gang og jeg bliver budt på kaffe. Efter en indledende snak, spørger jeg forældrene, om de vil fortælle mig, hvorfor de har henvendt sig. Også begynder forældrene at fortælle mig deres historie. Det er en historie, der handler om bekymringer for deres ældste barns trivsel både i skolen og hjemme. Det er smerteligt, når ens barn ikke trives. Det er også meget tydeligt hos dette forældrepar. Det er også en historie om tvivl Gør vi det godt nok? Sidst, men ikke mindst, er det en historie om, at vi forældre kan have mange gode intentioner, men overskuddet i hverdagen kan være under pres. Vi har svært ved at holde fast i de gode rutiner, og det gavner ikke vores børn. Det kræver mod at fortælle om det, der er svært. Forældrene her har mod og som samtalen skrider frem, fortæller forældrene hudløst ærligt om det, der er svært og det der fylder. Nu handler det om at få skabt et overblik og at få øje på de første skridt, der skal tages på vej mod en hverdag med bedre trivsel for hele familien og det er her forældrevennen kommer ind i billedet. Camilla bliver familiens forældreven og 3 måneder senere fortæller mor: Det går bedre nu. Vi kommer til at se tingene fra en lidt anden vinkel, når vi snakker med Camilla og så er det også bare godt at have en at læne sig lidt op af, når man selv komme i tvivl. Familien her er blot en af de familier, som har eller har haft en forældreven. Gennem sparring og samvær med en forældreven aktiveres familiernes ressourcer og styrker. Forældrene får øje på nye veje at gå for at øge hele familiens trivsel. Det er ofte en lille ændring, der kan få tingene til at gå i en mere positiv retning og derfor giver det så meget mening! Hverdagens udfordringer kan være meget forskellige fra familie til familie. Det kan handle om, at det er svært at få tiden og enderne til at nå sammen i en travl hverdag, og så kan overblikket let smutte. Det kan handle om tvivl, for rollen som forælder er ikke altid let. Og det kan handle om rigtigt meget andet. Kan du mærke, at du og din familie er kørt lidt fast, så tøv ikke med at ringe og høre, hvad vi kan støtte jer med. Kontakt Anne Marie Nedergaard, lokal koordinator. Tlf. nr eller skriv til amne@km.dk. Husk også vores næste foredrag Bliv sikker pilot for dit barn med Ulla Dyrløv. Onsdag den 9. oktober på Farsø Skole. Læs mere på folkekirkensfamiliestotte.dk. 7

8 Folkekirkens Familiestøtte Stressede morgener, hvor alle kommer skævt ud af døren. Skænderier med teenageren. Børn, der næsten ikke er til at hive væk fra skærmen. Det er ikke nemt at være forælder. Og en gang imellem kan det være godt at have en udefra at sparre med om hverdagen i familien. Ofte skal der faktisk ikke så meget til for at ændre de vaner eller dårlige mønstre, der gør, at hverdagen er svær, men det kan være svært selv at se, mens man står i det. Vores sogn er medejere af Folkekirkens Familiestøtte, som støtter forældre, der gerne vil have en bedre hverdag. Støtten kan bestå af personlig sparring fra en forældreven eller via et kursusforløb. Et nyt perspektiv på hverdagen Er der noget i jeres hverdag, du gerne vil lave om, men ikke helt ved, hvordan du skal gribe fat i? Så kan Folkekirkens Familiestøtte være noget for jer. Det er ofte små ting, der skal til for at skabe en stor forandring i hverdagen. Men det kan være svært at lave selv små ting om. Alle børnefamilier kan have brug for støtte, viden og værktøjer for at give familien en bedre hverdag. Vi kan støtte jer i at blive skarpere på de ting, I gerne vil have ændret, og på hvordan I kan føre dem ud i dagligdagen. Det burde vi da selv kunne klare, tænker I måske. Men alle familier kan køre 8 fast og have brug for at se tingene med andre øjne. Ligesom man kan have brug for en løbemakker for at få trænet. Tilbud til børnefamilier Du kan altid kontakte den lokale koordinator og få personlig sparring til udfordringer i familielivet. Derudover tilbyder Folkekirkens Familiestøtte velafprøvede forløb for børnefamilier: Forældreven En forældreven støtter jer i at skabe de forandringer derhjemme, som I ønsker. Det kan f.eks. være sparring omkring det gode måltid eller pligter. Det kan også være en voksen at tale med, hvis du er alene med børnene. Plej jeres parforhold (PREP) eller Partjek Et kursusforløb for jer, der vil styrke jeres parforhold til glæde for hele familien. Vejen videre efter skilsmisse (KIFF) - Et kursusforløb for jer, der vil have viden og hjælp til at få børnene og jer selv bedst muligt igennem en skilsmisse. Sunde skærmvaner i familien - Et kursusforløb for jer, der vil have sundere vaner omkring telefoner og tablets i familien. Alle forløb er uden egenbetaling og tilbydes løbende i de områder, vi dækker. Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside eller via den lokale koordinator. Bliv forældreven Som frivillig forældreven støtter du forældre i at skabe de forandringer i fa-

9 milien, som den lokale koordinator har aftalt med familien. Det kan f.eks. være det gode måltid, hvordan de kommer godt ud ad døren om morgenen, eller hvordan de får børnene til at hjælpe i familien. Som forældreven står du ikke alene. Du kan altid trække på den lokale koordinator, og du bliver godt klædt på med viden, sparring og bliver en del af et fællesskab. Som frivillig skal du igennem et godkendelsesforløb og et introkursus. Vi stiller ikke krav til din faglige baggrund, men går op i dine personlige evner og erfaringer. Du er rolig og god til at lytte, og du kan sætte dig ind i andres perspektiver. Du aftaler med den lokale koordinator, hvilke opgaver du gerne vil hjælpe med, og hvor ofte det passer dig. Kontakt din lokale koordinator Anne Marie Nedergaard Tlf.: amne@km.dk Lokal facebookside: (Link: ) Tilmelding til nyhedsmail: (Link: 9

10 Foredrag og fællesspisning i Strandby Sognehus Søren Kierkegaard Søren Kierkegaard for menigmand Sognepræst indleder aften med en introduktion om Søren Kierkegaards tid, tanker og forfatterskab. Efter denne introduktioner er der fællesspisning og herefter vil Anna Kiel Rughave sige noget om fantasien og næste-kærlighedens betydning i mødet med andre. Anna (sognepræstens datter) har læst historie og idéhistorie ved Aarhus Universitet og har fortsat sin daglige gang mellem gymnasieelever og universitetsstuderende, hvor hun gennem samtaler, arrangementer og studiegrupper er i dialog med de unge mennesker omkring tro og eksistens. I sit studie har hun bl.a. arbej- 10 det med Kjærlighedens Gjerninger af Søren Kierkegaard og fantasiens rolle. Anna er også sekretær i KFS i Aarhus. Alle er hjertelig velkommen!! Tilmelding til, mobil:

11 Høsten handler om at give høstoffer og sige tak Høst- eller takkegudstjeneste Traditionen i folkekirken med at bære en del af høsten ind i kirken og fremvise og takke for at have fået Guds gaver, så man kan overleve vinteren endnu engang (denne fortolkning er måske lidt gammel). Her bruger man ofte nogle neg og et passende og i reglen farverigt udvalg af grøntsager. Vi synger det også i salmen Vi pløjed' og vi såede, hvor det hedder: Alle gode gaver, de kommer oven ned, så tak da Gud, ja pris da Gud, for al hans herlighed, som også bruges af mange som bordbøn både til høsttid og i det hele taget året rundt. Høsten handler nemlig om taknemmelighed og om at give af sit overskud. Dette har man også set ved, at det engang var helt naturligt, at man til høstgudstjenesten gik op til alteret, og lagde en konvolut med penge til sognets fattige, så de også kunne klare den kommende vinter. Det kaldes høstoffer og praktiseres stadigvæk, nu dog nogle steder som en indsamling til almene velgørende formål. Høstofferet fra Louns, Alstrup og Strandby kirker bliver i år tildelt: Børn, Unge og Sorg og Danmission Kort info: Børn, Unge og Sorg: Børn, Unge og Sorg arbejder for, at sygdom og død ikke ødelægger livet. Børn, Unge & Sorg arbejder hver dag for at yde professionel hjælp til børn og unge, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. Det Nationale Sorgcenter står på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaring med sorgarbejde. De arbejder med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Målet er, at alle efterladte får den nødvendige støtte eller den professionelle sorgbehandling, de har brug for uanset alder. Danmission: Danmissions arbejde bygger på partnerskab, bæredygtighed, gennemsigtighed, effektivitet, fortalervirksomhed, kvindefokus og kristen tilstedeværelse. De har projekter i 12 lande og finansierer arbejdet gennem private bidrag, overskud fra genbrug og tilskud fra staten. Hvilke principper arbejder Danmission efter? Danmission har vedtaget en række principper, som er styrende for den måde, de arbejder på og den måde, hvorpå de forvalter deres opgaver. Her er de principper, de arbejder efter: Partnerskaber De indgår partnerskaber med nye og nuværende partnere med henblik på det bedst mulige udbytte for den lokale befolkning. Bæredygtighed De baserer deres arbejde på de menneskelige ressourcer, der er til stede. Arbejdet forankres lokalt og har som mål, at samarbejdspartneren eller befolkningen selv kan videreføre det, der er sat i gang. Gennemsigtighed De stiller krav om gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af økonomiske ressourcer hos dem selv og hos deres samarbejdspartnere. Effektivitet De forbedrer effekten og effektiviteten i deres arbejde gennem en fokuseret, langsigtet og resultatorienteret tilgang, høje kvalitetskrav og stor omkostningsbevidsthed. 11

12 VORES SOGNEHUS Mødested: Hvalpsund Sognehus, Illerisørevej 8. Vi mødes fra kl Det sker i vore sogne 12. september, 10. oktober og 14. november. LLESSPISNING I GNEHUSET HVALPSUND ndbydes til fællesspisning og hyggeligt ær i Sognehuset i Hvalpsund og vi mødes.00 Spis med andre ptember i vore sognehuse ktober 2019 ovember 2019 Fællesspisning i Sognehuset Hvalpsund Der indbydes og hygelding senest fredagentil førfællesspisning til: geligt i Sognehuset Pedersen tlf. 98samvær / i Hvalpsund mødes kl septemetales kr. 30,- og forvi maden. ber, 23. oktober er hjertelig velkommen! og 27. november. Tilmelding senest fredagen før til: Vera Pedersen tlf / Der betales kr. 30,- for maden. Alle er hjertelig velkommen! HUSFLIDSAFTENER Hvalpsund Sognehus den: Husflidsaftener. september. oktober i Hvalpsund Sognehus den 11. september, 16. oktober,. november 13. november og 11. december. december Medbring det håndværk/håndardbring detbejde, håndværk/håndarbejde, dusamt er brød du er i gang med, ng med, samt brød tilvi kaffen. Vi os, hygger til kaffen. hygger snakker og snakker oglaver laverhusflid husflidiisamvær samvær med med andre. re. Aftenen er både for mænd og kvinenen er både mænd ogkan kvinder. der.for Kaffe/the købes for 10 kr. aftener er kl fe/the kanalle købes for 10 kr. Kontakt: e aftener er kl Anette Bruntse, tlf ntakt: Anette Bruntse 12 Være med til at strikke til de hjemløse i KIRKENS Aalborg. Vi strikkerkorshær huer, sokker og halstørklæder. Alle er Hvalpsund velkomne, og har man lyst til at være med, kan man Mødested: Hvalpsund Sognehus, henvende sig til: Illerisørevej 8. LisViSvendsen påkl. tlf mødes fra 12. september, 10. oktober og 14. november. Vær med til at strikke til de hjemløse i Aalborg. Vi strikker huer, sokker og halstørklæder. Alle er velkomne, og har man lyst til at være med, kan man henvende sig til: BIBELKREDS I STRANDBY Lis Svendsen, tlf Alle aftener kl.19, september hos Ruth Andersen 25. oktober hos Kirsten og Anders Bibelkredsen Chr. Andersen 29. november hos Vita og Ejvind inielsen Strandby Alle aftener kl : 27. september hos Ruth Andersen 25. oktober hos Kirsten og Anders Chr. Andersen 29. november hos Vita og Ejvind Nielsen

13 Det sker i vore sogne Kirkekoncert m/willy Egmoses Trio Onsdag den 4. december kl i Strandby Kirke En kirkekoncert med Willy Egmoses Trio er et møde med en af de musikere og multikunstnere der har haft størst betydning for den rytmiske musik i kirken. Egmose er kendt og elsket for sit mangeårige arbejde som organist, korleder, jazzmusiker og ikke mindst som komponist til nye og gamle salmetekster. Når bare det swinger er titlen på en af Willy Egmoses udgivelser, og titlen henviser selvfølgelig til at jazzen og den stærke, nordiske folketone fylder meget. Men Willy Egmose lægger samtidig stor vægt på, at bevare kontakten til de kirkemusikalske rødder, og han formår på smukkeste vis, at få de kirkemusikalske rødder og den rytmiske musik til at gå op i en højere enhed. Entre: Kr. 100 Billetter kan købes i Strandby Nærkøb, og Daglig Brusen i Hvalpsund. FÆLLES JULESANG FOR DE 3 SOGNE Fælles julesang for de 3 sogne Vi mindes Louns i maj måned 9. maj: Edith Iversen Mortensen 16. maj: Karna Koch 25. maj: Tage Overgaard Louns i juni måned: 7. juni: Preben Møller Østergaard 20. juni: Kirsten Ovenskou Vi synger julen ind 1. december Søndag d i Alstrup kirke kl. 19. Vi synger julen ind den 1. december Denne fejrer vikirke julens komme, Søndagaften den i Alstrup kl. 1 Denne aften fejrerbuket vi julens af komme, medjulemuen smuk med en smuk dejlig buket af dejlig julemusik, sange og salmer. sik,kom sange og salmer. og vær med til en hyggelige julestund i Alstrup Kom ogkirke. vær med til en hyggelige Bagefter serveres der gløgg i våbenhuset. julestund i Alstrup kirke. Alle er velkomne og vi glæder os til at se jer. Bagefter serveres der gløgg i våbenhuset. Alle er velkomne og vi glæder os til at se jer. 13

14 Foredrag og fællesspisning i FOREDRAG OG Strandby Sognehus, FÆLLESSPISNING tirsdag den 22. oktober, I STRANDBY kl. 17SOGNEHUS Tirsdag den 22.Rughave oktober Sognepræst Steen og datterenkl.anne Kiel Rughave fortæller Steen om Søren Kirkegård, Sognepræst Rughave og dathvor emnerne er tid,fortæller tanker teren Anne Kiel b.la. Rughave forfatterskab og næsteom og Søren Kirkegård, hvor emnerne kærligheden i mødet med b.la. er tid, tanker og forfatterskab andre. og næstekærligheden i mødet med andre KFUM spejderne Hvalpsund-Ullits KFUM spejderne SANGGUDSTJENESTE I LOUNS KIRKE SANGGUDSTJENESTE den 15. december er der ISøndag LOUNS KIRKE sanggudstjeneste kl Søndag deni Louns 15. december Kirke er der sanggudstjeneste kl i Louns Kirke Junior og Senior (5. kl. og opad): Onsdag kl Ledere: Mødested: Spejderhuset Lærkely, Hvalpsund-Ullits Ledere: Grupperådsformand: for Mødested: enden af Spejderhuset Markvænget. Lærkely for enden Grupperådsformand: Diana Nielsen, tlf.er velkommen 77 Alle hjertelig Formand: Niels Sørensen, af markvænget. Diana Nielsen, tlf Gruppeleder: tlf. Formand: Niels 43 Sørensen tlf Peter 42 Gruppeleder: Nielsen, tlf Gruppeleder: 43 Bævere:Peter Diana Nielsen, Nielsen, tlf Diana Nielsen, tlf Gruppeleder: tlf Bævere: Diana Nielsen, Bævere: Mødetidspunkt torsdag Diana Nielsen, tlf Ulve: Nielsen, Diana Nielsen, Ulve: Diana tlf. 24tlf kl. Bævere: tilmødetidspunkt torsdag kl til Spejdere: Spejdere: Ulve: Mødetidspunkt torsdag Lasse Rasmussen mobil Lasse Rasmussen, tlf kl. Ulve: 18.30Mødetidspunkt til torsdag kl til Spejder: Mødetidspunkt onsdag KFUM og KFUK - Myren KFUM og KFUK - Myren kl. Spejder: 1 tilmødetidspunkt onsdag kl. 19,00 til Hver onsdag kl Hver onsdag kl ,00 Mødetidspunkt hver Seniorer: Kontaktperson: Kontaktperson: Seniorer: Mødetidspunkt hver anden onsdag kl. anden onsdag kl. 1 til Lars Bisgård, Lars Bisgård, tlf til tlf Fjordgruppen i Strandby Fjordgruppen i Strandby Mødested: Spejderhuset Spejderbo Mødested: Spejderhuset Løgstørvej i Strandby, Spejderbo Løgstørvej i Strandby, se os på Facebook. Bævere (bh.kl. + se os på Facebook. 1. kl.):(bh.kl. Mandag+kl. Bævere kl.): Ulve (2. kl kl.): kl Mandag Mandag Ulve (2. kl.kl kl.): Junoir og senior (5. kl. og opad): Mandag kl Onsdag kl

15 Adresser og generelle meddelelser KIRKEBIL både til Louns og Alstrup kirke á kr. 10,- v/bo Pedersen, tlf inden kl dagen før. Strandby Hvis man har brug for kirkebil, bedes man venligst henvende sig til Søren Madsen, tlf Følg med i... Gudstjenester og arrangementer i de 3 sogne: Sogn.dk Facebook: Strandby Kirke Klip ud og gem! Konfirmationer frem til 2021: 2020: Strandby den 26. april Louns-Alstrup den 3. maj 2021: Strandby den 25. april Louns-Alstrup den 2. maj 2022: Strandby den 24. april Louns-Alstrup den 1. maj Kontaktoplysninger Formand: Per Schou Pedersen, Louns tlf Næstformand: Hans Olav Skov, Alstrup, tlf Kirkeværger: Louns-Alstrup: Ella Holm Poulsen, tlf Strandby: Kirsten Schøler: tlf Gravere: Louns: Graver Dorte Nielsen Tlf Alstrup: Graver Palle Jensen, Illeris 151B, Alstrup. Tlf Strandby: Graver Susanne Nielsen, Farsø. Tlf Sognepræst Kirkekontor: Viborgvej 16, Strandby, 9640 Farsø Tlf.: , mobil: Mail: srug@km.dk Ansvarlig redaktør: Kirsten Schøler, mobil , mail: schoeler30@gmail.com Stof til medieplatformen skal indleveres: senest den 10. oktober Ny redaktører pr : Christian Mogensen, Betinna S. Pedersen,

16 Gudstjenester September - oktober - november 2019 Dato Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke september Høstgudstj. m/ 11.s.e. trinitatis spillemandsmusik Høstgudstjeneste Høstgudstjeneste 8. september 12.s.e. trinitatis 15. september 13.s.e. trinitatis 22. september 14.s.e. trinitatis 29. september 15.s.e. trinitatis 6. oktober 19.s.e. trinitatis 13. oktober 20.s.e. trinitatis 20. oktober 21.s.e. trinitatis 27. oktober 22.s.e. trinitatis 3. november Alle helgen november 24.s.e. trinitatis 17. november 25.s.e. trinitatis 24. november sid.s.i. trinitatis 1. december 1 Vi synger julen ind 1.s.i. advent 8. december 2.s.i. advent 15. december Sanggudstjeneste 3.s.i. advent I Louns/Alstrup er der kirkekaffe efter gudstjenesterne kl. 9. I Strandby er der kirkekaffe efter gudstjenesterne kl.. I kirkerne er der altergang under højmessen kl. Tjenestegørende præst Troels Laursen Troels Laursen Troels Laursen Troels Laursen Gudstjeneste Plejehjemmet Hesselvang: Alle torsdag kl september 31. oktober 28. november