Århus Købmandsskole. Årsrapport 2013

Transkript

1 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks Aarhus C Telefon Telefax Århus Købmandsskole Årsrapport 2013 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

2 Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning 1 Institutionsoplysninger 1 Præsentation af institutionen 2 Årets samlede resultater 3 Skolens hoved- og nøgletal 9 Forventninger til det kommende år 11 Målrapportering 12 Regnskab 14 Anvendt regnskabspraksis 14 Resultatopgørelse for Balance pr Pengestrømsopgørelse for Noter 25 Særlige specifikationer 31 Påtegninger 33 Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring 33 Den uafhængige revisors erklæring 34

3 Århus Købmandsskole 1 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Navn mv. Århus Købmandsskole Sønderhøj Viby J Telefon: CVR-nr.: Regnskabsår: Hjemstedskommune: Aarhus Bestyrelse Karina Boldsen, formand Leo Jensen, næstformand Niels Brøgger Hans Henrik Hansen Thomas Jack Sørensen Hanne Vinther Allan Aagaard Marianne Nuur*) Grete Kirk Olsen Jan Verhoek Frederik Vester Ole Jepsen Matthias Røy Wagner Franz Knud Ejskjær*) *) Valgt af medarbejdere og elever, ingen stemmeret Daglig ledelse Gitte Nørgaard Nielsen, direktør Institutionens formål I henhold til vedtægternes 1, stk. 2, er det skolens formål at tilbyde undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. I henhold til 1, stk. 3, udbyder skolen endvidere rådgivning og andre ydelser med tilknytning til undervisnings- og kursusvirksomheden. Bankforbindelse Danske Bank Nordea Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

4 Århus Købmandsskole 2 Præsentation af institutionen Århus Købmandsskole er en væsentlig aktør i det lokale og regionale uddannelses- og erhvervsmiljø. Som en moderne, merkantil erhvervsuddannelse udbyder vi både ungdomsuddannelser, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, skolepraktik og aktiviteter under indtægtsdækket virksomhed. I 2011 vedtog Århus Købmandsskole en ny strategi for perioden Med udgangspunkt i forventningerne til udviklingen i omverdenen, sektorens rammevilkår samt skolens mission og vision er der formuleret følgende fem strategiske temaer, som danner grundlag for drift og udvikling af skolen: Tiltrækning og fastholdelse gennem udfordringer og høje forventninger På Århus Købmandsskole har vi høje forventninger til alle elever og kursister og stiller derfor høje krav. Vi arbejder systematisk for, at hver enkelt elev og kursist når sit fulde uddannelsesmæssige potentiale såvel i tiden her på skolen som videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Uddannelses- og pædagogisk udvikling via innovation og it På Århus Købmandsskole underviser vi ikke blot i innovation vi tænker innovativt. Med udgangspunkt i en innovativ tankegang udfordrer vi konstant pædagogiske og didaktiske mål og metoder for at udvikle uddannelserne og deres indhold. Vi arbejder fokuseret med inddragelse af moderne it- og kommunikationsteknologi i undervisningen. Vi inddrager elever og erhvervsliv aktivt i udviklingen af uddannelserne og deres indhold. Internationalisering gennem samarbejder og udveksling Elever og kursister vil i stigende grad skulle arbejde internationalt i virksomhederne og konkurrere globalt om de attraktive jobs. Såvel virksomheder som elever og kursister stiller derfor krav om mulighed for tilegnelse af internationale kompetencer i uddannelserne. På Århus Købmandsskole arbejder vi derfor målrettet på at internationalisere vores uddannelser. Indgåelse af partnerskaber via udbygning af netværk Århus Købmandsskole udvikler uddannelserne i tæt dialog med virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder aktivt for udviklingen af en hensigtsmæssig institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne både lokalt og nationalt. Samarbejds- og fusionsdrøftelser gennemføres med udgangspunkt i ønsker om at styrke fagligheden, udbygge den merkantile, erhvervsrettede profil og effektivisere institutionsdriften. Effektivisering af institutionsdriften Driften af Århus Købmandsskole optimeres løbende for at sikre flest mulige ressourcer til brug i undervisningen. Det overordnede økonomiske krav er således vedligehold af skolens egenkapital parallelt med, at der skabes økonomiske råderum til indfrielse af de strategiske målsætninger.

5 Århus Købmandsskole 3 Hvert strategisk tema har underliggende fem målsætninger, som vi løbende måler og evaluerer vores indsats i forhold til. For en mere detaljeret gennemgang af disse henvises til skolens strategi, som kan findes på Der er i 2013 eksekveret tilfredsstillende i forhold til alle strategiske temaer, idet der er igangsat og arbejdet videre med en lang række projekter og tiltag, som vil præge skolens udvikling i strategiperioden. Årets samlede resultater Oversigt over skolens aktiviteter målt på antallet af årselever er angivet på s. 10 for perioden Det samlede antal årselever er for 2013 på 3.147, hvilket svarer til en stigning på 1,8% i forhold til Årets økonomiske resultat Århus Købmandsskoles resultat for 2013 er et overskud på t.kr., svarende til en overskudsgrad på 1,1%. Budgettet for samme periode udviste et overskud på t.kr. På baggrund af dette er regnskabsresultatet tilfredsstillende. I år 2012 var skolens resultat et overskud på t.kr. Efter overførsel af årets overskud på t.kr. og formindskelse af forpligtelse på renteswap med t.kr. er skolens egenkapital t.kr. pr. 31. december 2013, svarende til 42,4% af balancesummen, mod t.kr., svarende til 39,5% af balancesummen, pr. 31. december De likvide beholdninger er faldet med t.kr., idet de foretagne investeringer i anlægsaktiver samt forskydning af langfristet gæld har oversteget årets drift samt pengebinding af den ikke-likvide driftskapital. Skolens likviditetsgrad er dog steget fra 140,9 pr. 31. december 2012 til 143,9 ved udgangen af Årets resultater - Handelsgymnasiet I 2013 dimitterede Handelsgymnasiet 466 studenter, og i august oprettede gymnasiet for andet år i træk 23 nye 1. års klasser. På tælledatoen i september var der 653 nye 1. års elever og i alt elever på de tre årgange, hvor der i september 2012 var Fastholdelse af elever har i 2013 fortsat været et indsatsområde, og vi har fastholdt frafaldsprocenten på ca. fem pct. Der har i 2013 bl.a. været arbejdet med følgende indsatsområder i forbindelse med udvikling af undervisningen: Fortsat projekter inden for rammerne af den e-lærende digitale skole. Toning af studieretningerne for at skabe en endnu bedre sammenhæng gennem studieretningsforløbet, bl.a. for at øge motivationen hos den enkelte elev. Initiativer til at styrke studieparatheden. Her kan f.eks. nævnes: Udvikling af The flipped classroom. Udvikling af forskellige former for innovationscamps for elever fra innovationsstudieretningerne.

6 Århus Købmandsskole 4 Øje for talent Derudover har der været fokus på særlige initiativer for talenterne: Udvidelse fra tre til 10 deltagere pr. årgang på Akademiet for Talentfulde Unge; ændring af deltagelse i Young Enterprise, så udelukkende potentielle vindere deltager i regionsmesterskabet; deltagelse i Erhvervscase-konkurrence, afholdt af danske Erhvervsskoler. Her kvalificerede ét hold sig til den endelige finale om danmarksmesterskabet. Holdet opnåede en flot andenplads. På 2. årgang er der etableret et talentforløb for ca. 50 elever med virksomhedsbesøg inden for forskellige brancher (KPMG, AS3, Danske Bank og Aarhus Universitet). Internationalt fokus Der har gennem året været mange forskellige internationale aktiviteter. I 2013 kom de sidste aftaler med amerikanske partnere på plads, således at der på alle tre hhx-afdelinger er et tilbud om en studietur til USA. I foråret 2013 var den første klasse på et fire ugers ophold i Australien, hvor de fik undervisning på Hobart College. I 2013 udbød Handelsgymnasiet en ny studieretning, Global Marketing, med engelsksproget undervisning i to studieretningsfag: Marketing A og Cultural Studies B. Studieretningen havde en pæn søgning, og der blev oprettet én klasse. Bedre fysiske rammer På Handelsgymnasiet sker der løbende modernisering af bygninger og inventar. I 2013 har der været fokus på en gennemgribende renovering af fællesområde og administration ved afdelingen på Viemosevej. OK13 Ved overenskomstfornyelsen på AC-området i foråret 2013 skete en epokegørende ændring: Gymnasielærere fik fra 1. august 2013 arbejdstidsregler som andre akademikere. Bortfaldet af den centrale arbejdstidsaftale er det største paradigmeskift siden indførelse af taxametersystemet. Der er nu fokus på opgaver i stedet for timer, og der findes ikke længere detaljerede regler og akkorder for, hvor meget tid lærerne har til konkrete arbejdsopgaver som forberedelse af undervisningen, retning af elevernes opgaver, eksamen m.m. De nye arbejdstidsregler sætter alene en overordnet ramme for lærernes arbejde, og ledelsen tilrettelægger i dialog med lærerne arbejdet med udgangspunkt i, at lærernes arbejdstid bruges til de aktiviteter, der fremmer elevernes læring bedst. Ledelse, lærere og tillidsrepræsentanter tog sammen del i det fælles ansvar for at komme godt igennem processen, og fokus har været på de mange muligheder, som paradigmet giver for at styrke den pædagogiske udvikling. Århus Købmandsskole ser frem til implementeringen på HG i Årets resultater - Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne på Århus Købmandsskole har i 2013 samlet omfattet årselever, hvilket er et fald på 5,8 % i forhold til 2012.

7 Århus Købmandsskole 5 Skolen har konstateret fremgang på enkelte områder, men det kompenserer ikke for den tilbagegang, som er en videreførelse af den udvikling, der begyndte i Det er et problem, at erhvervsuddannelserne er syndebukke i den politiske uddannelsesdebat, hvor de forbindes med frafald, mangel på praktikpladser og dårlig kvalitet. Bortset fra manglen på praktikpladser er der intet, der underbygger disse påstande, og skolen har yderst begrænsede muligheder for at tilbagevise dem. Fokus på frafaldstruede elever Skolen arbejder løbende på at sikre en god overgang fra grundskolen eller andre ungdomsuddannelser til erhvervsuddannelserne. De væsentligste samarbejdspartnere i denne sammenhæng er Ungdommens Uddannelsesvejledning og grundskolerne. I 2013 gennemførte skolen sammen med UU Aarhus forsøg med særligt frafaldstruede elever. Resultaterne i forhold til fastholdelsen var gode, men lige så vigtig var en ny samarbejdsstruktur med Aarhus Kommune, hvor skolen har fået én indgang til det kommunale system uanset den faglige problemstilling. Det har øget kvaliteten i samarbejdet og sikret en langt hurtigere sagsbehandling. I 2013 lykkedes det at nedbringe frafaldet på grundforløbet til 10,40 % fra 13,2 % i Omregnet udgør det 31 elever. Skolen er tilfreds med udviklingen. Derimod er frafaldet på hovedforløbet i samme periode ikke tilfredsstillende, da den steg fra 5,42 % til 8,93 %. Skolen arbejder systematisk på at styrke matchning af elever og virksomheder for at nedbring frafaldet i hovedforløbet. For første gang siden 2007 lykkedes det at øge overgangsfrekvensen mellem grund- og hovedforløb. I 2013 var overgangsfrekvensen 56 % mod lige knap 50 % året før, hvilket svarer til 40 elever. Det er et yderst tilfredsstillende resultat set i lyset af en ellers mindre tilbagegang i antal praktikaftaler. Den vigtigste årsag til denne udvikling skyldes øget fokus på praksis og branchekendskab i grundforløbsundervisningen. Kompetenceløft og samarbejde Skolen har i samarbejde med DI, Uddannelsesnævnet og BC Syd kørt et pilotprojekt i 2013 med et talentspor i Supply Chain Management for handels- og speditionselever. Efter tre påbygningsuger kvalificerede eleverne sig til at gå til eksamen på akademiniveau, hvor de fik 10 ECTS-point og dermed et kompetenceløft, der kan medføre både højere overgangsfrekvens til akademiuddannelserne samt bidrage til at skabe stolthed omkring elevernes valg af en erhvervsuddannelse. Projektet implementeres fuldt i Skolen har samtidig indgået et strategisk samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus med fokus på elevernes overgang fra hovedforløb til akademi. Texas i kikkerten De internationale aktiviteter på Århus Købmandsskole var omfattende i grundforløbselever rejste på studie- og praktikophold i hhv. Europa, USA og Australien. Derudover har en samarbejdsaftale med Austin Community College i Texas medvirket til, at 25 hovedforløbselever gennemførte et skoleophold af 14 dages varighed i Texas. Successen fortsætter, da vi allerede nu har booket yderligere to skoleophold i 2014.

8 Århus Købmandsskole 6 Nyt praktikcenter Århus Købmandsskoles afdeling på Oluf Palmes Allé slog i 2013 dørene op til et nyt praktikcenter. Centret er hurtigt blevet en levende enhed, som er drivkraft i udviklingen af praktikpladser på det merkantile felt. Baggrunden er en politisk aftale fra 2012 om uddannelsesgaranti og flere praktikpladser. En ny praktikcenterordning blev sendt i udbud, og 1. september 2013 blev skolen godkendt som praktikcenter for kontor-, handels- og detailuddannelserne. Århus Købmandsskole har arbejdet intensivt med at etablere det nye praktikcenter. Vi forventer, at centret vil styrke kvaliteten i skolepraktik og øge antallet af virksomhedsgodkendelser og praktikaftaler. Antallet af nye praktikaftaler i 2013 udgjorde 539 mod 570 i 2012, men skolen forudser, at tilbagegangen er midlertidig og tilskrives bl.a. etableringen af praktikcentret samt lokale konjunkturer. For at styrke båndet mellem skolen og praktikpladsvirksomheder har vi etableret netværksgrupper på hovedforløbssporene, da den gode dialog mellem skole og virksomheder er yderst vigtig for at sikre erhvervsuddannelser af høj kvalitet. Med det nye praktikcenter følger en række strategiske indsatsområder: Markant øget virksomhedskontakt Forøgelse af overgangsfrekvens Øget kvalitet i skolepraktikforløbene Etablering af understøttende systemer Vi forventer en øget tilgang til praktikcentret de kommende år dels på grund af den demografiske udvikling, og dels som følge af den netop vedtagne reform af erhvervsuddannelserne. Årets resultater - Business Centret Kursusafdelingen på Århus Købmandsskole, der udbyder kurser under Gymnasiale Suppleringskurser (GSK), AMU-systemet samt indtægtsdækket virksomhed (IV) har i 2013 samlet haft 143,93 årselever, hvilket er en stigning på 5,7 % i forhold til Indenfor HAKL s (Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse) område er AMU-aktiviteten på landsplan fortsat for nedadgående, så den i de første tre kvartaler i 2013 faldt med 5,5 % i forhold til året før. Det modsatte billede ser vi på Århus Købmandsskole, hvor aktiviteterne inden for området er steget fra 90 årselever i 2012 til 98 årselever i 2013, Det svarer til en stigning på 8,9 %. Den indtægtsdækkede virksomhed har oplevet et fald på årselever fra 32,9 til 29,5. Selv om aktivitetsniveauet for AMU er stigende, arbejder Business Centret meget for at øge andelen af den indtægtsdækkede virksomhed (IV). Meget ofte er AMU-kurser indgangen til salg af IV-kurser, og det er målet, at IV-andelen af den samlede kursusaktivitet øges. Business Centret arbejder konstant med nye kursusforløb målrettet udvalgte segmenter. Det sker i tæt samarbejde med offentlige institutioner, faglige organisationer og private virksomheder, så vi hele tiden tilpasser kursusudbuddet til efterspørgslen.

9 Århus Købmandsskole 7 Med nye digitale muligheder har vi gjort undervisningen mere tilgængelig. Blended learning giver i stadig højere grad kursisterne mulighed for at tilgå undervisning både i klasselokalet og hjemmefra, og 2014 byder blandt andet på introduktion til webinarer, hvor kursisterne har mulighed for at sidde på egen arbejdsplads og lære over internettet.. Kvaliteten af undervisningen er konstant i fokus, og den elektroniske udvikling har givet flere pædagogiske tilgangsmetoder. I 2013 har Business Centret blandt andet haft fokus på Cooperative Learning, en undervisningsform, som via strukturerede samarbejdsprocesser i høj grad inddrager eleverne i at forklare egen læring og skaber nye sociale interaktioner. Skolen modtog i marts 2013 en påtænkt afgørelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vedrørende AMU-kurser afholdt i perioden januar 2010 til juni Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen mener ikke, at skolen til fulde har overholdt de gældende vejledninger for afholdelse af AMU-kurser indenfor følgende områder: Anvendelse af rigtige kunder i undervisningen som pædagogisk metode Varighed af kurser, herunder opsplitning af AMU-mål over flere undervisningsdage Tilsyn med ekstern kursusleverandør Skolen er ikke enig i den påtænkte afgørelse og har fremsendt høringssvar til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i juni Skolen forventer at modtage den endelige afgørelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i foråret Årets resultater - Senest i 2016 skal skolens læringsmiljø være kendetegnet ved digital læring. Århus Købmandsskoles betegnelse for den vision er Den e-lærende Digitale Skole og flere end 200 undervisere har fået en unik uddannelse i at udnytte e-læringens muligheder. Første fase, der startede i 2012, har sat underviserne i stand til at inddrage e-læring som pædagogisk redskab på linje med andre pædagogiske redskaber. Det sidste hold undervisere har i foråret 2014 været på kompetenceudviklingskursus i e-læring Det betyder, at størstedelen af skolens undervisere nu har de pædagogiske, didaktiske forudsætninger for aktivt at bruge e-læring i undervisningen. Sammen udgør de et solidt fundament for Den e-lærende Digitale Skole, som allerede i 2014 vil manifestere sig i gode eksempler. Handelsgymnasiet bevæger sig over til at bruge virtuel vejledning, og elever på erhvervsuddannelserne får mulighed for at forbedre både studieteknik og studieaktivitet på de Surface-tablets, som de har fået udleveret. Der er flere initiativer i gang i forhold til digitale test på Århus Købmandsskole. Som én af de eneste erhvervsskoler i Danmark har vi et reelt billede af alle elevers faglige niveau, før de begynder på en erhvervsuddannelse. Allerede når eleven ansøger, indkalder vi til en samtale, hvor vi ved en digital, selvrettende test undersøger faglig læsning, stavning, engelsk og talforståelse. Det gør, at vi kan niveauplacere eleverne og tilrettelægge undervisningen mest hensigtsmæssigt, så den er tilpasset den enkelte. På EUD følges resultaterne op med kursus i talforståelse for de svageste. Kurset baseres på e-læringsformer.

10 Århus Købmandsskole 8 Første fase af Den e-lærende Digitale Skole afsluttes i midten af 2014 og følges op af anden fase, hvor målet er, at alle undervisere ændrer deres praksis og inddrager e-læring på fire konkrete områder: Nye digitale værktøjer (fx web 2.0) Nye digitale materialer (fx multimodale læremidler) Nye digitale undervisningsformer (fx digitalt medieret kollaborativ læring og elevaktiveret/elevgenereret læring) Nye digitale evalueringsformer (fx i form af digitale selvrettende opgaver og digital opgaveretning). Dermed realiserer skolen et meget stort omstillingsprojekt, der har som mål at styrke undervisningskvaliteten, øge fastholdelsen af eleverne, styrke elevernes kompetenceudvikling ved bl.a. at fokusere på faglig læsning og talforståelse samt frigøre tid hos lærerne. EFIF Århus Købmandsskole er værtsinstitution for det administrative fællesskab indenfor it-området EFIF. EFIF har i løbet af 2013 udvidet driften til i alt 19 medlemmer. I løbet af 2013 har ca personer haft mulighed for at bruge de systemer, som EFIF varetager driften af. Fokus for 2013 har været optaget af nye medlemmer samt forskellige tiltag i forhold til at bringe systemer og data ud i skyen. Årets resultater Det administrative område Det administrative fællesskab inden for løn og regnskab er etableret i 2010 mellem Erhvervsakademi Aarhus og Århus Købmandsskole med sidstnævnte skole som værtsinstitution. Det administrative fællesskab håndterer en omsætning på ca. 508 mio.kr. fordelt på de to juridiske enheder Erhvervsakademi Aarhus og Århus Købmandsskole. Der er på de to institutioner i alt 6285 årselever og ansatte, svarende til ca. 682 årsværk.

11 Århus Købmandsskole 9 Skolens hoved- og nøgletal Hovedtal (mio.kr.) Resultatopgørelse Omsætning 262,4 256,8 254,5 258,9 232,1 Omkostninger (257,1) (252,3) (249,6) (262,0) (226,2) Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 5,3 4,5 4,9 (3,1) 5,9 Finansielle poster (2,3) (1,9) (1,8) (2,6) (1,8) Resultat før ekstraordinære poster mv. 3,0 2,6 3,1 (5,8) 4,1 Ekstraordinære poster mv. 0,0 0,0 0,0 12,9 1,9 Årets resultat 3,0 2,6 3,1 7,1 6,0 Balance Anlægsaktiver 139,1 135,9 140,2 142,6 145,7 Omsætningsaktiver 111,7 118,5 112,4 104,2 86,3 Balancesum 250,8 254,4 252,6 246,8 232,0 Egenkapital ultimo 106,4 100,6 98,9 99,6 93,6 Langfristede gældsforpligtelser 66,9 69,7 68,6 65,1 63,9 Kortfristede gældsforpligtelser 77,6 84,1 84,9 82,1 74,5 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 5,7 15,9 13,3 35,9 7,2 Investeringsaktivitet (10,7) (2,9) (4,9) (11,1) (2,6) Finansieringsaktivitet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pengestrøm, netto (5,0) 13,0 8,4 24,8 4,6 Nøgletal Overskudsgrad (%) 1,1 1,0 1,2 (2,2) 1,9 Resultat før ekstr. poster mv. x 100 Omsætning Likviditetsgrad (%) 143,9 140,9 132,4 126,9 115,8 Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad (%) 42,4 39,5 39,2 40,4 40,3 Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad (%) 52,2 55,8 53,2 49,3 46,6 Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver

12 Århus Købmandsskole 10 Skolens hoved- og nøgletal Årselever Gennemsnitligt antal årselever inklusive kort- og deltidselever omregnet til årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning Merkantile erhvervsuddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser *) Åbne uddannelser, Århus Købmandsskole Arbejdsmarkedskurser Årselever i alt ekskl. udlagt aktivitet Indeks antal årselever 106,3 104,3 107,7 106,1 100 Omsætning, indtægtsdækket virksomhed i mio.kr. **) 7,8 7,9 14,6 12,1 14,4 Indeks omsætning, indtægtsdækket virksomhed 54,2 54,9 101,4 84,0 100 Basisår er 2009 *) Skolestarten er flyttet 1 uge, hvilket har bevirket en reduktion af årseleverne på 43. **) For den indtægtsdækkede virksomhed (IV) er anført omsætningen, idet der ikke foretages nogen opgørelse af årselever. Hvis en årselev ansættes til HFI's definition på kr. pr. årselev, svarer dette i 2013 til 105 årselever mod 106 årselever i Erhvervsuddannelse årselever gennemført for andre Arbejdsmarkedskurser årselever gennemført for andre Erhvervsuddannelse årselever udlagt til andre Arbejdsmarkedskurser årselever udlagt til andre

13 Århus Købmandsskole 11 Skolens hoved- og nøgletal, fortsat Årsværk Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er 1924 timer Antal årsværk uddannelser Antal årsværk øvrige Antal årsværk i alt Indeks antal ansatte i alt 101,7 101,7 103,9 105,5 100 Årselever/årsværk uddannelser 12,0 11,6 11,8 11,8 11,7 Indeks antal årselever pr. årsværk - uddannelser 102,6 99,1 100,9 100,9 100 Forventninger til det kommende år Efter et langt forhandlingsforløb indgik et bredt flertal i Folketinget mandag 24. februar 2014 aftale om en ny erhvervsskolereform. Århus Købmandsskole har gennem 2013 arbejdet hårdt for at synliggøre behovet for en ambitiøs reform på det merkantile område - både blandt samarbejdspartnere, politikere og interesseorganisationer. Forsinkelsen af den netop vedtagne reform har skabt yderligere usikkerhed hos de unge, deres forældre samt i vejlederkredse. Skolen har således måttet konstatere, at kun ganske få forældre og unge mødte op for at høre om HG til oplysningsmøder i grundskolen i 2013, og tilbagegangen spores ligeledes i brobygningsaktiviteterne. Der er ingen tvivl om, at den nu vedtagne reform vil få direkte betydning for Århus Købmandsskoles aktiviteter og økonomi. Som følge af halveringen af skoleperioden for unge elever og reduktionen af antallet af skoleuger med trefjerdedele for elever, der har forladt folkeskolen for mere end et år siden, er forventningen, at reformen vil påvirke skolens aktivitet og dermed økonomi negativt. Usikkerhed om aktivitetsudviklingen samt den endnu manglende udmøntning af reformen gør det umuligt på nuværende tidspunkt at vurdere de økonomiske konsekvenser for skolen. Skolen budgetterer for 2014 med en forventet omsætning på ca. 258 mio.kr. svarende til fald på ca. 4 mio.kr. i forhold til Det forventede fald i omsætningen skyldes primært bortfald af overgangsordningen omkring momskompensation på bygningsområdet med ca. 2,5 mio.kr. årligt, ophør af HHX-fagpakken samt et forventet mindre fald i aktiviteten på erhvervsuddannelserne. Konsekvenserne af erhvervsskolereformen er ikke indregnet. Skolen følger aktivitetsudviklingen tæt og vil løbende gennem året revidere budgettet i forhold til udviklingen.

14 Århus Købmandsskole 12 Målrapportering Gennemførelsesprocent for 3-årige erhvervsgymnasiale uddannelser HHX Fuldførelsesprocent på erhvervsgymnasiale uddannelser 2012/ / / / / Bestand på erhvervsgymnasiale uddannelser Antal årselever i året Tilgang mv. på erhvervsuddannelser - grundforløb Tilgang 1) Antal årselever i året Frafald efter 6 måneder 2) ) Tilgang er i 2011 opgjort for finansåret, medens tilgangen i 2012 og 2013 er opgjort for skoleåret. 2 ) Frafald efter 6 måneder er opgjort som frafald uden omvalg til anden uddannelse. Tilgang mv. på erhvervsuddannelser - hovedforløb Tilgang 1) Antal årselever i året Frafald efter 6 måneder 2) ) Tilgang er i 2011 opgjort for finansåret, medens tilgangen i 2012 er opgjort for skoleåret 2011/12. 2 ) Frafald efter 6 måneder er opgjort som frafald uden omvalg til anden uddannelse. Anden aktivitet opgjort på uddannelser- årselever Arbejdsmarkedskurser Åbne uddannelser Anden aktivitet

15 Århus Købmandsskole 13 Målrapportering Aktivitet udført for andre institutioner - årselever Erhvervsuddannelser Arbejdsmarkedskurser Aktivitet udlagt til andre institutioner - årselever Erhvervsuddannelser Arbejdsmarkedskurser Praktikpladsanalyse Antal optagne på hovedforløb i året Antal indgåede aftaler i årets løb 1) Afbrudte aftaler 2) Antal elever med praktikpladsaftaler ultimo 3) ) 2 ) 3) Antal indgåede praktikaftaler, som skolen har indgået for egne eller andre skolers elever. Antal praktikaftaler, som er afbrudt enten helt eller afbrudt på grund af indgåelse af ny praktikaftale for eleven. Antal igangværende praktikpladsaftaler, som skolen har indgået for egne eller andre skolers elever.

16 Århus Købmandsskole 14 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Århus Købmandsskole for 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og -principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende det kommende finansår optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finansår, tilskuddene vedrører.

17 Århus Købmandsskole 15 Anvendt regnskabspraksis Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis langfristede tilgodehavender og langfristet gæld.

18 Århus Købmandsskole 16 Anvendt regnskabspraksis Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, såfremt modtagelsen heraf sker i en anden periode end indberetning af aktiviteten, jævnfør afsnittet Generelt om indregning og måling. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger mv. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber, værtsinstitution Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud

19 Århus Købmandsskole 17 Anvendt regnskabspraksis Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med tillæg af opskrivninger (med virkning fra kan der kun foretages opskrivninger med specifik tilladelse fra Moderniseringsstyrelsen) og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over Aktivernes forventede brugstid, der udgør: Indretning af lejede lokaler Bygninger før og efter 1. januar 2011 Bygningsinstallationer Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar maks. lejeperioden/5 år ved ej fastsat lejeperiode år år 3-15 år 3-15 år Kunstværker, som indgår under posten andet udstyr og inventar, er værdiansat til dagspris pr. 1. januar 1991 med tillæg af anskaffelsessummen for senere anskaffelser. Der foretages ikke afskrivninger på skolens kunstværker.

20 Århus Købmandsskole 18 Anvendt regnskabspraksis Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Skolen har i forbindelse med anvendelse af kriteriet på kr. besluttet ikke at anvende bunkningsprincippet. Ved anvendelse af bunkningsprincippet afgøres aktiveringen af, om de enkelte udstyrs- og inventargenstande, der enkeltvis har en anskaffelsespris på under kr. ved bunkningen, opnår en samlet anskaffelsessum på kr. eller derover. Af - og nedskrivninger samt tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til kostpris. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Egenkapital I henhold til Undervisningsministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde: